Om hellige køer, pudsede glorier og den misforståede gyldne middelvej

Transkript

1 Nyhedsbrev - maj 2011 Om hellige køer, pudsede glorier og den misforståede gyldne middelvej Og så lige en underskriftsindsamling. Kære læser af nyhedsbrevet, Jeg har filosoferet en smule over en reaktion, jeg med mellemrum støder på, når jeg fortæller, at jeg i min dagligdag undgår både alkohol, sukker i kosten, tilsætningsstoffer, færdigretter og anden mad af tvivlsom oprindelse. Jeg hører nemlig ofte folk sige: - Nu skal vi også passe på med ikke at blive for hellige. Vi skal jo også leve. I princippet er jeg enig. Vi skal jo leve. Men man kan jo rent faktisk ikke leve af alkohol, for meget sukker, tilsætningsstoffer osv. (Og dette er kun om maden - næsten ikke et ord om smøger i den sammenhæng, om end samme forklaring ofte også bruges her.) Det er nemlig sådan, at kroppen trives bedst og bliver sundest af naturlig mad af naturlig oprindelse, der ikke er alt for gennembearbejdet og sat sammen med kunstige komponenter. Maden, den naturlige mad, skal desuden helst være bredspektret; det betyder, at de fleste af os ikke-vegetarer helst skal have både brød, kartofler, pasta, æg, kød, kylling, fisk, skaldyr, mælkeprodukter og en masse forskellige grøntsager, frugter, nødder, bønner, krydderurter og sunde fedtstoffer. Ikke på en gang, men i en balanceret kost sådan set over en uges tid. Men derudover er jeg enig i udtalelsen. Vi skal jo leve. For lidt og for meget fordærver alting, som min salige mormor sagde. Hvorfor ser folk mig så nogle gange som en, der har pudset glorien en tak for meget? Det er der en psykologisk og historisk forklaring på: Lige en kort forklaring om psykens psykologi. Psyken elsker det, den kender. Den vil helst have os til at fortsætte med det, vi kender, som er trygt og godt, for det giver os en følelse af kontinuitet

2 og dybe rødder i en altid foranderlig verden. For nogle er det at kunne sætte sig til kaffen og kagen hver søndag eftermiddag eller/og guffe slik i større eller mindre mængder foran flimmeren til en god film, som kan få os til at glemme hverdagens trængsler. Min mormor kommer lige på banen igen. For hun var en trind, glad og viis dame, der bestemt satte pris på kager til kaffen. I hendes stue blev der også serveret øl og snaps til søndagsfrokosten. Fordi for lidt og for meget fordærver altid. Som hun sagde. Men i hendes køkken stod menuen altid på mad lavet fra bunden af rene råvarer. Og det, man kunne købe færdigt i løbet af årene, som jeg husker fra min barndom i mormors køkken, var også lavet af rene råvarer. Ikke økologiske varer, for det fandtes ikke dengang. Men af rene råvarer. Af den enkle grund, at der dengang ikke fandtes andet. Psyken har det med at overlevere vaner. Både de gode og dårlige. Som den meget danske og oprindeligt kloge vane med at sige, at for lidt og for meget fordærver alting. Man skal i dette land altid sigte efter den gyldne middelvej og i øvrigt lade være med at være en hellig ko med pudset glorie. Vi skal jo også leve. Den var god engang, den leveregel. Dengang kager var kager, som var bagt af gode råvarer, uanset om de var hjemmebagte eller hjemme bragte. Det var også dengang, hvor der ikke var kunstige tilsætningsstoffer i slikket og chokoladen, og hvor cola kom på bordet til nytår og 1. juledag og til andre særlige lejligheder og ikke var blevet en del af så mange menneskers basiskost. Cola er heller ikke kun cola længere, for sukkerkicket er for mange blevet erstattet af sødemidler, som forvirrer kroppen. (Kroppen begynder nemlig at forberede sig på modtagelsen af sukker i samme sekund, den søde smag rammer tungen, og kan ikke kende forskel på rigtigt sukker og kunstigt sukker. Det gør den ret forvirret og skaber på sigt en del ubalancer, som jeg vil komme ind på i et senere nyhedsbrev med behørige kildeanvisninger.) Slik er med andre ord ikke længere slik af rene råvarer, og kager er ikke længere bagt med smør. Den ærlige rom og colas dage er også talte. I dag får man færdigblandede smartdrinks på flaske, som ser mildest talt giftige ud. Hovedparten af disse sødme- og sjovprodukter er i dag de rene kemibomber, hvor ingen kender virkningen på hverken kort eller langt sigt. Og den engang så gyldne middelvej, der gav os lov til at nyde livet med slik og kager og en øl og snaps i ny og næ, er i dag blevet til en livsfarlig vej, fordi det, der engang var sødmefuldt, i dag primært er blevet skadeligt. Men vi bruger stadig forklaringen. Vi har taget de gamle leveregler med os til det moderne liv, hvor man ikke længere kan regne med, om mad er mad, eller om det er kemi. Reglen om den gyldne middelvej har altid været psykens vane. En tryghedsvane og en vane, der engang skulle hjælpe os til et balanceret liv med både sundhed, livsglæde og en rødmalet by i ny og næ - uden hellige køer og alt for finpudsede glorier. Sådan var psyken med til at hjælpe os med at mindes rødderne og skabe gode stunder, for det ER da fantastisk at mæske sig i en god kage, som vor mormor lavede den, og more sig sammen med vennerne til en god fest med god mad og

3 vin. Men det ER en misforståelse at tale om gyldne middelveje for en kost med skadelige tilsætningsstoffer, rester af sprøjtegifte mm. I min verden eksisterer den gyldne middelvej stadig. I min psyke, der elsker rødderne og minderne, har jeg blot bevidst valgt ikke at inkludere alle de skadelige produkter, som frister på hylderne i vore moderne tider. De er ganske enkelt ikke med i mit spektrum af, hvad der er okay, og hvis jeg kunne få lov at bestemme, ville jeg forbyde alle giftstoffer, kemi, pesticider og andre skadelige stoffer, som er blevet tilladt for at hjælpe den stakkels industri til at tjene penge. For nu at sige det lige ud! Jeg ville tillade vin, øl og alkohol uden sulfitter, kemi, tilsætningsstoffer og rester af sprøjtegifte, jeg ville tillade det søde og chokoladen (chokolade ER som bekendt en grøntsag ), uden kunstige tilsætningsstoffer (heldigvis er mange danske slikproducenter blevet bedre til at udelade fx kunstige farvestoffer, men der er nu stadig meget skrammel i) ( og i samme hug ville jeg afskaffe alle blandingsprodukter som margarine, hvoraf nogle produkter faktisk er spildstoffer fra olieindustrien - det er den margarine, som oftest bliver benyttet til fabrikskager. Vær så god at skylle.) Jeg overvejer stadig, om indianernes oprindelige fredspibe skal genindføres til gengæld for afskaffelsen af alle de usunde og kemiske tobaksprodukter. Der er flere ting for at gøre en lang historie kort, ville jeg kun tillade det, hvis uskadelighed kan bevises. I dag har vi en omvendt (bagvendt og ulogisk) bevisførelse, og der indføres hver dag nye grænseværdier for diverse, skadelige stoffer til industriens nye indtjeningsmuligheder. Hvordan lever jeg så inden for mit spektrum, hvor jeg sigter efter min gyldne middelvej? Jo, jeg elsker en god kage bagt af sunde, rene råvarer, lige så højt som jeg elsker at høste vinblade i mit usprøjtede drivhus og lave mine egne dolmades (fyldte vinblade - en græsk specialitet). Til en god middag, bestående af salat af egen avl, en oksesteg, hvor oksen har haft et glædeligt liv på landet med fornuftigt foder og græs, og nyopgravede kartofler med flødesovs, lavet af Thisesmør og Thisefløde (som der rent faktisk er sunde n3 fedtstoffer i) nyder jeg et godt glas rødvin. Eller to, hvis der skal festes. (men nu kan jeg ikke tåle ret meget, før jeg begynder at synge ) Hvis jeg ikke kan skaffe en god, økologisk rødvin, så køber jeg som regel de italienske rødvine fra Toscanaområdet, fordi jeg kender områdets vinbønder og ved, de fleste af dem har en stor respekt for og kærlighed til deres råvarer og lever i balance og harmoni med deres jord, ud over at de lægger både sjæl og glæde i arbejdet. Der, hvor jeg skelner, er med andre ord, om det, jeg spiser, har en naturlig oprindelse eller ej. Jeg kigger også på, om råvarerne er dyrket/ fremavlet med respekt, sjæl og kærlighed - og i balance med naturens kredsløb og harmoni - fordi jeg ved, at den energi, man lægger i tingene, vil påvirke mere, end de fleste nok lige aner. Ligegyldigheden og respektløsheden for råvarerne og Jorden er formentlig lige så skadelig for madens næringsværdi som kemien. Det vil man måske kunne måle og veje en dag.

4 Inden for dette spektrum af naturlige, sunde råvarer finder jeg min gyldne middelvej. Mellem vin, kager og chokoladesnolder på den ene side til særlige lejligheder og i udvalgte friweekender - og på den anden den daglige, sunde og varierede kost. Til hverdag står den på gåsevin (vand), men jeg drikker skam min morgenkaffe og min eftermiddagskaffe. Samlet et par kopper om dagen, fordi for lidt og for meget fordærver alting. Kaffen er økologisk. Hvis jeg er i byen og drikker kaffe, der ikke er økologisk, får jeg faktisk hovedpine. Min hovedmistænkte er pesticiderne, men det er endnu ikke bekræftet. I øvrigt er min svaghed is. Har du nogensinde smagt den økologiske med mørk chokolade? Så lad være. Den er min. Hvis mine leveregler gør mig hellig i nogle menneskers øjne, så har jeg allerede fundet fred med dem. Jeg forstår godt psykens bagvendte logik, der får folk til at vælge stik modsat af, hvad deres kroppe fortæller dem med signaler og symptomer på diverse ubalancer. Faktisk hjælper jeg flere med at forstå og tackle netop disse aspekter af deres psykes overbevisende vanemønstre, så de bevidst kan få større sundhed og glæde ind i livet. Åh, vent lidt jeg hørte en psyke mumle noget hvad siger du? Er det for dyrt at leve økologisk? Økologi er alt for dyrt for almindelige mennesker, siger du? Jep, jeg er enig. Økologi som dyrkningsprincip er en smule bagvendt, for det burde slet ikke være til diskussion, at vores mad skal være sund, ren og næringsrig og uden alle mulige mærkelige rester af sprøjtegifte og kemi. Men indtil AL landbrugsjord er omlagt til økologi/bæredygtigt landbrug (og miljøet er reddet på mange andre planer end blot denne), vil en del jord stadig blive sprøjtet til af gift, og for os, der ikke ønsker det i kosten, er økologien/de bæredygtige landbrug vores bedste valg og signal til producenterne om vores ønsker Det er også korrekt, at det er dyrt. Ud over den balancerede, naturlige produktionsmetode, der ikke kan piske en kylling på 1600 gram frem til en vejledende udsalgspris på 20 kroner, tager detailhandlen sig lige en ekstra avance på økologi, fordi den bliver beregnet ud fra procenter i stedet for kroner. Desuden er der aspektet med de fri markedskræfter. Så længe, der er mennesker, der vil have kyllinger til 20,- selv om de mere smager af pap end af kylling, og er fyldt med medicin og resistente bakterier, ja, så står der producenter på spring til at opfylde forbrugerens ønske. Der burde blive taget et overordnet ansvar for fødevarernes kvalitet og pris på globalt plan, for ikke alle forbrugere har ressourcer til at gennemskue, hvad der er hvad. Mange ting burde ændres. Når det så er sagt, så ER det faktisk billigere at leve af sunde råvarer og være bevidst på den måde. Jeg er ikke millionær eller tjener mere end så mange andre, men jeg vælger anderledes og bruger derfor ikke så mange penge på kemikost.

5 Som min store 19-årige søn, Mikkel, der lige er flyttet hjemmefra, med undrende stemme fortalte: Fordi jeg er sundhedsbevidst til hverdag, bruger jeg ikke nær så mange penge på mad. Jeg fylder jo vognen med økokartofler og økorugbrødsmel i stedet for sodavand og chips som mine kammerater. Man bliver mere mæt af kartofler og rugbrød, og det er billigere at bage brødet selv. Især når man spiser så meget, som jeg gør. Du kunne jo prøve at sammenligne priser på en anden måde næste gang, du er ude for at handle: Hvad koster to kilo økologiske kartofler sammenlignet med 1½ l cola? ******************************************************************************* Jeg håber, mine filosofiske betragtninger her i nyhedsbrevet kan inspirere andre til at kigge kosten efter i sømmene og flytte psykens vaneforståelse for, hvad der skal med i spektret - eller ej - på begge sider af den gyldne middelvej. Så kan vi alle male byen rød igen med eller uden glorier. Og samtidig blive både sundere og gladere. En underskriftsindsamling Som nogle af jer sikkert har opdaget, har jeg sammen med min store søn, Mikkel, startet en underskriftsindsamling på Facebook, der hedder: Stop for gift og kemi i natur og os. Da flere har givet udtryk for, at de ikke er på Facebook, men gerne vil støtte underskiftsindsamlingen alligevel, har jeg nu lavet denne hjemmeside, hvor det nu også er muligt at skrive under. Det er kort fortalt disse 4 punkter, man skriver under på: 1. Landbruget bør stoppe med at sprøjte gift og pesticider ud i jorden og begynde at arbejde i samklang med naturen i stedet for at kæmpe imod den. 2. Alle giftige/skadelige tilsætningsstoffer til fødevarer burde forbydes. 3. Der burde sættes en stopper for genmodificerede organismer. Ingen kender konsekvenserne på sigt. Tør du tage ansvaret for, at det ikke vil ødelægge naturens fine økosystemer og balance - endnu mere!?

6 4. Hvis der er den mindste tvivl om et stofs skadelighed, så bør det ikke tillades til fødevarer, til produkter, som mennesker kommer i direkte berøring med - eller til havebrug/landbrug i alle former. Der er naturligvis meget mere forklarende tekst på både Facebook og hjemmesiden - og alle argumenter må gerne bruges i de relevante sammenhænge, I måtte komme ud i. Når der er samlet nok underskrifter, går vi til de ansvarlige ministre. Tak på forhånd for jeres støtte. ******************************************************************************* I er velkommen til at sende linket og mit nyhedsbrev videre til jeres familie, venner og professionelle netværk. Jeg vil tilønske jer alle en smuk forsommer med mange gode og mindeværdige stunder. Lyse hilsner Dorthe Bråddenhøjvej 16, Hvorslev DK Ulstrup Tlf Bedst mellem 12 og 13, fra mandag til onsdag. Mail: dlt@tdcspace.dk