Team Natur og Landbrug

Transkript

1 Forslag til restaureringsprojekt i Sillerup Bæk-systemet (pulje 5) Fjernelse af spærringer i tilløb til Sillerup Bæk enkeltindsats RIB December 2014 Team Natur og Landbrug

2 Kolofon Titel: Forslag til restaureringsprojekt i Sillerup Bæk-systemet (pulje 5). Fjernelse af spærringer i tilløb til Sillerup Bæk enkeltindsats RIB Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Udgivelsesdato: Offentliggjort den 5. december Kortmateriale: Kortmaterialet er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS fra Naturstyrelsens hjemmeside, Miljøportalen og fra Haderslev Kommunes kortdatabase. Fotos: Forsidefoto: Rørbro set fra nedstrømssiden. Faldet ved indløbet til rørbroen ses tydeligt. Bagsidefoto: Vandsneppefluer (Atherix ibis) ved Gelså i Haderslev Kommune. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf naturogvand@haderslev.dk

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Baggrund og formål Projektområdet Beskrivelse af lokaliteten Ejendomsforhold Terrænforhold og geologiske forhold Planforhold Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur Natura Bilag IV arter Tekniske anlæg Fredning og kulturhistorie Vandløbsregulativ Projektforslag Rammer og grundlag Fjernelse af opstemningerne Konsekvensvurdering Hydrauliske forhold og vandstande Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur Natura Bilag IV arter Økonomi og tidsplan Referencer Bilag

4 1. Resumé Dette forslag til restaureringsprojekt indgår som en del af indsatsen til at forbedre miljøtilstanden i kommunevandløb nr. 2-1 i Bjerning Sogn (tilløb til Sillerup Å) i tilstrækkelig grad til at vandplanens miljømål kan opfyldes. Projektet drejer sig om at nedlægge to reguleringsstyrt, som findes umiddelbart opstrøms to rørbroer. Projektforslaget beskriver, hvordan styrtene fjernes og faldet benyttes til at anlægge et gydestryg i vandløbet mellem reguleringsstyrtene. Det vurderes, at projektet vil have en væsentlig gavnlig effekt på vandløbets smådyrsliv og fiskebestand. 2. Baggrund og formål Haderslev Kommune har fået tilsagn om statsligt tilskud til forbedring af faunaens passageforhold ved spærringer på kommunevandløb 2-1, der er et tilløb til Sillerup Bæk. Spærringerne er i vandplanerne registreret med spærringsnummer RIB og består af to styrt placeret ved rørbroer. Projektforslaget indeholder detailprojektering af en løsningsmodel for forbedring af faunapassagen og en beskrivelse af konsekvenserne ved den valgte løsningsmodel. 4

5 2.1. Projektområdet Beskrivelse af lokaliteten Vandløb 2-1 er 8,8 km langt, og løber fra området nord for Skovbølling til udløb i Sillerup Bæk. De øverste 2,5 km af vandløbet er rørlagte. Projektområdet ligger lige nord for Errested, jf. figur 1. Figur 1. Spærringernes placering (stjerne) på vandløb 2-1. Strækningen er i Vandplan for Lillebælt/Jylland målsat til God økologisk tilstand Ejendomsforhold Spærringerne består af to reguleringsstyrt etableret ved to rørbroer. Ejerne af de tilgrænsende arealer med matrikelnr. 228, BJERNING EJERLAV, BJERNING (østlige del), er Jes Lysbeck Lundby og Matrikelnr. 126A, ERRESTED, BJERNING, (vestlige del), tilhørende Benny Birger Dalsgaard. Lodsejernes holdning til projektet: Begge lodsejere har tilkendegivet, at de er positivt indstillet over for projektet under forudsætning af, at vandstanden i området ikke stiger. 5

6 Terrænforhold og geologiske forhold Terrænforholdene i området er vist på figur 2. Oplandet til vandløbet er kuperet og er typisk randmoræne. Jordbunden i projektområdet er overvejende sandblandet lerjord. Der er okkerpotentielle arealer i projektområdet NELLIKEVEJ IRISVEJ PRIMULAVEJ 35 ÅBROVEJ KABDRUPVEJ BJERNING KIRKEVEJ BJERNINGRØDVEJ RIB BJERNING HOVEDVEJ SØNDER KABDRUPVEJ ERRESTED KIRKEVEJ THOMASHUSVEJ Figur 2. Topografiske forhold i oplandet til vandløb 2-1 i Bjerning Sogn. 6

7 2.2. Planforhold I nedenstående skema er der redegjort for de relevante planforhold i projektområdet samt behovet for indhentning af tilladelser. Vandplan Planlov og VVM Lavbundsarealer Beskyttede vandløb Vandløbsloven Miljømålet for strækningen er God økologisk tilstand med krav om minimum faunaklasse 5. Projektet skal VVM screening, jf. bilag 3 i VVM bekendtgørelsen. Dele af projektområdet ligger inden for lavbundsarealer (stor risiko for okkerudvaskning). Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelsesloven og projektet kræver en dispensation. Projektet skal godkendes efter vandløbsloven 2.3. Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Kommunevandløb 2-1 har på strækningen med spærringerne målsætningen God økologisk tilstand i Vandplanen for Lillebælt/Jylland, hvor mindstekravet til smådyrlivets sammensætning efter DVFI-systemet er faunaklassen er 5. 7

8 Figur 3. Spærringens placering på vandløb 2-1. Strækningen er i Vandplan for Lillebælt/Jylland målsat til God økologisk tilstand. På nedenstående figur er vist resultatet af de seneste biologiske vandløbsbedømmelser på strækningen omkring spærringen. 8

9 Figur 4. Resultatet af de seneste vandløbsbedømmelser på strækningen omkring spærringerne. Umiddelbart nedstrøms for projektområdet ligger en miljøovervågningsstation ( ), der senest er bedømt den 19. oktober 2005 til faunaklasse 4. Faunaen var yderst sparsom og bestod hovedsageligt af ferskvandstanglopper (Gammarus pulex). Der blev foretaget en bestemmelse af den fysiske variation ved hjælp af Århus indekset. Denne resulterede i en indeksværdi på -6. Dette svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,23. Ifølge statens vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb svarer dette til ringe-dårlig fysisk variation. Strækningen fremstod reguleret og med en sandet bund. Strømmen var jævn. Bredden varierede mellem 0,9 og 1,1 m med en middelbredde på 1 m. Dybden varierede mellem 3 og 8 cm med en middeldybde på 5 cm. Der var netop skåret grøde på besigtigelsestidspunktet, så dækningsgraden af denne var 0. Da strækningen blev besigtiget i forbindelse med denne forundersøgelse, blev der fundet grenet pindsvineknop, manna-sødgræs, vandstjerne og smalbladet mærke. Længere opstrøms på station er der tidligere (2001) fundet faunaklasse 5. Længere nedstrøms på station er der i 2001 fundet en faunaklasse 3, hvor faunaen bærer tydeligt præg af en belastning med letomsætteligt organisk materiale (et højt antal børsteorm og dansemyg fra slægten Chironomus). 9

10 Fiskebestand De seneste elektrobefiskninger i området er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua). Befiskningerne stammer fra efteråret Tæthederne af ørredyngel og ældre ørreder er vist på nedenstående figurer. Oplysningerne er hentet fra smådyr-, plante- og fiskedatabasen Winbio, der rummer data fra de tidligere amter, staten, kommunerne og DTU Aqua s revisioner af udsætningsplaner for ørred. Figur 5. Tætheden af ørredyngel på undersøgte stationer i vandløb 2-1. Figur 6. Tætheden af ældre ørred på undersøgte stationer i vandløb

11 Det er bemærkelsesværdigt, at der er en ret stor tæthed af ørredyngel på den øverste station (179 yngel/100 m 2 ) til trods for, at der er en række spærringer mellem stationen og det marine miljø. Forklaringen kan være, at spærringerne kun virker hindrende for mindre størrelser af ørreder, svage svømmere og smådyr. Større havørreder på gydevandring har formodentlig kunnet passere ved store vandføringer. Flere af lodsejerne har observeret større ørreder på leg i bækken, hvilket understøtter dette. En anden forklaring kan være, at yngelen er afkom af en bækørredbestand. Tætheden af ældre ørreder var i efteråret 2011 dog 0, men dette skyldes med stor sandsynlighed en omfattende forureningshændelse med gylle den 25/ Ud over ørred er der fundet trepigget hundestejle og rudskalle. Der er ikke konstateret forekomst af bæklampret på strækningen, men arten er dog udbredt i både Aller Å systemet nord for projektområdet og i flere vandløb syd for projektområdet (se nedenstående figur). Figur 7. Forekomst af bæklampret i vandløb nord og syd for projektområdet. 11

12 Beskyttet natur Den vejledende registrering af natur og vandløb beskyttet i medfør af 3 i Naturbeskyttelsesloven er vist i nedenstående figur. Figur 8. Registrering af natur og vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 i nærheden af projektområdet. Selve vandløbet er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Arealet blev besigtiget i oktober, og der blev ikke registreret tørre naturtyper omkring projektområdet Natura 2000 Kommunevandløb 2-1 afvander til Sillerup Bæk, som på sine nedre dele er en del af Natura 2000 omådet 112 Lillebælt (se nedenstående figur). 12

13 Figur 9. Spærringernes beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder Bilag IV arter Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV arter i umiddelbar nærhed af projektområdet. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /1/ er der forekomst af en række paddearter i området, herunder stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø Tekniske anlæg Ud over selve reguleringsstyrtene ved rørbroerne er der ikke registreret tekniske anlæg i forbindelse med spærringerne Fredning og kulturhistorie Der er ikke fredede områder eller kulturhistoriske interesser i nærheden af projektområdet. 13

14 2.6. Vandløbsregulativ Vandløbsstrækningen er optaget som kommunevandløb og omfattet af Regulativ for vandløb nr. 2-1 i Bjerning Sogn, Christiansfeld Kommune. Regulativet dækker det 8,8 km lange forløb hvoraf 6,802 km er åbent vandløb og 1,998 km er rørlagt. Reguleringsstyrtene umiddelbart opstrøms røroverkørslerne, hvor der skal skabes passage, ligger i station 3010 og station 3094, jf. nedenstående tabel. Vandspejlsfaldet over reguleringsstyrtene er henholdsvis 0,44 m og 0,50 m. Vandløbets regulativmæssige bundbredde på projektstrækningen er 0,8 m, og anlægget er 1,5. Tabel 1. Regulativoplysninger om vandløbet fra st til st Station Afstand (m) Bundbredde/rørstørrelse Anlæg Fald Bundkote Anmærkning m ( ) (m) DVR X x 21,68 21,24 Reguleringsstyrt Bygværk nr. 7 5 Ø 1,0 Rørbro 3015 X x 79 0,8 1, X x x 21,20 20,70 Reguleringsstyrt Bygværk nr. 8 7 Ø 1,0 1,4 Rørbro 3101 X x x 20,69 3. Projektforslag 3.1. Rammer og grundlag Som baggrund for design af faunapassagerne er der taget udgangspunkt i bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering /2/ samt faunapassageudvalgets generelle anbefalinger for faunapassager i vandløb /3/. Ifølge bekendtgørelsen og anbefalingen skal faldet på stenstryg i vandløbene så vidt muligt føres tilbage til naturlige forhold. Mange fisk og smådyr har svært ved at passere menneskeskabte opstemninger som eksempelvis reguleringsstyrt i vandløb. Endvidere bevirker opstemninger, at det naturlige fald i vandløbets bund og vandspejl ændres, så der opstår strækninger med ringe strøm opstrøms spærringerne Fjernelse af opstemningerne Der etableres kontinuitet i vandløbet ved reguleringsstyrtene i st m og m mellem matr. nr. 126a, Errested, Bjerning og 228, Bjerning Ejerlav, Bjerning ved at fjerne de eksisterende reguleringsstyrt og udlægge grus i vandløbet mellem styrtene. Grustæppet anlægges 14

15 med større sten i siderne. Løse aflejringer på vandløbsbunden fjernes inden udlæggelsen afgruset. Det nuværende fald anvendes således til at etablere et gydestryg. Projektforslaget er vist på bilag 1. Eksisterende bundbredde og anlæg bibeholdes. Til gydegrus anvendes der en stenblanding bestående af 75 % sten på mm og 25 % sten på mm. Vandløbets bund og brinker befæstes med sten på strækninger, hvor der vurderes at opstå skader som følge af erosion. Gydegruset iblandes enkelte større sten og under den f remtidige bundkote. Figur 10: Principtegning for udformning af stryg. Figur 11: Principtegning for uberørte strækninger. Nedenfor er angivet en vandløbstabel med dimensioner for det nye forløb af vandløb nr

16 Tabel 2: Fremtidige vandløbsdimensioner Station Bundbredde/rørstørrelse Anlæg Fald Bundkote Anmærkning m ( ) (m) DVR x x 21,24 Rørbro indløb Bygværk nr. 7 Ø 1,0 Rørbro 3015 x x Rørbro udløb ,8 1,5 21,15 Gydegrus 3094 x x x 20,70 Rørbro indløb Bygværk nr. 8 Ø 1,0 1,4 Rørbro 3101 x x x 20,69 Rørbro udløb 4. Konsekvensvurdering 4.1. Hydrauliske forhold og vandstande Ved fjernelsen af reguleringsstyrtene gendannes mere naturlige faldforhold på vandløbsstrækningen. Gennemsnitsfaldet på strækningen bliver ca. 6 og vil på ingen delstrækning overstige faldet 10. Vandhastigheden forøges alle steder på strækningen på nær, der hvor de nuværede reguleringsstyrt findes. Vandløbsbunden vil udvikle sig i retning af mere erosive forhold med grovere substrat og dermed med jævn og god geniltning til gavn for smådyrslivet og fiskebestanden. Smådyr og fisk vil uden vanskeligheder kunne passere strækningen. De afvandingsmæssige forhold forbedres på vandløbsstrækningen og grundvandsspejlet vil lokalt blive sænket en smule. Erosionssikringen, som reguleringsstyrt og rørbroen danner til sammen, erstattes af stensikrede bund og brinkanlæg, hvor det er nødvendigt. Såvel op- som nedstrøms for projektområdet vurderes de afvandingsmæssige forhold at være uændrede. Der vil forekomme færre situationer med tilstoppede rørbroer. 16

17 4.2. Naturforhold Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Miljømålet for strækningen ved spærringerne er i Vandplan for Lillebælt/Jylland fastsat til faunaklasse 5. Den seneste bedømmelse af den biologiske tilstand har resulteret i en faunaklasse 4 på den station, der ligger tættest på passageprojekterne. Etablering af et stryg med en bund af grus og sten kan fungere som gode levesteder for en varieret smådyrfauna i vandløbet. Specielt den fauna, der er tilknyttet hård bund og gode strømforhold, vil få gode levevilkår. Haderslev Kommune vurderer, at miljømålet med hensyn til en faunaklasse på 5 eller bedere vil blive realiseret på strækningen Fiskebestand Fjernelsen af reguleringsstyrtene og etablering af gydestryg vil give muligheder for, at den ørredbestand, som allerede forefindes i systemet, dels kan passere frit i vandløbet og dels øge gydesuccesen. På nyetablerede gydebanker kan gydesuccesen målt som tæthed af ørredyngel være rigtig stor /4/, og tilstedeværelsen af op imod 2 ørredyngel/m 2 opstrøms for projektområdet viser, at der er et stort potentiale med hensyn til at opnå gydesucces for ørredbestanden i vandløb 2-1 og i Sillerup Bæk systemet. DTU Aqua foretager en såkaldt bonitering af vandløbene, når de vurderer, hvor mange ørreder en given vandløbsstrækning kan bære (se f.eks. udsætningsplan der omfatter det aktuelle område /5/). Hvis de fysiske forhold er meget varierede og kan understøtte høje tætheder af ørreder, vurderer DTU Aqua, at en bestandstæthed for yngel på 3 stk/m 2 er tilfredsstillende. Det vurderes, at de forhold som denne restaurering vil skabe, vil give meget gode livsbetingelser for vandløbets ørredbestand. Der er ikke tidligere registreret forekomst af bæklampret i systemet, men arten kan være vanskelig at opdage ved elektrofiskeri (personlig observation) og kan forveksles med små ål og med flodlampret /6/. Arten er udbredt nord og syd for projektområdet, og det er ikke usandsynligt, at den er overset ved de undersøgelser, der er foretaget i Sillerup Bæk systemet. Flodlampretten kan også forekomme i projektområdet. Begge arter (hvoraf bæklampret er optaget på habitatdirektivets bilag II) kan få gavn af projektet, da disse foretager vandringer i vandsystemerne og benytter grusbund blandet med sand til at gyde i /6/ Beskyttet natur Der er ikke registreret beskyttet natur i den vejledende registrering af 3 beskyttet natur. Ved besigtigelsen i oktober 2013 blev der ikke observeret tørre naturtyper i forbindelse med projektområdet. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke er konsekvenser for tørre beskyttede naturtyper ved gennemførelsen af projektet. Med hensyn til selve vandløbet vurderes det, at projektet har en gavnlig virkning på naturtilstanden for naturtypen vandløb, da projektet netop har sigte på at skabe gode varierede fysiske forhold og dermed vil understøtte muligheden for en forbedret miljøtilstand i vandløbet. 17

18 Natura 2000 De nedre dele af Sillerup Bæk er omfattet af Natura 2000 området Lillebælt. Etableringen af et gydestryg i vandløb 2-1 kan forbedre stofomsætningen i vandløbet, særligt med hensyn til iltforbrugende stoffer, da vandløbets selvrensende evne forbedres. Om stryget vil have en gavnlig effekt i forhold til transporten af kvælstof og fosfor er usikkert, da omsætningen af disse i selve vandløbene er dårligt belyst under danske forhold /7/ Bilag IV arter Kommunen har ikke kendskab til konkrete observationer af bilag IV arter i eller nær projektområdet. Ifølge /1/ er der forekomst af en række paddearter i området (indenfor 10 X 10 km), herunder stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø. Padder vandrer gerne langs vandløb og benytter formodentlig vandløb 2.1 og dets brinker som en spredningskorridor i landskabet. Det vurderes, at projektet ikke har en negativ påvirkning på vandløbet og dets nære omgivelser som spredningskorridor for padder, herunder padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 5. Økonomi og tidsplan De anlægsomkostninger, der er forbundet med at realisere projektet, kan overslagsmæssigt sættes til: Projekttiltag Antal enheder Enhedspris Tidsforbrug Materiel Timepris Beløb Enhed [m 3 ] [kr/enhed] [timer] [kr/time] [kr/time] [kr.] Fjernelse af opstemning Udlægning af gydegrus Udlægning af håndsten 0, Tilsyn Delsum Uforudsete udgifter Anlægspris Den vejledende referenceværdi, jf. bekendtgørelsen /3/, er angivet til kr./km opstrøms strækning. Den opstrøms strækning ved spærringen er ifølge statens WebGIS løsning til vandløbsrestaureringsprojekterne angivet til 0 m, svarende til en konkret referenceværdi på 0 kr. Til trods for dette, vil det give god mening at gennemføre projektet, da der således vil kunne opnås fri passage til en vandløbsstrækning på ca. 1,6 km s længde, hvor der tidligere er konstateret succesfuld gydning hos ørreder (se afsnit 2.3.2). Anlægsarbejdet forventes udført i

19 6. Referencer /1/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. /2/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr af 30 oktober 2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. /3/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, De jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, 2004: Faunapassageudvalget - Samlerapport - Sammenfatning af delrapport 1-4. /4/ Mortensen, A. K. (2010): Restaurering i danske vandløb effekt af udlagt gydegrus på bestanden af ørreder (Salmo trutta) (2. udg). Specialerapport. Biologisk Institut. Syddansk Universitet. /5/ Hans-Jørn Aggerholm Christensen Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr /6/ Møller, P.R. & B.O. Hingst 2012 i: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, /7/ Jensen, P.N., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 /8/ Regulativ for vandløb nr. 2-1 i Bjerning Sogn, Christiansfeld Kommune 19

20 7. Bilag Bilag 1. Projektforsalg 20

21 Bilag 2. Længdeprofiler for vandløbet Udlægning af gydegrus 21

22 Erhvervs- og Borgerservice Haderslev Kommune Gåskærgade Haderslev 22