Udarbejdet af: Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Abstract"

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Signe Thora Larsen Hans Hannibal Rasmussen Aske Benjamin Akraluk Steffensen Jeanne Svalebech Jørgensen Gruppenummer: 874 Abstract The city of Copenhagen is faced with a new awareness of the challenge of handling the increased amount of rainwater in the city, because of the heavy rainfalls that caused a flooding of the sewage system on the 2nd of July Due to the changes in the Titel: Regnvandshåndtering i Skt. Kjelds Kvarteret -Udvikling af bæredygtige teknologier global climate, similar episodes will become more and more likely in the future. This report deals with the development of sustainable Studie: TEK-SAM, kandidatmodul K1 og K3 Institut: ENSPAC Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Bygning Hus: 11.2 RUC Postboks 260, 4000 Roskilde Tel: Projektperiode: Efterår 2012 technologies that can handle these extreme rainfalls in a specific area of Copenhagen, Skt. Kjelds Kvarteret. By applying the theory of Frank W. Geels and Bruno Latour, it is argued that the 2th of July created a window of opportunity that allows for new technologies that can help the transformation of the sewage system, to emerge. The new technologies are negotiated in dynamic actant networks where both subjects and objects play an important part. Please contact the authors for further information. Hovedvejleder: Bivejleder: Øystein Leonardsen Paul Thorne 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...s Problemformulering...s Afgrænsning...s Metode...s Projektdesign...s Teori...s Socio-Tekniske Systemer (Geels)... s Aktør netværksteori (Bruno Latour)...s Empiri...s Semistrukturerede...s Interviewguider...s Interviewbearbejdning...s Oversigtsskema over interviewpersoner...s Lykke Leonardsen Center for Park og Natur...s Peter Jeppe Tolstrup Center for Park og Natur..s Maj-Britt Poulsen Københavns Energi...s René Sommer Lindsay Områdeløft Skt. Kjelds. s.14 - Ingen Faldager og Hanne Kjær Jørgensen Teknologisk Institut...s Videnskabsteori og analysestrategi...s Bæredygtig Regnvandshåndtering...s Kloaksystemet...s Kloaksystemet slog ikke til...s Fra lock-in til mulighedsrum...s Fra kloak til lokal afledning af regnvand...s Eksempler på LAR metoder...s Lokal afledning af regnvand udfordres af skybrud Kriterier for bæredygtig regnvandshåndtering...s Delkonklusion...s Teknologi...s Latour og Teknologi...s Teknologi som Aktant...s Netværk...s Aktør Aktant...s Interessekonstruktører...s Operationalisering af Latours Aktør-Netværk Teori. - Pilotprojektet klimatilpasning Skt. Kjeld, som idénetværk...s Pilotprojektet Skt. Kjelds Kvarteret...s Testområde for klimatilpasning i København...s Skt. Kjelds tiltrækker investeringer...s Intern organisering...s. 38 2

4 - Beslutningsforum...s Projektkoordineringsgruppen... s Arbejdsgrupperne... s De forskellige aktanters bidrag og rolle...s Center for Park og Natur...s Områdeløft...s Bolig og Byfornyelse...s Københavns Energi...s De interne magtrelationer...s Delkonklusion... s Idénetværket Skt. Kjelds Kvarteret...s Regnvandshåndtering...s Borgerinddragelse...s Det rekreative...s Translation...s Delkonklusion...s Konklusion...s Perspektivering...s Litteratur...s Bilagsliste...s. 60 3

5 Klimatilpasning er som den nye dreng i klassen. Han skal lige finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke bare komme bragende og sige her kommer jeg, og så skal i alle sammen flytte jer for nu Problemfelt Kapitel 1 skal jeg være her. Omvendt skal de andre så også lige finde ud af denne her nye dreng. Hvad er han for en størrelse, og hvor stærkt kan han egentlig løbe i rundbold, og kan han sparke til en fodbold. Der er mange måder man ligesom får prøvet hinanden af, når der kommer en ny spiller med et meget højt politisk fokus. Der er masser af potentielle konflikter i det her. Lykke Leonardsen, ansvarlig områdechef for Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam Den 2. juli i sommeren 2011 blev København udsat for det voldsomste skybrud i nyere tid. På kun én time faldt der 100 mm nedbør (Københavns Kommune, 2012a:5), hvilket er mere end der normalt falder på halvanden måned i sommerperioden (DMI.dk Års nedbør). Kældre i tusindvis blev oversvømmet, og i store dele af byen gik telefonnettet ned, alt imens borgerne stod uden strøm (dr.dk Store vandskader). Flere samfundskritiske institutioner, heriblandt rigshospitalet, samt mere end 290 kommunale institutioner blev oversvømmet (kk.dk Frank Jensen), og for ca. 4 halvdelen af disse institutioner var oversvømmelserne så store, at de

6 helt måtte lukke institutionerne ned i kortere eller længere tid (Ibid. & tv2.dk inst. lukket). De voldsomme skader efter skybruddet, resulterede i store udgifter til udbedringer af den beskadigede infrastruktur og i forsikringsudbetalinger til borgere og private firmaer. Ét år efter skybruddet, kunne forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, oplyse at de havde opgjort skaderne efter skybruddet d. 2. juli 2011, til 6 milliarder kroner (altinget.dk Mange klimaforskere kæder udviklingen af ændringerne i det lokale nedbørsmønstre, sammen med den menneskeskabte udledning af drivhusgasser til atmosfæren. (P. Allan, 2011:344). FN s klimaforskningsenhed, Intergovernmental Panel on Climate Change, også kaldet IPCC, har opsat en række senarier hvori de prøver at fremskrive udviklingen i udledningen af menneskeskabte drivhusgasser, samt koncentrationen i atmosfæren (DMI 2008:5). Modellerne ses nedenfor. regningen). Dertil skal der yderligere indberegnes udgifterne for de offentlige institutioner, og de ekstra samfundsmæssige omkostninger ved skybruddet, som tabt arbejdsfortjeneste og manglende omsætning i forbindelse med virksomhedslukning. Skybruddet d. 2. juli 2011, var af helt ekstraordinær voldsom styrke, og kan derfor anskues som et enkeltstående tilfælde. Men samtidig er sådanne skybrud en del af en overordnet tendens i udviklingen i det globale klima, hen imod et voldsommere og mere intenst vejrsystem og nedbørsmønster. Ifølge klimaforskere fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), har der de sidste 150 år været en tendens til en støt stigning i års nedbøren, samtidig med at der er blevet flere og kraftigere skybrud (DMI 2011:20 og DMI 2008:14). Som det fremgår af modellerne, vil selv det mest optimistiske scenarie, scenarie B1, føre til en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Mens rækken af internationale topmøder, de såkaldte Conference of Parties, fortsætter, med det formål at nå frem til en international aftale om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, er der ikke meget der tyder på at der 5

7 vil blive indgået en sådan effektfuld international aftale (Falkner, Stephan & Vogler J. 2010:254). Nogle forskere argumenterer endda for, at det sandsynligvis slet ikke er muligt at bringe naturlige systemer, som det globale klima, tilbage til tidligere tiders mildere ligevægtspunkt (M. Duarte et al. 2008:29). Der er altså ikke meget der tyder på at det globale klima, og udsigterne til fremtidens mere ekstreme nedbørsmønster, er på vej tilbage til tidligere tiders mildere forhold. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at satse på at forebygge klimaforandringerne, hvis København skal undgå lignende situationer som den der indtraf den 2. juli København bliver nødt til at tilpasse sig de ændrede forhold. I Københavns Kommune, blev processen med at omstille byen, til bedre at kunne håndtere den øgede årsnedbør og de hyppigere og voldsommere skybrud, sat i gang en måned efter skybruddet den 2. juli 2011, med vedtagelsen af Københavns Klimatilpasningsplan (Københavns Kommune 2012b:2). Godt et år efter, den 20. august 2012, blev Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012 vedtaget (kk.dk - Skybrudsplan). Mens Klimatilpasningsplanen bestemmer de overordnede strategiske mål for klimatilpasningen (Københavns Kommune 2011:6-12), planlægningen af et system der kan håndtere det ekstreme skybrud ved at lede regnvandet ud i havnen, gennem et stort forgrenet netværk af skybrudskanaler (Københavns Kommune 2012a:6-8). Den gængse metode i København til at håndtere regnvandet på, har været at lede det ned i kloaknettet, hvor det bliver blandet med spildevandet fra byens mange husstande og virksomheder. Herfra ledes den blandede masse af regnvand og spildevand gennem et vidt forgrenet netværk af stikledninger og hovedledninger, for til sidst at ende i et af byens to rensningsanlæg, Lynetten og Damhusåen (KE Kloaknettet). I Københavns Kommune har man valgt at bryde med dette system, for at give plads til en grundlæggende anden tilgang til regnvandshåndtering. Udgangspunktet har været, at det nuværende system, baseret på det underjordiske kloaknet, har vist sig ikke at kunne håndtere den stigende mængde regn. Det bagvedliggende rationale er, at systemet i sin natur ikke passer til fremtidens mere ekstreme nedbørsmønster, og at det på lang sigt vil være for dyrt løbende at tilpasse systemet, i takt med at klimaet og nedbøren ændrer sig (Københavns Kommune 2011:13-14 og Københavns Kommune 2012a:5-6). forholder skybrudsplanen sig primært til den del der handler om 6

8 Løsningen Københavns Kommune har valgt, er at håndtere regnvandet på overfladen i blå og grønne løsninger, som for eksempel åbne regnvandskanaler, regnbede og grønne områder. (Københavns Kommune 2011:57-60 og 2012a:5-6). I Københavns Klimatilpasningsplan argumenteres der for, at håndteringen af regnvandet på denne måde også kan bidrage til at løse en række andre problemer, og fremme andre kommunale dagsordener, så som flere grønne områder til glæde for byens borgere, en øget biologisk mangfoldighed og forebyggelsen af varmeøeffekten (Københavns Kommune 2011:6 og 58). Det findes allerede en række forskellige tekniske løsninger, i form af fysiske elementer, der kan gøres brug af til at løse regnvandsproblemet (kk.dk LAR). Da løsninger oprindeligt er designet til at løse det tekniske regnvandsproblem, er der ikke nogen grund til at antage, at de som udgangspunkt automatisk også vil bidrage til at fremme de førnævnte kommunale dagsordner. For at de nye, og i sin natur grundlæggende anderledes mål for regnvandsteknologierne, skal kunne opfyldes, vil det kræve en ny teknologiudvikling, med en anderledes processuel tilgang. regnvandshåndteringsteknologi, hvilket giver Københavns kommune mulighed for at kunne afprøve både nye teknologier, men også kendte teknologier i en ny og udvidet kombination. Begrundelsen for at netop Sankt Kjelds Kvarteret er udvalgt som testområde, er at kvarteret har mange brede asfalterede gader (høj befæstningsgrad), hvilket giver problemer med vand i gaderne når der er skybrud. I Sankt Kjelds er målet derfor, at teste løsninger på kraftige regnskyl der både håndterer vandet, men også bidrager til byens rum og dets brugere. Derfor er det en vigtig del af klimatilpasningen af Sankt Kjelds, at løsningerne udformes i tæt kontakt med byens borgere (klimakvarter.dk). Det er derudover Københavns Kommunes ambition, at pilotprojektet skal bruges som udstillingsvindue for gode regnvandsløsninger overfor andre bydele, men også internationalt. Problemformulering I forlængelse af dette opstiller vi følgende problemformulering: Hvordan kan pilotprojektet, klimatilpasning Skt. Kjelds Kvarter, sikre udvikling af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering? Skt. Kjelds Kvarteret er derfor udpeget af Københavns Kommune, til at være pilotprojekt for afprøvning af ny 7

9 Afgrænsning Når vi i problemformuleringen ønsker at beskæftige os med udviklingen af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering, er vi særligt interesserede i de aktanter og netværk der påvirker, hvilke teknologier der skal implementeres i Skt. Kjelds Kvarteret, og de forhandlinger der foregår omkring dette (jf. det indledende citat). Vi vil anvende aktør-netværksteori i et forsøg på at komme tæt på Metode Kapitel 2 disse forhandlinger, og anskueliggøre hvordan netværkene fungerer, og forsøge at vurdere hvilke dynamikker der fungerer til fordel for udvikling af bæredygtige teknologier. 8

10 I dette afsnit forklarer vi hvordan vi vil besvare vores problemformulering, og på hvilket grundlag, Først præsenteres opgavens struktur i et projektdesign, hvorefter vores valg af teori og empiri begrundes. Herefter beskriver vi projektets videnskabsteoretiske ramme. Afsnittet afsluttes med en vores overvejelser om videnskabsteori og analysestrategi. Projektdesign Vi vil bygge projektet op som følger: 1. Problemfelt: - Problemfeltet skal sætte rammen for vores projekt og beskrive den bredere (samfundsmæssige) kontekst, vores projekt befinder sig i. Afsnittet indeholder vores problemformulering, der styrer projektet. Derudover argumenteres der for hvorledes vi vil afgrænse os i projektet, for at kunne besvare vores problemformulering. 2. Metode: - Metodekapitlet beskriver hvordan og med hvilke midler, vi vil besvare vores problemformulering. Opgavens design præsenteres, teori- og empirianvendelse diskuteres. Afsnittet afsluttes med en samlet vurdering af projektets metode og den analysestrategi vi ønsker at anvende i projektet til besvarelse af vores problemformulering. brugt i opgaven. 3. Bæredygtig Regnvandshåndtering: - Med udgangspunkt i et historisk oprids af udviklingen indenfor regnvandshåndtering, introduceres Geels og hans teori om det socio-tekniske system, der bruges til at iscenesætte det nuværende mulighedsrum for at nytænke regnvandshåndteringen i København. Herefter indkredses og operationaliseres vores forståelse af bæredygtig regnvandshåndtering gennem en kriterieudvælgelse, der skal positionere projektet i forhold til, hvilken udvikling vi ser som bæredygtig. 4. Teknologi: - Kapitlet skal klarlægge projektets teknologiforståelse, og hvordan vi forstår sammenspillet mellem teknologi og den kontekst den eksisterer i. Denne diskussion tager udgangspunkt i Latours forståelse af dynamikken mellem teknologi og samfund. Der argumenteres for en aktør-netværkstilgang som grundlag for en analyse af de centrale aktørers forståelser for udformningen af den teknologi, der skal udvikles til regnvandshåndtering i Sankt Kjelds Kvarteret. 5. Pilotprojektet Skt. Kjelds Kvarteret: - Kapitlet indeholder en indføring i arbejdet med klimatilpasning i Sankt Kjelds Kvarteret og placerer de forskellige aktanter Kapitlet indeholder en oversigtstabel over de interviewpersoner der er 9

11 6. Idénetværket Skt. Kjelds Kvarteret: - Kapitlet er en analyse af hvorledes kvarterets aktører forholder sig til vores kriterier for bæredygtige regnvandsteknologier. Vi går tæt på translationerne, og ser på hvad det er der motiverer de enkelte Teori Det teoretiske grundlag vi arbejder ud fra i dette projekt, er Frank W. Geels teori om socio-tekniske systemer, og Bruno Latours aktørnetværk teori. En kort introduktion til de to teorier herunder. aktanter til at indgå i translationsprocesserne. Og det diskuteres, hvordan klimatilpasning kan ses som det, der samler aktørerne om en fælles dagsorden, men som alligevel forstås forskelligt af aktørerne. 7. Konklusion: - I projektets konklusion, samles der op på opgavens centrale pointer og delkonklusioner og der svares endeligt på projektets problemformulering. 8. Perspektivering: - Interessante perspektiver fra projektet fremhæves. Socio-tekniske systemer (Geels) Omstilling og forandring er det centrale omdrejningspunkt i Geels forfatterskabet. Geels teori socio-tekniske systemer forklarer, hvordan samfundsmæssige systemer, som f. eks transportsystemer, opretholdes og ændres i disse socio-tekniske systemer. Et socio-teknisk system skal forstås som den interaktion mellem mennesker, teknologi, samfund og landskab, der i sidste ende udgør samfundets funktioner. Når vi i vores problemfelt taler om, at der på grund af ændringer i nedbørsmønsteret, er behov for en omstilling af det nuværende system til regnvandshåndtering i Københavns Kommune, kan Geels hjælpe os med at forstå hvordan det er muligt at forandre systemet. Geels bruger begrebet lock-in om den situation, hvor et system er fastlåst på grund af social reproduktion af systemet. En ændring i systemet, kan ifølge Geels, derfor kun forekomme når systemet rystes af en landskabelig forandring der skaber mulighed for et såkaldt window of opportunity, hvor nye teknologier kan bryde igennem og ændre systemet. I vores projekt vil vi bruge Geels teori til at forstå og forklare hvordan 2. juli 10

12 regnen 2011 kan anses som den landskabelige forandring der skabte det window of opportunity, der er nødvendigt (ifølge Geels) for at de nye teknologier, vi mener der skal udvikles til regnvandshåndtering, kan bryde igennem og forandre hele det eksisterende system. Da vores projekt fokuserer på, hvordan de nicheteknologier, der potentielt kan ændre systemet, skal forhandles, og Geels teori ikke går i detaljer med dette, har vi valgt at inddrage Bruno Latours aktørnetværk teori. translation. Translationsbegrebet gør os i stand til at forstå, hvordan en aktant formår at forbinde sig med andre, og dermed potentielt kan tale på vegne af et helt netværk af aktanter. Ved at inddrage Latours aktør-netværks teori, kan vi altså komme et skridt nærmere en forståelse af hvordan nogle teknologier bryder igennem frem for andre, og hvad der skal til for at sikre, at lige netop de teknologier vi anser som de mest hensigtsmæssige, i forhold til regnvandshåndtering i pilotprojekt Sankt Kjeld, kan blive de dominerende. Ved at introducere begreberne aktant og netværk samt Aktør-netværks teori (Bruno Latour) Som nævnt ovenfor, kan Geels kun hjælpe os et stykke af vejen mod en besvarelse af vores problemformulering. Latours aktør-netværk teori omhandler, hvordan samfundet skabes gennem en gensidig påvirkning deres indbyrdes relationer, bliver det muligt at afdække, hvilke aktanter der bærer hvilke ideer ind i netværket, og hvilke aktanter der dermed skal hjælpes frem, for at opnå teknologier der understøtter vores idé om bæredygtige regnvandsteknologier. af det objektive og det subjektive. I Latours univers giver det derfor ikke mening at undersøge samfundet udelukkende ud fra den ene (menneskelige relationer), eller den anden side (ikke-menneskelige objekter). En undersøgelse af samfundet må nødvendigvis indeholde begge dele. Begrebet aktant stammer fra denne sammensmeltning, og hentyder til at de elementer der skaber det sociale, både kan være af menneskelig og ikke menneskelig karakter. I forhold til at forstå hvordan en ny teknologi kan bryde igennem det window of opportunity, Geels identificerer i det socio-tekniske system, tilføjer Latour begrebet Samlet set hjælper Geels og Latour os på sporet af, hvornår og hvordan regnvandshåndtering kan retænkes, og hvad/hvem der forsøger at tage del i redefineringen og ud fra hvilke motiver. Empiri Vores empiriindsamling er baseret på semistrukturerede ekspertinterviews. Vores for forståelse af feltet indikerer, at der er uklare kausalitetsrelationer og komplekse problemstillinger, hvorfor 11

13 vi har valgt at belyse vores problemformulering kvalitativt (Bryman 2004). Interviewguiden har vi brugt som en slags dynamisk tjekliste, der både har sikret at vi nåede omkring det vi skulle, og givet mulighed for at forfølge og uddybe ny viden, der blev inddraget interviewet såvel for Semistrukturerede interview vores interviewpersoner som for interviewerne (Kvale 1997: 133). Vores interviews har været baseret på semistrukturerede interviewguides (se bilag), der har sikret at vi kom omkring de temaer vi ønskede, men samtidig gav rum for, at den interviewede løbende kunne påvirke interviewets indhold og retning. Således kom vi omkring de temaer vi havde behov for, samtidig med at der var rum for at interviewpersonen kunne positionere sig og lægge vægt på det, der optog dem. Inspirationen til den semistrukturerede interviewform kommer fra Steinar Kvale, professor i pædagogisk psykologi. Kvale beskriver det semistrukturerede interview som en empiriindsamling hvis formål er at opnå beskrivelser af de interviewedes livsverden, med respekt for fortolkning af de beskrevne fænomener (Kvale 1997). Det er netop denne type information, der kan hjælpe os med at kaste lys over de netværk, hvor nicheteknologierne vurderes og forhandles. Interviewbearbejdning Efter hvert interview har vi lavet en fælles opsamling, der har været udgangspunktet for interviewreferaterne, hvilke har givet vores empiribehandling et fælles udgangspunkt. Enhver transskription fra én kontekst til en anden, fx fra tale til skriftsprog, indeholder en række vurderinger og beslutninger (Kvale 1997:163), hvorfor vi for gennemsigtighedens skyld, udover interviewreferaterne også har vedlagt vores lydoptagelser af interviewene. Vi har diskuteret de enkelte interviews indhold og forløb, og kontinuerligt revurderet mulige konklusioner og fortolkninger. Interviewreferater, lydfiler og interviewguider er vedlagt på bilags-dvd. I opgaven henviser vi til interviewpersonerne per efternavn. Interviewguider Udarbejdelsen af vores interviewguider har taget udgangspunkt i vores problemformulering og teoriramme, der er forsøgt operationaliseret ved at opstille forskellige interviewtemaer med underliggende spørgsmål. 12

14 Oversigtsskema over interviewpersoner den leder der har den største indsigt i teamets arbejde i dagligdagen, samt de strategiske prioriteringer og konfliktende synspunkter og interesser teamets medarbejder måtte have med andre aktører udenfor teamet. Det være sig konfliktende interesser med andre dele af den kommunale forvaltning, såvel som eksterne aktører, som f.eks. Københavns Energi. Som områdeleder har Lykke samtidig stor indsigt i de overordnede strategiske overvejelser, strategier og positioneringer som der foregår i CPN, Teknik og Miljøforvaltningen og Københavns Kommune, og kan derfor placere Klimatilpasningsteamets egne strategier ind i en større strategisk kontekst. Da Lykke er det ene af tre medlemmer af beslutningsforummet i pilotprojektet, klimatilpasning Skt. Kjelds (jf. kap. 5), har hun ligeledes en stor analytiske forståelse af, og indsigt i de samarbejdsrelaterede problematikker, der udfolder sig på Skt. Kjeld klimaprojektet. Her præsenteres de enkelte interviewpersoner med en kort motivation for, hvad de enkelte særligt bidrager til i projektet. Peter Jeppe Tolstrup Center for Park og Natur Jeppe er oprindeligt uddannet fra CBS i psykologi og økonomi og Lykke Leonardsen Center for Park og Natur Som Områdechef for området Strategi og Myndighed (ca medarbejdere), i Center for Park og Natur (CPN), har Lykke det ledelsesmæssige ansvar for Klimatilpasnings Teamet. I kraft af sin rolle som den leder i CPN, der er tættest på klimatilpasningsteamet, er hun har været ansat i klimatilpasningsteamet i CPN siden april Jeppe er projektleder for de dele af klimatilpasningen der handler om økonomi og budgetopfølgning samt grøn vækst. Derfor sidder han som tovholder på det teknologiudviklingsprojekt, der er sat i gang og finansieret af Fornyelsesfonden under erhvervsministeriet. Det vil sige 13

15 at han har hands-on erfaring med teknologiudviklingsprocessen, og hvad det betyder for udviklingen af teknologier, at så mange forskellige interesser skal samarbejde om den. Vi bruger derfor Jeppe til at få en af Sankt Kjelds. Derudover har vi brugt Renè, til at få et overordnet blik på organiseringen af de forskellige organisationer der deltager i klimatilpasningen. forståelse af, hvordan man håndterer sådan en proces. Udover at være tovholder på Fornyelsesfond projektet i pilotprojektet, klimatilpasning Sankt Kjelds, er Jeppe hovedansvarlig for den løsningsudvikling der skal igangsættes på Amager, der er et af Københavns 8 vandoplande, der skal klimatilpasses. Inge Faldager og Hanne Kjær Jørgensen Teknologisk Institut Ideen med at interviewe Inge Faldager og Hanne Kjær Jørgensen fra Teknologisk Institut, var at få en viden om teknologiudvikling af nogen der beskæftiger sig med det, men som ikke er en del af klimatilpasningen af Sankt Kjelds, og dermed ikke har interesser i Maj-Britt Poulsen Københavns Energi Arbejder som projektleder i planafdelingen under Produkt i Københavns Energi. Maj-Britt arbejder primært med sekunda vand, det vil sige hvordan man kan genbruge vand og ud fra hvilke kriterier. Vi bruger Maj-Britt til at få et indblik i, hvordan Københavns Energi hvordan KE forestiller sig klimatilpasning, og hvilke interesser de bringer ind i samarbejdet med de andre organisationer, der er med i samarbejdet med at klimatilpasse Sankt Kjelds kvarteret. projektet. Inge er seniorkonsulent i Rørcenteret og er pt. i gang med at uddanne kloakmestre til at foretage klimatilpasningstjek i private hjem. De kører begge projekter under Vand i Byer initiativet. Vand i Byer er skabt i et samarbejde mellem 4 vidensinstitutioner: DHI, KU, DTU og Teknologisk institut. Der sættes innovationsprojekter i gang for min 50 mio. kr. Projektet kører fra Inge Faldager er ansvarlig for et projekt om LAR i Danmark, og Hanne Jørgensen for et projekt om den klimatilpassede folkeskole. René Sommer Lindsay Områdeløft Skt. Kjelds Renè er projektleder i områdeløft Sankt Kjelds hvor han arbejder med klimatilpasing. Vi har lavet et interview med Rene, fordi han har indgående kendskab til områdeløftets interesser i klimatilpasningen Videnskabsteori og analysestrategi Vores ontologiske og epistemologiske udgangspunkt er inspireret af aktør-netværksteorien. Det vi vil undersøge, er forholdende omkring overgange (fra et 14

16 system til et andet), og hvordan man sikrer at udviklingen kan lede til bæredygtige løsninger og samtidig identificere hvor der er mulighed for at påvirke processen. Ontologisk peger både Geels og Latour på, at det vi skal undersøge er de aktanter, der danner netværk omkring klimatilpasningen og de forhandlinger der foregår aktanterne imellem. Geels har herudover beskrevet, hvornår (eller under hvilke forhold) der er særligt gode muligheder for at lave forandringer, og Latour præciserer, hvad i forhandlingerne vi skal undersøge, og hvad der skaber udvikling i netværket. Geels forsøg på at placere aktanterne i prædefinerede netværk (socio-tekniske systemer), vil Latour anskue som reduktionistisk. Vi vil derfor ikke forsøge at udpensle klimatilpasning i København som et socio-teknisk system, men blot bruges aktør-netværksteorien ofte i et historisk perspektiv, hvor der efterrationaliseres på, hvad der var udslagsgivende i netværket. Vores udfordring er at vi vil bruge det i et netværk, der er under udvikling. Latour vil givet indvende, at det ikke er muligt at gisne om, hvordan et netværk fremadrettet kommer til at forme sig, eller hvilke faktorer der bliver udslagsgivende i netværket, da disse processer er enormt komplekse og påvirkes rekursivt af andre store netværk med høj kompleksitet. Vi forventer derfor heller ikke at kunne sige noget profetisk om præcis, hvilke teknologier der kommer til at slå gennem, men snarere at pege på nogle områder, hvor der er mulighed for at gøre en indsats, der kan bidrage til at regnvandshåndteringen bliver løst så bæredygtigt så muligt. lade os inspirere af Geels måde at beskrive hvordan sociale grupper kan varetage samfundsmæssige funktioner. Epistemologisk er vi inspireret af Latours opmærksomhed på ikke at reducerer virkeligheden, og hele tiden være opmærksom på, hvordan de værktøjer vi bruger til at undersøge feltet påvirker, hvad vi kan finde ud af om feltet. Latours eget arbejde viser tydeligt, hvordan han mener at man skal beskrive så mange processer så muligt i et givent netværk for at forstå, hvad det er, der foregår i netværket, og hvorfor de enkelte aktanter har de rolle som de har. Latour har dog oftest set Vores analysestrategi er derfor at komme så tæt på aktanterne i netværket omkring klimatilpasning i Sankt Kjelds, ved hjælp af semistrukturerede interview og derigennem forsøge at forstå relationerne eller associationerne i netværket og forstå hvad der motiverer de enkelte aktører, og hvordan interesserne søges samlet, for på den baggrund at kunne pege på elementer i netværket der kan bidrage til at sikre udviklingen af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering i Skt. Kjelds. på små netværk der nemme at afgrænse (fx et laboratorie). Desuden 15

17 Som overordnet strategi for den skriftlige fremstilling vil vi forsøge at lave en dynamisk inddragelse af empiri og teori, hvor vi behandler de relevante diskussioner løbende i opgaven uafhængigt af om de som udgangspunkt er teoretiske, metodiske eller empiriske. Bæredygtig regnvandshåndtering Kapitel 3 16

18 I dette afsnit vil vi konkretisere, hvad vi mener med begrebet bæredygtighed, når vi i problemformuleringen spørger: Hvordan kan pilotprojektet, klimatilpasning Skt. Kjelds, sikre udvikling af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering?. Vi vil argumentere for, at det gamle system til regnvandshåndtering ikke er bæredygtigt, og at der med skybruddet den 2. juli 2011, blev skabt et window of opportunity til helt at re-konfigurere det eksisterende system. Desuden argumenteres der for at en bæredygtig regnvandshåndtering i København, ikke er et spørgsmål om at udskifte kloaknetskonceptet om at lede regnvandet ud af byen, med konceptet om Lokal Afledning af Regnvand (LAR), men at det drejer som at kombinere og integrerer de to koncepter i en overordnet løsning. Derefter vil vi argumentere os frem til tre kriterier, for hvad der gør regnvandshåndtering bæredygtigt. Kloaksystemet Siden de første store kloakrør blev anlagt i København for 150 år siden, har kloaknettet været det dominerende system til at håndtere byens spildevand og regnvand (ke.dk historie). Da kloakkerne blev anlagt, var det primært af hygiejniske hensyn. Ved at lede byens spildevand gennem det underjordiske kloaknet og ud til havnen, mindskede man den hygiejniske fare, der lå i at håndtere spildevandet på overfladen af byen, blandt alle byens borgere (ibid.). Når kloakkerne derfor alligevel skulle anlægges, blev det oplagt at lede regnvandet gennem det samme kloaknet, ud til havnen. På denne måde har regnvandshåndteringen i København, historisk set været tæt forbundet med håndteringen af byens spildevand. Siden midten af 1800 tallet, hvor de første dele af kloaknettet blev anlagt, har København været i konstant udvikling og mens byen har vokset sig større, er kloaknettet ligeledes vokset. Med tiden er flere dele af byen blevet tilkoblet kloaknettet, sideløbende med at de gamle kloakrør er blevet restaureret (ke.dk kloaknettet). I dag udgår kloaknettet under Københavns Kommunens, i et vidt forgrenet system, der omfatter knapt km hovedkloakker, stikledninger og strækker sig over et samlet areal på 68 km2 (ibid.). Det socio-tekniske system til regn- og spildevandshåndtering, der ligger bag kloaknettet, er blevet en selvfølgelighed for rigtig mange mennesker, og i storbyer som København er vi i dag dybt afhængige af, at systemet fungerer uden de store problemer. På sin vej væk fra byens overflade, tilbagelægger regnvandet i København en ikke helt så lille rejse endda. Først ledes vandet væk fra byens overflader og ned i kloakkerne, hvor det løber sammen med spildevandet fra byens mange husstande. Derefter ledes den blandede masse gennem byens vidtforgrenede netværk af stikledninger og hovedkloakker, forbi pumpestationer og opmagasineringsbassiner, for 17

Praktik i Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam

Praktik i Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam Praktik i Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam Aske Benjamin Akraluk Steffensen Praktikrapport: TekSam K2, forår 2013 Vejleder: Øystein Leonardsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Problemfelt...

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

regnvandshåndteringssystem i Københavns Kommune - barrierer for grønne og rekreative perspektiver

regnvandshåndteringssystem i Københavns Kommune - barrierer for grønne og rekreative perspektiver Implementering af fremtidens regnvandshåndteringssystem i Københavns Kommune - barrierer for grønne og rekreative perspektiver TekSam - Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring - Roskilde Universitet

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger begyndt at implementere klimatilpasningsplanerne. I den

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Miljøvurderingsdag 2012

Miljøvurderingsdag 2012 Miljøvurderingsdag 2012 Brug af klimascenarier i VVM: Case omkring vandindvinding og betydningen af klimaforandringer Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen 1 Disposition Klimatilpasning hvorfor er

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere