Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri. Udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Transkript

1 Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udgivelsesdato : 20. august 2015

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 2 2 INDLEDNING 4 3 BAGGRUND Sagsgang før/efter 1. juli ANVENDELSEN AF ORDNINGEN Alment byggeri i perioden Byggerier med merinvestering i forhold til geografi m.v Størrelsen af totaløkonmiske merinvesteringer og maksimumbeløbets udnyttelsesgrad 11 5 FORM OG INDHOLD AF DOKUMENTATION Krav til granskningsrapporternes indhold Eksterne granskningsrapporter Almen2Tal beregninger Be06/Be10 beregninger Energimærkning 18 6 KATEGORISERING AF TOTALØKONOMISKE MERINVESTERINGER Typer af totaløkonomisk tiltag Antal tiltag per byggeri 21 BILAG A BAGGRUND OM 115 A 22 BILAG B BEK NR. 815 AF 30/06/ BILAG C OVERSIGT OVER SAGSGANG VED BYGGERI EFTER ORDNINGEN 26 BILAG D BREV TIL KOMMUNER VEDR. INDHENTNING AF DOKUMENTATION 27 BILAG E BILAG TIL BREV TIL KOMMUNERNE 28 BILAG F OPSUMMERING AF MODTAGET DOKUMENTATION OG TILTAG 30

3 Side 2 1 SAMMENFATNING Denne rapport evaluerer anvendelsen af ordningen, der muliggør totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri (Almenboliglovens 115 a). Ordningen har fungeret over en 5 årig periode og idet den gældende obligatoriske energiramme for nybyggeri i BR10 forventes ændret senest ved udgangen af 2015, vil ordningen ikke længere afspejle de gældende energikrav til byggeriet. Der forventes derfor at ske en revision af bestemmelsen. Anvendelsen af ordningen I perioden fra 2009 til 2014 er der givet tilsagn til 723 almene nybyggerier. Heraf har 19 (2,6 %), fordelt over hele landet, fået tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri. Ordningen er altså anvendt i begrænset omfang. Mere end halvdelen af alle byggerier opført i perioden er lavenergibyggerier (410 byggerier). Størstedelen af lavenergibyggerierne har opnået lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020 inden for maksimumbeløbet. De 19 byggerier er som forventet generelt dyrere at opføre end byggerier, der ikke har fået tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer. I de 19 byggerier, hvor der er foretaget totaløkonomiske merinvesteringer, svarer merinvesteringer til mellem 0,4 og 8 % af den samlede anskaffelsessum. Anskaffelsessummen ligger mellem kr/m² og kr/m². Den gennemsnitlige anskaffelsessum for de 19 byggerier udgør 102 % af maksimumbeløbet. Form og indhold af dokumentation Der er modtaget 14 granskningsrapporter. Overordnet vurderes det, at opgaven med udarbejdelsen af granskningsrapporterne er forstået, og at der bliver lavet en konklusion, der er brugbar for kommunerne og som letter deres sagsgang. Fire rapporter er udført af en ikke-certificeret energimærkningsvirksomhed, som ordningen ellers kræver. De fire byggerier har dog fået tilsagn før 1. juli 2011, og er derfor ikke underlagt kravet om udarbejdelse af granskningsrapport. 9 af de 17 modtagne Almen2Tal (den obligatoriske totaløkonomimodel) beregninger må anses for at være fyldestgørende. Generelt gælder det, at jo flere tiltag, der er medtaget, jo større har forståelsen været. En enkelt granskningsrapport kan fremhæves for at undersøge totaløkonomien ved brug af to forskellige forsyningsformer ved udfyldelse af Almen2Tal. Dette er positivt, idet det indikerer, at Almen2Tal er benyttet som et aktivt værktøj i projekteringsfasen. Det er ligeledes positivt, at flere i Almen2Tal beregninger husker at medtage den besparelse, der opnås på effektbidraget til fjernvarmen, når varmebehovet bliver mindre.

4 Side 3 Et problem, som har vist sig i flere sager, er manglende medtagning af reinvesteringer og urealistiske lange levetider. Begge mangler medfører, at tiltagene bliver mere rentable end de er. Det er derfor sandsynligt at flere af granskningsrapporternes konklusioner burde have været anderledes. Kategorisering af totaløkonomiske merinvesteringer Der er mellem 1 og 6 tiltag per byggeri med totaløkonomiske merinvesteringer. Det mest anvendte tiltag er solceller, dernæst øget isoleringstykkelse af forskellige bygningsdele. Erfaringsmæssigt vil flere af de indarbejdede tiltag hver for sig ikke være rentable, men grupperet med et eller flere meget rentable tiltag fremstår disse ikkerentable tiltag samlet som værende rentable. Energimærker De 19 byggerier overholder alle lavenergiklasse 2015 og tre er bygningsklasse 2020 jf. indberetningen på skema B. Af de byggerier, der er færdige og hvor energimærket er udført, er der en enkelt, der kun overholder BR10. Tre byggerier overholder Bygningsklasse Da disse tre byggerier ikke er sammenfaldende med de tre byggerier, der jf. skema B-indberetningen vil leve op til Bygningsklasse 2020, vil der potentielt være flere byggerier end angivet på skema B, som overholder Bygningsklasse 2020.

5 Side 4 2 INDLEDNING Denne rapport evaluerer anvendelsen af ordningen, der muliggør totaløkonomiske merinvesteringer i alment nybyggeri, der minimum opfylder kravet til energirammen for en lavenergibygning klasse 2015 (LEK 2015) i bygningsreglementet fra 2010 (BR10). Ordningen har hjemmel i Almenboliglovens 115 a. Den gældende obligatoriske energiramme for nybyggeri i BR10 forventes ændret senest ved udgangen af 2015, så nybyggeri fremover skal leve op til kravene i LEK Dette betyder, at Almenboliglovens 115 a ikke længere vil afspejle de gældende energikrav til byggeriet, hvorfor der forventes at skulle ske en revision af denne bestemmelse. Evalueringen tager udgangspunkt i indrapporteringen til BOSSINF 1 samt dokumentation indhentet fra kommuner med projekter med totaløkonomiske merinvesteringer. 3 BAGGRUND 115 a har været en del af Almenboligloven siden 1. juli Det har derfor siden 2009 været muligt for almene boligorganisationer at ansøge om og for kommunen at godkende totaløkonomiske merinvesteringer. Yderligere baggrund for Almenboliglovens 115 a findes i Bilag A. 115 a. Kommunalbestyrelsen kan for tilsagn efter 115, stk. 1-6, og 117, stk. 1, uanset maksimumsbeløbet, jf. 115, stk. 10, godkende, at der foretages de merinvesteringer, der er nødvendige for som minimum at opfylde krav til energirammen for en lavenergibygning klasse 2015 i bygningsreglement 2010, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel. Stk. 2. Merinvesteringen udgør forskellen mellem den samlede anskaffelsessum og den anskaffelsessum, der er nødvendig for at opfylde den gældende energiramme for bygningen i bygningsreglement Kilde: Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v., LBK Nr af 21/08/ Sagsgang før/efter 1. juli 2011 Reglerne for Totaløkonomiske merinvesteringer trådte i kraft i 2009, hvorefter der blev udarbejdet specifikke krav til dokumentation af totaløkonomien, beskrevet i Bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v., BEK nr. 815 af 30/06/2011 som trådte i kraft pr. 1. juli Byggerier med tilsagnsdato før 1. juli 2011 har derfor ikke skullet opfylde specifikke krav om en dokumentationsmetode, men har skullet dokumentere forskellige ting over for kommunalbestyrelsen. 1 BOSSINF-STB er et edb-baseret indberetnings-, forvaltnings- og informationssystem for alle processer i sagsforløbet.

6 Side Sagsgang før 1. juli 2011 For byggerier med tilsagn før 1. juli 2011 er der blevet stillet krav om, at følgende skal dokumenteres over for kommunalbestyrelsen. 1. At boligerne med merinvesteringen kommer til at opfylde kravene for en lavenergibygning klasse At merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel 3. At anskaffelsessummen eksklusiv merinvestering ikke overskrider maksimumsbeløbet Det er dog ikke præciseret, i hvilken form dokumentationen skal leveres Sagsgang efter 1. juli 2011 Bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v., BEK nr. 815 af 30/06/2011, der trådte i kraft pr. 1. juli 2011, specificerer dokumentationskravene for ordningen. Kravene er nærmere beskrevet i Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v., udgivet af Socialministeriet (nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) i Her stilles der krav om, at følgende skal dokumenteres: 1. Byggeriets energiforbrug i forhold til det gængse 2 byggeri (der overholder minimumslovkravene til energiforbrug), skal dokumenteres på grundlag af SBianvisning 213, Bygningers Energibehov. Som dokumentation anvendes resultatfiler fra beregningsprogrammet Be10 eller lignende beregningsprogram. 2. De enkle energibesparende tiltags merpris i forhold til det gængse byggeri samt deres levetid skal dokumenteres på grundlag af konkrete tilbud og producentgaranterede levetider. I særlige tilfælde kan dokumentation ske på grundlag af V&S Prisdata. 3. Energipriser skal dokumenteres med henvisning til prisblade eller lignende fra forsyningsleverandører til byggeriet. 4. Byggeriets totaløkonomi skal dokumenteres via resultatfiler fra beregnings- og dokumentationsmodellen for totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Almen2Tal. 5. En granskningsrapport, udarbejdet af en certificeret energimærkningsvirksomhed, hvori det gennemgås og vurderes, om materialet under punkt 1-4 er fyldestgørende i forhold til bekendtgørelsens krav. 2 Ved et gængs byggeri forstås et virtuelt byggeri, der svarer til det konkrete byggeri, bortset fra, at det netop overholder de gældende krav i BR10. Endvidere skal anskaffelsessummen for det gængse byggeri, dvs. anskaffelsessummen for det konkrete byggeri minus de totaløkonomisk rentable merinvesteringer, ligge inden for det gældende maksimumsbeløb for et byggeri af den pågældende boligtype, byggeart og beliggenhed.

7 Side 6 Vejledningens oversigt over sagsgangen ved byggeri efter ordningen gengives i denne rapport som Bilag C. 4 ANVENDELSEN AF ORDNINGEN For sagsgange ved alment byggeri skal der ske indberetning af skema ABC som vist på Figur 1. Skema A Skema B Skema C Figur 1: Tidspunkter for indberetning af skema ABC. Til at evaluere anvendelsen af ordningen i de følgende afsnit er der taget udgangspunkt i data fra skema B. Enkelte projekter er færdige, og har indberettet skema C. 4.1 Alment byggeri i perioden I perioden fra 2. halvår 2009 til 2014 er der givet tilsagn til 723 almene nybyggerier. Heraf har 19 fået tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri, svarende til ca. 2,6% af det samlede antal byggeprojekter. Ordningen er altså anvendt i begrænset omfang. Tabel 1: Alment byggeri i perioden 2. halvår 2009 til 2014, opgjort som antal byggeprojekter samt antal boliger. Almene byggerier 2. halvår 2009 til 2014 Heraf projekter med totaløkonomiske merinvesteringer Byggeprojekter Boliger (2,6%) (4,7%) De 19 projekter omfatter 4,7% af boligerne, der er bygget i perioden, se Tabel 1. Byggerierne med totaløkonomiske merinvesteringer indeholder gennemsnitligt flere boliger end gennemsnittet for alle byggerierne i perioden. Der er dermed en tendens til, at større byggerier har anvendt ordningen Tilsagnsår Tabel 2 viser antallet af byggerier med og uden totaløkonomiske merinvesteringer fordelt efter tilsagnsår. Mere end halvdelen af byggerierne har opnået tilsagn i Det høje antal tilsagn i 2010 skyldes formentlig, at den kommunale grundkapital fra 1. januar 2011 blev hævet fra 7 pct. til 14 pct. af anskaffelsessummen.

