h u sfo r bi kr. i gæld til DSB Magtesløs over for den europæiske udfordring På landevejen med tuberkulose togbøder socialministeren hjemløs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "h u sfo r bi 50.000 kr. i gæld til DSB Magtesløs over for den europæiske udfordring På landevejen med tuberkulose togbøder socialministeren hjemløs"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 5 maj årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort togbøder kr. i gæld til DSB socialministeren Magtesløs over for den europæiske udfordring hjemløs På landevejen med tuberkulose Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Sarah Bender KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1100 ISSN Næste nummer udkommer den 1. juni 2012 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Minister uden beføjelser Det forlyder, at flere frivillige sociale organisationer, som arbejder med hjemløse, inviterede socialminister Karen Hækkerup (S) på besøg, straks hun var udnævnt til minister. De vil meget gerne vise hende, hvilke udfordringer de står over for. Men efter sigende har Karen Hækkerup udskudt tilbuddene. Hun har travlt på grund af opgaverne i forbindelse med Danmarks EU-formandskab. Der er også meget at tage fat på i EU. Karen Hækkerup meldte ud, at hun ville benytte det danske EU-formandskab til at sætte fokus på marginaliserede grupper, herunder hjemløse. Det giver god mening. Når danske regeringer har overtaget formandskabet i EU, har de sociale organisationer som regel vejret morgenluft og håbet på udspil til fordel for hjemløse og andre marginaliserede grupper. Men efter tre og en halv måneds formandskab er Karen Hækkerup overraskende nået frem til den erkendelse, at det ikke nytter noget. Hun siger rent ud til Hus Forbi, at de europæiske befolkninger og de europæiske regeringer intet har at skulle have sagt i EU. Al magt ligger i Kommissionen. Selvom Danmark har formandskabet, så har et formandskab ingen beføjelser. Og dog. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har ikke noget problem med at blande sig i de andre landes indre anliggender, når det gælder landenes offentlige udgifter. Den danske regering støtter Finanspagten, som giver EU mulighed for straffeaktioner over for lande, der fører en anden økonomisk politik end den, der defineres i Bruxelles. EU s bindende traktater handler ikke kun om økonomi. De handler også om menneskerettigheder og sociale rettigheder. Skiftende danske regeringer har udvist det nødvendige mod til at kæmpe for menneskerettighederne, også i andre lande. På den baggrund er det mest skuffende næsten, når socialministeren i tilfældet Ungarn blot afviser at 'kommentere på forhold i et andet EU-land.' I Ungarn hjælper regeringen ikke hjemløse til at få en bolig. Regeringen har forbudt hjemløshed og straffer hjemløse med en bøde på kroner eller fængselsstraf. De hjemløse i Ungarn har i den grad brug for solidaritet fra både andre hjemløse og fra befolkningerne i andre lande. Når en regering optræder så uanstændigt over for sin egen befolkning og imod Europarådets og EU s principper om menneskerettigheder og social ansvarlighed, er det da en moralsk pligt at påtale det og forsøge at påvirke regeringen til at behandle sin befolkning ordentligt. Der er brug for politiske ledere, som træder i karakter og handler med eller uden beføjelser. Med Danmark som formandsland er Europas øjne rettet mod den danske socialminister. Og her kan hun ikke bare henvise til Kommissionen. EU s kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, László Andor, er fra Ungarn. Der kommer ikke noget initiativ derfra. Men i den danske regering er tilsyneladende hverken modet, viljen eller evnen til at gøre en forskel til stede. Poul Struve Nielsen, redaktør indhold nyheder Cykelrundtur på anden sæson Ny tegneserie i Hus Forbi x-ord og dusaduku ny hus forbi-sælger Slut med S-tog-kort til hjemløse DSB er gået bort fra de billige rejsekort til hjemløse, som kunne køre i S-tog for 50 kroner i zone 1 og 2. Både de hjemløse og medarbejderne i København Kommunes hjemløseenhed ærgrer sig. For kortet betød, at flere hjemløse mødte op til aftaler med kommunen Socialsygeplejerske støtter udsatte Socialsygeplejerske Berit Andreasen på Hvidovre Hospital bygger bro mellem socialt udsattes verden af abstinenser og afvisninger og sygehusverdenen. Misbrugere er bange og har hverken tålmodigheden eller tilliden til at møde verdenen af hvide kitler. På landevejen med tuberkulose Som tuberkulosepatient skal Kim have sin medicin hver dag. Det er en udfordring for både ham selv og for personalet på Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital, når han 'dribler ud på landevejen' i maj. EU-formandskab svigter de hjemløses sag Socialminister Karen Hækkerup (S) meldte ud, at hun ville benytte det danske EU-formandskab til at sætte fokus på marginaliserede grupper, herunder hjemløse. Intet tyder på, at det danske formandskab har gjort nogen forskel, når det slutter med udgangen af juli. Man er ikke opdraget til at indordne sig efter mange år på gaden. Troen på autoriteter er der måske heller ikke, og tålmodighed er ikke en spidskompetence. Berit Andreasen Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 3

3 fixerum i mændenes hjem Københavns første fixerum bliver placeret i Mændenes hjem i Lille Istedgade. Det er nær den hårde ende af Istedgade i nærheden af Københavns Hovedbanegård. På sigt vil Halmtorvet 15 eller 17 også blive inddraget som supplement til Mændenes Hjem, hvis det er muligt. Det har et flertal i Københavns Borgerrepræsentations socialudvalg vedtaget. Flertallet besluttede samtidig, at der hurtigst muligt skal etableres et antal midlertidige pladser til stofindtagelse i det nuværende sundhedsrum på Halmtorvet, ikke langt fra Mændenes Hjem. Sundhedsrummet kommer i spil, fordi man der hurtigere kan etablere nogle pladser for stofindtagelse end man kan på Mændenes Hjem. På Mændenes Hjem vil en ombygning tage lidt over et år, mens Sundhedsrummet kan stå klar med fire syv pladser til oktober. Fordelen ved Mændenes Hjem er blandt andet, at mange af misbrugerne allerede har deres daglige gang i huset og allerede bruger dets sundhedstilbud, madudskænkning og tandlægehjælp osv. Placeringen af stofindtagelsesrummet her giver mulighed for at skabe synergi til husets mange øvrige tilbud. psykologhjælp på krisecentre afdækkes Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) sætter i et nyt projekt sammen med Ankestyrelsen fokus på psykologhjælpen på krisecentre. Projektet evaluerer ordningen om psykologhjælp, der lovpligtigt skal tilbydes de børn, der kommer med deres mor på krisecentre. Ankestyrelsens del af projektet handler om forvaltningens rolle, for eksempel hvordan kommunerne organiserer psykologhjælpen. SFI fokuserer på at afdække, hvad psykologhjælpen indebærer, og hvad den betyder for børnene. Det sker blandt andet via spørgeskemaer og interview med udvalgt fagpersonale og kvinder på centrene. Resultatet offentliggøres sidst på året. Socialt udsatte bliver ikke hørt Formanden for Rådet for Socialt Udsatte efterlyser socialpolitisk kursskifte En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte 'Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt' viser, at socialt udsatte mennesker hverken føler, at de bliver hørt, eller at systemets hjælp tager udgangspunkt i dem som hele personer. De føler tværtimod, at de skal tilpasses og klemmes ned i standardiserede tilbud, der alligevel er så mange og specialiserede, at brugerne slet ikke kan finde rundt i det komplekse system. I en pressemeddelelse siger formanden for Rådet for Social Udsatte, tidligere minister og generalsekretær i den katolske hjælpeorganisation Caritas, Jann Sjursen: - Der er behov for et grundigt værditjek og kursskifte i socialpolitikken. Alt for mange socialt udsatte mennesker fastholdes i et beskæftigelses- og socialsystem, der lægger for meget vægt på Flere sættes ud af deres bolig De seneste 10 år er antallet af lejere, der sættes ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale husleje, steget dramatisk. De nyeste tal fra Domstolsstyrelsen viser, at lejere blev sat ud af deres bolig sidste år. Det er en lille stigning i forhold til 2010, hvor der var udsættelser. Men over en periode på ti år er det mere end en fordobling. I 2002 blev 'kun' familier sat på gaden. Foto Polfoto systemets kontrol med sig selv og med brugerne frem for at have øje for de mennesker, der skal have hjælp til at komme videre i livet Berørt af fattigdom Rapporten er en opsummering af tre dialogmøder med mennesker, der er berørt af fattigdom i Danmark. De mennesker, der kommer til orde, tæller selvstændige erhvervsdrivende med personlige konkurser og eksmisbrugere, som er engageret i frivilligt socialt arbejde. Der er midaldrende, som fortsat er i uddannelsessystemet, og der er unge, som aldrig har fundet en plads i det. Der er folk med arbejdsskader, indvandrere med komplicerede sager, og pensionister som har mistet deres opsparing ved uforudsete tilfældigheder. Deltagerne repræsenterer kort Regeringen forsøger nu at holde lejerne i deres bolig ved at stramme lejeloven og afskaffe de såkaldte løbedage. Løbedagene betyder, at lejeren kan vente til den tredje hverdag i måneden med at betale husleje. Så tanken bag regeringens forslag er, at hvis lejerne skal betale husleje straks efter at have modtaget løn eller overførselsindkomst, så når de ikke at ikke at bruge pengene på andre ting. - Alt for mange ressourcer spildes på en hjælp, der alligevel ikke fører til noget, fordi der ikke er lyttet ordentlig til brugeren. Jann Sjursen. formand for Rådet for Social Udsatte sagt et bredt og nuanceret billede af, hvem der lever i fattigdom. Behov for reform Jann Sjursen ser et behov for en socialreform, der har som ambition at give en bedre hjælp og bistand til socialt udsatte mennesker. Han ønsker et opgør med, at mennesker puttes i kasser og paragraffer med overdrevent vægt på diagnoser, kontrol og sanktioner. - I stedet skal der bygges på det enkelte menneskes potentiale og evner. I den sammenhæng er det helt centralt, at brugerne får og har ret til en person, der med mægling, rådgivning og formulering af krav hjælper brugeren til at få den rette hjælp. Alt for mange ressourcer spildes på en hjælp, der alligevel ikke fører til noget, fordi der ikke er lyttet ordentlig til brugeren, siger han. I en pressemeddelelse fra Byog Boligministeriet udtaler boligminister Carsten Hansen (S): - Jeg håber, at afskaffelsen af løbedage kan medvirke til, at færre lejere får besøg af fogeden og bliver sat ud af deres hjem. For vi kan ikke være tjent med, at flere og flere lejere sættes ud af deres bolig. Der mangler timers arbejde årligt til de indsatte i danske fængsler og arresthuse på grund af krisen og konkurrencen fra Østeuropa og Asien. Indsatte mangler arbejde Konkurrencen fra Østen betyder færre opgaver i fængsler og arresthuse Der er mangel på arbejde til de indsatte i de danske fængsler og arresthuse. Det skyldes krisen og konkurrence fra Kina og de østeuropæiske lande. - Vi har mistet godt halvdelen af vores arbejdsopgaver på pakke- og montageområdet. Hvis vi skal sige noget om det i arbejdstimer, er det omkring arbejdstimer på et år, fortæller afdelingsleder Peter Larsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen samarbejder med en del private virksomheder. Derfor smitter det af, når erhvervslivet bliver ramt af finanskrisen. - Virksomhederne får færre opgaver, og det har en helt naturlig afsmitning på os. Vi er ramt af både udflytning af opgaver fra Danmark til udlandet og af det - I den sidste ende betyder det, at vi ikke kan tilbyde dem beskæftigelse, og de kommer til at tilbringe mere tid i cellen. Afdelingsleder Peter Larsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen faldende forbrug. Det første, der sker, er, at virksomheder trækker arbejdsopgaverne hjem og forsøger at fastholde deres egne medarbejdere. Og når det heller ikke kan lade sig gøre, outsourcer de til udlandet. Vi er som regel de første i fødekæden, der ryger, siger Peter Larsen. Han fortæller, at det gør det vanskeligt for Kriminalforsorgen at overholde lovgivningen, idet de indsatte skal tilbydes arbejde. - I første omgang deler vi de opgaver, vi har, ud på flere indsatte. I den sidste ende betyder det, at vi ikke kan tilbyde dem beskæftigelse, og de kommer til at tilbringe mere tid i cellen. Det er rigtigt trist, siger han. Det skal tilføjes, at i det omfang Kriminalforsorgen ikke kan tilbyde arbejdsopgaver til de indsatte, får de et beskæftigelsesvederlag. Desuden er der mulighed for undervisning. Kort og godt er reglerne sådan, at når man sidder i varetægt, har man ret til beskæftigelse. Når man afsoner, har man pligt til beskæftigelse. Nogle steder prøver Kriminalforsorgen at gå nye veje. I Vestre Fængsel i København har man således startet produktionen af bæredygtige papirsposer til blandt andet Hovedstadens Røde Kors-butikker under projekttitlen 'Made by Prisoners'. Poserne er lavet af gamle Hus Forbi aviser, doneret af Hus Forbi. - Vi har været nødt til at udvikle vores eget koncept. 'Made by Prisoners' er et eksempel på dette, siger produktionsleder Susanne Nielsen fra Vestre Fængsel og henviser til hjemmesiden I produktionsafdelingerne i de danske fængsler og arresthuse arbejder man videre på at udvikle nye projekter, der kan give beskæftigelse til de indsatte. PSN Se Vestre Fængsels projekt på Foto Direktoratet for Kriminalforsorgen. 4 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 5

