NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

2 SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN

3 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven INTRODUKTION I skolehaven udkæmpes der dagligt kampe mellem flere forskellige parter. Der er kamp i form af konkurrence mellem de enkelte planter om lys, vand og næringssalte. Der er også kamp i form af konkurrence mellem forskellige dyr om føde og overlevelse, samt mellem planter og planteædende dyr. Når skolehaven dyrkes, er det væsentligt at gøre sit bedste for, at konkurrencen mellem de forskellige arter bliver til fordel for de afgrøder, man ønsker at høste. Det vil sige, at ukrudtet skal undertrykkes, fordi det konkurrerer med de dyrkede planter. Ligeledes prøver man at styrke bestanden af de dyr, der gør nytte for de dyrkede planters vækst, og modsat hæmme de dyr, der optræder som skadedyr for afgrøderne. Formål Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om nytte- og skadedyr i skolehaven. De skal lære, hvordan man kategoriserer insekter som værende til enten nytte eller skade set i forhold til kulturplanter. Eleverne skal arbejde med at skabe vilkår i skolehaven, der forebygger problemer med dyrkning eller udbytte. Desuden skal eleverne få en begyndende indsigt i skolehaven som et økosystem. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET Juni I dette forløb lærer eleverne om, hvad de forskellige dyr lever af, og hvem der er deres naturlige fjender, ud fra et fokus på insekterne.

4 SIDE 4 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål UNDERSØGELSE Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Naturfaglige undersøgelser Eleven kan undersøge dyr og planters tilpasninger til naturen. Eleven har viden om dyr og planters levesteder og livsbetingelser. Organismer Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder med digitale databaser. Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe. Kommunikation Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. Eleven har viden om fagord og begreber.

5 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleverne kan indsamle og bestemme nyttedyr og skadedyr i skolehaven. Eleverne kan undersøge og mundtligt angive, hvordan skolehavens nytte- og skadedyr har tilpasset sig naturen. Eleverne kan opstille initiativer som forbedrer nyttedyrs livsbetingelser. Eleverne kan undersøge og mundtligt formidle med brug af fagbegreber, hvordan man kan forebygge problemer med og bekæmpe skadedyr. Faglige begreber - Planteædere - Rovdyr - Nyttedyr - Skadedyr - Livsbetingelser

6 SIDE 6 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN omfang og forløb LEKTION 1-2 Juni LEKTION 3-6 Juni LEKTION 7-8 Juni Introduktion til skadeog nyttedyr Hvem er i kamp? Præsentation og opsamling I KLASSEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN Planlægning Forløbet afvikles i juni måned og kan strække sig fra 2 dage til 4 uger. Arbejdsform I forløbet arbejdes der undersøgende med, hvordan det er muligt at forbygge skadedyr og tiltrække nyttedyr. Du kan starte og afslutte forløbet i klasseværelset eller natur/tekniklokalet. Resten af forløbet vil foregå i skolehaven. Materialevalg I forløbet skal eleverne finde og observere insekter i skolehaven. Der er brug for enten smartphones, tablets eller digitalkamera til at tage billeder med. Der findes flere gode bøger, hvor eleverne kan læse om små dyr i haven. Blandt andet på side 54 i Geografforlagets Natur Teknik GRØN, på side 116 i Natek 6 og i Gyldendals Biologi omkring skolen, hvor der også indgår mange gode, praktiske aktiviteter.

7 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. INTRODUKTION TIL SKADE- OG NYTTEDYR Intro I disse lektioner skal eleverne formulere deres forforståelse og introduceres til, at der findes såvel skade- som nyttedyr i skolehaven. Ligesom eleverne skal lære dyrearters plads og funktion i naturens kredsløb at kende. Læringsmål på elevniveau - Du kan finde viden om nogle af de almindelige rov- og planteædende dyr i skolehaven og forklare andre om deres udseende, levested, fødevalg og fjender. - Du kan kategorisere henholdsvis skadedyr og nyttedyr og beskrive deres kendetegn. Materialer Computere eller tablets Bøger om dyr og insekter i den danske natur Papir og skriveredskaber Gennemførsel Indled forløbet med at stille eleverne spørgsmål om smådyr i skolehaven for at sætte gang i deres egne overvejelser. I det nedenstående gives en række forslag til, hvordan du kan introducere dine elever til dette. Begynd f.eks. med følgende spørgsmål: - Kender I nogle dyr, der lever i skolehaven? I jorden? På planterne? - Hvilke dyr lever af at spise planter (planteædende dyr), og hvilke dyr lever af at spise andre dyr (rovdyr)? - Hvilke dyr er uønskede i skolehaven? - Hvilke slags dyr gavner skolehaven? Lad, ud fra denne samtale, eleverne lave en skitse af en plante i skolehaven med nogle dyr på, som æder den. Sæt nogle flere dyr ind på skitsen, så der også kommer rovdyr med på skitsen. Se på tegningerne parvis, og kom med ideer til, hvad der kan gøres for at planterne i skolehaven har de bedste vilkår. Man bruger udtrykket skadedyr og nyttedyr. Hvilke dyr på skitserne vil få hvilke betegnelser?

8 SIDE 8 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN Vælg hver især ét dyr ud, og søg viden om på dets måde at leve på. Anvend bøger og andre kilder. Fordel nu klassens elever i to lange rækker over for hinanden: Den ene række har valgt et nyttedyr, den anden et skadedyr. Herefter kan hver elev meget kort præsentere sit valgte dyr, og hvad det lever af, og hvordan den gør henholdsvis skade eller nytte. Lav to nye rækker af elever, hvor en række er planteædende dyr, og den anden er rovdyr. Fælles drøftelse af, hvilke dyr vi helst vil give gode livsbetingelser i skolehaven. Lad eleverne parvis tale om dyr, de kender fra skolehaven: - Hvor lever dyrene, og hvilken føde lever de af? - Er dyrene skadedyr eller nyttedyr? - Hvordan skal forholdene være, for at dyrene har de bedste livsbetingelser? - Hvordan kan man skaffe sig af med skadedyr i skolehaven? - Hvordan sørger man for, at der er nyttedyr i skolehaven? - Saml fælles op på, hvad eleverne har talt om. Eleverne går igen sammen to og to for at nedskrive deres definition af et nyttedyr og et skadedyr. Giv dem følgende liste over dyr. De skal vurdere, hvilke der er skade- og nyttedyr, hvis de var i skolehaven: minérlarver, kålorme, snudebille, rådyr, harer, fasaner, jordlopper, gulerodsflue, bladlus, mariehøns, uldlus, rødt spind, skjoldlus, myrer, hvepse, regnorme, tusindben, skolopender, muldvarpe, mus, fugle. Lad eleverne diskutere, hvilke af dyrene der både kan være nytte- og skadedyr. Hvornår er de det ene, og hvornår er de det andet? (Fugle, hvepse, myrer). Brug resten af tiden til at læse om insekter og dyr på nettet og i bøger med henblik på at kunne kende de nytte- og skadedyr, der skal ses efter i skolehaven næste gang, den skal besøges. Rund af med at drage paralleller mellem deres associationer til begrebet kamp og det, eleverne i dag har arbejdet med om skade- og nyttedyr. Du kan lade eleverne tegne kamptegninger af dyrene, der kæmper mod hinanden i skolehaven. Hæng tegningerne op i klassen.

9 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 9 LEKTION 3-6. HVEM ER I KAMP? Intro I disse lektioner skal eleverne undersøge dyrene i skolehaven med lup, insektsuger og kamera. De skal finde smådyr og vurdere, om de er skade- eller nyttedyr, og hvordan de indgår i økosystemet i skolehaven. Du kan i fællesskab med eleverne lægge en plan for, hvad der kan gøres for at bekæmpe og forebygge skadedyr, og hvad der kan gøres for at tiltrække nyttedyr og udføre så meget af planen, som kan nås. Læringsmål på elevniveau - Du kan finde insekters og andre smådyrs levesteder og deres spor i skolehaven, og lave forbedringer til fordel for nyttedyrenes levesteder. - Du kan beskrive, hvordan et nyttedyr og en plante er tilpasset hinanden. - Du kan udpege skadedyr og forklare, hvilken skade dyrene gør for skolehavens vækst, trivsel og udbytte. Materialer Lup Insektsuger Papir Blyant Kamera Bøger om dyr og insekter i den danske natur Finmasket net, eventuelt fiberdug Sæbevand til behandling af bladlus Materialer til insekthotel (se link side14). Gennemførsel Begynd lektionerne med at tale med eleverne om betegnelserne nyttedyr/skadedyr. Forklar, at kategoriseringen er defineret ud fra menneskers perspektiv. Forklar eleverne om balancen mellem nytte- og skadedyr. Nyttedyr lever blandt andet af skolehavens skadedyr. Når nyttedyrene er effektive, vil skadedyrene svinde i antal, og nyttedyrene bliver her nødt til at søge andre jagtmarker og vil derfor forlade skolehaven. Dette giver så skadedyrene mulighed for igen at blive mange, og behovet for nyttedyr i skolehaven er igen aktuelt. Du kan forklare eleverne, at den bedste måde at sikre, at der er nyttedyr i skolehaven, er ved at anlægge steder, hvor dyrene kan skjule sig og finde føde.

10 SIDE 10 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN Inddel eleverne i grupper, og fordel opgaverne. De opgaver, du vælger, dine elever skal løse vil afhænge af, hvordan jeres have er anlagt. Vejret har også ofte betydning for, hvor længe og hvorledes der kan arbejdes den pågældende dag. Første halvdel af tiden: - Giv hver gruppe et område af skolehaven, de skal søge efter nytte- og skadedyr i. - Hver gruppe skal notere og dokumentere, hvilke dyr de har fundet. Enten ved at tegne eller tage et billede af dyret. De skader, eventuelle skadedyr forvolder, skal ligeledes dokumenteres ved tegning eller foto. Eleverne kan bruge en lup eller insektsuger til at se meget små dyr og til at observere detaljer på større dyr. - Grupperne finder dyrene i de medbragte bøger og skriver ned, hvad dyret hedder, hvad det lever af, hvem dyrets fjender er og eventuelt også, hvilken skade dyret forvolder. - Eleverne skal ligeledes vurdere, om der i skolehaven er trusler mod de dyrkede planter. - Er der skadedyr, der truer skolehavens planter? Anden halvdel af tiden: - Du kan samle eleverne og med udgangspunkt i de dyr, der er fundet i skolehaven, spørge, om de har forslag til, hvordan man kommer skadedyrene til livs. Hvis skadedyrene er ved at vinde konkurrencen, kan I tale om, at man kan fjerne skadedyrene manuelt (for eksempel hvis det er dræbersnegle eller kållarver, der er på spil). Du kan også fortælle om, at man kan skærme planter med net eller fiberdug. Men dette er kun aktuelt, hvis man er så tidligt ude, at planterne ikke er blevet angrebet endnu. Er det mindre skadedyr, kan du fortælle om nyttedyr, som æder skadedyr. Fortæl for eksempel om, hvordan mariehønen lever af bladlus. Grupperne skal nu lave en plan for at bekæmpe dem i det område, de har fået tildelt. Eksempler på bekæmpelse af skadedyr: - Eleverne kan lave små bunker af kviste, som pindsvin og smådyr kan skjule sig i, og sprede let jorddække til eksempelvis løbebiller, så de kan skjule sig om dagen. - Bygge insekthoteller, (se link side 14). - Lave små bunker af kviste og blade til insekter og pindsvin. - Være med til at afskærme brændenælder i et hjørne af haven til mariehøns og sommerfugle. - Samle dræbersnegle og/eller kållarver. - Lave fælder til dræbersnegle. Dræbersnegle elsker øl (mørk hvidtøl). Eleverne kan grave glas med øl ned i skolehaven. Det er vigtigt, at glassene stikker et par cm. over jorden. Ellers bliver fælden ikke kun for dræbersnegle, men også for nyttedyr som løbebiller. - Hvis det er muligt, så tag billeder af gruppernes arbejde i skolehaven, så I kan bruge billederne som udgangspunkt for opsamling næste gang.

11 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 11 LEKTION 7-8. PRÆSENTATION OG OPSAMLING Intro I disse lektioner skal eleverne på baggrund af deres erfaringer og med udgangspunkt i de fotos, de tog under skadedyrsjagten i skolehaven, lave en fremlæggelse om skade-, og nyttedyr og skolehavens økosystem. Læringsmål på elevniveau - Du kan beskrive udvalgte smådyrs tilpasningsstrategier i skolehaven og definere, hvad der kendetegner et skade- og nyttedyr. - Du kan lave en plan for, hvordan man næste år kan forebygge problemer med skade dyr og sikre, at skolehaven er et sted, hvor nyttedyr vil søge hen. Gennemførsel Du skal lade eleverne i grupperne fra sidst bruge ca. 60 minutter på at forberede en præsentation og ca. 4-5 minutter pr. gruppe til fremlæggelse. Lad eleverne tage udgangspunkt i det, der optog grupperne i skolehaven. Forslag til indhold: - Fortæl om de dyr, I fandt i skolehaven. - Vis tegninger eller billeder af dyrene. - Angiv, hvilke dyr der er nyttedyr, og hvilken nytte de gør? - Fortæl, hvilke dyr der er skadedyr hvor deres levesteder er og hvilken skade, de kan forvolde på grøntsagerne? - Redegør for kategorier af dyr, som både kan være skade- og nyttedyr. - Fortæl om, hvordan vi kan forebygge problemer med skadedyr i skolehaven. - Fortæl, hvilke tiltag de gjorde for at forbedre nyttedyrenes levevilkår i skolehaven. - Fortæl om skolehaven som et økosystem. - Fortæl om, hvordan det er menneskers beslutninger, der gør, at man kan tale om nyttedyr og skadedyr. Efter hver gruppes fremlæggelse giver eleverne respons til hinanden du giver som lærer også respons. Afrund forløbet med at tale med eleverne om, hvad de synes, det er vigtigt at gøre i skolehaven, så nyttedyrene får de bedste livsbetingelser og får overtaget over for skadedyrene.

12 SIDE 12 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN Forslag til EVALUERING Du skal ved forløbets start i klassesamtalen afdække elevernes forforståelse i forhold til planteædende dyr og rovdyr samt i forhold til nytte- og skadedyr i skolehaven. Imens eleverne arbejder med at kategorisere dyrene, kan du holde øje med de tegn på læring, som eleverne udviser. Når eleverne fremlægger deres arbejde om skadedyr og nyttedyr i skolehaven, kan du ligeledes observere, hvordan eleverne har arbejdet, og om de har nået de mål, der er for forløbet. Når du skal vurdere, om eleverne har nået målene for dette forløb, kan du vælge at gøre det bagudrettet eller fremadrettet eller bedst begge dele. Dette enkelte undervisningsforløb bør jo altid vurderes som led i en fortsat læringsproces. Så alle de tegn, du får på elevernes succesfulde læring bør følges op af, at du i fremtiden er opmærksom på at gøre brug af deres nye viden, så den udvikles og bliver mere integreret i deres samlede forståelse af ikke blot skolehaven, men i høj grad af naturens økologi. Desuden vil der altid være stofområder og kompetencer, som kun er udviklet overfladisk eller med misforståelser. Jo bedre du kan bidrage til, at sådanne bliver drøftet og opklaret undervejs, jo bedre nytte vil eleverne få af de nye ting. Tegn på læring Du kan løbende vurdere elevernes arbejde i skolehaven samt deres fremlæggelse. I den forbindelse kan du se efter følgende tegn på læring: Eleverne har kendskab til 4-6 nyttedyr og skadedyr fra skolehaven/ danske haver. Eleverne kan opstille en definition på henholdsvis nytte- og skadedyr. Eleverne kan finde dyr og insekter i skolehaven og relatere dette til dyrenes levesteder. Elevene komme med eksempler på, hvilken nytte et nyttedyr gør. Eleverne kan komme med eksempler på, hvilken skade et skadedyr forvolder. Eleverne kan give forslag til, hvordan man næste år kan sikre, at skolehaven er et dårligt sted for skadedyr og et godt sted for nyttedyr.

13 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 13 Forslag til udfordringsopgaver Undersøg hvor meget forskel det gør, om man bekæmper skadedyr eller ej ved at udtænke og udføre forsøg med og uden skadedyrsbekæmpelse. Hvordan fungerer bier som nyttedyr for planterne og hvordan generer de nogle gange mennesker? Undersøg andre og større kamppladser mellem insekter for eksempel i landbruget. Er der fællestræk med skolehaven? Hvilke? Hvad er forskellen på konventionelt og økologisk landbrug i forhold til skadedyrsbekæmpelse? (se link 14). Se på hvordan man historisk set har bekæmpet skadedyr. Byg fuglekasser og hæng dem op måske I har bygget dem på skolen, så kan de blot hænges op nu. Lave supplerende spændende undersøgelser af dyrene omkring skolen mere generelt, f.eks. om den såkaldte dræbersnegl (Iberisk skovsnegl). Se Gyldendals Biologi omkring skolen med tilhørende lærervejledning.

14 SIDE 14 NATUR /TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN LINKS OG LITTERATUR LINKS Læs om skadedyr og nyttedyr Læs om at bygge insekthoteller Læs om sædskifte LITTERATUR Grundbegreber om naturens økologi (elevtekst) Af Breiting og Ruge Sig natur 3, Overlevelse blandt fjender Af Lise Fabricius Wadkjær, Ida Guldager, Peter Jepsen og Ida Toldnod, Alinea Natek 3, Hvilke dyr fandt I: side Malling Beck Natur Teknik Grøn, Små dyr i haven side 54 Geografforlaget Natur Teknik Grøn, Små dyr i haven side Geografforlaget Biologi omkring skolen, med tilhørende lærerens bog Af Søren Breiting, Gyldendal Klik på link i PDF og gå direkte til materialet!

15 EGNE NOTER NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 15

16

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Alle tiders gode mad.

Alle tiders gode mad. Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. Bruduge i uge 39 40-47 Vandet omkring os. Forsøg

Læs mere

DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 1 DANSK. Poesi i skolehaven

DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 1 DANSK. Poesi i skolehaven SIDE 1 DANSK POESI I SKOLEHAVEN DANSK Poesi i skolehaven SIDE 2 DANSK POESI I SKOLEHAVEN DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 3 DANSK Poesi i skolehaven INTRODUKTION Alle børn burde have mulighed for at kende

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse

Årsplan for biologi i 7. klasse Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge

Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge Lærervejledning en vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Forord Denne vejledning giver dig baggrund

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven SIDE 1 DANSK avisen i skolehaven DANSK Avisen i skolehaven SIDE 2 DANSK avisen i skolehaven DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN 3 DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette forløb kombinerer arbejdet med at fremstille

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse Årsplan for natur/teknik 4. klasse Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At de udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik.

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere