Lovforslag om almen praksis skaber bedre kvalitet i behandlingen

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR MAJ 2013 NYE RAMMER FOR ALMEN PRAKSIS Lovforslag om almen praksis skaber bedre kvalitet i behandlingen Bedre mulighed for at komme til den praktiserende læge og sikring af lægedækning i hele landet er blandt de emner, som Danske Regioner nævner i sit høringsvar til den lovændring, som sundhedsministeren har fremsat som følge af opsigelsen af PLO-aftale I Danske Regioner er man overordnet tilfredse med det lovforslag, som sundhedsminister Astrid Krag har fremsat, efter Danske Regioner den 3.maj 2013 opsagde sin samarbejdsaftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Ensartet høj kvalitet, sammenhængende forløb for patienterne på tværs af sektorer og lægedækning i hele landet. Øget tilgængelighed (telefonisk og fysisk) og en forpligtelse for den enkelte lægepraksis til fremover at følge aftaler og retningslinjer. Disse punkter er blandt dem, som Danske Regioner fremhæver i lovforslaget. Danske Regioner lægger også vægt på, at forslaget indebærer større gennemsigtighed i almen praksis' aktiviteter og sikrer et datagrundlag til brug for planlægning og kvalitetsudvikling. Som myndighedsansvarlige har regionerne ikke kun ansvaret for planlægningen, men også for kvaliteten og patientsikkerheden i almen praksis. Data fra praksisdelen mangler i øjeblikket og udgør et efterslæb i forhold til sundhedsmyndighedernes dokumentation af det samlede patienttilbud. Læs hele høringssvaret på regioner.dk. Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning

2 NYE RAMMER FOR ALMEN PRAKSIS Sundhedsministeriet bekræfter lægers seks måneders opsigelsesvarsel Praktiserende læger kan ikke opsige deres ydernumre pr. 1. september Fristen på seks måneder gør, at lægernes aftale med det offentlige tidligst kan opsiges med virkning fra 1. januar Det bekræfter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - PLO tager ikke bare patienterne men også deres medlemmer som gidsler ved at fastholde en ulovlig aktion 1. september. Lægerne vil ikke bare miste indtjening, det vil være et egentlig lovbrud, understreger Jens Stenbæk, chefforhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Jens Stenbæk undrer sig over, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) trods gentagne opfordringer ikke vil lægge det juridiske dokument frem, som man baserer sin beslutning på, når man fastholder, at de praktiserende læger kan opsige samarbejdet med det offentlige fra 1. september MINI-ANALYSE Regionerne har fordoblet indsatsen på erhvervsuddannelsesområdet Regionernes bidrag til samfundets uddannelsesforpligtelse på SOSU-området er næsten fordoblet på tre år. Også på andre erhvervsuddannelsesområder giver den regionale uddannelsesindsats gode resultater Regionerne følger udviklingen i egen uddannelsesindsats tæt, da den udgør en betydelig del af regionernes kerneopgaver og et væsentligt bidrag til samfundets uddannelsesforpligtelse. Regionerne har øget deres uddannelsesbidrag på erhvervsuddannelses (EUD)- området markant de senere år set i forhold til antallet af beskæftigede med erhvervsuddannelsesbaggrund, og det sker fra et i forvejen højt udgangspunkt. Samlet er antallet af elever i regionerne steget med næsten de seneste tre år til nu elever. Det er en stigning på 39 procent fra december 2009 til december Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

3 Set i forhold til antallet af ansatte inden for erhvervsuddannelsesområdet er der tale om et markant ekstrabidrag til samfundets uddannelsesforpligtelse. Hvor der i 2009 var 94 elever pr beskæftigede, er tallet på tre år øget med over 50 procent til 147. Regionernes ekstrabidrag til samfundets uddannelsesforpligtelse på EUDområdet Kilde: Kommuner og regioners Løndatakontor, december Tallene afspejler antal elever, der er aflønnet i regionerne. Note: Merkantile området omfatter i regionerne elever inden for kontor- og it samt lægesekretærelever; det tekniske område omfatter håndværkere, specialarbejder og lign. Særlig stigning inden for social- og sundhedsområdet På social- og sundhedsområdet er der nu næsten dobbelt så mange SOSU-elever per beskæftigede, end der var for tre år siden, nemlig over 300 SOSU-elever pr beskæftigede på social- og sundhedsområdet mod 170 i På det merkantile område er antallet af elever samlet for lægesekretær- samt kontorog it-området steget fra 72 til 87 elever pr beskæftigede. Ligeledes ses en stigning på det tekniske område, der blandt andet omfatter håndværkerelever. Regionerne gik i forvejen forrest med uddannelse Den øgede uddannelsesindsats i regionerne sker fra et i forvejen højt udgangspunkt i forhold andre sektorer. I forhold til erhvervsuddannelserne samlet set var regionerne i 2008 den sektor, som forholdsmæssigt uddannede flest. Hvor regionerne uddannede 83,2 elever pr beskæftigede, var det tilsvarende tal 34,4 for staten, 71,7 for kommunerne og 81,8 for den private sektor i Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

4 Kilde: Særtræk fra UNI-C Statistik og Analyse, maj 2013 De senest kendte tal viser, at regioner og kommuner tre år senere i store træk uddanner lige mange pr ansatte på erhvervsuddannelsesområdet. I det private er antallet af elever pr ansatte faldet de senere år. Regionernes ekstraindsats på erhvervsuddannelsesområdet skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet er præget af kortere indlæggelsesforløb og mere ambulant behandling. Det betyder færre sengeliggende patienter og færre af de opgaver, SOSUpersonalet aktuelt er beskæftiget med. SUNDHED Gode resultater på sygehusene Sygehusene bliver mere effektive, og behandlingen af patienterne bliver bedre. Det viser en ny analyse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner Flere patienter slipper for at blive indlagt i forbindelse med en operation, de er indlagt i kortere tid, der er færre genindlæggelser, og dødeligheden efter en sygehusindlæggelse er faldet. Det er nogle af konklusionerne i den nye analyse, der sammenligner sygehusenes resultater på en række centrale områder i perioden fra 2008 til Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

5 Danske Regioners formand, Bent Hansen, er godt tilfreds med udviklingen: - Regionerne leverer varen, det har vi endnu engang fået dokumenteret. Vi ser, at regionerne formår at drive et endda meget effektivt sundhedsvæsen, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene. Resultaterne viser den store indsats, personalet gør hver dag for at forbedre behandlingen for patienterne på de danske sygehuse. Men vi må ikke stoppe her. Hvis vi også fremover skal forbedre resultaterne, skal rammerne, herunder de økonomiske incitamenter, understøtte kvalitet og sammenhæng fremfor bare kvantitet. Det er jo ikke nogen pølsefabrik at behandle syge medborgere. Og det ændrer en synlighedsreform altså ikke ved. Analysen viser blandt andet følgende: Flere og flere operationer klares uden patienten skal indlægges - andelen af dagkirurgi på sygehusene er steget fra 84,9 procent i 2008 til 85,9 procent i Patienterne er generelt indlagt i kortere tid - den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 4,4 dage i 2008 til 3,7 dage i Færre patienter bliver genindlagt - andelen af patienter, som genindlægges, er faldet fra 7,3 procent i 2008 til 7,1 procent i Dødeligheden efter indlæggelse på sygehus (HSMR) er faldet fra indeks 100 i 4. kvartal 2008 til indeks 92 i 4. kvartal SUNDHEDS-IT Nye mål for regionernes digitalisering af sundhedsvæsenet Regionerne har de seneste år bevist, at det forpligtende samarbejde om sundheds-it giver bedre løsninger for patienterne. Nu har Regionernes Sundheds-it (RSI) offentliggjort målsætningerne frem mod 2016 med 15 nye konkrete pejlemærker Fælles telemedicinske løsninger, ensartede målsætninger for hvordan itarbejdspladsen på hospitalerne skal fungere, og en landsdækkende journal for ambulancer og akutmodtagelser. Det er blot nogle af de projekter, regionerne har sat sig for at samarbejde omkring frem mod Regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier ambitionerne, og at vi allerede nu har et væsentlig bedre og forpligtende samarbejde på tværs af Danmark, som kommer patienterne til gode. Et eksempel er røntgenbilleder: Hvis en person fra Nordjylland bliver indlagt på et hospital i Region Sjælland, får lægen på Sjælland mulighed for at hente de røntgenbilleder, der er taget i Nordjylland. Tidligere skulle billederne sendes med patienten, eller lægen måtte bestille Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

6 nye dyre scanninger. Og dette er blot ét eksempel på vores fælles fremskridt, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen. I regionerne er man allerede nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Læger og sygeplejersker får nem og hurtig adgang til en samlet it-arbejdsplads på hospitalerne, så de ikke skal bruge tid på at logge på de enkelte systemer. Og hvis lægen ikke har oplysninger om patienterne, når de kommer ind på hospitalet, kan han eller hun slå dem op i den landsdækkende e-journal. Samtidig har man taget elektroniske oversigtstavler i brug på de fælles akutmodtagelser og overgår til teletolkning på alle relevante afdelinger. Samlet set er regionerne i mål med hovedparten af de pejlemærker, der blev opsat i Regionerne lægger vægt på, at offentligheden kan følge med i de fællesregionale projekter inden for sundheds-it. Også i de tilfælde, hvor projekterne ikke forløber som planlagt. - Det er vigtigt for os, at både fremdrift og udfordringer omkring vores sundheds-itprojekter er synlige for offentligheden. Status og fremdrift offentliggøres på RSI s hjemmeside, og vi vil fremover øge gennemsigtigheden - ikke mindst ved at måle mere systematisk på, om vores løsninger bliver brugt og fungerer som de skal, siger formand for Regionernes Sundheds-it, Jens Andersen. Ny fællesregional strategi og 15 nye pejlemærker Regionerne fortsætter det forpligtende samarbejde omkring sundheds-it og lancerer nu en fælles strategi samt 15 nye pejlemærker for digitalisering af sundhedsvæsenet. - De 15 nye pejlemærker understreger, hvor meget patienterne får ud af en fælles indsats fra regionernes side. Patienterne får samme muligheder, uanset hvilken region, man befinder sig i. De 15 nye pejlemærker er også nødvendige tiltag i den videre digitalisering af sundhedsvæsenet, men det kan vise sig, at vi er nødsaget til at revurdere de ambitiøse tiltag, hvis de investeringsmæssige rammer bliver for stramme, siger næstformand for Danske Regioner, Carl Holst. Af de 15 pejlemærker er det væsentligt at fremhæve indsatsen omkring telemedicin, hvor regionerne etablerer en fælles telemedicinsk platform for KOL-patienter i hele Danmark. Hermed får KOL-patienter mulighed for hjemmefra at indberette målinger af egen sygdom til hospitalet, og patienterne sparer dermed at tage turen frem og tilbage til hospitalet. Regionerne forventer at kunne reducere antallet af indlæggelser og den gennemsnitlige indlæggelsestid, samt at give øget tryghed i hjemmet og øget livskvalitet til den enkelte patient. Ud over den telemedicinske satsning vil regionerne sørge for, at læger og sygeplejersker får mere ensartede digitale muligheder på tværs af landet. Dette gør arbejdet lettere for sundhedspersonalet, og giver dem bedre muligheder for f.eks. at skifte arbejdsplads uden at skulle starte på bar bund rent it-mæssigt. Redskabet er her Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

7 fælles mål og kriterier for funktionaliteten i den kliniske it-arbejdsplads på hospitalerne. Et andet større pejlemærke er den præhospitale patientjournal, som bliver taget i brug i regionernes vagtcentraler, i alle ambulancerne og på hospitalernes akutmodtagelser. Når en ambulance henter en patient, der er kommet til skade, kan ambulancepersonalet med det samme skrive de nødvendige oplysninger ind i journalen. På den måde er personalet klar til at begynde behandlingen, så snart patienten ankommer til hospitalet. SUNDHEDSVÆSEN Statslig aktivitetsfinansiering spænder ben for kvaliteten Regeringens udvalg for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet har offentliggjort ny rapport, der afdækker store problemer med statslig aktivitetsfinansiering. Alligevel har regeringen tænkt sig at bevare aktivitetsfinansieringen. Hav dog tillid til regionerne, lyder det fra Danske Regioners formand Ny rapport om incitamenter i sundhedsvæsenet afdækker en række problemer ved den statslige aktivitetsstyring. Ifølge rapporten understøtter aktivitetsfinansiering hverken sammenhæng i sundhedsvæsenet, forebyggelse eller nye måder at løse opgaverne på. I rapporten bliver der blandt andet peget på Manglende incitament til kvalitetsudvikling. Sygehusene har ikke incitament til at gøre det rigtige første gang. Manglende incitament til at sikre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, herunder sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse. Kommunal medfinansiering skal give kommunerne incitament til effektiv forebyggelse og pleje, men giver samtidig regionerne incitament til at øge aktiviteten. Manglende incitament til omkostningseffektivitet, herunder at flytte aktivitet uden for sygehusenes mure. Det vil medføre manglende finansiering i regionerne. Manglende incitament til at afslutte behandlingen af patienter og samle behandling i én kontakt. Manglende incitament til omlægning fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling. Det vil medføre manglende finansiering i regionerne. Trods den klare kritik af statslig aktivitetsfinansiering af sundhedsvæsenet i den nye rapport, ønsker regeringen ikke at ændre det nuværende system. Danske Regioners formand, Bent Hansen, undrer sig: Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

8 - Vi har ikke afskrevet aktivitetsstyring. Men den nuværende model holder bare ikke længere. Regionerne skal have maksimale frihedsgrader til at vælge de mest effektive løsninger og målrette midlerne til de højest prioriterede områder. Statslig aktivitetsstyring var fint, da det blev indført i en højkonjunktur, men nu er tiden en anden. Jeg vil opfordre regeringen til at udleve sin egen tillidsdagsorden og give regionerne det nødvendige albuerum. Vi har for længst vist, at vi fuldt ud magter at styre sundhedsvæsenet - også i krisetider, siger Bent Hansen. Regionerne har i udvalgsarbejdet været nødt til at skrive en mindretalsudtalelse ind i rapporten, som netop håndterer de problemer, der er fundet. Regionerne ønsker at blive afkoblet den kommunale medfinansiering således, at den alene er et anliggende mellem staten og kommunerne, og ikke længere virker aktivitetsfremmende i regionerne. Derudover skal aktivitetspuljen opblødes for at mindske aktivitetspresset. Begge dele vil fremme forebyggelse, sammenhæng og nye behandlingsformer. Regionerne kan heller ikke bakke op om regeringens synlighedsreform. Større fokus på måling og kvalitetsindikatorer bør hænge sammen med en øget rammestyring, sådan som regionerne har anbefalet. Ellers vil der ikke være nogen sammenhæng til den øvrige styringsindsats. Derudover vil forslaget blot medføre mere bureaukrati. EFFEKTIVISERINGER I REGIONERNE Region Syddanmark sparer 17 millioner kroner på patientkørsel Region Syddanmark sparer penge på patientkørsel ved at samle opgaven i større udbud og samtidig samle ansvaret for den daglige drift i de regionale trafikselskaber. Det giver mulighed for bedre udnyttelse af vognene og lavere enhedsomkostninger Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i 2011 at omlægge den siddende patienttransport. Baggrunden for beslutningen var en konstateret stor vækst i udgifter på området. Siden maj 2012 har de regionale trafikselskaber Fynbus og Sydtrafik stået for at gennemføre udbud af kørselsopgaven til private leverandører, og trafikselskaberne har også ansvaret for den daglige koordinering og styring af vognene. Siddende patientbefordring er et tilbud til patienter, der opfylder visse betingelser, om at blive kørt til/fra behandling eller til at blive overført mellem hospitaler. Tidligere var det regionen selv, der stod for udbud af kørslen, hvilket erfaringsmæssigt har givet få tilbud. Udbudsformen i regi af trafikselskaberne kan i højere grad understøtte en priskonkurrence på patienttransporten, idet flere kørselsleverandører får mulighed for at byde på opgaven. Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

9 Årligt sørger Region Syddanmark og trafikselskaberne for, at patienter og ledsagere kommer til og fra behandling på sygehusene mv. Den daglige koordinering af denne trafik og styring af vognene varetages også af trafikselskaberne. Med omlægningen koordineres patienttransporten nu også med andre former for offentlig kørsel, det vil sige handicapkørsel, kørsel til praktiserende læge mv. Muligheden for samkørsel er med til at give bedre udnyttelse af vognene og kan dermed også medføre en mere omkostningseffektiv kørselsafvikling. Herudover er visitationen, dvs. vurderingen af, om en patient er berettiget til patienttransport på flere af regionens sygehuse nu samlet på et centralt kørselskontor, hvor den tidligere lå på afdelingerne. Det kan give en mere professionaliseret visitation og har været med til at stabilisere aktivitetsudviklingen. Ændringen har medført en reduktion i udgifterne på 17 millioner kroner i Resultatet skal ses som en kombination af et fald i aktivitetsniveauet, samt at kørslerne i den nye organisering generelt afvikles til en lavere pris. EFFEKTIVISERINGER I REGIONERNE Udskiftning af nedslidt it-udstyr reducerer strømforbrug med fem millioner kroner Over 25 procent af Region Hovedstadens pc er er blevet udskiftet med nyt, langt mere energibesparende udstyr. Det har reduceret strømforbruget svarende til 365 husstandes forbrug Region Hovedstaden har i 2012 udskiftet op imod gamle udskiftningsmodne pc er og erstattet dem med nye energibesparende modeller. Sammen med nedlukningen af 600 servere har det resulteret i store energibesparelser. Udskiftningen af pc erne giver en årlig besparelse på kwh. Det svarer til det årlige strømforbrug hos 365 husstande - en besparelse på ca. 2,5 millioner kroner om året. Udskiftningen fortsætter i 2013, hvor yderligere nye maskiner installeres på regionens hospitaler. Den samlede energibesparelse bliver således på i alt næsten 5 millioner kroner om året. Region Hovedstadens It-, Medico- og Telefonivirksomhed (IMT) arbejder ud fra en driftshandlingsplan, som blandt andet skal sikre stabil drift og hurtigere hastighed på regionens pc er. Udskiftningen af regionens pc er har været nødvendig, da de gamle ikke længere kunne opfylde brugernes behov. De nye maskiner er valgt som den bedste løsning ud fra en helhedsbetragtning, som udover brugervenlighed også omfatter energiforbrug og genanvendelighed. Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

10 Udover at de nye pc ere bruger langt mindre strøm, så har de en genanvendelighedsfaktor på næsten 100 procent, mens de gamle maskiner havde en genanvendelighed på næsten nul og derfor er blevet solgt som skrotmetal. ARRANGEMENT Regionerne på Folkemødet juni, Allinge Regionerne deltager i Folkemødet på Bornholm med en engageret indsats. Udover at regionerne er medsponsor for Folkemødet, deltager regionale politikere i over 40 af Folkemødets events. Danske Regioner er vært ved fem debatarrangementer og fortæller om regionernes arbejde i Danske Regioners telt på Cirkuspladsen. Følg regionernes Folkemøde på regioner.dk/fm13, hvor du også finder en oversigt over de arrangementer, regionerne er involveret i. ARRANGEMENT Nyt sygehusbyggeri 20. juni 2013, København Danske Regioner og DI inviterer til seminar om byggeri af nye sygehuse i Danmark. På seminaret fortæller både regioner og virksomheder om deres samarbejde. På seminaret kan du få indsigt i udvikling og innovation til de nye sygehuse med særligt fokus på, hvordan et samarbejde kommer i stand. Tid og sted: Torsdag den 20. juni 2013 kl , Industriens Hus på Rådhuspladsen, København LEDIGE STILLINGER Danske Regioner søger en student Vil du hjælpe os og regionerne med at skabe vækst og udvikling i hele Danmark? Så er du måske den student, vi leder efter til vores nye Center for Sundhedsteknologi, Erhvervssamarbejde og Regional Udvikling Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj

11 Din opgave er blandt andet at hjælpe os med faglige og økonomiske analyser, der kan bruges i vores interessevaretagelse og kommunikation. Du vil både få ansvaret for større kortlægningsopgaver med lidt længere tidshorisont og løbende opgaver med korte afleveringsfrister. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 31. maj Nyhedsbrevet Danske Regioner 29. maj