Udarbejdet af: Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Abstract"

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Signe Thora Larsen Hans Hannibal Rasmussen Aske Benjamin Akraluk Steffensen Jeanne Svalebech Jørgensen Gruppenummer: 874 Abstract The city of Copenhagen is faced with a new awareness of the challenge of handling the increased amount of rainwater in the city, because of the heavy rainfalls that caused a flooding of the sewage system on the 2nd of July Due to the changes in the Titel: Regnvandshåndtering i Skt. Kjelds Kvarteret -Udvikling af bæredygtige teknologier global climate, similar episodes will become more and more likely in the future. This report deals with the development of sustainable Studie: TEK-SAM, kandidatmodul K1 og K3 Institut: ENSPAC Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Bygning Hus: 11.2 RUC Postboks 260, 4000 Roskilde Tel: Projektperiode: Efterår 2012 technologies that can handle these extreme rainfalls in a specific area of Copenhagen, Skt. Kjelds Kvarteret. By applying the theory of Frank W. Geels and Bruno Latour, it is argued that the 2th of July created a window of opportunity that allows for new technologies that can help the transformation of the sewage system, to emerge. The new technologies are negotiated in dynamic actant networks where both subjects and objects play an important part. Please contact the authors for further information. Hovedvejleder: Bivejleder: Øystein Leonardsen Paul Thorne 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...s Problemformulering...s Afgrænsning...s Metode...s Projektdesign...s Teori...s Socio-Tekniske Systemer (Geels)... s Aktør netværksteori (Bruno Latour)...s Empiri...s Semistrukturerede...s Interviewguider...s Interviewbearbejdning...s Oversigtsskema over interviewpersoner...s Lykke Leonardsen Center for Park og Natur...s Peter Jeppe Tolstrup Center for Park og Natur..s Maj-Britt Poulsen Københavns Energi...s René Sommer Lindsay Områdeløft Skt. Kjelds. s.14 - Ingen Faldager og Hanne Kjær Jørgensen Teknologisk Institut...s Videnskabsteori og analysestrategi...s Bæredygtig Regnvandshåndtering...s Kloaksystemet...s Kloaksystemet slog ikke til...s Fra lock-in til mulighedsrum...s Fra kloak til lokal afledning af regnvand...s Eksempler på LAR metoder...s Lokal afledning af regnvand udfordres af skybrud Kriterier for bæredygtig regnvandshåndtering...s Delkonklusion...s Teknologi...s Latour og Teknologi...s Teknologi som Aktant...s Netværk...s Aktør Aktant...s Interessekonstruktører...s Operationalisering af Latours Aktør-Netværk Teori. - Pilotprojektet klimatilpasning Skt. Kjeld, som idénetværk...s Pilotprojektet Skt. Kjelds Kvarteret...s Testområde for klimatilpasning i København...s Skt. Kjelds tiltrækker investeringer...s Intern organisering...s. 38 2

4 - Beslutningsforum...s Projektkoordineringsgruppen... s Arbejdsgrupperne... s De forskellige aktanters bidrag og rolle...s Center for Park og Natur...s Områdeløft...s Bolig og Byfornyelse...s Københavns Energi...s De interne magtrelationer...s Delkonklusion... s Idénetværket Skt. Kjelds Kvarteret...s Regnvandshåndtering...s Borgerinddragelse...s Det rekreative...s Translation...s Delkonklusion...s Konklusion...s Perspektivering...s Litteratur...s Bilagsliste...s. 60 3

5 Klimatilpasning er som den nye dreng i klassen. Han skal lige finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke bare komme bragende og sige her kommer jeg, og så skal i alle sammen flytte jer for nu Problemfelt Kapitel 1 skal jeg være her. Omvendt skal de andre så også lige finde ud af denne her nye dreng. Hvad er han for en størrelse, og hvor stærkt kan han egentlig løbe i rundbold, og kan han sparke til en fodbold. Der er mange måder man ligesom får prøvet hinanden af, når der kommer en ny spiller med et meget højt politisk fokus. Der er masser af potentielle konflikter i det her. Lykke Leonardsen, ansvarlig områdechef for Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam Den 2. juli i sommeren 2011 blev København udsat for det voldsomste skybrud i nyere tid. På kun én time faldt der 100 mm nedbør (Københavns Kommune, 2012a:5), hvilket er mere end der normalt falder på halvanden måned i sommerperioden (DMI.dk Års nedbør). Kældre i tusindvis blev oversvømmet, og i store dele af byen gik telefonnettet ned, alt imens borgerne stod uden strøm (dr.dk Store vandskader). Flere samfundskritiske institutioner, heriblandt rigshospitalet, samt mere end 290 kommunale institutioner blev oversvømmet (kk.dk Frank Jensen), og for ca. 4 halvdelen af disse institutioner var oversvømmelserne så store, at de

6 helt måtte lukke institutionerne ned i kortere eller længere tid (Ibid. & tv2.dk inst. lukket). De voldsomme skader efter skybruddet, resulterede i store udgifter til udbedringer af den beskadigede infrastruktur og i forsikringsudbetalinger til borgere og private firmaer. Ét år efter skybruddet, kunne forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, oplyse at de havde opgjort skaderne efter skybruddet d. 2. juli 2011, til 6 milliarder kroner (altinget.dk Mange klimaforskere kæder udviklingen af ændringerne i det lokale nedbørsmønstre, sammen med den menneskeskabte udledning af drivhusgasser til atmosfæren. (P. Allan, 2011:344). FN s klimaforskningsenhed, Intergovernmental Panel on Climate Change, også kaldet IPCC, har opsat en række senarier hvori de prøver at fremskrive udviklingen i udledningen af menneskeskabte drivhusgasser, samt koncentrationen i atmosfæren (DMI 2008:5). Modellerne ses nedenfor. regningen). Dertil skal der yderligere indberegnes udgifterne for de offentlige institutioner, og de ekstra samfundsmæssige omkostninger ved skybruddet, som tabt arbejdsfortjeneste og manglende omsætning i forbindelse med virksomhedslukning. Skybruddet d. 2. juli 2011, var af helt ekstraordinær voldsom styrke, og kan derfor anskues som et enkeltstående tilfælde. Men samtidig er sådanne skybrud en del af en overordnet tendens i udviklingen i det globale klima, hen imod et voldsommere og mere intenst vejrsystem og nedbørsmønster. Ifølge klimaforskere fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), har der de sidste 150 år været en tendens til en støt stigning i års nedbøren, samtidig med at der er blevet flere og kraftigere skybrud (DMI 2011:20 og DMI 2008:14). Som det fremgår af modellerne, vil selv det mest optimistiske scenarie, scenarie B1, føre til en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Mens rækken af internationale topmøder, de såkaldte Conference of Parties, fortsætter, med det formål at nå frem til en international aftale om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, er der ikke meget der tyder på at der 5

7 vil blive indgået en sådan effektfuld international aftale (Falkner, Stephan & Vogler J. 2010:254). Nogle forskere argumenterer endda for, at det sandsynligvis slet ikke er muligt at bringe naturlige systemer, som det globale klima, tilbage til tidligere tiders mildere ligevægtspunkt (M. Duarte et al. 2008:29). Der er altså ikke meget der tyder på at det globale klima, og udsigterne til fremtidens mere ekstreme nedbørsmønster, er på vej tilbage til tidligere tiders mildere forhold. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at satse på at forebygge klimaforandringerne, hvis København skal undgå lignende situationer som den der indtraf den 2. juli København bliver nødt til at tilpasse sig de ændrede forhold. I Københavns Kommune, blev processen med at omstille byen, til bedre at kunne håndtere den øgede årsnedbør og de hyppigere og voldsommere skybrud, sat i gang en måned efter skybruddet den 2. juli 2011, med vedtagelsen af Københavns Klimatilpasningsplan (Københavns Kommune 2012b:2). Godt et år efter, den 20. august 2012, blev Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012 vedtaget (kk.dk - Skybrudsplan). Mens Klimatilpasningsplanen bestemmer de overordnede strategiske mål for klimatilpasningen (Københavns Kommune 2011:6-12), planlægningen af et system der kan håndtere det ekstreme skybrud ved at lede regnvandet ud i havnen, gennem et stort forgrenet netværk af skybrudskanaler (Københavns Kommune 2012a:6-8). Den gængse metode i København til at håndtere regnvandet på, har været at lede det ned i kloaknettet, hvor det bliver blandet med spildevandet fra byens mange husstande og virksomheder. Herfra ledes den blandede masse af regnvand og spildevand gennem et vidt forgrenet netværk af stikledninger og hovedledninger, for til sidst at ende i et af byens to rensningsanlæg, Lynetten og Damhusåen (KE Kloaknettet). I Københavns Kommune har man valgt at bryde med dette system, for at give plads til en grundlæggende anden tilgang til regnvandshåndtering. Udgangspunktet har været, at det nuværende system, baseret på det underjordiske kloaknet, har vist sig ikke at kunne håndtere den stigende mængde regn. Det bagvedliggende rationale er, at systemet i sin natur ikke passer til fremtidens mere ekstreme nedbørsmønster, og at det på lang sigt vil være for dyrt løbende at tilpasse systemet, i takt med at klimaet og nedbøren ændrer sig (Københavns Kommune 2011:13-14 og Københavns Kommune 2012a:5-6). forholder skybrudsplanen sig primært til den del der handler om 6

8 Løsningen Københavns Kommune har valgt, er at håndtere regnvandet på overfladen i blå og grønne løsninger, som for eksempel åbne regnvandskanaler, regnbede og grønne områder. (Københavns Kommune 2011:57-60 og 2012a:5-6). I Københavns Klimatilpasningsplan argumenteres der for, at håndteringen af regnvandet på denne måde også kan bidrage til at løse en række andre problemer, og fremme andre kommunale dagsordener, så som flere grønne områder til glæde for byens borgere, en øget biologisk mangfoldighed og forebyggelsen af varmeøeffekten (Københavns Kommune 2011:6 og 58). Det findes allerede en række forskellige tekniske løsninger, i form af fysiske elementer, der kan gøres brug af til at løse regnvandsproblemet (kk.dk LAR). Da løsninger oprindeligt er designet til at løse det tekniske regnvandsproblem, er der ikke nogen grund til at antage, at de som udgangspunkt automatisk også vil bidrage til at fremme de førnævnte kommunale dagsordner. For at de nye, og i sin natur grundlæggende anderledes mål for regnvandsteknologierne, skal kunne opfyldes, vil det kræve en ny teknologiudvikling, med en anderledes processuel tilgang. regnvandshåndteringsteknologi, hvilket giver Københavns kommune mulighed for at kunne afprøve både nye teknologier, men også kendte teknologier i en ny og udvidet kombination. Begrundelsen for at netop Sankt Kjelds Kvarteret er udvalgt som testområde, er at kvarteret har mange brede asfalterede gader (høj befæstningsgrad), hvilket giver problemer med vand i gaderne når der er skybrud. I Sankt Kjelds er målet derfor, at teste løsninger på kraftige regnskyl der både håndterer vandet, men også bidrager til byens rum og dets brugere. Derfor er det en vigtig del af klimatilpasningen af Sankt Kjelds, at løsningerne udformes i tæt kontakt med byens borgere (klimakvarter.dk). Det er derudover Københavns Kommunes ambition, at pilotprojektet skal bruges som udstillingsvindue for gode regnvandsløsninger overfor andre bydele, men også internationalt. Problemformulering I forlængelse af dette opstiller vi følgende problemformulering: Hvordan kan pilotprojektet, klimatilpasning Skt. Kjelds Kvarter, sikre udvikling af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering? Skt. Kjelds Kvarteret er derfor udpeget af Københavns Kommune, til at være pilotprojekt for afprøvning af ny 7

9 Afgrænsning Når vi i problemformuleringen ønsker at beskæftige os med udviklingen af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering, er vi særligt interesserede i de aktanter og netværk der påvirker, hvilke teknologier der skal implementeres i Skt. Kjelds Kvarteret, og de forhandlinger der foregår omkring dette (jf. det indledende citat). Vi vil anvende aktør-netværksteori i et forsøg på at komme tæt på Metode Kapitel 2 disse forhandlinger, og anskueliggøre hvordan netværkene fungerer, og forsøge at vurdere hvilke dynamikker der fungerer til fordel for udvikling af bæredygtige teknologier. 8

10 I dette afsnit forklarer vi hvordan vi vil besvare vores problemformulering, og på hvilket grundlag, Først præsenteres opgavens struktur i et projektdesign, hvorefter vores valg af teori og empiri begrundes. Herefter beskriver vi projektets videnskabsteoretiske ramme. Afsnittet afsluttes med en vores overvejelser om videnskabsteori og analysestrategi. Projektdesign Vi vil bygge projektet op som følger: 1. Problemfelt: - Problemfeltet skal sætte rammen for vores projekt og beskrive den bredere (samfundsmæssige) kontekst, vores projekt befinder sig i. Afsnittet indeholder vores problemformulering, der styrer projektet. Derudover argumenteres der for hvorledes vi vil afgrænse os i projektet, for at kunne besvare vores problemformulering. 2. Metode: - Metodekapitlet beskriver hvordan og med hvilke midler, vi vil besvare vores problemformulering. Opgavens design præsenteres, teori- og empirianvendelse diskuteres. Afsnittet afsluttes med en samlet vurdering af projektets metode og den analysestrategi vi ønsker at anvende i projektet til besvarelse af vores problemformulering. brugt i opgaven. 3. Bæredygtig Regnvandshåndtering: - Med udgangspunkt i et historisk oprids af udviklingen indenfor regnvandshåndtering, introduceres Geels og hans teori om det socio-tekniske system, der bruges til at iscenesætte det nuværende mulighedsrum for at nytænke regnvandshåndteringen i København. Herefter indkredses og operationaliseres vores forståelse af bæredygtig regnvandshåndtering gennem en kriterieudvælgelse, der skal positionere projektet i forhold til, hvilken udvikling vi ser som bæredygtig. 4. Teknologi: - Kapitlet skal klarlægge projektets teknologiforståelse, og hvordan vi forstår sammenspillet mellem teknologi og den kontekst den eksisterer i. Denne diskussion tager udgangspunkt i Latours forståelse af dynamikken mellem teknologi og samfund. Der argumenteres for en aktør-netværkstilgang som grundlag for en analyse af de centrale aktørers forståelser for udformningen af den teknologi, der skal udvikles til regnvandshåndtering i Sankt Kjelds Kvarteret. 5. Pilotprojektet Skt. Kjelds Kvarteret: - Kapitlet indeholder en indføring i arbejdet med klimatilpasning i Sankt Kjelds Kvarteret og placerer de forskellige aktanter Kapitlet indeholder en oversigtstabel over de interviewpersoner der er 9

11 6. Idénetværket Skt. Kjelds Kvarteret: - Kapitlet er en analyse af hvorledes kvarterets aktører forholder sig til vores kriterier for bæredygtige regnvandsteknologier. Vi går tæt på translationerne, og ser på hvad det er der motiverer de enkelte Teori Det teoretiske grundlag vi arbejder ud fra i dette projekt, er Frank W. Geels teori om socio-tekniske systemer, og Bruno Latours aktørnetværk teori. En kort introduktion til de to teorier herunder. aktanter til at indgå i translationsprocesserne. Og det diskuteres, hvordan klimatilpasning kan ses som det, der samler aktørerne om en fælles dagsorden, men som alligevel forstås forskelligt af aktørerne. 7. Konklusion: - I projektets konklusion, samles der op på opgavens centrale pointer og delkonklusioner og der svares endeligt på projektets problemformulering. 8. Perspektivering: - Interessante perspektiver fra projektet fremhæves. Socio-tekniske systemer (Geels) Omstilling og forandring er det centrale omdrejningspunkt i Geels forfatterskabet. Geels teori socio-tekniske systemer forklarer, hvordan samfundsmæssige systemer, som f. eks transportsystemer, opretholdes og ændres i disse socio-tekniske systemer. Et socio-teknisk system skal forstås som den interaktion mellem mennesker, teknologi, samfund og landskab, der i sidste ende udgør samfundets funktioner. Når vi i vores problemfelt taler om, at der på grund af ændringer i nedbørsmønsteret, er behov for en omstilling af det nuværende system til regnvandshåndtering i Københavns Kommune, kan Geels hjælpe os med at forstå hvordan det er muligt at forandre systemet. Geels bruger begrebet lock-in om den situation, hvor et system er fastlåst på grund af social reproduktion af systemet. En ændring i systemet, kan ifølge Geels, derfor kun forekomme når systemet rystes af en landskabelig forandring der skaber mulighed for et såkaldt window of opportunity, hvor nye teknologier kan bryde igennem og ændre systemet. I vores projekt vil vi bruge Geels teori til at forstå og forklare hvordan 2. juli 10

12 regnen 2011 kan anses som den landskabelige forandring der skabte det window of opportunity, der er nødvendigt (ifølge Geels) for at de nye teknologier, vi mener der skal udvikles til regnvandshåndtering, kan bryde igennem og forandre hele det eksisterende system. Da vores projekt fokuserer på, hvordan de nicheteknologier, der potentielt kan ændre systemet, skal forhandles, og Geels teori ikke går i detaljer med dette, har vi valgt at inddrage Bruno Latours aktørnetværk teori. translation. Translationsbegrebet gør os i stand til at forstå, hvordan en aktant formår at forbinde sig med andre, og dermed potentielt kan tale på vegne af et helt netværk af aktanter. Ved at inddrage Latours aktør-netværks teori, kan vi altså komme et skridt nærmere en forståelse af hvordan nogle teknologier bryder igennem frem for andre, og hvad der skal til for at sikre, at lige netop de teknologier vi anser som de mest hensigtsmæssige, i forhold til regnvandshåndtering i pilotprojekt Sankt Kjeld, kan blive de dominerende. Ved at introducere begreberne aktant og netværk samt Aktør-netværks teori (Bruno Latour) Som nævnt ovenfor, kan Geels kun hjælpe os et stykke af vejen mod en besvarelse af vores problemformulering. Latours aktør-netværk teori omhandler, hvordan samfundet skabes gennem en gensidig påvirkning deres indbyrdes relationer, bliver det muligt at afdække, hvilke aktanter der bærer hvilke ideer ind i netværket, og hvilke aktanter der dermed skal hjælpes frem, for at opnå teknologier der understøtter vores idé om bæredygtige regnvandsteknologier. af det objektive og det subjektive. I Latours univers giver det derfor ikke mening at undersøge samfundet udelukkende ud fra den ene (menneskelige relationer), eller den anden side (ikke-menneskelige objekter). En undersøgelse af samfundet må nødvendigvis indeholde begge dele. Begrebet aktant stammer fra denne sammensmeltning, og hentyder til at de elementer der skaber det sociale, både kan være af menneskelig og ikke menneskelig karakter. I forhold til at forstå hvordan en ny teknologi kan bryde igennem det window of opportunity, Geels identificerer i det socio-tekniske system, tilføjer Latour begrebet Samlet set hjælper Geels og Latour os på sporet af, hvornår og hvordan regnvandshåndtering kan retænkes, og hvad/hvem der forsøger at tage del i redefineringen og ud fra hvilke motiver. Empiri Vores empiriindsamling er baseret på semistrukturerede ekspertinterviews. Vores for forståelse af feltet indikerer, at der er uklare kausalitetsrelationer og komplekse problemstillinger, hvorfor 11

13 vi har valgt at belyse vores problemformulering kvalitativt (Bryman 2004). Interviewguiden har vi brugt som en slags dynamisk tjekliste, der både har sikret at vi nåede omkring det vi skulle, og givet mulighed for at forfølge og uddybe ny viden, der blev inddraget interviewet såvel for Semistrukturerede interview vores interviewpersoner som for interviewerne (Kvale 1997: 133). Vores interviews har været baseret på semistrukturerede interviewguides (se bilag), der har sikret at vi kom omkring de temaer vi ønskede, men samtidig gav rum for, at den interviewede løbende kunne påvirke interviewets indhold og retning. Således kom vi omkring de temaer vi havde behov for, samtidig med at der var rum for at interviewpersonen kunne positionere sig og lægge vægt på det, der optog dem. Inspirationen til den semistrukturerede interviewform kommer fra Steinar Kvale, professor i pædagogisk psykologi. Kvale beskriver det semistrukturerede interview som en empiriindsamling hvis formål er at opnå beskrivelser af de interviewedes livsverden, med respekt for fortolkning af de beskrevne fænomener (Kvale 1997). Det er netop denne type information, der kan hjælpe os med at kaste lys over de netværk, hvor nicheteknologierne vurderes og forhandles. Interviewbearbejdning Efter hvert interview har vi lavet en fælles opsamling, der har været udgangspunktet for interviewreferaterne, hvilke har givet vores empiribehandling et fælles udgangspunkt. Enhver transskription fra én kontekst til en anden, fx fra tale til skriftsprog, indeholder en række vurderinger og beslutninger (Kvale 1997:163), hvorfor vi for gennemsigtighedens skyld, udover interviewreferaterne også har vedlagt vores lydoptagelser af interviewene. Vi har diskuteret de enkelte interviews indhold og forløb, og kontinuerligt revurderet mulige konklusioner og fortolkninger. Interviewreferater, lydfiler og interviewguider er vedlagt på bilags-dvd. I opgaven henviser vi til interviewpersonerne per efternavn. Interviewguider Udarbejdelsen af vores interviewguider har taget udgangspunkt i vores problemformulering og teoriramme, der er forsøgt operationaliseret ved at opstille forskellige interviewtemaer med underliggende spørgsmål. 12

14 Oversigtsskema over interviewpersoner den leder der har den største indsigt i teamets arbejde i dagligdagen, samt de strategiske prioriteringer og konfliktende synspunkter og interesser teamets medarbejder måtte have med andre aktører udenfor teamet. Det være sig konfliktende interesser med andre dele af den kommunale forvaltning, såvel som eksterne aktører, som f.eks. Københavns Energi. Som områdeleder har Lykke samtidig stor indsigt i de overordnede strategiske overvejelser, strategier og positioneringer som der foregår i CPN, Teknik og Miljøforvaltningen og Københavns Kommune, og kan derfor placere Klimatilpasningsteamets egne strategier ind i en større strategisk kontekst. Da Lykke er det ene af tre medlemmer af beslutningsforummet i pilotprojektet, klimatilpasning Skt. Kjelds (jf. kap. 5), har hun ligeledes en stor analytiske forståelse af, og indsigt i de samarbejdsrelaterede problematikker, der udfolder sig på Skt. Kjeld klimaprojektet. Her præsenteres de enkelte interviewpersoner med en kort motivation for, hvad de enkelte særligt bidrager til i projektet. Peter Jeppe Tolstrup Center for Park og Natur Jeppe er oprindeligt uddannet fra CBS i psykologi og økonomi og Lykke Leonardsen Center for Park og Natur Som Områdechef for området Strategi og Myndighed (ca medarbejdere), i Center for Park og Natur (CPN), har Lykke det ledelsesmæssige ansvar for Klimatilpasnings Teamet. I kraft af sin rolle som den leder i CPN, der er tættest på klimatilpasningsteamet, er hun har været ansat i klimatilpasningsteamet i CPN siden april Jeppe er projektleder for de dele af klimatilpasningen der handler om økonomi og budgetopfølgning samt grøn vækst. Derfor sidder han som tovholder på det teknologiudviklingsprojekt, der er sat i gang og finansieret af Fornyelsesfonden under erhvervsministeriet. Det vil sige 13

15 at han har hands-on erfaring med teknologiudviklingsprocessen, og hvad det betyder for udviklingen af teknologier, at så mange forskellige interesser skal samarbejde om den. Vi bruger derfor Jeppe til at få en af Sankt Kjelds. Derudover har vi brugt Renè, til at få et overordnet blik på organiseringen af de forskellige organisationer der deltager i klimatilpasningen. forståelse af, hvordan man håndterer sådan en proces. Udover at være tovholder på Fornyelsesfond projektet i pilotprojektet, klimatilpasning Sankt Kjelds, er Jeppe hovedansvarlig for den løsningsudvikling der skal igangsættes på Amager, der er et af Københavns 8 vandoplande, der skal klimatilpasses. Inge Faldager og Hanne Kjær Jørgensen Teknologisk Institut Ideen med at interviewe Inge Faldager og Hanne Kjær Jørgensen fra Teknologisk Institut, var at få en viden om teknologiudvikling af nogen der beskæftiger sig med det, men som ikke er en del af klimatilpasningen af Sankt Kjelds, og dermed ikke har interesser i Maj-Britt Poulsen Københavns Energi Arbejder som projektleder i planafdelingen under Produkt i Københavns Energi. Maj-Britt arbejder primært med sekunda vand, det vil sige hvordan man kan genbruge vand og ud fra hvilke kriterier. Vi bruger Maj-Britt til at få et indblik i, hvordan Københavns Energi hvordan KE forestiller sig klimatilpasning, og hvilke interesser de bringer ind i samarbejdet med de andre organisationer, der er med i samarbejdet med at klimatilpasse Sankt Kjelds kvarteret. projektet. Inge er seniorkonsulent i Rørcenteret og er pt. i gang med at uddanne kloakmestre til at foretage klimatilpasningstjek i private hjem. De kører begge projekter under Vand i Byer initiativet. Vand i Byer er skabt i et samarbejde mellem 4 vidensinstitutioner: DHI, KU, DTU og Teknologisk institut. Der sættes innovationsprojekter i gang for min 50 mio. kr. Projektet kører fra Inge Faldager er ansvarlig for et projekt om LAR i Danmark, og Hanne Jørgensen for et projekt om den klimatilpassede folkeskole. René Sommer Lindsay Områdeløft Skt. Kjelds Renè er projektleder i områdeløft Sankt Kjelds hvor han arbejder med klimatilpasing. Vi har lavet et interview med Rene, fordi han har indgående kendskab til områdeløftets interesser i klimatilpasningen Videnskabsteori og analysestrategi Vores ontologiske og epistemologiske udgangspunkt er inspireret af aktør-netværksteorien. Det vi vil undersøge, er forholdende omkring overgange (fra et 14

16 system til et andet), og hvordan man sikrer at udviklingen kan lede til bæredygtige løsninger og samtidig identificere hvor der er mulighed for at påvirke processen. Ontologisk peger både Geels og Latour på, at det vi skal undersøge er de aktanter, der danner netværk omkring klimatilpasningen og de forhandlinger der foregår aktanterne imellem. Geels har herudover beskrevet, hvornår (eller under hvilke forhold) der er særligt gode muligheder for at lave forandringer, og Latour præciserer, hvad i forhandlingerne vi skal undersøge, og hvad der skaber udvikling i netværket. Geels forsøg på at placere aktanterne i prædefinerede netværk (socio-tekniske systemer), vil Latour anskue som reduktionistisk. Vi vil derfor ikke forsøge at udpensle klimatilpasning i København som et socio-teknisk system, men blot bruges aktør-netværksteorien ofte i et historisk perspektiv, hvor der efterrationaliseres på, hvad der var udslagsgivende i netværket. Vores udfordring er at vi vil bruge det i et netværk, der er under udvikling. Latour vil givet indvende, at det ikke er muligt at gisne om, hvordan et netværk fremadrettet kommer til at forme sig, eller hvilke faktorer der bliver udslagsgivende i netværket, da disse processer er enormt komplekse og påvirkes rekursivt af andre store netværk med høj kompleksitet. Vi forventer derfor heller ikke at kunne sige noget profetisk om præcis, hvilke teknologier der kommer til at slå gennem, men snarere at pege på nogle områder, hvor der er mulighed for at gøre en indsats, der kan bidrage til at regnvandshåndteringen bliver løst så bæredygtigt så muligt. lade os inspirere af Geels måde at beskrive hvordan sociale grupper kan varetage samfundsmæssige funktioner. Epistemologisk er vi inspireret af Latours opmærksomhed på ikke at reducerer virkeligheden, og hele tiden være opmærksom på, hvordan de værktøjer vi bruger til at undersøge feltet påvirker, hvad vi kan finde ud af om feltet. Latours eget arbejde viser tydeligt, hvordan han mener at man skal beskrive så mange processer så muligt i et givent netværk for at forstå, hvad det er, der foregår i netværket, og hvorfor de enkelte aktanter har de rolle som de har. Latour har dog oftest set Vores analysestrategi er derfor at komme så tæt på aktanterne i netværket omkring klimatilpasning i Sankt Kjelds, ved hjælp af semistrukturerede interview og derigennem forsøge at forstå relationerne eller associationerne i netværket og forstå hvad der motiverer de enkelte aktører, og hvordan interesserne søges samlet, for på den baggrund at kunne pege på elementer i netværket der kan bidrage til at sikre udviklingen af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering i Skt. Kjelds. på små netværk der nemme at afgrænse (fx et laboratorie). Desuden 15

17 Som overordnet strategi for den skriftlige fremstilling vil vi forsøge at lave en dynamisk inddragelse af empiri og teori, hvor vi behandler de relevante diskussioner løbende i opgaven uafhængigt af om de som udgangspunkt er teoretiske, metodiske eller empiriske. Bæredygtig regnvandshåndtering Kapitel 3 16

18 I dette afsnit vil vi konkretisere, hvad vi mener med begrebet bæredygtighed, når vi i problemformuleringen spørger: Hvordan kan pilotprojektet, klimatilpasning Skt. Kjelds, sikre udvikling af bæredygtige teknologier til regnvandshåndtering?. Vi vil argumentere for, at det gamle system til regnvandshåndtering ikke er bæredygtigt, og at der med skybruddet den 2. juli 2011, blev skabt et window of opportunity til helt at re-konfigurere det eksisterende system. Desuden argumenteres der for at en bæredygtig regnvandshåndtering i København, ikke er et spørgsmål om at udskifte kloaknetskonceptet om at lede regnvandet ud af byen, med konceptet om Lokal Afledning af Regnvand (LAR), men at det drejer som at kombinere og integrerer de to koncepter i en overordnet løsning. Derefter vil vi argumentere os frem til tre kriterier, for hvad der gør regnvandshåndtering bæredygtigt. Kloaksystemet Siden de første store kloakrør blev anlagt i København for 150 år siden, har kloaknettet været det dominerende system til at håndtere byens spildevand og regnvand (ke.dk historie). Da kloakkerne blev anlagt, var det primært af hygiejniske hensyn. Ved at lede byens spildevand gennem det underjordiske kloaknet og ud til havnen, mindskede man den hygiejniske fare, der lå i at håndtere spildevandet på overfladen af byen, blandt alle byens borgere (ibid.). Når kloakkerne derfor alligevel skulle anlægges, blev det oplagt at lede regnvandet gennem det samme kloaknet, ud til havnen. På denne måde har regnvandshåndteringen i København, historisk set været tæt forbundet med håndteringen af byens spildevand. Siden midten af 1800 tallet, hvor de første dele af kloaknettet blev anlagt, har København været i konstant udvikling og mens byen har vokset sig større, er kloaknettet ligeledes vokset. Med tiden er flere dele af byen blevet tilkoblet kloaknettet, sideløbende med at de gamle kloakrør er blevet restaureret (ke.dk kloaknettet). I dag udgår kloaknettet under Københavns Kommunens, i et vidt forgrenet system, der omfatter knapt km hovedkloakker, stikledninger og strækker sig over et samlet areal på 68 km2 (ibid.). Det socio-tekniske system til regn- og spildevandshåndtering, der ligger bag kloaknettet, er blevet en selvfølgelighed for rigtig mange mennesker, og i storbyer som København er vi i dag dybt afhængige af, at systemet fungerer uden de store problemer. På sin vej væk fra byens overflade, tilbagelægger regnvandet i København en ikke helt så lille rejse endda. Først ledes vandet væk fra byens overflader og ned i kloakkerne, hvor det løber sammen med spildevandet fra byens mange husstande. Derefter ledes den blandede masse gennem byens vidtforgrenede netværk af stikledninger og hovedkloakker, forbi pumpestationer og opmagasineringsbassiner, for 17

Praktik i Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam

Praktik i Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam Praktik i Københavns Kommunes Klimatilpasningsteam Aske Benjamin Akraluk Steffensen Praktikrapport: TekSam K2, forår 2013 Vejleder: Øystein Leonardsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Problemfelt...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

regnvandshåndteringssystem i Københavns Kommune - barrierer for grønne og rekreative perspektiver

regnvandshåndteringssystem i Københavns Kommune - barrierer for grønne og rekreative perspektiver Implementering af fremtidens regnvandshåndteringssystem i Københavns Kommune - barrierer for grønne og rekreative perspektiver TekSam - Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring - Roskilde Universitet

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

PATENTSKRIFT. Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

PATENTSKRIFT. Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark (19) DANMARK m (12) PATENTSKRIFT - Patent- og Varemærkestyrelsen (1 O) (51) (21) (22) (24) lnt.ci. : E 03 F 5/10 (2006.01) Ansøgningsnummer: PA 2011 00706 lndleveringsdato: 2011-09-16 Løbedag: 2011-09-16

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Workshop 3. Fra ord til handling: Om afkobling af regnvand set fra haveejernes synspunkt. Teknologisk Institut, mandag d. 12-12-2011.

Workshop 3. Fra ord til handling: Om afkobling af regnvand set fra haveejernes synspunkt. Teknologisk Institut, mandag d. 12-12-2011. Workshop 3. Fra ord til handling: Om afkobling af regnvand set fra haveejernes synspunkt. Teknologisk Institut, mandag d. 12-12-2011. Dagens program Velkomst ved Naturstyrelsen og Teknologisk Institut.

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere