Forslag til restaureringsprojekt i Ribe Åsystemet

Transkript

1 Forslag til restaureringsprojekt i Ribe Åsystemet Forbedring af passageforhold i Holbæk enkeltindsats RIB-00336) December 2014 Team Natur og Landbrug

2 Kolofon Titel: Forslag til restaureringsprojekt i Ribe Å-systemet, Forbedring af passageforhold i Holbæk enkeltindsats RIB-00336) Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Udgivelsesdato: Offentliggjort 5. december Kortmateriale: Kortmaterialet med vandhandleplanens indsatser er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS fra Naturstyrelsens hjemmeside, Miljøportalen og fra Haderslev Kommunes kortdatabase. Fotos: Forsidefoto: Reguleret strækning af Holbæk Foto: Tore Benjamin Parmo Bro Bagsidefoto: Vandsneppefluer Atherix ibis) ved Gelså i Haderslev Kommune. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Natur og Landbrug Simmerstedvej 1a 6100 Haderslev naturogvand@haderslev.dk 2

3 Indhold 1 Resumé Baggrund Eksisterende forhold Projektområdet Ejendomsforhold Opland og jordbund Kulturhistorie Tekniske anlæg Lovgivning og planforhold Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur og Natura Bilag IV arter Vandløbsregulativ Projektforslag Projektbeskrivelse Konsekvensvurdering Hydrauliske forhold og vandstande Ejendomsforhold Tekniske anlæg Ændringer til regulativet Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur og Natura Bilag IV arter Økonomi og tidsplan Referencer

4 1 Resumé Projektets formål er at forbedre passageforholdene i en rørbro under Kongevej i vandløbet Holbæk. Rørbroen er udpeget som en spærring i statens vandplan, og har nr. RIB Projektet omfatter udretning af 60 m at Holbæk, med det formål at forbedre tilløbet til rørbroen, samt at reducere erosion i vandløbet. Røret under vejen udskiftes med nyt rør i en større dimension, for at give plads til udlægning af sten og grus i bunden af røret. Projektet kræver en frivillig lodsejeraftale, om afståelse af jord til det nye vandløbs forløb. Anlægsarbejdet skal ske i samarbejde med vejens ejer Haderslev Kommune og Haderslev Kommunes forsyningsselskab, PROVAS. Projektet vurderes samlet set at være forbedrende for natur og vandmiljø, og passagen under vejen bliver forbedret. Haderslev Kommune har fået tilsagn fra staten om midler til at fjerne spærringen RIB-00336, og har fået tilsagn til et realiseringsbudget på kr. 4

5 2 Baggrund Haderslev Kommune har fået tilsagn om statsligt tilskud til udarbejdelse af en forundersøgelse for forbedring af faunaens passageforhold ved 1 spærring i Holbæk. Spærringen er i vandplanerne registreret med spærringsnumrene RIB Formålet med projektet er at fjerne spærringer i vandløbet, for derved at skabe fri passage for fisk og smådyr 3 Eksisterende forhold 3.1 Projektområdet Projektområdet ligger vest for Arnum i den vestlige del af Haderslev Kommune. Her løber vandløbet Holbæk, der via Gelså, afvander til Vadehavet. Vandløbet løber i en nordøstlig retning. Staten har i Vandplanen udpeget vejunderføringen under Kongevej vest for Arnum som en spærring. Vandløbet udspringer ved Arnum i st. 0 og har sit udløb i Gelså st Holbæk er reguleret på hele strækningen. Figur 3.1: Projektstrækningen i Holbæk 5

6 Umiddelbart opstrøms for Kongevej, i st er vandløbet kraftigt reguleret med et skarpt 90 sving. Svinget er ca. 1,5 m fra vejen. Den bratte opbremsning af vandet resulterer i erosion af brinken i svingets yderside og erosion af vandløbets bund. På de næste ca. 15 m løber vandløbet parallelt med Kongevej. Vandløbets har et ringe fald og her sedimenteres løse aflejringer i form af sand. Umiddelbart inden vandløber løber under Kongevej slår det endnu et 90 sving. Svinget er sikret mod erosion med betonfliser i ydersvinget. Det er ved tilsyn konstateret at vandløbet undergraver fliserne og arbejder sig ind i ydersvinget. Der sker erosion af brink og bund, men i langt mindre omfang end ved det 1. sving. Figur:3.2: Holbæk fra vejunderføringen og opstrøms Figur 3.3: Vejunderføringen ved Holbæk Efter svinget løber vandløbet under Kongevej i et 12 m lang rør. Udløbet er i st Ved besigtigelsen kunne det registreres, at vejunderføringen består af to rør, der er stødt sammen omtrent midt under vejen. Det opstrøms liggende rør Ø600 mm) har et kraftigt fald, på anslået Det nedstrøms liggende rør har et markant lavere fald, anslået til I det punkt hvor de to rør støder sammen ses tydeligt kraftig turbulens. 6

7 Figur 3.4: Indløb med strygende vand Figur 3.5: Holbæk umiddelbart nedstrøms rørbro Fra rørudløbet i st m og til udløb i Gels Å i st m er Holbæk igen kendetegnet ved at have en god fysisk variation. Figur 3.6: Bundsubstrat nedstrøms rørbroen Bilag 1 viser en oversigt over de nuværende forhold i projektområdet. 7

8 3.2 Ejendomsforhold Ud af de berørte lodsejere er der 1 negativ og 2 neutralt afventende. Lodsejer nr. Adresse Matrikel nr. Ejerlav 1 Kongevej Højrup 6510 Gram 2 Bjerglundsvej Højrup 6510 Gram 3 Fjordagervej Højrup 6100 Haderslev Tabel 1: Lodsejeroversigt 3.3 Opland og jordbund Holbæk er en del af Gels Å vandløbssystemet og ud fra det topografiske kort og digitale oplandskort er det samlede afstrømningsopland til vandløbet ved den udpegede spærring beregnet til ca. 463 ha. Terrænforholdende omkring projektområdet ved Holbæk indikerer at vandløbet løber i en smal ådal med et svagt fald. Alle angivne koter i rapporten er i DVR90. De øvre jordlag, indtil 1 m under terræn er overvejende sandede, og består af sen- og postglacialt sand og grus. jf. Figur 3.7 8

9 Figur 3.7: Jordartskort for Holbæk. Grøn FP)=ferskvandsgytje, gul ES)= flyvesand, orange TS)=ferskvandssand 3.4 Kulturhistorie Figur 3.8 er en kopi af de historiske kort udarbejdet i Det ses af kortet, at Holbæk på en opstrøms liggende strækning for Kongevej og indtil Kongevej løber parallelt med den nu nedlagte jernbane mellem Tiset og Arnum. Der ud over kan der ikke erkendes kulturhistoriske forhold af betydning for projektet. 9

10 Figur 3.8. Historisk kort fra Tekniske anlæg Umiddelbart nedstrøms for røret under Kongevej ligger et mindre spildevandsanlæg. Selve anlægget er fra 1995 og tidligere var anlægget renseanlæg for Arnum, men i dag fungerer anlægget som sparebassin, når der er kapacitetsproblemer i systemet. Spildevandsanlægget har udløb til Gelså via den blå stiplede ledning på figur 3.9 parallelt med Holbækken, markeret med den fuldt optrukne blå streg. Anlægget udleder ikke direkte til Holbæk. Ledningsoplysninger skal, inden projektet anlægges, indhentes fra Ledningsregisteret LER. 10

11 Figur 3.9: Spildevandstekniske forhold omkring spærringen 3.6 Lovgivning og planforhold Tabel 1 nedenfor angiver den lovgivning og de planmæssige forhold som projektet er omfattet af. Vandplan Miljømålet er God Økologisk Tilstand med krav om minimum faunaklasse 4 Planlov og VVM Hvis projektet realiseres skal der gennemføres en VVM screening jf. bilag 3 i VVM bekendtgørelsen. Tabel 1: Konfliktanalyse med anden lovgivning og planforhold Vejen ned til vandløbet er en udskilt, privat fællesvej. Beskyttet vandløb Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelsesloven og projektet kræver en dispensation. Drikkevandinteresser Projektområdet ligger i område med drikkevandsinteresser Inden et projekt kan behandles efter vandløbsloven, skal der meddeles Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3 Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 og skal screenes 11

12 3.7 Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Holbæk er ifølge datagrundlaget til vandplanerne omtrent 3,3 km lang. Placeringen af spærringen og vandløbets miljømål jf. forslag til vandplan for Vadehavet) er vist i nedenstående figur. Figur 3.9: Oversigt over spærringen placering i Holbæk og det fastsatte miljømål for vandløbet. Holbæk er i udkast til vandplanen klassificeret som naturligt og fastlagt til at skulle opnå god økologisk tilstand. I Regionplanen for Sønderjyllands Amt er strækningen målsat som Gyde- og opvækstområde for laksefisk B 1 ). Det nuværende og det kommende mål for den biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning er således minimum faunaklasse 5. Placeringen af overvågningsstationer i området er vist på nedenstående figur sammen med stationsnavne og den seneste faunaklasse. 12

13 Figur 3.10: Resultatet af de seneste biologiske vandløbsbedømmelser i Holbæk. Den øverste station ) er senest bedømt af Naturstyrelsen den 12/ Ved tilsynet varierede bredden mellem 0,8 og 1,2 m. m og dybden er tidligere bedømt til at variere mellem 10 og 15 cm med en middeldybde på 12 cm. Bunden var fast og strømmen jævn. Der blev ikke fundet vandløbsvegetation. Den fysiske variation blev beskrevet ved hjælp af Dansk Fysisk Indeks og der blev fundet en indeksværdi på 24. Dette svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,55. Ifølge statens vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb Miljøministeriet, 2012), svarer dette til god-høj fysisk variation. Den fundne sammensætning af smådyrsfaunaen resulterede i en faunaklasse 5, svarende til god biologisk vandløbskvalitet. Dyrelivet var antalsmæssigt domineret af ferskvandstangloppen Gammarus). Der blev fundet 8 positive og 1 negativ diversitetsgrupper. Den tilstedeværende negative diversitetsgruppe Asellus aquaticus) tyder i sig selv 1 eksemplar i sparkeprøven) ikke på en særligt stor belastning med letomsætteligt organisk materiale Fiskebestand Der ligger en række stationer i vandløbet hvor der er foretaget elektrofiskeri. De seneste befiskninger er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua) i september 2012 i forbindelse med revision af udsætningsplanen for Ribe Å systemet. Tæthederne af ørredyngel og ældre ørreder er vist på nedenstående figurer. Oplysningerne er hentet fra smådyr-, planteog fiskedatabasen Winbio, der rummer data fra de tidligere amter, staten, kommunerne og DTU Aqua s revisioner af udsætningsplaner for ørred. 13

14 Figur 3.11: Tætheden af ørredyngel på undersøgte stationer i Holbæk. På alle de fire befiskede stationer var der forekomst af ørredyngel i Holbækken. Tætheden var størst opstrøms for spærringen 264 stk. ørredyngel/100 m 2 ). Dette kan måske forklares ved at spærringen kun virker som en delvis spærring overfor ørreder på gydevandring. Større havørreder på leg er gode til at springe forbi forhindringer og det er sandsynligt at mindre ørreder og andre fiskearter med ringere svømmeevne kan have svært ved at passere spærringen. En andel af ørredynglen kan også stamme fra en bestand af bækørreder der lever hele sit liv i vandløbet. Figur Tætheden af ældre ørred på undersøgte stationer Holbæk. 14

15 Der var kun forekomst af ældre ørred på station hvor tætheden var 1,5 ældre ørred/100 m2. Der er ikke udsat ørreder i Ribe Å systemet siden 2002, så bestanden af ørreder i Holbæk stammer derfor udelukkende fra naturlig reproduktion i systemet. Der er fundet en række andre fiskearter i vandløbet ud over ørred; elritse, trepigget- og nipigget hundestejle og ål. Der er ikke fundet bæklampret i vandløbet men arten er udbredt i de øvre dele af Ribe Å systemet se nedenstående figur) og det er derfor ikke usandsynligt at arten blot er overset ved de elektrobefiskninger der er foretaget i vandløbet. Figur 3.13 Bruttoudtræk alle forekomster gennem tiden) af stationer i den øvre del af Ribe Å systemet hvor der er fanget bæklampret Beskyttet natur og Natura 2000 Indenfor projektstrækningen findes der ikke 3 beskyttet natur og projektområdet er ikke beliggende indenfor internationale beskyttede områder. Selve Holbæk danner dog tilløb til Ribe Å-systemet, som ca. 3 km længere nedstrøms indgår i Natura 2000 området nr. 89 med habitatområde H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Udpegningsgrundlaget for H78 er adskillige naturtyper 23 lysåbne og 10 skovtyper) samt fiske- og pattedyrarter, herunder laks og snæbel. En trussel for fisk på udpegningsgrundlaget snæbel, laks, havlampret, flodlampret og stavsild) er i nogle vandløb fortsat spærringer, som forhindrer fiskene i at komme op til gydepladserne og prognosen er vurderet ugunstig for snæbel og laks på grund af spærringer, manglende gyde/opvækstområder samt forringet vandkvalitet. 15

16 Målsætningen i Natura 2000 planen er gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter, herunder også lav næringsstofbelastning Bilag IV arter I og omkring projektområdet eksisterer der ikke nogen registreringer af bilag IV-arter. I faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at projektområdet ligger indenfor eller i nærheden af følgende bilag IV arters udbredelsesområde: spidssnudet frø, løg frø og stor vandsalamander, fem flagermusarter, samt odder og snæbel. Da projektområdet og nære omgivelser ikke rummer egnede yngle- eller rastesteder for paddearter eller flagermusarter, vurderes området kun at være potentiel levested for snæbel og odder. Snæbel er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde H78). Habitatområdet starter ved Gelsbro omtrent 3,7 km nedstrøms for projektområderne. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV DMU rapport nr. 635, 2007) foretrækker arten hurtigt strømmende vandløb med grusbund og en bundbredde over 4-5 m med forekomst af vintergrønne planter. Den observerede middelbredde af Langeng bæk er så stor at den nærmer sig den størrelse hvor der kan trække snæbel op i vandløbet. Odderen forekommer ved vandløb og søer og findes i alle større vandløbssystemer i Jylland, hvor den potentielt kan yngle i hele udbredelsesområdet jf. DMU rapport nr. 635, 2007). I og omkring projektområdet eksisterer der ikke nogen registreringer af bilag IV-arter. I faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at projektområdet ligger indenfor eller i nærheden af følgende bilag IV arters udbredelsesområde: spidssnudet frø, løg frø og stor vandsalamander, fem flagermusarter, samt odder og snæbel. Da projektområdet og nære omgivelser ikke rummer egnede yngle- eller rastesteder for paddearter eller flagermusarter, vurderes området kun at være potentiel levested for snæbel og odder. Snæbel er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde H78). Habitatområdet starter ved Gelsbro omtrent 3,7 km nedstrøms for projektområderne. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV DMU rapport nr. 635, 2007) foretrækker arten hurtigt strømmende vandløb med grusbund og en bundbredde over 4-5 m med forekomst af vintergrønne planter. Den observerede middelbredde af Langeng bæk er så stor at den nærmer sig den størrelse hvor der kan trække snæbel op i vandløbet. Odderen forekommer ved vandløb og søer og findes i alle større vandløbssystemer i Jylland, hvor den potentielt kan yngle i hele udbredelsesområdet jf. DMU rapport nr. 635, 2007). 16

17 3.8 Vandløbsregulativ Regulativet for Holbæk er godkendt i 1969 og omfatter en strækning på m. Holbæk er medstrøms stationeret indtil udløb i Gels Å. Der er i regulativet fastsat en bundbredde på 0,8 m og et anlæg på 1:0,75 omkring projektstrækningen. Bundkoter og fald er ikke oplyst. Vandafledningsevnen beregnes ud fra arealet af det geometriske profil. Spærringen som behandles i dette projekt ligger i st m og det er et ø600 mm betonrør. 4 Projektforslag Som baggrund for design af faunapassagen er der taget udgangspunkt i bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering /4/ samt faunapassageudvalgets generelle anbefalinger for passage ved dambrugsspærringer /7/. Formålet med indsatsen er skabe fri eller forbedret passage for fisk og smådyr. Indsatsen er at fjerne spærringen eller forbedre passagen, som hindrer dette formål. 4.1 Projektbeskrivelse Projektet omfatter Anlæg af 60 m regulativmæssigt nyt vandløb Fjernelse af eksisterende vandløb Anlæg af 15 m ø800 mm rørbro i nyt tracé Sikring af ny rørbro ved tilløb og afløb Udlægning af gydegrus og sten i den nye rørbro og det nye vandløb Bilag 2 er en situationsplan over de fremtidige forhold. Bilag 3 viser et længdeprofil af det fremtidige vandløb. Opstrøms rørbroen med start i st ændres Holbækkens forløb således, at de to 90 sving rettes ud til et mere blødt sving hen mod rørbroen. Det nye forløb anlægges med et fald på 11 med udgangspunkt i 15,9 m. Den eksisterende rørbro, i st. 3520, erstattes med en ny rørbro ø800 mm. Denne løsning fordrer, at den nye rørbro ikke anlægges vinkelret på vejens retning, men med en vinkel som forbinder traceet op og nedstrøms for rørbroen. Bunden af røret placeres 20 cm under vandløbsbunden og med et fald på 3. Røret fyldes op med grus- og stenmaterialer indtil det er i bunden i røret er o niveau med vandløbsbunden opog nedstrøms for rørbroen. Over rørindløbet ligger der en spildevandsledning fra renseanlægget. Håndtering af spildevandsledningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskabet, og på deres anvisning. Ved rørets ind og udløb under vejen tilpasses og sikres røret til vandløbet omgivelser med sten- og grusmaterialer. 17

18 Projektet kræver endvidere at lodsejer accepterer omlægning af Holbækkens forløb uden erstatning. Dette forventes muligt, fordi det nye forløb giver bedre mulighed for at udnytte de tilstødende marker. 5 Konsekvensvurdering 5.1 Hydrauliske forhold og vandstande Det vurderes at vandafledningsevnen ikke ændres med projektet, og projektet har ingen afvandingsmæssige konsekvenser for oplandet. Det vurderes at projektet vil reducere erosion indenfor projektområdet. 5.2 Ejendomsforhold Ved høringen af dette projektforslag er der ikke indgået nogen aftale med lodsejeren som forventes erstatningsfrit at afstå jord til det nye vandløbstracé. For at kunne gennemføre projektet skal der laves en frivillig aftale. Det vurderes at projektet giver en bedre mulighed for udnyttelsen af de tilstødende arealer, og at det derfor at muligt at opnå en frivillig aftale. Krydsningen af vejen skal ske efter aftale med vejens ejer, Haderslev kommunes vejmyndighed. 5.3 Tekniske anlæg Den spildevandledning som krydser projektområdet, må ikke hverken under eller efter projektets anlæg blive berørt af projektet. Anlæg skal ske i samarbejde med Haderslev Kommunes forsyningsselskab, PORVAS. 5.4 Ændringer til regulativet Nedenfor følger en redegørelse for de nuværene formuleringer i regulativet for Holbæk. Station Bundbredde Anlæg Fald Nedstik Bemærkninger [m] [ ] [m.u.t] 3360 x x x 0, ,8 Stryg v/parc. 91 bl x x Udløb i Gels Å De nye regulativmæssige forhold ser således ud: 18

19 Eksisterende station Ny station Bundkote [m DVR] Bundbredde [m] Anlæg Fald [ ] Bemærkninger ,89 x x x , ,49 0,8 0,75 x Rørindløb ø ,22 x Rørudløb ø800 15* ,10* x x x Tabel 2: Kommende regulativ forhold. *Anslået værdi 5.5 Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Miljømålet er i vandplanen for Vadehavet angivet til god økologisk tilstand, med krav om minimum faunaklasse 5. Mindstekravet til faunaklassen er opfyldt ved de seneste bedømmelser der er foretaget på de to strækninger der undersøges i Holbækken. En udlægning af grus til at udligne faldet ved spærringen, vil betyde at andelen af grus- og stenbund i vandløbet vil forøges. En række af de arter og grupper af smådyr der trækker op i Dansk Vandløbsfaunaindeks er netop knyttet til hårde substrater og etablering af et eller flere stryg kan således understøtte at faunaklassen på 5 kan fastholdes og evt. forbedres. Hvad angår den fysiske tilstand er netop andelen af grus og sten nogle af de substratparametre der trækker op i Dansk Fysisk Indeks og restaureringen kan således medvirke til at den fysiske tilstand udtrykt ved dette indeks, kan forbedres Fiskebestand En udligning af faldet ved spærringen til et fald på ca. 3, vil betyde at de fiskearter der er til stede i vandløbet vil kunne vandre frit. Stryget vil endvidere kunne fungere som et godt gyde- og opvækstområde for ørred, elritse og bæklampret. På nyetablerede gydebanker kan gydesuccesen målt som tæthed af ørredyngel, være rigtig stor Mortensen, 2010) og tilstedeværelsen af ørredyngel både op- og nedstrøms for projektområdet viser at der er et stort potentiale med hensyn til at opnå forøget gydesucces for ørredbestanden i vandløbet Beskyttet natur og Natura 2000 Da området ikke rummer beskyttede naturarealer jf. 3 i naturbeskyttelsesloven vurderes det, at indsatsen ikke vil have konsekvenser herfor. 19

20 Projektområdet er ikke beliggende indenfor et Natura 2000 men danner tilløb til Ribe Å- systemet, som længere nedstrøms er beskyttet Natura 2000 område Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde H78)). Projektet vurderes ikke, at medføre øget næringsbelastning, sandvandring eller andet til å-systemet og således forventes det, at projektet ingen negativ indflydelse vil have på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag eller målsætning. Tvært imod vurderes det, at projektet kan medføre forbedrede levevilkår for arterne hav-, bæk-, og flodlampret og laks, der indgår i udpegningsgrundlaget og at rekrutteringen af disse arter til habitatområdet kan forbedres. Snæbel indgår ligeledes i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Arten er behandlet i afsnit Bilag IV arter Jævnfør Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1d skal arterne på bilag IV i habitatdirektivet beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. EF-domstolen har understreget, at artsbeskyttelsen skal fortolkes restriktivt. Projektindsatsen vurderes at kunne have betydning for snæbel og odder som potentielt lever i selve vandløbet. Indsatsen vil begunstige passagen for fisk, og udligningen af faldene til gydestryg vil bevirke at snæbel, der er følsom overfor selv små niveauspring i vandløbsbunden, kan trække forbi. Selve gydestrygene kan fungere som gydeområde for snæbel. Det vurderes derfor, at projektet kan gavne snæbel i det tilfælde at den begynder at trække op i vandløbet i forbindelse med sin gydevandring i vinterhalvåret. Flere fisk i vandløbet vil begunstige odderen og det vurderes, at projektet vil være gavnligt for bilag IVarterne snæbel og odder. Idet projektområdet i øvrigt ikke omfatter nogen naturarealer konkluderes det, at området ikke kan påvirke yngle- og/eller rasteområder for andre arter opført på habitatdirektivets bilag IV væsentligt. 6 Økonomi og tidsplan De omkostninger der er forbundet med at realisere projektet kan overslagsmæssigt sættes til: Projekttiltag Antal enheder Længde Beløb Element [m] [kr.] Konsulentbistand Lønomkostninger til Haderslev Kommune Leje af elfiskeudstyr Arbejdspladsindretning Fjernelse af eks. rørunderføring 10 lbm Etablering af ø800 mm rørunderføring 12 lbm Udgravning af bæk og tilfyldning af eks. vandløb 30 lbm Udlægning af gydegrus 12 m Stensikring ved ind- og udløb 2 stk Håndtering af spildevandsledning Reetablering af vej 30 lbm Realiseringspris

21 NaturErhversstyrelsen har i tilsagnet angivet at projektperioden løber fra d. 31. okt til 1. aug og at projektet skal afsluttes inden d. 1. aug Tidsplan Periode Dato Udsendelse i høring 5. dec. 8 ugers høring 5. dec. 1. feb. Forelæggelse i Udvalget for Plan og Miljø 2. mar. Udsendelse 3. mar. 4 ugers klagefrist 4 mar. 1. apr. Opstart af anlægsarbejde Apr. Anlægsarbejde Midt apr. slut jul. Afslutning af projektet 31 jul. Afrapportering til NERV 1. aug. 21

22 7 Referencer /1/ Carl, H. i: Carl, H. & Møller, P.R. red.). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, /2/ DMU, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr Redaktion: Søgaard B, Asferg T. /3/ DTU Aqua, 2013: Sådan laver man gydebanker for laksefisk. Redaktion: Nielsen J og Sivebæk F. /4/ Miljøministeriet, 2012: Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering /5/ Miljøministeriet, 2012: Bilag 9, Vejledning i vurdering af tilstand og fastsættelse af mål for vandløb fra Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. /6/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 293 Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold /7/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, 2004: Samlerapport, sammenfatning af delrapport 1 til 4. Redaktion: Jensen AR m.fl. /8/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen, Miljøministeriet og Naturstyrelsen, 2013: Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering /9/ Møller, P.R. & B.O. Hingst 2012 i: Carl, H. & Møller, P.R. red.). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, /10/ Naturstyrelsen. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0, bilag 9, Vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb. 22

23 ± b p RIB Signaturforklaring Stationering Krydsende spildevandsledning Spærringsnummer Fysiske vandløbselementer Gram Slotssø Bro Rørlagt strækning Holbæk Jordstykker HADERSLEV KOMMUNE, COWI, GST 2014 Bilag 1 - Nuværende forhold Holbæk - RIB Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. 0 12, meter Erhvervs- og Borgerservice - Teknik og Miljø Natur og Landbrug Sagsbehandler: Tore B. P. Bro Journalnummer: 13/21483 Udskrevet den: :1.000

24 ± p 846 RIB D 3500 Signaturforklaring 3490 D D 3480 Spærringsnummer Stationering Nye stationeringspunkter 3460 Krydsende spildevandsledning Nyt vandløbsprofil 34 Ny rørbro Gram Slotssø Opfyldning med jord Fjernelse af eksist. rørbro D DD 987 Holbæk Jordstykker HADERSLEV KOMMUNE, COWI, GST 2014 Bilag 2 - Fremtidige forhold Holbæk - RIB Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. 0 2, meter Erhvervs- og Borgerservice - Teknik og Miljø Natur og Landbrug Sagsbehandler: Tore B. P. Bro Journalnummer: 13/21483 Udskrevet den: :500

25 Holbæk RIB Vandløbsprojekt jf vandplaner - Pulje 3 Regulativ: 0,75 m under terræn [intet tegnet] Opmåling f oretaget den Projektf orslag - RIB Kote i m DVR90 1:20 Opmålt bund Projekteret bund Rørindløb Ø 70 cm Rørdiam. = 80 cm. Rør 20 cm nedgravet Rørudløb Ø 70 cm Rørdiam. = 80 cm. Rør 20 cm nedgravet Station i m 1:500 VASP / KEME ProjektID :