8 Antal byggerier Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side 7 Tabel 2: Almene byggeprojekter i perioden 2. halvår 2009 til 2014 samt projekter med totaløkonomiske merinvesteringer i perioden Sum Almene byggeprojekter i alt Heraf projekter med merinvesteringer (stk) Heraf projekter med merinvesteringer (%) 1,3% 2,8% 0% 4,8% 3,6% 0% 2,6% Almene boligenheder i alt Heraf boligenheder med merinvesteringer (stk) Heraf boligenheder med merinvesteringer (%) 1,9% 4,6% 0% 6,9% 9,2% 0% 4,7% Boligtyper De 723 byggerier er fordelt mellem 4 boligtyper og kombinationer af disse. Figur 2 viser byggerier med og uden totaløkonomiske merinvesteringer i perioden 2. halvår 2009 til 2014 fordelt efter boligtype. Den overvejende del af byggerierne er familieboliger eller ældreboliger Byggerier med merinvesteringer Byggerier uden merinvesteringer Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Familie- og ungdomsboliger Familie- og ældreboliger Ungdomsog ældreboliger Figur 2: Byggerier med og uden totaløkonomiske merinvesteringer i perioden 2. halvår 2009 til 2014 for delt efter boligtype Alment byggeris energiklasse i perioden 2009 til 2014 Almene byggeriers energiklasse i perioden 2. halvår 2009 til 2014 er vist i Tabel 3. Mere end halvdelen af alle byggerierne i perioden overholder enten lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020 (i alt 410 byggerier). Heraf har 391 af disse byggerier opnået denne lavenergiklasse inden for maksimumbeløbet, mens der i 19 tilfælde er givet tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer. For størstedelen af lavenergibyggerierne (ca. 95 %) har det været muligt at opnå lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020 inden for maksimumbeløbet.

9 Side 8 Alle byggerier med totaløkonomiske merinvesteringer overholder lavenergiklasse 2015, og tre byggerier overholder bygningsklasse Procentvis overholder flere byggeprojekter bygningsklasse 2020, når der gives tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer sammenlignet med alle byggeprojekterne (16% vs. 4%, se Tabel 3). Grundlaget for dette udsagn er dog spinkelt, idet byggerierne med totaløkonomiske merinvesteringer udgør en lille andel af det samlede antal lavenergibyggerier. Tabel 3: Almene byggeriers energiklasse opgjort efter antal boliger samt antal byggeprojekter i perioden 2009 til Almene byggerier 2009 til 2014 Byggeprojekter Boliger Almene byggerier 2009 til 2014 med totaløkonomiske merinvesteringer Byggeprojekter Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent BR % % 0 0% 0 0% Lavenergiklasse % % 16 84% % Bygningsklasse % % 3 16% % Total Boliger 4.2 Byggerier med merinvestering i forhold til geografi m.v. De 19 lavenergibyggerier er beliggende i 11 kommuner, se Figur 3 og Figur 4. Figur 3: Oversigtskort med kommuner, der har projekter med totaløkonomiske merinvesteringer. Størrelsen af de 19 byggerier er opgjort i Figur 4. Det gennemsnitlige boligareal er mellem 45 og 101 m². Ordningen er anvendt på både små og store projekter, der indeholder mellem 6 og 189 boligenheder, se Figur 4.

10 Favrskov Frederikshavn *Hjørring *Hjørring Gladsakse Bornholm Kalundborg Bornholm * Skanderborg Rudersdal Egedal Mio kr inkl. moms Tusinde kr inkl. moms Gladsakse Rudersdal Egedal Kalundborg Bornholm Bornholm Favrskov Skanderborg * Frederikshavn *Hjørring *Hjørring Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side Antal boligenheder (stk) Gennemsnitlig areal per boligenhed (m2) Figur 4: Antal boligenheder og det gennemsnitlige areal per enhed i de 19 byggerier med totaløkonomiske merinvesteringer i perioden 2009 til *= byggerier med kombinerede boligtyper. Figur 5 viser anskaffelsessummen per byggeri og per m² i byggeriet. Anskaffelsessummen ligger mellem kr/m² og kr/m². Forskellen afspejler, at maksimumbeløbet er differentieret på boligtype og geografi, og reguleres én gang årligt pr. 1. januar. Forskellen på det laveste maksimumbeløb (familieboliger beliggende i øvrig provins) og det højest maksimumbeløb (ældreboliger beliggende i hovedstaden) for er ca. 65 % Anskaffelsessum (mio kr) Anskaffelsessum/m2 (tusinde kr) Figur 5: Anskaffelsessummen inkl. totaløkonomiske merinvesteringer per byggeri og per m². *= byggerier med kombinerede boligtyper. 3

11 Gladsakse Rudersdal Egedal Kalundborg Bornholm Bornholm Favrskov Skanderborg * Frederikshavn *Hjørring *Hjørring Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side 10 Den samlede anskaffelsessum består af grundudgifter, entrepriseudgifter, omkostninger og gebyrer. I Figur 6 ses den procentvise fordeling mellem de fire udgifter baseret på oplysninger indberettet i skema B. 100% Gennemsnit omkostninger og gebyrer 12% 80% 60% 40% 20% Gennemsnit grundudgifter 12% 0% I: Grundudgifter II: Entrepriseudgifter III + IV: Omkostninger + Gebyrer Figur 6: Procentvis fordeling af anskaffelsessummen mellem grundudgifter (I), entrepriseudgifter (II), omkostninger (III) og gebyrer IV). *= byggerier med kombinerede boligtyper. I Tabel 4 er fordelingen i Figur 6 opgjort som minimum, maksimum og median. Ca. ¾ af anskaffelsessummen anvendes på entrepriseudgifter. Den største forskel mellem minimum og maksimum er på grundudgifter. Tabel 4: Procentvis andel af anskaffelsessummen opgjort som minimum, maksimum og median. Grundudgifter Total anskaffelsessum Entrepriseudgifter Omkostninger + Gebyrer Totaløkonomiske merinvesteringer Minimum 4% 68% 8% 0,4% Median 12% 75% 12% 2% Gennemsnit 12% 75% 12% 3% Maximum 23% 82% 18% 8%

12 Kalundborg Rudersdal Bornholm Skanderborg Gladsakse Egedal Favrskov Bornholm Frederikshavn *Hjørring *Hjørring * 0,4% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 3% 4% 6% 6% 8% 0,7% 0,8% 1,5% 1,5% 1,6% 1,7% Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side Størrelsen af totaløkonomiske merinvesteringer og maksimumbeløbets udnyttelsesgrad I Figur 7 er de totaløkonomiske merinvesteringers andel af den samlede anskaffelsessum opgjort. Merinvesteringerne svarer til mellem 0,4 % til 8 % af den samlede anskaffelsessum. Gennemsnittet og medianen for totaløkonomiske merinvesteringer i de 19 byggerier er henholdsvis 2 % og 3 %. Byggerierne beliggende i Århus kommune har de største procentvise totaløkonomiske merinvesteringer. 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Figur 7: Totaløkonomiske merinvesteringers andel af byggeriets samlede anskaffelsessum. *= byggerier med kombinerede boligtyper. Alment boligbyggeri opføres inden for fastsatte maksimumbeløb 4. Byggeriernes udnyttelse af maksimumbeløbet betegnes udnyttelsesgraden. Tilsagn om totaløkonomiske merinvesteringer bevirker, at byggeriet kan overskride maksimumsbeløbet. Figur 8 viser udnyttelsesgraderne for de 19 byggerier med totaløkonomiske merinvesteringer. 11 projekter har ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer en udnyttelsesgrad på 100%. Medregnes de totaløkonomiske merinvesteringer i udnyttelsesgraden har 16 projekter en udnyttelsesgrad over 100%. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for de 19 byggerier er: - 99 % ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer - 102% inkl. totaløkonomiske merinvesteringer 4 Maksimumbeløbet er differentieret på boligtype og geografi og reguleres én gang årligt pr. 1. januar.

13 Gladsakse Rudersdal Egedal Kalundborg Bornholm Bornholm Favrskov Skanderborg * Frederikshavn *Hjørring *Hjørring Udnyttelsesgrad (%) 93% 97% 100% 100% 100% 100% 100% 98% 100% 100% 99% 98% 100% 99% 100% 99% 98% 100% 100% Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side 12 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) har i en opgørelse 5 fra 1. kvartal 2015 opgjort, at alle byggerier, der har opnået tilsagn i perioden 2. halvår 2009 til 2014 har en udnyttelsesgrad på 95,4 %. Opgørelsen viser desuden, at udnyttelsesgraden for de mange byggerier, der opfylder LEK2015, er 96,3 %. De 19 byggerier er dermed generelt dyrere at opføre end byggerier, der ikke har fået tilsagn til totaløkonomiske merinvesteringer, såvel ekskl. som inkl. totaløkonomiske merinvesteringer. 110% 9% 7% 6% 105% 100% 1% 2% 0,4% 2% 2% 3% 3% 1% 2% 2% 1% 4% 2% 2% 2% 95% 1% 90% 85% 80% Udnyttelse af maksimumbeløb eksl. merinvesteringer Merinvesteringers andel af maksimumbeløb Figur 8: Udnyttelsesgrader for byggeprojekter med totaløkonomiske merinvesteringer i perioden 2. halvår 2009 til *= byggerier med kombinerede boligtyper. 5

14 Side 13 5 FORM OG INDHOLD AF DOKUMENTATION Dokumentationen for anvendelsen af ordningen er indhentet per brev fra kommunerne, se Bilag D og Bilag E. Formen og indholdet af dokumentationen kan variere, alt efter om tilsagnet er opnået før eller efter 1. juli 2011, jævnfør afsnit 3.1. I forbindelse med skema A, har: - 13 projekter fået tilsagn før 1. juli projekter fået tilsagn efter 1. juli 2011 Efter byggeriets afslutning og inden ibrugtagning bør der udarbejdes et energimærke som endelig dokumentation af bygningens energistandard. Dokumentationen og de gennemførte tiltag evalueres i de følgende afsnit. I Bilag F findes en opsummerende oversigt over modtaget dokumentation samt gennemførte tiltag. 5.1 Krav til granskningsrapporternes indhold Et vigtigt og samlende element i dokumentationen i forhold til tilsagn om totaløkonomiske merinvesteringer er granskningsrapporterne, der er krævet for projekter med tilsagn efter 1. juli I granskningsrapporterne gennemgås og vurderes den dokumentation, der er nødvendig, for at der kan gives tilladelse til totaløkonomiske merinvesteringer. Konkret skal granskningsrapporterne vurdere, om det er fyldestgørende dokumenteret: - at projektet kan opfylde kravene til LEK 2015, og - at merinvesteringerne er totaløkonomisk rentable. Dette omfatter de energibesparende tiltag, som det er valgt at fjerne for at komme fra det konkrete lavenergibyggeriet til det gængse byggeri, samt de øvrige data, som er indberettet i Almen2tal 6. Granskningen skal foretages på baggrund af projektforslaget eller hovedprojektet, suppleret med den dokumentation, som ordningen kræver. Granskningsrapporten bør som minimum indeholde en kopi af resultatarket fra Almen2tal, hvoraf det fremgår, at merinvesteringerne er totaløkonomisk rentable. I Tabel 5 er vist de data, der bør danne baggrund for granskningsrapporten samt, hvad der skal vedlægges som bilag. 6 Dokumentationsværktøj, udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) med det formål af dokumentere totaløkonomien.

15 Side 14 Tabel 5: Oversigt over baggrundsinformation samt bilag til granskningsrapporten. Baggrund for Bilag til granskningsrapport granskningsrapport Be06/Be10 Dokumentation for input i Almen2tal Almen2tal X X X X I Tabel 5 betegner Be06/Be10 det beregningsprogram, der danner grundlag for byggeriernes dokumentation af energirammen. Resultatfiler fra energirammeberegningerne (Be06/Be10) for hhv. det faktiske lavenergiprojekt og det gængse sammenligningsbyggeri, inklusiv de data, der ligger til grund for beregningerne, skal gennemgås i granskningsrapporterne. Dokumentationsnoter til den totaløkonomiske beregning omfatter blandt andet de energibesparende tiltags levetider, forventede udgifter til drift og vedligehold, gældende lokale energipriser m.v. Granskningsrapporterne skal udarbejdes af en ekstern konsulent fra en certificeret energimærkningsvirksomhed, hvorefter de af kommunerne benyttes som et vigtigt redskab i forbindelse med afgørelsen om tilsagn. Firmaet, der udfører rapporten, må ikke være involveret i byggesagen. Rapporterne skal udføres i forbindelse med skema B, dvs. i forslags- og projekteringsfasen og dermed inden udførelse. 5.2 Eksterne granskningsrapporter I forbindelse med evalueringen er der modtaget 14 granskningsrapporter fra kommunerne. De resterende 5 kommuner er efterfølgende blevet kontaktet, men enten har det ikke været muligt at fremskaffe rapporten, eller der er ansøgt før 1. juli 2011, hvor der ikke var krav til at udarbejde rapporten. I et enkelt tilfælde rapporterer kommunen, at granskningsrapporten ikke vil blive udarbejdet, da man alligevel forventer at holde sig inden for maksimumbeløbet. Af de 14 byggerier, hvorfra der er tilsendt granskningsrapporter, har 3 fået tilsagn efter 1. juli 2011, og er derfor blevet stillet overfor det krav, at der skal udarbejdes en granskningsrapport. De resterende 11 byggerier har fået tilsagn før 1. juli 2011, se Figur 9. Før 1. juli Efter 1. juli Granskningsrapport fremsendt Ikke fremsendt Figur 9: De 14 modtagne granskningsrapporter fordelt efter tilsagn før/efter 1. juli 2011.

16 Side 15 At der alligevel er udarbejdet granskningsrapporter for disse 11 byggerier kan skyldes, at projekteringsfasen, og dermed den egentlige dokumentationsfase, kan være påbegyndt efter 1. juli Kommunen kan derfor have bedt om, at en granskningsrapport blev udarbejdet, eller de projekterende har selv anset det som den bedste fremgangsmåde i forhold til at sikre tilstrækkelig dokumentation Evaluering af granskningsrapporterne Generelt er granskningsrapporterne alle forskelligt udført og i varierende kvalitet. Overordnet vurderes det, at opgaven med udarbejdelsen af granskningsrapporterne er forstået, og at der bliver lavet en konklusion, der er brugbar for kommunerne og som letter deres sagsgang. Af Figur 10 fremgår det, at 10 af de 14 granskningsrapporter er udført af en certificeret energimærkningsvirksomhed. Fire rapporter er dermed udført af firmaer, der er ikke er certificeret. Før 1. juli Efter 1. juli Certificeret firma Ikke-certificeret firma Ikke fremsendt Figur 10: Granskningsrapporter udført af firma certificeret/ ikke-certificeret til at lave energimærker. I tre rapporter, udført af samme ikke-certificerede granskningsfirma, benyttes en beregning af den simple tilbagebetalingstid til at konkludere, at der er grundlag for merinvesteringen. Der redegøres ikke for, hvorvidt Almen2tal er benyttet, ligesom Almen2tal ikke er vedlagt som bilag. Disse tre byggerier har dog fået tilsagn før 1. juli 2011, og er derfor ikke underlagt kravet om udarbejdelse af granskningsrapport. I granskningsrapporterne fremgår det, hvem der har udarbejdet rapporten, men kun i én af rapporterne fremgår det, hvem der har rekvireret rapporten. På dette punkt kan validiteten af rapporterne derfor ikke umiddelbart vurderes, da der ikke er sikkerhed for, at rekvirent og leverandør er forskellige, eller at leverandøren ikke på anden måde er involveret i projektet. En enkelt granskningsrapport gør opmærksom på, at byggeriet er projekteret med gas som forsyning, men at kommunen efterfølgende har besluttet, at der skal være fjernvarme. Der redegøres dog ikke for konsekvenserne for totaløkonomien, når forsyningen i stedet bliver fjernvarme. Fjernvarme er typisk en billigere forsyningsform end forsyning med gas, hvilket i praksis kan betyde, at et tiltag ved forsyning med fjernvarme bliver mindre rentabelt, idet besparelsen ved at gennemføre tiltaget bliver mindre.

17 Side Almen2Tal beregninger I forbindelse med dokumentation af totaløkonomien har MBBL udviklet et værktøj, Almen2tal, hvori den totaløkonomiske rentabilitet dokumenteres. Med beregningsværktøjet følger en vejledning. Brug af Almen2tal er et krav i forhold til at vurdere totaløkonomien, og bør være vedlagt granskningsrapporterne som bilag. Af de 14 granskningsrapporter, der er modtaget, er følgende observeret: 6 rapporterne har vedlagt fyldestgørende Almen2Tal beregning 2 rapporterne har vedlagt ikke fyldestgørende Almen2tal beregning 6 rapporterne har ikke vedlagt Almen2Tal som bilag De to Almen2tal beregninger, der ikke er fyldestgørende skyldes, at de er hhv. utydelige grundet ringe scanningskvalitet eller mangelfulde, idet ikke hele Almen2Tal beregningen er scannet ind. I 2 af de 6 granskningsrapporter, hvor der ikke er vedlagt Almen2tal beregning, gengives nøgletallene fra Almen2tal. Beregningen er altså udført, men det er ikke muligt at se, hvad levetider m.m. er sat til. Af de 5 byggerier, hvor der ikke er skaffet en granskningsrapport, er der i 3 tilfælde fremsendt en Almen2Tal beregning. På Figur 11 ses fordelingen af Almen2tal beregninger i forhold til før/efter 1. juli 2011 tilsagn, og hvorvidt de er fyldestgørende, ikke fyldestgørende eller ikke vedlagt granskningsrapporten. Før 1. juli Efter 1. juli Fyldestgørende Almen2Tal Ikke-fyldelstgørende Almen2Tal Almen2Tal ikke vedlagt granskningsrapport Ikke fremsendt Figur 11: Almen2tal beregninger fordelt efter tilsagn før/efter 1. juli 2011, samt om de er fyldestgørende, ikke-fyldestgørende eller ikke vedlagt granskningsrapporten. Projekter, hvor hverken granskningsrapport eller Almen2tal er fremsendt, fremgår på figuren som Ikke fremsendt (i alt 2 stk). 9 af de 17 modtagne Almen2Tal (den obligatoriske totaløkonomimodel) beregninger må anses for at være fyldestgørende. Generelt gælder det, at jo flere tiltag, der er medtaget, jo større har forståelsen været. Positive tendenser I flere Almen2Tal beregninger er den besparelse, der opnås på effektbidraget til fjernvarmen, når varmebehovet bliver mindre, medtaget.

18 Side 17 Flere af granskningsrapporterne vedlægger dokumentation for levetiden på de enkelte tiltag, der er anført i Almen2Tal samt dokumentation for energipriser m.v.. Det er ikke et krav jf. vejledningen, at disse vedlægges granskningsrapporterne. Det er udelukkende et krav til de projekterende, at levetider, forventede udgifter til drift og vedligehold, gældende lokale energipriser m.v. er dokumenteret. En enkelt granskningsrapport kan fremhæves for at undersøge totaløkonomien ved brug af to forskellige forsyningsformer ved udfyldelse af Almen2Tal. På denne måde blev det dokumenteret, at den ene forsyningsform på langt sigt økonomisk var at foretrække frem for den anden. Dette er positivt, idet det indikerer, at Almen2Tal er benyttet som et aktivt værktøj i projekteringsfasen. Typiske problemer Et problem, som har vist sig i flere sager, er manglende medtagning af reinvesteringer, specielt i forbindelse med tekniske anlæg. Som eksempel kan gives, at for solceller bør der medtages en reinvestering efter år i inverterne 7. I størstedelen af beregningerne er denne reinvestering ikke medtaget, hvilket giver et økonomisk positivt, men urealistisk, resultat. Jo færre omkostninger i Almen2tals beregningsperiode, jo mere rentabelt bliver tiltaget. Der er i flere tilfælde observeret indtastning af urealistisk lange levetider, primært på solceller. Som eksempel er der indtastet en levetid på 40 år på solceller. Levetiden for solceller er typisk 25 år. Jo længere levetid der indtastes, jo mere rentabelt bliver tiltaget. I en enkelt rapport angives, at der både er en varmebesparelse og en el-besparelse på opsætning af solceller, dog uden at der i granskningsrapporten redegøres for, hvordan dette hænger sammen. Da solceller producerer strøm og ikke varme, er det ikke sandsynligt, at opsætning af solceller kan medføre en besparelse på varmesiden. Jo større besparelser et tiltag medfører, jo mere rentabelt bliver det. På baggrund af de fejl og mangler, der er observeret i Almen2tal beregningerne, er det sandsynligt, at flere af granskningsrapporternes konklusioner burde have været anderledes. Rapporterne kan dermed have givet kommunerne et fejlbehæftet eller ufuldstændigt grundlag for tilsagn. I denne rapport er det ikke undersøgt nærmere, hvad konsekvenserne af ovenstående fejl og mangler er. 7 En inverter omdanner jævnstrøm fra solceller til 230 volt vekselstrøm.

19 Side Be06/Be10 beregninger I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal det dokumenteres, at bygningen som minimum overholder de af kommunen stillede energikrav og ved godkendelse af totaløkonomiske merinvesteringer, minimum Lavenergiklasse Dette gøres gennem en Be06/Be10 beregning. Det er ligeledes på baggrund af denne beregning, at energimærket i forbindelse med udstedelse af ibrugtagningstilladelse, bliver udarbejdet. Det bør derfor forventes, at der på alle byggerierne foreligger en Be06/Be10 beregning inden byggestart. Be06/Be10 dokumentationen består typisk af 3 dokumenter, indeholdende; Rapport med nøgletal, modeldokumentation og resultat rapport. I Figur 12 ses det, at kun 5 ud af 19 kommuner har sendt komplet dokumentation på Be06/Be10 beregning. 4 af kommunerne har sendt 1 eller 2 af dokumenterne. Det fremgår ligeledes, at størstedelen af beregningerne er sendt som en del af granskningsrapporternes bilag. Komplet Be06/Be10-dokumentation 1 4 Delvis Be06/Be10-dokumentation 1 3 Be06/Be10 ej tilsendt 10 Fra kommunen Del af granskningsrapport Figur 12: Be06/Be10 beregninger fremsendt. 10 af kommunerne har ikke fremsendt Be06/Be10 beregningen, af disse har 7 fremsendt granskningsrapporter, hvor Be06/Be10 beregningen dog ikke optræder som bilag. I alle granskningsrapporterne, på nær 3 udført af samme firma, nævnes i rapporten, at Be06/Be10 beregningen er udleveret, eller danner et af grundlagene for granskningen. Det er dog ikke i alle rapporter oplyst, hvorvidt de data, der ligger til grundlag for beregningerne, ligeledes er gransket, eller om det udelukkende er resultaterne, dvs. hvilken energiklasse bygningen er i, der er gransket. 5.5 Energimærkning Inden ibrugtagning af nybyggeri skal der udføres et energimærke, som dokumentation for at bygningen overholder de energimæssige krav, der er stillet. Et energimærke udarbejdes, når bygningen er færdigbygget, men inden ibrugtagning. Der er af kommunerne fremsendt energimærker på i alt 3 byggesager. Derudover er der via en søgning på de enkelte byggeriers adresser i fremskaffet yderligere 7 mærker. Af de resterende 9 ejendomme er ejendommene enten ikke oprettet i BBR endnu, eller har endnu ikke fået udarbejdet et energimærke. Dette kan skyldes, at byggerierne endnu ikke er afsluttet.

20 Kalundborg Rudersdal Bornholm Skanderborg Gladsakse Egedal Favrskov Bornholm Frederikshavn *Hjørring *Hjørring * Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side 19 BR2010 (Standard) 1 Lavenergiklasse Bygningsklasse Intet energimærke endnu 9 Figur 13: Energimærke for projekter med totaløkonomiske merinvesteringer. 3 af byggerierne, hvor der er foretaget totaløkonomiske merinvesteringer, er gået længere end kravet om LEK 2015, og har opnået at blive klassificeret som LEK 2020 byggerier. Ingen af disse byggerier er sammenfaldende med de 3 byggerier, der i skema B har angivet, at de overholder Bygningsklasse 2020, se Figur 14. Potentielt må der derfor forventes, at flere byggerier, end angivet i skema B, overholder Bygningsklasse Der ses i Figur 14 ingen klar tendens til, at de totaløkonomiske merinvesteringers andel af anskaffelsessummen er større i Bygningsklasse 2020 byggerierne i forhold til LEK2015 byggerierne. Dette kan indikere, at der er andre parametre, der fordyrer byggerierne f.eks. designmæssige beslutninger både i forbindelse med fastlæggelse af arkitekturen samt de installationsmæssige forhold. 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Bygningsklasse 2020 jf. skema B Bygningsklasse 2020 jf. energimærke BR10 jf. energimærke Figur 14: Totaløkonomiske merinvesteringers andel af anskaffelsessummen (gentagelse af figur 7) samt overholdelse af de forskellige bygningsstandarder. 8 8 Bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v., BEK nr. 815 af 30/06/2011, omfatter bestemmelser om, hvad der skal ske, hvis det efter byggeriets afslutning (skema C) viser sig, at betingelserne for at benytte ordningen ikke er opfyldt. Såfremt den beregnede totaløkonomi alligevel ikke er rentabel, afholder den almene boligorganisation så stor en del af merinvesteringen, så rentabiliteten opnås. Ligeledes skal projektets anskaffelsessum nedbringes til det på skema B godkendte niveau uden totaløkonomiske merinvesteringer, såfremt der ikke som minimum opnås LEK 15.

21 Solcelleanlæg Solvarmeanlæg VGV af spildevand VGV af afkastluft til opvarmning af varmt brugsvand Bedre VGV på ventilationsanlæg Øget isoleringstykkelse facader Øget isoleringstykkelse tag eller tagterrasse Øget isoleringstykkelse kælder- eller terrændæk Jordvarmeanlæg med lodrette geotermiske jordvarmeboringer 3-lags energiruder Øget tæthed Antal (stk) Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side 20 6 KATEGORISERING AF TOTALØKONOMISKE MERINVESTERINGER 6.1 Typer af totaløkonomisk tiltag Typen af totaløkonomiske merinvesteringer, som er gennemført efter ordningen, er illustreret på Figur Sol Varmegenvinding (VGV) Isolering Diverse Figur 15: Oversigt over totaløkonomiske tiltag i de 19 byggerier. Af grafen fremgår det, at de fleste merinvesteringer er foretaget i solceller. At solceller er et gennemgående tiltag skyldes, at det typisk er en nem måde at opnå en bedre energiklasse. Efter solceller, som det mest anvendte tiltag, følger øget isoleringstykkelse af forskellige bygningsdele. I forhold til brugen af øget isoleringstykkelse kan der dog stilles spørgsmål ved, hvorvidt det er en merinvestering, eller om denne investering var foretaget uanset hvad. Det fremgår ikke entydigt, om byggeriet ville have overholdt de specifikke energimæssige krav til klimaskærmens samlede transmissionstab med den isoleringstykkelse, der er angivet benyttet for det gængse byggeri, dvs. den isoleringstykkelse, der bruges for at overholde BR10 rammen. Erfaringsmæssigt vil det dog ikke været muligt at overholde BR10 kravene til klimaskærmen med de isoleringstykkelser, der er benyttet i beregningerne for det gængse byggeri. Dette er specielt gældende for ydervægge, mens det for terrændæk og tagflader afhænger af bygningens højde. Jo lavere en bygning, jo sværere er det at overholde kravene til klimaskærmen med ringe isoleret tag eller terrændæk. Dette kommenteres der dog ikke på i granskningsrapporterne. En anden observation er, at flere tiltag hver for sig erfaringsmæssigt ikke ville have været rentable. Men grupperet med et eller flere meget rentable tiltag fremstår disse ikke-rentable tiltag samlet som værende rentable. Typiske ikke-rentable tiltag er 2- lags vinduer til 3-lags samt isolering af klimaskærmen.

22 Kalundborg Rudersdal Bornholm Skanderborg Gladsakse Egedal Favrskov Bornholm Frederikshavn *Hjørring *Hjørring * Antal tiltag Totaløkonomiske merinvesteringer Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Side Antal tiltag per byggeri På Figur 16 er vist antallet af tiltag fordelt på byggerierne. Der er mellem 1 og 6 tiltag per byggeri. En enkelt kommune har udelukkende vedlagt ejendommens energimærke, heraf er det ikke muligt at se, hvilket tiltag, der konkret kan betegnes som en merinvestering % 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Antal tiltag Totaløkonomiske merinvesteringers andel af byggeriets samlede anskaffelsessum Figur 16: Antal tiltag per byggeri samt totaløkonomiske merinvesteringers andel af anskaffelsessummen (gentagelse af figur 6). *= byggerier med kombinerede boligtyper. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af gennemførte tiltag og de totaløkonomiske merinvesteringers andel af anskaffelsessummen.

23 Side 22 Bilag A BAGGRUND OM 115 A Energipolitisk aftale 2008 Den energipolitiske aftale fra februar 2008 indeholder bl.a. en målsætning om at reducere energiforbruget i bygninger. Målet var, gennem stramninger i bygningsreglementet, at reducere energiforbruget i alt nybyggeri med mindst 25 pct. i 2010 i forhold til kravene i bygningsreglementet fra 2008, yderligere 25 pct. i 2015 og igen 25 pct. i 2020, dvs. i alt en reduktion på 75 pct. af energiforbruget i nybyggeri i Den første stramning blev udmøntet med bygningsreglementet fra 2010 (BR10). Samtidig blev den anden stramning foruddiskonteret ved i BR10 at indskrive den frivillige lavenergibygning klasse 2015 (LEK 2015) (afløste den frivillige lavenergiklasse 1 i BR08). Efterfølgende er den tredje stramning blevet foruddiskonteret ved at indskrive den frivillige bygningsklasse 2020 i BR10. Styrings- og finansieringsreformen I forbindelse med styrings- og finansieringsreformen for den almene boligsektor fra 2009 blev det krævet, at alment nybyggeri med tilsagn allerede fra 1. juli 2009, som hovedregel skulle opfylde kravene i BR10. Ved samme lejlighed blev der åbnet for, at tilsagnskommunen i alment nybyggeri kan godkende en totaløkonomisk merinvestering i lavenergibyggeri. Dette betyder, at maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger kan overskrides, forudsat at byggeriet som minimum opfylder kravene til LEK 2015, samt at merinvesteringen i forhold til et gængs byggeri er totaløkonomisk rentabel.

24 Side 23 Bilag B BEK NR. 815 AF 30/06/2011

25 Side 24

26 Side 25

27 Side 26 Bilag C OVERSIGT OVER SAGSGANG VED BYGGERI EFTER ORDNINGEN Skemaet stammer fra Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v., udgivet af Socialministeriet i 2011.

28 Side 27 Bilag D BREV TIL KOMMUNER VEDR. INDHENTNING AF DOKUMENTATION

29 Side 28 Bilag E BILAG TIL BREV TIL KOMMUNERNE

30 Side 29

31 Side 30 Bilag F OPSUMMERING AF MODTAGET DOKUMENTATION OG TILTAG Modtaget dokumentation Energitiltag Be06/Bex0 beregning Almen2Tal beregning Granskningsrapport Energimærke Antal tiltag Bolig ID Kommune 1 Gladsakse x x x 2 x x 2 Rudersdal x x x 1 x 3 Egedal x x 4 x x x x 4 Kalundborg x x x 1 x 5 x 3 x x x 6 x 1 x 7 x 2 x x 8 x 2 x x 9 Bornholm x x 2 x x 10 Bornholm x x 2 x x 11 Favrskov x x 6 x x x x x x 12 Skanderborg x 0 13 x x 1 x 14 x x x 1 x 15 x x x 3 x x x 16 * x 3 x x x 17 Frederikshavn x 1 x 18 Hjørring* x x x 4 x x x x 19 Hjørring* x x x 4 x x x x *= byggerier med kombinerede boligtyper Solcelleanlæg Solvarmeanlæg Varmegenvinding af spildevand Varmegenvinding af afkastluft til opvarmning af varmt brugsvand Bedre VGV på ventilationsanlæg Øget isoleringstykkelse facader Øget isoleringstykkelse tag eller tagterrasse Øget isoleringstykkelse kælder- eller terrændæk Jordvarmeanlæg med lodrette geotermiske jordvarmeboringer 3-lags energiruder Øget tæthed