Overvågning af rødlistede ynglefugle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af rødlistede ynglefugle"

Transkript

1 Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle Arbejdsrapport fra DMU nr. 7

2 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle Arbejdsrapport fra DMU, nr. 7 Michael B. Grell

3 Datablad Titel: Overvågning af rødlistede fugle Undertitel: Naturovervågning Forfatter: Afdeling: Michael B. Grell Dansk Ornitologisk Forening Afdeling for Kystzoneøkologi Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU, nr. 7 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Oktober Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Karsten Laursen Mark Desholm & Stefan Pihl Delvist betalt af Skov og Naturstyrelsen Grell, M.B. : Overvågning af rødlistede fugle Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 s. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 7. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout: Korrektur: Forsidevignet: Helle Klareskov Tove Ørts Petersen & Ib Clausager Jens Frimer ISSN (elektronisk): Sideantal: 38 Internetversion: Købes hos: Rapporten findes kun som PDFfil på DMU's hjemmeside Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 3 DK København K Tlf.: Fax:

4 Indhold Sammenfatning 5 Indledning 7 Materiale og metoder 9. Dataindsamlingens dækningsgrad 9. Tak 3 Artsgennemgang 3. Hvid stork Ciconia ciconia 3. Fiskeørn Pandion haliaetus Lærkefalk Falco subbuteo Urfugl Tetrao tetrix Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus Hjejle Pluvialis apricaria Sandterne Gelochelidon nilotica 3.8 Sortterne Chlidonias niger 3.9 Mosehornugle Asio flammeus 4 3. Perleugle Aegolius funereus 6 3. Toplærke Galerida cristata 7 3. Markpiber Anthus campestris Vandstær Cinclus cinclus Høgesanger Sylvia nisoria Stor tornskade Lanius excubitor 33 4 Referencer 35 Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapporter fra DMU 3

5 4

6 Sammenfatning I perioden er fem arter anført i Rødlisten som akut truede ynglefugle gået markant tilbage: Hvid stork, urfugl, sortterne, toplærke og høgesanger. For disse arter er en langvarig negativ bestandsudvikling fortsat i perioden. Hvid stork, urfugl og høgesanger er nu så fåtallige at en eller flere af disse arter kan frygtes at forsvinde fra Danmark inden for de allernærmeste år. En art mosehornugle har længe ligget på et meget lavt bestandsniveau, og det er usikkert om arten yngler regelmæssigt længere. Der synes at være status quo for fem af arterne: Lærkefalk, hjejle, sandterne, markpiber og stor tornskade. Efter langvarig tilbagegang er ynglebestandene imidlertid små og sårbare; de findes nu kun på nogle ganske få lokaliteter. Kun tre af de akut truede ynglefugle har udvist fremgang i perioden. Det gælder fiskeørn, hvidbrystet præstekrave og vandstær. Perleugle optræder som en nyindvandret art temmelig uregelmæssigt. Der er meget som tyder på at en for ringe habitatkvalitet er den primære grund til at de fleste akut truede ynglefugle ikke i øjeblikket kan opretholde bestandene. De marginale danske ynglebestande er formodentlig helt afhængige af kontinuerlig indvandring fra bestande med yngleoverskud i vore nabolande. 66% af de akut truede ynglefugle og heriblandt de fem arter med den mest kritiske status er knyttet til forskellige typer af åbne habitater: Eng, overdrev, hede eller klit/sandstrand. De tre førstnævnte naturtyper benævnes som 'halvnatur' fordi de kun kan opretholdes ved at være omfattet af en ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse eller ved pleje. Den kritiske status for de akut truede ynglefugle knyttet til halvnatur og i øvrigt for en række andre artsgrupper med tilsvarende habitatvalg viser at der er et stort behov for en bedre beskyttelse og forvaltning af disse naturtyper. Det gælder i særlig grad for enge og overdrev der tidligere var en integreret del af landbrugsdriften og af den grund omfattede langt større arealer. Vidensgrundlaget er på nogle områder begrænset bl.a. vedrørende arternes specifikke habitatkrav her i landet. Der er desuden mangel på dækkende optællinger af de fleste arter. For de trækfuglearter der yngler her i landet, bør det klarlægges om grunden til deres fåtallighed helt eller delvist findes uden for landets grænser. Således befinder en del af de akut truede arter sig her i landet på grænsen af deres udbredelsesområder og er derved udsat for svingninger i klimaet. Der er derfor behov for at der gennemføres en mere systematisk overvågning af arterne, deres biologi og en detaljeret udredning af deres krav til ynglehabitaten. EU er i færd med at udarbejde forvaltningsplaner for de akut truede fuglearter i medlemslandenes samlede område. Lignende forvaltningsplaner kunne med fordel udarbejdes på nationalt og regionalt plan for de mest truede arter: hvid stork, lærkefalk, hjejle, sandterne, sortterne, mosehornugle, toplærke, markpiber, høgesanger og stor tornskade samt for de habitater de er tilknyttet. 5

7 6

8 Indledning I 998 udgav Miljø og Energiministeriet Rødliste 997 over truede eller sjældne planter og dyr i Danmark (Stoltze & Pihl 998). Med udgangspunkt i Rødliste 997 har Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser i 998 og 999 påbegyndt et arbejde med at klarlægge de akut truede arters status og udvikling, hvilket bl.a. har omfattet planter (Wind et al. 999). Rødliste 997 opregner 96 fuglearter som naturligt hjemmehørende fuglearter i Danmark siden 85. Af disse er 4 arter siden forsvundet, 5 arter angives som 'akut truede', 4 arter som 'sårbare' mens 3 arter betegnes som 'sjældne'. Bidraget om fugle i Rødliste 997 blev i vid udstrækning baseret på tilfældige rapporteringer idet de akut truede ynglefugle aldrig har været omfattet af en landsdækkende, systematisk overvågning. For at rette op på dette startede Dansk Ornitologisk Forening i 998 på eget initiativ en målrettet dataindsamling i Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. I det følgende beskrives ynglesituationen for 5 akut truede danske ynglefugle i perioden Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af arternes nuværende status, bestandsudvikling og deres aktuelle danske levesteder. Artsbeskrivelsen afsluttes med en kort vurdering af ynglehabitatens aktuelle kvalitet og med forslag til forbedring heraf. De akut truede danske ynglefugle (Rødlistens kategori E) omfatter arterne: Hvid stork, urfugl, fiskeørn, lærkefalk, hvidbrystet præstekrave, hjejle, sandterne, sortterne, mosehornugle, perleugle, toplærke, markpiber, høgesanger, vandstær og stor tornskade (Stoltze & Pihl 998). 7

9 8

10 Materiale og metoder De akut truede ynglefugle har ikke været omfattet af en systematisk overvågning i undersøgelsesperioden. For at rette op på denne mangel og tilvejebringe et fyldestgørende vidensgrundlag startede Dansk Ornitologisk Forening i 998 på eget initiativ en målrettet dataindsamling i Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. Projektet rummer en årlig indsamling af yngledata for ca. 5 truede og sjældne ynglefugle via et netværk af frivillige artskoordinatorer. Resultaterne af det første års undersøgelser indgår i denne rapport. Data fra perioden er især tilvejebragt via Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende atlas og lokalitetsregistreringsprojekt Fuglenes Danmark (Grell 998). I 99 og 997 er de fleste af arterne dækket af foreningens årsrapport der bygger på datamateriale indsamlet og bearbejdet af foreningens regionale rapportkomitéer (Lindballe et al. 994, Søby & Christensen 999). Materialet fra årene 9899 er sammenstillet i en særlig undersøgelse af truede og sjældne danske ynglefugle 9769 (Sørensen 995). Herudover indgår materiale fra visse specialundersøgelser.. Dataindsamlingens dækningsgrad Fuglene er kendetegnet ved at være en relativt 'flygtig' dyregruppe. Herved forstås at antallet af ynglepar ofte kan variere betydeligt fra år til år, ligesom ynglestederne kan skifte. Det vanskeliggør dataindsamlingen og gør det ekstra påkrævet at foretage en årlig overvågning hvis man vil opnå et fuldt dækkende billede af situationen. I den forbindelse er det i særlig grad et problem at negative registreringer sjældent indsamles og videregives af observatørerne. Det er kun et fåtal af arterne der overvåges ved årlige, dækkende optællinger af den samlede landsbestand (hvid stork, hvidbrystet præstekrave, sandterne og sortterne). For visse af arterne er ynglebestandene dog så små eller begrænsede til én eller nogle få kendte lokaliteter at der foreligger et stort set dækkende materiale fra næsten hele perioden (urfugl, delvis hjejle og høgesanger). For de øvrige arter er dataindsamlingen mere usystematisk og beror i vidt omfang på optællinger foretaget under tilfældige besøg på ynglelokaliteterne. Derfor savnes der især konkret viden om antallet af sikre ynglepar (aktive reder), ynglelokaliteterne og deres sammensætning af biotoper samt om ynglesuccesen (fiskeørn, lærkefalk, perleugle, mosehornugle, toplærke, markpiber, vandstær og stor tornskade). Det må anses for sandsynligt at der næsten årligt er overset enkelte ynglepar af denne sidste gruppe af akut truede ynglefugle. 9

11 Tak Materialet er i overvejende grad indsamlet af frivillige amatørornitologer under Dansk Ornitologisk Forening. Nogle har overvåget bestemte fuglearter eller ynglelokaliteter i en årrække og besidder af den grund en betydelig viden om de pågældende arter eller områder. Andre har bidraget med mere tilfældige optællinger. For denne indsats takkes specielt Hans Skov (hvid stork), Per Bomholt & Leif Novrup (fiskeørn), Kurt Storgård & Klaus Dichmann (lærkefalk), Christian Hjorth (urfugl), Ole Olesen (hjejle), Ole Thorup (hvidbrystet præstekrave og sandterne), Knud Flensted (sortterne), Niels Knudsen (mosehornugle), Dennis Nielsen (toplærke), Knud Pedersen (markpiber), Peter Lange (vandstær), Per SchiermackerHansen (høgesanger) og Niels Peter Brøgger (stor tornskade) alle varmt. Knud Flensted takkes endvidere for kommentering af manuskriptet. Aage V. Jensens Fonde takkes for økonomisk støtte til dataindsamlingen i 998.

12 3 Artsgennemgang 3. Hvid stork Ciconia ciconia Status Tre ynglepar og to enlige stationære storke i 998 (Tabel ). De tre par havde i 998 et godt år med fire flyvefærdige unger både i Vesløs og i Ribe, mens det kun blev til en enkelt flyvefærdig unge i Vegger. Bestandsudvikling Der har været en markant og vedvarende tilbagegang i ynglebestanden af hvid stork gennem hele 9tallet. 4 par ved århundredeskiftet og formentligt 8.. par før 85 (Lange 94). I 9899 var bestanden aftaget til par der gradvis er reduceret til tre par. En lignende udviklingstendens om end knap så drastisk er registreret i de fleste vesteuropæiske lande frem til 984. Men for første gang i flere årtier vendte udviklingen i perioden i mange europæiske lande, og storkebestandene steg. Det var især tilfældet i Østeuropa bl.a. Baltikum og Polen men også f.eks. i Tyskland hvor storkebestanden voksede med % til 4.63 ynglepar. Fremgangen registreredes primært i de østlige og sydlige dele af Tyskland, mens bestanden i SlesvigHolsten var uændret. Verdensbestanden blev i perioden øget med 3%. Danmark toppede alene den negative ende af skalaen med en bestandsreduktion på 68% (Schulz 999). Den danske bestandsreduktion menes primært forårsaget af fødemangel der er opstået som et resultat af de betydelige ændringer af det danske landskab der har fundet sted siden 85 (Skov 999). Dræning og opdyrkning førte i første række til ødelæggelse eller radikale ændringer af storkens foretrukne fødebiotoper. Inden for de seneste 3 år har en intensiv landbrugsproduktion markant reduceret agerlandets naturindhold ved gradvist at eliminere de små dyr og insekter der udgør storkens fødeemner (Goriup & Schulz 99). Hertil kommer at mulighederne for rekruttering aftager i takt med en voksende geografisk isolering fra det nordtyske kerneområde. Ynglehabitat Storken yngler i opsatte reder på pæle eller på bygninger nær større vådområder, ådale eller marskenge. Føden der bl.a. består af padder, mus, fisk, orme, græshopper og andre store insekter, søges i våde og tørre enge i ekstensiv drift eller i lavvandede vådområder. Marker i omdrift benyttes kun i meget begrænset omfang i forbindelse med slåning eller høst.

13 Tabel. Oversigt over den kendte bestand af 5 arter anført på Rødlisten som akut truede danske ynglefugle = ingen eller meget mangelfulde data. Art Dækning Hvid stork +++ Total Sikre ynglepar m. rede Enlige stationære fugle Fiskeørn ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Lærkefalk + Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Urfugl +++ Total (hanner) Vurderet bestand (par) Antal hanner Antal hunner Hvidbr. præstekrave +++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Hjejle ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Sandterne +++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Sortterne +++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar År > Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Der er i dag kun få danske habitater der besidder tilstrækkelige naturkvaliteter til at kunne fastholde ynglende storkepar muligvis endda slet ingen. De umiddelbart mest velegnede områder omfatter Vejlerne, Halkær Ådal og omegnen af Ribe der har huset ynglende storkepar frem til 998. Der findes her ekstensivt udnyttede naturarealer af den type som storken foretrækker til fødesøgning. Det er imidlertid et åbent spørgsmål om arealerne er tilstrækkeligt store, og om de drives

14 Tabel. Fortsat. År Art Dækning Mosehornugle + Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar 5 Mulige ynglepar Perleugle + Total Sikre ynglepar 3 Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Toplærke + Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar Markpiber ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar 3 8 Mulige ynglepar 7 9 Vandstær ++ Total Sikre ynglepar Sandsynlige ynglepar Mulige ynglepar 4 Høgesanger ++ Total Sikre ynglepar? Sandsynlige ynglepar 8 5 Mulige ynglepar Stor tornskade ++ Total Sikre ynglepar? 9 Sandsynlige ynglepar 9 8 Mulige ynglepar 3 7 på den for storken mest optimale måde. Det har været et gennemgående problem for de sidste danske storkepar at fødebiotoperne nær rederne enten har været for tørre, for våde og tilgroede, eller at udnyttelsesformen har været ugunstig, samt at landbrugsarealerne i omdrift udnyttes til intensiv korn eller græsavl. Et eksempel er Tøndermarsken hvor en for lav vandstand siden omkring 99 har gjort engene for tørre. Intensiv græsning har siden forringet naturkvaliteten. Storkebestanden i dette område blev i perioden reduceret fra fem til nul ynglepar. Danmarks måske mest velegnede habitat for stork, Vejlerne i Thy, er til gengæld i nogen grad blevet forbedret som levested gennem en mindre vandstandshævning i Her som andre steder er der imidlertid problemer med at de omgivende landbrugsarealer drænes og dyrkes for intensivt i forhold til storkenes krav. 3

15 Forslag til forbedring af storkens ynglehabitater Der skal gøres en betydelig indsats for at optimere habitater for stork og øge mangfoldigheden af artens fødeemner hvis den skal kunne bevares som dansk ynglefugl. Til støtte herfor har Dansk Ornitologisk Forening udarbejdet en forvaltningsplan for arten (Grell 999b). Hovedkonklusionen er at indsatsen bør koncentreres i 45 særligt udpegede områder af 5. ha i det sydvestlige Jylland hvor en genskabelse af våde enge i ådale, genopretning af lavvandede vådområder og mest mulig ekstensivering af landbrugsdriften formentlig vil kunne genskabe mulighed for adskillige storkepar i området. 3. Fiskeørn Pandion haliaetus Status Der hersker nogen usikkerhed om fiskeørnens aktuelle danske ynglestatus. Siden 995 er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fiskeørn årligt registreret 97 mulige ynglepar af arten (P. Bomholt in litt.). Der foreligger imidlertid kun enkelte dokumenterede redefund. Der er kendskab til en enkelt langvarigt besat rede der er beliggende i Viborg Amt. Den blev opdaget i 994 og har siden været beboet af fiskeørne dog med svingende ynglesucces. To unger blev flyvefærdige i hhv. 994 og 996, mens yngleforsøget mislykkedes i 995 (L. Novrup in litt.). De sidste to år har der kun optrådt fugle kortvarigt ved reden. På de øvrige lokaliteter drejer det sig om observationer af fiskeørne i majjuni efterfulgt af at der i juliaugust ses gamle fugle i følgeskab med ungfugle. Forudsat aldersbestemmelserne er korrekte, er det ikke usandsynligt at de kan være danske ynglefugle, men dokumentation mangler (se Tabel ). Bestandsudvikling I forlængelse af den hårdhændede bekæmpelse af rovfuglene omkring forrige århundredeskifte ynglede det sidste par af den oprindelige bestand i Resle Skov på Nordfalster i 96. Herefter var der frem til 98erne kun spredte yngleforsøg (Jørgensen 989, Sørensen 995). I løbet af 99erne er fiskeørnen formodentlig blevet en næsten årlig, men temmelig ustabil ynglefugl. Kun den omtalte lokalitet i Viborg Amt er indtil videre benyttet i flere år, mens fuglene tilsyneladende ikke vender tilbage til de formodede redelokaliteter de øvrige steder (P. Bomholt in litt.). Ynglehabitat Fiskeørnen yngler ved større, fiskerige ferskvandssøer omgivet af skovområder. Som redested foretrækker arten en fredeligt beliggende skov med begrænset menneskelig aktivitet. Det typiske redetræ er en fladkronet, ældre skovfyr med gode udsigts og indflyvningsforhold. 4

16 Tidligere kunne fiskeørnen også træffes ynglende ved brakvands og kystlokaliteter. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Der findes formodentlig mindst 5 danske sø og skovlandskaber der burde være velegnede ynglebiotoper for fiskeørnen, og nogle af dem er måske allerede besat med ynglende fiskeørnepar uden at redens nøjagtige placering er kendt. Formodentlig er det der afholder flere fiskeørnepar fra at yngle, især forstyrrelse og mangel på egnede redehabitater. Den rekreative udnyttelse af de egnede danske skovområder er måske for intens. I Sverige har de ynglende fiskeørne vist sig følsomme over for forstyrrelser i yngletiden, og det er påvist at intensiv kanoturisme kan nedsætte ynglesuccesen. Finske undersøgelser har vist at mangel på egnede redetræer kan være en begrænsende faktor. Her har en massiv opsætning af redeplatforme medvirket til at ynglebestanden nu vokser med ca. % om året. 4% af de finske reder er kunstige (Hagemeijer & Blair 997). De øvrige naturlige reder er næsten alle anlagt i kronen af solitære gamle skovfyr. Disse erfaringer peger på at det meget rationelle danske skovbrug kan være en af årsagerne til at fiskeørnen har så svært ved atter at vinde fodfæste her i landet. Ifølge Sørensen (995) blev et træ som havde en rede i 989, fældet inden den efterfølgende ynglesæson. Det er naturligvis uheldigt og bør udvirke at der etableres en form for beskyttelse af redetræer. Forslag til forbedring af ynglehabitaten Ynglemulighederne kan måske forbedres ved at der på egnede lokaliteter foretages en udpegning og bevaring af potentielle redetræer i fredeligt beliggende skovpartier nær gode fødesøgningsområder, især enligtstående (fladkronede) gamle skovfyr på minimum 5 meters højde. I sådanne potentielle redebevoksninger bør det sikres at forstyrrelsen minimeres ved at f.eks. skovstier og afmærkede vandreruter føres udenom. Skovarbejde o.lign. bør ligeledes undgås i ynglesæsonen fra. april til 5. juli. Ved de kendte fiskeørnereder foreslås det at benytte den forvaltningsmodel der anvendes ved de danske havørnereder (Génsbøl 997). Det vil sige at reden beskyttes mod uforsætlig forstyrrelse og overdreven nysgerrighed gennem afspærring af redebevoksningen suppleret med overvågning. Forsøg med opsætning af kunstige redeplatforme her i landet har hidtil ikke givet resultat da fiskeørnene ikke har brugt dem. 5

17 3.3 Lærkefalk Falco subbuteo Status Mellem er der registreret op til fem årlige ynglepar af lærkefalk (se Tabel ). Kun i få tilfælde foreligger der sikre ynglefund, og der er kun kendskab til få lokaliteter hvor arten har ynglet flere år i træk. Fra de seneste år er det tilfældet på en lokalitet i Vejle Amt (996: to unger) hvor arten også ynglede i 997 (resultatet dog ukendt), mens yngleforsøget mislykkedes i 998 (K. Storgård in litt.). På en lokalitet på Als var der ligeledes et par med to unger i 996. Lokaliteten var formodentlig også besat i 997 og 998, men der savnes mere detaljeret viden. Herudover foreligger der enkelte uregelmæssige ynglefund på Bornholm og Sjælland. Når den aktuelle viden om lærkefalkens status er begrænset, skyldes det bl.a. at ynglefund af arten hemmeligholdes af nogle observatører, og at artens levevis og valg af ynglebiotop gør den vanskelig at registrere. Bestandsudvikling Bekæmpelse og belastning med miljøgifte medvirkede til at reducere ynglebestanden af lærkefalk gennem 9tallet (Jørgensen 989). Hertil kom en omfattende dræning og tilplantning af vådområder i skovene der ændrede ynglehabitaten i negativ retning. Ved en opgørelse af lærkefalkens status omkring 95 var ynglebestanden reduceret til par (Donark 953). I de følgende årtier reduceredes bestanden til maksimalt ca. årlige ynglepar med de fleste på Øerne (Jørgensen 989). I 99erne er antallet af ynglepar tilsyneladende blevet halveret (Grell 998). Ynglehabitat Her i landet yngler lærkefalken fortrinsvis i lysåben blandskov eller ren løvskov omgivet af åbne, udyrkede arealer, græssede enge og insektrige vådområder. Lærkefalken kræver en habitat med en rig småfuglebestand og store forekomster af guldsmede og andre flyvende insekter som er vigtige fødeemner. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Det må formodes at den gradvise forringelse af ynglebiotopernes kvalitet gennem en stigende intensivering og rationalisering af land og skovbrug kan spille en afgørende rolle for lærkefalkens fåtallige danske yngleforekomst. Men der er behov for at få klarlagt årsagerne bedre gennem en mere målrettet overvågning af den danske ynglebestand samt af artens valg af ynglehabitat og omfanget af tilgængelige føderessourcer. 6

18 Forslag til forbedring af ynglehabitaten Ynglehabitaten kan forbedres ved at genoprette flere vådområder i og nær egnede skove. På Als formodes genetableringen at være fremmet af en kvalitativ forbedring af ynglebiotopen skabt ved mange års indsats med etablering af løvfrødamme (K. Dichmann in. litt.). Afbrydelse og opstemning af grøfter og vandløb på lavbundsarealer og andre egnede steder synes således at være en god og forholdsvis enkel metode til at forbedre habitaten. 3.4 Urfugl Tetrao tetrix Status Urfuglen er meget tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl. Der er nu kun enkelte individer tilbage på få af de gamle ynglelokaliteter. I foråret 998 blev der set en kok og tre høner på Kongenshus Hede og i juli en urhøne på skydeterrænet på Karup Hede. Det er uvist om arten har haft ynglesucces i undersøgelsesperioden. Der er sidst set årsunger ved Vind i 988. Parringsspillet på dansepladserne om foråret er afgørende for ynglesucces. Når der til sidst kun optræder en kok på en spilleplads, står den som regel tavs og ret passiv i spillepositur. Det fører ikke til besøg af høner på spillepladsen og derfor ingen parringer og dermed heller ingen kyllinger. Sådan har situationen været på de sidste urfugleterræner siden begyndelsen af 99erne (C. Hjorth in litt.). Det kan formodes at enkelte individer i nogle år fremover vil kunne optræde tilfældigt på og nær artens sidste tilholdssteder. Bestandsudvikling I forlængelse af den gradvise opdyrkning, tilplantning og tilgroning af de jyske heder i løbet af 9tallet reduceredes bestanden af urfugle dramatisk. I 94erne talte bestanden endnu.4 par, i midten af 96erne kun ca.. par (Degn 973) og i 978 blot ca. par. år senere var der kun ca. 33 par tilbage. I 99erne er der registreret urfugle på fire danske hedelokaliteter: Vind Hede, Kongenshus Hede, Karup/ Hessellund Heder og Randbøl Hede. På Randbøl Hede blev urfuglen sidst konstateret i 993 og på Vind Hede i 996. Da den nordtyske ynglebestand ligeledes er kraftigt på retur, anses en genindvandring derfra for at være utænkelig. Selv om der øjensynligt stadig findes nogle få urfugle, tyder alt på at arten desværre ikke længere står til at redde som dansk ynglefugl. Ynglehabitat Den danske 'atlantiske stamme' af urfugle foretrækker vidtstrakte, åbne lyngheder med fugtige hedekær og moser der skal være uden tæt bevoksning af træer og buske. Enkeltstående træer benyttes dog af 7

19 urfuglen til hvileplads. Nærliggende ekstensivt dyrkede marker med mange ukrudtsplanter og frø udgør en vigtig vinterfourageringshabitat. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Urfuglen er helt afhængig af at en ekstensiv udnyttelse af heden til bl.a. fåreafgræsning kan forhindre en gradvis vegetationsudvikling mod krat og skov. Selv om der i løbet af 98erne blev iværksat hedepleje mange steder, var de tilbageværende brugbare heder for små og for isolerede og kunne ikke tilfredsstille urfuglens krav. Den iværksatte hedepleje har formodentlig udsat urfuglens uddøen nogle år. Når det ikke er lykkedes at ændre den langsigtede udvikling, kan det skyldes at forvaltningsinitiativerne blev gennemført uden tilstrækkelig viden om artens specifikke habitatkrav (Sørensen 995). I de senere årtier kan luftbåren kvælstofforurening endvidere have medvirket til at ændre habitatens vegetationsstruktur negativt ved at mange hedeområder er groet til med græs. Forslag til forbedring af ynglehabitaten Det giver ikke længere mening at forsøge at redde urfuglen. Så længe de danske habitater ikke opfylder artens behov, vil det være formålsløst at forsøge at retablere en vild dansk urfuglebestand. Udsætning kan heller ikke anbefales som en løsning. Det er i tidens løb allerede forsøgt på Sjælland og på Bornholm begge steder uden held. 3.5 Hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus Status Efter en langvarig tilbagegang til et minimum på 3 ynglepar i 99 er den danske ynglebestand af hvidbrystet præstekrave atter vokset til ca. 6 par mod slutningen af 99erne (se Tabel ). Bestanden yngler koncentreret i nogle få velafgrænsede strandområder på Rømø og Fanø. Bestandsudvikling Den hvidbrystede præstekrave ynglede frem til omkring 95 fåtalligt ved sandstrande over hele landet. Men i takt med at den rekreative udnyttelse af strandområderne voksede, blev mange strande opgivet som yngleplads, og bestanden aftog. Det illustreres bl.a. ved at antallet af atlaskvadrater med ynglefund af hvidbrystet præstekrave blev reduceret med 7% i perioden mellem Dansk Ornitologisk Forenings to atlasprojekter i 9774 og (Grell 998). I overensstemmelse hermed reduceredes antallet af ynglepar fra 976 og til 99 med ca. 8

20 75% (Sørensen 995). Senest er arten forsvundet som ynglefugl fra Bøvling Klit i 997 og fra Harboøre Tange nogle år tidligere. Ynglehabitat Arten yngler herhjemme især på brede sandstrande med begrænset færdsel. Den kan også yngle på meget kortgræssede strandenge med bare, vegetationsfrie partier. Ofte slår arten sig ned nær vandpytter, små laguner af havvand eller udsivende vand der øjensynligt frembringer særligt gode fourageringsmuligheder. Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Når arten har klaret sig på Rømø og Fanø, hænger det sammen med at de meget betydelige strandarealer her har givet præstekraven mulighed for at finde relativt uforstyrrede områder i god afstand fra turismens hovedcentre. Desuden har det formodentlig også spillet en rolle at den nordlige del af Rømø er lukket, militært øvelsesområde (Dybbro 976). Alligevel medførte et stigende rekreativt pres i løbet af 98erne også en begyndende tilbagegang her. Derfor blev der i 99 på Dansk Ornitologisk Forenings opfordring foretaget indhegning af yngleterritorier på Rømø og en fleksibel indhegning af yngleområderne på Fanø hvorefter bestandene atter steg. På Fanø voksede bestanden således fra 6 par i 98 til 5 par i 99 og par i 995 (Thorup 997). De seneste år er antallet på Fanø reduceret til 6 par i både 996 og 997 samt par i 998. Baggrunden for tilbagegangen er ikke kendt og fandt sted på trods af beskyttelsesforanstaltninger med indhegning af de vigtigste yngleområder (O. Thorup in litt.). Inddæmningsarbejder i den tyske del af Vadehavet har formentlig forårsaget at dele af den danske bestand er flyttet til disse områder. Forslag til forbedring af ynglehabitaten De positive resultater af redeindhegninger med adgangsforbud på Rømø og Fanø bør betyde at ordningen videreføres. Det er vigtigt at fastholde ordningen som fleksibel i tilfælde af koloniernes eventuelle flytning, og således at der kan foretages indhegning af nye redeområder i de kommende år. Endvidere anses en fortsat overvågning af ynglelokaliteterne at være af væsentlig betydning. Det bør undersøges om den succesfulde ordning på Rømø og Fanø eventuelt kan overføres til andre af den hvidbrystede præstekraves tidligere ynglelokaliteter. 3.6 Hjejle Pluvialis apricaria Status Mellem har ynglebestanden af hjejle ligget mellem 4 ynglepar (se Tabel ). De findes på 34 lokaliteter: Hanstedreservatet, 9

21 Borris Hede, Vangså Hede og visse år på hederne under Ulborg Statsskovdistrikt. Det er imidlertid muligt at enkelte ynglepar overses. På Borris Hede blev det f.eks. først for nylig opdaget at området husede en lille bestand af ynglende hjejler. Det skete i 994 hvor 3 ynglepar registreredes, og året efter ynglede 4 par (Novrup & Østergaard 997). Arten er ikke kendt som ynglende i dette område efter 953. Bestandsudvikling Hjejlen har været i vedvarende tilbagegang siden omkring midten af 8tallet som et resultat af hedens opdyrkning, tilplantning og den aftagende græsning. I 93erne ynglede 4578 ynglepar på 5 lokaliteter i Vest og Nordjylland samt på Læsø. Ved en undersøgelse i blev der kun registreret 8 ynglepar på syv nordvestjyske lokaliteter (Fabricius & HaldMortensen 969). I 984 blev landsbestanden vurderet til 5 par hvoraf Hanstedreservatet rummede 57 af parrene. Hjejlens yngleforekomst på de få danske lokaliteter er temmelig uregelmæssig. Ynglehabitat Her i landet yngler hjejle fortrinsvis på store, åbne og ensartede hedearealer med sparsomt og kort plantedække (max. 78 cm) uden trævækst. I nogle tilfælde er der dog fundet reder i en højere og mere tæt vegetation. Hjejlepar der ruger på meget åbne og vegetationsløse hedeflader, fører ofte deres unger til fugtigere steder med en lidt højere græsbevoksning. Desuden synes de gamle fugle at være afhængig af nærliggende græsmarker eller enge hvor de søger føde i yngletiden (Jensen & BrøggerJensen u. år). Vurdering af ynglehabitatens kvalitet Der er kun få danske hedeområder der kan tilfredsstille hjejlens ret strenge krav til ynglehabitat. Ifølge Jensen & BrøggerJensen (996) (citat): er det vigtigt for hjejlerne, at der omkring redestedet både findes tørre felter med lav vegetation og strækninger med mere frodigt plantedække. Denne mosaik af lave, tørre bakker og fugtige lavninger findes naturligt på de kystnære heder i Thy, som også er artens vigtigste yngleområde i Danmark. På mange andre danske heder er vegetationen derimod ofte mere ensartet og typisk relativ høj og tør, og derfor mindre egnet som ynglested for hjejlen. Hanstedreservatet var frem til midten af 98erne artens vigtigste kerneområde her i landet. I de senere år er der imidlertid kun registreret enkelte ynglepar på denne lokalitet, og det tyder på at yngleforholdene er blevet forringet. Den uregelmæssige forekomst på artens øvrige danske ynglelokaliteter kan være udtryk for at disse habitater heller ikke er optimale. Forslag til forbedring af ynglehabitaten Takket være Jensen & BrøggerJensen (996) kan der opstilles ret præcise

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater

Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Naturovervågning Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Arbejdsrapport fra DMU, nr. 171 [Tom side] Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu.

Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu. Ynglefugle på Randbøl Hede - før og nu. af Hans Jørgen Degn Tommy Kaae Ronni Røjgaard Udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt.

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere