Oluf Bagers Mødrene Gård. Udgivet af Realdania Byg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oluf Bagers Mødrene Gård. Udgivet af Realdania Byg"

Transkript

1 Oluf Bagers Mødrene Gård Udgivet af Realdania Byg

2 Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Udgivet af Realdania Byg

3 Oluf Bagers Mødrene Gård Realdania Byg A/S og forfatteren udgave, 1. oplag, 2011 Tekst og redaktion: Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen og Realdania Byg A/S Layout: Realdania Byg A/S og OAB-Tryk a/s Trykt og sat af: OAB-Tryk a/s, Odense ISBN Fotos og illustrationer: Helene Høyer Mikkelsen, fotograf: 4, 11, 18, 19, 20, 21, 23 øv., 24, 35, 36, 37, 42, 48 h., 48 v., 49 h., 49 v., 55, 58, 60, 61, 65, 66, 67, 68, 70, 71, 83, 86, 101, 102, 104 Realdania Byg: 6, 7, 22, 23, ned., 27, 28, 29, 38, 46, 52, 53, 64, 69, 81, 82, 92 h., 92 v. 105 h., 105 v. Stadsarkivet, Odense: 15, 30, 31, 32, 33, 40, 47, 72, 73, 79, 80, 87, 88, 91, 93, 98, 99 Nationalmuseet: 8, 9, 59 Frank Møller foto, privateje: 14 h., 14 v., 75, 76 h, 76 v, 91, 94 Odense Bys Museer: 78, 84, 90, 95 Lokalhistorisk Bibliotek, Odense: 16 Claus Thøgersen, grafik: 34, 50 Omslagsfoto: Realdania Byg Realdania Byg er et helejet Realdania selskab. 2

4 Forord Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge og bo at vi hos Gud må få den evige ro, sig til ære og os til gavn i faders, søns og Helligånds navn 1586 Over døren i Nørregade 29 sidder en indskriftstavle med denne ordlyd. Der har den siddet i 425 år, siden den driftige odenseanske købmand Oluf Bager lod huset opføre formentlig oven på resterne af en tidligere gård tilhørende hans mors slægt - deraf navnet Oluf Bagers Mødrene Gård. Skønt Oluf Bager var en ivrig bygherre og opførte mange bygninger i byen, er Nørregade 29 den eneste, der har overlevet til i dag som et prægtigt bygningsmonument og et minde over en forgangen epoke. Livet er blevet levet i dette hus, hvor driftige folk altid har holdt til. Således har huset både været herskabs- og embedsbolig, købmandsgård og meget andet. I dag er det domicil for Realdania Byg. En moderne arbejdsplads i et af Odenses ældste huse. Netop dette er med til at give Realdania Bygs daglige rammer en særlig karakter. Overalt hvor man kigger, dukker sporene af fortiden op som historiske markører, der blander sig med nutiden: I strygestuen har ovnen til opvarmning af strygejern fået selskab af en kopimaskine, og et andet sted har en moderne branddør erstattet den gamle af træ. Den gamle sidder stadig i sin karm, fastgjort til væggen som et maleri, hvor mørnede hjørner og zink-lapper udgør motivet og fortæller om års slid og brug. Oluf Bagers Mødrene Gård er en smeltedigel af nyt og gammelt og som sådan en passende ramme om Realdania Bygs daglige arbejde med at udvikle og bevare arkitektur. Realdania Byg (tidligere Realea) erhvervede huset i 2003 og gennemførte herefter en grundig restaurering og nyindretning af huset i samarbejde med Havsteen-Mikkelsens Tegne-stue, OBH- Gruppen samt et hold af meget engagerede håndværkere. Realdania Byg ønsker at takke dem samt arkivar Johnny Wøllekær ogarkivchef Jørgen Thomsen fra Odense Stadsarkiv, for arbejdet med denne bog. Formålet med bogen er at give læseren en indsigt i denne fredede renæssancebygning samt det liv, der er og bliver levet i huset. Bogen om Oluf Bagers Mødrene Gård udkommer nu i en 2. udgave, der i al sin væsentlighed er den samme som 1. udgaven men sat op med supplerende billedmateriale. Realdania Byg maj

5 Porten mellem Nørregade og gårdarealet bag nr. 29. Porten sidder i nabohuset og grænser op til sydgavlen på Oluf Bagers Mødrene Gård. I gavlen sidder stadig bygningsspor, der minder om husets høje alder. 4

6 Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Af Cand.mag. Johnny Wøllekær arkivar ved Odense Stadsarkiv Der var omme i gaden et gammelt, gammelt hus, det var mere end 300 år, det kunne man læse sig til på bjælken, hvor årstallet var skåret ud tillige med tulipaner og humleranker; der stod hele vers bogstaverede som i gamle dage. Sådan indleder H.C. Andersen eventyret Det gamle hus. Gamle huse har deres eget liv, deres eget eventyr. I Nørregade et af Odenses gamle hovedstrøg ligger sådant et gammelt hus. 1 I sit forfatterskab skrev H.C. Andersen flere gange om den gamle renæssancegård i Nørregade 29, der også kaldes Oluf Bagers Mødrene Gård. Han kendte munkestenshuset med de svungne renæssancegavle fra sin barndoms Odense. Oluf Bagers Mødrene Gård er utvivlsomt en af Odenses smukkeste, mest spændende og ældste verdslige ejendomme. Udviklingen kræver sine ofre, og der har endda været planer om at rive ejendommen ned, men den står endnu som et vidnesbyrd om tidligere tider. Det kan måske være lidt svært at se udefra, at ejendommen er gammel, for Nørregade er stadig en travl strøggade, og den slags sætter sine spor. Fra gårdsiden har ejendommen bedre bevaret sit præg af renæssance. Århundredernes gang har naturligvis sat sine spor, men bag de tykke mure oser det af historie. Her mødes fortid og nutid. Ejendommen kan fortælle om et samfund i forandring, om æstetik, visioner og om storhed og fald. Den er historiens tavse vidne. Gennem årene har ejendommen fået nye ansigter. Den er blevet udvidet og ombygget mange gange. Nye bygninger er kommet til, andre har ændret udseende og funktion, så de passede til skiftende ejeres behov. Odense Bys Museer har i flere omgange undersøgt historien om Oluf Bagers Mødrene Gård. Da Odense Kommune i slutningen af 1970 erne ejede ejendommen, lavede senere museumsinspektør Ervin Nielsen en historisk oversigt om Nørregade 29 og Hans Jensens Stræde 2-4, og i 2004 har bygningsarkæologen Ebbe Hædersdal på baggrund af indgående undersøgelser nærmere beskrevet gårdens historie, herunder ikke mindst de undertiden meget spegede bygningshistoriske sammenhænge. 2 Det følgende bygger til en vis grad på disse arbejder, men her er der dog lagt større vægt på nogle af de spændende begivenheder og de beboere og besiddere, der har haft tilknytning til Oluf Bagers Mødrene Gård. Forgængeren under buernes hvælv Over indgangen til Nørregade 29 sidder en indskriftstavle, der i et snørklet sprog fortæller: 5

7 Indskriftionstavlen der fortæller, at Oluf Bager lod forhuset bygge fra ny i Storkøbmanden Oluf Bager var bygherre af betydeligt format, og når han rejste et nyt hus, forsømte han sjældent lejligheden til på en rigt dekoreret tavle eller et portræt at anbringe fromme betragtninger, bomærke, navn og årstal til oplysning for sam- og eftertiden. Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge og bo at vi hos Gud må få den evige ro, sig til ære og os til gavn i faders, søns og helligånds navn Oluf Bager lod altså forhuset bygge fra ny i Et årstal, som også går igen på et muranker af smedejern, som sidder på facaden. Og dog er bygningen måske ældre end det år. Det nuværende forhus blev formentlig opført ovenpå et ældre hus eller måske flere ældre ejendomme. Det trænede øje kan endnu se forgængerne i kælderen. I undersøgte Odense Bys Museer og Nationalmuseet bygningen med den allernyeste 3D-målings- og scanningsteknik, og man fandt flere spor af ældre bygninger. 3 I den tøndehvælvede kælder, der ligger under forhuset, fandt man vægrester fra forskellige byggeperioder. Kælderen er muligvis muret på forskellige tidspunkter; der er i hvert fald spor af tilmurede vinduesnicher og dør - åbninger. Det har givet anledning til den opfattelse, at de nuværende tøndehvælvinger blev opmuret i renæssancen, og måske førte det til, at døre og vinduer måtte afblændes. Sådan lyder teorien! 4 Også facaden ud mod gården har bygningsspor, der peger på ombygninger. Facaden har for eksempel fladbuede og rundbuede stik ved flere af dør- og vinduesåbningerne gårdfacaden er dog en delvis rekonstruktion, herom senere. Og graver man en meter af den nuværende brolagte gårdsplads, findes der tegn på en ældre gårdsplads. 5 Også i de skriftlige kilder kan man finde forgængeren. Forhenværende landsarkivar G.L. Wad skriver i artikelsamlingen Fra Fyens Fortid, at Oluf Bagers mormor, Christine Marqvard, i 1507 ejede gården Nørregade 29. Det år blev en gård og grund i Nørregade norden op til Christine Marqvards gård og sønden op til bækken handlet. 6 6

8 Hoveddøren i Nørregade 29. 7

9 Tredimensional tegning af kælderen lavet i 2003 som optakt til Nationalmuseets restaureringsarbejde. Oluf Bagers Mødrene Gård ligger på Nørregade, som er en af Odenses ældste gader, byens indfaldsvej mod nord. Det var dog først i 1500-tallets slutning, at gaden fik en sammenhængende bebyggelse. Før den tid lå Skt. Hans Kloster, det nuværende Odense Slot, uden for byen. Den middelalderlige bygrænse gik omtrent ved Gravene og Hans Jensens Stræde, og her uden for byen lå Oluf Bagers Mødrene Gårds forgænger. Bygrænsen gik ved Byens Bæk, der løb gennem Hans Jensens Stræde også herom senere. Oluf Bagers Mødrene Gård har altid været omgærdet af mystik og vidtløftige spekulationer, som sjældent har haft meget på sig. Nogle har ment, at Odense Købmandslaug efter reformationen holdt til i huset, og at førstesalen var indrettet som laugssal. 7 Lauget fik ganske vist nyt laugshus, men det vides ikke, hvor det lå. 8 En anden historie vil vide, at Christian II datidens farligste politiske fange boede i Nørregade 29, da han i 1549 blev flyttet fra Sønderborg Slot til Kalundborg Slot. Der er dog ingen bevi- 8

10 ser for påstanden, som næppe er andet end rene spekulationer! 9 Mere sandsynligt er det, at den kendte Odensekøbmand Oluf Bager allerede i 1550 erne boede i ejendommen. Odense en handelsby I 1500-tallet var Odense købmændenes og handelens by. Allerede i middelalderen var byen en handelsby, men efter reformationen blomstrede købmandskabet som aldrig før. De gunstige konjunkturer for dansk landbrug i 1500-tallet smittede af, og det mærkede Odenses godt indbyggere. Priserne på korn og stude steg. Herremændene, der var storeksportører af landbrugsvarer, skovlede penge ind. Penge, som blandt andet blev investeret i nyt byggeri. Aldrig før eller siden er der blevet bygget så mange herregårde som i disse velstandsår. De store handelshuse nød også godt af 1500-tallets prisstigninger. En stor del af handelen blev koncentreret hos en lille gruppe stenrige storkøbmænd, der optrådte som mellemmænd mellem herremændene og kronen på den ene side og udenlandske købmænd på den anden. Især handelen med Nederlandene blomstrede. Den voksende handel skabte velstand blandt Odenses storkøbmænd, der tjente gode penge på eksporten af levende kvæg fra de fynske landbrug. Velstanden satte også sit umiskendelige I 2003 gennemførte Nationalmuseet en større undersøgelse af kælderen. På billedet til venstre ses kælderdøren ud mod gården. På dørens højre siden og halvt skjult bag hvælvingerne gemmer sig en niche muligvis en oprindelig vinduesglug. På billedet til højre ses sydgavlen med to fladbuede nicher. Hele sydgavlen blev ommuret i 1889, og hvor meget, der er oprindeligt, kan vanskeligt afgøres. 9

11 Modsatte side: Kontrasten mellem roen i den historiske baggård og Nørregades moderne travle liv er slående. præg på byen, hvor nybyggeriet blomstrede frem. Byens købmænd udgjorde sammen med guldsmede og bryggere, som også var handlende, det øverste sociale lag. Strækningen mellem Overgade (Skjolden) og Flakhaven var til langt ind i 1500-årene hjemsted for byens storkøbmænd. Men handelens (og byens) vækst lokkede købmændene længere ud ad de gamle indfaldsveje, ud ad Nørregade, Vestergade og Overgade. Byens driftige købmand havde fingeren på tidens puls og overtog den førende rolle i byens liv. Købmændene fik magten i byen. Allerede da middelalderen lakkede mod enden, fremstod købmændene som den absolut ledende klasse i købstadens politiske og økonomiske liv. En position, de udbyggede i 1500-årene. Det var købmændene, som sad i byens magistrat, byens styre. Magistraten var en samling af mænd, de såkaldte rådmænd, og de valgte selv nye rådmænd, mens kongen valgte borgmestrene heraf var der to blandt kandidater fra rådet. Rådmændene var ofte valgt på livstid. 10 Blandt navnene på Odenses driftige købmænd er der et, som lyser op over dem alle, nemlig Oluf Bager. Den magtfulde og navnkundige renæssancekøbmand var Odenses rigeste borger i sidste halvdel af 1500-tallet. Han var så mægtig, at han lånte kongen penge til at føre krig for, og med sit købmandssnilde beherskede han den odenseanske handel som ingen hverken før eller siden. Storkøbmanden Oluf Bager Oluf Nielsen Bager kom til verden omkring 1522, mens Danmark endnu var katolsk. Han var søn af Odensekøbmanden Niels Bager og hustru Ane Markvardsdatter, men ellers er kilderne om hans barndom og ungdom tavse. I midten af 1500-tallet begyndte Oluf Bager sit virke som købmand i Odense. I begyndelsen skilte han sig ikke ud fra byens øvrige handelsmænd, og hans gesjæft var næppe større end byens andre købmænds. I 1563 udbrød Den Nordiske Syvårskrig ( ), og krigen blev Oluf Bagers store chance. I løbet af de syv krigsår fik han stablet en meget indbringende forretning på benene, og snart var han flere længder foran kollegerne i Odense, ja hele provinsen. Oluf Bager handlede direkte med udlandet. Han havde selv en stor flåde i søen, der førte korn og stude ud af landet og vendte tilbage med klæder og andre gode sager. Hans formue blev overvejende skabt på et fast og lukrativt samarbejde med kronen. Den odenseanske købmand, der på et tidspunkt havde syv handelsskibe på verdenshavene, leverede vistnok som den eneste provinskøbmand tøj, mad, udrustning og andre fornødenheder til kongens (leje-) soldater. 10

12

13 »Oluf Bager var ubestridt byens matador, som ejede flere købstads gårde, huse og boder spredt om i Odense. Hans besiddelser lå blandt andet i Nørregade og Overgade, på Albani Kirkegård og langs åen, ved Vesterport, i Klaregade og over for rådhuset. I hans besiddelse var blandt andet: Beldenaks gamle bispegård (Det adelige Jomfrukloster) som han købte i 1579, da den var en ruin, efter at kongen havde ladet Skt. Hans Kloster (Odense Slot) ombygge blandt andet ved brug af materiale fra bispegården. Overgade 4 (kaldet Jordan) som han ombyggede i I kælderhvælvingerne lå byens første vinkælder, hvor stadens brave bor gere kunne hæve pokalen. Overgade 8. Der er bevaret en portbjælke af træ med forgyldt indskrift fra dette hus. Overgade 10 (den fædrene gård) som han ombyggede i 1576, og hvor han selv boede i en periode. Og så var der alle Oluf Bagers haver i og omkring hele Odense, herunder Tolderlund. Under krigen mistede Oluf Bager et af sine tre skibe, som var udlånt til kongen. Købmanden opgjorde selv værdien til rhinske gylden, og som plaster på såret fik han Tolderlund, hvis marker og skove var en fuldgod erstatning. Tolderlund, der nåede til Næsbyhoved Slotshave og gav fiskeret i Næsbyhoved Sø, var blandt de mest markante. Endelig ejede han en del bøndergårde. Han var herre over gården Østerlev i Sanderum og ejede tilmed Vigelsø i Odense Fjord, hvor hans stude gik på græs.

14 Man kan den dag i dag gå ind i Skt. Hans Kirke og studere den driftige storkøbmand Oluf Bagers epitafium. Det er fra 1576 og viser ham i stiveste puds. Han er på sit livs højdepunkt midt i halvtredserne og paraderer sammen med hustruen og den store børneflok. Af sønnerne bevarede en del forbindelsen med købmandskabet, men de søgte deres lykke andre steder. To sønner blev købmænd i Norge, en tredje i Stockholm og en fjerde i Køge. Af sønnerne var det kun Niels Olufsen Bager, der blev i Odense. Den yngste datter, Ane, ejede i nogle år Nørregade 29 (Gengivet efter Danmarks Kirker). 13

15 Den odenseanske storkøbmand Oluf Bager og hustruen Margrethe Clausdatter. Den sagnomspundne byggematador og rigmand har været genstand for stor interesse og mange historier. Portrætterne er en kopi malet i 1936 af E. Nielsen efter epitafiet i Skt. Hans Kirke. Billederne er i dag ophængt i gangen på førstesal i Nørregade 29. Og gerne på langfristede kreditter, hvor han fik sikkerhed i indtægter fra told og kongelige kornleverancer. Det gjorde Oluf Bager til en attraktiv sam - arbejdspartner for kongemagten, og han kunne oven i købet levere store varepartier. Den odenseanske købmands relationer til kronen var så gode, at han også købte og solgte handelsvarer på kongens vegne i udlandet. Den udmarvende krig, der skulle afgøre års strid om handelen i Østersøen, tærede hårdt på landets finanser. Kongemagten blev dybt forgældet, da krigen blev ført med udenlandske lejesoldater, som blev finansieret ved lån fra adelen og Oluf Bager. Da krigen lakkede mod enden, skyldte kongen den odenseanske storkøbmand mere end daler et formidabelt beløb. I hjembyen omgav Oluf Bager sig med pragt, og hans rigdom var større end alle andres. Han betalte allerede i 1566 dobbelt så meget i skat som nogen af byens andre skatteydere. Da Oluf Bager klagede over det høje skattetryk, fik han ved hjælp af sine gode forbindelser til kongemagten en klækkelig nedsættelse. Oluf Bager drev efter kongens mening en for landet nyttig virk- 14

16 Denne kvittering bærer Oluf Bagers egenhændige håndskrift. Teksten indledes: Jeg Oluf Bager, borger i Odense, kender med denne min egen håndskrift hvorefter følger en kvittering for daler til en mand i Ribe. Kvitteringen er dateret Hamborg mandagen efter palmesøndag år I hjørnet aner man Oluf Bagers kendte bomærke. somhed. Den kongelige besked faldt ikke i god jord hos Oluf Bagers lokale rival, storkøbmanden Hans Mule. Han var en mand med et stridbart og ustyrligt sind, som var vanskeligt at tæmme. Rivalen mente, at Oluf Bager ligefrem snød i skat og var sat i skat efter en alt for lille formue og for lille en indtægt. Oluf Bager klagede til kongen over de ærekrænkende beskyldninger. Majestæten bad derfor alle, der bagtalte Oluf Bager, begrunde deres anklager. Sagen kunne være endt i retten, men det gjorde den nu ikke. Den slagfærdige Oluf Bager foreslog i stedet et rask lille væddemål. Hvis Hans Mule kunne bevise, at der blev snydt med skatten, ville Oluf Bager kvit og frit give ham den gård i Overgade, hvor han på det tidspunkt selv boede. Og ikke nok med det, byens fattige ville også få 100 daler. Og selvfølgelig skulle Hans Mule gøre det samme, hvis Oluf Bager kunne bevise sin uskyld. Tvisten mellem de to kamphaner blev så vidt vides aldrig afgjort, men sagen viser med al tydelighed, at Oluf Bager ikke var sådan at bide skeer med. Han var en resolut og handlekraftig herre! 11 15

17 Oluf Bagers Mødrene Gård, som den er gengivet på det kendte Brauniuskort fra Gården er placeret ca. midt i billedet. 16

18 Om privatpersonen Oluf Bager vides næsten intet ud over nogle sagn og anekdoter, hvis sandhedsværdi vanskeligt kan efterprøves. Han trådte for alvor ind på den historiske scene i 1550, kun 29 år gammel, da han var selvstændig købmand i fødebyen. Året efter giftede han sig med den blot 15-årige Margrethe Clausdatter fra Bogense. Hun var vistnok af adelsslægt og førte en springende bjørn i sit våbenskjold. Parret fik 12 børn - syv sønner og fem døtre, hvoraf den ene dog døde inden for det første leveår. Den ældste søn skulle senere føre faderens handelsvirksomhed videre. Oluf Bager var en overgang rådmand i Odense (fra 1567 til 1584), men han gjorde ikke større væsen af sig i den rolle. Den succesrige købmand var et markant eksempel på de stærke borgerlige erhvervsinteresser, der knyttede sig til Odense og den nye stat i sidste halvdel af 1500-tallet. Det var kun nogle få storkøbmænd i Danmark, der nåede et sådant format. Den odenseanske storkøbmand nød også kongefamiliens tillid efter syvårskrigen. Da Odense i 1580 stod på den anden ende, fordi kongen skulle hyldes i byen, kom en række prominente personer på besøg. Her var Oluf Bager vært for kongens bror, hertug Hans den Yngre. Lenshyldningsfesten, hvor de sønderjyske hertuger aflagde ed over for Frederik II, gav byen et nyt, stort torv (Albani Torv), hvor festen kunne holdes.»i 1593 blev Odense for første gang kortlagt. Den tyske kartograf Georg Braunius udgav et kort over byen i fugleperspektiv, som efter datidens forhold var ganske detaljeret. De fleste købstæder havde endnu i 1500-tallet stor lighed med landsbyer. De store købstads - gårde var firlængede og indrettet med porthus, stalde, udhuse og beboelseshus. Grundene til byhusene var store, og gaderne var brolagte. På kortet øjner man også Oluf Bager Mødrene Gård på hjørnet af Nørregade og det senere Hans Jensens Stræde. Ejendommen omfatter forhuset ud mod gaden og flere side- og baghuse langs med sydsiden af Byens Bæk (i dag Hans Jensens Stræde), og selv om kortet næppe er helt pålideligt, så synes det klart, at der allerede i tallet hørte flere småhuse og boder til Nørregade 29. Disse boder var som regel små, lave et-rums rækkehuse i bindingsværk. Det var ganske almindeligt, at boderne lå i sidegader og baggader eller i købstadsgårdenes udkant. Beboerne var normalt dårligt stillede familier af småhåndværkere, svende og tjenestefolk.

19 Vindue i baghuset ved trappen til loftet på tredje sal. I de små ruder sidder stadig de originale glas med charmerende uperfektheder. 18

20 Baghusets indvendige gavl på tredje sal med synligt bind ingsværk med groft udskårne stolper og ujævnt opmuret tavl. 19

21 Udsnit af vindue med vinduesstolpe (lodpost) i entreen på førstesal. Det gamle glas sidder stadig i ruden og i midten står en vinduesstolpe, der i sin tid blev lavet som kopi af de originale vinduesstolper, der befinder sig i et vindue i stue etagen ud mod Nørregade

22 Lysekrone i hall en i forhuset. Lysekronen er indkøbt i forbindelse med Realdania Bygs restaurering og overtagelse af huset i

23 Bjælken over døren til bindingsværksfløjen sad oprindelig på en anden bygning. Siden blev den flyttet til et af husene ud mod Hans Jensens Stræde, før den i 1931 fik sin nuværende placering. Modsatte side: Øverst: Dørhåndtag på døren ind til forhuset fra gårdsiden. Nederst: Kældervindue i forhuset ud mod gårdsiden. Resterne af Skt. Albani Kirkegård blev fjernet, og flere huse mellem Skomagerstræde og Adelstræde blev revet ned, heriblandt også et der tilhørte Oluf Bager. Han ejede det halve Odense Hvis Oluf Bager havde haft blåt blod i årerne, var hans spareskillinger blevet sat i landbrugsjord, men som købstadsborger var de skattebegunstigede herregårde lukket land for ham. Hans enorme formue blev derfor placeret i gårde, huse og grunde i og omkring Odense. Oluf Bager blev byggespekulant og en stor en af slagsen. Biskop Bircherod skriver ligefrem, at de fleste store bygninger i byen har været i hans besiddelse, og enhver af dens pragtfulde bygninger har han ladet opføre. 12 Det er nu en overdrivelse, men det er alligevel imponerende, hvor mange af datidens anselige købstadshuse han ejede. Oluf Bager udfoldede i 1570 erne en livlig byggeaktivitet, som ikke blev mindre under krisen i 1580 erne. Han var utvivlsomt byens største bygherre, og han købte, byggede og ombyggede et utal af købstadshuse. Den odenseanske renæssancekøbmand byggede ikke alene flere store, solide bindingsværkshuse, men hans bomærke, det opadvendte anker, sad også på adskillige af 22

24 byens største og mest imponerende stenhuse. De lå selvsagt i de fornemste kvarterer, langs Vestergade, Nørregade, Overgade og Nedergade. Som datidens herregårde blev stenhusene prydet med sandstensornamenter og andre detaljer, der fortalte om bygherrens magt og velstand. Da Oluf Bager i begyndelsen af 1580 erne endnu var på sin økonomiske og magtmæssige tinde, blev der lavet en fuldstændig fortegnelse (et såkaldt låsebrev) over de gårde, huse, boder og jordstykker i Odense og omegn, som han i tidens løb havde fået fingrene i, hvad enten han havde købt, arvet eller på anden vis erhvervet dem. Låsebrevet fra 1584 omtaler 12 gårde, 16 huse, 14 haver og fem andre grundstykker i Odense, som Oluf Bager havde ejendomsretten over. Låsebrevet omtaler også den gård i Nørregade, som skulle være Oluf Bagers mors fødested, deraf navnet Oluf Bagers Mødrene Gård. Gården strakte sig fra afdøde Caspar Mules gård og tværs over bækken til Anders Remmesniders gård og hjørnestolpe. 13 Den sagnomspundne Oluf Bager Oluf Bagers enorme velstand gav næring til fantasien, og utallige upålidelige sagn knytter sig til købmandens legendariske levnedsforløb og hans 23

25

26 kæmpeformue. Det kendteste af sagnene handler om engang, da kong Frederik II var på besøg i Odense, og hvor han som sædvanlig var gæst hos Oluf Bager. Her knitrede kaminen lystigt, og der duftede dejligt i hele stuen. Det var kanelbark, der til ære for den fornemme gæst gik op i luer. Kongen bemærkede værtens fråseri, men Oluf Bager svarede, at han da sagtens kunne bruge endnu dyrere brændsel. Han greb prompte en række kongelige gældsbeviser og kastede dem ind på den flammende ild. Da udbrød kongen ved synet: Ole! Ole! se dig for, hvad skal enden blive! Historien er god, men desværre er anekdoten om parvenuens foragt for sin hurtigt vundne rigdom næppe sand. I hvert fald fortælles samme episode om blandt andre Fuggerne i Augsburg og kejser Karl V. Sag net må dog alligevel være et udtryk for samtidens eller måske snarere eftertidens vurdering af Oluf Bager og hans rigdom. Da krudtrøgen fra den nordiske syvårskrig lagde sig, havde Oluf Bager store beløb til gode hos kronen. Han aftog nu korn fra krongodset herunder Odense Stifts tiendekorn og korn fra Odensegård Len og solgte det videre. Han handlede også med regeringen; en overgang stod han for hoffets forsyninger med rhinskvin. Forretningen gik dog knapt så godt længere, og Oluf Bagers indtægter faldt mærkbart. Heldet var begyndt at svigte eller måske havde han bare slået større brød op, end han kunne bage, da konjunkturerne vendte. Kornhandelen var meget følsom over for blandt andet uroligheder i Nederlandene. Flere danske købmænd blev i 1580 erne ramt af depression og kreditkrise. I Odense fik både Oluf Bager og den evige rival Hans Mule svære vanskeligheder med likviditeten, og deres forretninger blev reduceret for stedse. At nogle af Oluf Bagers skibe forliste, gjorde ikke sagen bedre (sagnet lader en heks være årsagen til hele syv skibes undergang). 14 Oluf Bager var ikke længere byens største skatteyder, skønt han endnu var ganske velbeslået. Efter Frederik IIs død i 1588 kom Christian IV på tronen, og han synes ikke at have vist Oluf Bager den samme bevågenhed som sin far. I sine sidste leveår skilte Oluf Bager sig af med flere ejendomme. Datteren Lisbeth ( ) fik eksempelvis den fædrene gård, Overgade 10, som morgengave, da hun blev gift. De andre døtre fik formentlig tilsvarende gaver, og den yngste datter, Ane, fik muligvis den mødrene gård; i hvert fald boede hun i 1600 som enke i Nørregade 29, mens Oluf Bager selv sad i et mindre hus, nemlig naboejendommen Nørregade I ældre bøger stod der at læse, at Oluf Bager endte med at spise nådsensbrød hos sine børn. Et sagn vil endda vide, at Oluf Bager på sine gamle dage var så forarmet og ussel, at ingen af Modsatte side: I det gamle gæsteværelse i forhuset er på den ene væg opsat en teaterkulisse fra det gamle Odense Teater på Sortebrødre Torv. De resterende tre vægge er malet, så de passer til lærredet. I dag fungerer rummet som kontor. 25

27 » Ejerliste 1507 Christine Marqvard 1550 Købmand Oluf Bager 1600 Antagelig Ane Olufsdatter Bager 1625 Antagelig Karen Mules far, Claus Mule 1660 Adelsfrue Karen Mule og læge Christian Henriksen Luja 1709 Købmand Daniel Bastiansen von Bergen 1715 Regimentskvartermester Thor Hansen 1736 Major Johan Broch 1772 Postmester Ulrich Christian Melbye 1774 Student Thomas Sørensen Breinholm 1796 Amtskommissær Johannes Dall 1810 Komtesse Birgitte Eleonora Rantzau til Kragsbjerg 1815 Justitsråd og amtsforvalter Andreas Andresen 1816 Den enevældige konge 1833 Krigsråd Hans Jørgen Daniel Kellinghuusen 1841 Konsul J. Ploug og P. Richard (handelshus) 1853 Købmand Joseph Jensen Stokkebye 1888 Grosserer Niels Anton Chr. Christiansen 1914 Grosserer Carl Albert Stokkebye Christiansen 1953 I/S ved Carl Albert Stokkebye Christiansen og sønnerne Henning og Erik Stokkebye Christiansen 1959 A/S Odense Kulkompagni 1962 Enkefrue A.N.C. Christiansen og sønnerne Henning og Erik Stokkebye Christiansen 1968 F. Salling A/S, Århus 1976 Odense Kommune 1983 Møbelhandler Svend Åge Isaksen 2001 Haandværker- og Industriforeningen 2003 Realdania Byg (tidligere Realea A/S)

28 hans 12 børn ville tage sig af ham. 16 Derfor kaldte han alle børnene sammen og hentede et tungt skrin frem. Han lovede den, der ville passe ham de sidste år, at pågældende skulle arve skrinet med dets indhold. Alle ville nu gerne hjælpe, men da den gamle far døde, og de åbnede skrinet, fandt de ikke hans sidste spareskillinger, men nogle kampesten og en stok med indskriften: Den, der giver, til han tigger, skal prygles, til han ligger. Hjerteskærende! Intet tyder imidlertid på, at den 80-årige Oluf Bager gik fattig i graven, da han døde den 21. september Snarere tværtimod. Oluf Bager efterlod sig en stor slægt, og enkelte af hans efterkommere blev boende i byen og kom til at præge Odense mange år fremover. Det samme gjaldt de bygninger, han havde opført, og hvoraf Oluf Bagers Mødrene Gård endnu pryder gadebilledet. Den mødrene gård Den mødrene gård kom tidligt på Oluf Bagers hænder måske var den en arv fra moderen. Allerede i midten af 1500-tallet slog Oluf Bager sig ned i Nørregade. En kongelig skrivelse fra 1550 fortæller, at han mod syd var nabo til Laurits Skriver. Nogle år senere byttede Oluf Bager sig til nabohuset. Det havde oprindeligt været kirkelig ejendom, men var efter reformationen kommet under kronen. De to nørregadehuse blev sandsynligvis lagt sammen i 1550 erne. Det forklarer i hvert fald, hvorfor man i kælderen under Nørregade 29 kan finde rester af flere ældre huse. 17 I 1586 lod Oluf Bager forhuset udvide og ombygge i den nuværende kendte form opført af ny, som der står over hoveddøren til gaden. På loftet har man fundet en døroverligger fra 1572 med Gårdsiden af Nørregade 29 umiddelbart efter restaureringen. Selvom gårdens små tillæggende bygninger er blevet ændret, revet ned og ombygget har gårdmiljøet formået at bevare meget af den historiske atmosfære, som medvirker til stedets charme og karakter. 27

Oluf Bagers Mødrene Gård

Oluf Bagers Mødrene Gård Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Udgivet af Realea A/S Bygninger er en del af vor kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vore forfædre har givet videre, og som vi er

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Klareboderne 10. Forening for Boghaandværks domicil. [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd

Klareboderne 10. Forening for Boghaandværks domicil. [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd Forening for Boghaandværks domicil [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd 1965 89 J ^ 1 n På side 133 i dette hæfte er gengivet et billede af et kik ned gennem gaden Klareboderne, og der er i billedteksten gjort opmærksom

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne

Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne I mange kirker i Danmark hænger epitafier fra 15- og 1600-tallet. Malede portrætter af borgerlige skabt Gud til ære, kirken

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere