på at ødelægge livet for syge og handicappede under 40 år med reformen af førtidspension og fleksjob. Antallet af fattige i Købehavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "på at ødelægge livet for syge og handicappede under 40 år med reformen af førtidspension og fleksjob. Antallet af fattige i Købehavn"

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 8 August 2013 Ophobning af penge Det er ikke kun i de store private virksomheder, at pengene hober sig op. Også de fleste kommunekasser bugner af penge Af Betty F. Carlsson n På baggrund af de store politisk bestemte nedskæringer, budgetlov, trusler om bøder, anlægsstop, afskedigelser og andre dårligdomme har 60 kommuner ophobet anseelige formuer. Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra økonomi- og indenrigsministeriet. FOA: Fortvivlende Formanden for FOA, Dennis Kristensen, mener, det er fortvivlende for den enkelte borger, at de får mindre velfærd, end der er råd til, og for de offentligt ansatte, at de må vinke farvel til deres job, selvom kommunerne har råd til at beholde dem. Det gør den økonomiske krise værre, nu hvor der i den grad er brug for at sætte gang i økonomien, mener han. København topper Københavns kommune topper med en reserve på næsten 9 milliarder kroner. Til sammenligning kan det nævnes, at staten sparede 2 milliarder på at ødelægge livet for syge og handicappede under 40 år med reformen af førtidspension og fleksjob. Antallet af fattige i Købehavn svarer til hele befolkningen i Helsingør, arbejdsløsheden er større end landsgennemsnittet, uddannelsesniveauet er dårligere, og byens unge mangler læreog praktikpladser. Hjemløse fylder gaderne, og de sociale og psykiske problemer tårner sig op, så der ligger flere end nok af uløste problemer, som pengene kunne løse. 0-vækst Overalt i landet rammer arbejdsløsheden og de sociale og økonomiske nedskæringer hårdt. Det er skandaløst, at der samtidig ligger penge bundet i kommunekasserne, bare fordi de ikke må bruges på grund af EU s felttog mod kollektive sociale rettigheder, som regering og folketing har underlagt sig frivilligt og nedskrevet i den såkaldte budgetlov. Men væksten, altså vækst i antal arbejdspladser, skal komme fra den private sektor, mener eliten. Accepterer befolkningen det, kan vi vente på Godot. Også i den private sektor hober formuerne sig op, og deres tænketanke og arbejdsgiverforeninger taler tværtimod om at øge arbejdsudbuddet altså arbejdsløsheden. Til eksempel foreslår tænketanken Kraka at fjerne en feriedag fra dem, der har arbejde. Det vil forøge arbejdsløsheden med , jubler de. Jagede helte Daniel Ellsberg: Manning og Snowden er helte n USAs mest berømte whistleblower, Daniel Ellsberg, var bl.a. militær toprådgiver for tidligere US-præsident Johnson. Hans afsløringer i 1971 af US-regeringens løgne om Vietnamkrigen skaffede ham en anklage som anklagen mod Manning på halsen. Ellsberg er gået aktivt ind i forsvaret for såvel Manning som den jagtede Snowden. Ligesom Manning, der står til en dom på 130 år for at lække US-regeringens løgne om Irak-krigen til WikiLeaks, stod Ellsberg dengang til samme anklage og straf. Vi må vælge Hans afsløringer fik den folkelige modstand i USA mod Vietnamkrigen til at eksplodere, og opbakningen til ham, sammen med løbende afsløringer af regeringens hemmelige, beskidte forsøg på at få ham dømt, betød, at sagen mod ham måtte trækkes tilbage. Om den anklagede Bradley Manning, der siden arrestationen har siddet i militært isolationsfængsel, og Edward Snowden, der afslørede USAs hemmelige overvågning af både USAs egen befolkning og USAs mest berømte whistleblower, Daniel Ellsberg af hele verden, siger Ellsberg: Der kommer et tidspunkt, hvor vi må vælge, om vi vil tie om noget, som vi tror truer menneskeliv og er et brud på forfatningen. Rigtigt at flygte Om Snowden, som valgte at flygte med sin viden, siger Ellsberg, at han gjorde det rigtige. Vores land er ikke det samme, som det var i halvfjerdserne. Hvis Snowden var blevet i landet med sin viden, var han endt isoleret som Brad Manning uden mulighed for kontakt med offentligheden. Nu har han været i stand til at sige, hvor farlig han mener denne praksis med overvågning og indsamling af alle data er. Hans viden er kommet til offentlighedens kendskab, og det er vigtigt. Med min erfaring fra de lukkede og ofte hemmelige cirkler omkring regeringer og militæret må jeg sige, at hemmeligholdelse korrumperer ligesom magt korrumperer. Hovedrysten Før Snowden fik asyl i Rusland, foreslog den radikale tidligere kulturminister Uffe Elbæk, at Danmark skulle give ham asyl. Vist var det et naivt forslag, og han sad jo heller ikke længere i regeringen, men regeringspartiernes reaktion med en hovedrysten er alligevel bemærkelsesværdig. Det er da noget af en afsløring, at USA overvåger og lagrer al telefon- og datatrafik i vores land. Men det var måske hemmeligt godkendt af regeringen? bc Læs også lederen side 2: Den hemmelige magt

