Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr"

Transkript

1 Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr 1 meter Efter Hatt 1928 & 1935, Kjær 1930, samt Olsen Moesgård Museum Delrapport VI. Diskussion af staldbrug i ældre jernalder Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr. 22, 2009

2 Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Delrapport VI. Diskussion af staldbrug i ældre jernalder Jacob Kveiborg, mag.art. Introduktion Med støtte fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum 2009 har Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling analyseret et større knoglemateriale fra brandtomter med bevarede rester af indebrændte dyr. Projektet blev foranlediget af det seneste fund af en velbevaret brandtomt med bevarede knogler ved Skals i Midtjylland, hvor spørgsmål vedrørende husdyrholdets sammensætning og staldbrug m.m. blev diskuteret. 1 Det analyserede materiale stammer fra en række lokaliteter omkring Limfjorden og skal samlet set dateres til århundrederne omkring Kristi fødsel. Dvs. sen førromersk og ældre romersk jernalder. Materialet udgør således en homogen fundgruppe afgrænset i både tid og rum (figur 1). Analysen omfatter knoglefund fra Nr. Tranders i Aalborg (Nielsen 2002, Nielsen 2007 samt Kveiborg 2008), Siggård ved Skive (Aabo 2001), Grønvang på Mors (Hatt 1928) samt Ginderup og Sdr. Ydby i Thy (Kjær 1930 og Olsen 2007). Den opfølgende bearbejdning af udgravningerne ved Skalnæsgård Vest er endnu ikke afsluttet, og fundet indgår ikke i projektet. 2 Denne delrapport indeholder en sammenfattende diskussion af dyrehold og staldbrug i ældre jernalder. De enkelte lokaliteter er beskrevet i selvstændige rapporter (Kveiborg 2009a-e). 1) VSM Skalnæsgård Vest, Skals sogn, Rinds herred, Viborg amt. UTM: / Zone: 32. Stednr ) Fundet af et får (Ovis aries) i en brandtomt på lokaliteten Flejsborg i Himmerland er tidligere blevet tolket som resterne af et indebrændt dyr (Klingenberg & Nielsen 1994). Denne tolkning synes ikke længere gangbar (B.H. Nielsen, Vesthimmerlands Museum; skriftlig meddelelse). Fundet indgår derfor ikke i projektet. 1

3 Ginderup 2 Sdr.Ydby 3 Solbjerg 4 Siggård 5 Skalnæsgård 6 Flejsborg 7 Nr.Tranders 4 5 Figur 1: Oversigt over kendte lokaliteter fra ældre jernalder med indebrændte husdyr. (Efter Kveiborg 2008: Figur 10). Baggrund Dyreholdets og især kvægets økonomiske, sociale og kulturelle rolle har været flittigt diskuteret gennem de senere år (bl.a. Barker 1999, Roymans 1999 og Russell 1998). Desuden har man tidligere forsøgt at rekonstruere dyreholdets størrelse og sammensætning ud fra gårdenes og staldenes størrelse. Dels som udgangspunkt for en diskussion af arealanvendelse o.l. (Edgren & Herschend 1982, Hvass 1985) og dels som grundlag for en analyse af landsbyens og samfundets hierarkiske opbygning i ældre jernalder (Hvass 1988 samt Nielsen 1982). Desuden har de sociale, økonomiske og agrartekniske konsekvenser af staldbrugets indførelse været diskuteret (Myrdal 1984, Ramusssen 1999 og Zimmermann 1999a-b). Fælles for de mange teorier er, at de primært tager udgangspunkt i andre arkæologiske data end faunalevn samt i etnografiske og historiske kilder. Kun i enkelte tilfælde indgår knoglefund som en del af grundlaget for en diskussion af dyreholdet. I disse tilfælde har det primært været bopladsfundne knogler i funktionen af husholdningsaffald, som har været benyttet. Normalt er sammensætningen af bopladsfundne knogler et resultat af en lang række processer, som ofte kan være vanskelige at udrede. Desuden er de bopladsfundne knogler ofte et resultat af successive aflejringer, hvor de enkelte hændelser ikke lader sig adskille. Hertil kommer, at affaldsgruber og udsmidslag kun sjældent kan knyttes til de enkelte huse i forbindelse med undersøgelser af større bebyggelseskomplekser. I modsætning hertil står fund af indebrændte dyr. Disse fund er resultatet af specifikke hændelser, og udgør dermed et unikt udgangspunkt for en diskussion af dyrehold og staldbrug. Det skyldes, at denne kategori af fund ikke har været udsat for den samme lange række af taphonomiske processer som de bopladsfundne knogler. En gennemgang af den tilgængelige litteratur vedrørende indebrændte 2

4 dyr viser, at der med enkelte undtagelser aldrig er foretaget detaljerede zooarkæologiske undersøgelser af de bevarede knogler med henblik på at besvare spørgsmål vedrørende staldbrug og husdyrhold m.m. (Hatt 1928, Kjær 1930, Kveiborg 2008, Nielsen 2002 og 2007, Olsen 2007 samt Aabo 2001). Det er nu mere end 80 år siden, at de første fund blev analyseret, og med tanke på fagets udvikling, både metodisk og teoretisk, må det formodes, at en fornyet gennemgang af materialet vil kunne bibringe væsentligt nyt. Materialet Det gennemgåede materiale stammer fra syv forskellige hustomter fordelt på fem lokaliteter (jf. figur 1). Mængden af knogler fra de forskellige udgravninger er meget varierende, hvilket sandsynligvis skyldes faktorer såsom antallet af indebrændte dyr, bevaringsforhold, ildens påvirkning samt indsamlingsprocedure og registreringsmetode. På baggrund af forskelle i ildens påvirkning af knoglerne kan det gennemgåede materiale groft set inddeles i tre kategorier: 1) forholdsvis velbevarede knogler og en begrænset mængde slagge, 2) få og dårligt bevarede knogler og store koncentrationer af slagge samt 3) homogent, hårdtbrændte og velbevarede knogler uden slaggeforekomster (figur 2). Figur 2: Eksempler på to typer af bevaringsforhold repræsenteret i brandtomterne. Til venstre ses de velbevarede brændte knogler af kvæg nr. 1 fra Nr. Tranders, mens de dårligt bevarede knogler samt store mængder slagge fra hest nr. 2 fra Brønlund fremgår af billedet nederst på siden. (Foto: forfatteren samt Anne-Louise Haack Olsen). 3

