SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å

Transkript

1 SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Nr. 1 Skovsø-Gudum Å

2 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Skovsø-Gudum Å ( ) Udarbejdet af: Skov- & Landskabsingeniør Mikael Grejsen og Skov- & Landskabsingeniør stud. Hanne Steffensen, Park & Vej, Slagelse Kommune For: Slagelse Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 4200 Slagelse I perioden: februar 2006 Hjemmeside: Fotos: Hedeselskabet 2005 Copyright: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Kort: Gengivelse med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse

3 Forord Denne indsatsplan er første skridt mod en koordineret og målrettet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Slagelse Kommune. På hjemmesiden findes en mere udførlig og generel gennemgang af bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. Kæmpe-Bjørneklo er uønsket, fordi den fortrænger det vilde plante- og dyreliv, og fordi plantens saft er giftig for mennesker, som kommer i berøring med den. Der bruges mange ressourcer på at bekæmpe planten, men ofte er indsatsen nytteløs, fordi der hurtigt bliver spredt nye frø til de behandlede arealer. I sommeren 2004 vedtog Folketinget en ny lov, som gør det muligt at styrke indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo. Kommuner og amter kan nu udarbejde indsatsplaner, som gør det muligt at koordinere og styrke bekæmpelsen. En endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på alle voksesteder. Hvis alle gør en konsekvent indsats, kan det lykkes at udrydde Kæmpe-Bjørneklo i løbet af en 10-årig periode. Offentlig fremlæggelse Indsatsplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 1. april til den 29. april 2006.

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDSATSPLANENS GEOGRAFISKE UDBREDELSESOMRÅDE...2 BEKÆMPELSESSTRATEGI STATUS OG OPFØLGNING...3 BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO...5 SIKKERHED...5 BEKÆMPELSESMETODER...5 Opgravning / rodstikning...6 Slåning...7 Skærmkapning...7 Kemisk bekæmpelse...8 FRISTER FOR BEKÆMPELSE...9 SANKTIONER...10 LITTERATURLISTE

5 Indsatsplanens geografiske udbredelsesområde I Slagelse Kommune er Kæmpe-Bjørneklo mest udbredt langs vandløbene. Her har planten ideelle leveforhold og frøene spredes hurtigt med vandstrømmen. Det er derfor vigtigt at starte bekæmpelsen øverst i vandløbet og arbejde sig nedstrøms. Desuden bør alle bestande af Kæmpe-Bjørneklo inden for et vandløbsopland bekæmpes samtidigt. Vandløbene i Slagelse Kommune forgrener sig ud i nabokommunerne, og derfor er det vigtigt, at alle omegnskommunerne inddrages i bekæmpelsen. Som et pilotprojekt for fremtidige fælleskommunale projekter vil denne indsatsplan behandle bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo langs Skovsø-Gudum Å. Denne åstrækning med tilstødende render er det eneste lukkede system som holder sig indenfor Slagelse Kommunes grænser. 2

6 Bekæmpelsesstrategi Slagelse Kommune har hidtidigt kun bekæmpet Kæmpe-Bjørneklo på offentlige arealer, men selv den mest intensive bekæmpelse kan være spildt, hvis der spredes nye planter fra ubehandlede arealer i nærheden. En langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kræver kortlægning, planlægning, konsekvent udførelse og opfølgning. Det er derfor vigtigt, at både offentlige og private grundejere er opmærksomme på planten og bekæmper den overalt, hvor den dukker op. Undlader man at bekæmpe planten bare et enkelt år, kan det give problemer mange år frem. Den 9. juni 2004 vedtog Folketinget en ny lov om drift af landbrugsjorder, som indeholder bestemmelser om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelsen af uønskede plantearter. Medfør denne lov blev der i januar 2006 vedtaget en bekendtgørelse, som specifikt handler om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekendtgørelsen trådte i kraft d. 21. januar 2006 og bevirker, at kommuner og amter kan udarbejde indsatsplaner, som pålægger grundejere at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Hvis de private grundejere ikke bekæmper planten som forskrevet i indsatsplanen, kan de offentlige myndigheder foretage bekæmpelsen, og ejeren straffes herfor med en bøde. Status og opfølgning Det langsigtede formål med bekæmpelsen er at udrydde Kæmpe-Bjørneklo i Slagelse Kommune. Det kræver mindst 7-10 års effektiv indsats på hele kommunens samt nabokommunernes areal. Denne indsatsplan er kun en lille brik i den samlede indsats mod Kæmpe-Bjørneklo. Efter kommunesammenlægningerne 1. januar 2007 kan erfaringerne fra denne indsatsplan bruges i et stort fælleskommunalt projekt hvor der laves indsatsplaner for samtlige bestande af Kæmpe-Bjørneklo i Ny Slagelse Kommune og omegnskommunerne. Slagelse Kommune har i december 2005 registreret udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo langs Skovsø-Gudum Å. På å-strækningen er der fundet bestande af Kæmpe-Bjørneklo ca. 2 km nord for Slagels by hvilket ses på kortbilag nr. 5. Planten kan let have spredt sig til andre områder langs vandløbet, og derfor er det vigtigt at kontrollere udbredelsen 3

7 langs hele å-strækningen. Hvis man opdager nye bestande af Kæmpe-Bjørneklo, er man forpligtet til at videregive informationerne til Slagelse Kommune. For at få et overblik over om denne indsatsplan har den ønskede effekt skal offentlige og private grundejere udfylde et skema for hver bestand af Kæmpe-Bjørneklo. Skemaet findes som bilag 1 og kan også findes på De udfyldte skemaer skal indsendes til kommunen hvert år inden 15. oktober. Skemaet gør det muligt løbende at gøre status over bekæmpelsen og at revidere kortene over Bjørnekloens udbredelse. Samtidigt kan indberetningerne anvendes som grundlag for en evaluering af indsatsplanen og dens effekt. Indsatsplanen evalueres første gang i På dette tidspunkt vil det være muligt at vurdere, om den gældende indsatsplan har den ønskede effekt på Bjørneklo. Herefter revideres indsatsplanen, og/eller der udarbejdes et bilag til den oprindelige plan. Den reviderede indsatsplan skal indeholde en oversigt over bekæmpelsesindsatsen for hvert år siden indsatsplanens offentliggørelse. Endvidere skal den indeholde en oversigt over igangværende bekæmpelse samt en aktuel status over udbredelsen af Kæmpe- Bjørneklo langs Skovsø-Gudum Å. 4

8 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Det er vigtigt at bekæmpe planten inden den når at sætte frø. En plante, som er skåret over gendanner hurtigt nye blade samt blomsterstand, og opnår dermed igen mulighed for at sprede nye frø. Derfor er det også vigtigt, at bekæmpelsen gentages flere gange om året efter behov. Bekæmpelsen skal indledes i marts - april, hvor de første planter spirer. Erfaringsmæssigt skal bekæmpelsen være udført inden medio juli for at være mest effektiv. Bekæmpelse af Bjørneklo skal ske kontinuert over en 10-årig periode for at få udryddet de eksisterende bestande samt den frøbank som ligger i jorden. Afgørende for bekæmpelsen er: Planterne må ikke kaste modne frø. Puljen af spiringsdygtige frø reduceres år for år. Nye planter og bestande skal bekæmpes omgående. Sikkerhed Kæmpe-Bjørneklo udskiller en giftig væske som i kontakt med huden og i kombination med ultraviolet lys medfører forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner på huden. På grund af risikoen for stænk af den giftige saft på huden bør man bære vandafvisende tøj samt beskyttelsesbriller eller ansigtsvisir, når de anbefalede bekæmpelsesmetoder udføres. Enkelte personer oplever egentlige allergiske reaktioner. Bekæmpelsesmetoder Der findes flere forskellige metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo og oftest vil en kombination af metoderne være den mest effektive. I denne indsatsplan vil kun de metoder som er anvendelige langs Skovsø-Gudum Å blive nævnt. Alternative bekæmpelsesmetoder kan findes på hjemmesiden. 5

9 Metode Tidsforbrug Start Opgravning/Rodstikning marts-april Slåning Skærmkapning april-maj Når de første skærme er afblomstret Gentagelse Så ofte som muligt (mindst 2-3 gange i løbet af sommeren) Mindst 2-3 gange i løbet af sommeren Mellem blomstring og frømodning hele vækstsæsonen Årets sidste bekæmpelse Når alle planter er bekæmpet Når ingen blomster får lov til at blomstre Når sidste plante har blomstret Kemisk bekæmpelse April-maj En gang efterfølgende i udgangen af maj Når alle planter er bekæmpet Årlig tidsplan for de anbefalede bekæmpelsesmetoder (Calov og Hansen 2004) Opgravning / rodstikning I mindre bestande kan man enten trække små, nyspirede planter op af jorden, eller man kan grave hver enkelt plante op med rod. Desuden kan man rodstikke planterne ved at overskære dem cm under jorden med en spade. Det er vigtigt, at man stikker under vækstpunkterne, så roden ikke kan skyde igen. Man har stukket dybt nok til at dræbe planten, hvis der ikke er rester af grønne plantedele på snitfladen. (Calov og Hansen 2004) Rodstikning med havespade (Ravn et al. 2001) Planterne skal altid fjernes fra arealet for at undgå, at de slår rod igen eller laver nye skud. Metoderne er særlig velegnede til enlige planter og mindre bestande, og de kan anvendes i ujævnt terræn, hvor man ikke kan færdes med maskiner. Det kan dog være umuligt at opgrave eller rodstikke planter i meget hård jord og på blød bund. (Calov og Hansen 2004) Opgravning og rodstikning udføres både lettest og mest effektivt mens planterne er forholdsvis små. Er planterne blevet over ca. en halv meter høje, kan det være en fordel at overskære dem først. Metoden er arbejdskrævende men meget effektiv. Hvis behandlingen sker allerede i bevoksningens 1. eller 2. år, kan man være heldig at udrydde planterne helt ved en enkelt behandling. I ældre bestande, hvor der er frø i 6

10 jorden, skal første behandling udføres tidligt på året når de første planter viser sig (marts-april), og gentages mindst 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen. (Calov og Hansen 2004) Slåning Kæmpe-Bjørneklo kan bekæmpes ved slåning, fordi gentagne behandlinger udsulter planterne. Desuden kan metoden forhindre blomstring og frøsætning. Så man undgår yderligere spredning af planten. Små bestande kan slås manuelt fx med en almindelig le, kratrydder eller andre redskaber som gør det muligt at overskære stænglen uden at komme i kontakt med planterne. Til mekanisk slåning af større arealer kan man anvende maskiner som fingerklipper, rotorklipper, slagleklipper eller grønthøster. Områdets tilgængelighed, fugtighed og terrænforhold afgør hvilke slåningsmetoder, der er mest velegnede. (Calov og Hansen 2004) Første slåning bør udføres om foråret, mens planterne stadig er forholdsvis små. Behandlingen gentages 2-3 gange i løbet af sommeren. Slåningen skal foretages så omhyggeligt, at ingen planter ligger og vokser videre på jorden, og det afhøstede materiale fjernes fra arealet. Det er meget vigtigt at forhindre, at planterne når at blomstre og sætte frø mellem slåningerne. Man skal være opmærksom på, at nogle afslåede planter kan sætte nye skud og blomstre på meget korte stængler. De enkelte planters levetid forlænges ofte ved slåning, men efterhånden vil det tynde ud bestandene, så det bliver muligt at opgrave eller rodstikke de resterende planter. (Calov og Hansen 2004) Skærmkapning Skærmkapning kan anvendes på alle arealer, hvor der findes blomstrende planter, og hvor formålet først og fremmest er at forhindre frøspredning. Udføres behandlingen på det rette tidspunkt, kan man være heldig at dræbe planten ved første behandling. Skærmene skal skæres af, efter at planten har blomstret, men før frøene er modne. På det tidspunkt vil planterne normalt dø efter behandlingen, fordi den oplagrede Skærmkapning med kniv (Ravn et al. 2001) 7

11 næring er blevet brugt til at producere frø. Hvis skærmene afskæres for tidligt, er der risiko for, at planten sætter nye skærme samme år, eller at den overlever og blomstrer igen det følgende år. Frøene kan eftermodne på de afskårne skærme. Det er derfor meget vigtigt at fjerne de afskårne skærme fra arealet og aflevere dem til forbrænding på den lokale genbrugsplads, før de når at kaste frø. (Calov og Hansen 2004) Kemisk bekæmpelse Kemisk bekæmpelse har tidligere været anbefalet til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. De seneste år har de fleste offentlige myndigheder enten nedsat forbruget eller er helt holdt op med at sprøjte, fordi giften kan skade naturen og grundvandet. Kemisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo foregår med håndholdt udstyr som for eksempel en rygsprøjte eller en pensel. Bredsprøjtning bør undgås, da giften også virker på alle planter, og fordi der er risiko for, at giften spredes til det omgivende miljø. Desuden efterlader bredsprøjtning jorden bar, så der lettere spirer nye planter af Kæmpe-Bjørneklo. Sprøjtning skal udføres mindst 2 gange årligt i vækstsæsonen. Første behandling skal foretages tidligt i vækstsæsonen, hvor det er forholdsvis nemt for det udførende personale at komme ind i bevoksningen. En efterfølgende behandling bør foretages inden udgangen af maj for at bekæmpe de planter, der er spiret siden første behandling. Der bør udvises stor forsigtighed ved anvendelse af sprøjtemidler i nærheden af vådområder og man skal være opmærksom på at det ikke er tilladt alle steder. Der kan især være begrænsninger på arealer, som er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, langs vandløb, vandhuller og søer, på brakmarker samt på arealer, hvor der gives tilskud fra MVJ-ordninger (Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger) og på arealer med økologisk jordbrug. Desuden findes der regler for, hvilke midler der må anvendes, og hvordan de må anvendes. Nogle af de midler, som er godkendt til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er: Roundup Bio og LFS Glyphosat Ultra. Vil man anvende disse midler nærmere end 2 m fra vandløb, søer mv., skal de påføres ved pensling eller med håndholdt sprøjte. Vestsjællands amt kan rådgive i konkrete sager. (Ravn et al. 2001), (Calov og Hansen 2004) 8

12 Frister for bekæmpelse Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes igennem hele vækstperioden så man undgår at planten spreder sig. 1. indgreb Den første årlige bekæmpelse skal have fundet sted inden 1. maj. På dette tidspunkt er planterne små og forholdsvis nemme at håndtere. Her anbefales det at anvende opgravning eller rodstikning. Ved store bestande (flere end 100 planter) er slåning eller kemisk bekæmpelse et bedre alternativ. 2. indgreb Det næste indgreb skal have fundet sted inden 15. juli. Bekæmpelsen er rettet mod de planter der har skudt igen samt nyspirede planter. Der anvendes samme bekæmpelsesmetode som i det 1. indgreb. Skærmkapning kan anvendes som en nødløsning hvis der er planter som har nået at sætte blomst. Dog er det vigtigt at vente med at kappe blomsten til efter fuld blomstring. 3. indgreb Den efterfølgende bekæmpelse skal have fundet sted inden 1. oktober. anvendes samme bekæmpelsesmetoder som i de tidligere indgreb. Her kan Tidspunkt 1. indgreb April 2. indgreb Inden 15. juli 3. indgreb Inden 1. oktober Bekæmpelsesmetode Opgravning eller rodstikning. Ved store bestande slåning eller kemisk bekæmpelse. Opgravning eller rodstikning. Ved store bestande slåning eller kemisk bekæmpelse. Skærmkapning anvendes som nødløsning Opgravning eller rodstikning. Ved store bestande slåning. Skærmkapning anvendes som nødløsning Husk! Hvis planten når at springe i blomst inden bekæmpelsen udføres skal alle skærmene skæres af inden frømodning og afleveres på genbrugspladsen. 9

13 Tre indgreb årligt er sat som minimum for bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. Jo flere gange man bekæmper planten jo hurtigere vil man få udryddet den. På hjemmesiden findes en beskrivelse af alternative bekæmpelsesmetoder som fx græsning som er et godt alternativ til slåning i store bestande. Sanktioner Hvis indgrebene ikke har fundet sted indenfor de ovenstående frister, kan Slagelse Kommune påbyde grundejeren at bekæmpe Bjørnekloen indenfor en periode på 14 dage. Hvis påbuddet ikke efterkommes kan Slagelse Kommune efterfølgende foretage bekæmpelsen og ejeren kan straffes med bøde. 10

14 Litteraturliste.:. Calov, G., Hansen, 1. P., (2004): Indsatsplan/or bekæmpelse a/kæmpe-bjørneklo i Stenløse Kommune ( ). Stenløse Kommune, Stenløse. :. Ravn, H.P., Nentwig, W., Cock, M., Wade, M., Otte, A., Pysek, P., Winkler, E. (2001): Giant A lien. (citeret 14. februar 2006). Tilgængelig på internet: 11

15 Bilag 1 Indberetning om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (indsendes senest 15. oktober) Navn: Adresse (bopæl): Postnr. (bopæl): Tlf.: (bopæl): Matr.nr. (bjørneklo): Ejerlav (bjørneklo): Bekæmpelsestidspunkter: 1. gang: gang: gang: 2006 Bekæmpelsesmetode 2006: Opgravning/rodstikning Græsning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Andre metoder : Bekæmpelsesmetode 2005: Opgravning/rodstikning Græsning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Andre metoder : Eventuelle spørgsmål og bemærkninger: Dato: 2006 Underskrift:

16 N Kort oversigt # 5 # Meters # Bjørneklo Kortudsnit vandløb Indsats område Kommunegrænse

17 4b 6e 6c 6b 8 7f 7c7d 7b 10c 10b 10a x 16b 16c c 1 q 17a 5a 6i 6g 9 6f 6b 6c v u t s 14d 9a 7c 6d 8c 7g 6e 6d z y 7i 16d 13c 14c 1 1e 1d 15e 15a 17b 1k 16c 16b 1 7a 7d 8a 1i 1h 18 18a 18b r h 7e 7a 1 Kommunegrænse Indsats område vandløb Matrikel nr. Kortudsnit # Bjørneklo Meters N Kort 1

18 Kort 2 6c 6b 1e 3d 1c N 7f 7g 7c 2d 2c 1g 12 1f 8 7g 7a 3o 20b 20c 7e 10a 5 6e 10c 6g 6i 10f10e 10d 1h 11 4b 1f 1d 2 5a 2e 8b 1e 4g 6h 3i 8e 8a 8d 19a 6b 6c 6e Meters 5d 1g 3k 3h 3g 3f 3d 6d 1e 1g 1i 26 3d 2c 2h 2g 2i 27a 27d 4c 27b27c 27a 4d 28g 28d 35 28a28b 28f 28c 28e 2d 1e 1f 26b 2 # Bjørneklo Kortudsnit Matrikel nr. vandløb Indsats område Kommunegrænse

19 # 4h 4e 16b 14b 2c a 19c 5 4k 20a 20b 4c 5c 5b 3d 3f 5f 3d 1d 1c c 4c 4b 10b 1h 3c 3h 5d2h 4f 8f 7000e 5b f 3e 11 8b 5a d 6d 6g 6c 6f 1d 1e 17b 17a 17c 4l 4d 19a 1 19b 7b 7b 2c 1f 1d1c 3c 6f 4b 4e 9d 9c d 7000f 17 15d 15c 15a 3f h 1e 2c 2e 5a 7000c 1h 2d 4e 1g 4i 2e 1e 5g 2d 5e 2g 5c 3i2i 3g 17a 17b 2m 2o 2l 2i 10l 10i 10b 1ca 1c 10d 10m 10o p m l k n t s r q 19a 2n 2g 8e 8d 8a 9d 9e9f 27a27g 27e 27d 16 10e 10h 10f 14 10a 6b 1x ø y x v ut s r q p o n o 1e 1y1o 1d 7000d 7b 1 1 7a 7c 6d 6e 6c m l k i h g f e d 7000c 1 9c 5a 1n 1p 18 c b a 1ø 1r h g c b 1c 1d 1e 15 10c 10g 10c a ø æ y x v u z f e 8a 6 7a 9b 4d 9e 9a 21 1g1f 2k 2h 2e 2c 2d 7000c 3g 2e 5i 4d 3k 3h 1c 10 5k 4f 8 5d 5g 5a Kommunegrænse Indsats område vandløb Matrikel nr. Kortudsnit # Bjørneklo Meters N Kort 3

20 Kort 4 N 2 12e 6 4c 5a 4b 12c 1 5d 6b 6h 6d 6i 6c 7c 21f 21c 7d c 8c 12l 12i 6g 22 6l 6m 6k 7f 2115a c 7a 1c 1 19b1 18c 18a 20a 17a 19a 1g 1c 1f 20b 2c 19b 2d 18 2e d 2c # 10c 17a 17b 2m 2o 2l 2i 2k 2n 2h 2g 2e 1 1d b 16b 17b Meters 12e 2 15b # Bjørneklo Kortudsnit Matrikel nr. vandløb Indsats område Kommunegrænse 7b

21 # # 16b 14b 2c gn 15f a a 5 6 4b 5b 10b 1h 8f c 66b 278o 107b 107a 66c 6 13i 1 13h 13e 13f gf 7000gm 278c g 2d 23 14b 15e 15d 1 89a 8 278n 109a 479 2i 5a 94d94b 94e c 89d d 6d 6g 6c 8b 8d b 85a 69ue f 1e 17b 17a 17c c 7b 7c 13g g 7000d 7000ii 7000kk 7000gg 7000mm c 8e 7e 7f 147c 147b 7000r b hh gd 21d 21c b 178a b 195a g1f 278d 193 6b m 7a 21e 3c 8a 2 1c Kommunegrænse Indsats område vandløb Matrikel nr. Kortudsnit # Bjørneklo Meters N Kort 5

22 18i 20f 25b 25c 16e 16g c 27b 1f 8c 8a 7000h 7000g a 20f 4f 1k 1i 1l 10b 19r 16b 20d 3h 2o 5b 9 5 2c 11 3c 7000c 66b h 196 3c 7000gf 00gm 278c g 7000k 18p 16r 7000g 16q 16m 16l 1 16p 2d 16d 16c 16f 20g 2d 23 15b 15d 15c 2m 2l 2k 1e1 2i 5a 1g 8b 8d 4l 4k 4i4h4f 4p 4o 4n 19k 19v 19x 19i 19o 19f 2e 4q 19ag 19af 19ae 19ab 19an 19am 19al 19ak 19ad 19ac 19æ 19z 19y 19l 19ø 4g 7000e d 7000e 7000d 18q 7000n 19g 19ah 19au 19at 4e 4m 4b 8c 8e 20c 20a 7000g 20e 20d 20g 7000f 7000d 4c 4r 4s 7000i 7000i 19a 7000q 19h 18c 7a 2g 7000c ge a 69m 14 21d 20h 19e 21c 20b b 195a a 89b n 2 20i 19s 19aa 19q 20k 19bd 20a 20o 20n 7000h 3e 3d 3f 19ba 19aø 19ay 19as 19ap 7000m 278d 193 6b m 7a 19aæ 19ar 19aq 19ao 19ai 21e 3c 8a 10 4e 4d 4b 2h 7b 10a a 20e 2 18b 4d 1c 19bb 19az l Kommunegrænse Indsats område vandløb Matrikel nr. Kortudsnit # Bjørneklo Meters N Kort 6

23 Kort 7 19aa 20a 19h 19bd 19q 20f 4f 19k 7000k 16d 16c 20g 19v 19x 19o 19l 19ø19f 19s 20i 20k N 19i 1k 1i 25c 16e 1l 19ad 19ac 19æ 19z 19y 20c 20d 16q 16g 16m 1 16f 7000g 19ay 19ba 20e 20g 25b19a 20a 16r 18i 16l 7000g 18p 7000n 16p 18q 7000q 20f 8ac 18ae 1f 18r 16i 7000h 16k 16n 36 1m 16h 24 8bx bv 16o 8by 1q 8bz 7000k 18av 18au 18at 18as 18ar 7000f 18ax 18aø 18aq 18ay 18aæ 18ap 1c 48 18az 18ao 18ai ak 18an 7000e 7000f 41 18al 18am 18ah 1p 18u 46 18t 42 18ab aa 4518s18o 18ad c 17g 7000d 8v 18x 7000c 38 17h 17a 7000d 21 1g 16b 19r c b 20e 20d b a 1gn 6g 6d 6c 5h 28 5e 69hc 17b 17e 35 69ud 62 1he 11c 1d 1hh Meters # Bjørneklo Kortudsnit Matrikel nr. vandløb Indsats område Kommunegrænse

24 7000e 3h 9 2c 1m 1 1 7b e 4f 4d 6g 6d 27b 1f 8c 8a 2d 5b 1c 7000h 7000g 7000c b 7000c b 17a 16b 5b 10b c 19r 16b 20d 3h 9 5 2c 11 3c 1 1 2g 17 37b c 7000d 7000g 5b 9 4g 1g 2d 6h 13c 10 4c 6c 6f 6e 2c7c 27a 5g 5a 1e 7e 4c 34 7b 1d 9b 10a 4c 4h 7a 4l 4k 4i4h4f 4p 4o 4n 2e 4q 5d 30d30c 30b 30a 4g d 3c 7000e 7000d 2h 2g 5b 5a 12 7f 4n 4m 4e 4m 4b 5a 7i 7a 7000f 4c 4r 4s 7000i 7000i 2e 4e 1 8b 3g 5c 3c 7a 2g 7000c 3e 3d 3f 4l e16d 16c b a a 20e 2 18b 29 5e d 1 9a 5a 8a 8c 3f 1c Kommunegrænse Indsats område vandløb Matrikel nr. Kortudsnit # Bjørneklo Meters N Kort 8

25 Kort 9 5d 30d30c30a 30b N 7a 7b 8c 8a 9a c 4n 4l 5a 8b b 4c 1c 17b 18 16b 17a c 2 5b 5a 1e 8 1d 1c 4c 19 5a 1v 1s 1r 1q 5 3f 8 3c 3e 1x 1g 4e 1f 3g 4b 2e 3d 3e 2d 5b 1 1k 1 11c 3h 3c 3f 5c 5d 3e 17 3g 9a 3i Meters # Bjørneklo Kortudsnit Matrikel nr. vandløb Indsats område Kommunegrænse

26 Kort 10 1x N 1g 1f 4e 3g 4b 3e 2e 3d 2d 5b 1 1k 1 7h 11c 3h 3c 5c 5d 3f 3k 9b 3e 17 3g 9a 3i 1i 18 1h a 7b 4b 10b 1e 10a 3d Meters # Bjørneklo Kortudsnit Matrikel nr. vandløb Indsats område Kommunegrænse

27 Kort 11 N 1n 3g 1o 7000d 27c 3d 4f 4b 17a c 2 1e Meters # Bjørneklo Kortudsnit Matrikel nr. vandløb Indsats område Kommunegrænse