Landbrug og Gartneri. Indholdsplan Landbrug og Gartneri

Transkript

1 Linjens Formål: at eleven bidrager til fællesskabet og opnår viden om, at den enkeltes indsats er nødvendig og værdifuld. at eleven udvikler viden og forståelse for linjens betydning for forholdet mellem mennesket, samfundet og naturen. at eleven kan omgås planter, dyr og mennesker på en etisk og miljømæssig måde. At eleven kan og vil deltage i den offentlige debat om natur og miljøspørgsmål. Mål: At eleverne får en generel indføring inden for fagene landbrug, gartneri, natur og landsskabspleje. At eleverne oplever årstidernes indflydelse på opgavernes indhold. At eleverne gør sig erfaringer med og tilegner sig viden inden for selvforsyning og produktion - fra jord til bord At eleverne lærer at arbejde selvstændigt, i grupper og at eleverne træner udholdenhed, ansvar og problemløsning i forhold til de særlige opgaver, der hører til at arbejde med dyr og planter. (levende væsener) At eleverne får kendskab til regler og sikkerhed inden for fagene. Indhold: Elever undervises i forskellige temaer inden for landbrug, gartneri og landskabspleje. Temaerne kan have forskellig karakter, afhængig af årstiderne og elevens personlige kompetencer med udgangspunkt i følgende temaer: Plantekendskab Dyrekendskab dyrepasning Arbejdsteknikker og arbejdsstillinger Maskinkendskab Planteetablerings teknikker Vedligehold af områder Biavl Høst Evt. Traktorkørekort Frugtpresning - juiceproduktion../juicens dag. Juletræsproduktion, negproduktion Pædagogisk praksis Den praktiske del af undervisningen skal være autentisk så skolens idé om produktion og selvforsyning bliver tydelig i undervisningen. Den praktiske undervisning er både proces og produktorienteret.

2 Eleverne vil rotere mellem opgaver inden for både landbrug og gartneri. Til det fælles bedste Landbrugsopgaver: fordre dyr, muge ud, passe hestene mm. Gartneropgaver: levere frugt og grøntsager til køkkenet mm. Øvrige opgaver: skov, anlægsopgaver, hegn. Almene skolefag: Biologi, Matematik, Dansk og Engelsk Undervisningsplan for grundforløb: 1. Mål: a. At eleverne stifter bekendtskab med og får undervisning i: Staldarbejde (fodre, udmugning, hestepasning, tilse dyr m.v.) Markarbejde (tilse/reparere hegn, optage afgrøder, græsslåning m.v.) Gartneriopgaver (drivhuspasning, renholdelse, optagning og lagring af produkter, levering af produkter til skolens køkken m.v.) Anlægsopgaver (skov, hegn, landskabspleje m.v.) b. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for Biologi gennem arbejde med: Dyrenes anatomi Plantens opbygning Plantekending Plantesygdomme Insektlære Skovens træer

3 2 a. Emner i de almene skolefag 1. års-elever: Dyrenes anatomi. Plantekending og sædskifte Insektlære. Grundkursus. Plantens opbygning. 2. års-elever: Skovens træer. Plantesygdomme og planternes egenskaber. Udvidet insektlære og biavl. 2 b. Emner i den praktiske undervisning Emner: Dyrekendskab-dyrepasning Ergonomi i undervisningen Maskinkendskab Traktorkørsel Planteetableringsteknikker Vedligehold af områder Biavl Høst og lagring Landskabspleje Imagepleje og hensyntagen til omgivelserne 3 a. Indhold i de enkelte emner (almene skolefag) Dyrenes anatomi (2 lektioner): - Dyrenes reproduktion - Drøvtygger, enkeltmave dyr. - Dyrenes sociale liv flokdyr, dyr der lever alene - Dyrenes hierarki Plantekending og sædskifte (2 lektioner):

4 - Eleverne bliver præsenteret for de forskellige planter vi dyrker i dansk landbrug, anvendelse og særlige kendetegn. Hvornår sår vi kernerne/frøene, hvordan er vækstforløbet. Eleverne bliver bekendt med begreber som monokultur, vekselkultur og biodiversitet. - Eleverne lærer om vigtigheden af sædskifte i markbruget. Hvordan den ene afgrøde kan være til den efterfølgende og også det omvendte; hvordan en afgrøde kan være til skade for en efterfølgende. Eleverne vil også høre om hvornår monokultur faktisk, i al udbyttemæssigt, kan være en fordel. Insektlære, Grundkursus. (2 lektioner): - Der vil blive undervist i udvalgte insekter. Der vil blive lagt vægt på mere kendte insekter som myre mariehøne, bier og sommerfugle. De udvalgte insekter vil så vidt muligt være at finde i undervisningslokalet døde eller levende. Insekterne vil blive studeret med forstørrelsesglas og mikroskop. Observationerne vil blive ført til elevens personlige logbog så eleven står med et produkt efter forløbet. Plantens opbygning. (2 lektioner): - Fagbegreber (rod, stængel, blade, blomst, frugt/frø). - Anvendelse af de enkelte plantedele fødevare, industri. - Dissekering af planter. Skovens træer (6 lektioner): - Skovens historie i Danmark - De første træ i Danmark - Løvskove / træer og dets anvendelse, samt arts kending. - Nåleskove / træer og dets anvendelse, samt arts kending. Plantesygdomme og planternes egenskaber (6 lektioner): - Eleverne vil i dette forløb lærer noget om de forskellige sygdomme der kan skade planterne og derved høstudbyttet. Det kan være insektangreb og svampeangreb. Elevernes informeres om forskellige bekæmpelses strategier og forebyggelses strategier. Hvordan man anskuer udfordringerne såvel økologisk som konventionel. - Eleverne vil også lærer om hvordan forskellige planters egenskaber kan gavne markens totaludbytte. Udvidet Insektlære og biavl. (12 lektioner) - Udgangspunktet er nyttedyr og skadedyr i relation til grønsags avl og frugtavl. Undervisningen vil også komme ind på de innovative arter som Dræbersneglen og andre insekter. Der vil også blive redegjort for skovflåtens færden og eleven vil blive orienteret om hvilke forholdsregler de skal tage under en tur i skoven. Biavl. Eleven vil gennem teori og observation følge biens liv og færden. I Høsten vil eleven gøre sig erfaring med honningslyngning og vinterklargøring. Humlebien, Hvepsen og svirrefluen ligner alle en bi til forveksling. Der vil blive klarlagt hvad forskellen er både i levevis og udseende. Vigtigheden i biernes arbejde med bestøvning af planter vil blive formidlet og hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi ikke havde bier.

5 3 b. Indhold i de enkelte emner i den praktiske undervisning Dyrekendskab og pasning Eleverne får kendskab til de forskellige dyrearter vi har på skolen. Dyrenes karakteristika, hvordan man omgås dyrene, foder tildeling og den øvrige pasning. Eleverne bliver indført i forskellene på eksempelvis klov og hovdyr, enkelt mave dyr og dyr med flere maver. I forbindelse med fodring berøres også emner som kraftfoder og grovfoder - hvad er en foderenhed? Hvordan sikrer man dyrenes energibalance er tilgodeset? Etc. Under emnet dyrenes pasning undervises eleverne blandt i vigtigheden af, at være ansvarlig over for dyrene, holde rent hos dyrenes og generelt, at være opmærksom på dyrenes ve og vel. Ergonomi i undervisningen Landbrug og gartneri er en fysisk hård linje, hvor der forekommer skæve og tunge løft. Undervisning i arbejdsstillinger er derfor en vigtig del af undervisningen. Til linjen er der købt ergonomiske redskaber for at skåne kroppen i det daglige arbejde. Der bliver her lavet en gennemgang af hvordan redskaberne anvendes på en måde, der skåner kroppens led og ryg. Vi har særligt fokus på lugning i grønsagsstykket, udplantning af planter, tunge løft i forbindelse med skovarbejde, arbejdet med traktor og redskaber, staldarbejde og rengøring omkring dyr og arbejdet i marken. Maskinkendskab Vi arbejder med sikkerhed Hvordan de fungerer Af og påsætning Kørsel Så prøve Traktorkørerkort Giver adgang til kørsel af skolens traktorer efter anvisning af en lærer Man tjekker om der er olie og brændstof på traktoren inden kørsel Man starter med masser af nemme rutine kørsel Derefter kører man med forskellige maskiner og øver sig i af og påsætning

6 Planteetableringsteknikker Eleverne skal prøve at så, prikle, ompotte og udplante. I gartneriet laver eleverne selv alle småplanter. Det meste af denne undervisning foregår i drivhuset, men eleverne prøver også at så på friland. Vedligehold af områder Eleverne skal i dagligdagen hjælpe med at få områderne på skolen til at se præsentable ud. Eleverne fejer flisearealer, klipper græsplæner og luger blomsterbede. På skolen anvendes der ikke kemikalier i ukrudtsbekæmpelsen. Al renholdelse foregår mekanisk og manuelt. Eleverne inddrages i undervisningen i betydningen heraf. Biavl. Når eleven efter sommerferien starter på landbrug og gartneri, vil han ofte blive tilbudt at prøve at slynge honning. Biavl på Gødvad Efterskole prøver vi at lave en kronologi så eleven for et helt år hvor han kan iagttage biernes liv. Der er op til elevens første møde blevet undervist i bi teori, den praktiske del er som følger. Gennemgang af bi udstyr, bi slør, røgpuster og hvordan der tændes op i den, rammer med vokstavler, bistader, honning slynge, honning spand, skrællegaffel og halmkube. Januar og februar vinterhi. Marts rengøring og foderkontrol. April det første eftersyn. Maj pasning. Juni pasning, e.v.t forårs honning og observation af sværmning. Juli sommerferie. August høst af sommerens honning. Vinterfodring. September Klargøring til vinter. Oktober, november og december tilsyn Høst og lagring I marken ensileres græs og helsæd. Eleverne undervises i denne proces. I gartneriet optages dagligt afgrøder til forbrug og salg. Overskudsafgrøder vinteropbevares. Eleverne undervises i denne forbindelse om de optimale forhold for opbevaring af grønsager, ligesom de er med til at lægge afgrøderne på lager og igen senere at hente dem frem.

7 Landskabspleje Vi arbejder med beskæring af læhegn Beskæring af frugttræer Klipning af hække Alm. udtynding af stor skov Brænde produktion Imagepleje og hensyntagen til omgivelserne. Eleverne undervises i hvad godt landmandskab er, hvilke regler der gælder for eksempelvis udbringning af husdyr gødning og hvorfor. Eleverne undervises i landbrugets betydning for det øvrige samfund, både økonomisk og som forvaltere af landskab og natur. Undervisningen handler også i helt nære relationer hvorfor vi går i bad inden vi skal spise? hvordan vi mindsker lugt, lyd og støvgener etc. 4. Organisering af undervisningen i de almene skolefag. Eleverne undervises dagligt i almene skolefag kl I dette tidsrum underviser den ene lærer 1. årseleverne og den anden lærer underviser 2. og 3. års-eleverne jvnf. ovenstående plan for emner. 1 lektion svarer til en halv times daglig undervisning i faget. Undervisningen i ovenstående emner foregår mandag til torsdag. Om fredagen foregår der i samme tidsrum undervisning i matematik. Indholdet i denne undervisning er beskrevet under organiseringen af undervisningen i de praktiske skolefag. 5. Organisering af undervisningen i de praktiske skolefag. 1. års-eleverne skal stifte bekendtskab med både landbrugsdelen og gartneridelen i den praktiske undervisning. Dette vil almindeligvis foregå ved, at eleven i den praktiske del af undervisningen er en uge på hver af de 2 dele. For 2. års-eleverne vil der i højere grad blive taget individuelle hensyn (interesse, evner, udviklingsmuligheder m.v.), når eleverne tildeles opgaver på hver af de 2 praktiske dele af linjen. Undervisningen på linjen indledes altid med fælles samling om morgenen, hvor dagens program gennemgås, og hvor der undervises i et fælles teoretisk emne. Herefter undervises eleverne praktisk på hver af de 2 linjedele (landbrug og gartneri).

8 Efter pausen og undervisningen i de almene skolefag undervises der igen på de praktiske dele af linjen. De almene skolefag, primært, dansk, matematik og biologi indgår integreret i den praktiske undervisning, hvor det er naturligt i forhold til løsningen af den praktiske opgave. Om fredagen foregår der altid en halv times undervisning i matematik i tidsrummet kl , hvor der laves beregninger over ugens salg af produkter, indkøb af foder og materialer m.v. Der laves regnskaber for ugen og for længere perioder. 6. Evaluering med eleven Evalueringen foregår mundligt sammen med eleven. Elevens udbytte af undervisningen belyses bl.a. gennem 3 faste spørgsmål: Hvad har du lavet? Hvad har du lært? Kunne du tænke dig at vælge linjen igen?