2 Side 2 Nr Leder Den hemmelige magt Socialismen er død! Sådan stod der hen over forsiderne på en lang række aviser verden over. Også her i Danmark. Anledningen var Sovjetstatens fald. Kapitalen stod klar til at overtage eller lukke landets virksomheder og afvikle de kollektive rettigheder. Også de kommunistiske partier i Europa var stærkt svækket efter interne kampe. Planen var lagt for længe siden, og nu succesfuldt gennemført. Stay behind I disse berusende og selvsikre dage i 1991 blev der pralet med Glaudio, som de hedder. Der blev sågar lavet en hel TV-serie, hvor efterretningsfolk pralede med deres indsats, som stædigt og velorganiseret var iværksat kort efter afslutningen af 2. verdenskrig. USA og England måtte dengang konstatere, at konsekvenserne af sejren over nazismen var nye socialistiske lande i Europa og kæmpefremgang for de kommunistiske partier, der havde været fremtrædende i den illegale kamp mod fascisme og Nazi- Tysklands besættelse. Det måtte stoppes, og med USA i spidsen dannedes hemmelige organisationer. Glaudio I Europa dannedes Glaudio med NSA som bagmand. Glaudio dannede forskellige lokale grupper i de europæiske lande som Roc i Norge, TDBJ i Tyskland og Grosserer Nielsen i Danmark. Til brug for opbyggelsen af dette store netværk blev der brug for den erfaring, som eliten i Nazi- Tyskland og de fascistiske lande som Italien og Spanien havde indhøstet med infiltrering og overvågning. Disse folk blev hurtigt rehabiliteret og kom i gang med arbejdet. Den kolde krig blev sat i gang. Undervejs i og efter den erklærede kolde krig har der været ubehagelige afsløringer om ulovlige aflytninger, ja endda uheldige fund af hemmelige våbenlagre til brug for en krisesituation, hvor kapitalismen kunne finde sig truet. Flere terrorhandlinger, som blev tilskrevet kommunistiske grupperinger, blev aldrig opklaret, og kan sandsynligvis tilskrives heltene fra Glaudios grupper, hvis pralerier hurtigt stoppede. Socialismen var alligevel ikke død, klassekampen fortsatte og blev endog skærpet. Big Brother Det var en kendt sag, at USA s, Englands og Danmarks krig mod Irak byggede på løgn og manipulation, ligesom USA s krig mod Vietnam. Begge krige kostede ufatteligt mange menneskeliv, invalideringer og ødelæggelser. Løgnene, manipulationerne, tortur og overlagte mord er dokumenteret af den unge militærmand Bradley Manning. Han står nu med anklager, der kan koste ham resten af livet i fængsel. WikiLeaks leder, Julian Assange er jagtet og sidder spærret inde på en venligsindet ambassade med en udleveringstrussel hængende over sig en voldtægtsanklage er en smal sag at få fikset. De, der med løgn og bedrag iværksatte de mange drab, går frit rundt. George Bush kan hygge sig på sin ranch, Anders Fogh blev forfremmet til overdrabschef for NATO. Kun Tony Blair måtte igennem en høring og få et lille fy skam sig. Løgnene om krigene, der skal sikre demokrati, har Edward Snowden nu afsløret og dokumenteret. Alle bliver overvåget af Big Brother, så de har tjek på, at de ikke bruger deres demokratiske rettigheder til for eksempel at indføre demokrati. Han er p.t. verdens mest jagtede mand. Pas på bilerne og de demokratiske droner, Snowden. Umenneskelig reform Handicappede og syge har fået kniven med pensions- og fleksjobreformen Af Lilli Rodeck n 1. januar 2013 startede den nye reform for førtidspension. Reformen gjorde det yderst svært at få førtidspension for borgere under 40 år og/eller med bare 2 timers arbejdsevne om ugen tilbage. Derfor lavede man også nye regler for fleksjob. De nye regler gav mulighed for at bevilge fleksjob for en 5 årig periode for personer under 40 år, og for nyansatte fleksjobbere bliver tilskuddet sat ned således, at med en månedsløn på ca kr. vil løntilskuddet forsvinde helt. Den gamle regel om, at man ved hjælp af løntilskud ville kunne oppebære en normal månedsløn ifølge overenskomsten for arbejdsområdet, bortfaldt. Falske forventninger For at reformen skulle leve op til formålet om at bevare tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet længst muligt, uanset man har handicaps eller kroniske sygdomme med nedsat arbejdsevne, forventede regeringen en stigning i antallet af fleksjob på frem til Det ser dog ud til at slå fejl. 22. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Fra december 2012 og frem til maj i år er fleks-udbuddet faldet med 675. Problemet er, at arbejdsmarkedet i tider med arbejdsløshed ikke ønsker at ansætte personer, som ikke kan yde 100%. Den ydelse, som de visiterede så får, mens de er arbejdsløse, er langt under dagpenge niveauet. Dertil skal lægges, at mange kommuner er ophørt med at tildele førtidspension. Faktisk er der kommuner, som mener, at førtidspension først kan bevilges, hvis ansøgeren er døende. Falske argumenter Med nedgangen af antal fleksjob og de skærpede krav på arbejdsmarkedet ser førtidspensionsreformen ud til at slå fejl, hvis vi går ud fra arbejdsminister Mette Fredriksens smukke ord i argumentationen for reformens gennemførelse. Men set ud fra EU s og regeringens ønske om at skabe meget billig arbejdskraft, ser reformen ud til at virke. Der er bare lige det, at selv Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. i perioder med arbejdskraftmangel har det vist sig, at arbejds giverne meget nødigt ansætter mennesker, som ikke kan klare en hel arbejdsuge! Tiggerstaven Så vi må spørge minister og regeringen, hvad planen er med alle de mennesker, som stort set ingen arbejdsevne har, men på grund af reformen ikke kan få pension. Skal vi igen til at have tiggertilladelser til syge og handicappede? Eller ønsker regeringen, at disse desperate mennesker ender op med selvmord eller kriminalitet? Et samfund bør dømmes på hvordan det behandler sine svageste. Det mente Socialdemokraterne og SF også engang. Det mener Kommunisterne stadig. Mennesker med handicaps og nedsat arbejdsevne skal selvfølgelig have en pension, de kan leve af. Alt andet er inhumant og uacceptabelt i et så rigt samfund som det danske. Redigering af august-num me ret er afsluttet 5. august. Afleveret til Post Danmark: 7. august Deadline kommende numre: September 19. august Oktober 16. september Kommende numre afleveres til Post Danmark: September 28. august Oktober 25. september Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Vi skal gå i spidsen for et oprør Kommunist har sat sig i sommervarmen og taget en snak med Betty Frydensbjerg Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark, om efterårets valg til regioner og kommuner. system, der kaldes Lean-systemet. Det er udviklet i bilkoncernen Toyota til brug for profitmaksimering. Et sådan system hører ikke hjemme i en sektor, der handler om liv og død. Resultatet er da også, at antallet af fejlbehandlinger er steget voldsomt, at dødsfald blandt hjemsendte er steget, og at flere må genindlægges. Gennem de seneste fem år er hver femte sygeseng sparet væk på vores sygehuse. Dette system skal der gøres resolut op med. Af Jørgen Madsen n Betty Frydensbjerg Carlsson er kommunisternes spidskandidat til Region Hovedstaden og er opstillet til Københavns Borgerrepræsentation på liste R, kommunisterne. Partiet søger valg i alle regioner, hvorfor det? Fordi regionerne har det praktiske ansvar for noget så vigtigt som vores sygeog sundhedsvæsen, uden at de har muligheden for at udskrive den skat, der er nødvendig for at kunne drive det på forsvarlig vis. Det er staten, der bestemmer økonomien og dikterer de nedskæringer, som kaldes effektiviseringer. Derfor er der brug for et parti, der ikke er fedtet ind i regeringens og folketingets økonomiske politik, svarer Betty, og fortsætter: Danmark har en kedelig rekord med hurtige udskrivninger fra sygehusene. Ikke fordi danskerne er hurtigere til at blive raske, men fordi systemet kræver besparelser. Hvad er det for et system? Det er et effektiviserings- Hvordan er det dog kommet dertil? Den vedtagne budgetlov er en del af forklaringen. Det er en EU-bestemmelse, som Danmark frivilligt har underlagt sig. Den pålægger både kommuner og regioner et budgetloft. Overskrides dette, er der indført økonomiske sanktioner. For regionernes vedkommende er 97 % af udgifterne omfattet af udgiftsloftet, og 1 milliard kroner er afhængig af, at alle regionerne overholder loftet. Man kan også sige, at borgerne kun må blive syge for et vist antal kroner. Det er jo absurd. Kommunisterne vil ikke finde sig i, at EU skal bestemme Danmarks økonomi. Situationen i Eurolandene viser med al tydelighed, at EU s økonomiske politik er en dødssejler. Danskerne har stemt nej til Euroen og dens økonomiske politik,og skal derfor selv bestemme vores økonomi. Det vil sige at sætte udgifterne efter det behov, der skal opfyldes. Det mener vi kommunister, og vi vil aldrig bare acceptere hverken regeringens eller EU s politik og indgå den ene skadelige aftale efter den anden, understreger Betty. Hvad med de mange penge i kommunekasserne? Også dette skyldes udgiftsloft og angst for de store bøder. Alene i Københavns kommune ligger der ca. 9 milliarder. Det skyldes også regeringsdekretet om anlægsloft. I en tid med massearbejdsløshed er det helt uacceptabelt, at kommunerne ikke sætter regeringen stolen for døren. Mange offentlige institutioner er nedslidte og skriger på renovering og fornyelse, og de mange arbejdsløse skriger på arbejde, så det er bare om at komme i gang. Jeg håber, at folk stiller krav til deres lokale kandidater om at sætte arbejde og vedligeholdelse i gang. Det er vores egne penge og de skal bruges nu. Men sikrer det arbejde til os? Man må aldrig være naiv over for de store koncerner og deres system med underentreprenører. Lønforhold, arbejdstid, pension, ferier, arbejdsmiljø, uddannelsespladser osv. skal på papir. Kommunisterne vil ikke acceptere, at arbejderne skal konkurrere om laveste lønkrav på arbejde, de selv finansierer som skatteborgere. Vi vil derimod sikre, at lokal arbejdskraft prioriteres ved alt arbejde, der udføres, og at der er det nødvendige personale til løsning af de opgaver, som kommunerne er sat til at varetage. I dette samfundssystem kan vi ikke sikre tryghed på de private arbejdspladser, men vi kan i hvert fald sikre, at offentlig ansatte ikke nedslides, og at de ikke også skal leve med frygten for at blive arbejdsløse under de umenneskelige forhold arbejdsløse nu bydes. Hvad så når der privatiseres, som EU siger vi skal? Privatiseringen og dermed profitten skal ud af den såkaldte velfærdssektor, som det store flertal gerne betaler skat til. Kommunisterne vil i regionerne og kommunerne slås for et fælles opgør mod budgetlovens bindinger, og vi vil slås for, at Regionerne og Kommunernes Landsforening aldrig mere bliver en aktiv medspiller for EU s og regeringers offensiv for forringelser, sådan som vi så det i forårets lockout mod lærerne og diktaterne mod familielægerne. Hvorfor hedder det ikke liste K mere? Vi har gennem mange årtier heddet liste K, kommunisterne, og jeg har da også været valgt på liste K til Københavns Borgerrepræsentation, og det gør unægtelig ondt at se, hvordan alle de forbedringer, vi fik igennem, nu bankes tilbage år efter år. Men det er ikke listebogstavet der gør det, og det kristelige parti har nu fået tildelt vores K. Derfor stiller vi igen op på liste R de rigtige røde overalt hvor vi stiller op i kommuner og regioner, slutter Betty Frydensbjerg Carlsson, og opfordrer til at læse mere om kandidaterne og kommunisternes program for regionerne og kommunerne på partiets hjemmeside

4 Side 4 Nr Nye tider for a-kasserne Lige siden 1907, hvor den første lov om statsanerkendte arbejdsløshedskasser blev en realitet, har der eksisteret a-kasser. n Loven i 1907 gjorde det muligt for datidens fagforeninger at oprette a-kasser, eller understøttelseskasser, som de hed dengang. Med denne lov blev det også vedtaget, at staten skulle give økonomisk støtte til a-kassernes udbetalinger, og de skulle derfor have en statsanerkendelse og være under statsligt tilsyn. A-kasserne har i mange år været en central del af den danske arbejdsmarkedsmodel og af den danske velfærdsstat. Men fra at være en forsikringsordning er a-kasserne blevet pålagt flere og flere opgaver. For eksempel er administrationen af efterlønsordningen henlagt til a-kasserne, ligesom de også varetager dele af den aktive beskæftigelsesindsats på linje med de kommunale jobcentre. Under pres I det seneste årti har a- kassernes vilkår ændret sig be tydeligt. For det første taber a-kasserne medlemmer. I 1995 var ca. 80 procent medlem af en a-kasse, mens det i dag er ca. 70 procent. For det andet blev det faglige monopol på a-kasseområdet brudt i 2002 gennem en lovændring, der muliggjorde tværfaglige a-kasser, og det har medvirket til at skabe konkurrencelignende vilkår på området. A-kasserne er blevet kritiseret for at være for dyre og for ineffektive. De har fået betydeligt flere opgaver at løse, uden der er fulgt økonomiske midler med. Senest er de, med indførelsen af Velfærdsreformen i 2006, blevet inddraget mere i den aktive beskæftigelsesindsats over for de forsikrede ledige. Dette sker samtidig med, at a-kasserne har fået markant flere ledige at håndtere som følge af krisen. Udsat for kritik Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om a-kasserne er gearede til at løse disse nye opgaver, og om de kan omstille sig til blot at være udbetalingskontorer. Kommunerne er begyndt at medfinansiere dagpengene, og der tales om at kommunerne vil overtage udbetalingen af dagpengene. Sker dette, så mister a-kasserne en af deres kerneopgaver og kan måske blive overflødiggjort. Samlet set har det seneste årti været en periode, hvor de har været genstand for megen kritik og hvor de vilkår, som de fungerer på, har ændret sig markant. Omstilling En undersøgelse viser, at personalet i a-kasserne oplever at være sat under pres. Man forsøger at effektivisere arbejdet og spare på ressourcerne. Det gøres, fordi de skal tackle flere og flere opgaver i en tid, hvor der er flere og flere ledige, men også fordi det er blevet vigtigt at have en billigere administration, sådan at prisen på medlemskabet kan holdes nede. Der er derfor blevet lukket lokalkontorer i samtlige a-kasser, fordi de er for dyre i drift. Konsekvenser En meget tæt fagforeningstilknytning kan på nogle områder være en hæmsko for a-kassernes omstilling og fornyelse, mener ph.-d.-projektet. Men hvilken omstilling. De borgerlige kræfter ønsker at stække fagforeningernes magt, og det gøres bedst ved, at medlemmerne ikke føler tilknytning til de faglige organisationer. Kilde: Ph.d.-projekt som er blevet udført ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. nyt FRA arbejdsmarkedet Dansk El-forbund vandt Arbejdsgiverne tvinges nu til at spille med åbne kort, når det gælder kontrol af medarbejdere via GPS. Vi håber, at det i sidste instans medfører, at forholdet mellem virksomheder og ansatte i højere grad kommer til at bygge på tillid frem for mistænksomhed og kontrol. Sådan vurderer Dansk Elforbunds næstformand Jens- Olav Pedersen og forbundets advokat en dom, Arbejdsretten har afsagt om GPSovervågning af en elektriker. Sagen endte med en bod på kr. til virksomheden, Eltel. Sagen er den første afgørelse på området og kan derfor få vidtrækkende betydning, vurderer DEF. Dommen siger, at indførelse af GPS-systemet ikke i sig selv giver ret til at kontrollere medarbejderne. Den fastslår, at medarbejderne skal orienteres om, at systemet bruges til kontrol, inden det tages i brug hertil underskrifter Kampagnen Forlæng Dagpengeretten formåede at indsamle underskrifter, som 17. juni blev afleveret til Folketingets formand Mogens Lykketoft. Det er ikke så tit, der bliver samlet så mange underskrifter ind. Og jeg håber, at det gør indtryk på partierne, sagde Mogens Lykketoft i forbindelse med overrækkelsen. Det er HK, der har stået i spidsen for indsamlingen af underskrifter. Kravene, der har fået de mange underskrifter, er: Uddannelse skal forlænge dagpengeperioden Jobrotation og løntilskudsjob skal tælle som arbejde til genoptjening af dagpengerettighederne 26 ugers arbejde skal udløse en ny dagpengeret. Det er nu håbet, at de mange underskrifter og især de tre krav kommer til at indgå i arbejdet hos den kommission, som regeringen nedsat til at finde en mere langtidsholdbar løsning på dagpengeproblemet. Virksomheder har selv ansvar Mange virksomheder slår ikke ledige job op og har derfor svært ved at få kvalificeret arbejdskraft. Flere virksomheder oplever, at det er svært at få besat en ledig stilling med kvalificeret arbejdskraft, men kun i en tredjedel af tilfældene har virksomheden slået jobbet op på det gratis Jobnet.dk og blot seks procent har kontaktet en a-kasse eller fagforening. Det virker helt tosset, at man som virksomhedsleder ikke benytter de gratis muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft. Det første skridt bør altid være at slå jobbet op og synliggøre det både for de ledige og for folk i arbejde, siger Torben Poulsen. der er leder af Dansk Metals a-kasse. Ikke forskel på lærere og elever Der skal ikke være forskel på lærere og elever når det gælder arbejdsmiljø. Hvis en lærer klager over skimmelsvamp, er skoleinspektøren forpligtet til at gøre noget ved det. Det er han ikke, hvis en elev klager, og det synes vi ikke er rimeligt, siger Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever. Børn i folkeskolen vil ligestilles med lærere, tømrere og pædagoger. Vi elever har ligesom lærerne behov for ordentlige toiletter og at kunne sidde i klasselokalet uden at få hovedpine, siger formanden. Som det ser ud nu, er lærernes arbejdsmiljø beskyttet af arbejdsmiljøloven, men det er elevernes ikke. Pædagoger står for skud Kommunernes Landsforening er nu klar til at få gjort op med skolepædagogernes forberedelsestid. De skal have samme vilkår, som lærerne har fået, mener KL s chefforhandler Michael Ziegler. Vi vil grundlæggende gå efter det samme, som vi gik efter med lærerne, det vil sige, at vi får arbejdstidsregler, hvor det er lederen, der leder og fordeler arbejdet og disponerer, hvad arbejdstiden skal bruges til, siger Michael Ziegler. BUPL og KL aftalte ved overenskomstforhandlingerne

5 Nr Side 5 FOA: Liberal Alliances forslag hul i hovedet De politiske partiers sommergruppemøder har et gennemgående tema, der handler om effektiviveringseller besparelsesmuligheder i den offentlige sektor. Af Martin Jensen n Det er ikke saglige analyser og fakta, der har været det fremherskende. Kommunist har talt med Dennis Kristensen, formand for FOA, om hans syn på udmeldingerne. Liberal Alliance har lagt for med et bud på at fjerne 75 milliarder kr. fra den offentlige sektor. Hvad siger du til det? Det er helt absurd, når de vil gennemføre betydelige skattelettelser ved beskæringer af den offentlige velfærd. Regeringen vil effektivisere for 12 mia. kr. Men regeringen vil dog bruge pengene andre steder indenfor velfærd og service, mens LA går efter nedskæringer for 53 mia. kr. LA har krævet at der skal nedlægges 10 stillinger, hver i foråret, at man skulle kigge på pædagogernes forberedelsestid, når lærernes arbejdstid var forhandlet på plads. Men hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale, så kan arbejdsgiverne ikke true med lockout før ved overenskomstforhandlingerne i Dropper dansk løn Landets 98 kommuner må selv bestemme, om de vil kræve dansk løn, når de for eksempel får bygget skoler, børnehaver eller svømmehaller. Regeringen ville ellers bruge forhandlingerne om kommunernes økonomi til at få alle kommuner til at kræve dansk løn, men det er faldet til jorden. Aftalen siger kun, at arbejdsklausuler skal søges udbredt, kommunerne forpligter sig ikke til noget. Staten kræver dansk løn på gang, der bliver 100 stillinger ledige. Det vil med usvigelig sikkerhed føre til betydelige velfærdsforringelser. Men jeg tror ikke, at de 10 nedlagte pr. 100 stillinger vil holde, når partiet offentliggør beregningerne bag deres forslag. Når Anders Samuelsen pointerer, at denne nedskæring ikke skal ramme de varme hænder i velfærden, så vil resten af den offentlige sektor skulle levere endnu større nedskæringer. Det er simpelthen hul i hovedet. Liberal Alliance vil skaffe de resterende 22. mia. kr. op til de 75 mia. kr. gennem nulvækst i de offentlige udgifter. Hvilke konsekvenser får det for de ansatte i det offentlige? Nulvækst fra 2014 vil betyde fjernelse af jobs sine byggerier, men kommunerne kan selv bestemme. Løndumping er et omfattende problem på byggepladser, som er betalt af skattekroner. Finn Sørensen, der er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, er skuffet over regeringen. Partiet havde en aftale med regeringen om, at den skulle gå efter en forpligtende aftale. Det er simpelthen for slapt. Det er bare en hensigtserklæring, siger han. Vi er nødt til at drøfte det magre resultat, de er kommet med. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre, siger Finn Sørensen. Afviser nulvækst Landets største parti, Venstre, markerer sig med et budskab om at fastfryse udgifterne til det offentlige. Men ifølge en undersøgelse er et klart flertal af danskerne indstillet på at i den offentlige sektor frem til Med regeringens plan for beskeden vækst i de offentlige udgifter, vil der til den tid kunne være flere ansatte. Dermed er forskellen mellem LA s nulvækst og regeringens beskedne vækst ikke mindre end ansatte. Ingen med fødderne blot nogenlunde solidt plantet i den danske velfærd kan påstå, at alle de stillinger, som LA vil fjerne fra fællesskabet, ikke vil betyde voldsomme velfærdsforringelser. FOA s medlemmer vil gerne medvirke til at skabe mest mulig velfærd for skatteydernes penge. Nogle ting kan gøres smartere, og de mest effektive kan inspirere andre. Men LA s udspil handler ikke om at skabe bedre velfærd. Det er såmænd, blot gammeldags sparekniv. Redigeret af Martin Jensen lade de offentlige udgifter stige. Flertallet er også parat til at betale mere i skat for bedre hospitaler og ældrepleje. 60 procent mener, at udgifterne til det offentlige skal stige i takt med, at der kommer flere ældre borgere. 64 procent siger ja til højere skatteprocent, hvis de kan få garanti for, at behandlingen på hospitalerne bliver bedre. Det fremgår af en undersøgelse, Ugebrevet A4 har offentliggjort. 64 milliarder kroner er forskellen på henholdsvis regeringens og Venstres planer for, hvor mange penge der frem mod 2020 skal bruges på offentligt forbrug, viser tal fra Finansministeriet. Venstre har langtfra opbakning fra sine egne vælgere. ØKONOMI Produktivitet Af Bo Møller I foråret 2012 nedsatte regeringen en Produktivitetskommission bestående af blandt andet en række professorer. Kommissionen afslutter sit arbejde ved årets udgang. Baggrunden er, at det fra politisk side er blevet slået fast, at det er øget produktivitet og større arbejdsudbud, der skal redde landets økonomi. Men hvad er produktivitet overhovedet? Kort sagt måles produktiviteten ved at opgøre, hvor meget der produceres i forhold til de ressourcer, der bruges på produktionen, altså arbejdskraft, råstoffer og slid på maskiner. I praksis er det dog svært at måle hvor mange ressourcer, der faktisk bruges, så i stedet opererer man ofte med et simplere mål: timeproduktiviteten. Her tæller man, hvor meget der i alt produceres i landet, og så dividerer man det med det samlede antal timer, der er blevet arbejdet. Det, regeringen og økonomerne hæfter sig ved, er, at produktiviteten i Danmark vokser langsommere end i andre lande. Fra 1995 til 2011 voksede produktiviteten med 0,85 pct. om året i Danmark, men med 1,99 pct. i Sverige og 1,87 pct. i USA. Den lavere udvikling i produktiviteten i Danmark i forhold til udlandet bekymrer derfor regeringen og økonomerne, og et standardsvar er så, at vi alle må arbejde mere. Argumentet holder nu ikke, for selv om de beskæftigede arbejdede flere timer om dagen eller fik skåret ned i antallet af fridage, så rykker det ikke på produktiviteten i hvert fald ikke i den rigtige retning. For nok vil den samlede produktion stige, men det vil antallet af medgåede arbejdstimer også. Sandsynligvis vil produktiviteten falde, for hvis den daglige arbejdstid blev forøget med 1 time, så ville mange nok ikke kunne arbejde lige så effektivt i den sidste time, når de allerede var udslidte. I stedet for at se så meget på produktiviteten er det den samlede produktion, der er afgørende for landets velstand. Den samlede produktion kan selvfølgelig stige, hvis der i hver arbejdstime produceres mere. Men en langt mere åbenlys måde at opnå dette på er ved at øge det samlede antal timer, der indgår i produktionen. Der var i 1. kvartal arbejdsløse (den såkaldte AKU-ledighed), og samtidig var der beskæftigede, der mod deres vilje var på deltid. Kom de arbejdsløse i job, og blev der skabt heltidsjobs til de, der er tvunget til at arbejde på deltid, så ville produktionen stige ganske betragteligt, og den danske velfærd ville kunne forøges væsentligt. Snakken om produktivitet bliver ofte blandet sammen med snakken om landets konkurrenceevne over for udlandet. Og netop på dette punkt går det faktisk rigtig godt. I den seneste opgjorte 12-måneders periode havde Danmark et samlet overskud på betalingsbalancen på 107 milliarder kr., og landets samlede udlandsformue har sat rekord ved at være nået op på 658 milliarder kr. Så her er der ikke nogen grund til at klynke. Danmarks store økonomiske problemer består derfor ikke i en for lav produktivitet, dårlig konkurrenceevne eller mangel på arbejdskraft, men derimod i, at der langt fra gøres nok for at få de arbejdsløse og de underbeskæftigede i arbejde. Kommunisterne vil pege på nogle helt åbenlyse muligheder: De senere år er den offentlige service blevet forringet især fordi regeringen har tvunget kommunerne til at spare, og det har ført til, at kommunerne har fyret mange. Dette kan der i et snuptag rettes op på, hvis den politiske vilje er der. Stat og kommuner bør selv iværksætte egentlig produktion specielt af produkter, som den offentlige sektor selv har brug for. Virksomhedsejerne har på trods af krisen haft stærkt stigende overskud. I stedet for at det blot sættes ind på virksomhedsejernes bankkonto, kunne det beskattes, og provenuet bruges til at skabe arbejdspladser. Det er alt for let for virksomhederne at fyre folk. Længere opsigelsesvarsler vil øge beskæftigelsen. Danske virksomheder har i stort omfang flyttet produktionen til udlandet, hvor de kan få billigere arbejdskraft. Man bør ved lov kræve, at flytter en virksomhed ud af landet, så skal den først tilbagebetale den erhvervsstøtte, den har modtaget fra Danmark.

6 Side 6 Nr Stop udlicitering i København Af John Poulsen, kandidat til BR i København for Kommunisterne n I april måned afholdt Socialdemokraterne i København et arrangement i Kulturhuset på Islands Brygge (KIB). Åbenbart blev de ved en tilfældighed klar over, at forpagteren af cafeen ikke havde overenskomst med 3F, selvom de havde holdt en række arrangementer på stedet tidligere. I radioavisen oplyste repræsentanter for socialdemokraterne, at de ikke ville benytte cafeen, så længe der ikke var overenskomst, og ad anden vej har de oplyst, at de vil forsøge at sikre, at alle cafeer i kulturhusene indgår overenskomst. Men det bliver svært, fordi socialdemokraterne på Rådhuset allerede for 10 år siden var med til at privatisere samme cafeer under påskud af, at de ellers var konkurrenceforvridende i forhold til de omliggende cafeer. I realiteten var det dog for at spare penge. Tidligere kunne 3F-medarbejderne påtage sig alle opgaver i kulturhusene, lige fra at gøre rent til at lange drikkevarer over disken, men det var hermed slut. En række af cafeerne er siden blevet lukket, og 3F forsøger løbende at få overenskomst med de tilbageblevne, men det er næsten umuligt, da de hele tiden skifter forpagtere eller går konkurs. De manglende overenskomster har medført dårligere arbejdsforhold og lavere lønninger for de ansatte. Men det er ikke det eneste område, hvor kommunen gennem udlicitering skaber dårligere arbejdsforhold for medarbejderne. Det er mere regelen end undtagelsen. Her er endnu et eksempel. For et par år siden vandt Post Danmark licitationen for udbringning af mad til de ældre i København, som Multi Trans tidligere havde stået for. Efter otte måneder fik Post Danmark hævet prisen, fordi de kørelister som Multi Trans havde brugt, ikke var realistiske, og i et notat fra Københavns Kommune antydede man, at Multi Trans havde anvendt ikke-godkendte underleverandører. Nu har Post Danmark igen vundet licitationen, men ved at presse prisen ned ved kun at ansætte deltidsfolk, som skal arbejde 4¼ time om dagen, og ikke som tidligere på fuld tid. Post Danmark ser sig ikke i stand til at finde andre arbejdsopgaver, som kan fylde dagen ud. Derved snydes medarbejderne for en halv times spisepause, for at kommunen kan få bragt maden billigt ud. På denne måde er kommunen med til at forringe arbejdsvilkårene på endnu et område. Derfor vil vi kommunister stille krav om, at kommunen tager dette arbejde tilbage og finder andre opgaver til de ansatte, så de kan få en fuld arbejdsdag. Ingen kan leve af 21¼ times arbejde om ugen. Kommunistisk Parti i Danmark stiller op til kommuneog regionsrådsvalget 2013 Emil Olsen, murersvend, medlem af Landsledelsen i KPID, formand for 3F Aalborg ungdom Borgmesterkandidat Brian Olsen, murersvend, medlem af landsledelsen i KPID, medlem af forretningsudvalget i KPID n Til efterårets lokalvalg til kommunerne og regionerne vil nordjyderne få mulighed for at stemme på Kommunisterne. Kommunistisk Parti i Danmark har altid været og vil altid være imod det kapitalistiske udbyttersamfund som system. KPID har aldrig ment, at udlicitering og privatisering er vejen frem, og vi vil derfor til en hver tid kommunalt som regionalt stemme imod. I stedet skal der arbejdes på mere selvbestemmelse i kommunerne samt regionerne, så de har mulighed for at oprette de jobs, som er nødvendige for at sikre, at bygninger og vejanlæg er tidsvarende. Dette vil kræve et opgør med Den Europæiske Union, derfor vil vi afsløre alle de angreb, denne Union har på vores kommune og region. KPID vil alene varetage arbejderklassens interesser. KPID vil stædigt kæmpe kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt for et socialistisk samfundssystem til gavn for hele arbejderklassen. Derfor arbejdere, foren jer og stem ægte rødt til kommune- og regionsrådsvalget. Stem på et ægte arbejderparti. Stem på Brian Olsen og Emil Olsen, medlemmer af landsledelsen i Kommunistisk Parti i Danmark

7 Nr Side 7 Ny økonomiaftale EU og bankpakker på bekostning af folkesundhed og overenskomster UD AF EU Ved EU-udvalget Af Brian Olsen, kandidat liste R til Region Nordjylland og kommunalbestyrelsen i Vesthimmerland kommune n Kommunistisk Parti i Danmark stiller sig fuldstændig uforstående overfor, at regeringen og folketinget i 2012 kunne sende 40 milliarder skattekroner til EU. Vi stiller os ligeledes uforstående overfor, at regeringen og folketinget kan bruge milliarder af skattekroner på at holde liv i diverse fallerede banker ved hjælp af de såkaldte bankpakker. Kynismen bag dette er til at få øje på, når de samtidig skærer i sociale rettigheder, sidst også i tandplejen. Dårlige tænder og helbred Konsekvenser er, at vi i Danmark vil se endnu flere med dårlige tænder, og vi kan med rette frygte, at vi igen skal opleve mennesker med tandproteser allerede inden 25 års alderen. Unge på SU, indvandrere, ældre og folk med lave indkomster får sværere ved at komme til tandlægen og få deres tænder holdt sunde. Det kan vi ikke være bekendt. At tage denne usle nedskæring som udgangspunkt for et forslag om brugerbetaling på lægebesøg er lige så usselt overfor de økonomisk svagest stillede medborgere. EU s projekt for ulighed EU-projektet har tydeligt vist, hvilken del af befolkningen de favoriserer, blandt andet ved den store indflydelse EU har tilranet sig over social- og arbejdsmarkedsforholdene. Med Finanspagten og dens indbyggede budgetlove vil vi se, at arbejderklassens sociale landvindinger ikke blot bliver forringede, men helt bliver tilsidesat. Det så vi allerede, da lærerne end ikke fik lov til at forhandle deres overenskomstforhold på plads, da EU, regeringen og KL havde besluttet at tilsidesætte denne ret. Økonomiaftalen At netop kommunerne og regionerne skal fravige overenskomsterne viser sig nu med den nye økonomiaftale, hvor Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at indlede forsøg med fritagelse fra overenskomstmæssige bindinger. I både kommune- og regionsaftalen er der under overskriften om modernisering af den offentlige sektor indskrevet en passus om at hensigten med forsøgene er at vurdere om de nuværende overenskomster udgør en barriere for en smartere indretning af opgaveløsningen. Dette er også en direkte konsekvens af Finanspagten, som den socialdemokratiske statsminister underskrev på Danmarks vegne i Slut med afmontering EU er det kapitalistiske samfundssystems redskab til at benytte systemets krise til at tilrane sig mere og mere magt, og med pagt efter pagt afmonterer de sociale og faglige rettigheder for imperiets undersåtter. Kommunistisk Parti i Danmark vil et helt andet samfundssystem, et socialistisk system til gavn for hele arbejderklassen, hvor alle har lige ret til både læge- og tandlægebesøg og sikkerhed for aftalte arbejdsforhold. Big Brother! Det vakte stor forargelse, da det kom frem, at USA overvågede og aflyttede EU, både institutionen og dens borgere. Men man kan vel ikke forvente andet, end hvis der lægges op til en frihandels aftale mellem USA og EU, vil fri aflytning set med amerikanske øjne være en naturlig ting. Det sidste 1½ år har EU sendt personlige oplysninger om europæiske flypassagerer til de amerikanske sikkerhedstjenester. EU har ikke selv ligget på den lade side angående overvågning. Der er en målrettet overvågning af EU-kritiske budskaber på nettet. Specielt er der på de sociale medier som Facebook og Twitter, hvor der tales for mindre EU, ikke mere EU bevilget 15 millioner kr. til overvågning. Pengene er taget fra EU s såkaldte informationsbudget. Samtidig arbejder en projektgruppe med at begrænse den frie bevægelighed på internettet, hvor der også lægges op til straf-muligheder for at linke til organisationer, der befinder sig på EU s terrorliste. Alter Summit Alter Summit, som er en bevægelse, der består af faglige organisationer og græsrodsbevægelser i EU, har været forsamlet i Athen i juni og besluttet et manifest. Det indeholder mange interessante holdninger, men er en grundlæggende kritik af den førte politik over for EU-landenes befolkninger. Der kræves blandt andet:...en anden samfundsmodel, som sikrer social retfærdighed, ligeret, retfærdig fordeling, økologisk bærekraft og beskyttelse af fælleskabets interesser. Der lægges samtidig op til en fælles platform for kollektive rettigheder i Europa specielt inden for de faglige overenskomster. Der kræves en lovbestemt mindsteløn, hvilket går ret imod resterne af den danske model angående aftalesystemet mellem arbejderne og arbejdsgiverene. Manifestet lægger op til en påstand om et kapitalistisk system med et menneskeligt ansigt inden for EU. Havnearbejdere i strejke mod EU-krav Portugisiske havnearbejdere har stor opbakning til strejke mod EU s krav om at liberalisere havnearbejdet n De portugisiske havnearbejdere har gennemført en 24 timers proteststrejke mod lovændringer, som river tæppet væk under deres job. Den portugisiske regering er i gang med lovændringer, som bl.a. fjerner ethvert krav til uddannelse for havnearbejdere. Liberaliseringen er en del af de krav, som EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har stillet i forbindelse med lån til Portugal. Liberalisering Kravet er, at man skal liberalisere forholdene i havnene. Der skal åbnes for at andre end havnearbejdere kan losse og laste skibe. Og der skal skabes konkurrence i havnene mellem virksomheder, der arbejder med losning og lastning. De europæiske havnearbejdere ser liberaliseringen som et forsøg på at smadre fagbevægelsen i havnene. Dansk opbakning Arbejdsgiverne på havnene er klar over, at fagforeningerne står stærkt, de ved de får ballade. Derfor er liberaliseringen et forsøg på at stække os, Portugal er en prøveklud, og derfor er vi på mærkerne, siger formanden for havnearbejderne i Århus, Christian Børsting. Tirsdag holdt havnearbejderne skurmøder i de fleste større danske havne i solidaritet med de portugisiske kolleger, det samme skete i en række andre europæiske havne. Det handler om vores levebrød, vi vil ikke se tilstande som på chaufførområdet og i byggesektoren, hvor arbejdet overtages af alle mulige andre til dumpingløn. Vi vil ikke acceptere, at man kan trække alle mulige ind og lave arbejdet eller overlade det til søfolkene, siger Christian Børsting. Det går den forkerte vej i EU Gallup har foretaget en meningsmåling i 6 lande i EU og har fået de samme svar i alle lande: EU udvikler sig i den forkerte retning. I to af landene var holdningen også, at de ville forlade EU, hvis det var muligt. I forskellige EU-lande er der opstået bevægelser/partier, der samler de EU-kritiske holdninger og både i Frankrig, Italien og i Tyskland har de fået stor opbakning. I Holland har et borgerinitiativ tvunget en debat om landets forsatte medlemskab af EU igennem i landets parlament. EU skal være en militær stormagt NATOs generalsekretær har været forbi EU-parlamentet for at diskutere et øget militærbudget inden for EU. Generalsekretæren er bekymret over de få midler, de enkelte EU-lande bruger på deres militærbudgetter. EU mangler en hård magt med en stor militærkapacitet, der skal gøre EU til en global aktør. Dette kan kun ske ved en øget priotering af den militære kapacitet, og den økonomiske krise må ikke være til hinder for dette. På rådsmødet i december er der lagt op til at tale om en kommende EU-hær, og det udenrigspolitiske udvalg var enige om, at EU skal gøres til en global aktør, og der lægges op til ensrettede regler for udgifter til militær. Internt i EU er der en udvikling i gang for en indførelse af et europæisk militærpoliti, der skal kunne agere inden for hele EU. Militærpolitistyrken skal kunne operere uden national kontrol i de enkelte EU-lande, hvis det skønnes, at det enkelte land ikke formår at kunne kontrollere landets befolkning. Det var da godt, EU nåede at få Nobels fredspris i 2012!

8 Side 8 Nr K-Festival årets røde festival lørdag den 17. og søndag den 18. august i Nørrebroparken i København n Kommunisterne inviterer igen i år til festival i København. Vi mødes den 3. weekend i august som sædvanligt i herligt solskinsvejr i Nørrebroparken, hvor vi for 3. år i træk (på grund af metrobyggeriet) skal være på den hyggelige plads mellem Hørsholmgade og Hellebækgade. Festival åbner lørdag den 17. august kl og slutter søndag den 18. kl. 17. Gratis adgang På K-festival plukker vi ikke folk, alt er til gode priser. Her kan alle være med. Adgang til festival er gratis, men vi bliver glade, når deltagerne i festival vil støtte arrangementet med en festival-badge til 20 kr. Mad og musik Der bliver igen i år dejlig grillmad fra Det Røde Svin og det Sorte Får, koldt fadøl, vand og vin fra ølteltet, kaffe/te og Kampagnetilbud på Grib chancen. Tegn et års prøveabonnement på Kommunist for 100 kr. og få bladet leveret et helt år med posten! lækre lagkager og brunsvigere fra Madam Rød. Det kan nydes til et bredt udvalg af levende musik inden for populære genrer som jazz, rock, revy og viser. Der er navne som Benny Holst, Børge Biceps, Oh!Liwia, Jack Minch, Miguel Baez, Kim Gutman, Leif Monnerup, Jazz Pigalle og fest med Travelling Band på programmet. Som sædvanligt er der stort loppemarked, bogcafeer og Frem til 3. november ved afslutningsfesten for årets indsamling til bladet kan du få/og tegne et års prøveabonnement for 100 kr. Det vil sige, at du kun betaler portoen for at få bladet tilsendt. Eneste betingelse er, at du betaler kontant og ikke er abonnent i forvejen. Abonnementet kan tegnes på K-Festival hos bladsælgere, i partiboden for Kommunistisk Parti i Danmark, hos partimedlemmer, i Bogcafeen og på kontoret Frederikssundsvej 82, Købehavn NV. et veludstyret kunsttelt, hvor man kan vinde god kunst. For børnene er der tombola og trylleshow. Se tider i programmet. Politik og musik Årets festivalprogram vil selvfølgelig være præget af kommunal- og regionsvalget i november, hvor Kommu nisterne stiller op i flere kommuner og regioner. Vi benytter lejligheden til at lade en række kandidater fra hele landet præsentere sig selv og den politik, de stiller op på. Men vi skal selvfølgelig også rundt om situationen i EU og ikke mindst EU-modstanden med næste parlamentsvalg mindre end et år forude, og efter forårets katastrofale overenskomstforhandlinger på det offentlige område skal vi selvfølgelig også have et kvalificeret fagligt bud på, hvad det kan komme til at betyde for de kommende forhandlinger på det private område. Og så bliver der som altid plads til ungdommen, fred og solidaritet. For fred og international solidaritet Kom og nyd en herlig politisk og musikalsk weekend i selskab med kommunisterne og de grupper, der præsenterer deres sager fra solidaritetsboderne. Der finder vi både Dansk- Cubansk Forening, Hands Off Venezuela, Foreningen Danmark Den Demokratiske Republik Korea, herboende græske, iranske og irakiske kommunister, Internationalt Forum, Boykot Israel og Ungkommunisterne, og også Dagbladet Arbejderen og Folkebevægelsen mod EU kan man møde der.

9 Nr Side 9 Program for scene ved K-Festival, august 2013 Øltelt Lørdag: Leif Monnerup Rikke Carlsson, kandidat for liste R til Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden Brian Olsen, kandidat for liste R i Vest Himmerlands Kommune og Region Nordjylland Jazz, Jack Minch Hans Nielsen, kandidat for liste R i Aarhus Kommune og Region Midtjylland Bo Møller, kandidat for liste R i Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Øglegøgl ved Mugge Miguel Baez og La Resaca Social Henrik Stamer Hedin, formand for DKP Lars Emanuel, kandidat for liste R til Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden Oh!Liwia Kim Holm, kandidat for liste R i Region Sydjylland Emil Torp Olsen, kandidat for liste R i Vest Himmerlands Kommune og Region Nordjylland Blues ved Kim Gutman og Jens Nielsen Travelling Band Søndag: Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU Jazz Pigalle Brian Grønvold, Ungkommunisterne Hjørdis Nielsen, København mod Krig og Terror Blues på bænken ved Børge Biceps m.fl Tue Tortzen, formand for 3F Frederiksborg Hilsen fra Cuba Benny Holst s Trio Betty Frydensbjerg Carlsson, formand for KPiD og kandidat for liste R til Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden Madam Rød Søndag: Morgenmad med musik og fællessang Anica s Trylleshow

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen Næsten ansat på særlige vilkår i kommunerne Bananfluer i massevis Pludselig vrimler det med bananfluer, men hvor kommer de fra? Vi importerer dem ikke fra supermarkedets frugtafdeling, fordi frugten dér bliver opbevaret køligt, og bananfluerne kan ikke lide den kølige luft. Bananfluerne er i forvejen i vores hjem, de er bare så små, at vi ikke ser dem. Når frugten kommer hjem til os og begynder at blive gammel, vågner de til dåd. De lægger deres æg i den rådnende frugt, og de larver, der kommer ud af det, lever af gærcellerne i frugten. Fra en hunflue lægger æg, til de først har udviklet sig til larver, derefter til pupper og til sidst til fluer, går der ca. ti dage. Fluerne gemmer sig i vores potteplanter, hvor de mæsker sig i rådne blade. Og de har en eminent evne til at snuse sig vej til de gode sager. De tiltrækkes også af øl og rødvinsrester, fordi de kan lugte den gæringsproces, de har været igennem. Så undgå rådnende frugt, ved for eksempel at lægge den i køleskabet. Men det skal understreges, at selvom de er irriterende, så udgør de ikke en sundhedsfare. Bliver myg fulde? Bliver myg fulde af at suge blod fra en beruset person? Det korte svar er et klart nej. Myggen har et smart separationssystem. Det er en slags membran, der sorterer blodet og nedbryder det ved hjælp af enzymer. Her bliver både alkohol, pesticider, medicinrester og andre giftstoffer sorteret fra, så de kun har proteinet fra blodet tilbage. Det er proteinerne, som hunnerne skal bruge for at kunne danne æg. Man kan heller ikke holde myggene væk ved at drikke sig en ordentlig kæp i øret tværtimod. Når man drikker en øl bliver man varmere på overfladen og har et større CO 2 -udslip. Og det er netop det, der tiltrækker myggene. Duft af ren luft Der er ikke noget så skønt som at lugte til nyvasket tøj, der har hængt til tørre udendørs. I et naturområde er luften fyldt med pollen, skimmelsvampe, støv og andre luftbårne partikler. Grønne planter især nåletræer udsender nogle velduftende molekyler, såkaldte terpener, som kan sætte sig i tøjet. Terpener lugter som regel frisk og godt. UV-strålerne fra sollyset kan være en anden forklaring på, hvorfor tøj tørret udendørs, dufter bedre end tøj tørret inden døre. UV-strålerne kan i princippet sterilisere tekstilerne, hvilket hjælper med til at fjerne lugten fra f.eks. svamp, skimmel og andre mikroorganismer, der findes i tøjet. Måske hænger det også sammen med ozon, der reagerer med resterne af vaskepulver i tøjet. n Kommunerne føler sig druknet i socialt ansvar. Det viser sig nemlig, at hele 6,5 % af medarbejderne er ansat i fleksjob, løntilskud eller seniorjob. I tørre tal er det personer. Det er en stigning på hele 45 % på kun fem år. Derfor er grænsen nået for, hvor stort et socialt ansvar de kommunale arbejdspladser kan tage, mener Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL s Løn- og Personaleudvalg. Og der er noget om snakken. Kommunerne har nemlig mere end dobbelt så mange ansatte på særlige vilkår, som den private sektor. Faktisk beskæftiger kommunerne flere end både de private, staten og regionerne tilsammen. På den anden side er det vel ikke unaturligt, at netop kommunerne drukner i socialt ansvar. De har jo også de fleste sociale opgaver i samfundet. Spørgsmålet er nærmere hvordan udgifterne til indsatsen fordeles. Hvad skal staten og erhvervslivet bidrage med. Der galoperes For kommunerne giver det hele tiden nye og uoverskuelige opgaver eller udfordringer, som problemer kaldes på nudansk. Derfor galoperes der for tiden rundt i højt tempo i landets kommuner. Der skal ikke blot findes seniorjob i tusindvis. Forud ligger også kravet om at skaffe såkaldte nyttejob til kontanthjælpsmodtagere. Og disse job må kun iværksættes af kommunerne, samtidig med at det ikke må dreje sig om ordinært arbejde eller forvride konkurrencen i forhold til de private. Ser vi på dem, der er taget ind på særlige vilkår, er en stor del ufaglærte, det vil sige, at der er ekstra behov for oplæring. Og jo flere der sluses ind i kommunerne i midlertidige job, jo flere timer skal bruges på oplæring i den ene eller anden form. Det slider på både kollegernes kræfter og kommunernes økonomi. Hænger ikke sammen Alt imens stiller staten og flertallet i Folketinget stadigt større krav til kommunerne om højere effektivitet. Staten har endda gennem flere år samtidig modregnet i tilskuddene til kommunerne efter de mål, der er sat i moderniseringens navn, hvad enten målene er nået eller ej. Det kan ganske enkelt ikke hænge sammen. Det erkendes også utvetydigt af Michael Ziegler, der til kl.dk udtaler:»vi er stolte af, at vi suverænt er den sektor, som har flest ansatte på særlige vilkår. Men vi kan ikke bare blive ved med at tage fra. Både skatteborgere, erhvervsliv og folketingspolitikere forventer jo også, at de kommunale arbejdspladser bliver drevet så effektivt som muligt. Så er det altså begrænset, hvor mange ekstraordinært ansatte vi samtidig kan håndtere på en ordentlig måde.«sats på uddannelse Samme sted udtaler Bodil Otto, formand HK-kommunal, at det ikke kan ikke passe, at kommunerne skal tage hele slæbet.»det er heller ikke rimeligt, at vi på andre parametre skal måles op mod det øvrige arbejdsmarked, når kommunerne samtidig hænger på et langt større socialt ansvar,«siger Bodil Otto. Hun mener derudover, at der bør fokuseres mindre på tilskudsjob og mere på uddannelse af de ledige og advarer samtidig mod, at for mange tilskudsjob ender som permanente løsninger, mens antallet af ordinært ansatte samtidig falder. Signalet opfanget Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen forsikrer i kl.dk, at signalet er opfanget på Christiansborg.»Vi har nok nået grænsen for, hvor meget mere vi kan lave af den slags,«siger han og oplyser, at omfanget og placeringen af job på særlige vilkår er en del af diskussionen om den fremtidige beskæftigelsesindsats, som et udvalg under ledelse af tidligere minister Carsten Koch for tiden ser på. Men Leif Lahn Jensen er umiddelbart skeptisk over for at tvinge andre sektorer til at ansætte flere på særlige vilkår. alni Blegfis eller brun Det har ikke altid været moderne at være solbrændt. I begyndelsen og midten af 1800-tallet var det faktisk forbundet med lav social status. Det skyldtes, at det finere borgerskab i Danmark dengang anså en brun krop som tegn på, at personen var nødt til at arbejde i markerne. Aristokraterne havde råd til at leve på en måde, hvor de ikke behøvede at få sol. Det at arbejde ude i vind og vejr var knyttet til arbejderklassen. I slutningen af 1800-tallet blev der indført reformer, som gav arbejderne mere fritid. Det blev populært at dyrke sin krop, folk begyndte at dyrke motion, og det blev acceptabelt at gå til stranden. I 1920 erne opdagede lægevidenskaben, at sollys er sundt for kroppen, fordi huden danner D-vitamin, når den rammes af UVstråler. Dem der havde den mørke lød, havde råd og overskud til at holde fri. Men der er en hage. Overdreven solbadning kan give hudkræft. Hvis man er overdrevet brun året rundt, er det en social markør, som fortæller, at man ikke har en høj nok uddannelse til at vide, at det er usundt. Ansatte på særlige vilkår i kommunerne fordelt på udvalgte faggrupper Fleksjob Løntilskud Seniorjob Samlet Andel af alle Teknisk service ,4% Rengøring ,0% Pæd. medhjælp og assistenter ,0% Kontor og IT ,8% Social og sundhed ,3% Alle faggrupper ,5% Kilde: Momentum / Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Tallene er fra februar 2013 Andel af ansatte på særlige vilkår Staten 1,5% Regioner 2,1% Private 2,8% Kommuner 6,5% Kilde: Anslået af Momentum på bag-grund Danmarks Statistik og m.fl. Tal fra stat og private er gennemsnittet for Tal for regioner og kommuner er fra februar 2013

11 Nr Side 11 Militærkuppet i Chile for 40 år siden Historien om militærkuppet i Chile er i årenes løb blevet fortalt mange gange, men stadig er der ubesvarede spørgsmål. Af Jørgen Madsen n Blev Pablo Neruda myrdet eller døde han af prostatacancer? Hvor omfattende var CIA s indblanding i kuppet? Og hvor omfattende var Operation Condor i udlandet? Hvor mange af bødlerne fra dengang lever uden straf i dag? Hvor mange døde, tortureredes, forsvandt sporløst eller blev anholdt? Ét er sikkert og vist: De mest bestialske mord og torturmetoder blev taget i brug overfor dem, der forsvarede de demokratiske rettigheder eller bare blev mistænkt for det. Efter diktaturets afslutning i 1990 kunne der opgøres dræbte, ulovlige anholdelser og forsvundne personer. Det må aldrig ske igen! En helt enestående koncert i anledning af militærkuppet i Chile for 40 år siden er under forberedelse. De chilenske flygtninge i Grupo Salvador Allende ønsker at sige tak til dem, der dengang tog godt imod flygtningene fra Chiles rædsler. International deltagelse af kunstnere, der var og er med på den politiske scene i kampen for fred, frihed og demokrati: Mikael Wiehe, Sverige Konstantin Wecker, Tyskland Arne Würgler, Danmark Oktoberkoret, Danmark. Der er draget mange slutninger om den historiske lære. Fra arrangørernes side slutter vi op om Grupo Salvador Allende, som på plakatudstillingen på Arbejdermuseet har valgt slogan erne: Boykot juntaen, Støt modstandskampen, Frihed for Chiles folk, Vi vil sejre og Det må aldrig ske igen! og i folderen om ugens arrangementer skriver: Kun med solidaritet er integration mulig. Styrk solidariteten over alle grænser. Ingen straffrihed for forbrydelser mod menneskeheden. Lad demokratiet råde. Japan rykker mod højre men JKP vinder frem Af John Poulsen n Ved overhusvalget i Japan den 21. juli befæstede premierminister Shinzo Abe sin magt, da det liberal-demokratiske parti nu har flertal i både over- og underhuset. Nu kan det fortsætte sin økonomiske politik, kaldet Abenomics, som har betydet, at momsen er blevet sat op fra 5 til 8 %, pensionsalderen hævet fra 65 til 70 år, og seddelpressen sat i gang for at skabe en inflation på 2 % og for at presse yen ens værdi ned i forhold til udlandet for at gavne eksporten. De japanske kommunister, som er den eneste reelle opposition i landet, udtaler, at den aktuelle økonomiske vækst kun har været lille og mere har gavnet en håndfuld af de store virksomheder end den arbejdende befolkning. Abe har også talt om at ændre forfatningen, hvad angår militæret, hvilket vil skabe store problemer i forholdet til både Kina og Korea. I forvejen er forholdet til Kina bl.a. belastet af, at mange japanske politikere stadig benægter, at Japan begik folkedrab i Kina under besættelsen i 30 erne og 40 erne, og Formanden for Japans kommunistiske Parti, Kazuo Shii at de hvert år ved mindehøjtideligheder hylder dem, der startede krigen. Valget til overhuset betød et gennembrud for Japans kommunistiske Parti (JKP), der øgede antallet af mandater fra 6 til 11 og dermed får ret til at fremsætte selvstændige forslag i overhuset. Det er dets bedste valg siden JKP fik med stemmer (9,7 %) en fremgang på 1,5 mio. i forhold til underhusvalget i december Det lykkedes for første gang i 12 år at erobre et kredsmandat i Tokyo og dér få valgt det yngste medlem, den kun 30-årige Yoshiko Kira. Også i Kyoto vandt partiet et kredsmandat for første gang i 15 år, og på Okinawa lykkedes det den kommunistiske kandidat at slå den liberal-demokratiske og vinde kredsmandatet. I Tokyo og Kyoto blev JKP det næststørste parti, og i 10 præfekturer fik det over 10 % af stemmerne. Fremgangen for JKP kom ikke som nogen overraskelse. Ved byrådsvalget i Tokyo i juni opstillede partiet kandidater i alle kredse og fik stemmer eller 13,6 % af stemmerne og kunne øge mandat tallet fra 8 til 17. Allerede dagen efter var de 17 byrådsmedlemmer på gaden for at fortælle befolkningen, hvad partiet vil bruge de vundne mandater til.

12 Side 12 Nr To store tyske ekspressionister Kollwitz og Barlach udstilles sammen i Lemvig Af John Poulsen n At få klæbet den nazistiske betegnelse Entartet (udartet) på sig, må for en tysk kunstner betragtes som en hædersbevisning og et kvalitetsstempel. På Museet for Religiøs Kunst i Lemvig kan man frem til den 15. september for første gang i Danmark se de to Entartet -kunstnere og ekspressionister Käthe Kollwitz ( ) og Ernst Barlach ( ) sammen. Kollwitz har tidligere været vist sammen med andre kunstnere i større og mindre udstillinger, mens Ernst Barlach har kunnet ses på en stor retrospektiv udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum i På trods af det er Kollwitz mere kendt, fordi mange af hendes arbejder er blevet brugt i forskellige politiske sammenhænge i modsætning til Barlach. Udstillingen omfatter 196 værker, tegninger, grafiske arbejder og skulpturer. Kollwitz inspirations - kilder var Edvard Munch, Van Gogh og Barlach. Hun fik sit gennembrud med de grafiske blade Væverne (1894), der skildrer væveropstanden i Schlesien Hermed slog hun sit navn fast som en social kunstner, og det levede hun fuldt op til i sine mange arbejder med skildringen af arbejderklassens sociale elendighed, men uden føleri. Væverne kan ses på udstillingen sammen med hendes anden store serie Bondekrigen ( ) om bondeopstanden i femtenhundredtallet. Kollwitz fandt sine motiver blandt de fattige i Berlin, mens Barlach fandt dem blandt landbefolkningen i Nordtyskland. Hans tidligste arbejder var præget af jugendstilen, men efter en rejse til Rusland i 1906, som fik stor indflydelse på hans senere arbejder, udviklede han en ekspressionistisk stil. Efter hjemkomsten skabte han nogle af sine bedste skulpturer med motiver fra rejsen af bl.a. bønder, blinde og tiggere, som der er nogle eksempler af på udstillingen. Desværre er der kun bronzeskulpturer og ingen af hans træarbejder, som er helt enestående, men sammen med de mange grafiske arbejder får man et godt blik ind i hans produktion Deres skæbnefællesskab Käthe Kollwitz: Væveroptog. Stregætsning ( ) Foto VG Bild-Kunst, Bonn Ernst Barlach: Russisk kærestepar. Farvet porcelæn (1908). Ernst Barlach Gesellschaft, Hamburg. Foto: Bernd Böhm gav sig udslag i, at Barlach blev erklæret Entartet og fik fjernet 381 værker fra museerne, fordi han havde protesteret imod, at Koll witz var blevet udelukket af Akademie der Künste. Da Barlach døde i 1938, kørte hun som en af de få til Güstrow (Nordtyskland) for at deltage i mindehøjtideligheden og tegnede kollegaen på dødslejet. På grund af udstillingsforbud kunne Käthe Kollwitz ikke tjene mange penge, og Broby-Johansen fortæller, at han blev opsøgt af hendes plejesøn i et forsøg på at opnå indrejsetilladelse til Danmark for hende, da hun var ved at sulte ihjel. Broby kontaktede Hans Hedtoft og denne svarede, at der må være en grænse for hvor mange af dine kommunistiske venner, jeg skal redde fra den suppedas, de selv har bragt sig i. Kan man ikke komme til Lemvig og se denne spændende udstilling, så har man mulighed for at se den på Øregård Museum, hvor den vises fra 20. februar til 15. juni Ernst Barlach & Käthe Kollwitz Beyond the borders of existence. Museet for Religiøs Kunst, Lemvig. Slutter 15. september. Jeppe Aakjær med nye melodier Af Margit Andersen n Det er så heldigt, at der hertil lands findes ikke så få litterære foreninger, der arbejder entusiastisk for at holde liv i eftermælet på gamle, gode forfattere, der ellers kunne blive nedsænket i de ukendtes grav. En af disse foreninger er Aakjærselskabet, der tæller over tusinde medlemmer, og som netop har udgivet Jeppe Aakjærs første roman Bondens søn (1. udgave 1899), som oven i købet har fået indlagt en ny CD med Peter Abrahamsen, der indeholder femten af Aakjærs sange, hvoraf Abrahamsen har sat musik til tretten af dem. De sidste to bliver fortolket med de gamle melodier, og det burde Jens Vejmand måske også have været af hensyn til os, der føler, at netop hvad den angår, er tekst og musik en kongenial enhed. Aakjær har selv udtalt, at han følte sig som folkesanger og altid tilstræbte at gøre sine digte syngelige, hvad man kan forvisse sig om er lykkedes med dette fine initiativ, samtidig med at man kan nyde digterens leg med sproget som f.eks. Jeg gik mig ud af vandre/for grædefred at få. Måske er grædefred et selvopfundet ord, men smukt er det. Bondens søn er som nævnt forfatterens debutroman og bærer præg af det, men den er en god indgang til det senere forfatterskab med sin skildring af en bondedrengs udvikling fra dreng til voksen og hans kamp for at komme fri af det åg af fattigdom, druk og almuemissionskhed, der tyngede ham i barndommen og den første ungdom. Romanen, der bygger på forfatterens egne erindringer og erfaringer, er således en slags autofiktion. Der er fine natur- og menneskeskildringer fra Fjends Herred, og så er der ikke mindst sproget. Aakjær gik ind for, at jyder taler jysk, også i litteraturen, og det gør de også her, men let tillempet, så der ikke bliver forståelsesproblemer. Hvor det kunne være tilfældet i nogle af dialogerne, har man lavet bokse med oversættelse ved siden af, og det fungerer udmærket. Jeppe Aakjær: Bondens søn. Incl. CD med Peter Abrahamsen. Forlaget Jenle. Aakjærselskabet. 156 sider. 228 kr.

13 Nr Side 13 En Londonroman Af Margit Andersen n Blandt de egenskaber, der kendetegner en god bog, er, at den gør én lidt klogere på verden. Ikke nødvendigvis ved at fortælle noget, man ikke ved i forvejen, men ved at tage en udvalgt del af virkeligheden og koge denne ind til et mere overskueligt koncentrat. Det er hvad John Lanchester gør i sin murstenstykke kollektivroman Kapital, der foregår i Sydlondon. Mere præcist i Pepys Road, der er en gade med parcelhuse fra slutningen af 1800-tallet, som oprindeligt var bygget til den lavere middelklasse med børn og tjenestefolk. I takt med den almindelige udvikling, større indkomster og tidens krav til mere plads blev mange af husene istandsat og udbygget med inddragelse af kældre og lofter i slutningen af 1900-tallet, og med boomet i huspriser er ejerne gået hen og blevet millionærer på papiret. Handlingen foregår i 2008 og strækker sig over et år, som for mange af beboernes vedkommende bliver et prøvelsens år. Vi følger en del af indvånerne i dette mikrokosmos, der afspejler livet i London og for den sags skyld i den vestlige verden. Der er bl.a. den gamle kone, der bliver chokeret over at døden lurer lige om hjørnet, med alt hvad det indebærer af angst og bæven, hendes datter der slider sig en depression til for at hjælpe hende og alligevel bebrejder sig alt det, hun ikke fik gjort for hende, bankmanden, der bliver ligeså chokeret over at blive fyret fra sit job, hvor han har tjent de penge, der var nødvendige til et liv i sus og dus sammen med sin manisk forbrugende kone. Og der er den muslimske købmand fra Parkistan, der får besøg af sin pragtfulde hyæne af en mor, håndværkeren fra Polen, der bare vil hjem igen, så snart han har fået sparet tilstrækkeligt op, teenagefodboldspilleren fra Senegal, der er blevet købt af en engelsk klub, fordi han har stjernestøv under støvlerne og gadens skræk, parkeringsvagten fra Zimbabwe, der havner i et asylcenter, fordi hun var uheldig med dommeren, der skulle tage stilling til hendes sag er også året, hvor finanskrisen for alvor sætter ind med bankkonkurser, og hvad dermed følger, og for beboerne i Pepys Road er det året, hvor de begynder at modtage anonyme postkort med den truende tekst Vi vil have det, du har. De bliver fulgt op af andre og grovere former for chikane, og beboerne bliver bange for det værste af alt: at det skal få huspriserne til at dale. Hvem står bag? Kan det være noget med islamisk terror? Spændingen stiger i løbet af de 600 sider, for i modsætning til hvad man ellers undertiden kan komme ud for med digre værker, så mærker man ingen træthed hos forfatteren, som derimod bliver mere og mere veloplagt jo nærmere vi kommer slutningen. John Lanchester: Kapital. Oversat af Ninna Brenøe. Tiderne Skifter. 606 sider. En dansk kommunists erindringer Af Margit Andersen n I erindringsbogen Med ideen som følgesvend citerer Eigil Nielsen den radikale Hermod Lannung for en gang at have kaldt hovedbestyrelsen for Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen for gode mennesker, fordi de uegennyttigt stillede sig i en god sags tjeneste. Set i det perspektiv kan man også kalde Eigil Nielsen for et godt menneske, da han siden sin ungdom og op til 1980 erne var aktiv på mange områder i DKP. Men et er at være god og noget andet tossegod, og det grænser næsten til det sidste, når forfatteren har accepteret at lade Bent Jensen, der har gjort antikommunisme til sit levebrød, skrive efterskrift til bogen for, som forlæggeren skriver i forordet, at sætte Nielsens erindringer ind i en historisk sammenhæng. Man kunne også forestille sig, at dette var en betingelse for at få støtte til udgivelsen. Men når nu Jensen har fået lejlighed til også her at komme med sine betragtninger og indirekte beskrive Nielsen som usædvanlig naiv og en mester i fortrængningens kunst, så kunne han da i det mindste have læst bogen og ikke kun skimmet den. I første linje på første side fortæller Nielsen, at han blev født i 1933, hvilket ikke forhindrer Jensen i at anke over, at han ikke oplyser, hvornår han er født. Ifølge Nielsen blev hans studentereksamen på grund af sygdom ikke noget at råbe hurra for, mens Jensen fortæller, at han klarede den med glans! Det absurde ved dette efterord er i det hele taget, at Jensen her resumerer alt det, som man selv lige har læst. Måske af hensyn til andre, der også har problemer med korttidshukommelsen. For dem, der tørster efter en omvendt kommunists bekendelser og afsløringer af intriger, magtkampe og moskvaguld er der ikke meget at komme efter i bogen. Det nærmeste i den retning er beskrivelsen af den private kamp mellem Preben Møller Hansen og Eigil Nielsen i forbindelse med sidstnævntes kortvarige ansættelse som leder af sømændenes højskole. Nielsen ender med at konkludere, at sømandsbossen havde psykopatagtige karaktertræk, men tilføjer så mildt, at det gav anledning til at have ondt af manden. Der falder også en mild kritik af til partiets ledelse for dets valenhed i forhold til Møller Hansens udisciplinerede og mærkværdige adfærd, og her kan man undre sig over, at en skolet kammerat som Nielsen ikke har forstået, at hvis partiet i den sag havde handlet for tidligt uden at have baglandet med sig, kunne det have fået katastrofale følger. Stilfærdigt og sobert skildrer forfatteren sin opvækst i Jylland, sit uddannelsesforløb til lærer og senere psykolog og ikke mindst livet som partisoldat med alt, hvad det indebærer af avissalg, uddeling af løbesedler, demonstrationer, indsamlinger og festerne, som altid har været partiets speciale. Oven i det var Nielsen så heldig, som en af de første efter krigen, at komme på partiskole i Moskva, hvor han også fik lært russisk, som han senere kunne bruge i sine psykologstudier. Nu er Eigil Nielsen med sine 80 år på bagen nået dertil, hvor der fysisk sættes grænser for de politiske aktiviteter, men han bruger bl.a. sin tid på gennem læsning og egne erfaringer at analysere, hvad der gik galt i de socialistiske østlande og er, ikke så overraskende, nået frem til, at det ikke var det socialistiske system, men forvaltningen af det, der førte til sammenbruddet, idet han citerer Villy Fuglsang for at skulle have sagt at politik skabes af det forhåndenværende menneskemateriale. Nielsens politiske ståsted er nu Enhedslisten, og hvad fremtiden angår, så er det rovdriften på klodens resurser og den tiltagende forurening, der ligger ham mest på sinde. For gamle DKP ere er der ikke så meget andet at hente i disse erindringer end genkendelsens glæde ved skildringen af det der var, mens afsnittene om de forskellige psykologiske retninger i Sovjetunionen, for ikke at tale om hypnose og irisanalyse, nok vil gå hen over hovedet på alle andre end fagfolk, som måske til gengæld ikke interesserer sig så meget for livet i DKP. Bodsgang og bekendelser er der som sagt heller ikke noget af, så tilbage står spørgsmålet om, hvem bogen egentlig henvender sig til. Eigil Nielsen: Med ideen som følgesvend. Forlaget Hovedland. 254 sider. 249 kr.

14 Side 14 Nr Spalten En sidste hilsen til kammerat Svend Erik Moeskær Michael Skive I mindet om vores gode kammerat Svend Erik Moeskær og tak for mange års indsats for parti og blad. En varm hilsen til Birthe. Kommunistisk Parti i Danmark, Landsledelsen Kære Birte NordVest afdelings utrættelige kasserer gennem mange år har rundet et skarpt hjørne.. Afdelingen takker for en stor indsats gennem årene og ønsker et forsinket tillykke med de 85 år den På afdelingens vegne, Elsebeth Til kammerat Tommy Afdelingen ønsker dig god bedring og håber du snart er frisk igen. NordVest afdeling. Cuba-Jørgen Kammeraterne på kontoret ønsker dig god bedring. Hej Cuba-Jørgen Tak for sidst og rigtig god bedring. Mariann, Karen Marie og Bjørn Tommy Skarborg Gode kammerat. Vi ønsker dig god bedring. Vi savner dine ugentlige skideballer. Kammeratlig hilsen fra efterløns- og pensionistklubben J&B, Iso og tagpap Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Nye åbningstider: Mandag til fredag daglig fra Lørdag fra Bogcafeen kan du besøge på K-festivalen hvor vi har et bredt udvalg med. Politisk litteratur god klassisk litteratur samt diverse Lp er. Ny bog om Palæstina Bladfond 2013 n 12 artikler af Anton Nielsen om konflikten mellem Israel og Palæstina foreligger nu i bogform. Det er ikke tit, man har mulighed for at få et samlet overblik over udviklingen af denne uendelige nabokrig, og slet ikke på dansk. De danske medier fokuserer næsten udelukkende på israelernes side af konflikten, og omtales palæstinensernes synspunkter og handlinger, sker det for det meste i vendinger, som handler om terrorisme. At staten Israel udøver statsterrorisme bliver aldrig omtalt. Denne samling artikler giver et kronologisk overblik over udviklingen i Palæstina og Israel fra 1948 og til nutiden og over verdenssamfundets og ikke mindst USA s rolle i, hvordan det har kunnet gå så galt, som det er gået. Bogen kan bestilles ved henvendelse til Horserød-Stutthof Foreningen v/bodil Enoch. mail: Afdelinger 22/5 5/8 Amager ,00 Amagerland ,00 Esbjerg ,00 Indre By ,00 Nordvest ,00 Storstrøm ,00 Sydvestsjælland ,00 Vest ,00 Vestegnen... 60,00 Bladfond i alt ,00 Harald... 25,00 NN ,00 Ialt 5.305,00 70-året for 29. august august 2013 afholdes offentligt møde i anledning af 70-året for 29. august 1943, en af de mest skelsættende dage i besættelsestidens historie dagen hvor det danske folk gjorde op med samarbejdspolitikken. Offentligt møde: 29. august klokken Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening/store sal, Mølle Allé 26, Valby. Taler og underholdning af kendte kunstnere. Arrangører: Horserød-Stutthof Foreningen, Antifascistisk Forum og Féderation Internationale des Résistants Association Antifasciste, FIR/Danmark. (Se det endelige program når tiden nærmer sig i Arbejderen, Kommunist og Skub.) Men sæt kryds i kalenderen nu. Mød frem! kulturliv Film værd at se Angels Share Bon Appetit, Hr. President Lys efter mørke Painless Stumper og stykker Besættelsestiden på film Sidste år viste Cinemateket Theodor Christensens film De fem år med kommentarer af filmhistorikeren Lars-Martin Sørensen. De følges nu op i august og september med serien Danmarks sorte samvittighed. Der startes onsdag den 14. august kl med Vor nazistiske filmarv, hvor Lars-Martin Sørensen, der i tre år har gennemtrevlet Filminstituttets og andres arkiver i ind- og udland, vil holde foredrag og bl.a. vise overraskende optagelser. Tirsdag den 27. august kl drejer det sig om den nazistiske overretssagfører, Ejnar Krenchel, som lavede dokumentarfilmen Kaos, som Statens Filmcentral forbød, fordi den var forrående og moralsk nedbrydelig. Historikeren Henrik Lundtofte vil i forbindelse med visningen tegne et portræt af Krenchel. Latinamerikansk filmfestival Sidste år afholdt Cinemateket med stor succes en latinamerikansk filmfestival i samarbejde med en række ambassader fra Syd- og Mellemamerika. Det gentages nu i august-september, hvor der vises film fra syv lande: Chile, Brasilien, Cuba, Venezuela, Bolivia, Argentina og Mexico. Ved første visning af hver film er der arrangeret en reception med de enkelte landes ambassader som værter. Der lægges ud med en mexicansk film onsdag den 21. august og fortsættes frem til tirsdag den 17. september, hvor der vises en chilensk film. Se Dea Trier Mørch på Arbejdermuseet I 1966 rejste Dea Trier Mørch til Leningrad for i et år at studere grafiske teknikker ved kunstakademiet. Under opholdet udførte hun mange tegninger og raderinger, og da hun kom hjem skrev hun bogen Sorgmunter Socialisme Sovjetiske raderinger, hvori hun meget indlevet og spændende fortæller om opholdet, ikke kun i Leningrad, men rundt i hele Sovjetunionen. Et udvalg af hendes arbejder, ca. 40, udstiller Arbejdermuseet på festsalens balkon frem til 1. september. Der er udgivet et lille katalog, hvori der er tekster af Deas studiekammerater Yuri Nikintin, Yuri Ochiai og de to initiativtagere. Kunst og kannibalisme Ifølge Jyllands-Posten er der vild opstandelse i Detroit, fordi der er fremkommet et forslag om at sælge nogle af kunstmuseets fineste værker af bl.a. Rembrandt, Van Gogh og Picasso, for at betale af på byens store gæld. Museets direktør kalder ideen sygelig. Efter byens konkurs er det kreditorernes to repræsentanter, der har frie hænder til at sælge alt, og de er ikke fremmede for at sælge ud af kunstsamlingen. Situationen minder om kannibalen, der ikke var tilfreds med flyets spisekort, men bad om at få udleveret passagerlisten. Der er ingen, som drømmer om at sende regningen til de virksomheder, der har tjent enorme summer på f.eks. bilproduktion, men nu har flyttet produktionen væk og efterladt byen i totalt forfald. En verden i fred Roskilde minifestiaval 1000 gange mindre, 1000 gange vigtigere. Lørdag den 31. august klokken Strandengen 11 i Roskilde. Medarrangører: Horserød Stutthof- Foreningen, Antifascistisk Forum, Demos, De Spaniensfrivillige og Dansk Cubansk Forening.

15 Nr Side 15 Nordiske kommunistiske partier: Tiden kalder på socialisme n De kommunistiske partier fra Sverige, Norge og Danmark har for 8. gang afholdt fælles sommerlejr. Bygningsarbejdernes kursusejendom dannede rammen for en fantastisk uge med kurser, kultur, kammeratskab og ferieafslapning i det smukke Hälsingland i Sverige. På sommerlejrens møder blev kapitalismens krise og dens stormløb mod befolkningernes sociale og arbejdsmæssige rettigheder grundigt diskuteret. Konsekvenserne af de EU-påbudte privatiseringer er blevet endevendt, og de voldsomme forringelser af de skattefinansierede sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle rettigheder er blevet sammenlignet. Den såkaldte Nordiske model er nu en saga, afløst af EU s samfundsmodel, som koster sociale tragedier og liv. Deltagerne fra de tre lande konstaterer: At storkapitalen høster rekordhøje profitter, mens arbejdsløsheden stiger og arbejdernes realløn falder. At industrien placerer sin produktion der, hvor der er de højeste profitmuligheder, hvor lønnen er lavest og arbejderrettigheder og arbejdsmiljø er ringest. At industrien ved udflytning og afskedigelser og ved udnyttelse af EU s regler om vandrende arbejdskraft pålægger vores samfund yderligere økonomiske byrder, og groft udnytter de mennesker, de gør arbejdsløse som en løntrykkende arbejdskraftreserve. At vores regeringer uanset farve eller påstået socialt sindelag velvilligt tillader dette, og endda støtter denne udvikling aktivt, gennem arbejdsløsheds- og sociallovgivning, privatiseringer og nedskæringer i den offentlige sektor. De kommunistiske partier konstaterer, at det kapitalistiske systems umættelige jagt efter maksimal profit er ødelæggende for vor klodes overlevelse, og at dette samfundssystem end ikke kan opfylde en så grundlæggende menneskeret som retten til arbejde. Kapitalismen som samfundssystem kan ikke reformeres til gavn for menneskene. Systemet har udlevet sin rolle i menneskehedens historie. Tiden kalder på et samfundssystem, der bygger på fælles omsorg for hinanden og for vores skrøbelige miljø. Et system hvor folkemagt sættes i stedet for pengemagt. Tiden kalder på socialisme! Kommunistisk Parti i Danmark Sveriges Kommunistiske Parti Norges Kommunistiske Parti Danmarks Kommunistiske Parti Der hænges bannere op Strandliv under sommerlejren Betty Frydensbjerg Carlsson, KPiD Allan Sørensen, KP Fælles opstilling n Listen Kommunisterne til kommunevalget i København den 19. november er en fælles kommunistisk liste. Til den succesfulde gadefest i Murergade på Nørrebro i København talte de to kandidater fra henholdsvis Kommunistisk Parti i Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson og Kommunistisk Partis Allan Sørensen til de mange fremmødte. Gadefesten gav et klækkeligt overskud til nærværende blad og dagbladet Arbejderen. Vi kvitterer og takker. Jm

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 8. August 2013 Pris kr. 10,- Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Liberalisme og perspektivløs kapitalismekritik n Artikelserien af Vytuatas Liuautas har måttet udgå i dette nummer af Kommunist på grund af pladsmangel og hensynet til program m.v. for K-festival 2013.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner

Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner hos Ejendomsfunktionærerne, 3F Storkøbenhavn, Dansk

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Lige før sommerferien kunne vi læse, at det amerikanske Trendmagasin Monocle igen havde kåret København til verdens bedste. Intet år

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013 1 Fællesskab og solidaritet under krydsild 1. maj 2013 Det danske velfærdssamfund bygger på fællesskab og solidaritet. Det var danskernes fællesskab, der opbyggede velfærden. Og det var solidariteten,

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus 1. Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus Kære Byråd, kære Borgmester Jeg vil prøve at redegøre for hvad Dansk Folkeparti, mener om de budgetforhandlinger vi nu er startet på. At få udstukket et råderum

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 Del: EU-tilvalgsordningen skal gøre det lettere for fagforeninger

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Thyge Enevoldsen Et unødvendigt nedskæringsbudget Igen i år står vi desværre overfor et nedskæringsbudget, det er i hvert fald hvad flertallet

Læs mere

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning.

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. Mundtlig beretning Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. I den skriftlige beretning har vi forsøgt at beskrive, hvad der har fyldt

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere