Onsdag 28. september 2016 kl Trinitatis Kirke. Hommage til Shakespeare. Dirigent: Marcus Creed DR VokalEnsemblet PRO

Transkript

1 Onsdag 28. september 2016 kl Trinitatis Kirke Hommage til Shakespeare Dirigent: Marcus Creed DR VokalEnsemblet PRO

2 Torsdagskoncert Hommage til Shakespeare Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 2 Onsdag 28. sept. kl Trinitatis Kirke Dirigent: Marcus Creed DR VokalEnsemblet Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten Salspræsentation af Anne Bro Thomas Morley ( ) It was a lover and his lass (1600) Ca. 3 John Bennet (Ca Ca. 1614) Weep, O mine eyes (1599) Ca. 3 Robert Johnson II ( ) Full fathom five(ca. 1610) Ca. 2 Thomas Morley Now is the month of maying (1595) Ca. 2 Frank Martin ( ) Songs of Ariel (1950) I II III IV V Come unto these yellow sands Full fathom five Before you can say come and go You are three men of sin, Solo: Hanna-Maria Strand, mezzo Where the bee sucks, there suck I Ca. 11 Ralph Vaughan Williams ( ) Three Shakespeare Songs (1951) I II III Full fathom five The cloud-capp d towers Over hill, over dale Ca. 7 Frank Martin Messe für zwei vierstimmige Chöre(1922) I II III IV V Ca. 27 Kyrie Gloria Credo Sanctus Agnus Dei Chef for DRs Kor & Orkestre: Kim Bohr Kunstnerisk leder for DR VokalEnsemblet og DR Koncert- Koret: Michael Emery Producent og producer: Ivar Munk Musikteknik: Peter Bo Nielsen Produktionsleder: Peter G. Tönshoff Redaktion/layout: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker Af Michael Emery I William Shakespeares England var musikken den dominerende form for indendørs underholdning, og sang enten flerstemmig eller med instrumental ledsagelse den mest populære form. Madrigalen (en type flerstemmig a cappella-sang importeret fra Italien) havde været det store hit i engelske musikkredse siden 1580'erne, og fra da og indtil borgerkrigen blev ca. 50 samlinger udgivet af engelske komponister. I denne periode modnedes den engelske madrigal til en sofistikeret kunstform med ord og toner i perfekt partnerskab. Madrigaler kunne være glade eller triste, humoristiske eller tragiske og komponeret for mange stemmer eller bare to eller tre. Men kærlighed dens smerte og lidenskaber var en populær inspirationskilde, som i John Bennets Weep, O mine eyes. Her, blot firestemmig og på tredive takter, opnås udtrykskraft i miniature-format. Indledningen, et firetoners faldende motiv, fører tanken hen på en anden kærlighedssang fra perioden: Flow, mine tears af den store lutspiller John Dowland. En livligere stemning anslås i Thomas Morleys Now is the month of maying, som er en 'ballet' en underkategori af madrigalen med munter tekst og nonsens fa-la-la omkvæd. Morley, en af de mest produktive af tidens engelske madrigalister, var London-nabo til William Shakespeare og satte flere af sangene i hans skuespil i musik. It was a lover blev oprindeligt komponeret for solostemme og lut; i aften hører vi den udsat flerstemmigt. Robert Johnson var en anden regelmæssig samarbejdspartner; Full fathom five, igen, oprindeligt en solo-sang, blev skrevet til den første opsætning af The Tempest. Af Christian Hildebrandt William Shakespeares skuespil "Stormen" - The Tempest - fra ca har lagt tekst til en lang række musikværker. Mange komponister har haft forkærlighed for de poetiske sange, som Shakespeare har tildelt karakteren Ariel, den i eksil fordrevne hertug Prosperos magiske hjælpende ånd. Stormen blander politisk fiktion med magiske elementer kendt fra græsk-romersk mytologi, og Ariels magiske evner hjælper Prospero til at manipulere sine modstandere. Blandt de komponister, som i nyere tid har tonesat Ariels sange, er schweizeren Frank Martin og englænderen Ralph Vaughan Williams, som begge er fornemme repræsentanter for den neoklassiske a cappella kormusik, der blomstrede op i det tyvende århundrede.

4 Værker Frank Martin blev født i Genève i 1890 ud af en huguenotfamilie, som århundreder tidligere var flygtet hertil fra forfølgelser i Frankrig. Allerede før skolealderen komponerede Frank Martin sange og spillede klaver, og som tolvårig oplevede han en opførelse af J.S. Bachs monumentale Matthæuspassion, der satte en afgørende impuls i ham til at begynde at komponere sin egen musik. De tidlige værker viser tillige indflydelse fra samtidens toneangivende, Claude Debussy og Maurice Ravel, især sidstnævntes raffinerede neoklassik. Frank Martin flyttede i 1946 til Holland og udviklede som komponist en personlig stil, hvor han kombinerede tonalitet og tolvtoneteknik og opnåede yderst raffinerede klangvirkninger. Songs of Ariel er komponeret i vinteren som fem selvstændige korsatser til forskellige scener fra "Stormen". Hørt i sin helhed mærker man dog en organisk udvikling i rækkefølgen: Come unto these yellow sands fremstår med en række deklamatoriske linjer, i begyndelsen gentaget som ekkovirkning, senere afbrudt af imitationer af hundeglam og hanegal. Den berømte strofe Full fathom five, som synges af Ariel for prins Ferdinand af Napoli, for at lulle ham ind i den tro, at hans far, kong Alonso, er druknet. Ariels beskrivelse af den døde krops opløsning og forvandling til koraller, perler og skaller udtrykkes malende i lange cirklende linjer og slørede akkordforbindelser som et sindbillede på det bølgende og dunkle havdyb. Sangen ender som den foregående sats med lydimitationer, og her er det illusionen af havfruers ringen i dybet med dødsklokker. Before you can say står herefter som en ultrakort humoresque, hvori Ariel udtrykker sin ivrige troskab over for Prospero. Den fjerde sats, You are three men of sin, er værkets dramatiske højdepunkt og udgør med ca. fem minutter næsten halvdelen af værkets samlede varighed. Scenen er fra tredje akt, hvor Ariel med lyn og torden viser sig i skikkelse af en harpyi et mytologisk væsen med fuglekrop og menneskeansigt for Prosperos tre modstandere med en alvorsformaning, der er en kerub værdig. En dramatisk altsolo bærer budskabet igennem, akkompagneret af korets gentagne remember, at de tre konspiratorer er skyldige i Prospero og hans mindreårige datter Mirandas årelange ufrivillige eksil.

5 Værker Sidste sats, Where the bee sucks, there suck I, er et modbillede på tredjesatsens troskabsed. Ariel har fuldført sit hverv i Prosperos tjeneste og bliver til sidst sat fri. Han synger om sin frihed som naturånd, sugende nektar med bierne, ringende i kobjælderne, tudende med uglerne og ridende på flagermusens ryg. Frank Martin benytter igen naturbeskrivelserne til at snige et onomatopoietikon ind, idet vi hører biernes summen i baggrunden gennem hele sangen som sommerens kendetegnende lydtapet. Året efter Frank Martins Ariel-sange, i 1951, skrev hans lidt ældre engelske kollega Ralph Vaughan Williams ( ) sine Three Shakespeare Songs, hvoraf den første også bygger på den berømte Ariel-sang Full fathom five. Vaughan Williams udtrykker sig ligesom Martin i et symbolmættet, på én gang moderne og tonalt tonesprog med udsøgt sans for det sproglige udtryk med tråde tilbage til den madrigalgenre, som var den fremherskende verdslige vokalmusikform på Shakespeares egen tid. Dog griber han sin version af Full fathom five helt anderledes an end Frank Martin. Vi hører hos Vaughan Williams dødsklokkerne straks og som gennemgående i motiv i hele satsen. Sætningerne bølger her på fritstående melodifragmenter mellem klokkemotivet, indtil koret glider ud i en tæt, mystisk clusterklang på ordet strange, hvorefter det enkle klokkemotiv igen overtager ledelsen. The cloud-capp'd towers er ikke en sang af Ariel, men derimod en alvorlig passage fra en monolog af Prospero i fjerde akt af "Stormen". Han omtaler verdens forgængelighed og menneskelivet som gjort af flygtigt drømmestof. Satsen er tungt messende i alvorlige, men enkle treklange. Over hill, over dale stammer i modsætning til de tidligere satser fra komedien A Midsummer Night s Dream, som Shakespeare skrev i 1590 erne som en flerstrenget kærlighedshistorie, henlagt til skovene uden for Athen, med deltagelse af både adelige atheniensere, en skuespillertrup, feer og halvguder. Den aktuelle tekst stammer fra begyndelsen af anden akt og synges af en fe, som fortæller om sin allestedsnærværelse som tjenende ånd for elverdronningen Titania.

6 Værker En helt særlig tilblivelseshistorie knytter sig til Frank Martins Messe for dobbeltkor. De første fire satser er komponeret i 1922, og Agnus Dei-satsen kom fire år senere. Men værket fik lov at ligge ukendt af offentligheden i komponistens skuffe indtil 1963, da han besluttede at lade det opføre og udgive. Efter uropførelsen forklarede Martin, at han opfattede messen som en sag mellem Gud og ham selv. Et så personligt udtryk for religiøsitet skulle være en privatsag og ikke bringes foran et publikum. Men 2. november 1963 blev værket alligevel endelig uropført efter vedholdende opfordringer fra Martins studerende. Siden har messen opnået en overvældende publikumssucces og står i dag som det mest kendte værk af Frank Martin overhovedet. Selv betragtede han messen som ungdommelig og umoden, og den er da også langt mere klassisk anlagt end de raffinerede Ariel-sange. Men værkets store format, som strækker sig over næsten en halv times opførelsestid, åbenbarer et helstøbt musikværk med stærk og umiddelbar følelsesmæssig appel, frapperende melodiske og harmoniske udfoldelser som fx den storladne sekvenserende åbning af gloria-satsen, som nærmest kan få en kirkehvælving til at løfte sig. Formen er skabt efter den romersk-katolske ordinariumsmesses fem led, Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, der i liturgien betegner højmessens forløb med henholdsvis bøn og anråbelse, lovsang, trosbekendelse, englenes helligsang og nadver. Den gennemgående satsteknik er imiterende sats efter forskellige renæssanceforbilleder, fra kyrie-satsens palestrina-agtige gennemførte imitationer over Glorias parvise stemmeindsatser med referencer til Josquin Desprez til de efterfølgende satsers monumentale dobbeltkorstil, der vækker mindelser om senrenæssancens venetianske mester Giovanni Gabrieli. Den sidste sats, Agnus Dei, falder lidt uden for de foregående satsers polyfone stile antico, idet vi her fornemmer en art folkelig tone med en varm, bred pensel samle koret til én rolig stemme. Uanset at det også skyldes den fire års adskillelse, er det endnu et storslået træk ved messen, som giver afslutningen et afklaret, personligt skær, man også kender fra andre store, religiøse værker, som slutter med en inderlig koral.

7 Dirigent Dirigent Marcus Creed Siden sæsonstart i 2014 har DR VokalEnsemblets chefdirigent været Marcus Creed en dirigent, der tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigent-eksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS Kammerkor, med hvem han har udgivet en række internationalt lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed været professor i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart. "Erfarne Marcus Creed lignede en mand med ambitioner og evner til at løfte DR VokalEnsemblet yderligere, til et europæisk specialkor i topklasse der kan håndtere både udfordrende værker og få publikum i tale med selv meget fremmedartet stof." I sine første sæsoner med DR VokalEnsemblet har de fået entusiastiske publikumsreaktioner på koncerter med Ligeti, Messiaen og Nono såvel som med Gade, Carl Nielsen, Sibelius, Pärt, Martinu og Bachs H-mol-messe.

8 Kor Kor DR VokalEnsemblet Hver og en af DR VokalEnsemblets sangere mestrer med lige stor entusiasme ensembleklangens svære kunst og at fængsle publikum som solist. Sæsonen er VokalEnsemblets 10., og dette jubilæum fejres med Marcus Creed som dirigent med fire programmer, hvor han og sangerne vil dele deres begejstring for en stribe ny og nyere værker med publikum. DR VokalEnsemblets ambition er at få publikum til at føle nærvær. At den menneskelige stemme går lige i hjertekulen uanset om det er gennem klassisk musik, ny musik eller en dansk sang. Om det er Monteverdi, Messiaen eller Otto Mortensen. Antallet af cd-titler med DR VokalEnsemblet stiger støt. De seneste år har bragt udgivelser af europæiske julesange, Carl Nielsens flerstemmige sange, kormusik af Bent Sørensen og, dirigeret af Marcus Creed, Messiaens kormusik, som i 2015 blevbelønnet med den franske Diapason d or som årets bedste kor-cd.

9 Kor SOPRAN Jihye Kim Malene Nordtorp Christine Nonbo Andersen Klaudia Kidon Nina Fischer Anna Carina Sundstedt ALT Rikke Lender Hanna-Maria Strand Lone Selchau Linnéa Lomholt Susanna Elin Jensen Tobias Nilsson TENOR Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen Palle Skovlund Jakob Skjoldborg BAS Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg Rasmus Kure Thomsen

10 THE NORDIC CHOIR EXPEDITION 2016 TENSO DAYS TRINITATIS KIRKE OKTOBER Koncerterne er med fri entré. Eric Ericsons Kammarkör Helsinki Chamber Choir Ars Nova Copenhagen DR VokalEnsemblet Det Norske Solistkor LÆS MERE PÅ:

11

12 KOMMENDE KONCERTER I kærlighedens tegn Torsdag 13. oktober kl Lørdag 15. oktober kl DR Koncerthuset, Studie 2 Storstrøms Kammerensemble DR Vokal Ensemblet Dirigent: Michael Bojesen Alle veje fører til Rom, Tenso-festivalen Onsdag 26. oktober kl Trinitatis Kirke DR VokalEnsemblet Dirigent: Marcus Creed De skønneste kor Lørdag 29. oktober kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR KoncertKoret DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andris Poga