Finanstilsynets udkast til notat og skema vedrørende bestyrelsens viden og erfaring

Transkript

1 Finanstilsynet Direktør Ulrik Nødgaard Århusgade København Ø Finanstilsynets udkast til notat og skema vedrørende bestyrelsens viden og erfaring Finanstilsynet offentliggjorde den 20. marts 2012 tre udspil om krav til bestyrelsens viden og kompetence i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, livs- og skadesforsikringsselskaber samt i pensionskasser, og tilsynet anmodede samtidig om bemærkninger til udspillene. Nedenfor redegør Finansrådet for sine bemærkninger til udspillet vedrørende penge- og realkreditinstitutter (kreditinstitutter). Finansrådet kan generelt tilslutte sig ønsket om at sikre, at bestyrelserne i de respektive finansielle virksomheder har den fornødne viden og kompetence i forhold til virksomhedens forretningsmodel og risici. Velkvalificerede bestyrelser er afgørende for varetagelsen af funktionerne i forhold til instituttets daglige ledelse. Finansrådet ser Finanstilsynets udspil som en udmøntning af ledelsesbekendtgørelsens 3, hvorefter bestyrelsen løbende skal vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om virksomhedens risici til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Spørgsmålet om bestyrelsens sammensætning og kompetencer er et komplekst spørgsmål. Flere regelsæt regulerer allerede bestyrelsens arbejde, dens sammensætning og nødvendige kompetencer. Endvidere bør spørgsmålet vurderes på baggrund af overordnede overvejelser om bestyrelsens funktion og deltagelse i virksomhedens daglige drift. 1. maj 2012 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Telefon Fax mail@finansraadet.dk Kontakt Kim Busck-Nielsen Direkte kbn@finansraadet.dk Sammenfattende har Finansrådet følgende overordnede bemærkninger til udspillet: - De formål, som tilsynet ønsker at forfølge, er allerede indeholdt i gældende regler, herunder anbefalingerne om god selskabsledelse. Det er vigtigt at undgå, at virksomhederne skal efterleve flere regelsæt med stort set samme indhold. Det er administrativt tungt. - Finansrådet finder, at de kompetencekrav, der skal gælde for bestyrelserne, skal gælde for bestyrelserne som sådan, ikke for enkeltpersoner. Bestyrelsen er en kollektiv enhed, og bred relevant viden er derfor at foretrække frem for eksperter. - Finansrådet kan ikke støtte et krav om, at der for større institutter skal gælde et specifikt krav om, at et enkelt bestyrelsesmedlem skal have erfaring med den daglige ledelse af en anden finansiel virksomhed. Et sådant krav er i strid med demokratiske principper og vil

2 kunne føre til for store bestyrelser. Der ses herudover ikke at være hjemmel for tilsynet til at stille et sådant krav. - Finansrådet lægger afgørende vægt på, at tilsynet i sin praksis om efterlevelse af kravene lægger op til en dialog-baseret tilgang, ligesom der må gives en rimelig tid for virksomhederne til at indrette sig. - Finansrådet foreslår under henvisning til mulighederne for at gennemføre de nødvendige interne tiltag, at den første evaluering udskydes til ultimo Side 2 Anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse Det er Finansrådets vurdering, at de formål, som Finanstilsynet forfølger med sit udspil, er indeholdt i og løftes af anbefalingerne om god selskabsledelse, der er udstedt af Komiteen for god Selskabsledelse. Disse anbefalinger er udtryk for generelt anerkendte selskabsretlige principper, der supplerer den selskabsretlige og børsretlige regulering. Tilsynets udspil bør ses i dette lys. Det er væsentligt at undgå, at der eksisterer parallelle regler, hvilket kun kan skabe usikkerhed for virksomhederne, især hvis reglerne ikke er enslydende med hensyn til reguleringens ordlyd, omfang og reguleringsniveau. Den selvevaluering, som bestyrelserne foretager efter anbefalingerne, bør efter Finansrådets opfattelse være den tilstrækkelige. Anbefalingerne finder primært anvendelse på børsnoterede selskaber. For så vidt angår de øvrige virksomheder kunne anbefalingerne gøres operationelle med den samtidig fornødne forenkling af regelsættet ved, at Finanstilsynet i skemaet henviser til de pågældende relevante anbefalinger. Dvs. især anbefalingerne nr. 4, 5 og 6. Det er i forbindelse med den nærmere udformning heraf afgørende for Finansrådet, at det i tæt samarbejde med sektoren vurderes nøje, at anbefalingerne om god selskabsledelse er anbefalinger, der skal efterleves efter et følg eller forklar princip, hvorimod tilsynets regler eller skema alt andet lige vil få status af traditionelle regler, der kan være grundlag for tilsynsreaktioner. Under alle omstændigheder er det afgørende, at reglerne, hvis der eksisterer flere regelsæt, er konsistente og ikke mindst fortolkes ensartet, således at bestyrelserne ikke skal operere med flere regelsæt samt foretage flere vurderinger på grundlag af forskellige regelsæt med samme formål. Det vil være unødigt administrativt tungt. Skemaet og det dertilhørende notat Finanstilsynets skema, som bestyrelserne kan anvende ved selvevalueringen, udgør efter Finansrådets umiddelbare opfattelse et nyttigt instrument til inspiration til, hvilke forhold bestyrelserne som minimum bør forholde sig til. For så vidt angår det til skemaet hørende notat står det uklart, hvilken juridisk status notatet skal tillægges.

3 Faglige kompetencer i bestyrelsen Finanstilsynet foreskriver i notatet, at såfremt instituttet ifølge sin forretningsmodel er væsentligt eksponeret mod specifikke brancher m.v., eksempelvis ejendomsmarkedet, pantebrevsmarkedet eller markedsrisici, vil det være et krav, at mindst ét medlem af bestyrelsen har faglig kompetence på området. Side 3 Finansrådet finder ikke, at der bør stilles bestemte faglige kompetencer som et decideret krav til enkeltpersoner i bestyrelsen. Hvis eksempelvis et pengeinstitut har en stor ejendomseksponering, skal den fornødne viden og kompetence naturligvis være repræsenteret i bestyrelsen. Denne viden og kompetence skal alternativt til en specifik viden og kompetence hos mindst ét enkelt bestyrelsesmedlem kunne løftes i forening af flere medlemmer af bestyrelsen som kollektiv enhed, herunder med inddragelse af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers viden og kompetencer. Således bør den fornødne viden og erfaring fra et givet område ikke nødvendigvis være, men kan være, koncentreret på enkeltpersoner. Hertil kommer også, at "ekspertbestyrelser" ikke findes hensigtsmæssige i forhold til "generalister", der i større grad vil kunne bidrage til det overordnede, strategiske og tilsynsmæssige arbejde, som en bestyrelse skal udføre. Da bestyrelsen er en kollektiv enhed med kollektivt ansvar for sine beslutninger, er en bred viden i bestyrelsen at foretrække frem for "ekspertbestyrelsesmedlemmer". Det er således Finansrådets synspunkt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer for et pengekreditinstitut skal have en grundlæggende viden om bankdrift, samt at bestyrelsen, i det omfang instituttet er væsentligt eksponeret mod bestemte risici, tilsammen besidder den tilstrækkelige viden herom. Bestyrelsens kollektive viden fremhæves også i CRD IV-direktivforslagets art. 87 (1) (b), der er sålydende: "The management body [ ] shall possess adequate collective knowledge, skills and experience to be able to understand the institution's activities, including the main risks." Videre fremhæves bestyrelsens opgave som tilsynsførende over for direktionens beslutninger i (c), der er sålydende: "Each member of the management body [ ] shall act with honesty to effectively oversee and monitor management decision-making". Hjemmel I den forbindelse skal Finansrådet rejse spørgsmål om Finanstilsynets hjemmel til at foreskrive, at mindst ét medlem af bestyrelsen besidder en specifik faglig kompetence eller, som også foreskrevet i notatet, har deltaget i den daglige ledelse af en anden finansiel virksomhed. Hjemmelsgrundlaget forekommer ikke klart. Finansrådet finder, at Finanstilsynet som led i sin tilsynsvirksomhed kan foreskrive, at bestyrelsen har den fornødne viden repræsenteret i bestyrelsen eventuelt kollektivt, men tilsynet har efter Finansrådets opfattelse ikke hjemmel til at foreskrive, at enkelte bestyrelsesmedlemmer besidder konkrete faglige kompetencer eller har et bestemt tidligere karriereforløb fra en anden finansiel virksomhed. Et sådant krav synes at forudsætte en udtrykkelig lovhjemmel, jf. eksempelvis revisorlovens 31

4 og er grundlæggende et brud på de demokratiske principper, der ligger til grund for generalforsamlingens eller repræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer. Side 4 Tidligere direktør fra anden finansiel virksomhed i bestyrelsen Finansrådet skal endvidere pege på kravet i tilsynets notat om, at der i større institutter skal være mindst ét medlem af bestyrelsen med erfaring fra den daglige ledelse af en anden større finansiel virksomhed. Kravet begrundes med den væsentlige samfundsmæssige betydning og de komplekse engagementer og markedsoperationer, disse institutter har. Finansrådet står uforstående over for, at denne argumentation kan føre til et krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal have deltaget i den daglige ledelse af en anden større finansiel virksomhed. Afgørende for valg af bestyrelsesmedlemmer bør være det samlede organs faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer i forhold til det konkrete instituts forretningsmodel og risici. Et krav om, at et bestyrelsesmedlem skal have haft et bestemt karriereforløb, vil være et formelt krav, der ikke nødvendigvis bidrager til et løft af bestyrelsens samlede kvalifikationer. De særlige opgaver, som en tidligere direktør fra en anden finansiel virksomhed i givet fald ville kunne løfte, vil også kunne løftes af øvrige bestyrelsesmedlemmer, herunder af formanden, med de ledelseskompetencer, som disse bestyrelsesmedlemmer forudsættes at besidde. Ved bestyrelsens overvejelser om forslag til bestyrelseskandidater kan det ikke afvises at være en kvalifikation, som bestyrelsen kan drage fordel af, at den pågældende kandidat ud over den pågældendes konkrete relevante kompetencer har deltaget i ledelsen af eller været ansat på overordnet niveau i en anden finansiel virksomhed eller større erhvervsvirksomhed. Det bør imidlertid ikke være et krav. I givet fald hvis tilsynet fastholder kravet kunne kravet formuleres således, som allerede antydet ovenfor, at den pågældende kandidat har deltaget i ledelsen af eller bestridt en overordnet stilling i en anden finansiel virksomhed eller erhvervsvirksomhed. Finansrådet skal anmode om et møde med Finanstilsynet, hvis tilsynet fastholder kravet. Statistisk viden Finanstilsynet nævner i sit notat, at mindst ét bestyrelsesmedlem i institutter, der anvender en intern metode til kapitaldækning, skal have generel statistisk viden samt et generelt kendskab til statistiske modeller. Dette krav forekommer uklart. Statistisk viden er efter Finansrådets opfattelse ikke en nødvendig viden, som bestyrelsesmedlemmer, endsige et enkelt medlem af bestyrelsen, bør besidde for at deltage i bestyrelsesarbejdet. Den fornødne detailinformation om statistik m.v. bør i stedet skaffes fra organisationen og præsenteres og forklares for hele bestyrelsen af en ansvarlig medarbejder fra organisationen. Når en model først er godkendt af Finans-

5 tilsynet efter at være udarbejdet i organisationen, synes der ikke behov for særlig viden herom hos specifikke bestyrelsesmedlemmer. Side 5 Bestyrelsesmedlemmerne skal derimod med baggrund i deres grundviden for udøvelse af finansiel virksomhed en baggrundsviden som varierer under hensyn til instituttets forretningsmodel og risici på bestyrelsesmødet være i stand til at stille de relevante, kritiske spørgsmål til den ansvarlige i organisationen og vurdere svarene ud fra bestyrelsens generelle viden og overordnede funktion. Hvor bestyrelsen måtte finde behov herfor, vil bestyrelsen til enhver tid kunne benytte eksperter fra organisationen eller eksterne eksperter til at bistå sig med viden og vurderinger til brug for bestyrelsens samlede videnfremskaffelse og beslutningstagning. Opgavefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen Finansrådet finder, at der er behov for en samlet revurdering af opgavefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen, således som denne er fastlagt i de gældende regler. Det er særegent for pengeinstitutter, at bestyrelserne er inddraget i større omfang i den daglige drift end i andre selskaber. Ikke mindst i relation til godkendelse af kreditter etableres der et fælles ansvar for bestyrelsen og direktionen, hvilket vanskeliggør, at bestyrelsen efterfølgende kan reagere over for direktionen på uhensigtsmæssig kreditgivning. Det er væsentligt, at bestyrelserne varetager de egentlige ledelsesopgaver, såsom fastlæggelse af forretningsmodel, produktudbud, fastlæggelse af virksomhedens risikoprofil og -størrelsen heraf samt styringen af risiciene på grundlag af rapporteringer fra direktionen. Hvis den nuværende opgavefordeling opretholdes, hvor bestyrelsen er inddraget i ikke uvæsentligt omfang i den daglige drift, samtidig med at tilsynet vil kræve fagspecifikke medlemmer i bestyrelserne, kan der yderligere opstå risiko for, at disse eksperter sammen med direktionen bliver enige om projekter, investeringer eller kreditgivning m.v., og at de øvrige medlemmer af bestyrelsen enten forholder sig passivt til dette forslag, eller ikke er i stand til at forholde sig kritisk til forslaget. Bestyrelsen mister derved sin funktion som kontrolinstans over for direktionen. Antal medlemmer af bestyrelsen Kravet om, at bestyrelserne ved deres selvevaluering skal sikre sig, at bestyrelsen eventuelt suppleres med medlemmer, der besidder specifikke kompetencer, samt kravet om et bestyrelsesmedlem fra en anden finansiel virksomhed, kan have den konsekvens, at der kræves et større antal medlemmer i bestyrelsen. Finansrådet skal pege på, at flere yderligere regler og hensyn end ovennævnte skal indgå i bestyrelsernes overvejelser om sammensætningen af bestyrelsen. Samtidig er det et generelt anerkendt selskabsretligt princip, som også afspejler sig i anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse, at større bestyrelser ikke altid er hensigtsmæssige. Ifølge de gældende regler, herunder de ovennævnte anbefalinger, samt ifølge det kommende CRD IV, skal bestyrelserne ved sammensætningen tilstræbe, at bestyrelsesmedlemmerne er uafhængige af særinteresser, samt

6 at bestyrelsen repræsenterer mangfoldighed i relation til blandt andet international erfaring, køn og alder. Side 6 Herudover skal mindst ét medlem af bestyrelsen have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision, jf. revisorlovens 31, stk. 1. Hertil kommer de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der kan udgøre op til halvdelen af antallet af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Disse bestyrelsesmedlemmer vælges af medarbejderne ud fra andre kriterier end lige instituttets forretningsmodel og risici m.v., men de deltager i bestyrelsens drøftelser og beslutninger på lige fod med de øvrige medlemmer. Finanstilsynets udspil bør vurderes i dette lys og tage højde for disse krav. Sammenlagt kan kravene suppleret med Finanstilsynets foreslåede nye krav indebære bestyrelser med et stort antal medlemmer. Dialog med tilsynet før et påbud eller risikovurdering offentliggøres I afsnittet i tilsynets notat om "praksis for opfyldelse af kravene" fremgår det af 2. afsnit, at tilsynet, hvis tilsynet finder, at en evaluering er mangelfuld, kan "påbyde" bestyrelsen at foretage en ny evaluering. Af 3. afsnit fremgår det, at tilsynet under visse forudsætninger kan give en "risikooplysning". Såvel påbud som risikooplysninger offentliggøres. Under hensyn til at der er tale om vurderinger, som foretages af såvel instituttets bestyrelse (nomineringsudvalget) samt af Finanstilsynet, er det af afgørende betydning, at der forud for et eventuelt påbud eller en risikooplysning finder en forudgående dialog sted herom mellem instituttet og tilsynet, samt at der gives institutterne en rimelig frist for at efterkomme tilsynets krav, inden et påbud eller en risikooplysning udstedes og offentliggøres. Dette bør fremgå af notatet. Finansrådet vil gerne drøfte dette procedurespørgsmål på et møde med tilsynet, hvis tilsynet måtte have yderligere spørgsmål. Tidsfrist for den første selvevaluering Det fremgår af tilsynets notat, at de finansielle virksomheder senest den 1. oktober 2012 skal indsende dokumentation til Finanstilsynet for, at bestyrelsen har opfyldt kravet om selvevaluering. Under hensyn til den korte frist hertil og til, at tilsynets notat bør behandles på mere end ét bestyrelsesmøde, foreslår organisationerne, at fristen udskydes til ultimo De specifikke spørgsmål i Finanstilsynets notat Flere af de specifikke spørgsmål har Finansrådet besvaret ovenfor. Herudover har Finansrådet følgende bemærkninger. Ad punkt 1. Finansrådet er enig med tilsynet i, at den systematiske tilgang er hensigtsmæssig.

7 Ad punkt 2. Finansrådet er enig med tilsynet i, at det findes hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og risici. Ud over de opregnede risici kan det tilføjes: Instituttets funding og likviditet på kort og lang sigt. Side 7 Ad punkt 6. Med hensyn til tilvejebringelse af eventuel manglende viden kan der med fordel tilføjes: Uddannelse, herunder videndeling fra interne eller eksterne eksperter. Finansrådet står gerne til rådighed med yderligere oplysninger og finder det hensigtsmæssigt med et møde med tilsynet til drøftelse af en række forhold som også nævnt ovenfor. Med venlig hilsen Jørgen A. Horwitz Direkte jah@finansraadet.dk