5 Figur 3: Mindre slaggeklump fra et af de analyserede fund. Slaggen formodes dannet af forkullede og sammenbrændte bløddele, hud og hår samt evt. materiale fra staldgulvet, såsom strøelse og gødning. Fra Nr. Tranders og til dels Grønvang synes knoglerne forholdsvis velbevarede (kategori 1), mens kun en meget lille del af knoglematerialet er bevaret ved Siggård og Brøndlund. Her forefindes i stedet en stor mængde slagge dvs. forkullede og sammenbrændte rester af kroppens bløddele såsom hud, fedt- og muskelvæv samt strøelse og gødning (figur 3). I sidstnævnte kategori (2) hører også fundet fra Skalnæsgård Vest. Den tredje kategori af fund udgøres af knogler fra beboelsesdelen i husene fra Ginderup og Brøndlund (samt Skalnæsgård Vest), hvor knoglerne er meget homogent brændte og gråhvide samt generelt velbevarede. Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor der er så store forskelle i bevaringstilstanden materialerne imellem. I materialet fra Nr. Tranders, som udgør det største og bedst bevarede fund af indebrændte dyr, og hvor der generelt er gode bevaringsforhold for knogler, er det dog tydeligt, at om end hovedparten af materialet, ud fra knoglernes farve og form, har været udsat for høje varmegrader, forefindes også en stor mængde knogler, som umiddelbart synes moderat brændte eller helt ubrændte (figur 4). Den meget uensartede forbrænding skyldes formodentlig et samspil mellem ildens varighed, de opnåede temperaturer, oxygentilførslen og mængden af nedstyrtede bygningsdele forskellige steder i stalden samt knoglernes placering i kroppen i forhold til dyrets leje m.m. Sidstnævnte faktor kommer klart til udtryk i en markant forskel i graden af ildpåvirkning og bevaringstilstanden på knogler, som har vendt op mod ilden, og knogler som har ligget beskyttet mod gulvet. Figur 4: Patologiske knogler fra hest og kvæg i brandtomt A371 ved Nr. Tranders. Bemærk at knoglerne kun er partielt brændte. Mellemhåndsknoglen til venstre er sandsynligvis fra en trækokse (kvæg nr. 7). 4

6 Jo mere ilt der tilføres, desto bedre brænder materialet, og jo hurtigere materialet indkapsles af nedstyrtede bygningsdele, desto før dæmpes ilden og tilførslen af oxygen. Slagge, i form af karboniserede (forkullede) bløddele, hud og hår, formodes opstået ved en reduceret forbrænding. Man kan også forestille sig, at store mængder frisk gødning og urin samt gennemvædet strøelse har reduceret forbrændingen af knogler i umiddelbar kontakt med gulvet, og dermed har medvirket til dannelsen af slagge. De knogler, som er fundet i beboelsesdelene i husene, udviser derimod ofte en meget homogen forbrænding. Forklaringen her på kan være, at kødet har været opbevaret på steder, hvor ilden hurtigt har opnået ekstremt høje temperaturer, og at ilttilførslen hermed har været høj, hvilket har optimeret forbrændingen. Det er værd at bemærke, at forekomsten af slagge synes tæt forbundet til fund tolket som rester af indebrændte dyr og mennesker. Således forekommer, så vidt vides, ikke slagge i fund tolket som kødforråd samt mellem knogleaffald fra bopladser generelt. Slagge synes således at være en indikator på en forbrænding af hele individer inklusiv kropsvæske, bløddele, hud og hår. Metode De forskellige fund er venligst stillet til rådighed af Museum Salling, Museet for Thy og Vester Hanherred, Nationalmuseet samt Nordjyllands Historiske Museum. Med undtagelse af enkelte udstillede fund samt præparater er materialet analyseret på Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling. Under analysen har de kvartærzoologiske samlinger ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet samt Archäologish-Zoologische Arbeitsgruppe (AZA), Schloss Gottorf været konsulteret i forbindelse med tvivlsspørgsmål m.m. Desuden er identifikationen af menneskeknogler blevet kontrolleret ved Antropologisk Laboratorium ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 3 Knoglerne er forsøgt bestemt med henblik på en arts- og elementbestemmelse, knoglernes ontogenetiske 4 og til dels absolutte alder og dyrets køn. Samtidig er eventuelle patologiske forandringer, snitmærker og hugspor blevet analyseret. I analyserne er tilstræbt en ensartet metodik, om end fundene er meget forskelligartede med hensyn til bevaringsforhold, indsamlingsprocedure og dokumentationsniveau. Således er samtlige fund forsøgt kvantificeret ved en kombination af de enkelte fragmenter og knoglers indbyrdes relation og en bedømmelse af det mindste antal repræsenterede individer (MNI: minimum numbers of individuals). MNI synes ideel som kvantificeringsmetode i forbindelse fundsituationer, som de her omtalte, da et af analysens delformål netop er at bedømme antallet af indebrændte dyr. For en diskussion af de forskellige kvantificeringsmetoder henvises til Lyman ) Tak til Nationalmuseet, museumsinspektør Anne-Louise Haack Olsen (Museet for Thy og Vester Hanherred), museumsinspektør Inge Kjær Kristensen (Museum Salling), ph.d.-studerende Niels Haue (Nordjyllands Historiske Museum/Aarhus Universitet), kurator Knud Rosenlund (Kvartærzoologisk sektion, Statens Naturhistoriske Museum, Københavs Universitet), Dr. Ulrich Schmölcke (AZA, Schloss Gottorf, Schleswig) samt ph.d.-studerende Lise Harvig og professor Niels Lynnerup (Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet) for hjælp i forbindelse med projektet. 4) Ontogenese: Individets udvikling fra æg til færdigudviklet individ. 5

7 samt Reitz and Wing 1999: 171ff). I forbindelse med artsbestemmelsen er Boessneck 1969 samt Prummel og Frisch 1986 benyttet som udgangspunkt for en differentiering af knogler fra får (Ovis aries) og ged (Capra hircus). En relativ aldersangivelse i form af; ufuldstændigt udviklet (juvenil), tilnærmelsesvis fuldt udviklet (subadult) samt fuldt udviklet (adult) er foretrukket, om end dyrenes absolutte alder også er forsøgt udredt. Dyrenes alder er bedømt ud fra knoglernes og tændernes udvikling på baggrund af oplysninger hos Habermehl 1975 og Silver Hertil kommer Richardson et al i forbindelse med en bedømmelse af lammefostre. Dyrenes køn er primært forsøgt udredt på baggrund af kønsspecifikke forskelle i bækkenets udformning (Boessneck 1969, Grigson 1982, Hatting 1995 samt Prummel & Frisch 1986). Metoden er først og fremmest brugbar hos kvæg og får/ged og har den fordel, at det er muligt at bedømme dyrets køn på baggrund af et fragmenteret materiale (Greenfield 2006). Hertil kommer i enkelte tilfælde en vurdering af mellemhånds- og mellemfodsknoglernes udformning og størrelse. På grund af ildens påvirkning af materialet er metoden dog begrænset til enkelte fund af meget velbevarede og ufuldstændigt brændte knogler. Generelt krymper og deformeres knoglerne ved ildpåvirkning. Samtidig er graden af krympning ikke konstant, hvorfor analyser af knoglernes størrelse, som udgangspunkt for en kønsbedømmelse, ikke er mulig (Gilchrist & Mytum 1986 og Iregren & Jonsson 1973). Hos hest og svin bedømmes dyrets køn som oftest på hjørnetændernes udformning, metoden har dog ikke kunnet benyttes i nærværende projekt grundet materialets fragmentariske tilstand. Resultater I forbindelse med analysen af materialet fra Ginderup stod det klart, at fundene fra Hus G og I ikke nødvendigvis repræsenterer indebrændte dyr. Dyrenes placering, knoglernes art og beskaffenhed samt mulige snitspor sandsynliggør, at der kan være tale om kødforråd samt muligvis konstruktionsofre. Fundet af et overskåret bindsel i hus I vidner dog om, at huset rummede opstaldede dyr. Samme bindsel kan desuden tolkes som vidnesbyrd på, at de opstaldede dyr nåede ud af huset i tide. Samtidig har hverken knogler eller knoglerapport fra hus I4 kunnet opstøves på Nationalmuseet eller det kvartærzoologiske arkiv, hvorfor huset ikke indgår i analysen som sådant. Det kan dog ikke udelukkes, at sidstnævnte fund rent faktisk repræsenterer indebrændte dyr (Kveiborg 2009d). Reelt set tager nedenstående analyse derfor alene udgangspunkt i fundene fra Nr. Tranders, Siggård, Grønvang samt Brøndlund, om end husene fra Ginderup vil blive nævnt, hvor det skønnes relevant. De tre førstnævnte dateres til yngre førromersk jernalder, mens husene fra de to sidstnævnte lokaliteter i Thy skal placeres i ældre romersk jernalder. De beskrevne resultater udgør en sammenfatning af de enkelte delprojekter. For en udførlig beskrivelse af de enkelte fund henvises til delrapport I-V (Kveiborg 2009a-e). Staldens udformning og organisation Generelt set repræsenterer brandtomterne tidstypiske treskibede langhuse med stald og beboelse placeret i hver sin ende. Husene er orienteret omtrent øst-vest, har indgangen centralt placeret på husets ene eller begge langsider, og de synes alle forsynet med jord- eller tørvebyggede vægge. Gulvet i beboelsen er forsynet med stampet ler eller kridt, mens stalden er uden 6

8 ekstraordinært påførte gulvlag. Husene fra Nr. Tanders, Siggård og Brøndlund er forsynet med neddybede staldgruber, mens huset fra Grønvang (og Hus I ved Ginderup) synes uden nedsænket stalddel. På nær huset fra Nr. Tranders, som måler 18 x 5 meter, er husene omtrent lige store (ca. 14 x 5 meter). Staldene kan udgøre op mod halvdelen af husenes samlede længde, men synes som oftest kun at udgøre 2/5, mens bebeboelse og evt. indgangsrum udgør de resterende 3/5. I husene fra Nr. Tranders, Grønvang samt Brøndlund er stalden placeret mod øst, mens huset fra Siggård har stalden placeret i husets vestlige del. Sidstnævnte placering gælder også for hus I fra Ginderupbopladsen, hvor opstaldning af dyr er sikkert dokumenteret i form af bindsel og tøjrpæle. Båseskillerum er muligvis repræsenterede i huset fra Siggård samt hus I fra Ginderup, dog er udformningen samt antallet af båse ikke helt klarlagt. Derimod synes det sikkert, at ingen af husene fra Nr. Tranders, Grønvang og Brøndlund var forsynet med båseskillerum. Opstaldning af dyr synes således ikke betinget af tilstedeværelsen af båseskillerum. Fund af bindsler og/eller tøjrpæle i huset fra Brøndlund, Siggård og hus I fra Ginderup vidner dog om, at dyrene har været fikseret, så de ikke har kunnet bevæge sig frit i stalden. Dette passer fint i tråd med de observationer, som blev gjort vedrørende dyrenes placering i staldene ved hhv. Nr. Tranders og Brøndlund. Om end intet kan udredes af dyrenes individuelle orientering, synes dyrene umiddelbart opstaldet artvis. Fra Nr. Tranders synes endvidere spor efter et mindre indelukke i staldens nordvestligste del umiddelbart op mod indgangsrummet. Dyrenes art og antal Som beskrevet i afsnittet vedr. staldens udformning og organisation er der forholdsvis store overensstemmelser husene imellem. Dette gælder også for antallet af dyr samt dyrenes art. Kun Nr. Tranders adskiller sig markant fra de øvrige fund. 5 Stalden i huset fra Nr. Tranders indeholdt mindst 15 dyr. Syv stykker kvæg, tre heste, fire får samt en enkelt gris, mens staldene fra Siggård, Grønvang og Brøndlund indeholdt rester af hhv. seks, syv og seks indebrændte dyr. Stalden fra Siggård husede udelukkende kvæg, mens knoglerne fra staldene ved Grønvang og Brøndlund repræsenterer hhv. fem og to-tre stykker kvæg og to og tre-fire heste. Med undtagelse af fundet fra Nr. Tranders synes materialet således forholdsvis homogent. Huset fra Nr. Tranders indeholdt rester efter mere end dobbelt så mange dyr som de øvrige huse, og var desuden væsentligt større end de øvrige, hvilket ikke kan udelukkes at have influeret på antallet af dyr. Samtidig kan årstiden for branden have været medvirkende til det forholdsvis høje antal dyr og antallet af arter. Tilstedeværelsen af ca. fire måneder gamle lammefostre indikerer, at branden ved Nr. Tranders foregik i den sene vinter eller det tidlige forår (februar/marts). Det har desværre ikke været muligt at fastsætte en præcis årstid for de øvrige fund. Branden ved Brøndlund er vurderet til at have fundet sted i årets sidste halvdel, mens branden ved Siggård foregik forår/sommer. Årstiden for branden ved Grønvang har ikke kunnet udredes med sikkerhed. 5) Fundet fra Skalnæsgård Vest indeholder knogler fra en række får og adskiller sig derfor, ligesom fundet fra Nr. Tranders, fra det øvrige materiale. Fundet er endnu ikke analyseret og indegår som beskrevet ikke i analysen. 7

9 Dyrenes alder og køn Analysen af dyrenes alder og køn udgør en vigtig brik i forsøget på at forstå dyrenes funktion. Overordnet set er der primært tale om subadulte og adulte køer, trækokser, heste og får. Kun i enkelte tilfælde synes juvenile dyr yngre end 1-2 år identificeret i materialet. Kalve, føl, lam m.m. synes således kun sjældent til stede. Flere af dyrene har opnået en anseelig alder. Det gælder især køer og heste. Dette indikeres af fund af patologiske fodrodsknogler fra heste i materialet fra Nr. Tranders og Brøndlund (figur 4). Som beskrevet i analyseafsnittet har det ikke været muligt at vurdere hestenes køn. Derimod har analyser af kvægknoglerne vist, at der forefindes både tyre/stude og køer i materialet. Både i materialet fra Grønvang og Nr. Tranders har trækokser kunnet påvises på baggrund af patologiske forandringer på mellemhånds- og tåknogler (figur 4+5), ligesom analyser af skambenets udformning peger på tilstedeværelsen af både køer og tyre/stude. Hvad angår de opstaldede får fra Nr. Tranders er der tale om hunfår. Dette bekræftes både af tilstedeværelsen af lammefostre og af bækkenknoglernes udformning. At soen også har været at finde i stalden i forbindelse med at den skulle fare, virker sandsynligt på baggrund af fundet af et lille foster af en gris. Figur 5: Patologiske tåknogler fra trækokser fundet i materialet fra Nr. Tranders (venstre) samt Grønvang (højre). Bemærk den veludviklede proximale lipping som er en af flere stressrelaterede forandringer, som ofte ses hos trækdyr. Proximal lipping Dyreholdets sammensætning Sammensætningen af det opstaldede dyrehold afhænger af en lang række faktorer såsom årstid, tidspunkt på døgnet, aktuelle gøremål, dyreholdet generelt samt beboernes status. Man kan således forstille sig, at sammensætningen ville være markant anderledes, hvis branden brød ud, mens kvæget blev ført på græs, eller mens en eller flere af beboerne var af sted på deres heste. Også årstiden for branden synes af afgørende betydning, således er det som nævnt muligt, at fårene og grisen fra Nr. Tranders kun er til stede i stalden, fordi de skulle læmme og fare. Sidst, men ikke mindst, er der den oplagte mulighed, at husets beboere fik reddet enkelte dyr ud af stalden, eller at dyrene selv fandt ud, inden det var for sent. Om end de indebrændte dyr udgør et unikt øjebliksbillede, er der derfor stadig en række ubekendte parametre, som skal medregnes, før en endelig tolkning af materialet kan finde sted. 8

10 Antallet af dyr i de nedbrændte huse varierer fra seks til 15 dyr, og samtidig varierer antallet af arter fra en enkelt til fire. Materialet indikerer dog, at det primært var avlskøer, trækokser og rideheste, som stod på stald. Fund af knogler fra trækokser i mindst to af de analyserede materialer kan tolkes som et udtryk for, at hver enkelt gård havde deres egne trækdyr. Om end det ikke kan afvises, formodes tyre ikke at være repræsenteret i materialet. Det virker ikke sandsynligt, at tyre har haft plads i stalden side om side med avls- og malkekvæg. Endvidere er det usandsynligt, at hver enkelt gård har haft sin egen avlstyr. Hertil kommer sårbare dyr såsom drægtige får og søer, som fik beskyttelse og omsorg i forbindelse med at de skulle nedkomme. At det kan have forholdt sig således, fremgår af et samtidigt dokument. Ifølge den romerske forfatter Columella (1. årh. e.kr.) var det tilrådeligt at lade fårene læmme i stalden for at beskytte det nye afkom (Forster & Heffner 1954: 249ff). Trods store kulturelle og samfundsmæssige forskelle mellem en førromersk gård i Himmerland og en romersk Villa Rustica er det ikke umuligt, at tilsvarende fremgangsmåde blev benyttet i Nr. Tranders. Man kan således forestille sig, at fåreflokken i det tidlige forår bestod af opstaldede drægtige hunfår, en vædder samt en flok gimmerlam, som har været udset til at skulle indgå i avlen som erstatning for de ældste dyr i flokken. Det lille foster af svin tyder på, at man har benyttet samme opstaldningspolitik for svin og får. Med tanke på svinets marginale betydning i det nordlige Jylland i ældre jernalder har man måske haft en enkelt so samt et til to kuld smågrise under opfedning (Kveiborg 2008). Den fremsatte tolkning modsiger på visse punkter tidligere opfattelser af sammensætningen af arter i staldene (Kveiborg 2008: 83ff). Dette skyldes først og fremmest, at analysen har sået tvivl om, hvorvidt fund af får og svin fra Flejsborg og Ginderup skal tolkes som indebrændte dyr, konstruktionsofre eller kødforråd, samt hvorvidt artsbestemmelsen af fåret fra Brøndlund er korrekt. Det er således kun i fundet fra Nr. Tranders, at man har sikre beviser for, at får og svin kom på stald (jf. note 5). Alt i alt synes stalden således, i overenesstemmelse med den almene opfattelse, primært beregnet for avlsdyr, malkekvæg, trækokser og rideheste (Ethelberg et al. 2003: 77 samt Hedeager & Kristiansen 1988:159 samt Jensen 2003:34). Efter behov blev stalden dog også benyttet til opstaldning af udsatte dyr eksempelvis drægtige får og søer. Måske stod også syge og svage dyr opstaldet om nødvendigt. Det her tegnede billede er selvfølgelig meget generaliserende, og det er klart, at man, afhængig af dyreholdets sammensætning og landskabstype m.m., kan have haft flere forskellige driftsformer. Således er udegangsdrift en velkendt og udbredt driftsform (Zimmermann 1999a-b). Staldens funktion kulturelt, socialt og økonomisk Som nævnt indledningsvis har der tidligere været fremsat forskellige teorier om staldens og kvægets betydning i jernalderen. De forskellige teorier tager udgangspunkt i det forhold, at dyreholdets sammensætning og staldbrug har været tilskyndet af enten ideologiske, kulturelle eller økonomiske årsager (Barker 1999, Roymans 1999 og Zimmermann 1999a-b). Det er dog undertegnedes opfattelse, at ingen af de ovennævnte årsager kan forklare sammensætningen af dyreholdet alene. I det følgende vil det blive forsøgt at argumentere for, at staldens organisation eller antallet af kvæg primært har været styret af funktionalitet, hvad enten dette har været økonomisk, socialt 9

11 eller kulturelt forankret. Med funktionelt menes, at det har haft en positiv effekt for det enkelte individ, landsbyen eller samfundet som sådant. Der er mange indikationer på, at indførelsen og opretholdelsen af staldbruget var et ønske om at effektivisere landsbruget med hensyn til gødningsindsamling og hermed den agrare produktion (Zimmermann 1999ab). Ikke mindst nedsænkede staldgruber må anses for at være velegnede til opsamling af gødning. I forbindelse med udgravningen af huset ved Brøndlund kunne det konstateres, at der mellem brandlaget, hvori knoglerne fra de indebrændte dyr lå indlejret, og staldgulvet fandtes et tykt lag af kulturjord, som sandsynligvis repræsenterer formuldet gødning samt udsmid fra beboelsen (Olsen 2007: 9). Der er dog også andre fordele ved at sætte dyrene på stald. Det er et kendt fænomen, at kvægtyveri har og har haft stor betydning i områder og perioder med fokusering på kvæghold. Det gælder både i tidlig historisk tid og i nutidige kvægbaserede samfund i eksempelvis Afrika (Roymans 1999: 297f og Russell 1998: 45). Stalden har således også været et vigtigt værn mod tyveri af de mest værdifulde dyr. Sidst men ikke mindst vidner de drægtige får (og svin) i stalden fra Nr. Tranders om en effektivisering af avlen, man har således ønsket at flest mulige lam og pattegrise overlevede de første kritiske døgn. Stalden kan desuden have været en praktisk foranstaltning, hvor man har haft malkekvæg, trækokser og rideheste lige ved hånden. Hertil kommer, at opstaldede dyr omsætter færre kalorier end dyr i det fri, samtidig med at man har beskyttet de vigtige græsningsarealer mod overgræsning (Zimmermann 1999b). Ovenstående argumentation bygger overordnet set på den opfattelse, at man også i jernalderen havde en praktisk tilgang til tilværelsen, hvor man efterstræbte en øget omsætning og en minimering af omkostningerne. Nogle af argumenterne kan dog også benyttes til at forklare indførelsen af staldbrug og dyreholdets sammensætning med udgangspunkt i mere komplekse sociale relationer og kulturelt forankrede traditioner. Blandt andet kan opstaldning af dyr ses som en symbolsk markering af ejerskab og tilhørsforhold (Rasmussen 1999:281ff). En tolkning som muligvis også genfindes rent fysisk i den udbredte brug af parcellering og indhegning i ældre jernalder. Nico Roymans har plæderet for, at kvæg spillede en langt større rolle i ældre jernalder end tidligere antaget, både i social, kulturel og religiøs henseende, som værdimåler og som medgift i forbindelse med indgåelse af ægteskaber og alliancedannelser m.m., en anvendelse som er velkendt fra moderne samfund baseret på kvægavl (Roymans 1999 og Russell 1998). Kvægets særstatus i det nordvesteuropæiske lavlandsområde kommer blandt andet til udtryk i det treskibede langhus udbredelse og kvægets store andel af dyreholdet. Desuden anser han kvægets mindskede størrelse som indikation på, at antallet af dyr var vigtigere end dyrenes størrelse og dermed produktionen af kød. Hertil kan man føje kvægets (og hestens) rolle i de mange vådbunds- og konstruktionsofre i ældre jernalder. Desuden er det muligt, med udgangspunkt i det analyserede materiale, at kvægets og hestenes overrepræsentation i staldene i forhold til får, som traditionelt er det dominerende husdyr i det nordlige Jylland, netop afspejler deres kulturelle særstilling i jernalders samfund (Kveiborg 2008: Figur 7). Det er således sandsynligt, at ejerskab over og antallet af kvæg har medvirket til den enkelte bondes sociale status. Som nævnt indledningsvis har forskelle i gårdenes og staldenes størrelse være betragtet som indikator for rigdom og social status. De fire jævnstore huse fra Siggård, Grønvang og Brøndlund indeholder hver seks-syv store dyr. Huset fra Nr. Tranders adskiller sig herfra ved at være væsentligt større og ved at huse op mod 10 10

12 store dyr. Spørgsmålet er, hvorvidt sådanne forskelle kan og skal tolkes som vidnesbyrd på forskelle i rigdom og social status, eller hvorvidt der skal søges andre forklaringer. Før en sådant forklaringsmodel kan benyttes på det nærværende materiale, er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt de enkelte huse skiller sig ud fra det øvrige materiale på et lokalt plan, sådant som det eksempelvis er tilfældet med stormandsgården i landsbyen ved Hodde (Hvass 1985). Huset fra Nr. Tranders er, med sine 18 meter, 4 meter længere end husene fra Siggård, Grønvang og Brøndlund. I sammenligning med de øvrige samtidige huse ved Nr. Tranders er der derimod ikke noget, som peger på, at huset ud fra størrelse m.m. adskiller sig fra de øvrige. Heller ikke huset fra Siggård adskiller sig nævneværdigt fra de øvrige huse på samme lokalitet, hvor husenes længde varierer fra 12 til 17 meter (Aabo 2001: 67). På baggrund af forholdene ved Siggård og Nr. Tranders er det således sandsynligt, at den påviste variation i husene længde nærmere skyldes lokale konstruktionsmæssige forskelle end forskelle i social status. Det synes ej heller muligt at benytte eventuelle forskelle i antallet af indebrændte dyr som udgangspunkt for en vurdering af de enkelte gårdes sociale position. Dels mangler lokale sammenligningsgrundlag, og dels afhænger antallet af opstaldede dyr af en lang række ukontrollable faktorer. Det gælder som beskrevet brandtidspunktet, både hvad angår årstid og tidspunkt på døgnet, dyreholdets generelle sammensætning i området, hvorvidt et eller flere dyr nåede ud af stalden i tide, samt hvor stor en del af det samlede dyrehold, der reelt set var opstaldet. Det er klart, at de mere funktionelt betingede årsager til indførelse og opretholdelse af staldbrug, såsom effektivisering af gødskningsindsamling, beskyttelse mod tyveri osv. er mere konkrete end ideologiske socialt og kulturelt betingede årsager. Ikke desto mindre synes det med udgangspunkt i ovenstående diskussion muligt, at stalden har haft betydning både på det funktionelle, sociale og ideologiske plan. På det økonomiske plan har ønsket om øget effektivisering og minimering af omkostninger været afgørende for opstaldning af dyr og dyreholdets sammensætning som sådant. En oversigt over dyreholdets sammensætning i Europa i ældre jernalder viser tydeligt, at dyreholdets sammensætning er tilpasset det omgivende miljø. Man har eksempelvis geder og svin i stedet for kvæg i nogle af de bjergrige områder af Europa, mens man har haft kvæg i det nordvesteuropæiske lavlandsområde (Benecke ff). Også på det mere regionale plan ses forskelle i dyreholdets sammensætning, som kan skyldes en tilpasning til forskellige landskabstyper. I Jylland udgør svin en ubetydelig del af dyreholdet i ældre jernalder, mens det ofte udgør % af det samlede antal bopladsfundne knogler på øerne (Kveiborg 2008: Figur 3). Det kan dog ikke udelukkes, at de påviste forskelle mellem Jylland og øerne også kan have andre og mere kulturelt betingede årsager. Således kan de påviste forskelle ikke alene forklares ved forskelle i landskabstyper, da det østlige Jylland minder mere om det fynske end om det vestjyske. Det er tydeligt, at frugtbarhedskult og andre religiøse forestillinger har udgjort en stor del af jernalderbondens liv, og at denne primært tager udgangspunkt i profane genstande knyttet til det daglige liv (Hansen 2006). Flere af periodens offerfund indeholder således store mængder af knogler fra kvæg (Hatting 1993). Det er derfor sandsynligt, at kvæget spillede en vigtig rolle i forbindelse med offerritualer o.l., og således har haft en kommunikativ værdi både mennesker imellem og mellem mennesker og guder. Analysen indikerer desuden, at kvæget og sandsynligvis også hesten har haft en vigtig funktion som indikator på social status. Dette fremgår ikke direkte 11

13 af materialet, men sandsynliggøres af både skriftlige og etnografiske kilder samt i form af en overrepræsentation af knogler fra disse dyr i det analyserede materiale. Det er således muligt både at argumentere for rent praktisk økonomiske og mere ideologiske sociale og kulturelle årsager til opstaldning af dyr og dyreholdets sammensætning. Fælles for dem er, at de har haft en gavnlig effekt både med hensyn til ejerens sociale og kulturelle status og i forbindelse med en effektivisering af landbruget. Sammenfatning Fra fire af de i alt syv analyserede brandtomter med brændte dyreknogler (figur 1) synes materialets sammensætning, beskaffenhed samt knoglernes placering at indikere, at der er tale om rester af indebrændte dyr. Det drejer sig om fundene fra Nr. Tranders, Grønvang, Siggård og Brøndlund. Derimod har det vist sig, at hverken fundene fra Ginderup eller Flejsborg bør medregnes i kategorien af fund med indebrændte husdyr. Udeladelsen af fundene fra Ginderup og Flejsborg har konsekvenser dels for antallet af fund og dels for det overordnede indtryk af materialet. Det er således kun fra Nr. Tranders, at vi har sikre vidnesbyrd på, at får (Ovis aries) og svin (Sus scrofa domestica) havde plads i staldene (jf. dog note 5). Hovedparten af materialet udgøres således af knogler fra kvæg (Bos taurus) og hest (Equus caballus), og det kan med rette konkluderes, at stalden i ældre jernalder fortrinsvis var beregnet for gårdens største dyr. Husene indeholder hver især rester efter 6-10 større dyr. Hertil kommer fund af fire drægtige hunfår og et foster af en gris i stalden fra Nr. Tranders. Noget tyder således på, at får og svin fik plads i stalden, når de skulle læmme og fare. Det er ikke muligt at bedømme, hvor store besætningerne har været i ældre jernalder, da det ikke er sikkert, at de indebrændte dyr udgør gårdens samlede antal af dyr. Det er undertegnedes opfattelse, at de opstaldede heste og det opstaldede kvæg udgør hovedparten af gårdens samlede bestand af kvæg og heste. Fårene og svinene havde derimod ophold udendørs. Det opstaldede kvæg udgøres af både trækokser, avls- og malkekvæg, mens hestene sandsynligvis udgør husets rideheste. Med enkelte undtagelser er alle opstaldende dyr subadulte eller adulte. Føl, lam, kalve og fedesvin synes generelt ikke sat på stald. Med enkelte, primært aldersrelaterede, undtagelser synes dyrenes almene sundhedstilstand god. For langt størsteparten af jernalderens befolkning udgjorde dyrehold og agerbrug det primære ernæringsgrundlag. Dyreholdet var derfor uvurderligt. Dette kommer bl.a. til udtryk ved fund af indebrændte mennesker i husene fra Nr. Tranders og Grønvang. De omkom sandsynligvis i forsøget på at rede dyrene ud af stalden. Det er generelt ikke nødvendigt at opstalde dyr, da de sagtens kan overvintre udendørs. Derfor må der være andre grunde til, at dyrene kom på stald. I ovenstående diskussion er der argumenteret for, at årsagerne til at opstalde dyrene var mangeartede og både rent praktiske og af mere ideologisk karakter. Afsluttende bemærkninger Den afsluttede analyse af indebrændte dyr fra ældre jernalder har til dels bekræftet en række af de tolkninger, som tidligere er blevet fremsagt i forbindelse med jernalderens dyrehold. På visse punkter er tidligere analyser 12

14 dog blevet modificeret, og nye resultater er blevet fremlagt. Samtidig er tolkningen af enkelte fund, som tidligere blev tolket som værende vidnesbyrd på indebrændte dyr, blevet revideret, således at antallet af fund med sikre vidnesbyrd på indebrændte dyr er nede på fem. Det drejer sig om Nr. Tranders, Siggård, Grønvang, Brøndlund og Skalnæsgård Vest. Tidsmæssigt spænder fundene over en periode på ca. 200 år. Fra 1. århundrede f.kr. til 1. århundrede e.kr. Analysen har ved hjælp af en ensartet og målrettet metodik vist, at staldene i ældre jernalder primært benyttedes til opstaldning af kvæg og heste. Det være sig avls- og malkekvæg, trækokser samt rideheste. Endvidere er det sandsynligt, at disse dyr havde ophold i stalden året rundt. Hertil kommer fund af drægtige får og sandsynligvis svin, som blev opstaldet, før de skulle læmme og fare. De mellemstore dyr har dog sandsynligvis kun opholdt sig i stalden i en kortere periode af året. Det skal pointeres, at de her analyserede fund er indsamlet i et velafgrænset geografisk område, som på flere punkter udviser stor homogenitet. Det kan ikke udelukkes, at andre driftsformer og en afvigende brug af stalden kan have været benyttet i områder, som geografisk og kulturelt adskiller sig herfra. I forbindelse med projektets udførelse er det desuden blevet klarlagt, at en række brandtomter indeholder knogler, som må formodes at repræsentere kødforråd m.m. Sammen med store mængder af korn og frø er der således mulighed for i fremtiden at udføre detaljerede analyser af de forarbejdede og opbevarede madvarer som supplement til overordnede analyser af driftsformer, dyreholdets sammensætning og landskabets udvikling. Brandtomterne indeholder således et stort potentiale og udgør en unik kilde til en helhedsforståelse af landbrugets mange facetter, af hvilke kun en enkelt er blevet fremlagt i nærværende projekt. Afslutningvis skal gives en tak til Kulturarvsstyrelsen for økonomisk støtte til projektets udførelse via rådighedssummen Litteratur Barker, G. 1999: Cattle-keeping in ancient Europe: to live together or apart? I: C. Fabech, & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Benecke, N. 1994: Archäozoologische Studien zur Entwicklung der Haustierhaltung - in Mitteleuropa und Südskandinavien von den Anfängen bis zum ausgehenden Mittelalter. Schriften zur Ur- und Frühgeschichte 46. Berlin. Boessneck, J. 1969: Osteological differences between sheep (Ovis aries L.) and goat (Capra hircus L.). I: D.R. Brothwell & E. Higgs (red.): Science in Archaeology. London, s Edgren, B. & F. Herschend 1982: Arkeologisk ekonomi och ekonomisk arkeologi. Ett försök till beskrivning av det öländska jordbrukets förutsättningar under äldre järnålder. Fornvännen 77, s Ethelberg, P., N. Hardt, B. Poulsen & A.B. Sørensen 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev. Forster, E.S. & E.H. Heffner 1954: (oversættelse) Columella: Res Rustica Vol. II: On Agriculture. London. Gilchrist, R. & H. Mytum 1986: Experimental Archaeology and burnt animal bone from archaeological sites. Circaea 4:1, s

