Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr"

Transkript

1 Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr 1 meter Efter Hatt 1928 & 1935, Kjær 1930, samt Olsen Moesgård Museum Delrapport VI. Diskussion af staldbrug i ældre jernalder Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr. 22, 2009

2 Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Delrapport VI. Diskussion af staldbrug i ældre jernalder Jacob Kveiborg, mag.art. Introduktion Med støtte fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum 2009 har Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling analyseret et større knoglemateriale fra brandtomter med bevarede rester af indebrændte dyr. Projektet blev foranlediget af det seneste fund af en velbevaret brandtomt med bevarede knogler ved Skals i Midtjylland, hvor spørgsmål vedrørende husdyrholdets sammensætning og staldbrug m.m. blev diskuteret. 1 Det analyserede materiale stammer fra en række lokaliteter omkring Limfjorden og skal samlet set dateres til århundrederne omkring Kristi fødsel. Dvs. sen førromersk og ældre romersk jernalder. Materialet udgør således en homogen fundgruppe afgrænset i både tid og rum (figur 1). Analysen omfatter knoglefund fra Nr. Tranders i Aalborg (Nielsen 2002, Nielsen 2007 samt Kveiborg 2008), Siggård ved Skive (Aabo 2001), Grønvang på Mors (Hatt 1928) samt Ginderup og Sdr. Ydby i Thy (Kjær 1930 og Olsen 2007). Den opfølgende bearbejdning af udgravningerne ved Skalnæsgård Vest er endnu ikke afsluttet, og fundet indgår ikke i projektet. 2 Denne delrapport indeholder en sammenfattende diskussion af dyrehold og staldbrug i ældre jernalder. De enkelte lokaliteter er beskrevet i selvstændige rapporter (Kveiborg 2009a-e). 1) VSM Skalnæsgård Vest, Skals sogn, Rinds herred, Viborg amt. UTM: / Zone: 32. Stednr ) Fundet af et får (Ovis aries) i en brandtomt på lokaliteten Flejsborg i Himmerland er tidligere blevet tolket som resterne af et indebrændt dyr (Klingenberg & Nielsen 1994). Denne tolkning synes ikke længere gangbar (B.H. Nielsen, Vesthimmerlands Museum; skriftlig meddelelse). Fundet indgår derfor ikke i projektet. 1

3 Ginderup 2 Sdr.Ydby 3 Solbjerg 4 Siggård 5 Skalnæsgård 6 Flejsborg 7 Nr.Tranders 4 5 Figur 1: Oversigt over kendte lokaliteter fra ældre jernalder med indebrændte husdyr. (Efter Kveiborg 2008: Figur 10). Baggrund Dyreholdets og især kvægets økonomiske, sociale og kulturelle rolle har været flittigt diskuteret gennem de senere år (bl.a. Barker 1999, Roymans 1999 og Russell 1998). Desuden har man tidligere forsøgt at rekonstruere dyreholdets størrelse og sammensætning ud fra gårdenes og staldenes størrelse. Dels som udgangspunkt for en diskussion af arealanvendelse o.l. (Edgren & Herschend 1982, Hvass 1985) og dels som grundlag for en analyse af landsbyens og samfundets hierarkiske opbygning i ældre jernalder (Hvass 1988 samt Nielsen 1982). Desuden har de sociale, økonomiske og agrartekniske konsekvenser af staldbrugets indførelse været diskuteret (Myrdal 1984, Ramusssen 1999 og Zimmermann 1999a-b). Fælles for de mange teorier er, at de primært tager udgangspunkt i andre arkæologiske data end faunalevn samt i etnografiske og historiske kilder. Kun i enkelte tilfælde indgår knoglefund som en del af grundlaget for en diskussion af dyreholdet. I disse tilfælde har det primært været bopladsfundne knogler i funktionen af husholdningsaffald, som har været benyttet. Normalt er sammensætningen af bopladsfundne knogler et resultat af en lang række processer, som ofte kan være vanskelige at udrede. Desuden er de bopladsfundne knogler ofte et resultat af successive aflejringer, hvor de enkelte hændelser ikke lader sig adskille. Hertil kommer, at affaldsgruber og udsmidslag kun sjældent kan knyttes til de enkelte huse i forbindelse med undersøgelser af større bebyggelseskomplekser. I modsætning hertil står fund af indebrændte dyr. Disse fund er resultatet af specifikke hændelser, og udgør dermed et unikt udgangspunkt for en diskussion af dyrehold og staldbrug. Det skyldes, at denne kategori af fund ikke har været udsat for den samme lange række af taphonomiske processer som de bopladsfundne knogler. En gennemgang af den tilgængelige litteratur vedrørende indebrændte 2

4 dyr viser, at der med enkelte undtagelser aldrig er foretaget detaljerede zooarkæologiske undersøgelser af de bevarede knogler med henblik på at besvare spørgsmål vedrørende staldbrug og husdyrhold m.m. (Hatt 1928, Kjær 1930, Kveiborg 2008, Nielsen 2002 og 2007, Olsen 2007 samt Aabo 2001). Det er nu mere end 80 år siden, at de første fund blev analyseret, og med tanke på fagets udvikling, både metodisk og teoretisk, må det formodes, at en fornyet gennemgang af materialet vil kunne bibringe væsentligt nyt. Materialet Det gennemgåede materiale stammer fra syv forskellige hustomter fordelt på fem lokaliteter (jf. figur 1). Mængden af knogler fra de forskellige udgravninger er meget varierende, hvilket sandsynligvis skyldes faktorer såsom antallet af indebrændte dyr, bevaringsforhold, ildens påvirkning samt indsamlingsprocedure og registreringsmetode. På baggrund af forskelle i ildens påvirkning af knoglerne kan det gennemgåede materiale groft set inddeles i tre kategorier: 1) forholdsvis velbevarede knogler og en begrænset mængde slagge, 2) få og dårligt bevarede knogler og store koncentrationer af slagge samt 3) homogent, hårdtbrændte og velbevarede knogler uden slaggeforekomster (figur 2). Figur 2: Eksempler på to typer af bevaringsforhold repræsenteret i brandtomterne. Til venstre ses de velbevarede brændte knogler af kvæg nr. 1 fra Nr. Tranders, mens de dårligt bevarede knogler samt store mængder slagge fra hest nr. 2 fra Brønlund fremgår af billedet nederst på siden. (Foto: forfatteren samt Anne-Louise Haack Olsen). 3

5 Figur 3: Mindre slaggeklump fra et af de analyserede fund. Slaggen formodes dannet af forkullede og sammenbrændte bløddele, hud og hår samt evt. materiale fra staldgulvet, såsom strøelse og gødning. Fra Nr. Tranders og til dels Grønvang synes knoglerne forholdsvis velbevarede (kategori 1), mens kun en meget lille del af knoglematerialet er bevaret ved Siggård og Brøndlund. Her forefindes i stedet en stor mængde slagge dvs. forkullede og sammenbrændte rester af kroppens bløddele såsom hud, fedt- og muskelvæv samt strøelse og gødning (figur 3). I sidstnævnte kategori (2) hører også fundet fra Skalnæsgård Vest. Den tredje kategori af fund udgøres af knogler fra beboelsesdelen i husene fra Ginderup og Brøndlund (samt Skalnæsgård Vest), hvor knoglerne er meget homogent brændte og gråhvide samt generelt velbevarede. Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor der er så store forskelle i bevaringstilstanden materialerne imellem. I materialet fra Nr. Tranders, som udgør det største og bedst bevarede fund af indebrændte dyr, og hvor der generelt er gode bevaringsforhold for knogler, er det dog tydeligt, at om end hovedparten af materialet, ud fra knoglernes farve og form, har været udsat for høje varmegrader, forefindes også en stor mængde knogler, som umiddelbart synes moderat brændte eller helt ubrændte (figur 4). Den meget uensartede forbrænding skyldes formodentlig et samspil mellem ildens varighed, de opnåede temperaturer, oxygentilførslen og mængden af nedstyrtede bygningsdele forskellige steder i stalden samt knoglernes placering i kroppen i forhold til dyrets leje m.m. Sidstnævnte faktor kommer klart til udtryk i en markant forskel i graden af ildpåvirkning og bevaringstilstanden på knogler, som har vendt op mod ilden, og knogler som har ligget beskyttet mod gulvet. Figur 4: Patologiske knogler fra hest og kvæg i brandtomt A371 ved Nr. Tranders. Bemærk at knoglerne kun er partielt brændte. Mellemhåndsknoglen til venstre er sandsynligvis fra en trækokse (kvæg nr. 7). 4

6 Jo mere ilt der tilføres, desto bedre brænder materialet, og jo hurtigere materialet indkapsles af nedstyrtede bygningsdele, desto før dæmpes ilden og tilførslen af oxygen. Slagge, i form af karboniserede (forkullede) bløddele, hud og hår, formodes opstået ved en reduceret forbrænding. Man kan også forestille sig, at store mængder frisk gødning og urin samt gennemvædet strøelse har reduceret forbrændingen af knogler i umiddelbar kontakt med gulvet, og dermed har medvirket til dannelsen af slagge. De knogler, som er fundet i beboelsesdelene i husene, udviser derimod ofte en meget homogen forbrænding. Forklaringen her på kan være, at kødet har været opbevaret på steder, hvor ilden hurtigt har opnået ekstremt høje temperaturer, og at ilttilførslen hermed har været høj, hvilket har optimeret forbrændingen. Det er værd at bemærke, at forekomsten af slagge synes tæt forbundet til fund tolket som rester af indebrændte dyr og mennesker. Således forekommer, så vidt vides, ikke slagge i fund tolket som kødforråd samt mellem knogleaffald fra bopladser generelt. Slagge synes således at være en indikator på en forbrænding af hele individer inklusiv kropsvæske, bløddele, hud og hår. Metode De forskellige fund er venligst stillet til rådighed af Museum Salling, Museet for Thy og Vester Hanherred, Nationalmuseet samt Nordjyllands Historiske Museum. Med undtagelse af enkelte udstillede fund samt præparater er materialet analyseret på Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling. Under analysen har de kvartærzoologiske samlinger ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet samt Archäologish-Zoologische Arbeitsgruppe (AZA), Schloss Gottorf været konsulteret i forbindelse med tvivlsspørgsmål m.m. Desuden er identifikationen af menneskeknogler blevet kontrolleret ved Antropologisk Laboratorium ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 3 Knoglerne er forsøgt bestemt med henblik på en arts- og elementbestemmelse, knoglernes ontogenetiske 4 og til dels absolutte alder og dyrets køn. Samtidig er eventuelle patologiske forandringer, snitmærker og hugspor blevet analyseret. I analyserne er tilstræbt en ensartet metodik, om end fundene er meget forskelligartede med hensyn til bevaringsforhold, indsamlingsprocedure og dokumentationsniveau. Således er samtlige fund forsøgt kvantificeret ved en kombination af de enkelte fragmenter og knoglers indbyrdes relation og en bedømmelse af det mindste antal repræsenterede individer (MNI: minimum numbers of individuals). MNI synes ideel som kvantificeringsmetode i forbindelse fundsituationer, som de her omtalte, da et af analysens delformål netop er at bedømme antallet af indebrændte dyr. For en diskussion af de forskellige kvantificeringsmetoder henvises til Lyman ) Tak til Nationalmuseet, museumsinspektør Anne-Louise Haack Olsen (Museet for Thy og Vester Hanherred), museumsinspektør Inge Kjær Kristensen (Museum Salling), ph.d.-studerende Niels Haue (Nordjyllands Historiske Museum/Aarhus Universitet), kurator Knud Rosenlund (Kvartærzoologisk sektion, Statens Naturhistoriske Museum, Københavs Universitet), Dr. Ulrich Schmölcke (AZA, Schloss Gottorf, Schleswig) samt ph.d.-studerende Lise Harvig og professor Niels Lynnerup (Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet) for hjælp i forbindelse med projektet. 4) Ontogenese: Individets udvikling fra æg til færdigudviklet individ. 5

7 samt Reitz and Wing 1999: 171ff). I forbindelse med artsbestemmelsen er Boessneck 1969 samt Prummel og Frisch 1986 benyttet som udgangspunkt for en differentiering af knogler fra får (Ovis aries) og ged (Capra hircus). En relativ aldersangivelse i form af; ufuldstændigt udviklet (juvenil), tilnærmelsesvis fuldt udviklet (subadult) samt fuldt udviklet (adult) er foretrukket, om end dyrenes absolutte alder også er forsøgt udredt. Dyrenes alder er bedømt ud fra knoglernes og tændernes udvikling på baggrund af oplysninger hos Habermehl 1975 og Silver Hertil kommer Richardson et al i forbindelse med en bedømmelse af lammefostre. Dyrenes køn er primært forsøgt udredt på baggrund af kønsspecifikke forskelle i bækkenets udformning (Boessneck 1969, Grigson 1982, Hatting 1995 samt Prummel & Frisch 1986). Metoden er først og fremmest brugbar hos kvæg og får/ged og har den fordel, at det er muligt at bedømme dyrets køn på baggrund af et fragmenteret materiale (Greenfield 2006). Hertil kommer i enkelte tilfælde en vurdering af mellemhånds- og mellemfodsknoglernes udformning og størrelse. På grund af ildens påvirkning af materialet er metoden dog begrænset til enkelte fund af meget velbevarede og ufuldstændigt brændte knogler. Generelt krymper og deformeres knoglerne ved ildpåvirkning. Samtidig er graden af krympning ikke konstant, hvorfor analyser af knoglernes størrelse, som udgangspunkt for en kønsbedømmelse, ikke er mulig (Gilchrist & Mytum 1986 og Iregren & Jonsson 1973). Hos hest og svin bedømmes dyrets køn som oftest på hjørnetændernes udformning, metoden har dog ikke kunnet benyttes i nærværende projekt grundet materialets fragmentariske tilstand. Resultater I forbindelse med analysen af materialet fra Ginderup stod det klart, at fundene fra Hus G og I ikke nødvendigvis repræsenterer indebrændte dyr. Dyrenes placering, knoglernes art og beskaffenhed samt mulige snitspor sandsynliggør, at der kan være tale om kødforråd samt muligvis konstruktionsofre. Fundet af et overskåret bindsel i hus I vidner dog om, at huset rummede opstaldede dyr. Samme bindsel kan desuden tolkes som vidnesbyrd på, at de opstaldede dyr nåede ud af huset i tide. Samtidig har hverken knogler eller knoglerapport fra hus I4 kunnet opstøves på Nationalmuseet eller det kvartærzoologiske arkiv, hvorfor huset ikke indgår i analysen som sådant. Det kan dog ikke udelukkes, at sidstnævnte fund rent faktisk repræsenterer indebrændte dyr (Kveiborg 2009d). Reelt set tager nedenstående analyse derfor alene udgangspunkt i fundene fra Nr. Tranders, Siggård, Grønvang samt Brøndlund, om end husene fra Ginderup vil blive nævnt, hvor det skønnes relevant. De tre førstnævnte dateres til yngre førromersk jernalder, mens husene fra de to sidstnævnte lokaliteter i Thy skal placeres i ældre romersk jernalder. De beskrevne resultater udgør en sammenfatning af de enkelte delprojekter. For en udførlig beskrivelse af de enkelte fund henvises til delrapport I-V (Kveiborg 2009a-e). Staldens udformning og organisation Generelt set repræsenterer brandtomterne tidstypiske treskibede langhuse med stald og beboelse placeret i hver sin ende. Husene er orienteret omtrent øst-vest, har indgangen centralt placeret på husets ene eller begge langsider, og de synes alle forsynet med jord- eller tørvebyggede vægge. Gulvet i beboelsen er forsynet med stampet ler eller kridt, mens stalden er uden 6

8 ekstraordinært påførte gulvlag. Husene fra Nr. Tanders, Siggård og Brøndlund er forsynet med neddybede staldgruber, mens huset fra Grønvang (og Hus I ved Ginderup) synes uden nedsænket stalddel. På nær huset fra Nr. Tranders, som måler 18 x 5 meter, er husene omtrent lige store (ca. 14 x 5 meter). Staldene kan udgøre op mod halvdelen af husenes samlede længde, men synes som oftest kun at udgøre 2/5, mens bebeboelse og evt. indgangsrum udgør de resterende 3/5. I husene fra Nr. Tranders, Grønvang samt Brøndlund er stalden placeret mod øst, mens huset fra Siggård har stalden placeret i husets vestlige del. Sidstnævnte placering gælder også for hus I fra Ginderupbopladsen, hvor opstaldning af dyr er sikkert dokumenteret i form af bindsel og tøjrpæle. Båseskillerum er muligvis repræsenterede i huset fra Siggård samt hus I fra Ginderup, dog er udformningen samt antallet af båse ikke helt klarlagt. Derimod synes det sikkert, at ingen af husene fra Nr. Tranders, Grønvang og Brøndlund var forsynet med båseskillerum. Opstaldning af dyr synes således ikke betinget af tilstedeværelsen af båseskillerum. Fund af bindsler og/eller tøjrpæle i huset fra Brøndlund, Siggård og hus I fra Ginderup vidner dog om, at dyrene har været fikseret, så de ikke har kunnet bevæge sig frit i stalden. Dette passer fint i tråd med de observationer, som blev gjort vedrørende dyrenes placering i staldene ved hhv. Nr. Tranders og Brøndlund. Om end intet kan udredes af dyrenes individuelle orientering, synes dyrene umiddelbart opstaldet artvis. Fra Nr. Tranders synes endvidere spor efter et mindre indelukke i staldens nordvestligste del umiddelbart op mod indgangsrummet. Dyrenes art og antal Som beskrevet i afsnittet vedr. staldens udformning og organisation er der forholdsvis store overensstemmelser husene imellem. Dette gælder også for antallet af dyr samt dyrenes art. Kun Nr. Tranders adskiller sig markant fra de øvrige fund. 5 Stalden i huset fra Nr. Tranders indeholdt mindst 15 dyr. Syv stykker kvæg, tre heste, fire får samt en enkelt gris, mens staldene fra Siggård, Grønvang og Brøndlund indeholdt rester af hhv. seks, syv og seks indebrændte dyr. Stalden fra Siggård husede udelukkende kvæg, mens knoglerne fra staldene ved Grønvang og Brøndlund repræsenterer hhv. fem og to-tre stykker kvæg og to og tre-fire heste. Med undtagelse af fundet fra Nr. Tranders synes materialet således forholdsvis homogent. Huset fra Nr. Tranders indeholdt rester efter mere end dobbelt så mange dyr som de øvrige huse, og var desuden væsentligt større end de øvrige, hvilket ikke kan udelukkes at have influeret på antallet af dyr. Samtidig kan årstiden for branden have været medvirkende til det forholdsvis høje antal dyr og antallet af arter. Tilstedeværelsen af ca. fire måneder gamle lammefostre indikerer, at branden ved Nr. Tranders foregik i den sene vinter eller det tidlige forår (februar/marts). Det har desværre ikke været muligt at fastsætte en præcis årstid for de øvrige fund. Branden ved Brøndlund er vurderet til at have fundet sted i årets sidste halvdel, mens branden ved Siggård foregik forår/sommer. Årstiden for branden ved Grønvang har ikke kunnet udredes med sikkerhed. 5) Fundet fra Skalnæsgård Vest indeholder knogler fra en række får og adskiller sig derfor, ligesom fundet fra Nr. Tranders, fra det øvrige materiale. Fundet er endnu ikke analyseret og indegår som beskrevet ikke i analysen. 7

9 Dyrenes alder og køn Analysen af dyrenes alder og køn udgør en vigtig brik i forsøget på at forstå dyrenes funktion. Overordnet set er der primært tale om subadulte og adulte køer, trækokser, heste og får. Kun i enkelte tilfælde synes juvenile dyr yngre end 1-2 år identificeret i materialet. Kalve, føl, lam m.m. synes således kun sjældent til stede. Flere af dyrene har opnået en anseelig alder. Det gælder især køer og heste. Dette indikeres af fund af patologiske fodrodsknogler fra heste i materialet fra Nr. Tranders og Brøndlund (figur 4). Som beskrevet i analyseafsnittet har det ikke været muligt at vurdere hestenes køn. Derimod har analyser af kvægknoglerne vist, at der forefindes både tyre/stude og køer i materialet. Både i materialet fra Grønvang og Nr. Tranders har trækokser kunnet påvises på baggrund af patologiske forandringer på mellemhånds- og tåknogler (figur 4+5), ligesom analyser af skambenets udformning peger på tilstedeværelsen af både køer og tyre/stude. Hvad angår de opstaldede får fra Nr. Tranders er der tale om hunfår. Dette bekræftes både af tilstedeværelsen af lammefostre og af bækkenknoglernes udformning. At soen også har været at finde i stalden i forbindelse med at den skulle fare, virker sandsynligt på baggrund af fundet af et lille foster af en gris. Figur 5: Patologiske tåknogler fra trækokser fundet i materialet fra Nr. Tranders (venstre) samt Grønvang (højre). Bemærk den veludviklede proximale lipping som er en af flere stressrelaterede forandringer, som ofte ses hos trækdyr. Proximal lipping Dyreholdets sammensætning Sammensætningen af det opstaldede dyrehold afhænger af en lang række faktorer såsom årstid, tidspunkt på døgnet, aktuelle gøremål, dyreholdet generelt samt beboernes status. Man kan således forstille sig, at sammensætningen ville være markant anderledes, hvis branden brød ud, mens kvæget blev ført på græs, eller mens en eller flere af beboerne var af sted på deres heste. Også årstiden for branden synes af afgørende betydning, således er det som nævnt muligt, at fårene og grisen fra Nr. Tranders kun er til stede i stalden, fordi de skulle læmme og fare. Sidst, men ikke mindst, er der den oplagte mulighed, at husets beboere fik reddet enkelte dyr ud af stalden, eller at dyrene selv fandt ud, inden det var for sent. Om end de indebrændte dyr udgør et unikt øjebliksbillede, er der derfor stadig en række ubekendte parametre, som skal medregnes, før en endelig tolkning af materialet kan finde sted. 8

10 Antallet af dyr i de nedbrændte huse varierer fra seks til 15 dyr, og samtidig varierer antallet af arter fra en enkelt til fire. Materialet indikerer dog, at det primært var avlskøer, trækokser og rideheste, som stod på stald. Fund af knogler fra trækokser i mindst to af de analyserede materialer kan tolkes som et udtryk for, at hver enkelt gård havde deres egne trækdyr. Om end det ikke kan afvises, formodes tyre ikke at være repræsenteret i materialet. Det virker ikke sandsynligt, at tyre har haft plads i stalden side om side med avls- og malkekvæg. Endvidere er det usandsynligt, at hver enkelt gård har haft sin egen avlstyr. Hertil kommer sårbare dyr såsom drægtige får og søer, som fik beskyttelse og omsorg i forbindelse med at de skulle nedkomme. At det kan have forholdt sig således, fremgår af et samtidigt dokument. Ifølge den romerske forfatter Columella (1. årh. e.kr.) var det tilrådeligt at lade fårene læmme i stalden for at beskytte det nye afkom (Forster & Heffner 1954: 249ff). Trods store kulturelle og samfundsmæssige forskelle mellem en førromersk gård i Himmerland og en romersk Villa Rustica er det ikke umuligt, at tilsvarende fremgangsmåde blev benyttet i Nr. Tranders. Man kan således forestille sig, at fåreflokken i det tidlige forår bestod af opstaldede drægtige hunfår, en vædder samt en flok gimmerlam, som har været udset til at skulle indgå i avlen som erstatning for de ældste dyr i flokken. Det lille foster af svin tyder på, at man har benyttet samme opstaldningspolitik for svin og får. Med tanke på svinets marginale betydning i det nordlige Jylland i ældre jernalder har man måske haft en enkelt so samt et til to kuld smågrise under opfedning (Kveiborg 2008). Den fremsatte tolkning modsiger på visse punkter tidligere opfattelser af sammensætningen af arter i staldene (Kveiborg 2008: 83ff). Dette skyldes først og fremmest, at analysen har sået tvivl om, hvorvidt fund af får og svin fra Flejsborg og Ginderup skal tolkes som indebrændte dyr, konstruktionsofre eller kødforråd, samt hvorvidt artsbestemmelsen af fåret fra Brøndlund er korrekt. Det er således kun i fundet fra Nr. Tranders, at man har sikre beviser for, at får og svin kom på stald (jf. note 5). Alt i alt synes stalden således, i overenesstemmelse med den almene opfattelse, primært beregnet for avlsdyr, malkekvæg, trækokser og rideheste (Ethelberg et al. 2003: 77 samt Hedeager & Kristiansen 1988:159 samt Jensen 2003:34). Efter behov blev stalden dog også benyttet til opstaldning af udsatte dyr eksempelvis drægtige får og søer. Måske stod også syge og svage dyr opstaldet om nødvendigt. Det her tegnede billede er selvfølgelig meget generaliserende, og det er klart, at man, afhængig af dyreholdets sammensætning og landskabstype m.m., kan have haft flere forskellige driftsformer. Således er udegangsdrift en velkendt og udbredt driftsform (Zimmermann 1999a-b). Staldens funktion kulturelt, socialt og økonomisk Som nævnt indledningsvis har der tidligere været fremsat forskellige teorier om staldens og kvægets betydning i jernalderen. De forskellige teorier tager udgangspunkt i det forhold, at dyreholdets sammensætning og staldbrug har været tilskyndet af enten ideologiske, kulturelle eller økonomiske årsager (Barker 1999, Roymans 1999 og Zimmermann 1999a-b). Det er dog undertegnedes opfattelse, at ingen af de ovennævnte årsager kan forklare sammensætningen af dyreholdet alene. I det følgende vil det blive forsøgt at argumentere for, at staldens organisation eller antallet af kvæg primært har været styret af funktionalitet, hvad enten dette har været økonomisk, socialt 9

11 eller kulturelt forankret. Med funktionelt menes, at det har haft en positiv effekt for det enkelte individ, landsbyen eller samfundet som sådant. Der er mange indikationer på, at indførelsen og opretholdelsen af staldbruget var et ønske om at effektivisere landsbruget med hensyn til gødningsindsamling og hermed den agrare produktion (Zimmermann 1999ab). Ikke mindst nedsænkede staldgruber må anses for at være velegnede til opsamling af gødning. I forbindelse med udgravningen af huset ved Brøndlund kunne det konstateres, at der mellem brandlaget, hvori knoglerne fra de indebrændte dyr lå indlejret, og staldgulvet fandtes et tykt lag af kulturjord, som sandsynligvis repræsenterer formuldet gødning samt udsmid fra beboelsen (Olsen 2007: 9). Der er dog også andre fordele ved at sætte dyrene på stald. Det er et kendt fænomen, at kvægtyveri har og har haft stor betydning i områder og perioder med fokusering på kvæghold. Det gælder både i tidlig historisk tid og i nutidige kvægbaserede samfund i eksempelvis Afrika (Roymans 1999: 297f og Russell 1998: 45). Stalden har således også været et vigtigt værn mod tyveri af de mest værdifulde dyr. Sidst men ikke mindst vidner de drægtige får (og svin) i stalden fra Nr. Tranders om en effektivisering af avlen, man har således ønsket at flest mulige lam og pattegrise overlevede de første kritiske døgn. Stalden kan desuden have været en praktisk foranstaltning, hvor man har haft malkekvæg, trækokser og rideheste lige ved hånden. Hertil kommer, at opstaldede dyr omsætter færre kalorier end dyr i det fri, samtidig med at man har beskyttet de vigtige græsningsarealer mod overgræsning (Zimmermann 1999b). Ovenstående argumentation bygger overordnet set på den opfattelse, at man også i jernalderen havde en praktisk tilgang til tilværelsen, hvor man efterstræbte en øget omsætning og en minimering af omkostningerne. Nogle af argumenterne kan dog også benyttes til at forklare indførelsen af staldbrug og dyreholdets sammensætning med udgangspunkt i mere komplekse sociale relationer og kulturelt forankrede traditioner. Blandt andet kan opstaldning af dyr ses som en symbolsk markering af ejerskab og tilhørsforhold (Rasmussen 1999:281ff). En tolkning som muligvis også genfindes rent fysisk i den udbredte brug af parcellering og indhegning i ældre jernalder. Nico Roymans har plæderet for, at kvæg spillede en langt større rolle i ældre jernalder end tidligere antaget, både i social, kulturel og religiøs henseende, som værdimåler og som medgift i forbindelse med indgåelse af ægteskaber og alliancedannelser m.m., en anvendelse som er velkendt fra moderne samfund baseret på kvægavl (Roymans 1999 og Russell 1998). Kvægets særstatus i det nordvesteuropæiske lavlandsområde kommer blandt andet til udtryk i det treskibede langhus udbredelse og kvægets store andel af dyreholdet. Desuden anser han kvægets mindskede størrelse som indikation på, at antallet af dyr var vigtigere end dyrenes størrelse og dermed produktionen af kød. Hertil kan man føje kvægets (og hestens) rolle i de mange vådbunds- og konstruktionsofre i ældre jernalder. Desuden er det muligt, med udgangspunkt i det analyserede materiale, at kvægets og hestenes overrepræsentation i staldene i forhold til får, som traditionelt er det dominerende husdyr i det nordlige Jylland, netop afspejler deres kulturelle særstilling i jernalders samfund (Kveiborg 2008: Figur 7). Det er således sandsynligt, at ejerskab over og antallet af kvæg har medvirket til den enkelte bondes sociale status. Som nævnt indledningsvis har forskelle i gårdenes og staldenes størrelse være betragtet som indikator for rigdom og social status. De fire jævnstore huse fra Siggård, Grønvang og Brøndlund indeholder hver seks-syv store dyr. Huset fra Nr. Tranders adskiller sig herfra ved at være væsentligt større og ved at huse op mod 10 10

12 store dyr. Spørgsmålet er, hvorvidt sådanne forskelle kan og skal tolkes som vidnesbyrd på forskelle i rigdom og social status, eller hvorvidt der skal søges andre forklaringer. Før en sådant forklaringsmodel kan benyttes på det nærværende materiale, er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt de enkelte huse skiller sig ud fra det øvrige materiale på et lokalt plan, sådant som det eksempelvis er tilfældet med stormandsgården i landsbyen ved Hodde (Hvass 1985). Huset fra Nr. Tranders er, med sine 18 meter, 4 meter længere end husene fra Siggård, Grønvang og Brøndlund. I sammenligning med de øvrige samtidige huse ved Nr. Tranders er der derimod ikke noget, som peger på, at huset ud fra størrelse m.m. adskiller sig fra de øvrige. Heller ikke huset fra Siggård adskiller sig nævneværdigt fra de øvrige huse på samme lokalitet, hvor husenes længde varierer fra 12 til 17 meter (Aabo 2001: 67). På baggrund af forholdene ved Siggård og Nr. Tranders er det således sandsynligt, at den påviste variation i husene længde nærmere skyldes lokale konstruktionsmæssige forskelle end forskelle i social status. Det synes ej heller muligt at benytte eventuelle forskelle i antallet af indebrændte dyr som udgangspunkt for en vurdering af de enkelte gårdes sociale position. Dels mangler lokale sammenligningsgrundlag, og dels afhænger antallet af opstaldede dyr af en lang række ukontrollable faktorer. Det gælder som beskrevet brandtidspunktet, både hvad angår årstid og tidspunkt på døgnet, dyreholdets generelle sammensætning i området, hvorvidt et eller flere dyr nåede ud af stalden i tide, samt hvor stor en del af det samlede dyrehold, der reelt set var opstaldet. Det er klart, at de mere funktionelt betingede årsager til indførelse og opretholdelse af staldbrug, såsom effektivisering af gødskningsindsamling, beskyttelse mod tyveri osv. er mere konkrete end ideologiske socialt og kulturelt betingede årsager. Ikke desto mindre synes det med udgangspunkt i ovenstående diskussion muligt, at stalden har haft betydning både på det funktionelle, sociale og ideologiske plan. På det økonomiske plan har ønsket om øget effektivisering og minimering af omkostninger været afgørende for opstaldning af dyr og dyreholdets sammensætning som sådant. En oversigt over dyreholdets sammensætning i Europa i ældre jernalder viser tydeligt, at dyreholdets sammensætning er tilpasset det omgivende miljø. Man har eksempelvis geder og svin i stedet for kvæg i nogle af de bjergrige områder af Europa, mens man har haft kvæg i det nordvesteuropæiske lavlandsområde (Benecke ff). Også på det mere regionale plan ses forskelle i dyreholdets sammensætning, som kan skyldes en tilpasning til forskellige landskabstyper. I Jylland udgør svin en ubetydelig del af dyreholdet i ældre jernalder, mens det ofte udgør % af det samlede antal bopladsfundne knogler på øerne (Kveiborg 2008: Figur 3). Det kan dog ikke udelukkes, at de påviste forskelle mellem Jylland og øerne også kan have andre og mere kulturelt betingede årsager. Således kan de påviste forskelle ikke alene forklares ved forskelle i landskabstyper, da det østlige Jylland minder mere om det fynske end om det vestjyske. Det er tydeligt, at frugtbarhedskult og andre religiøse forestillinger har udgjort en stor del af jernalderbondens liv, og at denne primært tager udgangspunkt i profane genstande knyttet til det daglige liv (Hansen 2006). Flere af periodens offerfund indeholder således store mængder af knogler fra kvæg (Hatting 1993). Det er derfor sandsynligt, at kvæget spillede en vigtig rolle i forbindelse med offerritualer o.l., og således har haft en kommunikativ værdi både mennesker imellem og mellem mennesker og guder. Analysen indikerer desuden, at kvæget og sandsynligvis også hesten har haft en vigtig funktion som indikator på social status. Dette fremgår ikke direkte 11

13 af materialet, men sandsynliggøres af både skriftlige og etnografiske kilder samt i form af en overrepræsentation af knogler fra disse dyr i det analyserede materiale. Det er således muligt både at argumentere for rent praktisk økonomiske og mere ideologiske sociale og kulturelle årsager til opstaldning af dyr og dyreholdets sammensætning. Fælles for dem er, at de har haft en gavnlig effekt både med hensyn til ejerens sociale og kulturelle status og i forbindelse med en effektivisering af landbruget. Sammenfatning Fra fire af de i alt syv analyserede brandtomter med brændte dyreknogler (figur 1) synes materialets sammensætning, beskaffenhed samt knoglernes placering at indikere, at der er tale om rester af indebrændte dyr. Det drejer sig om fundene fra Nr. Tranders, Grønvang, Siggård og Brøndlund. Derimod har det vist sig, at hverken fundene fra Ginderup eller Flejsborg bør medregnes i kategorien af fund med indebrændte husdyr. Udeladelsen af fundene fra Ginderup og Flejsborg har konsekvenser dels for antallet af fund og dels for det overordnede indtryk af materialet. Det er således kun fra Nr. Tranders, at vi har sikre vidnesbyrd på, at får (Ovis aries) og svin (Sus scrofa domestica) havde plads i staldene (jf. dog note 5). Hovedparten af materialet udgøres således af knogler fra kvæg (Bos taurus) og hest (Equus caballus), og det kan med rette konkluderes, at stalden i ældre jernalder fortrinsvis var beregnet for gårdens største dyr. Husene indeholder hver især rester efter 6-10 større dyr. Hertil kommer fund af fire drægtige hunfår og et foster af en gris i stalden fra Nr. Tranders. Noget tyder således på, at får og svin fik plads i stalden, når de skulle læmme og fare. Det er ikke muligt at bedømme, hvor store besætningerne har været i ældre jernalder, da det ikke er sikkert, at de indebrændte dyr udgør gårdens samlede antal af dyr. Det er undertegnedes opfattelse, at de opstaldede heste og det opstaldede kvæg udgør hovedparten af gårdens samlede bestand af kvæg og heste. Fårene og svinene havde derimod ophold udendørs. Det opstaldede kvæg udgøres af både trækokser, avls- og malkekvæg, mens hestene sandsynligvis udgør husets rideheste. Med enkelte undtagelser er alle opstaldende dyr subadulte eller adulte. Føl, lam, kalve og fedesvin synes generelt ikke sat på stald. Med enkelte, primært aldersrelaterede, undtagelser synes dyrenes almene sundhedstilstand god. For langt størsteparten af jernalderens befolkning udgjorde dyrehold og agerbrug det primære ernæringsgrundlag. Dyreholdet var derfor uvurderligt. Dette kommer bl.a. til udtryk ved fund af indebrændte mennesker i husene fra Nr. Tranders og Grønvang. De omkom sandsynligvis i forsøget på at rede dyrene ud af stalden. Det er generelt ikke nødvendigt at opstalde dyr, da de sagtens kan overvintre udendørs. Derfor må der være andre grunde til, at dyrene kom på stald. I ovenstående diskussion er der argumenteret for, at årsagerne til at opstalde dyrene var mangeartede og både rent praktiske og af mere ideologisk karakter. Afsluttende bemærkninger Den afsluttede analyse af indebrændte dyr fra ældre jernalder har til dels bekræftet en række af de tolkninger, som tidligere er blevet fremsagt i forbindelse med jernalderens dyrehold. På visse punkter er tidligere analyser 12

14 dog blevet modificeret, og nye resultater er blevet fremlagt. Samtidig er tolkningen af enkelte fund, som tidligere blev tolket som værende vidnesbyrd på indebrændte dyr, blevet revideret, således at antallet af fund med sikre vidnesbyrd på indebrændte dyr er nede på fem. Det drejer sig om Nr. Tranders, Siggård, Grønvang, Brøndlund og Skalnæsgård Vest. Tidsmæssigt spænder fundene over en periode på ca. 200 år. Fra 1. århundrede f.kr. til 1. århundrede e.kr. Analysen har ved hjælp af en ensartet og målrettet metodik vist, at staldene i ældre jernalder primært benyttedes til opstaldning af kvæg og heste. Det være sig avls- og malkekvæg, trækokser samt rideheste. Endvidere er det sandsynligt, at disse dyr havde ophold i stalden året rundt. Hertil kommer fund af drægtige får og sandsynligvis svin, som blev opstaldet, før de skulle læmme og fare. De mellemstore dyr har dog sandsynligvis kun opholdt sig i stalden i en kortere periode af året. Det skal pointeres, at de her analyserede fund er indsamlet i et velafgrænset geografisk område, som på flere punkter udviser stor homogenitet. Det kan ikke udelukkes, at andre driftsformer og en afvigende brug af stalden kan have været benyttet i områder, som geografisk og kulturelt adskiller sig herfra. I forbindelse med projektets udførelse er det desuden blevet klarlagt, at en række brandtomter indeholder knogler, som må formodes at repræsentere kødforråd m.m. Sammen med store mængder af korn og frø er der således mulighed for i fremtiden at udføre detaljerede analyser af de forarbejdede og opbevarede madvarer som supplement til overordnede analyser af driftsformer, dyreholdets sammensætning og landskabets udvikling. Brandtomterne indeholder således et stort potentiale og udgør en unik kilde til en helhedsforståelse af landbrugets mange facetter, af hvilke kun en enkelt er blevet fremlagt i nærværende projekt. Afslutningvis skal gives en tak til Kulturarvsstyrelsen for økonomisk støtte til projektets udførelse via rådighedssummen Litteratur Barker, G. 1999: Cattle-keeping in ancient Europe: to live together or apart? I: C. Fabech, & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Benecke, N. 1994: Archäozoologische Studien zur Entwicklung der Haustierhaltung - in Mitteleuropa und Südskandinavien von den Anfängen bis zum ausgehenden Mittelalter. Schriften zur Ur- und Frühgeschichte 46. Berlin. Boessneck, J. 1969: Osteological differences between sheep (Ovis aries L.) and goat (Capra hircus L.). I: D.R. Brothwell & E. Higgs (red.): Science in Archaeology. London, s Edgren, B. & F. Herschend 1982: Arkeologisk ekonomi och ekonomisk arkeologi. Ett försök till beskrivning av det öländska jordbrukets förutsättningar under äldre järnålder. Fornvännen 77, s Ethelberg, P., N. Hardt, B. Poulsen & A.B. Sørensen 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev. Forster, E.S. & E.H. Heffner 1954: (oversættelse) Columella: Res Rustica Vol. II: On Agriculture. London. Gilchrist, R. & H. Mytum 1986: Experimental Archaeology and burnt animal bone from archaeological sites. Circaea 4:1, s

15 Greenfield, H.J. 2006: Sexing fragmentary ungulate acetabulae. I: D. Ruscillo (red.): Recent Advances in Ageing and Sexing Animal Bones. Proceedings of the 9th ICAZ Conference, Durham Oxford, s Grigson, C. 1982: Sex and age determination in some bones and teeth of domestic cattle: a review of the literature. I: B. Wilson, C. Grigson and S. Payne (red.): Ageing and Sexing Animal Bones from Archaeological Sites. BAR British Series 109, s Habermehl, K.-H. 1975: Die Altersbestimmung bei Haus- und Labortieren. Berlin/Hamburg. Hansen, J. 2006: Offertradition og religion i ældre jernalder i Sydskandinavien med særlig henblik på bebyggelsesofringer. KUML 2006, s Hatt, G. 1928: To bopladsfund fra ældre jernalder fra Mors og Himmerland. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie København, s Hatting, T. 1993: Oksefund fra Bukkerup og Turup. Fynske Minder 1993, s Hatting, T. 1995: Sex-related characters in the pelvic bone of domestic sheep (Ovis aries L.). Archaeofauna 4, s Hedeager, L. & K. Kristiansen 1988: Oldtiden o f. Kr e. Kr. I: C. Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder. Odense, s Hvass, S. 1985: Hodde. Et vestjysk landsbysamfund fra ældre jernalder. København. Hvass, S. 1988: Jernalderens bebyggelse. I: P. Mortensen & B.M. Rasmussen (red.): Fra Stamme til Stat 1. Jernalderens stammesamfund. Højbjerg, s Iregren, E. og R. Jonsson 1973: Hur ben krymper vid kremering. Fornvännen, s Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København. Kjær, H. 1930: En ny Hustomt paa Oldtidsbopladsen ved Ginderup. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1930, s Klingenberg, S. & S. Nielsen 1994: Amfora. SKALK 1994, hæfte 4, s Kveiborg, J. 2008: Fårehyrder, kvægbønder eller svineavlere. En revurdering af jernalderens dyrehold. KUML 2008, s Kveiborg, J. 2009a: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport I. Nørre Tranders. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 17, Kveiborg, J. 2009b: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport II. Siggård. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 18, Kveiborg, J. 2009c: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport III. Grønvang. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 19,

16 Kveiborg, J. 2009d: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport IV. Ginderup. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 20, Kveiborg, J. 2009e: Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr. Delrapport V. Brøndlund. Konserverings- og Naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. Rapport nr. 21, Lyman, R.L. 2008: Quantitative Paleozoology. Cambridge Manuals in Archaeology. Cambridge. Myrdal, J. 1984: Elisenhof och järnålderens boskapsskötsel i Nordvästeuropa. Fornvännen 79, s Nielsen, J.N. 2002: Flammernes bytte. SKALK 2002, hæfte 6, s Nielsen, J.N. 2007: The burnt remains of a house from the Pre-Roman Iron Age. I: M. Rasmussen (red.): Iron Age houses in flames. Testing house reconstructions at LEJRE. Studies in Technology and Culture vol. 3, Lejre, s Nielsen, L.C. 1982: Vestjyske gårde og landsbyer fra bronze- og jernalder. Nationalmuseets Arbejdsmark 1982, s Olsen, A.H. 2007: Gård i flammer. SKALK 2007, hæfte 5, s Prummel, W. & H.-J. Frisch 1986: A guide for the distinction of species, sexes and body side in bone of sheep and goat. Journal of Archaeological Science 13, s Rasmussen, M. 1999: Livestock without Bones. I: C. Fabech & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Reitz, E.J. & E.S. Wing 1999: Zooarchaeology. Cambridge Manuals in Archaeology. Cambridge. Richardson, C., C.N. Hebert, & S. Terlecki 1976: Estimation of the developmental age of the ovine fetus and lamb. The Veterinary Record. The Journal of the Britisch Veterinary Association. Vol. 99, s Roymans, N. 1999: Man, cattle and the supernatural in the Northwest European plain. I: C. Fabech & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Russell, N. 1998: Cattle as wealth in Neolithic Europe: where s the beef? I: D. Bailey (red.): The Archaeology of Value: Essays on Prestige and the Process of Valuation. B.A.R. International Series 730. Oxford, s Silver, I.A. 1969: The ageing of domestic animals. I: D.R. Brothwell & E. Higgs (red.): Science in Archaeology. London, s Zimmermann, W.H. 1999a: Favourable Conditions for Cattle Farming, one Reason for the Anglo Saxon Migration over the North Sea? About the Byre s Evolution in the Area South and East of the North Sea and England. I: H. Sarfatij, W.H. Verwers & P.J. Woltering (red.): In discussion with the past. Archaeological studies presented to W. A. van Es. Amersfoort, s Zimmerman, W. H. 1999b: Why was cattle-stalling introduced in prehistory? The significance of byre and stable and of outwintering. I: C. Fabech 15

17 & J. Ringtved (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark May Århus, s Aabo, C. 2001: Oldtidsagre i Svansø Plantage og en jernalderlandsby ved Siggård. I: G. Gormsen et al. (red.): Skive kommunes historie. Fra oldtid til1880. Skive, s

18 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 17

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte knogler fra KHM 1556, Brødregade 6/Rådhusstræde 4

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Foto: Christian Aabo (Aabo 2001: 69) Moesgård Museum Delrapport II. Siggård Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Foto: Anne-Louise Haack Olsen Moesgård Museum Delrapport V. Brøndlund Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Moesgård Museum ÅHM 4473, hus A371 (foto: Jan Sloth Carlsen) Delrapport I. Nørre Tranders Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Omtegnet efter Hatt 1928: tavle 1 Moesgård Museum Delrapport III. Grønvang Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Knogler fra mellemneolitisk tid ved OBM 4087 Skaghorn

Knogler fra mellemneolitisk tid ved OBM 4087 Skaghorn Knogler fra mellemneolitisk tid ved OBM 4087 Skaghorn Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) En zooarkæologisk analyse af knogler fra den mellemste del af tragtbægerkulturen Jacob Kveiborg

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Kommentarer til Settlement and Landscape

Kommentarer til Settlement and Landscape Kommentarer til Settlement and Landscape - ikke en anmeldelse, men måske alligevel Af Palle Siemen, Museumsinspektør på Esbjerg Museum På bordet ved siden af PC en ligger et digert værk på ca. 500 sider

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Hus I ved Ginderup (efter Kjær 1930: Figur 3) Moesgård Museum Delrapport IV. Ginderup Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

FHM 4201, Skt. Clemensborg

FHM 4201, Skt. Clemensborg FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 2002 Gennemgang af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25.

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. Publikationer Palle Siemen 2012 m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. De arkæologiske undersøgelser ved Krogsgård, By, marsk

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald En tidlig jernalderlandsby ved Spjald Poul Krogh Jørgensen I forsommeren 2010 indgik en byggesag for en ny børnehave syd for Spajld by. 1 Spjald er beliggende i et område, der er kendt for udgravningen

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Glattrup VI Ydunsvej, Skive

Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Glattrup VI Ydunsvej, Skive Rapport ved Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Skive Museum, Arkæologisk afdeling Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Ydunsvej, Skive Indledning I forbindelse

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,

Læs mere

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Gatten Møllevej. En boplads fra sen bondestenalder samt en bygning fra vikingetid/tidlig middelalder. Benita Clemmensen

Gatten Møllevej. En boplads fra sen bondestenalder samt en bygning fra vikingetid/tidlig middelalder. Benita Clemmensen Gatten Møllevej En boplads fra sen bondestenalder samt en bygning fra vikingetid/tidlig middelalder Benita Clemmensen Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Bygherre: Himmerlands Golf og Country Club,

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Vævning i senneolitikum

Vævning i senneolitikum Tekstilarkæologi Vævning i senneolitikum Af Michael Borre Lundø og Jesper Hansen, Odense Bys Museer 22 Fynboer og Arkæologi Det er relativt sjældent, at man støder på fund, der kan fortælle noget om stenalderfolkets

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Baunehøj gravhøj fra bondestenalder og bronzealder samt bopladser fra ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Bygherre: Nordjyllands Amt Bygherrerapport

Læs mere

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 4 2005 Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Jesper Frederiksen

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid

Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid 1 Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid Mette Klingenberg og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 45 Bygherre: Lars Rosgaard ISBN 978-87-87272-92-6

Læs mere

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder.

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Bygherrerapport af David Brink Indledning Planer om byggeri på en grund i Trekroner Forskerpark ved RUC betød, at Roskilde Museum foretog en arkæologisk

Læs mere

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere