Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
|
|
- Helena Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
2 Oversigt og tidsplan En kort introduktion til Center for Sund Aldring Demens, forskellighed og ulighed En case: demens blandt etniske minoriteter Walk-and-talk og diskussion i plenum Dias 2
3 Kort præsentation af Center for Sund Aldring støttet af Nordea Fonden
4 Det vil vi med Center for Sund Aldring Bidrage med viden om: Hvordan det er muligt gennem samfundsmæssige og individuelle tiltag at bakke op om, at den enkelte kan opretholde et udbytterigt aktivitetsniveau gennem livet Hvordan forskellige faktorer påvirker energiniveauet og medfører ændringer midt i og sent i livet Energidannelse og -udnyttelse i celler, organer, individer og samfundet Samarbejde med samfundet om sundhedsfremme Effektive metoder for forskningsformidling og kommunikation Dias 4
5 Sådan arbejder vi Center for Sund Aldring nedbryder faggrænser og er organiseret i temaer - og på tværs af temaer: Tema 1: Sundhedsfremmende innovationer i det aldrende lokalsamfund Tema 2: Aldringsprocesser i livsforløbet Tema 3: Energiniveauer hos mennesker og de underliggende mekanismer Dias 5
6 Oversigt En kort introduktion til Center for Sund Aldring Demens, forskellighed og ulighed En case: demens blandt etniske minoriteter Walk-and-talk og diskussion i plenum Dias 6
7 Forskningsmæssigt fokus på ulighed (I) Det brede sundhedsbegreb: fysisk, psykisk og socialt velbefindende Fokus på ulighed i sundhed og sygdom fx køn, socioøkonomisk position, etnisk baggrund, social sårbarhed Især i forhold til ulighed i sygdommens konsekvenser for hverdagslivet for patienter og pårørende samt i sundhedsvæsenets indsats overfor forskellige grupper Sociale determinanter for sundhed og sygdom(shåndtering) Dias 7
8 Forskningsmæssigt fokus på ulighed (II) Hverdagsliv og lokalsamfund som ramme for hverdagslivet og sundheden, men også strukturelle og organisatoriske forhold, herunder politikker, frivillige/offentlige tilbud, levekår Forskning i mødet mellem patienter, pårørende og forskellige professionelle bl.a. i kommunalt regi, almen praksis, hospital og palliative forløb Men ingen konkret praksiserfaring fra demensindsatsen: derfor en mere interaktiv workshop med fokus på erfaringsudveksling og refleksion omkring: 1. Er der ulighed i demensindsatsen? Hvad karakteriserer i givet fald de mere sårbare grupper? 2. Hvilke udfordringer møder vi i demensindsatsen i et ulighedsperspektiv? 3. Hvad kan vi gøre ved dette? Løsninger, erfaringer og ansvar? Dias 8
9 Demens, forskellighed og ulighed (I) Håndtering af sygdom formes af en række forskellige individuelle, sociale og livshistoriske forhold: - Køn - Alder - Uddannelse, økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet - Sociale relationer (kvalitet og kvantitet), tryghed, roller - Kulturelle forhold - Værdier, identitet, det gode/meningsfulde liv - Adgang til og erfaringer med sundheds- og socialvæsenet Systemperspektivet: ulighed i adgang til og kvalitet af diagnosticering, behandling, pleje, psykosocial støtte mv. Dias 9
10 Demens, forskellighed og ulighed (II) Demenssygdomme som årsag til sårbarhed - Kognitive og sociale forandringer med konsekvenser for patient og pårørende - Eksempelvis øget social isolation som følge af træthed, hukommelsesbesvær, manglende overholdelse af sociale koder i det offentlige rum Kan forstærkes af eksisterende sårbarhed forskelle i forudsætninger Dias 10
11 Hvem er de særligt sårbare demente (I)? Demente uden (involverede) pårørende - især børn og ægtefælle - Praktisk støtte i hverdagslivet - Emotionel og social støtte - Navigering og forhandling i mødet med systemet : diagnose, behandling, pleje, økonomi Ensomboende demente Demente med syg ægtefælle Demente med andre somatiske eller psykiske sygdomme (multimorbiditet, funktionsevne, komplekse og fragmenterede behandlingsforløb) Dias 11
12 Hvem er de særligt sårbare demente (II)? Demente med etnisk minoritetsbaggrund - Kultur - Sygdomsopfattelse - Sprogbarrierer - Forventninger til familiens rolle Andre? Køn? Alder? Bopæl? Dias 12
13 Oversigt En kort introduktion til Center for Sund Aldring Demens, forskellighed og ulighed En case: demens blandt etniske minoriteter Walk-and-talk og diskussion i plenum Dias 13
14 Case: demens i etniske minoritetsfamilier Dias 14
15 Baggrund I 2016 udgør etniske minoriteter (indvandrere og deres efterkommere) i alt 12.3% af den danske befolkning (= ) Største ikke-vestlige nationaliteter: Tyrkiet, Pakistan, Ex-Jugoslavien, Irak, Libanon og Somalia Stigende fokus på aldring, især blandt indvandrere med tyrkisk eller pakistansk oprindelse Samme forekomst af demens som blandt etniske danskere, men barrierer for diagnose kulturelle og sproglige forhold Socioøkonomiske udfordringer men også mange kulturelle/sociale ressourcer Dias 15
16 Generelt stor forskellighed også i aldring, sygdomshåndtering og sårbarhed/ressourcer Dias 16
17 Dog særlige forhold i rygsækken af betydning for håndtering af demens blandt etniske minoriteter: begrænset forskning Dias 17
18 18 Demens: ressourcer og udfordringer i at navigere i hverdagslivet og i et kompliceret sundhedssystem Dias 18
19 Case: særlig tilpasning, der kan hjælpe etniske minoriteter med demens? Mange overlap med behov blandt socialt sårbare etniske danskere men også særlige forhold Elementer af betydning: - Information om sygdom til målgruppen baseret på inddragelse - Holistisk tilgang det brede sundhedsbegreb ofte komplekse behov - Sproglige barrierer tolkning via professionelle - Kulturel tilpasning stigma om sygdom og professionel hjælp - Professionelle: kulturelle kompetencer refleksion - opmærksomhed Eksempler: - Forebyggende hjemmebesøg i udsatte områder: opsporing/visitation - Sundhed på dit sprog sundhedsformidlere - bydelsmødre - Indvandrermedicinske klinikker - Etnisk Ressourceteam i sygehus-regi - Tilpassede materialer Dias 19
20 Oversigt En kort introduktion til Center for Sund Aldring Demens, forskellighed og ulighed En case: demens blandt etniske minoriteter Walk-and-talk og diskussion i plenum Dias 20
21 Demensindsatsen i et lighedsperspektiv tilpasning for at opnå patientcentrerede, koordinerede indsatser blandt de mest sårbare grupper Dias 21
22 Dialog: udfordringer, erfaringer, gode råd på den sidste rigtige sensommerdag? Dias 22
23 Walk-and-talk og derefter i plenum Kort præsentationsrunde ved bordene + grupper (2-4 ps.) Hvilke udfordringer oplever vi i forhold til sårbare grupper blandt de demente? Hvem er det, der er sværere at nå, og hvorfor? Hvilke erfaringer er der med tilgange/redskaber/metoder, der kan hjælpe i indsatsen? Hvad kan gøres? Hvad kræver det - hvem skal gøre noget? 3 budskaber/vigtige ting til deling og drøftelse i plenum de sidste 30 minutter Dias 23
24 Opsamling og drøftelse i plenum De 3 vigtigste budskaber? - Hvilke udfordringer oplever vi i forhold til sårbare grupper blandt de demente? Hvem er det, der er sværere at nå, og hvorfor? - Hvilke erfaringer er der med tilgange/redskaber/metoder, der kan hjælpe i indsatsen? Hvad kan gøres? Hvad kræver det - hvem skal gøre noget? Dias 24
25 Tak for opmærksomheden! Dias 25
Forårs hold: 18. april og 30. maj, begge dage kl. 8:15-15:00 Efterårs hold: 4. oktober og 31. oktober, begge dage kl. 8:15-15:00
2018 Forårs hold: 18. april og 30. maj, begge dage kl. 8:15-15:00 Efterårs hold: 4. oktober og 31. oktober, begge dage kl. 8:15-15:00 Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital Kursusbeskrivelse Kurset
Læs mereKurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital
1. dag: 11. oktober kl. 8:15-15:00 2. dag: 8. november kl. 8:15-15:00 Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital Kursusbeskrivelse Kurset Sundhedspædagogik og etniske minoriteter sætter fokus på indvandrere
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereClosing the Ethnic Gap in Dementia Care
Closing the Ethnic Gap in Dementia Care Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter for Demens København Oktober 2018 Forskningsprojektet CLEAR Et 3-årigt forskningsprojekt (2018-2021) støttet
Læs mereDet er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud
Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Udfordringer i demenskoordinatorens arbejde med etniske minoriteter med demens Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereHvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Læs mereEtniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser
Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-stipendiat Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereKl : Hvad får vi øje på, når vi kigger på de komplicerede forløb på tværs af sektorer med patienter og pårørendes øjne?
SAMMENHÆNG FRA PATIENTENS PERSPEKTIV Program: Kl. 13.00-13.05: Præsentation af workshop v/ DSKS bestyrelse Kl. 13.05-13.35: Hvad får vi øje på, når vi kigger på de komplicerede forløb på tværs af sektorer
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereErfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik
Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Helge J. Kjersem 26/11-2014: Særlige Sundhedsydelser for Migranter: Hvad er behovet og hvad kan IMK? Region Hovedstadens Indvandrermedicinske
Læs mereTværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning
Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Læs merePatient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund
Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereDGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion
DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereVarde kommune. Demensstrategi 2013-2017
Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE
TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereAfrapportering ang. projekt:
Afrapportering ang. projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune November 2013 Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 1 1. Baggrund I alle nationale,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereDen politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan Regionsrådet i Region
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereAt at skabe narrativer
At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereKonsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016
Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereBORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018
BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV 2018 Den 29. august 2018 PROGRAM Præsentation af politikken v/ Socialchef Carsten Wulff Hansen Præsentation af høringsmuligheder Spørgsmål og diskussion
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereDemens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund
Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Lektor Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Center for anvendt sundhedstjenesteforskning UCL
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs merePatientrettigheder et informationsproblem?
Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereDiabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud
Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation
Læs mere- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED
- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs merePLEJEOMRÅDET. Demenspolitik
Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereSocialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.
Socialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.november 2018 Socialt Udsatte - definition Personer der lever i samfundets
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereHvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?
Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis? Professor Niels Buus Faculty of Nursing and Midwifery, Sydney University, Institut
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereWorkshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?
Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereFrivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!
Budskabet: Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis! 8. maj 2012 2 Demenspatienter 2011 2040: 155.000 150.000 130.000 110.000 130.000 90.000 70.000 50.000 100.000 85.000 Kilde: Nationalt Videnscenter
Læs mereDYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi [1]
DYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi 2017-2021 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund 3 Vision 5 Strategi 5 Fokusområder 6 1. Forebyggelse og tidlig opsporing 6 2. Information samt nedbrydelse af tabu
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereFaget: Psykisk sygdom og sygepleje
Faget: Psykisk sygdom og sygepleje Social og sundhedsuddannelsen Reform 2017 Skoleperiode 4 Antal lektioner: 60 Aktuel hold asm17023 Fagmålene: Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereStrategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune
Strategi for ældre og værdighed Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereHandleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)
Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Vest, Sussie Østerby Beskriv målgruppen Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mere