Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Tude å fra Trelleborg til Storebælt

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Tude å fra Trelleborg til Storebælt

2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt ( ) Udarbejdet af: Udarbejdet for: Peter Johansen Slagelse Kommune Skov- & Landskabsingeniør Teknik- & Miljøforvaltningen Slagelse Kommune Dahlsvej 3 Entreprenørservice 4220 Korsør I perioden: Juli August 2006 Hjemmesider: Fotos: P. Johansen 2006 Nielsen et al Plantedirektoratet 2006 Copyright: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Kort: Gengivelse med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar!

3 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FIGURFORTEGNELSE... 2 BILAGSFORTEGNELSE INDSATSPLANENS GEOGRAFISKE UDBREDELSESOMRÅDE BEKÆMPELSESSTRATEGI STATUS OG OPFØLGNING TIDSFRISTER FOR BEKÆMPELSE KRAV TIL BEKÆMPELSESTIDSPUNKT Første bekæmpelse Anden bekæmpelse Tredje bekæmpelse SANKTIONSBESTEMMELSER OG PROCEDURE KÆMPE-BJØRNEKLOENS OPRINDELSE OG UDSEENDE BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO SIKKERHED UNDER BEKÆMPELSE BEKÆMPELSESMETODER Opgravning / rodstikning Slåning Skærmkapning Kemisk bekæmpelse Alternative metoder LITTERATURLISTE...12 Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 1

4 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt Figurfortegnelse FIGUR 1: Oversigtskort over indsatsplanens geografiske udbredelsesområde 3 FIGUR 2: Bladformation hos Heracleum mantegazzianum 7 FIGUR 3: Bladformation hos Heracleum sosnowskyi 7 FIGUR 4: Bladformation hos Heracleum persicum 7 FIGUR 5: Stadier af Kæmpe-Bjørneklo 7 FIGUR 6: Genvækst af Kæmpe-Bjørneklo efter slåning 8 FIGUR 7: Kæmpe-Bjørnekloens frø 8 FIGUR 8: Rodstikning med spade 9 FIGUR 9: Eksempel på genvækst 10 FIGUR 10: Skærmkapning med kniv 10 Bilagsfortegnelse BILAG 1: Oversigtskort (luftfoto 2004) BILAG 2: Registreringer kort 1-9 (luftfoto 2004) BILAG 3: Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser BILAG 4: Vejledende bilag vedrørende bødeudmålingsprincipper Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 2

5 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt Forord Kæmpe-Bjørneklo er ikke hjemmehørende i den danske natur, men den trives og spredes med stor hast. Den forstyrrer den økologiske balance i naturområderne, udkonkurrerer de oprindelige og hjemmehørende planter og dyr og giver anledning til øget erosion langs vandløb. Derudover indeholder Kæmpe-Bjørnekloens saft en gift, der sammen med sollys kan give alvorlige udslæt, forbrændinger m.m. for alle, der kommer i berøring med den. Indsatsplanen skal derfor medvirke til, at bibeholde et naturligt og artsrigt landskab langs Tude å samt sikre rekreative interesser i området. I 2004 vedtog folketinget lov om drift af landbrugsjorder, der blandt andet gør det muligt at styrke indsatsen mod uønskede plantearter, herunder Kæmpe-Bjørneklo. I medfør af denne lov udkom i januar 2006 bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, der giver kommuner og amter forbedrede forudsætninger for en effektiv bekæmpelse. En endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på alle voksesteder. Denne indsatsplan bygger på en manuel registrering, hvor hver forekomst ned på individniveau er visuelt konstateret. Indsatsplanen adskiller sig fra mange udarbejdede indsatsplaner for vandløb, ved ikke kun at koncentrere indsatsen i det vandløbsnære miljø (2 meter bræmmen). Indsatsplanen omfatter alle tilstødende arealer, hvor der ikke foretages intensiv dyrkning dvs. at vådområder, enge, levende hegn m.m. langs vandløbet er omfattet. Indsatsplanen er første skridt mod en koordineret og målrettet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på tværs af kommunegrænsen mellem Slagelse og Korsør Kommune. Indsatsplanen bør følges op af indsatsplaner opstrøms området denne indsatsplan omfatter, for derved at opnå en effektiv bekæmpelse. På Slagelse Kommunes hjemmeside findes yderligere beskrivelse af Kæmpe- Bjørnekloen samt en mere detaljeret gennemgang af bekæmpelsen. Indsatsplanen vil bibeholde sin gyldighed efter, at kommunalreformen træder i kraft pr. 1. januar Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar!

6 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 1.0 Indsatsplanens geografiske udbredelsesområde Kæmpe-Bjørnekloen er mest udbredt på fugtige, næringsrige samt lyseksponerede lokaliteter. Kæmpe- Bjørnekloen ses derfor oftest på arealer, hvor intensiv dyrkning er opgivet eller hvor naturtyper af lovgivningen er fredet og derved beskyttet mod udnyttelse. Det er derfor ofte i den dyrkningsfrizone langs vandløb samt engarealer, moser, levende hegn og skovbryn, at Kæmpe-Bjørnekloen vinder frem. Kæmpe-Bjørnekloen har ingen naturlige fjender i den danske natur og med dens store frøsætning samt store skyggende blade kan den hurtigt udkonkurrere den hjemmehørende flora. Frøene fra Kæmpe- Bjørnekloen spredes desuden hurtigt med vandstrømmen i åer og grøfter m.m. Denne indsatsplan dækker, jævnfør nedenstående oversigtskort (figur 1), de udyrkede arealer langs med Tude å fra Trelleborg til Storebælt. Indsatsplanen skal gennem en koordineret og målrettet indsats sikre, at væksten i arealer med Kæmpe-Bjørneklo bremses og via den rette bekæmpelse reduceres. Indsatsplanen dækker det nederste stræk af Tude å samt af Vårby å. Det er derfor vigtigt, at indsatsplanen suppleres med indsatsplaner for det resterende af å-systemerne og dets opland for derved at opnå den mest effektive bekæmpelse. De to å-systemer krydser kommunegrænser og fungerer flere steder som kommunegrænse, det er derfor essentielt, at nabo- og omegnskommuner inddrages i bekæmpelsen samt ved udarbejdelse af fremtidige indsatsplaner. Tude å fra Trelleborg til Storebælt Indsatsplanens geografiske udbredelsesområde Figur 1: Oversigtskort over indsatsplanens geografiske udbredelsesområde Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 3

7 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 2.0 Bekæmpelsesstrategi Slagelse Kommune har hidtidigt koncentreret bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo til de kommunale arealer, men uanset bekæmpelsesmetode kan bekæmpelsen være spildt, hvis der spredes nye spiringsdygtige frø fra ubehandlede arealer i nærheden. Indsatsplanen omfatter derfor arealer, tilstødende Tude å, der ikke er underlagt intensiv dyrkning. En langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kræver kortlægning, planlægning, konsekvent udførelse samt opfølgning. Det er essentielt for en effektiv bekæmpelse, at både offentlige og private grundejere er opmærksomme på planten og bekæmper den overalt, hvor den dukker op. Kontinuiteten af bekæmpelsen er afgørende, da manglende bekæmpelse af planten bare et enkelt år kan give problemer mange år frem. Af bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo fremgår det, at indsatsplanen grundlæggende skal fastsætte, at forekomster af Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes effektivt inden udløbet af en eller flere angivne frister. Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006, der er udstedt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder (Fødevareministeriet 2004), præciserer i 2 stk. 1 hvad effektiv bekæmpelse er. Effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv (Plantedirektoratet 2006). Vedtagelse og offentliggørelse af en endelig indsatsplan forpligter alle inden for indsatsområdet til at bekæmpe effektivt. Bekæmpes planten ikke som foreskrevet i indsatsplanen, kan de offentlige myndigheder påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Sker bekæmpelsen imidlertid ikke inden for den i påbudet angivne tidsfrist kan de offentlige myndigheder foretage bekæmpelsen og grundejeren straffes herfor med bøde (yderligere uddybning fremgår af kapitel 3.0 tidsfrister for bekæmpelse). Den offentlige myndighed foretager kontrol for at sikre overholdelse af indsatsplanen samt udstedte påbud. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 4

8 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 2.1 Status og opfølgning Det langsigtede mål med bekæmpelsen er, at få udryddet og bremset spredningen af Kæmpe-Bjørneklo i den danske natur. For at opnå en effektiv bekæmpelse bør flere indsatsplaner udarbejdes. Erfaringer fra denne indsatsplan kan bruges ved udarbejdelsen af indsatsplaner for øvrige bestande af Kæmpe- Bjørneklo i Slagelse Kommune og omegnskommunerne. Medarbejdere fra Slagelse Kommune har i maj-juni 2006 registreret udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo indenfor indsatsområdet; Tude å fra Trelleborg til Storebælt (se bilag 1 for oversigtskort). Der er registreret store bestande af Kæmpe-Bjørneklo på flere arealer inden for indsatsområdet samt en lang række små bestande og enkeltstående planter. Registreringerne fremgår af bilag 2 kort 1-9. Kæmpe-Bjørnekloen har med den store forekomst gode forudsætninger for at sprede sig yderligere. Det er derfor vigtigt, at kontrollere udbredelsen kontinuerligt. Hvis nye bestande af Kæmpe-Bjørneklo opdages er man forpligtet til at videregive informationerne til den kommunale myndighed. Indrapporteringsprocedure fremgår af: Indrapporteringsprocedure efter 1. januar 2007 vil fremgå af hjemmesiderne inden den nuværende indrapporteringsmulighed stopper. Indrapporteringen gør det muligt, at lave regelmæssige statusopgørelser for bekæmpelsen og giver mulighed for at revidere kortene over Kæmpe-Bjørnekloens udbredelse. Indrapporteringen kan desuden anvendes som evalueringsgrundlag for indsatsplanen og dennes effekt. Indsatsplanen evalueres første gang i På det tidspunkt vil det være muligt, at vurdere hvorvidt indsatsplanen har den ønskede effekt på Kæmpe-Bjørnekloen. Herefter revideres indsatsplanen og et bilag til den oprindelige indsatsplan udarbejdes. Den reviderede indsatsplan skal indeholde en oversigt over bekæmpelsesindsatsen for hvert år siden indsatsplanens offentliggørelse. Endvidere skal den indeholde en oversigt over igangværende bekæmpelse samt en aktuel status for udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til og langs med Tude å fra Trelleborg til Storebælt. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 5

9 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 3.0 Tidsfrister for bekæmpelse 3.1 Krav til bekæmpelsestidspunkt Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes i hele vækstsæsonen for at leve op til kravene om effektiv bekæmpelse., der forudsætter at planten ikke reproducerer sig og at den enkelte plante dør. Der er herunder fastsat tre tidspunkter, hvor der forinden skal være foretaget effektiv bekæmpelse Første bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 1. bekæmpelse have fundet sted inden 1. maj Anden bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 2. bekæmpelse have fundet sted inden 15. juli Tredje bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 3. bekæmpelse have fundet sted inden 1. oktober. 3.2 Sanktionsbestemmelser og procedure Af bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 fremgår det, at indsatsplanen grundlæggende skal fastsætte, at forekomster af Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes effektivt inden udløbet af en eller flere angivne frister. Af bekendtgørelsens 5 stk. 1 fremgår det, at: Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Ejeren skal gives en frist på ikke under 14 dage til at foretage bekæmpelsen. (Plantedirektoratet 2006) Det skal af påbuddet fremgå, at kommunalbestyrelsen kan foretage bekæmpelsen, hvis påbuddet ikke efterkommes. Det skal endvidere fremgå, hvornår kommunalbestyrelsen vil foretage kontrol af, om påbuddet er efterkommet, idet bekæmpelse efter kommunalbestyrelsens foranstaltning kan iværksættes ved samme lejlighed (Plantedirektoratet 2006). Af bekendtgørelsens 8 fremgår det, at: Undladelse af at efterkomme et påbud meddelt i medfør af 5, stk. 1, straffes med bøde. (Plantedirektoratet 2006) Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser samt vejledende bilag om bødeudmålingsprincipper, begge udarbejdet af Plantedirektoratet 2006, fremgår af indsatsplanens bilag 3 og 4. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 6

10 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 4.0 Kæmpe-Bjørnekloens oprindelse og udseende Betegnelsen Kæmpe-Bjørneklo dækker over en gruppering af arter indenfor Heracleum slægten. Grupperingen involverer Heracleum mantegazzianum, Heracleum sosnowskyi og Heracleum persicum. H. mantegazzianum og H. sosnowskyi har deres oprindelse i Kaukasus, hvor H. persicum har sin oprindelse i Tyrkiet, Iran og Irak. Arterne kan blive 3-4 meter høje og stænglerne opnår normalt en diameter på 5-10 cm. H. mantegazzianum er den største og kraftigste af de tre arter, hvor H. persicum er den mest spinkle med en stængeldiameter på ca. 2 cm. (figur 2, 3 og 4 illustrerer forskellene på bladformationerne de tre arter imellem). De tre arter blomstre alle i skærme, hvor blomsterne er hvide til let gullige. Skærmene kan i særlige tilfælde opnå en diameter på 80 cm. Kæmpe-Bjørnekloen blomstrer i juni og juli og frøene spredes fra august til oktober. Planten producerer i gennemsnit frø. Selvom en del af frøene ikke er spiringsdygtige, har Kæmpe-Bjørnekloen en enorm formeringsevne (frø er illustreret i figur 7). Figur 2: Bladformation hos Heracleum mantegazzianum (Nielsen et al. 2005) Figur 3: Bladformation hos Heracleum sosnowskyi (Nielsen et al. 2005) Figur 4: Bladformation hos Heracleum persicum (Nielsen et al. 2005) Den mest udbredte art i Danmark er H. mantegazzianum og er den som med stor hast spredes i det danske landskab. For at opnå effektiv bekæmpelse, er det vigtigt at kunne identificere planten i alle stadier. Et udsnit af stadier hos H. mantegazzianum er derfor visualiseret herunder (figur 5). Figur 5: Udviklingsstadier hos Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum). Foto: P. Johansen 2006 Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 7

11 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 5.0 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Bjørnekloen skal bekæmpes før den når at sætte spiringsdygtige frø. Ved slåning og afgræsning som bekæmpelsesform danner planten hurtigt nye blade samt blomsterstand. Efter gentagende slåning sætter Kæmpe-Bjørnekloen blomsterskærmen tæt på jorden, hvilket er illustreret i figur 6. Gentagende slåning / klipning udtømmer næringsreserven i planten. Grundet Kæmpe-Bjørnekloens store genvækst skal den bekæmpes 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen for at hindre frøproduktion. Evnen til at reproducerer sig varierer fra lokalitet til lokalitet. Bekæmpelsen skal starte tidligt i vækstsæsonen uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der anvendes. Figur 6: Genvækst af Kæmpe- Bekæmpelsen skal indledes i marts april, hvor de første planter spirer. Bjørneklo efter slåning. Foto: P. Johansen, 2006 Erfaringsmæssigt skal bekæmpelsen være udført inden medio juli for at være mest effektiv. Effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørnekloen medfører, at den enkelte plante dør og at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal ske kontinuert over en 10-årig periode for at få udryddet de eksisterende bestande samt den frøbank, der findes i jorden. Bekæmpelsesmetoder fremgår af afsnit 5.2. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! Figur 7: Kæmpe-Bjørnekloens frø Foto: P. Johansen, 2006 Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 8

12 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 5.1 Sikkerhed under bekæmpelse Alle som opholder sig i et område med Kæmpe-Bjørneklo bør være opmærksom på sundhedsfaren. Kæmpe-Bjørneklo udskiller en giftig klar væske, som i kontakt med huden og i kombination med ultraviolet lys medfører forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner på huden. På grund af risikoen for stænk af den giftige saft på huden bør der ved bekæmpelse bæres vandafvisende syntetisk tøj og beskyttelsesbriller / ansigtsvisir. Bomulds- og lærredstøj frarådes, da det opsuger plantesaften og kan desuden gennembores af plantens hår (Nielsen et al. 2005). 5.2 Bekæmpelsesmetoder Der findes flere muligheder for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Ofte kan en kombination af metoderne være den mest effektive. Metoderne omfatter en række manuelle og mekaniske metoder, græsning samt kemisk bekæmpelse. I denne indsatsplan nævnes kun de metoder, som er anvendelige i indsatsområdet. Alternative bekæmpelsesmetoder og yderligere uddybning fremgår af hjemmesiden: bekæmpelsesmetoden vælges ud fra det stadie Kæmpe-Bjørnekloen befinder sig i. Et udsnit af udviklingsstadier fremgår af figur Opgravning / rodstikning I mindre bestande kan små nyspirede planter enten trækkes op af jorden eller graves op med rod. Rodstikning eller opgravning udføres normalt med en skarpsleben spade. Rodstikningen skal finde sted tidligt i foråret og gentages midt på sommeren. Det anbefales, at roden hugges over cm. under jordoverfladen. Det er vigtigt, at der stikkes under vækstpunkterne så roden ikke kan skyde igen (Nielsen et al, 2005). Rodstikning er illustreret i figur 8. Planterne skal altid fjernes fra arealet for at undgå, at de slår rod igen eller laver nye skud. Metoderne er særlig velegnede til enlige planter og mindre bestande, og er anvendelig i ujævnt terræn, hvor det ikke er muligt at færdes med maskiner. Det kan dog være umuligt at opgrave eller rodstikke planter i meget hård jord (Calov og Hansen 2004). Opgravning og rodstikning udføres lettest og mest effektivt, mens planterne er forholdsvis små. Er planterne blevet over ca. en halv Figur 8: Rodstikning med spade. meter høje, kan det være en fordel at slå dem med le først. Det er en (Nielsen et al, 2005) effektiv, men arbejdskrævende bekæmpelsesmetode. I ældre bestande, hvor jorden indeholder en frøbank af spiringsdygtige frø, skal behandlingen udføres tidligt på året, når de første planter viser sig og gentages mindst 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen (Calov og Hansen 2004). Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 9

13 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt Slåning Kæmpe-Bjørneklo kan bekæmpes ved slåning, da gentagende behandlinger udsulter planterne og kan forhindre blomstring og frøsætning. Planterne vil hurtigt danne nye skud, og slåningen skal gentages 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen for at forhindre næringsoplagring i roden og efterfølgende blomstring og frøsætning (Nielsen et al, 2005). Små bestande og bestande, der er svært tilgængelige eksempelvis langs vandløb og skråninger kan slås manuelt. Til slåningen anvendes redskaber som le eller kratrydder, der gør det muligt at overskære stænglen uden at komme i kontakt med planten. Mekanisk slåning af større arealer kan klares maskinelt med redskaber som slagleklipper, rotorklipper eller grønthøster. Slåningen skal foretages så grundigt, at ingen planter ligger og vokser videre på jorden. Det er vigtigt, at planterne ikke når at sætte frø mellem slåningerne. Det kræver opmærksomhed, at afslåede planter kan sætte nye skud og blomstre på meget korte stængler, se figur 6 og 9. De enkelte planters levetid forlænges ofte ved slåning, men i takt med udsultningen tynder det ud i bestanden. Figur 9: Eksempel på genvækst (Plantedirektoratet 2006) Skærmkapning Skærmkapning kan være lige så effektiv som slåning af hele planten, men i områder med rekreative interesser eller anden færdsel frarådes brug af skærmkapning, da planten fortsat står der og muligheden for at få saften på sig stadig er til stede. Planter, hvor de blomstrende skærme fjernes, gendanner meget let nye blomstrende skærme og levedygtige frø af normal størrelse og med samme spiringsprocent (Nielsen et al. 2005). Tidspunktet for skærmkapningen er afgørende for behandlingens effektivitet. Skærmene skal skæres af efter planten har blomstret, men før frøene er modne. Skærmkapning er mest effektiv, hvis den udføres, når den endestillede hovedskærm begynder at blomstre. Selv på dette tidspunkt vil en vis genvækst ikke kunne undgås, og alle bestande skal efterfølgende kontrolleres. Metoden bør anvendes som en nødløsning, hvis bekæmpelse ikke har været mulig tidligere på sæsonen (Nielsen et al. 2005). Figur 10: Skærmkapning med kniv (Calov og Hansen 2004) Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 10

14 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt Kemisk bekæmpelse Kemisk bekæmpelse anses for en billig og effektiv metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørnekloen. Det er i Danmark tilladt at anvende Glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, også på arealer indtil 2 meter fra vandløb. Bekæmpelse med Glyphosat er effektivt, men udrydder også al anden vegetation. De rekreative interesser og den artsrige vegetation indenfor indsatsområdet gør, at sprøjtning kun bør ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtelanse, med en weed-viper eller ved pensling. Ellers er den ikkekemiske bekæmpelse at foretrække (Nielsen et al. 2005). Sprøjtning skal ske i tørt og vindstille vejr. Hvis den kemiske bekæmpelse anvendes anbefales det, at starte tidligt om foråret når planterne er cm. høje og det er muligt, at trænge ind i midten af bestanden. Behandlingen gentages 2-3 gange i løbet af sæsonen (efter konstateret behov). Grundet sprøjtemidlers skadelige effekt på miljøet og grundvandet anbefales metoden kun anvendt i begrænset omfang. Der bør generelt udvises stor forsigtighed ved anvendelse af sprøjtemidler i nærheden af vådområder og ikke alle steder er det tilladt at sprøjte. Der kan især være begrænsninger på arealer, som er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, langs vandløb (2 meter bræmme), ved vandhuller og søer, på brakmarker samt på arealer med tilskud fra MVJ-ordninger (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger) Alternative metoder Ved bekæmpelse af store arealer er græsning et godt og effektivt alternativ. Effekten svarer i princippet til slåning. Dyrene fjerner de fleste overjordiske plantedele, hæmmer fotosyntese og tømmer dermed den næring, der er oplagret i roden. Erfaringerne med husdyrgrænsning stammer hovedsagelig fra brugen af får, men kvæg kan også finde planten velsmagende. Bekæmpelse med får kan på flere arealer indenfor indsatsområdet anvendes og vil være et valg, som skåner eksisterende flora. Husk: Afskårede blomsterskærme eller andet plantemateriale fra Kæmpe-Bjørnekloen, der skal bortskaffes, skal afleveres på genbrugsstationerne i klare sække. Planter som rodstikkes eller trækkes op bør fjernes fra arealet for at undgå spiringsrisikoen. Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 11

15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt 6.0 Litteraturliste Calov, G., Hansen, J. P., (2004): Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stenløse Kommune ( ). Stenløse Kommune, Stenløse. Fødevareministeriet, 2004: Lov om drift af landbrugsjorder. Lov nr. 434 af 9. juni Tilgængelig online den 24/7 2006: Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentwig and M. Wade (red.), Kæmpe-Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Udgivet af: Skov & Landskab, Hørsholm. Plantedirektoratet, 2006: Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar Tilgængelig online den 24/7 2006: Plantedirektoratet, 2006a: Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Plantedirektoratet. Tilgængelig online den 25/7 2006: Plantedirektoratet, 2006: Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper. Plantedirektoratet. Tilgængelig online den 22/8 2006: Plantedirektoratet, 2006: Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser i medfør af bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Plantedirektoratet. Tilgængelig online den 22/8 2006: Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! 12

16 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt Oversigtskort W N S E 1:15000 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

17 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt Oversigtskort 1-9 W N S E 1:15000 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

18 1 Oversigtskort 1 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:5000 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

19 2 Oversigtskort 2 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:4500 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

20 3 Oversigtskort 3 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:5000 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

21 4 Oversigtskort 4 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:5000 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

22 5 Oversigtskort 5 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:5000 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

23 6 Oversigtskort 6 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:4500 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

24 7 6 Oversigtskort 7 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:4500 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

25 8 Oversigtskort 8 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:4500 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

26 8 9 Oversigtskort 9 Indsatsplan: Tude å fra Trelleborg til Storebælt N 1:5500 Bjørneklo over 50.shp Bjørneklo 5-50.shp Bjørneklo 1-5.shp Arbejdskort tude å.shp Afgrænsning tude å.shp P3_vandloeb_polyline.shp

27 Plantedirektoratet Den 21. juli 2006 Administrationsmodel for sanktionsbestemmelser i medfør af bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Nærværende administrationsmodel redegør for forslag til sagsgange forbundet med den kommunale administration af sanktionsbestemmelserne, som angivet i bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Baggrund Ifølge bekendtgørelse om kæmpebjørneklo 5, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen påbyde ejer af arealer med forekomst af kæmpebjørneklo at foretage bekæmpelse. Overtrædelse af dette påbud straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens 8. Plantedirektoratet vurderer, at bøder, i lighed med lovgivningen vedr. bekæmpelse af flyvehavre, vil kunne forelægges administrativt. Det er dog Plantedirektoratets vurdering, at overtrædelser i en vis periode efter bekendtgørelsens ikrafttræden skal politianmeldes med henblik på at få sagerne herunder bødeberegningen afprøvet ved domstolene. Når der med tiden opnås en retspraksis på området vil bøder forelægges administrativt af Plantedirektoratet. Indtil Plantedirektoratet vurderer, at den nødvendige retspraksis er etableret, vil overtrædelser af påbud derfor skulle anmeldes til politiet af kommunerne, og Plantedirektoratet anmoder på denne baggrund kommunerne om at benytte de vedlagte principper. Ensartede forslag til bødeudmåling på tværs af kommunegrænser Politianmeldelse, her især forslag til bødeudmåling bør følge ensartede principper, således at der sikres en ligebehandling af alle lodsejere på tværs af kommuner og indsatsplaner. Plantedirektoratet har derfor udarbejdet brevskabeloner vedrørende politianmeldelser (og påbud) samt uddybet bødeudmålingsprincipperne i et særligt vejledende bilag. Udover at sikre ovennævnte ensartethed, formodes disse standarder at forenkle kommunens administrative arbejde i forbindelse med den ønskede fremskaffelse af retspraksis. F:\Jkp\Vejledning m.m. vedr. bødeudmålingsprincipper\administrationsmodel komm. sagbeh..doc

28 2 Kommunerne anmodes derfor om at anvende de udarbejdede brevskabeloner. Det vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipperne bør samtidig medsendes den enkelte politianmeldelse. Brevskabeloner samt vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipperne kan rekvireres ved henvendelse til Mvh Jakob Lausen Sektor for Miljø Plantedirektoratet

29 Plantedirektoratet Den 31. juli 2006 Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper Dette notat har til formål at angive en vejledende model for bødeudmålingen vedrørende overtrædelser af bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Der er tale om indikativniveauer for bødestørrelser, da det er op til domstolene endeligt at fastsætte bødens størrelse. Retsgrundlag Efter Lov nr. 434 af 9. juni 2004 om drift af landbrugsjorder (driftsloven) kan manglende efterkommelse af forbud og påbud straffes, 14 jf. 18, stk. 1, nr. 2. I medfør heraf fastsætter 8 i bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, at manglende efterkommelse af påbud om at bekæmpe kæmpebjørneklo straffes med bøde. Ifølge 1 i den nye bekendtgørelse, kan amtsråd og kommunalbestyrelser pålægge ejere af arealer hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten, såfremt der er udarbejdet og offentliggjort en indsatsplan for bekæmpelse, der omfatter det pågældende område. 5, stk. 1 giver mulighed for at påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen og stk. 2 giver myndigheden mulighed for at foretage bekæmpelse af planten, såfremt ejeren ikke retter sig efter påbudet. Efterkommes påbudet ikke, kan ejeren straffes med bøde, jf. 8. Fastlæggelse af retspraksis Det fremgår af driftslovens 19, stk. 1, at der er hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg. I bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslaget anføres det som forudsætning for udnyttelsen af denne hjemmel, dels at de pågældende overtrædelsessager er klare såvel i retlig som i faktisk henseende, dels at bødestørrelsen er i overensstemmelse med faste retningslinier på baggrund af retspraksis. Der må således først tilvejebringes en praksis på området, hvorfor samtlige overtrædelser konstateret inden for en vis periode efter bekendtgørelsens ikrafttræden bør give anledning til politianmeldelse med henblik på at få sagerne herunder bødeberegningen afprøvet ved domstolene. Når der til sin tid er etableret en retspraksis på området, vil man kunne gå over til at forelægge bøder administrativt. Bødeudmålingen Ved fastlæggelse af en bødemodel er det oplagt at skele til den allerede eksisterende og velfungerende bødemodel på området for bekæmpelse af flyvehavre (jf. bekendtgørelse om flyvehavre nr. 891 af 26. august 2004). F:\Jkp\Vejledning m.m. vedr. bødeudmålingsprincipper\vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprinci

30 2 Hovedelementerne i bødemodellen for flyvehavrebekæmpelse er følgende: Først foretages en vurdering af overtrædelsens omfang forstået som det flyvehavre-inficerede areals udstrækning (i ha) kombineret med tætheden af flyvehavre på det inficerede areal, d.v.s. overtrædelsens omfang opgøres i ha med oplysning om infektionsgrad. Arealets omfang benyttes derefter som den ene faktor i en bruttobødeberegning, hvor den anden faktor er en standardsats for omkostninger pr. ha for effektiv bekæmpelse. Derved vil bødens størrelse tilnærmelsesvis svare til de omkostninger, den pågældende landbruger har sparet ved ikke at foretage bekæmpelse. Endelig kan der ved forekomst af formildende omstændigheder typisk dokumentation for forsøg på bekæmpelse foretages en skønsmæssig reduktion i forhold til brutto-bødeberegningen. Ved udmålingen for bjørneklobekæmpelsens vedkommende bør følgende faktorer således indgå i bødeudmålingen: 1.) Overtrædelsens omfang 2.) Sparede omkostninger ved den manglende eller ikke-effektive bekæmpelse 3.) Eventuel reduktion som følge af formildende omstændigheder Da kæmpebjørneklo oftest optræder med en relativt ens tæthed på et givent areal, er det naturligt at foretage beregningen på baggrund af det inficerede areal (i modsætning til antal planter). Det vurderes også, at da bjørneklobestande sjældent vil brede sig ud over flere ha, bør beregningen af bekæmpelsesomkostninger foretages på grundlag af m 2. Selve planten producerer frø 1, og selvom nogle af frøene ikke er levedygtige og aldrig vil spire, har kæmpebjørneklo en enorm formeringsevne. Da selv en enkelt plante, i kraft af sine invasive egenskaber, er tilstrækkelig til at forårsage stor spredning af planten - og dermed undergrave andres bekæmpelsesindsats eller udløser bekæmpelsesbehov på nye arealer - vurderes det, at der bør fastlægges et fast bøde-minimum på 5000 kr. for manglende bekæmpelse af planten. Derudover skal bøden beregnes ud fra antallet af kvadratmeter inficeret med kæmpebjørneklo og beregnes pr. m 2, efter hvad der typisk svarer til omkostningerne ved en bekæmpelse af planten det enkelte år. Bekendtgørelsen fastlægger ikke krav til nogen bestemt bekæmpelsesmetode, og det er derfor op til den enkelte grundejer at vælge, hvordan planten skal bekæmpes. Af samme grund bør bødens størrelse fastsættes ud fra den biligste beregning af omkostningerne ved bekæmpelse af planten den enkelte vækstsæson. Plantedirektoratet vurderer at følgende 3 bekæmpelsesmetoder anvendes hyppigst: 1) rodstikning 2) slåning med le/skærmkapning 3) kemisk bekæmpelse med et godkendt middel. 1 Fra EU/FSL-rapporten Kæmpebjørneklo forebyggelse og bekæmpelse

31 3 Disse omregnes til kvadratmeterpris (Beregning er foretaget på basis af anslåede udgifter i EU/FSL-rapporten Kæmpebjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse ). Rodstikning (manuel): 2,98 kr./ m 2 Slåning/skærmkapning (manuel): 1,79 kr./ m 2 Kemisk bekæmpelse med godkendt middel: 1,63 kr./ m 2 Minimumsprisen pr. kvadratmeter, der skal lægges til grund for bødeberegningen bliver således 1,50 kr/m 2 (Afrundede tal). Der er altid tale om en skønsmæssig fastsættelse af bøden og bødepåstanden bør afrundes til nærmeste 500 kr., dog minimum kr. jf. nedenstående. Nul-tolerance. Ubekæmpede planter, der får lov til at gennemføre blomstring og frøsætning, kan pr. vækstsæson afsætte op imod frø pr. plante. For at medvirke til, at bekæmpelsesindsatsen bliver effektiv, bør bøden derfor være af en sådan størrelse, at den giver et reelt incitament til at forhindre planten i at reproducere sig selv, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, 2. pkt. Reduktion af bødestørrelsen ved forsøgt bekæmpelse Det betragtes som en formildende omstændighed, hvis den pågældende har forsøgt at bekæmpe forekomsten. Der kan derfor foretages reduktion af bødestørrelsen, såfremt en forsøgt bekæmpelse af forekomsten kan bevises/dokumenteres. Bødeniveauet pr. m 2 reduceres med 50 % pr. forsøgt bekæmpet areal. Bødestørrelsen kan kun reduceres for de dele af forekomsten, som er forsøgt bekæmpet. Eksempel: Forekomst på i alt m 2 Forsøgt bekæmpet areal estimeret =1.500 m 2 Ikke forsøgt bekæmpet areal = m 2 Fuld bødetakst = m 2 * 1,50 kr = kr 50 % bødetakst =1.500 m 2 * 0,75 kr = kr Bøde ialt = kr (afrundet) Dokumentation/bevis for forsøgt bekæmpelse: Sprøjtning: Fysisk estimering i felten eks. størrelse af planter, gulfarvning af forekomst, nedvisnet vegetation i øvrigt, især græsser samt faktura for indkøbte bekæmpelsesmidler Slånings-/kapningseffekt: Estimeres ud fra sammenholdelses af de overlevende planters væksthøjde/tilbageværende frøsætningspotentiale med ubehandlede individer samt tilstedeværelse af afhuggede stængelstykker/skærme ved de levende planters basis.

32 4 Hvis den pågældende 2 år i træk har udført bekæmpelse uden effekt, må det sidestilles med manglende forsøg på bekæmpelse og bødestørrelsen reduceres derfor ikke. Generelle bemærkninger til bødeudmålingen Hvis en lodsejer inden for en periode på 5 år har betalt eller er blevet idømt en bøde og på ny står til en bøde, bør bødepåstanden i gentagelsestilfælde som udgangspunkt hæves med 50%. Minimumsbøden bør som udgangspunkt være kr. Formelle krav til bødeforlæggets indhold Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse ved vedtagelsen af administrative bøder udstedt i medfør af bekendtgørelsen ifølge Retsplejelovens 924, stk. 2 jf. 831, stk. 1, nr. 2 og 3. Forældelsesfristen er 2 år, jf. Straffelovens 93. Klage over påbud En klage over et påbud, udstedt i medfør af bekendtgørelsen har ikke opsættende virkning. Kommunen har således adgang til at foretage bekæmpelse, hvis lodsejeren ikke opfylder sin forpligtelse, uanset om ejeren har påklaget påbudet, således at kommunen kan bekæmpe planten, inden den sætter modne frø. Indsatsplaner vedtaget før 21. januar 2006 Der vil ikke være mulighed for at udstede bøde for manglende efterkommelse af påbud udstedt i medfør af indsatsplaner der er vedtaget før 21. januar 2006, da disse gennemføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 889 af 26. august 2004 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Hvis bøde for manglende efterkommelse af bekæmpelsespligt efter sådanne indsatsplaner skal kunne bringes i anvendelse, må der derfor udstedes et nyt påbud til den ansvarlige efter den ny bekendtgørelses 5. Påbud efter de nye regler kan naturligvis kun gives under forudsætning af, at der stadig er baggrund for at give påbuddet, dvs. at der fortsat ikke er foretaget bekæmpelse.