Team Natur og Landbrug

Transkript

1 Forslag til restaureringsprojekt i Sillerup Bæk-systemet (pulje 5) Fjernelse af spærring i tilløb til Sillerup Bæk enkeltindsats RIB December 2014 Team Natur og Landbrug

2 Kolofon Titel: Forslag til restaureringsprojekt i Sillerup Bæk-systemet (pulje 5). Fjernelse af spærring i tilløb til Sillerup Bæk enkeltindsats RIB Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Udgivelsesdato: Offentliggjort den 5. december Kortmateriale: Kortmaterialet er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS fra Naturstyrelsens hjemmeside, Miljøportalen og fra Haderslev Kommunes kortdatabase. Fotos: Forsidefoto: Rørbroen set fra nedstrømssiden. Faldet ved indløbet til rørbroen ses tydeligt. Bagsidefoto: Vandsneppefluer (Atherix ibis) ved Gelså i Haderslev Kommune. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf naturogvand@haderslev.dk

3 Indholdsfortegnelse 1. Resume Baggrund og formål Projektområdet Beskrivelse af lokaliteten Ejendomsforhold Terrænforhold Planforhold Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur Natura Bilag IV arter Jordbund Tekniske anlæg Fredning og kulturhistorie Vandløbsregulativ Projektforslag Rammer og grundlag Fjernelse af opstemning Konsekvensvurdering Hydrauliske forhold og vandstande Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur Natura Bilag IV arter Økonomi og tidsplan Referencer Bilag

4 1. Resume Dette forslag til restaureringsprojekt beskriver mulighederne for at opfylde vandplanens miljømål for kommunevandløb nr. 2-1 i Bjerning Sogn (tilløb til Sillerup Å) ved at nedlægge et reguleringsstyrt, som findes umiddelbart opstrøms en rørbro. Projektforslaget beskriver, hvordan styrtet fjernes og faldet benyttes til at anlægge et gydestryg i vandløbet i opstrøms retning. Det vurderes, at projektet kan have en stor gavnlig effekt på vandløbets fiskebestand og smådyrsfauna. Projektet vil sammen med øvrige projekttiltag medvirke til, at vandplanens miljømål kan opfyldes. 2. Baggrund og formål Haderslev Kommune har fået tilsagn om statsligt tilskud til forbedring af faunaens passageforhold ved en spærring på kommunevandløb 2-1, et tilløb til Sillerup Bæk. Spærringen er i vandplanerne registreret med spærringsnummer RIB Spærringen består af et reguleringsstyrt ved en rørbro. Projektforslaget indeholder en detailprojektering af en løsningsmodel for forbedring af faunapassagen og en beskrivelse af konsekvenserne ved den valgte løsningsmodel. 4

5 2.1. Projektområdet Beskrivelse af lokaliteten Vandløb 2-1 er et 8,8 km langt vandløb som løber fra området nord for Skovbølling til udløb i Sillerup Bæk. De øverste 2,0 km af vandløbet er rørlagt. Projektområdet ligger lige øst for Errested, jf. figur 1. Vandløbet har udløb i Sillerup Bæk. Figur 1. Spærringens placering (stjerne) på vandløb Ejendomsforhold Reguleringsstyrtet og det foreslåede projektareal ligger i forbindelse med Matrikelnr. 135, BJERNING EJERLAV, BJERNING, tilhørende Lizi Jette Hansen, Laurie Jack Rosendahl og Oluf Jan Rosendahl, og Matrikelnr. 116, BJERNING EJERLAV, BJERNING (sydlige del) tilhørende Andreas Caspersen Høier. Lodsejernes holdning til projektet: Alle lodsejere har tilkendegivet, at de er positivt indstillet over for projektet under forudsætning af, at vandstanden i området ikke stiger. 5

6 Terrænforhold Terrænforholdene i området er vist på nedenstående oversigtskort og er baseret på en digital højdemodel over området Planforhold Udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur, kultur mm. Redegørelse for nødvendige tilladelser. Vandplan Planlov og VVM Lavbundsarealer Beskyttede vandløb Vandløbsloven Drikkevandsinteresser Miljømålet for strækningen er God økologisk tilstand med krav om minimum faunaklasse 5. Hvis projektet realiseres, skal der gennemføres en VVM screening jf. bilag 3 i VVM bekendtgørelsen. Projektområdet ligger ikke inden for lavbundsarealer (stor risiko for okkerudvaskning). Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelsesloven og projektet kræver en dispensation. Projektet kræver en godkendelse efter vandløbsloven Projektet ligger indenfor områder med drikkevandsinteresser 6

7 2.3. Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Kommunevandløb 2-1 er på strækningen målsat God økologisk tilstand i Vandplanen for Lillebælt/Jylland, hvor mindstekravet til smådyrlivets sammensætning udtrykt ved faunaklassen er 5. Figur 2. Spærringens placering på vandløb 2-1. Strækningen er i Vandplan for Lillebælt/Jylland målsat til God økologisk tilstand. På nedenstående figur er vist resultatet af de seneste biologiske vandløbsbedømmelser på strækningen omkring spærringen. 7

8 Figur 3. Resultatet af de seneste vandløbsbedømmelser på strækningen omkring spærringen. Umiddelbart opstrøms for projektområdet ligger en station ( ), der senest er bedømt den 27. april 2001 til faunaklasse 3. Faunaen bar tydeligt præg af belastning med letomsætteligt organisk materiale (et højt antal børsteorm og dansemyg fra slægten Chironomus). Der blev ikke foretaget en standardiseret bestemmelse af den fysiske variation. Strækningen fremstod reguleret og med fast bund bestående af ler, sand og grus. Strømmen var jævn. Middelbredden var 1,2 m og middeldybden 20 cm. Dækningsgraden af grøde var 20 % og bestod af vandstjerne. 8

9 Fiskebestand De seneste elektrobefiskninger i området er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua). Befiskningerne stammer fra efteråret Tæthederne af ørredyngel og ældre ørreder er vist på nedenstående figurer. Oplysningerne er hentet fra smådyr-, plante- og fiskedatabasen Winbio, der rummer data fra de tidligere amter, staten, kommunerne og DTU Aqua s revisioner af udsætningsplaner for ørred. Figur 4. Tætheden af ørredyngel på undersøgte stationer i vandløb 2-1. Figur 5. Tætheden af ældre ørred på undersøgte stationer i vandløb

10 Det er bemærkelsesværdigt, at der er en ret stor tæthed af ørredyngel på den øverste station (179 yngel/100 m 2 ) til trods for, at der er en række spærringer mellem stationen og det marine miljø. Forklaringen kan være, at spærringerne kun virker hindrende for mindre størrelser af ørreder, svage svømmere og smådyr. Større havørreder på gydevandring har formodentlig kunnet passere ved store vandføringer. Flere af lodsejerne har observeret større ørreder på leg i bækken, hvilket understøtter dette. En anden forklaring kan være, at yngelen er afkom af en bækørredbestand. Tætheden af ældre ørreder var i efteråret 2011 dog 0, men dette skyldes med stor sandsynlighed en omfattende forureningshændelse med gylle den 25/ Ud over ørred er der fundet trepigget hundestejle og rudskalle. Der er ikke konstateret forekomst af bæklampret på strækningen, men arten er dog udbredt i både Aller Å systemet nord for projektområdet og i flere vandløb syd for projektområdet. 10

11 Beskyttet natur Den vejledende registering af natur og vandløb beskyttet i medfør af 3 i Naturbeskyttelsesloven er vist i nedenstående figur. Figur 6. Registrering af natur og vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 i nærheden af projektområdet. Selve vandløbet er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er ikke tørre naturtyper i nærheden af projektområdet. Arealet blev besigtiget i oktober, og der blev ikke registreret tørre naturtyper omkring projektområdet Natura 2000 Kommunevandløb 2-1 afvander til Sillerup Bæk, som på sine nedre dele er en del af Natura 2000 omådet 112 Lillebælt (se nedenstående figur). 11

12 Figur 7. Spærringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder Bilag IV arter Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV arter i umiddelbar nærhed af projektområdet. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /1/ er der forekomst af en række paddearter i området, herunder stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø Jordbund Jordbunden i projektområdet er overvejende sandblandet lerjord. Der er ikke okkerpotentielle arealer i projektområdet Tekniske anlæg Ud over selve rørbroen er der ikke registreret tekniske anlæg i forbindelse med spærringen Fredning og kulturhistorie Der er ikke fredede områder eller kulturhistoriske interesser i nærheden af projektområdet. 12

13 2.7. Vandløbsregulativ Vandløbsstrækningen er optaget som kommunevandløb og omfattet af Regulativ for vandløb nr. 2-1 i Bjerning Sogn, Christiansfeld Kommune. Regulativet dækker det 8,8 km lange forløb hvoraf 6,802 km er åbent vandløb og 1,998 km er rørlagt. Reguleringsstyrtet, hvor der skal skabes passage, ligger ved station 4123, jf. nedenstående tabel. Vandspejlsfaldet over reguleringsstyrtet er 0,49 m. Vandløbets regulativmæssige bundbredde på projektstrækningen er 0,8 m, og anlægget er 1,5. Nedenstående tabel er et udsnit af regulativets oplysninger om vandløbets skikkelse. Station Afstand Bundbredde/rørstørrelse Anlæg Fald Bundkote Anmærkning (m) m ( ) (m) DVR ,8 1,5 0,8 19, x x x 19,44 18,95 7 Ø 1,0 Bygværk nr X X x 3. Projektforslag 3.1. Rammer og grundlag Som baggrund for design af faunapassagerne er der taget udgangspunkt i bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering /2/ samt faunapassageudvalgets generelle anbefalinger for faunapassager i vandløb /3/. Ifølge bekendtgørelsen og anbefalingen skal faldet på stenstryg i vandløbene så vidt muligt føres tilbage til naturlige forhold. Mange fisk og smådyr har svært ved at passere menneskeskabte opstemninger som eksempelvis reguleringsstyrt i vandløb. Endvidere bevirker opstemninger, at det naturlige fald i vandløbets bund og vandspejl ændres, så der opstår strækninger med ringe strøm opstrøms spærringerne Fjernelse af opstemning Der etableres kontinuitet i vandløbet ved reguleringsstyrtet i st m mellem matr. nr. 135, Bjerning Ejerlav, Bjerning og 116, Errested, Bjerning ved at fjerne det eksisterende reguleringsstyrt og afgrave bundmateriale opstrøms styrtet. Herved omdannes det bratte fald i reguleringsstyrtet til et fald på 9,5 (se bilag 2). Reguleringsstyrtet er udpeget med spærrings ID RIB

14 Nedenfor er angivet en vandløbstabel med dimensioner for det nye forløb af Tilløb nr. 2-1 til Sillerup Bæk. Tabel 1: Fremtidige vandløbsdimensioner Station Kote Bredde Anlæg Fald Bemærkning [m] [m DVR90] [m] [ ] ,49 0,8 1,5 9, , Rørindløb 14

15 4. Konsekvensvurdering 4.1. Hydrauliske forhold og vandstande Ved fjernelsen af reguleringsstyrtet gendannes mere naturlige faldforhold på vandløbsstrækningen vist på bilag 2. Det største fald på strækningen bliver 9,5. Vandhastigheden forøges på strækningen på nær, der hvor det nuværede reguleringsstyrt findes. Vandløbsbunden vil udvikle sig i retning af mere erosive forhold med grovere substrat og dermed med jævn og god geniltning til gavn for smådyrslivet og fiskebestanden. Smådyr og fisk vil uden vanskeligheder kunne passere strækningen. De afvandingsmæssige forhold forbedres på vandløbsstrækningen og grundvandsspejlet vil lokalt blive sænket en smule. Erosionssikringen, som reguleringsstyrt og rørbroen danner til sammen, erstattes af stensikrede bund- og brinkanlæg, hvor det er nødvendigt. Der vil forekomme færre situationer med tilstoppede rørbroer Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Miljømålet for strækningen omkring spærringen er i Vandplan for Lillebælt/Jylland fastsat til faunaklasse 5. Den seneste bedømmelse af den biologiske tilstand har resulteret i en faunaklasse 3 på den station, der ligger tættest på passageprojekterne. Etablering af en bund af grus og sten vil kunne fungere som gode levesteder for en varieret smådyrfauna i vandløbet. Specielt den fauna, der er tilknyttet hård bund og gode strømforhold, vil få gode levevilkår. Der blev ved besigtigelsen ikke fundet tegn på, at der stadig skulle være en organisk forurening på strækningen. Projektet vil medvirke til at opfylde vandplanens miljømål, samtidigt med at vandafledningsevnen ikke forringes og vandstanden ikke hæves på strækningen Fiskebestand Fjernelsen af reguleringsstyrtet og evt. etablering af stensikrede bund- og brinkanlæg vil give fremragende muligheder for, at den ørredbestand, som allerede forefindes i systemet, dels kan passere rørbroen og samtidig have stor gydesucces. På nyetablerede gydebanker kan gydesuccesen målt som tæthed af ørredyngel, være rigtig stor /4/, og tilstedeværelsen af op imod 2 ørredyngel/m 2 opstrøms for projektområdet viser, at der er et stort potentiale med hensyn til at opnå gydesucces for ørredbestanden i vandløb 2-1 og i Sillerup Bæk systemet. DTU Aqua foretager en såkaldt bonitering af vandløbene, når de vurderer, hvor mange ørreder en given vandløbsstrækning kan bære (se f.eks. udsætningsplan der omfatter det aktuelle område /5/). Hvis de fysiske forhold er meget varierede og kan understøtte høje tætheder af ørreder, vurderer DTU Aqua at en bestandstæthed for yngel på 3 stk/m 2 er tilfredsstillende. Det vurderes, at de forhold som denne restaurering vil skabe, vil give meget gode livsbetingelser for vandløbets ørredbestand. 15

16 Der er ikke tidligere registeret forekomst af bæklampret i systemet, men arten kan være vanskelig at opdage ved elektrofiskeri (personlig observation) og kan forveksles med små ål og med flodlampret /6/. Arten er udbredt nord og syd for projektområdet, og det er ikke usandsynligt, at den er overset ved de undersøgelser der er foretaget i Sillerup Bæk systemet. Flodlampretten kan også forekomme i projektområdet. Begge arter (hvoraf bæklampret er optaget på habitatdirektivets bilag II) kan få gavn af projektet, da disse foretager vandringer i vandsystemerne og benytter grusbund blandet med sand til at gyde i /6/ Beskyttet natur Der er ikke registeret beskyttet natur i den vejledende registrering af 3 beskyttet natur. Ved besigtigelsen i oktober 2013 blev der ikke observeret tørre naturtyper i forbindelse med projektområdet. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke er konsekvenser for tørre beskyttede naturtyper ved gennemførelsen af projektet. Med hensyn til selve vandløbet vurderes det, at projektet har en gavnlig virkning på naturtilstanden for naturtypen vandløb, da projektet netop har sigte på at skabe gode varierede fysiske forhold og dermed vil understøtte muligheden for en forbedret miljøtilstand i vandløbet. 16

17 Natura 2000 De nedre dele af Sillerup Bæk er omfattet af Natura 2000 området Lillebælt. Etableringen af faunapassage i vandløb 2-1 kan forbedre stofomsætningen i vandløbet, særligt med hensyn til iltforbrugende stoffer, da vandløbets selvrensende evne forbedres Bilag IV arter Kommunen har ikke kendskab til konkrete observationer af bilag IV arter i eller nær projektområdet. Ifølge /1/ er der forekomst af en række paddearter i området (indenfor 10 X 10 km), herunder stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø. Padder vandrer gerne langs vandløb og benytter formodentlig vandløb 2.1 og dets brinker som en spredningskorridor i landskabet. Det vurderes at projektet ikke har en negativ påvirkning på vandløbet og dets nære omgivelser som spredningskorridor for padder, herunder padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 5. Økonomi og tidsplan De anlægsomkostninger, der er forbundet med at realisere projektet, kan overslagsmæssigt sættes til: Projekttiltag Antal enheder Enhedspris Tidsforbrug Materiel Timepris Beløb Enhed [m 3 ] [kr/enhed] [timer] [kr/time] [kr/time] [kr.] Fjernelse af opstemning Udlægning af gydegrus Udlægning af håndsten 0, Tilsyn Delsum Uforudsete udgifter Anlægspris Referencepris for fjernelse af spærringer pr. km. vandløb Opstrøms potentiale ved spærring nr. RIB Forhold mellem anlægspris og referencepris 954 m ,53 Ud fra ovenstående anlægsbudget er der beregnet en underskridelsesfaktor på 0,53, svarende til et meget omkostningseffektivt projekt. Det er således Haderslev Kommunes opfattelse, at projektet kan og bør gennemføres i.f. t. de af staten fastsatte referenceværdier. Ud fra ovenstående er det Haderslev Kommunes indstiling, at projektet gennemføres. Anlægsarbejdet forventes udført i

18 6. Referencer /1/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. /2/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr af 30 oktober 2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. /3/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, De jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, 2004: Faunapassageudvalget - Samlerapport - Sammenfatning af delrapport 1-4. /4/ Mortensen, A. K. (2010): Restaurering i danske vandløb effekt af udlagt gydegrus på bestanden af ørreder (Salmo trutta) (2. udg). Specialerapport. Biologisk Institut. Syddansk Universitet. /5/ Hans-Jørn Aggerholm Christensen Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr /6/ Møller, P.R. & B.O. Hingst i: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, /7/ Jensen, P.N., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 /8/ Regulativ for vandløb nr. 2-1 i Bjerning Sogn, Christiansfeld Kommune 18

19 7. Bilag Bilag 1 - projektforslag 19

20 Bilag 2 Længdeprofil for projekteret bund sammenholdt med regulativmæssig bund og opmålt bund (oktober 2013) Afgravning af bundmateriale 20

21 21