4 Slut med S-tog-kort til hjemløse I en prøveperiode har DSB tilbudt et billigt S-tog-kort til hjemløse i København. Mange hjemløse har oparbejdet store gældsbeløb for togbøder. DSB har besluttet ikke at fortsætte med at tilbyde dem et togkort af Birgitte Ellemann Höegh foto Sarah Bender I november måned tog DSB initiativ til at tilbyde Københavns fattigste hjemløse et såkaldt CSRrejsekort (et Corporate Social Responsibility-rejsekort, red.), som de kunne anvende i S-toget i det centrale København for 50 kroner i en prøveperiode fra november til januar. Kortet gjaldt i det område, der udgør takstzonerne 1 og 2 i hovedstadsområdet. I pressemeddelelsen med overskriften DSB rækker hjemløse en hånd fortalte DSB, at de tilbød de hjemløse rejsekortet, fordi de havde erfaret, at S-togs-revisorerne hvert år skriver mellem og togbøder ud til de fattigste hjemløse i Danmark. Konsekvensen bliver hurtigt til en endeløs spiral både for DSB, der må skrive rykker på rykker uden at se nogle penge, og for de hjemløse, der ofte ender med at skylde tusindvis af kroner uden nogensinde at kunne betale tilbage. Med CSR-rejsekortet ville S-togs-revisorerne slippe for en masse diskussioner med hjemløse uden billet, politiet spare tid ved ikke at skulle tilkaldes til sagerne, DSB spare tid og penge ved ikke at skulle sende rykkere ud. Og SKAT ville spare tid og penge ved ikke forgæves at skulle forsøge at inddrive gælden hos dem, der i forvejen ingenting ejer. Samtidig meddelte DSB s CSRchef, Malene Kingo Christensen, at forsøgsordningen også havde et socialsundhedsmæssigt aspekt for de hjemløse: - Stofmisbrugerne får ofte henvisninger fra eksempelvis Sundhedsrummet til speciallæger for at komme i behandling for de større sår og infektioner, misbruget kan føre med sig. Behandlingen er gratis, men de skal selv sørge for transporten dertil. Og mange af dem står i en situation, hvor de ikke har råd til billetten og derfor enten udebliver fra behandlingen eller tager chancen og rejser uden billet. En anden håndsrækning Nu er de tre måneder gået, pilotprojektet er afsluttet, og DSB har besluttet, at de ikke vil fortsætte med at tilbyde de hjemløse CSRrejsekortet. - Vi har ikke fået det ud af pilotprojektet, som vi gerne ville, og det skyldes primært, at vi har taget fejl af de hjemløses rejsemønstre. De rejste nemlig ikke kun inden for city-områderne (zone 1 og 2, red.), og vi måtte konstatere, at de ikke har midler til at skaffe en billet til de andre zoner, så det løser ikke vores problem. Den sekundære årsag er, at vi havde en forestilling om, at de, der kørte uden billet, også var dem, der tiggede i toget, men vi kan se, at vi har det samme antal tiggere i toget, siger Niklas Marschall, der er salgsdirektør i DSB S-tog og en af initiativtagerne bag CSRrejsekortet. Hvorfor vælger I så ikke at tilbyde de hjemløse et togkort til alle zoner? - Fordi vi ikke har økonomi til at give gratis kort til alle zoner. Men som I selv har konstateret, betaler de hjemløse jo aldrig deres billetter, så det vil vel ikke være nogen ekstra udgift for DSB at give dem et gratis kort tværtimod sparer I ressourcer på ikke at skulle håndtere bøderne? -Sådan er regnestykket ikke helt. Inde i cityområdet koster billetten et vist beløb, mens et tilbud om kort til hele nettet ville være en meget større udgift. Det er ikke sådan, at alle hjemløse aldrig betaler, men det er som med gynger og karusseller: Indimellem ser vi aldrig en krone, andre gange får vi penge retur for de bøder, vi sender ud. Der er stor forskel på, om det er et beløb til 40 kroner, vi afskriver til en gruppe, eller et beløb, der er otte gange så stort. Så det ville for os gøre en stor forskel på regnskabet. Hjemløse på stationerne Da DSB gik i gang med deres pilotprojekt, var der også andre problemstillinger omkring de hjemløses relation til DSB, som de gerne ville løse. Det fremgik dog ikke af den pressemeddelelse, som de sendte ud på daværende tidpunkt. Men Niklas Marshall kan fortælle, at DSB gennem en længere periode har oplevet, at mange hjemløse anvender tog og togstationer som varmestue, og det er der nogle rejsende, der har beklaget sig over. - Denne problemstilling er også noget, DSB skal forholde sig til, og vi forsøger at finde en løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Derfor samarbejder vi med kommunerne om at finde løsninger på problemstillingerne. Der har været konkrete problemer med hjemløse, der sov på Valby Station, narkomaner, der opholdt sig på Hellerup Station, og problemer på Lyngby Station i dagtimerne. Hvad er det for tiltag, DSB i samarbejde med Københavns Kommune har gjort for de hjemløse de pågældende steder? - I Lyngby har vi prøvet at finde et andet sted, de kan opholde sig. I Hellerup har vi lukket toilettet, og i Valby har vi i dagtimerne bedt de hjemløse om at gå udenfor, og når det bliver rigtigt koldt, ser vi gennem fingrene med deres tilstedeværelse på stationen, svarer Niklas Marshall. Han tilføjer, at DSB ser mere på problemstillingerne fra gang til gang. - Der er kompetente personer i kommunerne, som kender de forskellige hjemløse, der opholder sig på stationerne, så det er en mere målrettet indsat. Derudover er der mange af vores kunder, som gerne vil give penge til de udsatte, så vi taler med forskellige organisationer om, hvordan de midler kan bruges bedst til for eksempel at undgå, at der er hjemløse, der tigger i toget. Konfronteret med tiggere - Mange mennesker bryder sig jo ikke om at blive konfronteret med tiggere, når de rejser med tog. Vi overvejer for eksempel, om det er muligt at lave en løsning, hvor man kan sms e et beløb ind til en fælles pulje, som vi vil formidle videre til hjælpeorganisationer. I jeres pressemeddelelse fra november 2011 meldte I ud, at I ville give en håndsrækning i forhold til det faktum, at der er mange hjemløse, som kører uden billet, får bøder og ender med gældssanering. Jeres fremadrettede indsats for at få de hjemløse og tiggerne væk fra tog og togstationer løser jo ikke den problemstilling! - Nej, men det vil vi gøre på én til én-basis. Vi vil hellere være i kontakt med den pågældende person, der har et problem, og finde en løsning for vedkommende. Så det bliver en vurdering fra sag til sag og person til person, og det synes vi også er mere fair i forhold til vores betalende kunder. Hvordan vil I hjælpe det enkelte menneske? - Hvis vedkommende for eksempel i nogle måneder har et behandlingssted i byen, vil vi hjælpe med transporten, eller hvis et menneske har oparbejdet en stor gæld på baggrund af bøder, vil vi hjælpe med en individuel løsning. Hvad vil I gøre ved situationen for de hjemløse, der lige nu ikke betaler for deres billet? - Vi kan ikke give gratis kort til alle, og vi kan ikke på forhånd se, hvem der i fremtiden vil stå i gældssanering. Vil I tage fat i hver enkelt hjemløs, der får massive mængder af bøder, og finde en individuel løsning for vedkommende? - På baggrund af nogle eksperter, der arbejder med disse I Hellerup har vi lukket toilettet, og i Valby har vi i dagtimerne bedt de hjemløse om at gå udenfor. problemstillinger i kommuner og organisationer, må vi vurdere, hvem vi med fordel kan hjælpe. Vi hjælper meget gerne, hvor det er muligt. - Da vi startede pilotprojektet med CSR-kort, var vores tilgang fra dag ét, at vi ville gøre os klogere på det her område, og vi mener nu, at det her er den rigtige måde at gøre det på. Vi arbejder sammen med kommuner og organisationer, der ved noget om det her. - Vores samarbejdspartnere giver os hele tiden flere og flere informationer om, hvor vi for eksempel skal opføre lokaler, og hvor vi skal låse lokaler. Vi ønsker at være en virksomhed, der arbejder med de dygtigste på området, og dem er vi i et udviklingsforløb sammen med, for vore kunders og de udsatte gruppers bedste. Tilbage i 2009 meldte DSB ud, at de havde oprettet et CSR-råd, der skulle etablere et samarbejde mellem stationens ansatte og væresteder på Vesterbro blandt andre Mændenes Hjem og Café D samt Mariatjenesten og Hjemløseenheden under Københavns Kommunes socialforvaltning. Er det i virkeligheden ikke det samarbejde, du henviser til, når du taler om, at du er i dialog med organisationer og kommunen om at få de ikke-betalende hjemløse væk fra stationer og tog? - Vi ønsker at samarbejde med alle, der kan bidrage til at finde nye og holdbare løsninger på nogle meget vigtige problemstillinger. Alle os, der i hverdagen benytter kollektiv transport, bliver konfronteret med disse problemstillinger, og vi ønsker selvfølgelig at bidrage med at finde løsninger. 6 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 7

5 brugererfaring af Birgitte Ellemann Höegh foto Sarah Bender Tre Hus Forbi-sælgere var blandt de hjemløse, som DSB tilbød CSR-rejsekortet under deres pilotprojekt. Læs om deres oplevelser med kortet. anita abrahamsen 26 år, bor på gaden, sover udendørs og indimellem på sofaer hos venner og bekendte. Hvad er dine rejsebehov? - Når man er 'hashoman' som mig, har man brug for at komme på Christiania hver dag. Jeg sælger aviser i København og har brug for at komme omkring i byen. Derudover tager jeg toget ud til Nørrebro Station, når jeg for eksempel skal til sælgermøde på Hus Forbi. Hvordan rejste du, før du fik CSRrejsekortet? - På røven lige som nu. Jeg får næsten bøder hver dag 750 kroner hver gang så det bliver til kroner om dagen. Nu er de begyndt at give mig bøder for mine hunde i stedet for, for de synes, det er synd for mig, at jeg hele tiden bliver knaldet. Jeg bliver mest knaldet i Metroen, for når jeg kører i S-toget, kan jeg for det meste lige nå at hoppe af og tage et nyt tog. Hvad er dine bøder løbet op i? - De løber hele tiden op. Jeg har fået bøder siden 2003, og lige nu har jeg bøder for omkring kroner. Hjemløseenheden ærgrer sig Hjemløseenheden i Københavns Kommune satte pris på CSR-rejsekort af Birgitte Ellemann Höegh I Hjemløseenheden under socialforvaltningen i Københavns Kommune, der på gadeplan er i daglig kontakt med Københavns hjemløse, er man ærgerlige over DSB's beslutning om ikke at fortsætte med CSR-rejsekortet. - De borgere, vi har arbejdet med, har kunnet profitere af kortet, fordi de kunne komme rundt til de behandlings- og værestedstilbud, der er i København. Det har betydet, at de i højere grad mødte op til de aftaler, vi havde lavet i forvejen, fordi der ikke var den økonomiske barriere. Det kommer bag på os, at DSB har truffet denne beslutning, da vi fra tog-revisorer havde hørt, at de også var glade for CSR-rejsekortet, fordi det Da jeg ikke har nogen adresse og kun kan give dem mit cpr-nummer, tikker bøderne bare ind hos SKAT. Hvornår fik du sidst en bøde? - For to dage siden Er du i dialog med DSB om dine bøder? - Overhovedet ikke, og det ønsker jeg heller ikke. Jeg kommer jo aldrig til at kunne betale de kroner. Men skattefar trak kroner, som jeg skulle have haft tilbage i skat i år. Det var vist første rate for betaling af mine bøder. Hvorfor betaler du ikke for din billet? - Jeg vil gerne spare, hvor jeg kan. En togbillet koster det samme som et måltid mad, så jeg prioriterer. Jeg skal hver dag have 100 kroner til mit hashforbrug og 100 kroner til mad til mig om mine to hunde. Jeg har ikke råd til at lægge 50 kroner oven i til togbilletter, da jeg er på dagpenge og kun får kroner om måneden. Hvordan møder DSB-kontrollørerne dig? - De er fine nok. Man skal bare bede om at få deres notesblok, og så giver de mig den og spørger hverken fra eller til. Det er kun, hvis jeg opgiver forkert cpr-nummer, at de bliver bidske. Hvad synes du om CSR-rejsekortet? - Det var en befrielse, at man kunne komme fra A til B uden at få førte til færre bøder og konflikter, og det betød, at mødet mellem borger og hjemløs har haft en bedre form, siger Steen Bo Pedersen, der er områdechef for Hjemløseenheden. DSB fortæller, at de er i dialog med organisationer og Kommunen om alternative løsninger for de hjemløse, der opholder sig på DSB's område. Hvad kan DSB bidrage med her? - Det har vi endnu intet hørt om i Hjemløseenheden. Vi er i dialog med DSB, når vi hører, at der ligger tre mennesker og sover på Valby Station, for DSB ved, at Hjemløseenheden har gadeplansmedarbejdere og en cyklende psykiater, som er på gaden på alle tider af døgnet og kan tage en motivationssnak med de hjemløse om, at de kan tage en overnatning på et natherberg i en bøde, men det skulle udvides til bus og Metro, for når jeg skal ud på Christiania, skal jeg med Metroen til Christianshavn, og så bliver jeg jo bommet dér. Bruger du stationer og tog som opholdsstue? - Ja, for det er de eneste steder, der er varmt om vinteren, når varmestuerne har lukket. Var der andre steder, ville jeg gå derhen. Og når man sælger aviser, er togstationer et godt sted at stå, fordi der kommer mange mennesker. Vi kan jo ikke alle sammen stå inde på Strøget. Men de har jordet os uden for stationerne, for vi må ikke sælge derinde. Hvis vi måtte sælge på stationerne, kunne det være, at vi kunne tjene flere penge og købe en togbillet. Hvad skal der til for at hjælpe dig ud af bøderne? - Jeg ville ønske, at vi kunne få kortet igen, og så har jeg et kæmpe ønske om, at det også ville gælde til Metroen. DSB havde en stor frygt for, at vi ville bruge S-toget til at sove i, når vi fik kortet, men det passede faktisk ikke. Vi brugte det mindre, for så respekterede vi DSB lidt mere, fordi de havde givet os en bonus. Vi bad også folk, der tiggede i toget, om at lade være, for vi ville gerne give DSB lidt kredit. stedet for. Så de retter henvendelse til os, når de står med nogle sager, hvor vi kan tage over på en opgave, yde råd og vejledning og motivere de hjemløse til at opholde sig et andet sted. Hvad kan DSB gøre for jeres brugere? -De kan jo underrette os eller tage kontakt til os, når der er folk, der har behov for hjælp og det synes jeg faktisk, at de er meget gode til på de forskellige stationer. Vi kommer rundt mange steder og reagerer på de mange henvendelser, vi får. For os handler det om, at DSB viser en rummelighed og omsorg og gør et forsøg på at kontakte sociale myndigheder, når de ser nogle, der er i nød. Vi har et fint samarbejde med DSB's medarbejdere på gadeplansniveau. martin mogensen 43 år, bor i lejlighed Hvad er dine rejsebehov? - Fire eller fem zoner. Jeg skal til Ballerup, hvor min kæreste bor, og jeg sælger mine aviser. Hvordan rejste du, før du fik CSR-rejsekortet? - På røven. Jeg ville ikke betale til DSB, det ville have været en kæmpestor udgift for mig. Hvad er dine bøder løbet op i? - Jeg skyldte for nylig kroner, men sidst jeg fik brev fra skattevæsnet, havde de trukket kroner fra. Jeg har aldrig fået at vide hvorfor. Og jeg skulle ikke nyde noget af at spørge. Så nu skylder jeg kroner. Hver måned betaler jeg 400 kroner, jeg ved ikke, hvordan det foregår, men det er inde under Skat. Det kommer jeg nok til resten af livet. Hvad synes du om CSR-rejsekortet? - En masse gode ting. Så havde jeg pludselig noget, jeg kunne vise frem. Andre folk kunne også se det, og kontrollørerne var søde og venlige, så det var rart. Det virkede jo ikke til Ballerup, men når jeg viste det, fik jeg faktisk ikke nogen bøde. Hvad gør du nu, hvor CSR-rejsekortet ikke dur længere? - Kører på røven igen. Det har jeg jo altid gjort! Men jeg ville meget gerne have, at det kom igen og gjaldt hele vejen til Ballerup. Metro bruger jeg ikke, men jeg kunne godt bruge et kort til bussen. Nu samler jeg bare en billet op på jorden, som jeg viser, og buschaufføren ser tit ikke ordentligt efter. Bruger du stationer og tog som opholdsstue? - Nej, kun som transportmiddel. Men da jeg boede på gaden, brugte jeg toget til at sove i, og da fik jeg mange bøder. Hvordan møder DSB-kontrollørerne dig? - Pænt og rart, men det er forskelligt fra dag til dag, der er jo nogle, der er paragrafryttere. asbjørn andrason 49 år, bor på gaden og sover udendørs Hvad er dine rejsebehov? - De er temmelig store. Jeg kommer jo rundt med tog, bus og metro her i København. Men jeg vågner også tit op et eller andet sted, hvis jeg er faldet i søvn. Hvordan rejste du, før du fik CSR-rejsekortet? - Tidligere betalte jeg ikke, men da jeg kom på pension, havde jeg et månedskort. Hvad er dine bøder løbet op i? - Rigtig, rigtig mange penge. Et godt gæt er kroner. Hvornår fik du sidst en bøde? - Jeg har fået to bøder i dag og en i går, for jeg har været vågen hele natten. Er du i dialog med DSB om dine bøder? - Nej, men jeg bliver trukket over SKAT, fordi jeg er førtidspensionist. Jeg ved ikke hvor meget, for jeg har jo ikke noget hjem, så jeg får ikke nogen post. Hvad synes du om CSR-rejsekortet? - Det var noget pjat. Efter at jeg fik kortet, har jeg fået bøder for mange tusinde kroner. Dagen efter fik jeg min første bøde i Metroen nogensinde, for jeg vidste ikke, at det ikke gjaldt dertil det gør klippekortet jo. Hvad gør du nu, hvor CSR-rejsekortet ikke dur længere? - Nu kører jeg, som det passer mig. De har gjort grin med mig, så derfor gør jeg også grin med dem. Hvad skal der til for at hjælpe dig ud af bøderne? - Et kort, der gælder i bus, tog og Metro. Jeg er godt klar over, at det ikke kan gælde til alle zoner, og så må jeg æde en bøde, hvis jeg falder i søvn i et tog. Det ville være ærgerligt, men det er jo min egen skyld. Bruger du stationer og tog som opholdsstue? - Nej, men tidligere kunne man jo tage bad og gå på toilettet på Københavns Hovedbanegård. Nu skal man bruge penge. De skulle hellere betale mig ti kroner for at lade være med at pisse i deres hal. Når jeg bliver smidt ud fra Mændenes Hjems herberg om morgenen klokken seks, så sætter jeg mig altid over på Hovedbanegården for at se morgenfjernsyn, men så smider de mig også ud. De synes, jeg er forstyrrende med min barnevogn eller indkøbsvogn. Men jeg sover altså aldrig i tog om natten. Hvordan møder DSB-kontrollørerne dig? - De fleste på stationerne er meget søde og venlige, men kontrollørerne er nogle røvhuller. De går lidt for meget op i deres job. Når de kan se, at man er hjemløs, kunne de godt lade én være. For eksempel bliver jeg smidt ud af toget, hvis jeg har en indkøbsvogn med, men jeg må gerne have en barnevogn med. I øjeblikket har jeg en indkøbsvogn, og den rokker sig ikke ud af stedet, for den er fyldt til randen, så det kan ikke være dét, der er problemet i toget. 8 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 9

6 På landevejen med tuberkulose Kim er hjemløs og skal lægge en sikker taktik, før han dribler ud på landevejen til foråret af Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner Efter en tur til Bornholm og lidt rundt i Danmark blev Kim Nielsen ramt af en lungebetændelse. Han var flyttet ind på forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød, da han blev så syg, at han måtte indlægges på Hillerød Hospital. Diagnosen udviklede sig. Personalet fik mistanke om noget andet og sendte en prøve til Statens Seruminstitut. - Der lå jeg isoleret. Jeg havde det godt nok, men jeg undrede mig over, at personalet nærmest kom ind i 'rumdragt' de bar masker, hårnet og kittel, når de kom ind på mit værelse. For nu var de bange for, at jeg havde tuberkulose, siger Kim. Svaret var ikke opmuntrende. Kim var blevet syg af tuberkulose. Dermed indgår han i en alvorlig statistik. Tuberkulosen er nemlig på fremmarch i Danmark. Der er 400 nye tilfælde om året, og læger, som arbejder med smittespredning, er meget bekymrede over udviklingen. - Jeg kendte godt til det gamle billede af folk, der sidder og hoster blod op. Jeg ved godt, at de har behandling i dag. De informerede mig også godt om min situation i Hillerød. Men når du ikke ved andet, end at folk døde af sygdommen for 100 år siden, så er det ikke en god nyhed at få, siger Kim. Han blev overført til Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital, som er landets største, og hvor de har den største ekspertise i at behandle tuberkulose-patienter. Der er tale om stærk, medicinsk behandling. Stærk medicin - Jeg fik ti piller, som jeg skulle tage hver morgen. Det gør, at jeg taber koncentrationen. Urin og afføring skifter farve. Til at begynde med sov jeg 15 timer i døgnet, men nu er kroppen ved at vænne sig til det, fortæller Kim. Han føler, at han har fået en fremragende information om, hvad læger og sygeplejersker havde tænkt sig, og hvad det sundhedsfaglige personale foretog sig i forbindelse med behandlingen. - Jeg er blevet behandlet kanon. Der er intet at sætte en finger på, siger han. Men efter en lille tænkepause tilføjer han: - Det eneste er, at når man er på overførselsindkomst, skal systemet hele tiden vente på oplysningerne. Du bliver kigget skævt til. Du bliver mistænkeliggjort. Men det løste sig, da sagsbehandleren på jobcentret fik samtykke til at indhente oplysninger i mine sygejournaler. Kim er tilbage på forsorgshjemmet Skansegården. Han tager hver dag sin medicin. Men et nyt problem har meldt sig: Hvordan lever man som vagabond med tuberkulose? Ud på landevejen Det er en behandlingskrævende sygdom. Men en fri fugl som Kim, der længes mod videre rammer end de fire vægge i et værelse på et forsorgshjem, har behov for at operere i en større radius end Hillerød. Og man tager altså ikke hjem med morgenflyveren for at få sin medicin. - Jeg dribler ud på landevejen til maj, siger Kim. Han har fået lovning på, at der kan findes en ordning, så han kan få udleveret sin medicin. Når han går på landevejen, så går det også i et lidt roligere tempo end tidligere. - Jeg har skåret ned på både rygning og alkohol. Jeg plejer at ryge to smøger til hver bajer, og der kunne godt gå 20 bajere på en dag. Så jeg har levet i overhalingsbanen, og Skandinavisk Tobakskompagni har været en god hjælp. Jeg har også nogle pletter på lungerne, og jeg har mistet en del af min familie til kræften, fortæller Kim. Alkoholforbrug og usund kost er også en del af billedet. - Når du drikker mere end femten øl om dagen, trækker alkoholen væske ud af kroppen, og du kommer også til at mangle B-vitaminer og andre ting, siger han. Tuberkulose er en sygdom, der smitter via luftvejene. Kim har en fornemmelse af, hvor han kan være blevet smittet. Men der er flere muligheder, for han har sovet på de fleste natvarmestuer i hovedstaden og flere steder rundt omkring i landet i den periode, hvor han er blevet smittet. Det er steder, hvor der ofte er mange mennesker stuvet sammen, og hvor folk sover på liggeunderlag på gulvet. Og risikoen for at blive smittet øges, hvis man bor tæt sammen under dårlige forhold. 10 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 11

7 Behandling på landevejen På Lungemedicinsk Afdeling prøver de at indrette behandlingen efter patienternes behov Tuberkulose er en alvorlig sygdom, som tidligere kostede mange mennesker livet. I dag har man en effektiv behandling. Men det er ikke alle steder i landet, hvor man behandler tuberkulose. Det betyder, at der ikke er etablerede behandlingsmuligheder. - Men rent medicinsk kan man finde på nogle andre løsninger, siger tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen fra Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital. Eftersom tuberkulose er en sygdom, der rammer socialt skævt, er det ikke usædvanligt, at patienterne er hjemløse. Og i sommerhalvåret går nogle af dem simpelthen på landevejen. Smitte må ikke spredes Her er det meget vigtigt, at de får deres medicin. Dels for deres egen skyld ellers bliver de ikke raske. Men også fordi den væsentligste forebyggelse er at stoppe smittespredningen og derved mindske antallet af nye tuberkulosetilfælde. Den vigtigste forebyggelse er at finde dem, som er syge. - Lad os sige, at nogle ønsker at rejse til Bornholm, så arrangerer vi det med en sygeplejerske. Vi vil altid kunne finde på løsninger. De behøver ikke møde ind på hospitalet for at få medicin, fortæller hun. I København er der også flere, der henter medicin på sygeplejeklinikken på Sundholm, som er indrettet efter socialt udsatte menneskers behov. - Det vigtigste er, at de får medicin hver dag og har mulighed for at hente den. Det er alfa og omega. Vores fornemste opgave er at finde nogle løsninger, der passer til den enkelte borgers behov. Patienter, der går på landevejen, risikerer for eksempel at blive rolig, det smitter ikke! Tuberkulose smitter kun, når sygdommen er i udbrud I cafeen, hvor Hus Forbi mødes med Kim Nielsen, spørger en anden cafe-gæst, hvad vi mødes om. - Jeg har tuberkulose, det skal vi tale om, siger Kim. - Jamen, smitter du så? - Nej, nej. Det er under kontrol, jeg får behandling nu, svarer han. Siden han fik diagnosen, har han måttet forklare sig nogle gange. Men han tager det med et smil. Det handler kun om oplysning: Tuberkulose smitter kun, når sygdommen er i udbrud. Og når man, som Kim, er i behandling, så er sygdommen under kontrol, og han smitter ikke. Man kan kun blive smittet, hvis man indånder bakterier fra en person, som har tuberkulose i udbrud, og personen hoster, taler og nyser, så bakterierne spredes i luften. Skulle det gå så galt, at man bliver smittet, så er der en effektiv behandling mod sygdommen. Problemet er bare, at der ikke gøres nok for at finde de smittede og få dem i behandling, før smitten spredes. rullet og få deres medicin stjålet. Så er det måske mest sikkert, at medicinen ligger i depot et sted, erkender Nete Wrona Olsen. Uddeling på værtshuse Hun fortæller, at de fra Lungemedicinsk Afdelings side kan udlevere medicinen i de rette daglige doseringer. Hvis patienten har en ressourceperson, for eksempel en sygeplejerske på et andet sygehus, kan vedkommende dosere det. - For nogle år siden har jeg set eksempler på, at bartendere på værtshuse stod for udlevering af medicin, fortæller hun. I sidste udgave af Hus Forbi En bus er dyr i drift Regionspolitiker er usikker på, hvad man skal stille op for at bekæmpe tuberkulose Formanden for Region Hovedstadens Udvalg vedrørende Ulighed i Sundhed, Lise Müller (SF), er stærkt i tvivl om, hvad man fra politisk side skal stille op med den alvorlige sundhedstrussel, som tuberkulosen udgør over for de socialt udsatte borgere. - I forhold til en landsdækkende indsats har jeg ladet mig fortælle, at der mest af alt er tale om et hovedstadsfænomen, så et samarbejde på tværs af regioner er nok ikke det mest oplagte i denne sag, siger hun. Lise Müller tilføjer, at hun har stillet yderligere spørgsmål til forvaltningen i Region Hovedstaden for at få afdækket forskellige indsatsmuligheder. Selvom sygdommen er ude af kontrol, vægrer hun sig ved at love at arbejde for - Vores fornemste opgave er at finde nogle løsninger, der passer til den enkelte borgers behov. Nete Wrona Olsen fortalte hun og afdelingslæge Troels Lillebæk fra Statens Seruminstitut, som også har skrevet en artikel om spredningen af tuberkulose til Ugeskrift for Læger, at det er vigtigt, politikerne vågner op og gør noget for at standse sygdommen. Nete Wrona Olsen vurderer flere penge til bekæmpelse og forebyggelse. - Den nuværende ordning med en bus, der lejes for 14 dage, koster , og en ny bus koster 4-5 millioner kroner plus drift. Det er en stor forskel, og vi er nødt til at finde ud af, hvilken indsats der er bedst og mest effektiv. Det vil jeg gerne undersøge nærmere, siger hun. Der er vel mindsket politisk fokus på en sygdom, hvor der kun er 400 nye tilfælde om året, og det ikke breder sig til middelklassen, men kun rammer hjemløse, grønlændere og andre socialt udstødte? Er det noget, som Udvalget vedrørende Ulighed i Sundhed vil gøre noget ved? - Generelt kan jeg sige, at regionen netop ser social ulighed blandt andet, at der er behov for, at man i Danmark får en røntgenbus, så smitten kan spores i de miljøer, hvor de smittede kommer. I øjeblikket lejer man en røntgenbus i Norge 14 dage hvert år. - Behovet er størst i hovedstaden. Det er her, langt de fleste tuberkulosesmittede er. Men hvis der er behov for det, vil det også være vores fornemste opgave som sundhedsfagligt ansatte at køre bussen til dele af landet, hvor der kan være langt til en røntgenmedicinsk afdeling for at sikre smittede behandling, før sygdommen breder sig og før de smitter andre. i sundhed som et af de vigtigste indsatsområder. Vi har et Udvalg vedrørende udsatte grupper, og vi har i budget 2012 afsat en pulje på 50 millioner kroner til samarbejdsprojekter med kommunerne vedrørende udsatte grupper. Og de første projekter er netop vedtaget. Det drejer sig om udredningsenhed for sårbare ældre, efterfødselssamtaler for sårbare kvinder, sammenhængende indsats over for overvægtige gravide og et psykiatrisk gadeplansteam. - Jeg ser det som en stor styrke, at man som politiker bliver gjort opmærksom på problemstillinger, man ikke selv har opdaget, og jeg vil arbejde videre med indsatsen i forhold til tuberkulose, slutter hun. kendte med tuberkulose Billedet af den fattige kunstner, der bor på et loftsværelse og hoster blod op for til sidst at dø af tuberkulose, er ikke kommet af det rene ingenting. Der er mange kendte, som er døde af sygdommen, dengang den var farlig. Forfatteren Franz Kafka døde af tuberkulose den 3. juni 1924 på et sanatorium i Kierling i nærheden af Wien. Komponisten Frederic Chopin døde af tuberkulose i 1849 efter fjorten år præget af sygdom og bare 39 år gammel. Herhjemme døde forfatteren J.P. Jacobsen, som skrev Marie Grubbe og Niels Lyhne, af tuberkulose i Skuespilleren Betty Nansen, som døde 70 år gammel i 1943, led af tuberkulose, ligesom maleren Asger Jorn, der i en periode var uarbejdsdygtig, mens han var på rekreation på sanatoriet i Silkeborg. Jorn døde i Også Hollywood har beskrevet sygdommen. I sin film the Honky Tonk Man fra 1982 spiller Clint Eastwood en hjemløs musiker, der dør af tuberkulose under depressionen i 1930 erne. 12 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 13

8 Tålmodig på prøve På Hvidovre Hospital hjælper socialsygeplejerske Berit Andreasen socialt udsatte i deres møde med hospitalsverdenen en verden af ventetider, abstinenser og afvisninger Stofmisbrugere var udgangspunktet for Berit Andreasen, da hun blev ansat som socialsygeplejerske på Hvidovre Hospital. Det viste sig dog hurtigt, at andre også havde et behov for støtte, så derfor er målgruppen nu socialt udsatte. af Helle Horskjær Hansen foto Helga Theilgaard Det er fredag. Den sidste hverdag i måneden. Og Berit Andreasens telefon holder ikke mange pauser. - Undskyld, jeg er lige nødt til at løbe, siger hun og smider telefonen ned i lommen på den hvide kittel. - Det har været helt vildt i dag, fortæller Berit Andreasen, da hun kommer tilbage. Hun bladrer i sin sorte bog, hvor hun har noteret navnene på de indlagte. Ni patienter i dag. På en gennemsnitlig dag er hun i kontakt med fem til seks socialt udsatte, som bliver indlagt på hospitalet. Berit Andreasen er nemlig den, afdelingerne ringer til, når en socialt udsat bliver indlagt. Og nu har hun en patient, der gerne vil hjem. Og det skal helst være med det samme. - Han har lige fundet ud af, at der er penge i banken, og der er meget få patienter af de socialt udsatte, som vil være her den 30. i måneden, siger hun. Lige netop den patient har ellers været ret ihærdig for at blive indlagt. Berit Andreasen har mødt ham på akutmodtagelsen hver dag de sidste fem dage. Nu vandrer han frem og tilbage på gangen. Bange for medicin - Han bliver ved med at opsøge systemet, selvom han er bange for medicin og ikke tryg ved at være her, fortæller socialsygeplejersken. I sådan en situation er det hendes opgave at hjælpe til, at det sundhedspersonale, der er omkring ham, ikke på forhånd giver op over for ham. Hun kan for eksempel udarbejde en plan for, hvad der skal ske med patienten, når han bliver udskrevet. - Desværre er der meget lidt viden om misbrug og misbrugere, så derfor er det også min opgave at vejlede det personale, som plejer de udsatte, siger Berit Andreasen. Det er nødvendigt, for sundhedspersonalet oplever ofte misbrugere som besværlige. De opfører sig ikke som andre patienter, og det frustrerer personalet. - De lever ofte i en anden virkelighed end de fleste andre mennesker. De opfører sig anderledes, fordi de har levet et liv, som de færreste har fantasi til at forestille sig, siger socialsygeplejersken. Vold, overgreb og misbrug For mange har vold, seksuelle overgreb og misbrug været hverdagskost helt fra barndommen. Og mange har en adfærd, der ikke passer ind på en almindelig hospitalsafdeling. De er nemlig enten påvirkede af alkohol eller stoffer, har abstinenser eller kæmper med psykiske lidelser. - Jeg kan give afdelingerne en større viden om misbrugerne, så de på den måde kan undgå mange af de konflikter, der ofte kommer, siger Berit Andreasen, som har et godt kendskab 14 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 15

9 til målgruppen. Hun har arbejdet fire år med stofmisbrugere i Vestre Fængsel og fire år på Mændenes Hjem. Når andre patienter bliver indlagt på en afdeling, er de hurtige til at indordne sig systemet, men sådan er det ikke altid for misbrugere. - Man er ikke opdraget til at indordne sig efter mange år på gaden. Troen på autoriteter er der måske heller ikke, og tålmodighed er ikke deres spidskompetence, fortæller Berit Andreasen og fortsætter: - Vores sundhedssystem er bygget op omkring ventetid. En misbruger er ikke vant til at vente. Hvis man vil købe stoffer på gaden, kan man få det inden for meget få minutter. Derfor taler jeg med dem om, hvordan systemet fungerer, siger hun. Misbruget skal erstattes Ifølge Berit Andreasen kan hospitalerne undgå mange konflikter og misforståelser med misbrugere. - Allerede ved indlæggelsen skal vi blive bedre til at få talt om, hvad det er for medicin, patienten tager, og fortælle, hvilke regler der gælder, når man er indlagt, siger hun. Hun understreger, at rigtigt mange misbrugere forlader hospitalerne, længe før deres behandling er afsluttet. Abstinenser, smerter og et system, de ikke forstår, får misbrugerne tilbage på gaden før tid. - Det kan have store konsekvenser, at patienten ikke får den behandling, han eller hun har brug for eksempelvis kan et relativt uskyldigt betændt stiksår ende med et amputeret ben, fortæller Berit Andreasen. Et af de helt store problemer for misbrugerne på hospitalet er abstinenser. Derfor er det vigtigt, at personalet kender hele omfanget af patientens misbrug, så de kan erstatte det. - Når misbrugeren er utryg, handler det i virkeligheden om, at han er bange for, hvad der skal ske, når han bliver abstinent. På hospitalet kan han jo ikke selv gå på gaden og skaffe det stof, han har brug for, forklarer Berit Andreasen. For hende handler det derfor om at gøre dem trygge, så snart de kommer ind af døren. Abstinenser - Det er vigtigt for personalet præcist at vide, hvilke stoffer de tager, og hvor meget de tager. Langt de fleste misbrugere supplerer nemlig metadonen med en række andre stoffer, som personalet ikke kender til. Dem mangler misbrugeren, når han bliver indlagt, og det giver abstinenser. Lindrer vi ikke abstinenserne, har vi med garanti en patient, der vil udskrives, før behandlingen er afsluttet, siger hun. Berit Andersen hjælper afdelingerne med at afdække patienternes misbrug og rådgiver om smertebehandling. - Stofmisbrugere skal have mere smertestillende, fordi de er vant til at indtage langt større mængder smertestillende end andre patienter, siger socialsygeplejersken. Berit Andreasen er ofte også involveret, når de socialt udsatte patienter skal udskrives, og her trækker hun på sit netværk. Fra hospital til herberg - Jeg har et stort netværk, og jeg bruger mit netværk meget. Det giver mening, når vi inddrager flere samarbejdspartnere, og det betyder, at vi får givet information videre. Så bliver min funktion også koordinerende, både i forhold til misbrugscentret, gadeplansmedarbejderen, herberget, værestedet og socialrådgiveren, fortæller hun Ifølge Berit Andreasens betyder koordineringen mellem de forskellige aktører, at de socialt udsattes forløb er bedre end tidligere. - Jeg har mange gode kontakter på gadeplan, som for eksempel kan tage imod, når en patient bliver udskrevet. Og det kan være forskellen på, om en patient med en alvorlig lungebetændelse kommer direkte tilbage til gaden eller får en varm seng på et herberg, siger hun. lighedsprisen til projektet Projekt 'Socialsygepleje det gode patientforløb' modtog sidste år lighedsprisen fra Dagens Medicin. Dommerpanelet på Dagens Medicin begrundede valget med, at projektet skaber sammenhæng i patientforløb og mindsker den ulighed i behandlingen, som stofmisbrugerne ofte er ramt af. Dagens Medicin stiftede Lighedsprisen i Prisen sætter fokus på sundhedsvæsenets favorisering og diskriminering af patienter en diskriminering, som er afhængig af indkomst, uddannelse, køn, alder og bopæl. Lighedsprisen bliver givet til initiativer, der har formået at skabe lighed eller større lighed i sundhedssektoren i Danmark, og bliver uddelt en gang om året. Kilde: Dagens Medicin projekt socialsygepleje Projekt Socialsygepleje begyndte i 2010, hvor Berit Andreasen blev ansat i en projektstilling. I dag er hun fastansat som socialsygeplejerske på Hvidovre Hospital. Formålet med Projekt Socialsygepleje var at skabe det gode patientforløb for stofmisbrugere, som er indlagt på hospitalet, og en bedre sammenhæng i behandlingen fra indlæggelse, og til kommunen tager over. Baggrunden for projektet var, at stofmisbrugere ofte har et problematisk og for kort indlæggelsesforløb. Dels fordi de opleves som besværlige patienter, dels fordi personalet ikke har de fornødne redskaber til at håndtere de komplekse problemstillinger, som ofte knytter sig til patienter med misbrug. Der var fire hospitaler/centre involveret i projektet: Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Hillerød. læger giver socialt udsatte nedladende behandling En undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at de svageste i samfundet får den dårligste behandling i sundhedssystemet. Fattige, psykisk syge, hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte bliver nemlig ofte mødt med en nedladende tone, når de går til lægen, kommer på skadestuen eller er indlagt på hospitalet. Undersøgelsen, der er fra 2010, bygger på interview med socialt udsatte fra herberger og væresteder i hele landet. De udsatte føler ikke, at deres problemer bliver taget alvorligt, eksempelvis får de ikke den smertelindring, de har brug for, eller de bliver udskrevet, før de er raske. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte. 16 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 17

10 - De lever ofte i en anden virkelighed end de fleste andre mennesker. De opfører sig anderledes, fordi de har levet et liv, som de færreste har fantasi til at forestille sig. socialt udsatte har et stort forbrug af sundhedsvæsenet Socialt udsatte har et markant højere forbrug af alment praktiserende læge, ambulante sygehusbesøg, indlæggelser og skadestuebesøg end den øvrige danske befolkning. Det viser en undersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for Socialt Udsatte. Eksempelvis har tre-fire gange så mange af de socialt udsatte mænd og kvinder været indlagt eller besøgt skadestuen sammenlignet med mænd og kvinder i den generelle befolkning. 23 procent flere af de socialt udsatte mænd, har været hos alment praktiserende læge, og 39 procent flere socialt udsatte kvinder har været til alment praktiserende læge i en etårs periode. Kilde: 18 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 19

11 EU af Peter Andersen Masser af ord nul handling Hjælpeorganisationer efterlyser konkrete initiativer til at bekæmpe hjemløshed, mens Danmark har formandskabet i EU illustration Peter Pedersen I januar skrev socialminister Karen Hækkerup (S) til den danske afdeling af European Anti Powerty Network (EAPN), at hun ville 'benytte det danske EUformandskab til at sætte fokus på marginaliserede grupper, herunder hjemløse'. Noget lignende sagde ministeren, da hun en måned senere havde et møde med fire danske hjælpeorganisationer: Kirkens Korshær, Hovedstadens Røde Kors, Missionen blandt Hjemløse og Projekt Udenfor. De kritiserer, at ansvaret for at hjælpe udenlandske hjemløse er overladt til dem, mens det offentlige kigger den anden vej. Siden har de intet hørt, og med udgangen af juni slutter det danske formandskab. Både herhjemme og ude i Europa har der bredt sig en vis skuffelse over, at velfærdslandet Danmark ikke har haft mod og vilje til at sætte hjemløshed på dagsordenen dér, hvor det betyder noget: Over for Europa-Kommissionen, som fremsætter forslagene til EU-lovgivning, og i ministerrådet, som vedtager lovene, og som Karen Hækkerup selv er medlem af. - Vi savner konkrete initiativer, og der synes vi godt, Danmark kunne have gjort noget mere. Der har været flere beslutninger om hjemløshed i Europaparlamentet, men de er ikke blevet fulgt op i Kommissionen. Man håber tilsyneladende, at problemet går væk, men jo mere vi lukker øjnene, jo større bliver bulen under gulvtæppet, siger Per K. Larsen, som er landssekretær i EAPN s danske afdeling. Uværdigt Baggrunden for frustrationerne er, at EU s åbne grænser har skabt en kaste af hjemløse migranter fra især Østeuropa. De har opsøgt de store byer i de gamle EU-lande for at få arbejde, men er faldet igennem systemet og er nu strandet på fremmed grund uden ret til andet end helt akut lægehjælp. De, som har med hjemløse at gøre, er fanget i en situation, hvor man vælger det forkerte, uanset hvad man gør: Kommissionen siger, det er socialpolitik, som EU ikke må blande sig i, fordi det er landenes interne anliggender. Medlemslandene kan sende 'aben' tilbage, med henvisning til at det handler om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor er et anliggende for EU. Det mener Heather Roy, som er generalsekretær i Diaconia et europæisk netværk for kirkelige og humanitære organisationer. Hun peger på, at EU og medlemsstaterne må lave en fælles, langsigtet strategi. - Vi kan snakke og snakke her i Bruxelles. Men samtidig er der mennesker, som er fastlåst i de mest uværdige vilkår, man kan forestille sig, og alligevel kalder vi os en union for solidaritet, fred - Der har været flere beslutninger om hjemløshed i Europaparlamentet, men de er ikke blevet fulgt op i Kommissionen. Man håber tilsyneladende, at problemet går væk, men jo mere vi lukker øjnene, jo større bliver bulen under gulvtæppet. Per K. Larsen, landssekretær i EAPN s danske afdeling og retfærdighed. Vi bad folk om at komme og arbejde for at skabe vækst og forbedre vores produktivitet, men når de bliver et problem, opgiver vi dem bare. Hvis EU opfordrer folk til at rejse efter job, må EU også tage ansvaret for dem, når det går galt, siger hun. Ifølge Heather Roy kunne der sagtens findes løsninger, hvis den politiske vilje var til stede. Også hun havde forventet mere af Danmark i rollen som EU-formand. - Personligt havde jeg gerne set, at det danske formandskab havde været mere ambitiøst. Den danske socialminister burde have præsenteret Kommissionen for en plan og de mål, hun gerne ville nå på det halve år. Men jeg respekterer, at hun er formand for 27 medlemslande, som lige nu har redningen af økonomien på dagsordenen, siger hun. Parlamentets plan Et massivt flertal i Europaparlamentet blev sidste år enig om en vidtrækkende strategi om hjemløshed. Parlamentet foreslår blandt andet, at der sættes EUmidler af til socialt boligbyggeri og forskning, og at der oprettes et rådgivende organ, som skal finde ud af, hvem og hvor mange de hjemløse egentlig er, og hvert halve år rapportere, om der nu også er sket fremskridt. Det forslag blev tidligere i år fulgt op af en udtalelse fra EU s Økonomiske og Sociale Udvalg, som blandt andet foreslår, at der oprettes et egentligt EU-agentur for hjemløshed. Men udvalget kan kun rådgive, parlamentet har ingen besluttende magt, og EU-domstolen kommer ikke efter de lande, som ikke lever op til det overordnede mål: At det skal være slut med gadehjemløshed i Oppe mod stærke kræfter - Hvert år i november, når det bliver koldt, siger vi 'åh gud, vi må gøre noget for de hjemløse', og når det så bliver sommer, og vi har hjemløse på gaden igen, vil vi bare af med dem. Vi har brug for en langsigtet strategi, ikke bare om, hvordan vi får de hjemløse væk fra gaden, men hvordan vi forebygger hjemløshed, siger Heather Roy. I det tidligere omtalte brev til EAPN skrev socialministeren blandt andet, at hun har sat hjemløshed på dagsordenen på en fattigdomskonference, som finder sted i maj i Bruxelles, og at det - Den danske socialminister burde have præsenteret Kommissionen for en plan og de mål, hun gerne ville nå på det halve år. Heather Roy, generalsekretær i Diaconia danske social- og integrationsministerium er på vej med en rapport om strategier til at integrere folk med romabaggrund. Men det rækker slet ikke, mener EAPN s danske landssekretær. - Hjemløshed er en konsekvens af fattigdom, så hvis man virkelig skal bekæmpe hjemløshed på langt sigt, skal man gøre uligheden mindre. Et af de store problemer lige nu er jo, at det, man gør, bliver modvirket af langt stærkere kræfter overalt i Europa, nemlig offentlige nedskæringer som følge af krisen. Der bliver med andre ord skabt flere problemer, end der bliver løst, siger Per K. Larsen. Det danske formandskab slutter først med udgangen af juni, men Heather Roy fra Diaconia er bange for, at løbet er kørt. - Til juli overtager Cypern formandskabet, og så sker der i hvert fald ikke noget. 20 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 21

12 EUEU af Poul Struve Nielsen Minister er magtesløs Socialminister Karen Hækkerup: Jeg har ingen beføjelser Socialminister Karen Hækkerup, du har sagt, at du ville benytte det danske formandskab til at sætte hjemløshed på dagsordenen i EU, men de organisationer, der arbejder med hjemløse, efterlyser konkrete initiativer. Hvornår kommer de? Ministeren kan ikke i kraft af EU-formandskabet stille konkrete forslag til vedtagelse af EU s ministerråd. Det er en beføjelse, der ligger hos Europa-Kommissionen. Et formandskabs opgave er at sørge for fremdrift i de initiativer, Kommissionen har fremlagt. Er det ikke for letkøbt at henvise til konferencen People Experiencing Poverty, som finder sted hvert år, og så kalde det et initiativ mod hjemløshed? Et formandskab kan påvirke den politiske dagsorden, og det gør vi ved sammen med Kommissionen at arrangere en stor konference, hvor hjemløshed vil være et hovedtema. Jeg synes langtfra, det kan kaldes letkøbt. Der ligger en række forslag fra Europaparlamentet og EU s Økonomiske og Sociale Udvalg, blandt andet om at oprette et EU-agentur til bekæmpelse af hjemløshed. Hvad vil du gøre for at få det oprettet? Hvis der skal oprettes et agentur om hjemløshed, kræver det, at der kommer et helt konkret lovforslag fra Kommissionen. Det er ikke tilstrækkeligt, at enten Parlamentet eller Det Økonomiske og Sociale Udvalg har fremsat forslag. Og selvom Danmark har formandskabet, så har et formandskab ikke de beføjelser. Du siger, at de hjemløse, der er her ulovligt, skal sendes hjem, men de fleste er borgere i EU-lande og har ret til at være her i op til seks måneder. Skubber du ikke problemet fra dig, i håb om at det går væk af sig selv? Det er rigtigt, at personer fra et EU-land har ret til at tage ophold i et andet. Men jeg vil godt understrege, at det er en forudsætning, at man har midler til sin forsørgelse. Har du planer om at tage initiativ i forhold til Ungarn, hvor man kan blive smidt i fængsel for at være hjemløs? Jeg vil ikke kommentere interne forhold i et andet EUland. Spørgsmålene til social- og integrationsministeren er besvaret skriftligt. Projekt Udenfor De har lov til at være her Det er en udbredt misforståelse, at man opholder sig ulovligt i Danmark, hvis man er hjemløs migrant. De fleste er EU-borgere og har ret til at være her i op til seks måneder, understreger Bibi Agger, som er souschef i Projekt Udenfor. - Vi mener, at der skal gennemføres en EU-strategi, som blandt andet betyder, at hjemløse, der opholder sig på gaden i et hvilket som helst EU-land, får ret til mad, lægehjælp og overnatning. Det skal så være op til de enkelte medlemslande at sørge for, at migranterne sikres disse minimumsrettigheder, siger hun. Ifølge forslaget fra Projekt Udenfor og de tre andre hjælpeorganisationer, som tog kontakt til socialministeren, skal der samtidig oprettes en EU-fond, så medlemslandene kan få refunderet udgifter til hjemløse migranter. Og Bibi Agger så gerne, at Karen Hækkerup havde brugt det danske EUformandskab til at sætte hjemløshed på dagsordenen, men det er ikke sket. - Vi var til møde med hende i februar, og vi blev lovet en fortsat dialog. Vi venter stadig. Kirkens Korshær Usynlig dansk indsats De kan få hjælp, hvis de brækker benet, men ikke hvis de har tuberkulose. Med det paradoks forsøger Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen, at underbygge den mangelfulde indsats over for hjemløse migranter i EU. - Vi har brug for en samlet EU-indsats, så de hjemløse kan få den mest basale hjælp og rådgivning, så de undgår at blive udbyttet på arbejdsmarkedet. Som det er nu, er det meste overladt til private organisationer som vores, siger hun. Tidligere sad der måske østeuropæere om ét sofabord i Kirkens Korshærs varmestuer nu kan man høre varierende østeuropæiske dialekter i hele rummet, fortæller Helle Christiansen. - Vi registrerer dem ikke, men vi iagttager. Fra det offentliges side agerer man, som om det er noget, der går over af sig selv, men det gør det ikke. Vi ser flere og flere på gaden i en stadig ringere forfatning, siger Helle Christiansen. Hun har svært ved at få øje på det danske EU-formandskabs bidrag til at få hjemløshed på agendaen. - Vi havde et møde med socialministeren i februar, men vi har ikke hørt noget siden. Ministeren er vært for en konference om fattigdom i maj, men konferencer er én ting praktiske, konkrete initiativer noget andet. Ny organisation vil forbedre forholdene for hjemløse i Europa HOPE s danske næstformand: Socialpolitik må ikke kun være arbejdsmarkedspolitik Det danske EU-formandskab kunne godt gøre mere for at minde de andre EU-lande om, at de skal leve op til deres forpligtelser over for de hjemløse borgere, siger Per Ernstsen. - Vi vil forbedre forholdene for de europæiske hjemløse. Og vi mener, vi er bedst til det, for ingen kender mere til at være hjemløs end os, der har prøvet det på egen krop, mener han. Per Ernstsen er formand for de hjemløses organisation SANDs afdeling i Hovedstaden og næstformand for HOPE, en ny europæisk organisation for hjemløse. Navnet er en forkortelse af de første to bogstaver i de engelske ord 'HOmeless PEople' og desuden betyder det håb. HOPE er ligesom SAND, men på Europæisk plan. Det er en brugerstyret organisation, og man kan kun blive medlem, hvis man er eller har været hjemløs. Han ser en europæisk tendens i udviklingen herhjemme: - Socialpolitikken er ved at blive arbejdsmarkedspolitik i Danmark. Det har den været længe i Tyskland og Frankrig, siger han. Og arbejdsmarkedspolitikken hjælper ingen hjemløse, når der alligevel hverken er job, de kan bestride, eller boliger, de har råd til at betale. Hjemløse dør af kulde - Der er hjemløse i Europa, som er døde af kulde. Mange bliver udenfor i kulden, fordi de bydes umenneskelige forhold, hvis de søger ly på et herberg. På en rundvisning i København viste jeg en frivillig socialarbejder fra Hviderusland rundt. Det er ganske vist ikke et EUland, men jeg bruger eksemplet alligevel: Når hjemløse kommer til et herberg dér, bliver de frataget deres ejendomme, klædt af til skindet og gennemspulet med koldt vand, siger Per Ernstsen. Han mener også, at de østeuropæiske hjemløse i Danmark og andre vesteuropæiske lande skal være medlemmer af HOPE. - Der er jo en årsag til, at østeuropæerne kommer hertil. Man flygter fra noget. Ikke til noget, siger Per Ernstsen. Han nævner som eksempel, at HOPE uden at få svar har skrevet et brev til den ungarske regering. Det er en protest mod den ungarske lovgivning, som forbyder hjemløshed og straffer folk med en bøde på kroner eller fængsel for at være hjemløse. Der lever hjemløse på gaden i den ungarske hovedstad Budapest, og regeringen tilbyder dem ikke et hjem. Han forstår ikke, hvorfor det danske EUformandskab og de europæiske institutioner ikke kan sætte medlemslandene under pres for at sikre ordentlige vilkår for hjemløse, når regeringen kan arbejde for en finanspagt, der sætter rammer for landenes finanspolitik. Per Ernstsen deltager i konferencen PEP (People Experiencing Poverty), hvor repræsentanter for HOPE møder repræsentanter for en række andre organisationer, som gør et udmærket stykke arbejde for at hjælpe hjemløse. Få organisationer er styret af hjemløse Temaet for konferencen, der bliver holdt i Bruxelles i maj, er 'Hjemløshed og retten til en bolig set i forbindelse med krisen'. På sådan en konference bliver der sagt mange ord og skrevet en del papirer. Men det er ikke et forum, hvor der kan besluttes noget, og der er kun få hjemløse med. - En organisation som SAND, der er styret af hjemløse, findes næsten kun i Danmark. I de andre lande er de hjemløses interesser mere repræsenteret af kirkelige organisationer, som driver herberger. Det er meget styret af dem, der arbejder for at hjælpe hjemløse, og som er ansat inden for området. Det er ikke brugerstyrede organisationer, og det er det, vi vil få HOPE til at være, forklarer han. - Det gør den forskel, at vi har førstehåndsviden. Det, vi siger, kommer direkte fra de hjemløse selv. Vi kan bedre end andre belyse de problemstillinger, der er omkring det at være hjemløs i Europa, siger han. HOPE står dog over for store udfordringer. Især den meget store forskel, der er på forholdene i de forskellige europæiske lande og en næsten ikke-eksisterende økonomi, udgør problemer. - Men vi arbejder hen imod, at vi kan rejse de hjemløses problemer over for politikerne i EU. I forbindelse med den kommende PEP- konference bliver der mulighed for at skabe og udbygge kontakterne med andre hjemløseorganisationer. HOPE begyndte som et mere løst netværk med 44 medlemmer, som fandt sammen ved et møde i København i Organisationen blev officielt stiftet i Luxemburg i oktober Per Ernstsen efterlyser, at det danske formandskab kæmper de hjemløses sag i Europa. - Vi vil forbedre forholdene for de europæiske hjemløse. Og vi mener, vi er bedst til det, for ingen kender mere til at være hjemløs end os, der har prøvet det på egen krop. foto Holger E Henriksen 22 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 23

13 verden rundt for 20 kroner Anna Klitgaard er på fjerde år omrejsende freelancejournalist og har besøgt begge poler samt en god del af det ind imellem. I 2012 har hun sagt ja til for Hus Forbi at se på, hvad 20 kroner kan købe ude omkring i verden, og undersøgelsen er nu nået til Bulgarien. 20 kroner = 6 store brød 6 kilo kartofler/løg 2 liter benzin 5 øl bulgarien dækker et areal på km2 og er hjem for omkring syv millioner mennesker. Befolkningen er på grund af immigration og meget få fødte børn per kvinde skrumpet i de senere år, og den nuværende økonomiske krise ser ikke ud til at rette op på det problem. Af de syv millioner indbyggere lever 71 procent i byerne, omkring 20 procent i fattigdom, mens næsten 10 procent af de voksne er arbejdsløse. Bulgarien kom ind i EU sammen med Rumænien 1. januar Gennemsnitslevealderen er 73 år, og den årlige gennemsnitsindkomst per person var i 2010 på kroner. Dr. Donka Georgieva er 86 år og har levet i lejligheden i Sofia-forstaden Plostad Ruchey siden Selvom alle lån i den er indfriet, har hun alligevel svært ved at betale for varme-, el-, vand- og telefonregninger uden hjælp fra familien. BULGARIEN: 20 kroner = ½ måltid Bulgarien er et af Europas fattigste lande, men alligevel kan 20 kroner ikke købe meget mad. De høje fødevarepriser presser især de arbejdsløse og pensionisterne, der på trods af de fem år, der er gået, siden landet kom med i EU, stadig lever på fattigdomsgrænsen. af Anna Klitgaard Dr. Donka Georgieva er 86 år, men kun for nyligt pensioneret. Hun er tidligere hjertespecialist og afdelingsleder på et sygehus i hovedstaden Sofia, hvor hun fik en god løn efter bulgarsk standard, men alligevel er pensionen til at overse kroner får hun om måneden, og det selvom hun arbejdede på fuld tid, indtil hun fyldte 82 år. Et liv præget af enorme omvæltninger Det var året, hvor Dr. Donka blev født. Siden dengang har Bulgarien oplevet diverse kup og revolutioner, en verdenskrig, tsarens fald og ikke mindst kommunismen. Sovjetunionens start og endeligt har været de to ting, der har haft størst indflydelse på hendes liv, siger hun i dag fra lejligheden i udkanten af Sofia. I 1944 var hun nær ikke kommet ind på universitetet, og derved ikke blevet læge, fordi hun ikke var kommunist, og da muren væltede, gjorde Bulgariens økonomi det samme. Det betød hyperinflation og et farvel til den opsparing, Dr. Donka havde arbejdet for hele livet. På trods af det lange arbejdsliv er Dr. Donka derfor ikke velhavende. Men hun er heller ikke fattig i hvert fald ikke ud fra bulgarsk standard. Hendes pension er en af de højeste, som man kan forvente i landet, og med et barnebarn i England og en søn, der af og til hjælper til med regningerne, kan hun lige få økonomien til at hænge sammen. Men kun, hvis hun som mange andre pensionister shopper tøj i genbrugsbutikker og holder igen med varmen i lejligheden. - Heldigvis har jeg købt min lejlighed for mange år siden, dengang staten finansierede lånene. Men fordi jeg er på en af de højeste udbetalinger af pensionen, så skal jeg betale ejendomsskat, selv betale for at gå til lægen og ikke mindst betale varme. Hvis jeg skal varme hele lejligheden op om vinteren, koster det mig 1000 kroner om måneden, så det gør jeg ikke. Kun to rum, siger hun. Ingen plads til udskejelser Dr. Donka klager dog ikke. For hun ved, at mange andre har det meget værre. Sidste forår mødte hun en tidligere kvindelig kollega, der 'bare' havde været almindelig læge, og som nu klarede sig for en pension på blot kroner om måneden. Selvom det var koldt, havde kollegaen ingen sokker på og gik i herresko. - Der er mange, som nærmest ikke har råd til at spise ordentligt. Hvis man ikke har arbejdet eller har været meget syg, så kan pensionen være så lille som 500 kroner om måneden. Det problem har jeg heldigvis ikke, men alligevel skal jeg ikke skeje meget ud, for så slår pengene ikke til. Et af Dr. Donkas problemer er, at fødevarerepriserne er steget eksplosivt de sidste år, mens den økonomiske krise har holdt pensionerne i - Der er mange, som nærmest ikke har råd til at spise ordentligt. Hvis man ikke har arbejdet eller har været meget syg, så kan pensionen være så lille som 500 kroner om måneden. ro. Derfor bruger mange lavtlønnede og pensionister op mod 90 procent af deres penge på blot at få mad på bordet, og eftersom flere eksperter ikke forventer, at det værste af krisen er ovre endnu, ser det billede ikke ud til at vende foreløbigt. For Dr. Donka betyder det, at selv basisprodukter som fetaost, oliven, yoghurt, mælk, brød og kylling er blevet dyre. Ingen hjælp efter et langt arbejdsliv - Jeg kunne ikke købe ind i Bulgarien for 20 kroner. Ikke hvis jeg skulle spise ordentligt. For 20 kroner kan jeg måske købe to liter mælk, et brød og et bæger yoghurt. Eller jeg kunne købe en lille kylling. Eller et kilo feta af dårlig kvalitet. Jeg klager ikke, men over kroner af min pension går hver måned på mad, resten på småregninger som telefon og elektricitet. Derefter er der ikke noget tilbage, siger hun. En ting, der dog kan gøre Dr. Donka vred, er, at hun nu skal betale for at gå til lægen. Indtil murens fald var alle sundhedstilbud gratis og bedre end i dag, siger hun, men for to besøg hos en praktiserende læge, koster det 20 kroner nu. Skulle hun se en specialist, ville det koste meget mere, og efter et arbejdsliv på 56 år kunne det godt være anderledes, mener hun. - Jeg havde ret til at stoppe med at arbejde, da jeg blev 55 år. Men jeg var glad for mit job, og var jeg gået på pension dengang, så havde jeg været meget ringere økonomisk stillet, end jeg er i dag. Efter murens fald manglede Bulgarien desperat specialister, fordi alle de læger, der kunne, tog job i Vesten, men jeg blev og hjalp. Det får jeg ingen tak for i dag, for bliver jeg syg, så skal jeg vente og betale som alle andre. Dr. Donkas helbred fejler dog ingenting. Hun er lynende kvik, og fysikken er i top. Derfor ringer de også stadig ind imellem fra komiteen, hvor hun til sidst arbejdede med at bedømme invalideansøgninger fra patienter, men hun vil ikke tilbage til sundhedssektoren. 56 år er nok, smiler hun fra lænestolen i stuen, der i dagens anledning er opvarmet, for selvom pensionen er lille, så er det tid til at slappe af, reflektere over et langt liv og nyde tilværelsens små glæder. En af Dr. Donka Georgievas hobbyer er planter. I køkkenets vindueskarm er det peberfrugter og meget stærke chilier, mens hun på altanen har et forråd af områdets gratis nydelser granatæbler og valnødder. 24 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 25

14 hus forbisælgere får nyt kort Øget sikkerhed med nye sælgerkort med stregkoder Alle sælgere af Hus Forbi får i løbet af sommeren nye sælgerkort. De nye kort vil have stregkode, så distributørerne kan scanne kortene, før de udleverer aviser til sælgerne. Det er en udvikling, som Hus Forbi finder nødvendig for at hindre, at sælgerkortene bliver forfalskede. For at værne om Hus Forbi og om de hjemløses mulighed for at forbedre deres situation gennem avissalg er det nødvendigt at sikre, at alle sælgere overholder de spilleregler, der er. Desværre har Hus Forbi oplevet, at nogle kriminelle bagmænd har udnyttet mennesker i nød, blandt andet ved at forfalske Hus Forbis sælgerkort. Med stregkoden får Hus Forbis distributører bedre mulighed for at sikre, at det er de rigtige sælgere, de udleverer aviserne til. De næste par måneder vil der være sælgere med både nye og ældre kort. Men når alle kort er skiftet ud, vil Hus Forbi her i avisen oplyse om de nye kort til køberne. Sådan ser et nyt sælgerkort ud. Disse gamle kort er stadig i brug. bliv opdateret dagligt via facebook Søg på Hus Forbi Cykelrundtur på anden sæson Hus Forbi-sælgeren Henrik gentager succes af Poul Struve Nielsen Igen i år bliver der mulighed for, at Hus Forbis læsere kan komme på sightseeing i København med Hus Forbi-sælgeren Henrik, som tager folk med rundt til de steder, hvor han har levet i København. Turen starter ved Hus Forbis kontor i Bragesgade 10 i København, og deltagerne kommer blandt andet omkring Nørrebro, indre by og Christiania. Turen koster 20 kroner pr. deltager, og det kræver tre ting af deltagerne. Man skal: ringe til Henrik og aftale tid og dag på tlf , medbringe en cykel og nyde den gode tur. 37 ture sidste år Sidste år kørte Henrik 37 ture, og den første tur er allerede booket i den nye sæson, som løber fra 1. maj til slutningen af oktober. Turen er booket af en forening af kvinder, som jævnligt mødes og laver arrangementer sammen. - Jeg læste om det i Hus Forbi, som jeg køber i Jyllinge Centret (ved Roskilde, red.). Vi er en gruppe fra forskellige steder på Sjælland, som mødes jævnligt, og vi blev enige om, at det her ville vi gerne. Vi kombinerer det med et FOF-kursus samme dag med titlen 'Københavns underliv', fortæller Helen Køhlert, som blev den første til at booke Henrik i Turene vil vare cirka to timer mod halvanden time sidste år. Små pauser - Undervejs på turen vil jeg fortælle læserne om de steder, der har særlig stor betydning for mig, og om det liv, jeg har levet. Der er små pauser på turen, og så håber vi ellers på godt vejr, siger Henrik. Han har været rundviser for folk fra hele landet. En af de bedste ture sidste år var i øvrigt i silende regn. - Den tur har sat sig fast. Det var en mor og hendes datter fra Aarhus, og det regnede fra start til slut. Men de holdt fast, og det var alligevel en rigtig god tur, fortæller han. Henrik har vist Hus Forbi-læsere fra hele landet rundt i København sidste år. Nu gentager han succesen. praktiske oplysninger: Turene starter normalt kl. 13. Specialture kan arrangeres. Mødested: Hus Forbi, Bragesgade 10B, 2200 København N. De bookes på tlf Det er ikke muligt at bestille ture på sms. Alle er velkomne. Både privatpersoner og grupper. Gadefestival i Aarhus Socialt udsatte indtager Mølleparken den 26. maj København har Hjemløsedagen, i Odense er der Brugernes Bazar. Det er dage, hvor socialt udsatte borgere kommer ud på centrale pladser i byerne, og der er fest med boder, underholdning og godt humør. Nu kommer der også en gadefestival for socialt udsatte i Aarhus. Den 26. maj holdes for første gang en festival under titlen 'Glad festival når mennesker mødes'. Det sker i tidsrummet i Mølleparken mellem åen og hovedbiblioteket. Værestedet i Jægersgårdsgade spiller en central rolle i arbejdet med at få arrangementet op at stå, og herfra fortælles det, at formålene med at afholde 'Glad festival når mennesker mødes' er flere: Lade en set men ikke hørt befolkningsgruppe de socialt udsatte - få mund og mæle. Oplyse om hvordan det er at leve som udsat. Præsentere de mange tilbud offentlige som private der midt i en krisetid forsøger at gøre noget for den voksende gruppe af udsatte danskere. Give et indspark til socialpolitikken i Danmark. Her og nu, både landsdækkende og ikke mindst i Aarhus Have en festlig og fornøjelig dag i hinandens selskab. Arrangørerne inviterer bredt til at komme forbi og deltage i festivalen, hvor der blandt andet vil være et omfattende musikprogram. startboliger skal hjælpe udsatte unge Der er et stigende antal unge hjemløse i Danmark. Regeringen forøger nu at hjælpe socialt udsatte unge ind på boligmarkedet med et lovforslag, der gør det muligt at etablere såkaldte startboliger for unge mellem 18 og 24 år. I tilknytning til boligerne kan der ansættes 'sociale viceværter', som kan skabe et trygt miljø og støtte de unge i hverdagen for eksempel ved at hjælpe med lektier. I en pressemeddelelse fra By- og Boligministeriet fremgår det, at boligerne ikke skal være et kommunalt tilbud. De skal være forankrede i enten almene boligorganisationer eller frivillige organisationer med et socialt sigte. Startboligerne kan etableres enten som individuelle boliger i en større bebyggelse eller som små bofællesskaber. Ordningen gør det altså muligt at udvikle og tilbyde lokale boligtilbud. - Der er et stort og udækket behov for at stille nogle 'overgangsboliger' til rådighed for unge med sociale eller psykiske problemer. Vi taler om unge, som ikke rigtigt magter at bo alene og har brug for voksenstøtte. Derfor bliver det nu muligt at etablere målrettede boligtilbud til denne gruppe unge. Startboligerne vil styrke den tidlige og forebyggende indsats, så unge i risikozonen ikke udvikler alvorligere sociale problemer med misbrug og hjemløshed, citeres boligminister Carsten Hansen for at sige i pressemeddelelsen. hjemløs netforbindelse Forsøg i USA med hjemløse som hotspot Det kan være en dyr fornøjelse at logge sig på internettet med sin smartphone, hvis man ikke har en aftale, der sikrer fri surf. Også hoteller og cafeer tager sig til tider godt betalt for at hjælpe kunderne med trådløs kommunikation. I USA har et reklamebureau startet et projekt, hvor hjemløse kan være med til at gøre det nemmere at komme på nettet. Fidusen er, at hjemløse udstyres med et mobilt internet hotspot. Det betyder, at man kan få adgang til internettet, hvis man er inden for en afstand på 30 meter fra en hjemløs med hotspot, skriver Politiken. Det betyder også, at hvis man har en ipod, kan man logge sig på nettet, og selvom man ikke har adgang til mobilt bredbånd, kan man at få forbindelse med sin computer fra for eksempel en bænk på gaden. Folkene bag projektet forestiller sig, at brugerne skal betale den hjemløse to dollars (cirka 12 kroner) for 15 minutters netforbindelse. Rundspørge Politiken citerer en rundspørge blandt hjemløse fra New York Post. En tigger fortæller til den amerikanske avis, at han tjener dollars i timen ved at tigge på Grand Central Station, og det er en bedre fidus. En skopudser mener derimod, at der er stort behov for projektet, for en stor del af hans kunder bøvler med at få internet-forbindelse. Indtil videre er det blevet ved et pilotprojekt med hjemløse som hotspot i forbindelse med en musikfestival i Texas, hvor 13 hjemløse blev hyret som WiFi-mænd. Hvis det bliver en succes, skal projektet også prøves i New York, skriver Politiken. I Danmark er der flere steder i landet adgang til internettet fra offentlige steder, for eksempel i Kongens Have i København, hvor et bogforlag har sat forbindelsen op sammen med en udbyder. debat Respekt og medmennesker Kære Ruperto Moore og andre sælgere. Jeg blev faktisk ked af det og også vred over den måde, nogle af jer bliver behandlet på. Ja, man skal behandle jer ordentligt og som medmennesker, for det er I. Jeg har faktisk stor respekt for jer og den indsats, I gør. Jeg er glad, hver gang jeg ser en sælger ved Kvickly i Middelfart, og jeg mangler jer, når I ikke er der. Jeg kender desværre ikke opskriften på, hvad I kan gøre, for de af jer, som jeg har mødt, er meget venlige og smilende. En stor tak for det. Den eneste forklaring, jeg har på det, er, at der desværre er nogle mennesker, der ikke kan håndtere en stilling med magt, og det er også ofte dem, der bestrider den (lige en undskyldning til politiet her, det er ikke jer). Jeg forsøger at støtte, så meget jeg kan. Jeg er selv førtidspensionist, men har nok flere midler end mange af sælgerne, og jeg forsøger at dele så meget, jeg kan. Kan man ikke hjælpe økonomisk, så kan man da i det mindste sige hej og smile. Det koster da ikke noget, men det viser, at man har respekt for det medmenneske, man står over for. Jeg vil her til sidst sige til Ruperto Moore og alle andre sælgere: BLIV VED, vi er en del, der er glade for at se jer. Nu får jeg sikkert at vide, at jeg prøver at redde verden og ikke ser realistisk på tingene, og fair nok, hvis folk mener det, andre må meget gerne have en anden mening end mig. Det er ligesom det, der skaber en debat. Til slut en tak til Hus Forbi-sælgerne ved Kvickly i Middelfart. Bliv ved. Jeg vil så gerne læse denne avis. Heidie Marloth, Middelfart. Svar: Tak for din positive reaktion på indlægget i sidste måned fra Ruperto Moore, som beskrev problemer med nogle vagter der, hvor han sælger sine aviser. 26 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 27

15 dødsfald kim palle tolne Nyheden om Kim Palle Tolnes død gik som en chok-bølge gennem hjemløsemiljøet. Han var en kendt skikkelse i miljøet. De seneste 10 år havde han færdedes i det. Og han færdedes også i flere år som decideret gade-hjemløs. Fra hans bedste venner har jeg fået at vide, at han var afholdt og en god kammerat på gaden. Men Kim Palle Tolne passede ikke så godt på sig selv, og de sidste fem år var præget af sygdom, og han var meget svækket til sidst. På den måde er det godt, han har fået fred. Ære være hans minde. Sognepræst Asser Skude søren bay Søren Bay, eller også kaldet 'Lille Søren', var som navnet siger ikke særlig stor, men han var en meget forsigtig og stille fyr. Man kunne ofte se ham komme cyklende i kvarteret omkring Hjemløsehuset på Falkevej. Han samlede ofte flasker og var Hus Forbi-sælger. Han var en afholdt fyr, men levede lidt tilbagetrukket. Det sidste halve års tid så vi ikke meget til ham. Ære være hans minde. Sognepræst Asser Skude Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden ny telefonlinje til problemer med hjemløse I Odense har man nu fået en særlig telefonlinje, som alle kan benytte ved problemer eller bekymringer med hjemløse. Socialrådmand i Odense Peter Rahbæk Juel (S) har ifølge Danmarks Radio selv været på gaden for at dele det ny telefonnummer ud i en aktion sammen med politi, Cityforening og vagtselskaber i Odense. - Odense er en by for alle. Vi er ligeværdige, og vi har et fælles ansvar for, at der er plads til os alle, står der sammen med telefonnummeret på postkortet, som bliver delt ud. I en pressemeddelelse udtaler rådmand Peter Rahbæk Juel: - De socialt udsatte er en del af vores by. Derfor er det glædeligt, at vi alle nu og det vil sige både politiet, kommunen, de private vagtværn, beboerne og varmestuerne går sammen om at have øje for de problemer, der af og til opstår omkring de socialt udsattes tilholdssteder i byen. Telefonlinjen kan bruges af alle, både de udsatte selv, butiksejerne og øvrige borgere, der ser eller oplever situationer, hvor nogle føler sig generet af andres adfærd. tandlægehjælp til socialt udsatte i herning For 24 socialt udsatte i Herning er tandsmerter ikke længere en del af deres hverdag, oplyser Danmarks Radio. De 24 er blevet behandlet gratis af frivillige tandlæger og klinikassistenter de seneste måneder. For mange af dem har det været det første besøg hos tandlægen, siden de gik ud af Folkeskolen Der er tale om en akut behandling, som skal hjælpe dem af med deres tandsmerter. Det er behandlinger som tandudtrækning, rodbehandling og lapning af huller. Projektet er baseret på frivillige tandlæger og klinikassistenter og kommunen betaler for gummihandsker, vattamponer og lignende. Der bliver behandlet seks brugere, hver gang der er åbent i den frivillige tandklinik. Lige nu er der 47 på venteliste til behandling. ny formand for sand På generalforsamlingen i de hjemløses organisation SAND er Per Bonderup Søhus fra SAND Fyn blevet valgt som ny formand. Så trækkes der lod vinder af rejsegavekort fundet Kalenderkøber vinder rejsegavekort Foto Lars Ertner FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund. Christel Lous, tlf.: eller mail: ny formand i socialpolitisk forening Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, afløser journalist og forfatter Knud Vilby som formand for Socialpolitisk Forening. Siden 1898 har Socialpolitisk Forening været talerør for øget social retfærdighed i Danmark. Den ny formand, Robert Olsen, har i mange år været forstander på Mændenes Hjem. I november 2011 tiltrådte han sin nuværende stilling som forstander på Kofoeds Skole. Robert Olsen har desuden været bestyrelsesformand for denne avis i en årrække. Han har haft poster i regeringsudvalg og i en række udvalg i Københavns Kommune, når det har handlet om hjemløshed, misbrug og andre vigtige socialpolitiske emner. pris til afgående formand Journalist Knud Vilby er blevet tildelt Fernandoprisen for årtiers kamp for social retfærdighed både i Danmark og i store dele af resten af verden, ikke mindst gennem sit engagement i mange græsrodsbevægelser, blandt andet som formand for Mellemfolkeligt Samvirke og som formand for Socialpolitisk Forening. Det er sidstnævnte forening, der uddeler prisen, som blev indstiftet i 1998 i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Prisen er opkaldt efter foreningens grundlægger Fernando Linderberg. Prisen er en smuk bronzeskulptur af billedkunstneren Jens Galschiøt. I forbindelse med salget af Hus Forbis årskalender 2012 blev der udloddet en præmie på et rejsegavekort til en værdi af kroner, hvis Auktion til fordel for de hjemløses feriefond Den bornholmske maler Hans Knudsen har doneret en serie billeder, som vi nu sætter på auktion. Pengene fra auktionen er øremærket til at hjælpe nogle af vores sælgere med at komme på sommerferie. Hver måned sætter vi tre af de i alt 12 billeder på auktion via vores hjemmeside. Du kan også byde via husforbi.dk. De tre udvalgte billeder er blevet præsenterer i avisen i februar, marts og april. Nu er vi nået til maj, og derfor er det sidste runde med auktionerne. Hus Forbi takker for den store interesse fra læserne. Du kan løbende følge med i buddene. Alle bud starter på kroner. man fandt en fejl i kalenderen. Hus Forbi-sælger Thomas var lykkens udsending, da han fiskede mellem de indkomne forslag og trak en vinder op af en sælgertaske. Vinderen er: Jenifer Lloyd. Jenifer bliver kontaktet af Hus Forbi. 28 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 29

16 foto Sanne Berg off line - Jeg vil gerne prikke hul på nogle af de ting, der trykker. Peter Pedersen, illustrator Peter Pedersen tager eksperter med på råd for at beskrive, hvordan livet leves 'En dag ad gangen'. Her er det Hus Forbisælgeren René Sørensen, der er med i ideudviklingen. Tegneserie i Hus Forbi En dag ad gangen hedder nyt tiltag Peter Pedersen betragter humor som en måde at overleve på. - Man kan næsten ikke forestille sig et bedre udgangspunkt end her, hvor livet er hårdt, og der er brug for alt, hvad der kan være en hjælp i kampen for overlevelse, siger han fra en plads ved bordet i Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. Det er herfra, Hus Forbi distribueres i Aarhus, og det er her, han møder sælgerne for at udvikle ideerne. Det gode forhold mellem menneskene på stedet og deres bedste, firbenede venner gjorde et stort indtryk ved det første møde mellem tegnepsn ren og sælgerne. foto Sanne Berg Tegneserien 'En dag ad gangen' har premiere i denne udgave af Hus Forbi. Striben er lavet af Peter Pedersen. Ideerne til de enkelte striber har han udviklet sammen med Hus Forbi-sælgere i Aarhus, hvor han bor. Peter Pedersen har tidligere blandt andre opgaver som tegner leveret striben 'Im Beruf' til Urban og Basserne. Med 'En dag ad gangen' bevæger han sig ind på et territorium, som han længe har været fascineret af. Nemlig gaden som den tager sig ud for dem, der lever på den. - Jeg vil gerne prikke hul på nogle af de ting, der trykker, fortæller han. Vil du vinde Om du løser alle eller én opgave, gør ingen forskel. Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om 2x2 boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 1. juni. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By X-ord er kreeret af Anne Jensen. Karsten Fatum og Søren Franck har lavet DUSADUKU. 30 HUS FORBI nr. 5 maj årgang Vinderne får direkte besked og offentliggøres på HUS FORBI nr. 5 maj årgang 31

17 3spørgsmål hvad fik du at spise i går aftes? - En slags risret og hamburgerryg på St. Dannesbo, hvor jeg har spist min aftensmad de sidste 14 dage. Før spiste jeg på varmestuerne i Odense. hvad skal der til, for at din livssituation bliver anderledes? - Jeg skal have styr på mig selv, og det tror jeg, at jeg kan få ved at sælge aviser. Jeg kan nu komme hjem om aftenen og se mig selv i spejlet fandenedeme. Jeg har stort kørekort, og jeg har tænkt på, at det i fremtiden kunne være sjovt at køre til Rusland eller til Frankrig med blomster, men det er jo ikke lige nu. hvor er du på vej hen? - Ud og sælge avis. Det er jeg! Og jeg bliver stående til klokken halv seks. Færdig! sælger nr Carsten ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner Det er fantastisk, det her, ligesom at være forelsket, siger Carsten, som vi møder foran Brandts Klædefabrik i Odense. Carsten har været ude at sælge aviser for første gang i sit liv i de foregående to timer og ankommer med en intens energi på en cykel, han har lånt af en ansat på Hjemløseforeningen Fyn i Thorsgade. - Det var fedt, mand. Jeg elsker det, for jeg elsker mennesker og har altid været et socialt menneske. Jeg har trænet fodbolddrenge og den slags! Carsten har i de sidste to uger boet på et værelse på forsorgshjemmet St. Dannesbo uden for Odense. Før boede han på gaden og sov på Kirkens Korshærs natvarmestue, og det var de ansatte i Thorsgade, hvor han kommer ofte, der foreslog ham at forsøge sig som Hus Forbi-sælger. - Jeanette fra Thorsgade havde fortalt mig om én, hun kendte, der kunne tjene mange penge på avissalget, og så tænkte jeg: 'Jeg er gammel sportsmand, har både arme og ben, og hvis jeg gør det her ordentligt, så kan jeg sgu' også', siger Carsten. Og som man nok kan høre, er Carsten i et helt særligt godt humør oven på dagens oplevelser. - Jeg har pludselig noget at stå op til i stedet for at stå og kævle og drikke bajere. Der skulle ske noget positivt, og det her er i al fald positivt. Det er rart, at jeg gør gavn og føler, at jeg er noget værd, i stedet for at sidde på gågaden og bomme penge. Klask! her har I en avis, siger han. Solen skinner og varmer usædvanligt meget på denne martsdag. Der har været masser af mennesker på gaden, og Carstens første kunder har taget positivt imod ham foran en Føtex i Odense, som han valgte som sit første salgssted. Planen er, at han vil forsøge et par forskellige steder over den kommende uge, så folk begynder at finde ud af, at han er her fast. - Jeg har mødt virkelig søde kunder. Nogle gav mig en tyver uden at tage avisen, andre købte ligefrem to, og en gammel dame syntes, jeg skulle have chokolade og gav mig et lille stykke af en Ritter Sport. For mange år siden blev Carsten uddannet møbelsnedker og arbejdede i ti år i faget. Siden har han været i slagterlære, men da hans forældre døde af kræft inden for kort tid, gik tilværelsen i fisk for Carsten. - For helvede! Det er jeg ikke kommet over endnu. Jeg har haft lejlighed to gange og været i faste forhold syv gange. Men forholdene er gået i stykker hver gang, fordi jeg har lidt af ludomani og levet et dobbeltliv. De har fået det med sig, vi havde, og nu står jeg uden en skid andet end det tøj, jeg har på, og et tæppe, som jeg kunne varme mig med i vinter, da jeg var ude at bomme. Så at stå og repræsentere Hus Forbi passer fint til mig. Jeg har jo været hjemløs mange gange og ved, hvor fuck'ed et liv det er. Og så synes jeg, at avisen tager nogle gode problemstillinger op. Jeg vil vove at påstå, at det er en lige så god avis som alle de andre. I de sidste 14 dage har Carsten kun drukket fem øl. Tidligere har han været oppe på 20 styk om dagen og så de løse. Han har været i alkoholbehandling en enkelt gang og er faldet i igen. Han har været i behandling for ludomani og er faldet i igen. Men i dag nøjes han med at oddse engang imellem. - Jeg vil heller ikke drikke så meget mere. Jeg taber jo kampen har ikke en chance for at vinde på alkohol. Når man er blevet 47 år og ikke rører sig så meget som tidligere, skal man begynde at passe på sig selv. Og lige nu kan jeg godt lade være med at drikke. Måske er jeg det, man kalder kvartalsdranker, for når jeg har en motivation, som nu, kan jeg godt lade være, slutter han. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet. 32 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

h u sfo r bi 11 sagsbehandlere på én gang Fixerum på vej i de største byer Fra bankrøver til socialarbejder Afhængig af ludomani

h u sfo r bi 11 sagsbehandlere på én gang Fixerum på vej i de største byer Fra bankrøver til socialarbejder Afhængig af ludomani h u sfo r bi nr. 6 juni 2012 16. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort 11 sagsbehandlere på én gang Fixerum på vej i de største byer Fra bankrøver til socialarbejder

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske. Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR

Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske. Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR København, april 2006 1 Formål Formålet med dette projekt er at forebygge de konflikter, der ofte opstår i mødet mellem

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Abonnement. Bus tog metro HovedstadsomrAdet 2013. Få månedskortet bragt til døren. Mange fordele. Inden du tilmelder dig. Indhold

Abonnement. Bus tog metro HovedstadsomrAdet 2013. Få månedskortet bragt til døren. Mange fordele. Inden du tilmelder dig. Indhold Abonnement Bus tog metro HovedstadsomrAdet 2013 Indhold Få månedskortet bragt til døren Inden du tilmelder dig Du kan tilmelde dig på tre måder Online stationer Specielt for kort til voksne og unge under

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

På vej mod et bedre liv

På vej mod et bedre liv h u sfo r bi nr. 7 juli 2013 17. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort På vej mod et bedre liv KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006 Gaderummet - Regnbuen Socialpsykologisk fristed for udstødte unge Tlf.35374735 Rådmandsgade 60 Info@gaderummet.dk 35815555 2200 København N. www.gaderummet.dk Fax.35374736 Københavns Kommune Socialforvaltningen

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere