Overvågning af rødlistede ynglefugle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af rødlistede ynglefugle"

Transkript

1 Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle Arbejdsrapport fra DMU nr. 7

2 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle Arbejdsrapport fra DMU, nr. 7 Michael B. Grell

3 Datablad Titel: Overvågning af rødlistede fugle Undertitel: Naturovervågning Forfatter: Afdeling: Michael B. Grell Dansk Ornitologisk Forening Afdeling for Kystzoneøkologi Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU, nr. 7 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Oktober Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Karsten Laursen Mark Desholm & Stefan Pihl Delvist betalt af Skov og Naturstyrelsen Grell, M.B. : Overvågning af rødlistede fugle Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 s. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 7. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout: Korrektur: Forsidevignet: Helle Klareskov Tove Ørts Petersen & Ib Clausager Jens Frimer ISSN (elektronisk): Sideantal: 38 Internetversion: Købes hos: Rapporten findes kun som PDFfil på DMU's hjemmeside Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 3 DK København K Tlf.: Fax:

4 Indhold Sammenfatning 5 Indledning 7 Materiale og metoder 9. Dataindsamlingens dækningsgrad 9. Tak 3 Artsgennemgang 3. Hvid stork Ciconia ciconia 3. Fiskeørn Pandion haliaetus Lærkefalk Falco subbuteo Urfugl Tetrao tetrix Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus Hjejle Pluvialis apricaria Sandterne Gelochelidon nilotica 3.8 Sortterne Chlidonias niger 3.9 Mosehornugle Asio flammeus 4 3. Perleugle Aegolius funereus 6 3. Toplærke Galerida cristata 7 3. Markpiber Anthus campestris Vandstær Cinclus cinclus Høgesanger Sylvia nisoria Stor tornskade Lanius excubitor 33 4 Referencer 35 Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapporter fra DMU 3

5 4

6 Sammenfatning I perioden er fem arter anført i Rødlisten som akut truede ynglefugle gået markant tilbage: Hvid stork, urfugl, sortterne, toplærke og høgesanger. For disse arter er en langvarig negativ bestandsudvikling fortsat i perioden. Hvid stork, urfugl og høgesanger er nu så fåtallige at en eller flere af disse arter kan frygtes at forsvinde fra Danmark inden for de allernærmeste år. En art mosehornugle har længe ligget på et meget lavt bestandsniveau, og det er usikkert om arten yngler regelmæssigt længere. Der synes at være status quo for fem af arterne: Lærkefalk, hjejle, sandterne, markpiber og stor tornskade. Efter langvarig tilbagegang er ynglebestandene imidlertid små og sårbare; de findes nu kun på nogle ganske få lokaliteter. Kun tre af de akut truede ynglefugle har udvist fremgang i perioden. Det gælder fiskeørn, hvidbrystet præstekrave og vandstær. Perleugle optræder som en nyindvandret art temmelig uregelmæssigt. Der er meget som tyder på at en for ringe habitatkvalitet er den primære grund til at de fleste akut truede ynglefugle ikke i øjeblikket kan opretholde bestandene. De marginale danske ynglebestande er formodentlig helt afhængige af kontinuerlig indvandring fra bestande med yngleoverskud i vore nabolande. 66% af de akut truede ynglefugle og heriblandt de fem arter med den mest kritiske status er knyttet til forskellige typer af åbne habitater: Eng, overdrev, hede eller klit/sandstrand. De tre førstnævnte naturtyper benævnes som 'halvnatur' fordi de kun kan opretholdes ved at være omfattet af en ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse eller ved pleje. Den kritiske status for de akut truede ynglefugle knyttet til halvnatur og i øvrigt for en række andre artsgrupper med tilsvarende habitatvalg viser at der er et stort behov for en bedre beskyttelse og forvaltning af disse naturtyper. Det gælder i særlig grad for enge og overdrev der tidligere var en integreret del af landbrugsdriften og af den grund omfattede langt større arealer. Vidensgrundlaget er på nogle områder begrænset bl.a. vedrørende arternes specifikke habitatkrav her i landet. Der er desuden mangel på dækkende optællinger af de fleste arter. For de trækfuglearter der yngler her i landet, bør det klarlægges om grunden til deres fåtallighed helt eller delvist findes uden for landets grænser. Således befinder en del af de akut truede arter sig her i landet på grænsen af deres udbredelsesområder og er derved udsat for svingninger i klimaet. Der er derfor behov for at der gennemføres en mere systematisk overvågning af arterne, deres biologi og en detaljeret udredning af deres krav til ynglehabitaten. EU er i færd med at udarbejde forvaltningsplaner for de akut truede fuglearter i medlemslandenes samlede område. Lignende forvaltningsplaner kunne med fordel udarbejdes på nationalt og regionalt plan for de mest truede arter: hvid stork, lærkefalk, hjejle, sandterne, sortterne, mosehornugle, toplærke, markpiber, høgesanger og stor tornskade samt for de habitater de er tilknyttet. 5

7 6

8 Indledning I 998 udgav Miljø og Energiministeriet Rødliste 997 over truede eller sjældne planter og dyr i Danmark (Stoltze & Pihl 998). Med udgangspunkt i Rødliste 997 har Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser i 998 og 999 påbegyndt et arbejde med at klarlægge de akut truede arters status og udvikling, hvilket bl.a. har omfattet planter (Wind et al. 999). Rødliste 997 opregner 96 fuglearter som naturligt hjemmehørende fuglearter i Danmark siden 85. Af disse er 4 arter siden forsvundet, 5 arter angives som 'akut truede', 4 arter som 'sårbare' mens 3 arter betegnes som 'sjældne'. Bidraget om fugle i Rødliste 997 blev i vid udstrækning baseret på tilfældige rapporteringer idet de akut truede ynglefugle aldrig har været omfattet af en landsdækkende, systematisk overvågning. For at rette op på dette startede Dansk Ornitologisk Forening i 998 på eget initiativ en målrettet dataindsamling i Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. I det følgende beskrives ynglesituationen for 5 akut truede danske ynglefugle i perioden Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af arternes nuværende status, bestandsudvikling og deres aktuelle danske levesteder. Artsbeskrivelsen afsluttes med en kort vurdering af ynglehabitatens aktuelle kvalitet og med forslag til forbedring heraf. De akut truede danske ynglefugle (Rødlistens kategori E) omfatter arterne: Hvid stork, urfugl, fiskeørn, lærkefalk, hvidbrystet præstekrave, hjejle, sandterne, sortterne, mosehornugle, perleugle, toplærke, markpiber, høgesanger, vandstær og stor tornskade (Stoltze & Pihl 998). 7

9 8

10 Materiale og metoder De akut truede ynglefugle har ikke været omfattet af en systematisk overvågning i undersøgelsesperioden. For at rette op på denne mangel og tilvejebringe et fyldestgørende vidensgrundlag startede Dansk Ornitologisk Forening i 998 på eget initiativ en målrettet dataindsamling i Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. Projektet rummer en årlig indsamling af yngledata for ca. 5 truede og sjældne ynglefugle via et netværk af frivillige artskoordinatorer. Resultaterne af det første års undersøgelser indgår i denne rapport. Data fra perioden er især tilvejebragt via Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende atlas og lokalitetsregistreringsprojekt Fuglenes Danmark (Grell 998). I 99 og 997 er de fleste af arterne dækket af foreningens årsrapport der bygger på datamateriale indsamlet og bearbejdet af foreningens regionale rapportkomitéer (Lindballe et al. 994, Søby & Christensen 999). Materialet fra årene 9899 er sammenstillet i en særlig undersøgelse af truede og sjældne danske ynglefugle 9769 (Sørensen 995). Herudover indgår materiale fra visse specialundersøgelser.. Dataindsamlingens dækningsgrad Fuglene er kendetegnet ved at være en relativt 'flygtig' dyregruppe. Herved forstås at antallet af ynglepar ofte kan variere betydeligt fra år til år, ligesom ynglestederne kan skifte. Det vanskeliggør dataindsamlingen og gør det ekstra påkrævet at foretage en årlig overvågning hvis man vil opnå et fuldt dækkende billede af situationen. I den forbindelse er det i særlig grad et problem at negative registreringer sjældent indsamles og videregives af observatørerne. Det er kun et fåtal af arterne der overvåges ved årlige, dækkende optællinger af den samlede landsbestand (hvid stork, hvidbrystet præstekrave, sandterne og sortterne). For visse af arterne er ynglebestandene dog så små eller begrænsede til én eller nogle få kendte lokaliteter at der foreligger et stort set dækkende materiale fra næsten hele perioden (urfugl, delvis hjejle og høgesanger). For de øvrige arter er dataindsamlingen mere usystematisk og beror i vidt omfang på optællinger foretaget under tilfældige besøg på ynglelokaliteterne. Derfor savnes der især konkret viden om antallet af sikre ynglepar (aktive reder), ynglelokaliteterne og deres sammensætning af biotoper samt om ynglesuccesen (fiskeørn, lærkefalk, perleugle, mosehornugle, toplærke, markpiber, vandstær og stor tornskade). Det må anses for sandsynligt at der næsten årligt er overset enkelte ynglepar af denne sidste gruppe af akut truede ynglefugle. 9

11 Tak Materialet er i overvejende grad indsamlet af frivillige amatørornitologer under Dansk Ornitologisk Forening. Nogle har overvåget bestemte fuglearter eller ynglelokaliteter i en årrække og besidder af den grund en betydelig viden om de pågældende arter eller områder. Andre har bidraget med mere tilfældige optællinger. For denne indsats takkes specielt Hans Skov (hvid stork), Per Bomholt & Leif Novrup (fiskeørn), Kurt Storgård & Klaus Dichmann (lærkefalk), Christian Hjorth (urfugl), Ole Olesen (hjejle), Ole Thorup (hvidbrystet præstekrave og sandterne), Knud Flensted (sortterne), Niels Knudsen (mosehornugle), Dennis Nielsen (toplærke), Knud Pedersen (markpiber), Peter Lange (vandstær), Per SchiermackerHansen (høgesanger) og Niels Peter Brøgger (stor tornskade) alle varmt. Knud Flensted takkes endvidere for kommentering af manuskriptet. Aage V. Jensens Fonde takkes for økonomisk støtte til dataindsamlingen i 998.

12 3 Artsgennemgang 3. Hvid stork Ciconia ciconia Status Tre ynglepar og to enlige stationære storke i 998 (Tabel ). De tre par havde i 998 et godt år med fire flyvefærdige unger både i Vesløs og i Ribe, mens det kun blev til en enkelt flyvefærdig unge i Vegger. Bestandsudvikling Der har været en markant og vedvarende tilbagegang i ynglebestanden af hvid stork gennem hele 9tallet. 4 par ved århundredeskiftet og formentligt 8.. par før 85 (Lange 94). I 9899 var bestanden aftaget til par der gradvis er reduceret til tre par. En lignende udviklingstendens om end knap så drastisk er registreret i de fleste vesteuropæiske lande frem til 984. Men for første gang i flere årtier vendte udviklingen i perioden i mange europæiske lande, og storkebestandene steg. Det var især tilfældet i Østeuropa bl.a. Baltikum og Polen men også f.eks. i Tyskland hvor storkebestanden voksede med % til 4.63 ynglepar. Fremgangen registreredes primært i de østlige og sydlige dele af Tyskland, mens bestanden i SlesvigHolsten var uændret. Verdensbestanden blev i perioden øget med 3%. Danmark toppede alene den negative ende af skalaen med en bestandsreduktion på 68% (Schulz 999). Den danske bestandsreduktion menes primært forårsaget af fødemangel der er opstået som et resultat af de betydelige ændringer af det danske landskab der har fundet sted siden 85 (Skov 999). Dræning og opdyrkning førte i første række til ødelæggelse eller radikale ændringer af storkens foretrukne fødebiotoper. Inden for de seneste 3 år har en intensiv landbrugsproduktion markant reduceret agerlandets naturindhold ved gradvist at eliminere de små dyr og insekter der udgør storkens fødeemner (Goriup & Schulz 99). Hertil kommer at mulighederne for rekruttering aftager i takt med en voksende geografisk isolering fra det nordtyske kerneområde. Ynglehabitat Storken yngler i opsatte reder på pæle eller på bygninger nær større vådområder, ådale eller marskenge. Føden der bl.a. består af padder, mus, fisk, orme, græshopper og andre store insekter, søges i våde og tørre enge i ekstensiv drift eller i lavvandede vådområder. Marker i omdrift benyttes kun i meget begrænset omfang i forbindelse med slåning eller høst.

13 Tabel. Oversigt over den kendte bestand af 5 arter anført på Rødlisten som akut truede danske ynglefugle = ingen eller meget mangelfulde data. Art Dækning Hvid stork +++ Total Sikre ynglepar m. rede Enlige stationære fugle Fiskeørn ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Lærkefalk + Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Urfugl +++ Total (hanner) Vurderet bestand (par) Antal hanner Antal hunner Hvidbr. præstekrave +++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Hjejle ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Sandterne +++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Sortterne +++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar År > Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Der er i dag kun få danske habitater der besidder tilstrækkelige naturkvaliteter til at kunne fastholde ynglende storkepar muligvis endda slet ingen. De umiddelbart mest velegnede områder omfatter Vejlerne, Halkær Ådal og omegnen af Ribe der har huset ynglende storkepar frem til 998. Der findes her ekstensivt udnyttede naturarealer af den type som storken foretrækker til fødesøgning. Det er imidlertid et åbent spørgsmål om arealerne er tilstrækkeligt store, og om de drives

14 Tabel. Fortsat. År Art Dækning Mosehornugle + Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar 5 Mulige ynglepar Perleugle + Total Sikre ynglepar 3 Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Toplærke + Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Markpiber ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar 3 8 Mulige ynglepar 7 9 Vandstær ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar 4 Høgesanger ++ Total Sikre ynglepar? Sandsynlige ynglepar 8 5 Mulige ynglepar Stor tornskade ++ Total Sikre ynglepar? 9 Sandsynlige ynglepar 9 8 Mulige ynglepar 3 7 på den for storken mest optimale måde. Det har været et gennemgående problem for de sidste danske storkepar at fødebiotoperne nær rederne enten har været for tørre, for våde og tilgroede, eller at udnyttelsesformen har været ugunstig, samt at landbrugsarealerne i omdrift udnyttes til intensiv korn eller græsavl. Et eksempel er Tøndermarsken hvor en for lav vandstand siden omkring 99 har gjort engene for tørre. Intensiv græsning har siden forringet naturkvaliteten. Storkebestanden i dette område blev i perioden reduceret fra fem til nul ynglepar. Danmarks måske mest velegnede habitat for stork, Vejlerne i Thy, er til gengæld i nogen grad blevet forbedret som levested gennem en mindre vandstandshævning i Her som andre steder er der imidlertid problemer med at de omgivende landbrugsarealer drænes og dyrkes for intensivt i forhold til storkenes krav. 3

15 Forslag til forbedring af storkens ynglehabitater Der skal gøres en betydelig indsats for at optimere habitater for stork og øge mangfoldigheden af artens fødeemner hvis den skal kunne bevares som dansk ynglefugl. Til støtte herfor har Dansk Ornitologisk Forening udarbejdet en forvaltningsplan for arten (Grell 999b). Hovedkonklusionen er at indsatsen bør koncentreres i 45 særligt udpegede områder af 5. ha i det sydvestlige Jylland hvor en genskabelse af våde enge i ådale, genopretning af lavvandede vådområder og mest mulig ekstensivering af landbrugsdriften formentlig vil kunne genskabe mulighed for adskillige storkepar i området. 3. Fiskeørn Pandion haliaetus Status Der hersker nogen usikkerhed om fiskeørnens aktuelle danske ynglestatus. Siden 995 er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fiskeørn årligt registreret 97 mulige ynglepar af arten (P. Bomholt in litt.). Der foreligger imidlertid kun enkelte dokumenterede redefund. Der er kendskab til en enkelt langvarigt besat rede der er beliggende i Viborg Amt. Den blev opdaget i 994 og har siden været beboet af fiskeørne dog med svingende ynglesucces. To unger blev flyvefærdige i hhv. 994 og 996, mens yngleforsøget mislykkedes i 995 (L. Novrup in litt.). De sidste to år har der kun optrådt fugle kortvarigt ved reden. På de øvrige lokaliteter drejer det sig om observationer af fiskeørne i majjuni efterfulgt af at der i juliaugust ses gamle fugle i følgeskab med ungfugle. Forudsat aldersbestemmelserne er korrekte, er det ikke usandsynligt at de kan være danske ynglefugle, men dokumentation mangler (se Tabel ). Bestandsudvikling I forlængelse af den hårdhændede bekæmpelse af rovfuglene omkring forrige århundredeskifte ynglede det sidste par af den oprindelige bestand i Resle Skov på Nordfalster i 96. Herefter var der frem til 98erne kun spredte yngleforsøg (Jørgensen 989, Sørensen 995). I løbet af 99erne er fiskeørnen formodentlig blevet en næsten årlig, men temmelig ustabil ynglefugl. Kun den omtalte lokalitet i Viborg Amt er indtil videre benyttet i flere år, mens fuglene tilsyneladende ikke vender tilbage til de formodede redelokaliteter de øvrige steder (P. Bomholt in litt.). Ynglehabitat Fiskeørnen yngler ved større, fiskerige ferskvandssøer omgivet af skovområder. Som redested foretrækker arten en fredeligt beliggende skov med begrænset menneskelig aktivitet. Det typiske redetræ er en fladkronet, ældre skovfyr med gode udsigts og indflyvningsforhold. 4

16 Tidligere kunne fiskeørnen også træffes ynglende ved brakvands og kystlokaliteter. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Der findes formodentlig mindst 5 danske sø og skovlandskaber der burde være velegnede ynglebiotoper for fiskeørnen, og nogle af dem er måske allerede besat med ynglende fiskeørnepar uden at redens nøjagtige placering er kendt. Formodentlig er det der afholder flere fiskeørnepar fra at yngle, især forstyrrelse og mangel på egnede redehabitater. Den rekreative udnyttelse af de egnede danske skovområder er måske for intens. I Sverige har de ynglende fiskeørne vist sig følsomme over for forstyrrelser i yngletiden, og det er påvist at intensiv kanoturisme kan nedsætte ynglesuccesen. Finske undersøgelser har vist at mangel på egnede redetræer kan være en begrænsende faktor. Her har en massiv opsætning af redeplatforme medvirket til at ynglebestanden nu vokser med ca. % om året. 4% af de finske reder er kunstige (Hagemeijer & Blair 997). De øvrige naturlige reder er næsten alle anlagt i kronen af solitære gamle skovfyr. Disse erfaringer peger på at det meget rationelle danske skovbrug kan være en af årsagerne til at fiskeørnen har så svært ved atter at vinde fodfæste her i landet. Ifølge Sørensen (995) blev et træ som havde en rede i 989, fældet inden den efterfølgende ynglesæson. Det er naturligvis uheldigt og bør udvirke at der etableres en form for beskyttelse af redetræer. Forslag til forbedring af ynglehabitaten Ynglemulighederne kan måske forbedres ved at der på egnede lokaliteter foretages en udpegning og bevaring af potentielle redetræer i fredeligt beliggende skovpartier nær gode fødesøgningsområder, især enligtstående (fladkronede) gamle skovfyr på minimum 5 meters højde. I sådanne potentielle redebevoksninger bør det sikres at forstyrrelsen minimeres ved at f.eks. skovstier og afmærkede vandreruter føres udenom. Skovarbejde o.lign. bør ligeledes undgås i ynglesæsonen fra. april til 5. juli. Ved de kendte fiskeørnereder foreslås det at benytte den forvaltningsmodel der anvendes ved de danske havørnereder (Génsbøl 997). Det vil sige at reden beskyttes mod uforsætlig forstyrrelse og overdreven nysgerrighed gennem afspærring af redebevoksningen suppleret med overvågning. Forsøg med opsætning af kunstige redeplatforme her i landet har hidtil ikke givet resultat da fiskeørnene ikke har brugt dem. 5

17 3.3 Lærkefalk Falco subbuteo Status Mellem er der registreret op til fem årlige ynglepar af lærkefalk (se Tabel ). Kun i få tilfælde foreligger der sikre ynglefund, og der er kun kendskab til få lokaliteter hvor arten har ynglet flere år i træk. Fra de seneste år er det tilfældet på en lokalitet i Vejle Amt (996: to unger) hvor arten også ynglede i 997 (resultatet dog ukendt), mens yngleforsøget mislykkedes i 998 (K. Storgård in litt.). På en lokalitet på Als var der ligeledes et par med to unger i 996. Lokaliteten var formodentlig også besat i 997 og 998, men der savnes mere detaljeret viden. Herudover foreligger der enkelte uregelmæssige ynglefund på Bornholm og Sjælland. Når den aktuelle viden om lærkefalkens status er begrænset, skyldes det bl.a. at ynglefund af arten hemmeligholdes af nogle observatører, og at artens levevis og valg af ynglebiotop gør den vanskelig at registrere. Bestandsudvikling Bekæmpelse og belastning med miljøgifte medvirkede til at reducere ynglebestanden af lærkefalk gennem 9tallet (Jørgensen 989). Hertil kom en omfattende dræning og tilplantning af vådområder i skovene der ændrede ynglehabitaten i negativ retning. Ved en opgørelse af lærkefalkens status omkring 95 var ynglebestanden reduceret til par (Donark 953). I de følgende årtier reduceredes bestanden til maksimalt ca. årlige ynglepar med de fleste på Øerne (Jørgensen 989). I 99erne er antallet af ynglepar tilsyneladende blevet halveret (Grell 998). Ynglehabitat Her i landet yngler lærkefalken fortrinsvis i lysåben blandskov eller ren løvskov omgivet af åbne, udyrkede arealer, græssede enge og insektrige vådområder. Lærkefalken kræver en habitat med en rig småfuglebestand og store forekomster af guldsmede og andre flyvende insekter som er vigtige fødeemner. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Det må formodes at den gradvise forringelse af ynglebiotopernes kvalitet gennem en stigende intensivering og rationalisering af land og skovbrug kan spille en afgørende rolle for lærkefalkens fåtallige danske yngleforekomst. Men der er behov for at få klarlagt årsagerne bedre gennem en mere målrettet overvågning af den danske ynglebestand samt af artens valg af ynglehabitat og omfanget af tilgængelige føderessourcer. 6

18 Forslag til forbedring af ynglehabitaten Ynglehabitaten kan forbedres ved at genoprette flere vådområder i og nær egnede skove. På Als formodes genetableringen at være fremmet af en kvalitativ forbedring af ynglebiotopen skabt ved mange års indsats med etablering af løvfrødamme (K. Dichmann in. litt.). Afbrydelse og opstemning af grøfter og vandløb på lavbundsarealer og andre egnede steder synes således at være en god og forholdsvis enkel metode til at forbedre habitaten. 3.4 Urfugl Tetrao tetrix Status Urfuglen er meget tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl. Der er nu kun enkelte individer tilbage på få af de gamle ynglelokaliteter. I foråret 998 blev der set en kok og tre høner på Kongenshus Hede og i juli en urhøne på skydeterrænet på Karup Hede. Det er uvist om arten har haft ynglesucces i undersøgelsesperioden. Der er sidst set årsunger ved Vind i 988. Parringsspillet på dansepladserne om foråret er afgørende for ynglesucces. Når der til sidst kun optræder en kok på en spilleplads, står den som regel tavs og ret passiv i spillepositur. Det fører ikke til besøg af høner på spillepladsen og derfor ingen parringer og dermed heller ingen kyllinger. Sådan har situationen været på de sidste urfugleterræner siden begyndelsen af 99erne (C. Hjorth in litt.). Det kan formodes at enkelte individer i nogle år fremover vil kunne optræde tilfældigt på og nær artens sidste tilholdssteder. Bestandsudvikling I forlængelse af den gradvise opdyrkning, tilplantning og tilgroning af de jyske heder i løbet af 9tallet reduceredes bestanden af urfugle dramatisk. I 94erne talte bestanden endnu.4 par, i midten af 96erne kun ca.. par (Degn 973) og i 978 blot ca. par. år senere var der kun ca. 33 par tilbage. I 99erne er der registreret urfugle på fire danske hedelokaliteter: Vind Hede, Kongenshus Hede, Karup/ Hessellund Heder og Randbøl Hede. På Randbøl Hede blev urfuglen sidst konstateret i 993 og på Vind Hede i 996. Da den nordtyske ynglebestand ligeledes er kraftigt på retur, anses en genindvandring derfra for at være utænkelig. Selv om der øjensynligt stadig findes nogle få urfugle, tyder alt på at arten desværre ikke længere står til at redde som dansk ynglefugl. Ynglehabitat Den danske 'atlantiske stamme' af urfugle foretrækker vidtstrakte, åbne lyngheder med fugtige hedekær og moser der skal være uden tæt bevoksning af træer og buske. Enkeltstående træer benyttes dog af 7

19 urfuglen til hvileplads. Nærliggende ekstensivt dyrkede marker med mange ukrudtsplanter og frø udgør en vigtig vinterfourageringshabitat. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Urfuglen er helt afhængig af at en ekstensiv udnyttelse af heden til bl.a. fåreafgræsning kan forhindre en gradvis vegetationsudvikling mod krat og skov. Selv om der i løbet af 98erne blev iværksat hedepleje mange steder, var de tilbageværende brugbare heder for små og for isolerede og kunne ikke tilfredsstille urfuglens krav. Den iværksatte hedepleje har formodentlig udsat urfuglens uddøen nogle år. Når det ikke er lykkedes at ændre den langsigtede udvikling, kan det skyldes at forvaltningsinitiativerne blev gennemført uden tilstrækkelig viden om artens specifikke habitatkrav (Sørensen 995). I de senere årtier kan luftbåren kvælstofforurening endvidere have medvirket til at ændre habitatens vegetationsstruktur negativt ved at mange hedeområder er groet til med græs. Forslag til forbedring af ynglehabitaten Det giver ikke længere mening at forsøge at redde urfuglen. Så længe de danske habitater ikke opfylder artens behov, vil det være formålsløst at forsøge at retablere en vild dansk urfuglebestand. Udsætning kan heller ikke anbefales som en løsning. Det er i tidens løb allerede forsøgt på Sjælland og på Bornholm begge steder uden held. 3.5 Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus Status Efter en langvarig tilbagegang til et minimum på 3 ynglepar i 99 er den danske ynglebestand af hvidbrystet præstekrave atter vokset til ca. 6 par mod slutningen af 99erne (se Tabel ). Bestanden yngler koncentreret i nogle få velafgrænsede strandområder på Rømø og Fanø. Bestandsudvikling Den hvidbrystede præstekrave ynglede frem til omkring 95 fåtalligt ved sandstrande over hele landet. Men i takt med at den rekreative udnyttelse af strandområderne voksede, blev mange strande opgivet som yngleplads, og bestanden aftog. Det illustreres bl.a. ved at antallet af atlaskvadrater med ynglefund af hvidbrystet præstekrave blev reduceret med 7% i perioden mellem Dansk Ornitologisk Forenings to atlasprojekter i 9774 og (Grell 998). I overensstemmelse hermed reduceredes antallet af ynglepar fra 976 og til 99 med ca. 8

20 75% (Sørensen 995). Senest er arten forsvundet som ynglefugl fra Bøvling Klit i 997 og fra Harboøre Tange nogle år tidligere. Ynglehabitat Arten yngler herhjemme især på brede sandstrande med begrænset færdsel. Den kan også yngle på meget kortgræssede strandenge med bare, vegetationsfrie partier. Ofte slår arten sig ned nær vandpytter, små laguner af havvand eller udsivende vand der øjensynligt frembringer særligt gode fourageringsmuligheder. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Når arten har klaret sig på Rømø og Fanø, hænger det sammen med at de meget betydelige strandarealer her har givet præstekraven mulighed for at finde relativt uforstyrrede områder i god afstand fra turismens hovedcentre. Desuden har det formodentlig også spillet en rolle at den nordlige del af Rømø er lukket, militært øvelsesområde (Dybbro 976). Alligevel medførte et stigende rekreativt pres i løbet af 98erne også en begyndende tilbagegang her. Derfor blev der i 99 på Dansk Ornitologisk Forenings opfordring foretaget indhegning af yngleterritorier på Rømø og en fleksibel indhegning af yngleområderne på Fanø hvorefter bestandene atter steg. På Fanø voksede bestanden således fra 6 par i 98 til 5 par i 99 og par i 995 (Thorup 997). De seneste år er antallet på Fanø reduceret til 6 par i både 996 og 997 samt par i 998. Baggrunden for tilbagegangen er ikke kendt og fandt sted på trods af beskyttelsesforanstaltninger med indhegning af de vigtigste yngleområder (O. Thorup in litt.). Inddæmningsarbejder i den tyske del af Vadehavet har formentlig forårsaget at dele af den danske bestand er flyttet til disse områder. Forslag til forbedring af ynglehabitaten De positive resultater af redeindhegninger med adgangsforbud på Rømø og Fanø bør betyde at ordningen videreføres. Det er vigtigt at fastholde ordningen som fleksibel i tilfælde af koloniernes eventuelle flytning, og således at der kan foretages indhegning af nye redeområder i de kommende år. Endvidere anses en fortsat overvågning af ynglelokaliteterne at være af væsentlig betydning. Det bør undersøges om den succesfulde ordning på Rømø og Fanø eventuelt kan overføres til andre af den hvidbrystede præstekraves tidligere ynglelokaliteter. 3.6 Hjejle Pluvialis apricaria Status Mellem har ynglebestanden af hjejle ligget mellem 4 ynglepar (se Tabel ). De findes på 34 lokaliteter: Hanstedreservatet, 9

21 Borris Hede, Vangså Hede og visse år på hederne under Ulborg Statsskovdistrikt. Det er imidlertid muligt at enkelte ynglepar overses. På Borris Hede blev det f.eks. først for nylig opdaget at området husede en lille bestand af ynglende hjejler. Det skete i 994 hvor 3 ynglepar registreredes, og året efter ynglede 4 par (Novrup & Østergaard 997). Arten er ikke kendt som ynglende i dette område efter 953. Bestandsudvikling Hjejlen har været i vedvarende tilbagegang siden omkring midten af 8tallet som et resultat af hedens opdyrkning, tilplantning og den aftagende græsning. I 93erne ynglede 4578 ynglepar på 5 lokaliteter i Vest og Nordjylland samt på Læsø. Ved en undersøgelse i blev der kun registreret 8 ynglepar på syv nordvestjyske lokaliteter (Fabricius & HaldMortensen 969). I 984 blev landsbestanden vurderet til 5 par hvoraf Hanstedreservatet rummede 57 af parrene. Hjejlens yngleforekomst på de få danske lokaliteter er temmelig uregelmæssig. Ynglehabitat Her i landet yngler hjejle fortrinsvis på store, åbne og ensartede hedearealer med sparsomt og kort plantedække (max. 78 cm) uden trævækst. I nogle tilfælde er der dog fundet reder i en højere og mere tæt vegetation. Hjejlepar der ruger på meget åbne og vegetationsløse hedeflader, fører ofte deres unger til fugtigere steder med en lidt højere græsbevoksning. Desuden synes de gamle fugle at være afhængig af nærliggende græsmarker eller enge hvor de søger føde i yngletiden (Jensen & BrøggerJensen u. år). Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Der er kun få danske hedeområder der kan tilfredsstille hjejlens ret strenge krav til ynglehabitat. Ifølge Jensen & BrøggerJensen (996) (citat): er det vigtigt for hjejlerne, at der omkring redestedet både findes tørre felter med lav vegetation og strækninger med mere frodigt plantedække. Denne mosaik af lave, tørre bakker og fugtige lavninger findes naturligt på de kystnære heder i Thy, som også er artens vigtigste yngleområde i Danmark. På mange andre danske heder er vegetationen derimod ofte mere ensartet og typisk relativ høj og tør, og derfor mindre egnet som ynglested for hjejlen. Hanstedreservatet var frem til midten af 98erne artens vigtigste kerneområde her i landet. I de senere år er der imidlertid kun registreret enkelte ynglepar på denne lokalitet, og det tyder på at yngleforholdene er blevet forringet. Den uregelmæssige forekomst på artens øvrige danske ynglelokaliteter kan være udtryk for at disse habitater heller ikke er optimale. Forslag til forbedring af ynglehabitaten Takket være Jensen & BrøggerJensen (996) kan der opstilles ret præcise

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Forvaltningsplan for Hvid Stork Ciconia ciconia i Danmark

Forvaltningsplan for Hvid Stork Ciconia ciconia i Danmark DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS PROJEKT TRUEDE OG SJÆLDNE YNGLEFUGLE Forvaltningsplan for Hvid Stork Ciconia ciconia i Danmark Michael Borch Grell DANSK ORNITOLOGISK FORENING Januar 2000 Forvaltningsplan

Læs mere

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Løgfrøen ved Sevel Skovby

Løgfrøen ved Sevel Skovby Afrapportering for projektet Løgfrøen ved Sevel Skovby Pleje af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller i området ved Sevel Skovby og Ryde Bavnehøj Reference nr.: 2014-A-68 Projektansvarlig:

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Strandtudsen i Vadehavsområdet

Strandtudsen i Vadehavsområdet Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen

Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl

0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A132 Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010 Sammenskrevet og redigeret af ANNE ESKILDSEN & THOMAS VIKSTRØM Jyske perleugleunger ringmærket i maj måned 2010. Foto: Klaus Dichmann Rapport nr. 13 om Danmarks truede og sjældne ynglefugle fra DOF's Caretakerprojekt.

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2011

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2011 Sammenskrevet og redigeret af TIMME NYEGAARD Rovterneunger på Saltholm 2011. Foto: Jan Bolding Kristensen Rapport nr. 14 om Danmarks truede og sjældne ynglefugle fra DOF's Caretakerprojekt. Indledning

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere