Hestgarden på Møn OM HESTGARDEN PÅ MØN 1685 til 1697

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hestgarden på Møn 1685-1697. OM HESTGARDEN PÅ MØN 1685 til 1697"

Transkript

1 OM HESTGARDEN PÅ MØN 1685 til 1697 Christian V kunne i 1683 sætte sin egen lov, "Christian V's Danske Lov", i kraft. Det var den første lov der gjaldt for alle landets indvånere. Samme Christian V oprettede en livgarde til hest, som det kostede en del penge at have ridende. Møn var på den tid krongods, og det blev af kongen i 1685 udset til at skulle være indkvarteringssted for fire kompagnier af denne livgarde. Chef for disse blev oberst Samuel Christoff von Plessen. For at skaffe græsning til denne livgardes ca. 500 heste blev en del af landsbyernes marker inddraget, og der dannedes af de inddragne jordlodder 20 indhegnede kobler rundt på øen, som blev reserveret til græsningen. Bønderne blev pålagt at huse og brødføde garderne. De mange livgardere, der forekommer som "faddere" i dette tidsrum vidner om dette. Da garderne syntes, bøndergårdene var for lavloftede, og iøvrigt var utilfredse med, at bygningerne ikke var forsynet med skorstene, krævede von Plessen, at bønderne skulle sørge for opførelsen af ca. 450 nye huse til garderne. Selv boede han på Nygård - det nuværende Marienborg. Bønderne havde hoveripligt, og det udnyttede von Plessen langt ud over rimelighedens og lovens grænser. Dette kunne kun lade sig gøre ved anvendelse af tvang og afstraffelse, som det fremgår af det følgende. Trods mange klager fra bønderne, også efter livgardens forflyttelse fra Møn i 1697, skete der intet før Christian V døde i Hans efterfølger Frederik IV lod straks von Plessen afskedige, og der blev indledt straffesag mod ham med krav om erstatning for begåede ulovligheder. Han blev i 1704 dømt til at være statskassen og bønderne Rigsdaler skyldig. Heraf udgør ulovligt indkrævede hoveripenge Rigsdaler og 83 2/3 Skilling. Disse penge blev tilbagebetalt bønderne i årene I foråret 1697 blev der dels for hvert sogn udfærdiget generelle klager over garden, dels af enkelte bønder udfærdiget yderligere særskilte klager over garden. De generelle klager indeholder for Søndersogns vedkommende - ca. 60 klagepunkter for Hjertebjerg sogns vedkommende - ca. 60 klagepunkter for Kielbymagle sogns vedkommende - ca. 55 klagepunkter for Magleby sogns vedkommende - ca. 80 klagepunkter for Borre sogns vedkommende - ca. 40 klagepunkter for Stege sogns vedkommende - ca.140 klagepunkter. Særskilte klager er afgivet af mindst 140 bønder. aner\juli 2011 Side 1

2 Eksempler på sådanne særskilte klager findes gengivet i kildematerialet for nogle af de aner, der oplevede gardens tid på Møn på nærmeste hold. I det følgende er de generelle klager fra Kielbymagle sogn gengivet. Stavemåden er lettere moderniseret. Enkelte klagepunkter er ikke angivet i deres fulde ordlyd (punkter afsluttet med - -). "Højædle og velbårne herrer kongelige Commisarier. Har vi fattige bønder af Kielbymagle sogn udi allerunderdanigste ydmyghed os for de gode herrer at beklage at vi nu udi 12 års tid siden garden her på landet Møn er indkommet hvad hårde os pålagte tributioner vi fattige bønder har måtte lide og udstå. 1. Der hans excelence general von Plessen fik Nygaard og (blev) amtmand over Møn, da gik først vores største ulykke og ødelæggelse an, at vi måtte grave parker af moser og moradser så at det var den tid der lå 4 eller 6 af vores bæster udi moradserne, det var oven på det andet hvorefter mange trivedes aldrig; og når bæsterne så ynkelig udi moradsen lå kom straks prygl over vore hoveder en efter anden for det vi ej kunne komme fort nok afsted, og det meste var af Johan Rode, Wolf Ritløfsich og andre sådan flere gode karle som blev udvalgt til at piske og prygle os, mens dem som ikke havde mod til at slå os fattige bønder blev dertil ej kommanderet, så at der var så strengt og stærk opsyn med os ud af disse forbemeldte karle og andre flere som ej kan opregnes eller huskes, at (vi) knapt turde understå os at gå hen og læske os på en drik vand; og som vi havde et stykke brød med os måtte vi knapt den tid bekomme at vi dermed kunne mættes førend de råbte op; så at vi vidste os undertiden ikke råd på denne verdens jord; og de varede så længe indtil de fik en park færdig efter en anden; og det måtte vi holde 2 gange om ugen med heste og vogne indtil de parker færdige blev; og idelig og altid år ind og år ud og måtte så længe under åben himmel som andre umælende bæster lide stor frost og kulde og så snart dagen an bragte begyndte de da på ny igen med pisken og pryglene så at mangt et menneske sit helbred der tilsatte og mange livet; og omskønt det var udi høst eller sæd som vi vores agerdyrkning skulle oppasse og undertiden nogle få kunne sig tilfordriste hjemme at blive, blev der enten en underofficer eller en gemen (= menig) dertil kommanderet, som os ved hug og slag skulle udprygle, så at enten vi var her eller dèr var der ej andet at forvente end (at) få hug, så at de handlede ikke med os som kristne mennesker, men som tyrkere og hedninger, og lovet os der betaling, men det måtte vores ryg betale. aner\juli 2011 Side 2

3 2. Har vi os også over Gammelsøes arbejde at beklage, at når ridefogden sin seddel til tredingsfogden udgav at vi til samme arbejde skulle kommanderes med folk, bæster og plov, og derhen rejse at pløje og så og undertiden som vor Herre kunne give en regnkul(ing) måtte vi igen hjem jages til på en anden dag, som den bedste sådag kunne være, som vi mente at vi vores egen avling skulle bedrive, hvilket ej måtte ske, men måtte derhen enten vi kunne eller ej, måtte der så længe drive indtil at der var ikke mere, så at bæsterne var elendige trætte som derpå ynk var at se, så kan de gode herrer vel selv derom dømme, at vores egen avling (kun) kunne blive bedrevet elendigt, og om høsten når sletten an gik mod høhøsten, strø, hakke og rive, så udi én kobbel, så udi en anden, så til Steege Ladegård, og det alt på det ene på det andet anfaldt; så som en mand havde haft 3 eller 4 tyende kunne han dog ej selv nyde et af dem så længe at det varede; så og kornhøsten i lige måde når vi blev befalet at skulle age enten hø eller korn af Gammelsø eller af en eller anden kobbel og det enten til Nygård eller til Steege Ladegård hen køre må videre til ved natten hen drives, om skønt det var i vor høst eller sæd, som vi vores agerdyrkning skulle oppasse; og undertiden nogle få sig til fordriste hjemme at blive, blev der enten en underofficer eller en gemen der til kommanderet os ved hug og Da garderhusene blev opbygget måtte vi hente ved Hårbølle skandse tømmer og sten, og det meste ved natten og helligdage; i den sted vi skulle gå udi kirken og høre guds ord måtte udi den sted hendrives til sådant arbejde, hvilket Hans Majestæt havde forbudt. 4. Den tid garderhusene blev opbygget så nær som at tække og kline måtte vi fattige bønder af vores egen avling holde tilsammen al den langhalm som der udi kunne findes til samme at optække, og hvem som ikke den der ud af sin egen afhug kunne forskaffe måtte den dog forskaffe ihvor han den bekom; derfor er vores egne huse øde en del, for det vi måtte det til sådant såvel som til officerernes (benytte?). 5. Såsom garden her på landet Møn har været udi 12 år, og vi dem har svaret hø, halm og andet hvis dem kunne tilkomme, hvorefter vi da ej måtte efter kongelig udgivne reglement nyde det ved rigtig mål at levere en del på lange vogne, en del på korte vogne, og ulovligt at pålæsse indtil de sagde der er nok; undertiden var vel ridefogdens fuldmægtig hos, men vi havde deraf intet godt, for ingen forsvar var for os at finde uden os til største ruin. aner\juli 2011 Side 3

4 6. Nu med uophørlig skovning vinter og sommer for officererne der ved kompagniet, ritmester, løjtnant, kornet, opvartermester, korporal, trompetér, feltskærer, gevaldiger og snart at sige for alle og enhver kun forskaffer ridefogdens seddel, dermed så må vi køre idelig og altid, og hvem som siger han ikke kan for sine bæsters svagheds skyld eller han ikke kunne for sit eget arbejdes skyld kan ikke hjælpe, vil han ikke på anden måde da må han med hug og slag ud drives. 7. Nu har vi over officererne at beklage at vi har for dem måttet bygge langt videre end som hans kongelige reglement dem tilholdt, har måttet kline og tække, age tømmer en del ud af kongelige majestæts skove Har også ridefogden givet sin seddel udi generalens navn at vi skulle plukke urter så som hybenroser, honningskorn, røde skarlagens urter som udi rugen vokser, som os til samme arbejde ved garden skulle uddrives, vores korn så skammelig at nedtræde som virkelig må sig straf af gud forvente, og disse blomster til Nygård at henføre. 9. Er vi også tiltvunget at vi med lagen om nattetid må drage dug på vores korn og hvede, og det (med) så skammelig fordærv og ødelæggelse (til følge), og den dug alt til Nygård henføre. 10. Er vi også tiltvunget at give generalen mælk til ost, som ridefogden sin seddel til tredingsfogden udgav at han den skulle lade bede, og vil vi ikke ved den første bedelse give, må tredingsfogden så en memorial lade opsætte, hvem som giver og ikke giver, og ridefogden det tilskikke, så må vi give enten vi vil eller ej, hvilket og synes ej andet at være end trygleri. 11. Har vi også i lige måde over ridefogden at klage at vi og må give ham mælk til ost Må vi også i lige måde give til herredsfogden Henrich Pedersen mælk til ost så som Har vi os over Nygård tærskning at beklage, så som vi udi den kolde vinters tid udi frost og kulde, enten det var ondt vejr eller godt, derud rejse, fra den ene middag til den anden forblive, og ikke måtte der af gården ud komme førend andre os aner\juli 2011 Side 4

5 afløste; og undertiden kunne komme (så) ondt vejr at vi ej blev afløste en dags tid måtte (vi) dog sålænge forblive indtil de kom; og blev af dem tilbage som til samme arbejde var kommanderet, måtte vi andre som der var kaste lod hvem som udi hans sted skulle blive, så at det var største uret. 14. Har vi også over trende skatter at beklage, (som) kaldes caseskat, kornskat og årlige stempelpenge af hver mand 24 danske, nok tyendeskat som vi må give for vores børn og tyende så snart de er over 15 år, som er imod hans kongelige majestæts reglement, og (hvor der) står at bonden skulle være fri for alle skatter og unødvendig kørsel i hvad navn det nævnes og have kan. 15. Har vi os endnu videre over ridefogden at beklage, at når nogen bonde yder noget enten skatter eller landkorn, garderne eller andet som vi til ridefogden yder, da vi derfor ingen kvittering bekommer. 16. Har vi endvidere at beklage en lang rejse til Kiøbenhavn som at når den slemmeste vej er Har vi endvidere over hans ægter at klage, 4 vogne dag fra dag måtte køre til ridefogdens port og sig udi skriverstuen angive, så måtte en del køre til Sigte Mølle udi Sjælland, en del hugge brænde, og en del rense under ridefogdens kvæg, en del age gødskning, og så Har vi endvidere over ridefogden og herredsfogden at klage, at så som vi har givet til tærskerug 2 skp. med det gamle mål, mens siden ridefogden og Henrich Pedersen Steege Ladegård i forpagtning bekom, har vi måttet give med det nye mål 4 skp. vel målt indtil de sagde slå hen. 19. Har vi også over ridefogden at klage, at så som vi har givet til ham 1 skp. med det gamle mål, måtte (vi) give 2 skp. med det nye mål. 20. Har vi også over herredsfogden at klage, at så som vi har givet til ham 1 skp. med det gamle mål, og nu siden Henrich Pedersen blev herredsfoged måtte vi give ham 2 skp. med det nye mål. aner\juli 2011 Side 5

6 21. Er vi også (blevet) tiltvunget en stodhest af generalen, som hver mand har givet til samme hests indkøb 3 Mk. og derforuden en opmålt skp. havre med det nye mål ud af hver tønde skyld, årlig 12 læs hø (og) 6 læs halm, som vi til ridefogden har leveret, som ridefogden altid samme hest på sin stald har haft og endnu har, foruden betaling som os er lovet, og derforuden penge til beslag, af hver portion 3 Mk. 22. Nu sidst garden var i Holsten måtte vi give fulde standkvarterpenge for 3½ måned, som vi til ridefogden leveret har, men hvem det siden bekom ved vi ikke. 23. Har vi årlig måttet en seng til Nygård skaffe til generalens staldkarle, og den månedlig af hver treding og derfor leje, hvor vi den kunne bekomme, hvilket synes os fattigfolk at være uret, eftersom vi hans kongelige garde med seng skulle svare. 24. Har vi os endnu over ridefogden at beklage, at så snart som vi fattige bønder havde indhøstet blev os af ridefogden pålagt streng eksekution og ved garden at inddrive som var for alle skatter, magasinkorn, landkorn, skriverskæppe, tærskerrug, og alt hvis (=som) vi med kunne restere, så at der er mange som har udgivet til samme eksekutionspenge 1 Dl. og 9 Mk. og 11 skp., somme mere og somme mindre, som mest var ud af maroder; i den sted (tid?) de skulle gøre hans majestæts tjeneste lå de her på landet og os fattige bønder ødelagde så at vi fattige bønder ikke kunne nyde fred. 25. Tiltvunget ridefogden at han skulle ved fremmede tærskere vores korn lade udtærske straks. 26. Tiltvunget af ridefogden at hente spind på Nygård, hver distrikt hørblår og uld, og det ved vægt at annamme og det siden ved vægt til hver mand levere; og hvem som hør bekom fik 3 pund, de som fik blår 4 pund, de som fik uld 4 pund; og når det er spundet de da igen til tredingsfogden (det) levere og tredingsfogden igen det ved vægt levere fra sig igen; hvis det ikke kunne stå vægt må han vægten af sit eget fuldgøre; og vi samme garn måtte to (=vaske) og rengøre. aner\juli 2011 Side 6

7 27. Når samme garn er rentgjort bliver vi tilvaret en by efter en anden, en treding efter en anden, at møde udi Steege til ridefogden samme garn at vinde, og hvem som ingen bud havde måtte bondens kone selv gå. 28. Har vi endnu over generalen at klage, at så som vi fattige bønder som så lang vej om vinterens tid (har?), måtte der røgte hans kvæg og foler, og når vi der kom tog Johan Rode en del af os ned til Enkebølle at skære hakkelse og andet hvis (=som) han havde at bestille; ville vi ikke godvilligt gøre det måtte vi med hug og slag, hvilket ikke var ret. 29. Har vi også måttet røgte og skære hakkelse på Steege ladegård - - og røgte heste og kvæg. 30. Har vi os også højlig over Borresø at beklage, at vi for generalen (måtte) skære tag, som vi ud af ridefogden blev befalet vinter og sommer. 31. Har Kielby-mænd sig over Borresøs fiskning at beklage om vinterens tid; når generalen lod drage våd måtte vi holde parat med heste og vogne at udkøre fisken i store tønder til Nygård og dem slæbe fra en kobbel til en anden (for) at sætte fisk i parkerne, og det både nat og dag i frost og kulde. 32. Er vi også tiltvunget af generalen så vel som officererne at jagte efter snepper, og de holde ved om våren i en ganske måned, dag fra dag, så at vi snart må sige at vi intet for os selv kunne bestille som nyttelig være kunne. 33. Har vi også måttet rense og rydde mange dage om året udi koblerne; og når vi skulle tilsammen arbejde blev snart det halve kompagnis gardere med os kommanderet, slog og pryglet, så at hvem som havde et stykke brød med sig måtte knapt få de stunder derpå at bide og drikke en gang vand. 34. Har også generalen os pålagt at vi måtte betale til skorstensfejeren af garder-skorstenene hver enkelt 6 Mk. af hver, dobbelt 12 Mk., officerernes så vel som de gemenes, - som vi måtte betale 2 gange om året. aner\juli 2011 Side 7

8 35. Har vi også måttet give til færgemanden ved Kallehave for gæstestald hver mand en skp. byg med det gamle mål, og hvem som imidlertid derover kom måtte give penge. 36. Er også alle tredingsfogder og skovfogder tiltvunget af generalen okser at fede, hver to mand en okse, og dem føde; ridefogden eller andre lade for betaling føde, formedelst vores eget foder ej kunne tilstrække, (os) betale for hver okse til ridefogden om året 2 Rdl. 37. Har vi endnu videre over herredsfogden at klage, (at) vi måtte skove alt hans udviste brændeved hjem til Steege, som ej var ret. 38. Er vi også tiltvunget af generalen at sanke taskehatte, egemos- (gumme) som vokser på bøge - - under den hvide klint, jordbær, hindbær, liljekonval, og det alt til Nygård henskikke. 39. Har vi også måttet for officererne (sanke) jordbær, hindbær, hyldeblomst og hyldebær, så snart at sige de drev os til hvad de ville. 40. Er vi også tiltvunget generalens stude udi koblerne at vogte, 2 og 4 mand dag og nat, fra en middag til en anden at løse, og lide stor frost og kulde enten det regnede eller blæste. 41. Er vi også tiltvunget generalens svin at vogte både udi skoven såvel som på Nygård på det ingen skulle bortkomme, og om nogen imidlertid bortdøde, da betale (derfor). 42. Har vi også lidt stor (treval) ved Gammelsøs sluse med daglig fortræd ved hug og slag, og det med folk, heste og vogne, - søndag at age gødning fra gardens mødding til slusen Når generalen var udi vente her ude på landet måtte en del tiltvinges deres sengeklæder derud at skikke og der forblive i 3 måneder, og undertiden i 6 måneder. aner\juli 2011 Side 8

9 44. Var generalen her på landet indkommet måtte vi holde parat for ham med forspand 6 heste, og 8 heste nok andre vogne som skulle køre for hans lakajer, oppaser og andre, som ham medfulgte fra Nygård til Nygård Øster og Vester her på Møns land, og undertiden vel til Vindbyholt og Har vi også af generalen været hårdt tvunget med ordonans udi (Steege, når nogen bonde om) året skulle med korn indkøre. 46. Er vi også tiltvunget af ridefogden at hente tømmer ud af Sechepiben (et skib) under den hvide klint med heste og vogne, hver mand 3 læs, og til Steege lade henføre, og ej nogen betaling har bekommet Har vi også når olden her udi Møns skove var, måtte vi sanke agern udi koblerne såvel som i skoven, hele vognlæs, hans svin dernede at fede, og føre det til Nygård. 49. Er vi også tiltvunget af herredsfogden at vi skulle skove til tinghuset brændeved, og det mange læs; og når vi fik læs måtte en part køre til Steege, en part til Tosterup til herredsfogdens gård. 50. Er vi også af generalen tiltvunget at give ham tingkorn, en rugneg og en bygneg. 51. Har vi over ritmester Maar at klage at måtte age hans gødning ud af hans gård udi Steege og slå hans græs udi Ulfshale, og skære hakkelse Har vi også over løjtnanten at klage ved samme kompagni, at vi måtte grave hans urtehave, hugge ud af kongens Har Udbys mænd sig over ridefogden at beklage, at de måtte hver uge vinter og sommer forskaffe 2 læs sand og det levere til ridefogden. aner\juli 2011 Side 9

10 54. Rasmus Skou i Ullemarke beklager sig over en af hans majestæts korporaler ved navn Nicolai Clemens under Maars kompagni som ham utilbørlig har pryglet så at han lå på sin seng 8 dage derefter, fordi han målte havre til garden med det nye mål. 55. Ullemarke, Speilsby, Hovedskov og de 10 mænd i Udby som har givet hoveripenge beklager sig at de måtte gøre hoveri i 4 års tid lige med de andre, og dog foruden måtte give deres fulde hoveripenge, hvilket os synes at være stor uret; beder ydmygeligen at de gode herrer ville udi nåde anse og disse foreskrevne poster efterse og os her udi behjælpe, og vi igen forbliver de gode herrers pligtskyldigste tjenere." Blandt underskrivere er: Laurids Andersen, Anders Andersen i Speilsby, Rasmus Hansen Øster, Rasmus Hansen i Kielbymagle, ane nr. 752, Rasmus Jensen i Ullemarke, ane nr (Kilder: Møns historie VI af F.Bojsen, og "Almindelig eller generel klagemål og besværing fra hver sogn eller treding på Møn", arkiveret i Rigsarkivet). aner\juli 2011 Side 10

11 Om Nygård m.m. efter 1697 Efter hestgardens bortrejse fra Møn i 1697 blev: Stege Ladegård nedlagt Elmelunde Ladegård nedlagt Nygård helt eller delvis nedrevet. Nygård blev derefter indrettet til lystgård for amtmanden på Møn. Dens størrelse var af hartkorn 21 tønder. I forbindelse med salget af kronens godser blev Nygård i 1769 omdøbt til Marienborg. Gården blev i 1776 købt af den hollandske minister P. C. Bosc de la Calmette. Hans søn Antonie overtog den i I hans tid blev der lagt meget jord ind under Marienborg, således: magelagdes 5 gårde fra Ebbelnæs (Æblenæs/Æbelnæs) med det nyoprettede Liseby nedlagdes 2 gårde i Lind mod oprettelse af Lille Lind tillagdes jord fra den nedlagte landsby Skovhuse, hvor Egeløkke nu ligger tillagdes Frenderupgård tillagdes Enkebøllegård. Den største gård i det tilbageblevne Æblenæs var Søgård, der senere blev til det nye sogn Damsholte s præstegård. Liseby fik sit navn efter hans hustru Elisabeth. Da han i 1783 købte Sømarksgården, omdøbtes den - ligeldes til ære for hustuen - til Liselund. aner\juli 2011 Side 11

12 aner\juli 2011 Side 12

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt.

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. Et trist sted, sagde Knøs. Men det er her, vi kan finde Tyrfing, svarede

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Generation X Ane nr. 1348/1349

Generation X Ane nr. 1348/1349 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jørgen Hemmingsen Seye og Kirstine Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 10 Kildemateriale 12 Heming Olsen Seye & Kirstine -datter Jørgen Olsen

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

Generation IX Ane nr. 764/765. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 764/765. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Jensen Skouf og Maren Lauridsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Jens Laursen Skou & -datter Lasse Pedersen Kamp & Mette

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Jensen og? -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Morten. Clausen & -datter Ane nr. 1392/1393 Hans Jensen & -datter Svensmarke

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 342/343. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 342/343. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Lauritsen og Kirsten Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Laurits Jensen Seye & Maren Pedersd. Graate Rasmus Hansen

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Generation X Ane nr. 1356/1357. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1356/1357. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Laursen og Boel Sørensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Niels Laursen & Boel Sørensdatter Sømarke 1356/1357 Laurids

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Drømmene Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en gårdmand, som kaldtes Rige Per Larsen, fordi han var den rigeste mand i sognet. Men han var ond, hård og hovmodig. Han havde et eneste barn.

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2996/2997

Generation XI Ane nr. 2996/2997 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter Mandemarke Ane nr. 2996/2997

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring 3.søndag efter påske, 11.5.2014. Domkirken 10: 739 Rind nu op, 298 Helligånden trindt på jord, 243 Luk øjne op, 379 Der er en vej, 784 Altid frejdig. Dåb: 446 O, lad din Ånd. Nadver: 23 Hvor Gud mig fører.

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

måned kan det ske, at solstrålerne der stryger næsten vandret henover jorden har så megen kraft i sig, at de kan varme gennem jakken.

måned kan det ske, at solstrålerne der stryger næsten vandret henover jorden har så megen kraft i sig, at de kan varme gennem jakken. Salmer: Rødding: 739 Rind nu op, 7 Herre Gud, 720 Som året går (mel. Vor Herres Jesu mindefest), 728 Du gav mig o Herre, 438 Hellig, 477 Som korn557 Her vil ties. Lihme: 785 Tunge, mørke, 720 Som året

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 684/685. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 684/685. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Jensen Seye og Maren Pedersdatter Graate 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Jens Lauridsen & Kirstine Hemmingsdtr. Peder Laursen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2648/2649

Generation XI Ane nr. 2648/2649 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids -sen og Agnete -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurids -sen og Agnete -datter Keldbylille Ane nr. 2648/2649 Svend

Læs mere

Generation X Ane nr. 1324/1325

Generation X Ane nr. 1324/1325 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Svend Lauritsen og Margrete Jensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Laurids -sen & Agnete -datter Jens Lauridsen & Kirstine

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Generation VIII Abe nr. 324/325

Generation VIII Abe nr. 324/325 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 1 Tidsbillede 2 Hans Knudsen Wæver og Elisabeth Rasmusdatter 4 Hans Knudsen Wæver og Bodel Nielsdatter 5 Hans Knudsen Wæver og Birte Andersdatter Top 7 Hans Knudsen

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Generation X Ane nr. 1342/1343

Generation X Ane nr. 1342/1343 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Poffuel Jensen Raa og Kirstine Madsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Jens Raa & Ellen Mogensdatter Mats Jensen & Margrete

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere