Singapore en by med vand

Transkript

1 Singapore en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger. Vandibyer er et innovations netværk som drøfter klimatilpasning og løsninger inden for dette felt. Singapores størrelse er at sammenligne med Bornholm. Indbygger tallet er på størrelse med Danmarks og stiger stadig. Hvert år får Singapore op mod 2500 mm regn, denne falder primært i monsun tiden som ligger fra oktober til dec. På grund af Singapores topografi forekommer nedbøren mest i form at skybrud, dette erfarede vi på en af vores eksekutioner. Der er til d.d. Ikke registrerede nogle naturlige fremkomster af grundvand og Singapore er derfor 100 % afhængige af indsamling af regnvand og 3 andre kilder for at skaffe rent drikkevand

2 The Four taps The Four tap's er Singapore metode for at skaffe regnvand. 1. Indsamling af regnvand 2. Rensning af spildevand 3. Afsaltning af havvand 4. Import af vand Det stod hurtigt klart at de 4 kilder var en vigtig del af deres vision både inden for håndtering af vand men også var de ind tænkt i deres klimatilpasningsplaner. Singapores har Siden 60'erne udviklet deres dræn system og indsamler i dag alt regnvand fra befæstede arealer. Drænene fører indsamlet regnvand til i alt 17 reservoir, hvorefter at regnvandet bliver renset og distribueret til befolkningen som drikkevand. Metoderne for indsamling er mange og løsningerne lige så. Primært afledes vandet via dræn og mange steder bruges løsningerne som rekreative områder. Singapore har også via udførelsen af drænsystemet kunne fjerne problematikken omkring oversvømmelser og derved følgesygdomme til glæde for den almene borger.

3 Vi kunne konkludere at vi som nationer står fælles omkring klimaændringer, men vores løsninger og behov er vidt forskellige. Danmark arbejder primært i afledning og bortskaffelse af regnvand hvor Singapore udnytter alt hvad de kan! Oversvømmelses problematikken er i den grad fælles og jeg tror bestemt at vi kan lærer en masse af Singapores løsninger med dræn og rekreative oversvømmelses områder. Spildevand i Singapore føres via en kæmpeledning,6 m i diameter, til et værk hvor spildevandet renses via omvendt osmose. Kort forklaret føres vandet igennem en masse membraner som fjerner partikler og derved renser vandet, til slut bestråles vandet med ultraviolet lys og efterlader vandet så rent at det ikke indeholder nogen form for næringsstoffer. New Water, som er betegnelsen for processen, bruges primært i industrien og overskuds vand udledes til reservoirerne. Som mange andre steder i verden med mangel på rent drikkevand anvender Singapore også af saltning af havvand.

4 Sidst importere Singapore en stor del af deres drikkevand fra Malaysia. Denne figur viser deres håndtering af vand og hvilken vej den har i systemet. Det var utrolig spændende at se hvordan Singapore udnyttede deres vand ressourcer og det kan ikke undgås at tænke om vi i Danmark gør for lidt inden for dette felt!?

5 The greening af Singapore The greening of Singapore var en utrolig spændende og fascinerende fortælling om deres vision om at gøre byen mere grøn og frodig. Siden 60'erne, da det først blev besluttet at øge det grønne dække over Singapore som på daværende tidspunkt var ca.20, er det lykkes dem at forøget det med 30 % og i dag dækkes 50% af byen med grønt Dette har kun været muligt fordi at der har været en fælles indsats og en klar og tydelig retning for arbejdet og arbejdets mål. Under en af vores turer, kørte vi på en motorvej, hvor der i vejsider og midterrabatten var plantet regn træer. Effekten var fantastisk, træernes vækst gjorde at de næsten lukkede tæt ind over vejbanen og derved dannede en grøn tunnel. Hvor ville man dog ønske at der i danske byer var samme vision. ABC- aktive, beautiful and clean er deres parole omkring deres rekreative områder. Aktive, er at folk skal bruge disse område i deres fritid. Beautiful, områderne skal være smukke. Clean, områderne skal være rene og vigtigst af alt uddannes folk i at holde deres by og vand rent. Mange grønne område, herunder Bisan park, var i gamle dage store beton dræn som nu er omdannet til smukke parker. Parkerne er med til at skabe en masse atmosfære og fristeder for befolkning. Ved større regnskyl er parkerne designet at de kan oversvømmes og skaber et forsinkelses element ikke meget ulig vores danske

6 løsninger. Under et skybryd vil vandet kunne stige med op til 3 meter og sikre de omkringliggende gade mod oversvømmelse Et andet grønt område som er vær at nævne er gardens by The Bay. Haven er et 100 ha stort område som er skabt til glæde og gavn for turister og indbyggere. Bestemt et besøg vær! Grønne vægge er meget udbredt i Singapore. Ud over at skabe en grøn og flot facade er væggene med til at sænke temperaturen i bygning. Da Singapore er et tropisk land er der Selvfølgelig behov for vanding, næsten alle bygninger i Singapore indsamler vand fra deres tag både til vanding af grønne område og til toiletter. I Danmark udnyttes denne løsning, med grønne vægge, til fordampning af regnvand Turen til Singapore lærte os at det kan lykkes at smykke byer med grønne og blå løsninger, de viste klart og tydeligt at hvis der en vision fra styret gennem byplanlæggerne ud til de udførende kan det lykke at skabe en fantastisk by. Samlet set var Danmarks og Singapores løsninger med regnvandshåndtering ikke så forskellige men dog som tidligere nævnt har vi forskellige behov. Danmark er i dag 100 % afhængige af deres grundvand og vi koncentrere os primært om at lede vores regnvand væk og kun til dels som nedsivning til grundvandet. Singapore udnytter alt deres regnvand og behandler dette til drikkevand. Det var en fantastik tur med masser af gode diskussioner og workshops! Tak til planlægningsgruppen i vandibyer for det flotte arbejde. Lad os alle passe på den jord og det vand vi har fået så vi har noget at give videre til generationer efter os.

7 Stof til efter tanke: Er vi i Danmark for sikre på vores grundvand og tager vi det for givet? Et andet spørgsmål som melder sig er, hvad vil vi gøre hvis vores grundvand forurenes enten via pesticider eller en større katastrofer?? Måske skal vi også til at tænke i opsamling af regnvand og af saltning af havvand som fremtidig drikkevand. En vis professor kom med følgende udtalelse i Singapore: hvad gør vi i det tilfælde at vores klimaændring prognoser ikke passer, er vores planer så omstillingsparate og kan de imødekomme andre ændringer?