Lang tid til lægehuse lukker

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR MAJ 2013 NYE RAMMER FOR ALMEN PRAKSIS Lang tid til lægehuse lukker Borgerne vil tidligst opleve lukkede døre hos deres praktiserende læge i 2014, vurderer regionerne, der advarer om store omkostninger for den enkelte læge En virkeliggørelse af de praktiserende lægers trusler om at lukke døren for patienterne vil tidligst kunne ske i begyndelsen af Fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har meldingen været, at man vil træffe afgørelsen på et stormøde den 8. juni Det vil sige, at lægerne tidligst kan opsige deres kontrakt med det offentlige sundhedsvæsen pr. 1. juli. Og da der er et opsigelsesvarsel på seks måneder, betyder det, at danskerne tidligst vil komme til at gå forgæves hos almen praksis ved årsskiftet. - Jeg vil opfordre de praktiserende læger til at se grundigt på lovforslaget og ikke bare lade PLO oversætte teksten. Der er kun gode og nødvendige reguleringer i lovforslaget, som vil styrke behandlingen i almen praksis. En opsigelse vil ikke kun have konsekvenser for patienterne men også for den enkelte praktiserende læge, der mister alle sine investeringer og ikke kan forvente at få ydernummeret igen, siger Jens Stenbæk, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Han henviser til, at situationen langt fra er den samme nu som i 1984, da de praktiserende læger sidst opsagde aftalen. Regionerne sikrer gratis lægehjælp I regionerne kan man i øjeblikket ikke sige helt konkret, hvordan et eventuelt beredskab vil komme til at se ud. Det afhænger i høj grad af hvor mange læger, der vælger at sætte deres praksis på spil. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning

2 - Regionerne vil kunne sikre alle borgere et tilbud om gratis lægehjælp. Nogle konsultationer og undersøgelser kan der blive ventetid på, men vi føler os trygge ved, at borgerne vil have forståelse for, at nogle ting kan vente, siger Jens Stenbæk. Hvad sker der, hvis lægen opsiger sit ydernummer? Jens Stenbæk understreger, at hvis en praktiserende læge opsiger sit ydernummer, og dermed opsiger sin aftale med det offentlige sundhedsvæsen, vil lægen ikke kunne være sikker på at få sit ydernummer tilbage. - Vi er lidt forundrede over, at PLO på denne måde så voldsomt modsætter sig en modernisering. Men hvis den enkelte læge opsiger ydernummeret, vil det jo være en mulighed for at sikre, at en yngre læge får mulighed for at erhverve en praksis uden at skulle betale flere millioner for overtagelsen. Og vi får mulighed for at sikre for eksempel handikaptilgængelighed og andre løft i almen praksis, siger Jens Stenbæk. NYE RAMMER FOR ALMEN PRAKSIS PLOs opfordring vækker undren PLO-formand Henriks Dibberns opfordring til sine medlemmer om at aflevere deres ydernumre vækker undren i Danske Regioner Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, forstår ikke, at de praktiserende lægers organisation PLO lægger op til at tage patienterne som gidsler, netop som regeringen har givet længere tid til at finde en forhandlingsløsning. - Jeg er målløs. Jeg kan slet ikke forstå den tankegang, der ligger bag, siger Bent Hansen i en kommentar til PLO-formand Henrik Dibberns opfordring til, at de praktiserende læger opsiger deres ydernumre og i stedet kræver betaling af deres patienter. - Man har fået et indgreb, der forlænger overenskomsten med et år. Så man reagerer på en helt uhensigtsmæssig måde, det kan jeg slet ikke forstå, siger Bent Hansen. Han henviser til, at lægerne, ved at opsige deres ydernumre, både svigter deres patienter og skader - eller måske endda helt ødelægger - deres egen praksis. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

3 NYE RAMMER FOR ALMEN PRAKSIS Fakta om nye rammer for almen praksis Hvad er op og ned i debatten om nye rammer for almen praksis? Få svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger her Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med de praktiserende læger, og ministeren for sundhed og forebyggelse har sendt et lovforslag i høring om rammer m.v. for almen praksis. Debatten afspejler, at der er stor tvivl og nervøsitet om, hvad ændringen kommer til at betyde for lægerne og deres patienter. I det følgende kommenterer Danske Regioner de mest udbredte misforståelser. PLO-påstand nr. 1: Regionerne vil overtage styringen med lægearbejdet i almen praksis Regionerne har ingen intentioner om at overtage styringen og driften af lægepraksis. Praktiserende læger vil fortsat kunne investere i lokaler og udstyr, ansætte deres eget personale og lede og fordele arbejdet. Lægen bestemmer over sin egen virksomhed og kan bruge sin ledelsesret, f.eks. til at beslutte, om personalet skal være på fuld tid eller deltid, om der skal ansættes en sekretær eller bioanalytiker, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges - om der eksempelvis skal være åben konsultation eller tidsbestilling hver dag. Det, som lægen ikke selv kan bestemme, er, hvorvidt praksis skal være tilgængelig på hverdage og løse kerneopgaven over for de tilmeldte patienter. PLO-påstand nr. 2: Regionerne og kommunerne vil bestemme over forholdet mellem læge og patient Regioner og kommuner har overhovedet ingen ønsker om at gribe ind i den kommunikation og behandling, der foregår i mødet mellem læge og patient. Arbejdet som praktiserende læge vil aldrig kunne følge en skabelon. Der skal være mulighed for, at lægens metoder kan tilpasses den enkelte patients behov og muligheder. Det nye er, at det bliver et krav til den enkelte praktiserende læge at holde sig fagligt opdateret og behandle patienterne i overensstemmelse med opdateret viden og faglige retningslinjer og pakkeforløb for bestemte patientgrupper, f.eks. patienter med hjertesygdomme, diabetes, KOL, astma eller kræft. Det skal sikre en ensartet høj kvalitet, systematisk opfølgning og sammenhængende patientforløb, uanset hvilken lægepraksis patienten er tilmeldt. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

4 PLO-påstand nr. 3: Lægerne vil ikke længere selv kunne bestemme, hvornår de vil aflægge sygebesøg Der er ikke noget nyt i, at praktiserende lægers arbejde omfatter at tage på sygebesøg, når det er nødvendigt. Det gælder både i dag- og vagttiden. Sygebesøg er en del af kerneopgaven. De er nødvendige for at sikre patienterne, selvom der ikke er tvivl om, at sygebesøg kan udgøre en praktisk udfordring i hverdagen på grund af lægens andre forpligtelser og aftaler med de øvrige patienter. Overenskomsten fastslår allerede, at lægen skal aflægge sygebesøg i dagtimerne på hverdage, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg. Regionen udbetaler også et særskilt honorar, som bliver tilpasset efter, hvor langt lægen skal køre. Nogle læger føler ikke, at honoraret står mål med indsatsen ved at aflægge sygebesøg. Men det skal med i betragtningen, at lægen modtager et betragteligt basishonorar for at stå til rådighed og løse opgaverne for de tilmeldte patienter. Basishonoraret udgør ca kroner i gennemsnit pr. læge. PLO-påstand nr. 4: De nye krav til registrering og dokumentation vil være tidskrævende for lægerne og give øget bureaukrati Sundhedsmyndighederne har behov for bedre indblik i det arbejde, de praktiserende læger udfører med deres patienter. Både af hensyn til sundhedsplanlægning og for at kunne følge op på kvaliteten af behandlingen og kontrollere, at lægen modtager det rigtige honorar. Som udgangspunkt er kravet til lægerne, at de skal fremlægge de oplysninger, der i forvejen bliver registreret i lægens elektroniske journal- og afregningssystem samt resultatet af deres målinger af patienttilfredsheden. Der skal være åbenhed om resultaterne af behandlingen i almen praksis for patienternes sundhed. Lægerne registrerer allerede kvalitetsdata i deres systemer. Regionerne og Sundhedsstyrelsen er ikke kun ansvarlige for, at patienterne får lægehjælp men også for, at hjælpen har en vis kvalitet. Derfor skal de som ansvarlige myndigheder kunne få adgang til disse oplysninger. Derudover mangler der dokumentation for, hvad patienterne i almen praksis i det hele taget kommer med af problemer og sygdomme. Regionerne ønsker at tilbyde forskellige patientgrupper sammenhængende forløb på tværs af sygehus, kommune og praksis. Det forudsætter indsigt i, hvad patienterne i almen praksis fejler, og hvor tit de går til lægen. Det er baggrunden for kravet om, at lægerne fremover skal ICPC-kode deres patienthenvendelser. Lægerne er allerede gået i gang med at kode otte kroniske Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

5 sygdomme. Systemet er hverken nyt eller tidskrævende. PLO-påstand nr. 5: De offentlige parter vil have lægerne til at løbe hurtigere, og det bliver nødvendigt at sætte mindre tid af til den enkelte patient 1. Der er ikke og kommer ikke nogen regler om, hvor lang tid lægen skal sætte af til den enkelte patient. En konsultation kan være af kortere eller længere varighed og omhandle et eller flere emner. 2. Alle steder i sundhedsvæsenet og i offentlige-private virksomheder er det muligt at effektivisere og arbejde smartere, også i almen praksis. Det kan gøres uden at konsultationstiden kortes ned for den enkelte patient, f.eks. ved at lade praksispersonalet tage sig af flere opgaver, så lægen kan koncentrere sig om det lægefaglige arbejde. 3. Lægernes honorarsystem giver et stærkt økonomisk incitament til at tilbyde patienterne mange, korte kontakter. Danske Regioner ønsker en aftale med PLO, der ændrer på incitamenterne, så man i højere grad understøtter de sundhedspolitiske mål om kvalitet og sammenhæng. PLO-påstand nr. 6: Lægerne skal løse flere opgaver uden at få flere penge for det Der er ikke tale om nogen spareøvelse. Det offentlige betaler hvert år over 8 milliarder kroner til de praktiserende læger som private leverandører af sundhedsydelser. Det er helt naturligt og rimeligt, at regioner og kommuner får større indflydelse på, hvilke opgaver der er behov for at få løst i almen praksis, dvs. hvilke ydelser, man vælger at købe af lægerne. Opgaverne skal tage udgangspunkt i lokalområdets og befolkningens behov, og de varierer alt efter hvor man er henne i landet, og hvilke alternative sundhedstilbud der er tilgængelige i området. PLO-påstand nr. 7: Det bliver usikkert at nedsætte sig som praktiserende læge og investere i sin lægepraksis Når man sammenligner med andre private erhvervsdrivende, har de praktiserende læger særdeles stor sikkerhed for deres investering og løbende overskud fra driften. Ny-tilflyttere får et brev fra kommunen om, at de skal vælge en læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, får pågældende tildelt en læge i området. Alle praktiserende læger har ret stor sikkerhed for at opbygge en patientkreds, der stabilt vil efterspørge deres ydelser. Lægen modtager et basishonorar på 400 kroner om året for hver patient, der er tilmeldt klinikken, uanset om patienten møder op. Når patienten har henvendt sig og lægen har leveret en ydelse, er der fuldstændig sikkerhed for, at regionen er i stand til at betale regningen. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

6 I de ganske få tilfælde, hvor det kan blive relevant at udfase en eksisterende lægepraksis, før den lukker af sig selv, f.eks. fordi der ikke længere er patienter nok til at drive en moderne og effektiv praksis, er lægen sikret et rimeligt varsel og en erstatning fra regionen, der afspejler praksis værdi. PLO-påstand nr. 8: Lægerne bliver sat uden for indflydelse Fremover bliver det regionen, der har kompetencen til at vedtage praksisplanen og kan beslutte hvor og hvordan, der skal etableres nye lægepraksis. Det er vigtigt, fordi regionerne har myndighedsansvaret og skal kunne sikre lægedækning til patienter i alle egne af landet. De praktiserende læger vil ikke længere have en vetoret, der kan forhindre regionen i at etablere et sundhedshus i et socialt belastet område eller bevilge et ydernummer til en satellitfunktion i et område med lægemangel. Regionerne har allerede kompetencen til at godkende praksisplaner på de fleste øvrige praksisområder, eksempelvis speciallægehjælp og fysioterapi, og der bliver faggrupperne inddraget i planlægningen på samme måde som de praktiserende læger. Lægerne får stadig indflydelse på planlægningen og vil udgøre en vigtig høringspart både som leverandør af sundhedsydelser og som faglig rådgiver. PLO-påstand nr. 9: Regeringen indfører brugerbetaling Efter sundhedsloven har gruppe 1-sikrede patienter ret til vederlagsfri almen lægehjælp hos den valgte læge. I Danmark har de praktiserende læger en nøglerolle som den primære indgang til sundhedsvæsenet og som dem, der henviser patienten videre til specialiseret behandling. Det nye lovforslag indebærer, at lægerne kan fortsætte på de samme vilkår som hidtil i 15 måneder. Hvis de praktiserende læger beslutter at opsige deres kontrakt med det offentlige, kan regeringen og regionerne ikke forhindre dem i at opkræve honorar af patienterne. I så fald vil patienterne blive frameldt lægens praksis, og regeringen og regionerne vil sørge for, at patienterne får et tilfredsstillende alternativ. Eksempelvis ved at tilbyde gratis lægehjælp i en regionsklinik, mens regionen søger efter en læge, der vil overtage ydernummeret. PLO-påstand nr. 10: Vagtlægeordningen bortfalder, hvis lægerne indleverer deres ydernummer Selvom nogle af de praktiserende læger vælger at opsige ydernummeret, vil lægevagtordningerne fortsætte, medmindre regionen vælger en anden løsning - som Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

7 det eksempelvis er besluttet i Region Hovedstaden. Lægevagten er en kollektiv forpligtelse for lægerne, og de vil stadig have ansvaret for denne opgave. Den enkelte læges forpligtelser i forhold til lægevagten ophører først det øjeblik, hvor ydernummeret er opsagt og udløbet. MINI-ANALYSE Ventetiden til operation er faldet med to dage det seneste år De seneste års fald i den gennemsnitlige ventetid for operation fortsætter, til trods for, at der den 1. januar 2013 blev indført differentieret behandlingsgaranti Patienter, der skal have en planlagt operation, ventede i gennemsnit to dage kortere i februar 2013, end de gjorde i Og på tre år er den gennemsnitlige ventetid faldet med 11 dage, svarende til et fald på 18 procent - i februar 2013 ventede patienterne i gennemsnit 50 dage på at blive opereret, mens de i februar 2010 ventede 61 dage. Det viser en ny opgørelse, som Danske Regioner har foretaget. Kilde: Statens Serum Institut. Erfaret ventetid for alle opererede, sæsonkorrigeret Opgørelsen omfatter planlagt aktivitet på både de offentlige sygehuse samt private sygehuse og klinikker, som regionerne har betalt. Differentieret behandlingsgaranti ingen sovepude Fra januar 2013 er der blevet indført en differentieret behandlingsgaranti. Derved er den længst tilladte ventetid på behandling for en række ikke livstruende sygdomme blevet ændret fra 30 til 60 dage. Alligevel falder den gennemsnitlige ventetid. - Tallene viser, at regionerne fortsat arbejder målrettet på at nedbringe ventetiden på de planlagte operationer. Den differentierede ventetidsgaranti er bestemt ikke blevet en sovepude i forhold til regionernes arbejde på det område, men der kan muligvis komme mindre udsving i de kommende måneder i takt med, at udredningsretten bliver implementeret, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen. Ventetiden er her defineret som den faktiske ventetid, som patienterne har haft, fra første henvisning og til den endelige behandling er begyndt. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

8 I alt bliver der årligt udført omkring planlagte operationer i det danske sundhedsvæsen. Planlagte operationer forstås som kirurgiske ydelser til patienter under planlagte indlæggelser, eller til ambulante patienter, der ikke er skadestuepatienter. SUNDHEDSVÆSEN Nyt sundhedsudspil kalder på større frihedsgrader til regionerne Nyt sundhedsudspil flugter med regionernes visioner for sundhedsvæsenet. Regionerne leverer gerne et sundhedsvæsen, hvor både effektiviteten og kvaliteten er i højsædet. Men regeringen skal vide, at det kræver større frihedsgrader og andre incitamenter - ikke mere kontrol og styring Danske Regioner byder det nye sundhedsudspil fra regeringen velkommen. Det rummer en række hovedlinjer, som regionerne er meget enige i. Eksempelvis bedre sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet, opgør med uligheden, samt fokus på både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Regionerne ser nu frem til, at regeringen konkretiserer forslagene, så man kan drøfte, hvad der konkret ligger i de forskellige indsatsområder. Formand for Danske Regioner Bent Hansen siger: - Det er rart at se, at regeringens visioner for sundhedsområdet i så høj grad rimer på regionernes. Det tegner godt for udviklingen i sundhedsvæsenet i de kommende år. Vi skal have et bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og en moderne almen praksis, og så skal vi have gjort noget ved den ulige sundhedstilstand. Bent Hansen advarer dog mod, at regeringen lægger flere kontrol- og styringssystemer oven på de eksisterende, sådan som det antydes i sundhedsudspillet: - Det lyder modsatrettet, når regeringen på den ene side vil spare penge ved at fjerne unødvendige krav og regler, og på den anden side så lægger op til nye tiltag, der kræver mere administration, for eksempel den såkaldte synlighedsreform. Og når sygehusene samtidig skal bidrage med større effektiviseringsgevinster og bedre kvalitet i behandlingen, kræver det altså større frihedsgrader og andre incitamenter - ikke mere kontrol og styring, siger Bent Hansen. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

9 REGIONAL UDVIKLING Regionerne løber nye markeder for affald i gang Det gavner ofte både bundlinje og miljø, når virksomheder genanvender hinandens affald- og restprodukter. Regionerne er med i ny taskforce, der skal matche virksomheder og udbrede symbiose-samarbejder i Danmark Affalds-, rest- og biprodukter fra én virksomhed kan ofte have stor værdi for produktionen i andre virksomheder. Det kaldes industri-symbiose og kombinerer godt købmandskab med mindre ressourcebelastning. Mange Kalundborg-virksomheder har i lang tid nydt godt af et tæt symbiosesamarbejde, hvor f.eks. restprodukter fra rensningsprocesser i én virksomhed indgår som et centralt led i produktionen hos nabovirksomheden. Samarbejder som det i Kalundborg er med til at holde omkostningerne til f.eks. energi, vand og råstoffer nede. Dermed også til gavn for virksomhedernes bundlinje, produktivitet og miljøet. Det er samtidig en model, som virksomheder i resten af Danmark kan bruge. Regeringen og regionerne har derfor etableret en taskforce, der skal øge virksomhedernes kendskab til mulighederne i industrielle symbioser. - I regionerne glæder vi os til at være med til at skabe nye samarbejder over hele landet. Sammen med virksomhederne ser vi frem til at vise, hvordan vækst og miljøhensyn kan gå hånd i hånd og skabe en bedre forretning for hver enkelt virksomhed, der indgår i symbiose-samarbejder, siger næstformand i Danske Regioner, Carl Holst. Taskforcen skal bl.a. identificere potentielle symbioser via aktiv og opsøgende kontakt til virksomheder i alle regioner. Dernæst gennem dating- og matchmaking-aktiviteter målrettet virksomheder i de enkelte regioner. Til taskforcens arbejde er der afsat 10 millioner kroner, som finansieres af staten. Tilsvarende stiller alle regioner arbejdskraft, viden, kompetencer og lokale netværk til rådighed i forbindelse med initiativet. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

10 EFFEKTIVISERINGER I REGIONERNE Fælles teknologi sparer over 17 millioner kroner i Region Midtjylland De gamle lokale telefonsystemer er droppet til fordel for ét samlet system for alle regionens hospitaler. Det skaber bedre sammenhæng i hospitalernes kommunikation og sparer samtidig penge Regionsrådet i Midtjylland besluttede i 2009, at samtlige hospitaler, institutioner og regionshuse i regionen skulle skifte til en ny, fælles telefoniløsning. I dag er hele regionen skiftet til det nye system, MidtTelefoni, som giver mulighed for at ringe gratis på tværs af regionens arbejdspladser. De nye regionale telefonnumre er blevet købt i store bundter, hvilket giver en væsentlig besparelse. Samtidig har alle medarbejdere fået sammenhængende telefonnumre, der afspejler tilhørsforholdet til f.eks. den hospitalsenhed eller den institution, hvor de er ansat. Systemet betyder, at der nu er ens omstillingsborde i hele regionen, og at telefoner kan omstilles på tværs. Det giver f.eks. mulighed for, at receptionen på ét hospital kan passe telefonerne for et andet hospital, hvis der er behov for det. Det kan være om natten, hvor bemandingen er lav, eller ved sygdom. Ligeledes kan hospitalerne aflaste hinanden, hvis et hospital oplever særligt mange telefonopkald. Bedre borgerservice Det fælles telefonsystem betyder også, at det nu er nemmere og billigere at oprette nye kontaktcentre. Kontaktcentre anvendes, hvor mange medarbejdere skal passe en fælles telefonkø, eller hvor arbejdsgangen i forbindelse med telefonbetjening er kompleks. Det giver en bedre telefonbetjening af borgerne. Endelig betyder ét fælles system, at nye funktioner og tilpasninger til systemet ikke længere skal købes til og implementeres på hvert enkelt hospital. Det giver udsigt til yderligere besparelser og mulighed for simplere arbejdsgange og løsninger fremover Investeringen er tilbagebetalt i løbet af knap fire år, fra det første hospital blev koblet på løsningen i 2010, og i 2016 vil Region Midtjylland have sparet mere end 17 millioner kroner. Dette kan tilskrives, at ét stort fælles system er langt billigere i licenser og vedligehold end mange små systemer. Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

11 EFFEKTIVISERINGER I REGIONERNE Smartphones mindsker ventetid på Aalborg Universitetshospital Anvendelse af sporingsteknologi i portørfunktionen på Aalborg Universitetshospital mindsker ventetid for både portører og patienter og frigør tid for læger og sygeplejersker. Teknologien giver samlet en effektiviseringsgevinst på fem procent I den travle hverdag på et hospital er en effektiv portør- og logistikfunktion en afgørende faktor. Portørerne står blandt andet for at hente og bringe patienter til behandling. Hvis ikke transporten sker til tiden, kan det give ventetid for både patient og klinik eller i værste tilfælde betyde aflyst behandling. Aalborg Universitetshospital har i de første måneder af 2013 afprøvet et nyt system til optimering af portørfunktionen. Systemet baserer sig hovedsageligt på smartphones med GPS funktion, som alle portører er udstyret med. Rette patient på rette tid og sted Ved hjælp af teknologi fra blandt andet vognmandsbranchen sikres det nu, at opgaverne kan gives til den portør, der er tættest på. Det giver en markant reduktion i såvel patientens ventetid som den tid, portørerne anvender til og fra en opgave. Systemet gør det muligt at prioritere mellem de enkelte opgaver, og dermed kan det også sikres, at de mest akutte opgaver løses først. Den rette patient på det rette tid og sted er også med til at frigøre tid for læger og sygeplejersker, der ikke skal vente forgæves på patienter. Systemet giver portørerne overskuelighed i hverdagen og dermed et bedre arbejdsmiljø. Portørerne har været inddraget i hele processen - det gør, at systemet svarer til portørenes dagligdag. Portørerne udtrykker stor tilfredshed med systemet og ser frem til udrulning af systemet til hele hospitalet og flere typer opgaver. Effektivisering på fem procent Aalborg Universitetshospital gik i pilotdrift med systemet i første kvartal 2013, og allerede på kort tid har der vist sig store muligheder for effektiviseringer af servicelogistikken. Reduktion af ventetid og flaskehalse har givet en effektivisering på fem procent i lønomkostninger til portørerne. Hertil kommer øget produktion på de afdelinger, som er afhængig af leverancer fra logistikafdelingen. Allerede nu er hospitalet ved at undersøge, hvorledes samme teknologi kan finde anvendelse på andre typer af opgaver, og efter sommerferien vil den afprøvede teknologi også blive implementeret på andre afdelinger. Logistikoptimeringen er et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Systematic, DNU (Det Nye Universitetshospital Aarhus) og Aarhus Universitet, der Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

12 tager sigte på at bruge kendt teknologi på en ny måde. Projektet er støttet af Højteknologifonden. ARRANGEMENT Data på akutområdet 17. maj 2013, København Danske Regioner holder temadag om brugen af data på akutområdet. Hensigten med dagen er at dele ud af de erfaringer, der allerede nu er gjort nogle steder i landet i forhold til brugen af data, dels til logistikstyring og styring af flow og dels til kvalitetsmonitorering. Der vil blandt andet være oplæg fra de fem regioner, oplæg om arbejdet med at etablere en klinisk database på akutområdet, samt oplæg fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed omkring bedre patientflow fra akutmodtagelserne. Tid og sted: Fredag den 17. maj 2013 kl , CfL, Center for Ledelse, København. ARRANGEMENT Ledelse og velfærdsinnovation 28. maj 2013, København Videncenter for Velfærdsledelse afholder et Gå-hjem-møde om ledelse og velfærdsinnovation. Her vil vi se nærmere på, hvad innovation i velfærdsydelserne er, hvad lederens rolle er, og hvilke barrierer, der kan bremse innovationen. Tid og sted: Tirsdag den 28. maj 2013 kl , Regionernes Hus, Købemhavn. ARRANGEMENT Kvalitet i sundhedsvæsenet - hvordan kommer vi videre? 28. maj 2013, København Danske Regioner og Lægeforeningen inviterer til en konferencedag om kvalitet i sundhedsvæsenet. Konferencens målgruppe er politikere, ledere og beslutningstagere Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

13 i sundhedsvæsenet, læger og andet sundhedsfagligt personale, embedsmænd fra regioner og stat samt repræsentanter for faglige organisationer og patientforeninger. Tid og sted: Tirsdag den 28. maj 2013 kl , DGI-byen, København. ARRANGEMENT Nyt sygehusbyggeri 20. juni 2013, København Danske Regioner og DI inviterer til seminar om byggeri af nye sygehuse i Danmark. På seminaret fortæller både regioner og virksomheder om deres samarbejde. På seminaret kan du få indsigt i udvikling og innovation til de nye sygehuse med særligt fokus på, hvordan et samarbejde kommer i stand. Tid og sted: Torsdag den 20. juni 2013 kl , Industriens Hus på Rådhuspladsen, København LEDIGE STILLINGER Akademisk medarbejder til Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster Til Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster søger vi en akademisk medarbejder til at varetage en række strategisk vigtige opgaver Du vil blandt andet blive involveret i forberedelse, gennemførelse og opfølgning på overenskomstforhandlinger, sekretariatsbetjening af politiske og administrative udvalg, udarbejdelse af større skriftlige oplæg m.v. Vi skal have din ansøgning senest den 16. maj 2013 kl. 12. LEDIGE STILLINGER Barselsvikariat - jurist med interesse for sundhedspolitik - Akutjob Vil du gerne beskæftige dig med sundhedsvæsenet i en organisation, der arbejder med politikformulering og interessevaretagelse? Så er stillingen som barselsvikar for vores juridiske medarbejder i Center for Sundhedspolitik, Økonomi og Socialpolitik måske noget for dig Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj

14 Dine arbejdsopgaver vil bestå i juridisk bistand til både centerets og Danske Regioners medarbejdere indenfor lovgivning, der regulerer sundhedsområdet. Det omfatter bl.a. medvirken til udarbejdelse af høringssvar, lovfortolkning, besvarelse af borgerhenvendelser i relation til patientrettigheder mv. Ansøgningsfristen er den 17. maj 2013 kl LEDIGE STILLINGER Praktikant til Center for Sundhedspolitik Økonomi og Socialpolitik efteråret 2013 Vil du være med til at tegne fremtidens sundheds- og socialpolitik særligt inden for tværsektorielt samarbejde og det nære sundhedsvæsen? Vi søger en praktikant, som i efteråret 2013 (august-december/september-januar) kan hjælpe os med at udvikle sundheds- og socialområdet til gavn for regionerne. Som praktikant kan du få mulighed for at være med i større projekter såvel som centerets daglige opgaveløsning. Dette kan eksempelvis være udarbejdelse af politiske notater, deltagelse i politiske møder, planlægning af konferencer og workshops, produktion af publikationer m.v. Send en motiveret ansøgning + CV senest den 27. maj LEDIGE STILLINGER Danske Regioner søger en student Vil du hjælpe os og regionerne med at skabe vækst og udvikling i hele Danmark? Så er du måske den student, vi leder efter til vores nye Center for Sundhedsteknologi, Erhvervssamarbejde og Regional Udvikling Din opgave er bl.a. at hjælpe os med faglige og økonomiske analyser, der kan bruges i vores interessevaretagelse og kommunikation. Du vil både få ansvaret for større kortlægningsopgaver med lidt længere tidshorisont og løbende opgaver med korte afleveringsfrister. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 31. maj Nyhedsbrevet Danske Regioner 15. maj