15 Greenfield, H.J. 2006: Sexing fragmentary ungulate acetabulae. I: D. Ruscillo (red.): Recent Advances in Ageing and Sexing Animal Bones. Proceedings of the 9th ICAZ Conference, Durham Oxford, s Grigson, C. 1982: Sex and age determination in some bones and teeth of domestic cattle: a review of the literature. I: B. Wilson, C. Grigson and S. Payne (red.): Ageing and Sexing Animal Bones from Archaeological Sites. BAR British Series 109, s Habermehl, K.-H. 1975: Die Altersbestimmung bei Haus- und Labortieren. Berlin/Hamburg. Hansen, J. 2006: Offertradition og religion i ældre jernalder i Sydskandinavien med særlig henblik på bebyggelsesofringer. KUML 2006, s Hatt, G. 1928: To bopladsfund fra ældre jernalder fra Mors og Himmerland. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie København, s Hatting, T. 1993: Oksefund fra Bukkerup og Turup. Fynske Minder 1993, s Hatting, T. 1995: Sex-related characters in the pelvic bone of domestic sheep (Ovis aries L.). Archaeofauna 4, s Hedeager, L. & K. Kristiansen 1988: Oldtiden o f. Kr e. Kr. I: C. Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder. Odense, s Hvass, S. 1985: Hodde. Et vestjysk landsbysamfund fra ældre jernalder. København. Hvass, S. 1988: Jernalderens bebyggelse. I: P. Mortensen & B.M. Rasmussen (red.): Fra Stamme til Stat 1. Jernalderens stammesamfund. Højbjerg, s Iregren, E. og R. Jonsson 1973: Hur ben krymper vid kremering. Fornvännen, s Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København. Kjær, H. 1930: En ny Hustomt paa Oldtidsbopladsen ved Ginderup. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1930, s Klingenberg, S. & S. Nielsen 1994: Amfora. SKALK 1994, hæfte 4, s Kveiborg, J. 2008: Fårehyrder, kvægbønder eller svineavlere. En revurdering af jernalderens dyrehold. KUML 2008, s Kveiborg, J. 2009a: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport I. Nørre Tranders. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 17, Kveiborg, J. 2009b: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport II. Siggård. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 18, Kveiborg, J. 2009c: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport III. Grønvang. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 19,

16 Kveiborg, J. 2009d: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport IV. Ginderup. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 20, Kveiborg, J. 2009e: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport V. Brøndlund. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 21, Lyman, R.L. 2008: Quantitative Paleozoology. Cambridge Manuals in Archaeology. Cambridge. Myrdal, J. 1984: Elisenhof och järnålderens boskapsskötsel i Nordvästeuropa. Fornvännen 79, s Nielsen, J.N. 2002: Flammernes bytte. SKALK 2002, hæfte 6, s Nielsen, J.N. 2007: The burnt remains of a house from the Pre-Roman Iron Age. I: M. Rasmussen (red.): Iron Age houses in flames. Testing house reconstructions at LEJRE. Studies in Technology and Culture vol. 3, Lejre, s Nielsen, L.C. 1982: Vestjyske gårde og landsbyer fra bronze- og jernalder. Nationalmuseets Arbejdsmark 1982, s Olsen, A.H. 2007: Gård i flammer. SKALK 2007, hæfte 5, s Prummel, W. & H.-J. Frisch 1986: A guide for the distinction of species, sexes and body side in bone of sheep and goat. Journal of Archaeological Science 13, s Rasmussen, M. 1999: Livestock without Bones. I: C. Fabech & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Reitz, E.J. & E.S. Wing 1999: Zooarchaeology. Cambridge Manuals in Archaeology. Cambridge. Richardson, C., C.N. Hebert, & S. Terlecki 1976: Estimation of the developmental age of the ovine fetus and lamb. The Veterinary Record. The Journal of the Britisch Veterinary Association. Vol. 99, s Roymans, N. 1999: Man, cattle and the supernatural in the Northwest European plain. I: C. Fabech & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Russell, N. 1998: Cattle as wealth in Neolithic Europe: where s the beef? I: D. Bailey (red.): The Archaeology of Value: Essays on Prestige and the Process of Valuation. B.A.R. International Series 730. Oxford, s Silver, I.A. 1969: The ageing of domestic animals. I: D.R. Brothwell & E. Higgs (red.): Science in Archaeology. London, s Zimmermann, W.H. 1999a: Favourable Conditions for Cattle Farming, one Reason for the Anglo Saxon Migration over the North Sea? About the Byre s Evolution in the Area South and East of the North Sea and England. I: H. Sarfatij, W.H. Verwers & P.J. Woltering (red.): In discussion with the past. Archaeological studies presented to W. A. van Es. Amersfoort, s Zimmerman, W. H. 1999b: Why was cattle-stalling introduced in prehistory? The significance of byre and stable and of outwintering. I: C. Fabech 15

17 & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Aabo, C. 2001: Oldtidsagre i Svansø Plantage og en jernalderlandsby ved Siggård. I: G. Gormsen et al. (red.): Skive kommunes historie. Fra oldtid til1880. Skive, s

18 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 17

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Foto: Christian Aabo (Aabo 2001: 69) Moesgård Museum Delrapport II. Siggård Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 2002 Gennemgang af

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 4 2005 Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Jesper Frederiksen

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Program til arbejdsmøde om

Program til arbejdsmøde om Program til arbejdsmøde om 14 C -Datering af det treskibede langhus - oprindelse og udvikling Sted: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Tidspunkt: Mandag d. 23. marts 2009,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Formanden, Ebbe Sørensen bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Formanden henviste til den udsendte dagsorden med punkterne:

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Biomedicinsk Laboratorium er den centrale dyreforsøgsfacilitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR En stærk SPORT Dansk hestevæddeløbs historie begynder i 1770. Her starter de første heste i et organiseret væddeløb på Københavns Fælled. Siden har sporten

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere