OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF BØG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF BØG"

Transkript

1 OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF BØG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek y Gothersgade 130, 1123 København K. I 1973 modtog jeg til vedanatomisk bestemmelse fra Ny Carlsberg Glyptotek rester af en hjulfælg fra en etruskisk stridsvogn. Prøven bestod af rustinkrusteret og -replaceret træ. Da mikrosnit til almindelig gennemlysningsmikroskopi ikke kan fremstilles af et sådant materiale undersøgtes i stedet brudflader frembragt ved flækning med en stump skalpel i ultropak-mikroskop. Prøven beskrives som følger: Træet er spredtporet med kar, der er solitære eller samlede i små reder evt. i korte tangentiale eller radiale rækker; den tangentiale kardiameter er /UL ; karrenes størrelse og tæthed aftager mod årringgrænsen. Karvægporerne er opponerede eller scalariforme, perforationerne skråtstillede og simple. Marvstrålerne er homogene og forekommer dels i ret korte l-2-(3) celler brede, dels i meget høje celler brede strøg - overgangen mellem disse to typer er dog ikke skarp. I årringgrænserne er de brede marvstråler i tværsnittet trompetformet udvidede; inde i disse er årringgrænsen vinkelformet indbøjet. Prøvens tilstand tillod ikke en undersøgelse af støtte- og parenkymvævet. På grundlag af den givne beskrivelse bestemtes prøven til Fagus sp. Lidet den tydeligt kan adskilles fra Platanus sp. L., der sjældent har enradede marvstråler og mangler den vinkelformede indbugtning af årringgrænsen i de brede marvstråler. En afskillelse mellem F. sylvatica L. og F. orientalis blev ikke forsøgt. Det bør bemærkes, at marvstrålerne var parallelle med hjulegerne og ikke vinkelrette på disse, som det sædvanligvis er tilfældet. Da nu hjulfælgen er bestemt til Fagus sp. L. y er det nærliggende at undersøge oplysningerne hos de klassiske forfattere om anvendelsen af dette træ. Det bør dog efterforskes, om de ord, der sædvanligvis oversættes ved bøg også rent faktisk omfatter denne og kun denne plante. Det græske navn er oxya, det latinske fagus. Planten er beskrevet hos Theophrast og Plinius, men kun nævnt hos Dioscorides. Theophrast ( f. Kr.) fortæller (per. fyt. hist. III, X, 1), at der»af oxya kun er een slags; den er retvokset, glat og med få

2 grene og har højde og tykkelse næsten som elate (.Abies alba MUL); også i andre henseender ligner den dette træ; veddet er smukt farvet, stærkt, med stærke fibre, og barken glat og tyk og bladet er udelt, længere end hos apios (Pyrus?) og løbende ud i en spids, rødder hverken mange eller dybtgående; og frugten (er) glat, agernlignende i en skal, men (en skal) uden torne og glat, og ikke som diosbalanos (Castanea) tornet, selv om den ligner denne i sødhed og smag«. Også andetsteds (per. fyt. hist. III, VI, 5) understreges det, at oxya har»overfladiske og få rødder«. I bjergene bliver veddet»smuktfarvet og hårdt og på sletterne løsere og dårligere farvet og ringere«(per. fyt. hist. III, XI, 5), ja Fig. 1. Eg og bøg afbildet i Matthioli Padacii Dioscoridis de materia medica in libri sex I denne bog, hvor de klassiske forfatteres beskrivelser benyttes, har forfatteren ikke været i tvivl ved identificeringen. Oak and Beech as depicted in Matthioli Pedacii Dioscoridis de materia medica in libri sex endog»sort og ubrugeligt«(per. fyt. hist. III, X, 1). Sammenligningen i vækstform med Abies alba Mill gælder formentlig eksemplarer, der står i sluttede bevoksninger. Skålen er beskrevet som glat (leios) hvad der ikke er korrekt; glat skal sikkert opfattes som en forstærkning af»uden torne«i modsætning til diosbalanos' (Castanea's) frugthylster. Det fremgår ikke umiddelbart af de citerede steder, at skålen er lukket, men andetsteds oplyses, at diosbalanos havde lukket skål

3 (per. fyt. hist. IV, VIII, 11). I øvrigt benævnes skålen hos oxya og diosbalanos anderledes end skålen hos ege-arterne (echinos overfor egens kelyphe). Plinius d. Ældre (23-79 e. Kr.) skriver (hist. nat. XVI, VII):»Fagus' agern, der ligner nødder, indesluttes af en trekantet hud (cutis). Løvet er tyndt og blandt det letteste, lignende populus'; det bliver hurtigt gult og for det meste opstår på den midterste del på oversiden et meget lille grønt bær med en tilspidset spids«. (Det lille bær på bladet er en galle). Frugten, der ifølge beskrivelsen er helt indesluttet i skålen adskiller i Plinius 5 beskrivelse tydeligt fagus fra ege-arterne, om hvilke han udtrykkeligt skriver, at deres agern er omgivet af et»bæger (calyx), der omslutter dem mere eller mindre«, (hist. nat. XVI, VIII); castanea kendes fra fagus på, at der kan være op til»tre nødder i hver skål«,»for hvilke (nødder) den piggede skål udgør en bevæbnet forsvarsanordning, der er ufuldstændig (d.v.s. kun dækker agernet delvis) hos de (andre) agernbærende (træer, her lig med ege)«(hist. nat. XV, XXV). Yderligere adskilles fagus fra ege-arterne på bladenes form, der hos Plinius for egenes vedkommende beskrives som (hist. nat. XVI, VIII)»lange, bølgende i randen«, hos Theophrast angives, at egens blade er»indskårne«og at»nogle (træer) har tornagtige spidser både i spidsen (af bladet) og på siderne sådan som eg«(per. fyt. hist. I, X, 6). (Om bladene hos diosbalanos/castanea foreligger ingen oplysninger). Plinius hævder ligesom Theophrast, at»fagus... går ned på sletterne«(hist. nat. XVI, XXX). Hos Plinius og Theophrast kan træet altså identificeres med rimelig sikkerhed, idet det kan adskilles fra egearterne og kastanie. Der er dog uden for disse to forfattere fejlmuligheder: Det latinske fagus findes også i en græsk form phegos; på græsk dækker dette navn imidlertid ikke bøg, men ifølge en synonymordliste hos Theophrast (per. fyt. hist. III, VIII, 2) en egeart (drys he agria = Quercus aegilops). Hvor der foreligger latinske tekster med græske forbilleder - for eksempel i hyrdedigtningen - må man regne med den mulighed, at fagus kan betyde eg. Et eksempel herpå skal nævnes. Under beskrivelsen af, hvorledes unge okser skal lære at trække en vogn skriver Virgil, at de efter at have trukket en tom vogn skal lære at trække en belæsset (Georgica III v ): post valido nitens sub pondere faginus axis instrepat, et iunctos temo trahat æreus orbis»lad derefter bøge-akselen (faginus axis) knage tynget under den

4 tunge byrde og den messingbeslagne vognstang trække de forbundne hjul«. I Iliadens 5. sang, hvor Pallas Athene overtager pladsen som vognstyrer for Diomedes fra Sthenelos hedder det (II. V, v ):»Og hun (Pallas Athene) steg ivrig tilvogns ved siden af den guddommelige Diomedes; og ege-akslen (pheginos axån) knagede vældigt ved byrden, thi den bar både den frygtindgydende (Pallas) og den fornemme mand«. Billedernes karakter og placeringen sidst i verset gør det rimeligt at antage at Virgil, der som alle dannede Romere naturligvis kunne sine klassikere, har lånt billedet fra det nævnte sted i Iliaden (eller fra lignende episke passager). Faginus betyder altså her ege- og ikke bøge-. Overalt i romersk poesi må man regne med muligheden af græske forbilleder (eller andre romerske, der er gjort efter det græske); i nogle tilfælde er forbillederne kendte i andre ikke, d.v.s. man kan ikke konstatere, om der har været nogen. For om muligt at klargøre forholdet fagus-phegos kan man som eksempel undersøge forholdet mellem Virgil og hans nære forbillede som digter af hyrdeidyller, Theokrit. I Virgil's hyrdedigte Bucolica er fagus eller adjektivet faginus nævnt 4 gange. 2 af passagerne i hvilke dette sker findes i digte, der fremtræder som oversættelser eller bearbejdelser af digte af Theokrit. I indledningen til den I. ecloge (Virg. Bue. I, 1 v. 1-2) beskrives hyrden Tityrus liggende»tilbagelænet under den brede bøgs dække«(patulae recubans sub tegmine fagi) (vendingen er gentaget i Georgica IV, v. 566 og hos Sidonius (Carm. IV v. 1)). Theokrit beskriver i»thalysia«(theokr. VII, v ) en hyrde,»der ligger tilbagelænet under en drys (= eg)«. I en anden af Virgil's ecloger (III, v ) vædder to hyrder Damoetas og Menalcas om, hvem der er bedst til at spille på fløjte og Menalcas siger:»jeg vil sætte et bøge-bæger (pocula fagina) ind, et udskåret arbejde af den guddommelige Alkimedon«. I den tilsvarende passage hos Theokrit (I, 27) nævnes kun et bæger (kissybion) uden angivelse af, hvad det er fremstillet af (men nok af hvem - her er det Praxiteles, der er kunstneren). Inddrages andre plantenavne i undersøgelsen viser det sig, at Virgil ofte erstatter Theokrits planter med andre - faktisk nævnes hverken oxya eller phegos overhovedet hos Theokrit, så problemet kan ikke løses ad denne vej. Det må erindres, at rent versetekniske årsager kan være afgørende for

5 valg af navn; i det ovenfor nævnte eksempel fra Virgil's 1. ecloge allittererer fagus således med flere ord i de følgende vers. Et enkelt tilfælde hvor navnet næppe kan dække bøg findes hos Cæsar; i Gallerkrigen nævner han under sin beskrivelse af Britannien (de bello Gallico V, 12,5):»Der er tømmer af enhver slags, som findes i Gallien undtagen fagus og abies«. Ifølge Godwin (1956) er tilstedeværelsen af bøg i Syd-England dokumenteret både ved pollen og ved-prøver allerede i neolithicium. Han foreslår, at fagus hos Cæsar står for Castanea - dog uden at argumentere for påstanden, som i hvert fald ikke kan bekræftes af de latinske kilder. Makroskopiske fund (ved) af både Castanea og Abies fra romersk tid indicerer, at Romerne har indført disse til Britannien. Da det ikke er muligt at løse problemet, vil fagus i det følgende blive betragtet som synonymt med bøg, men det bør erindres, at identificationen, bortset fra Plinius og Theophrast, ikke nødvendigvis er korrekt. Anvendelse af ved Hos Homer finder vi 4 angivelser af, at bøg har været brugt til spyd. I Iliadens 5. sang mødes Menelaos og Aineias i slaget (v ):»Og de to holdt hænderne og bøgelanserne (egchea oxyoenta) mod hinanden og var ivrige efter at kæmpe«. I 8. sang opfordrer Hektor Troerne til at holde vagt ved Grækernes lejr for at de ikke skal stikke af i mørket (Ilias VIII v ):»Nej, visselig skal de (Grækerne) ikke uden møje gå usårede ombord i skibene, men gid en og anden af dem må fordøje en pil også hjemme, efter at være blevet ramt af en pil eller af en bøge-lanse (dory oxyoen) idet han går ombord i skibet«. I 14. sang, da Troerne er begyndt at vige efter at Aias har såret Hektor ved at ramme ham med en sten på halsen»sårede Oileus' søn, den hurtige Aias, Satnios, idet han indhentede ham med en bøge-lanse (dory oxyoen)«(v ). I Odysséen»bar Odysseus og hans strålende søn hjelme og buklede skjolde og bøge-lanser (egchea oxyoenta) bort (XIX, v ) fra hallen«. Adjektivet oxyoeis kan være beslægtet (ligesom i øvrigt oxya) med oxys - skarp, spids. Det kunne derfor antages, at oxyoeis hentyder til spidse eller skarpe lanser; denne mulighed kan imidlertid udelukkes, idet en scholiast har indsat følgende kommentar i Iliaden:»egchea oxyoenta er spyd af bøgetræet (oxya to dendron) ligesom også hos Archilochos»bøgen (oxya) fløj««. Konteksten i

6 Archilochos' digt (Arch. 186) i øvrigt er ukendt og kendes kun fra kommentaren. I Euripides' (485/84-406/7 f. Kr.) drama»herakles 5 børn«lader den gamle Iolaos sig væbne med en bøgelanse for at forsvare børnene mod Eurystheus (Herakleidai v ):»Giv mig våbnene, som du har rede, giv mig bøgen (oxya) i hånden«. Her betyder oxya (= bøg) altså bøge-lanse. Theophrast skriver (per. fyt. hist. III, X, 1) at bøg har»ved brugeligt til mange ting, nemlig både til vognarbejde og til sengefremstilling og til stolemageri og til borde og til skibsbyggeri«. Han forklarer nærmere (per. fyt. hist. V, VI, 4)»at ask og bøg har fugtigt ved; derfor laver man elastiske senge af disse«. I skibsbyggeriet anvendtes bøg til de glideskjolde, man lagde under skibene ved iland-halingen (per. fyt. hist. V, VII, 2):»de sætter en ege-(køl) under, når de haler (skibet) på land, og på de mindre (skibe) en bøge-(køl); og skjoldet (som beskytter siderne) er fuldstændigt af bøg«. Andetsteds får man understreget (per. fyt. hist. V, VII, 6) at bøg anvendtes til»vognmageri og billigt stolemageri«. Anvendelsen til borde bekræftes af Martial ( e. Kr.); i et epigram til den rige ven, der siger til den fattige ven at alt er fælles for venner, sammenligner han bl.a. deres borde (Mart. epigr. II, 43, v. 9-10):»Du lægger Libyske bordplader på Indiske tænder (= elfenben); mit bøge-bord står på en teglstenssokkel«. Borde af bøg har tilsyneladende ligesom stolene været billige. Plinius skriver (hist. nat. XVI, LXXXIV (229)):»Bøg er let (at bearbejde), skønt skør og blød, den er bøjelig, hvis den er skåret ud i tynde plader (= finér) og (er) alene nyttig til æsker og kasser«. Columella (1. årh. e. Kr.) anbefaler, at æbler konserveres i bøgeeller lindekasser: de modne æbler overhældes med honning, metoden er så sikker, at det ikke gør noget, hvis der er orm i æblerne (de re rustica XII, XL VII, 5),»men fordi (æblerne) synes at blive sødere i honning, når de opbevares på denne måde og ikke (synes) at bevare deres egen smag, bør små kasser af bøg eller lind, sådanne som ligner dem, i hvilke officielle klædninger opbevares, men lidt større til dette formål, gøres klar og anbringes på et loft, der er meget koldt og tørt, hvor hverken røg eller modbydelig lugt trænger igennem; dernæst lægges æblerne som ovenfor nævnt ned, dækket (med pilekviste) således, at blomsterne ser opad, stilkene nedad, på hvilken måde de også fødes på træet, og således, at det ene æble ikke berøres af det andet«. Columella anbefaler tilsyneladende bøgekasser, fordi de ikke afgiver smag. Dette er formentlig

7 også grunden til, at bøg er anvendt til bægre. Plinius hævder (hist. nat. XVI, LXXIII):»hos bøg er der tværgående kamme (pecten = marvstråler?) i veddet. Derfor var (bøge-)kar i stor ære hos de gamle. Manius Curius svor (efter sejren over Pyrrhus 281 f. Kr.) at han intet havde rørt af krigsbyttet undtagen en bøge-krukke (guttum faginum) med hvilken han havde ofret«. Plinius tror altså, at bøg er anvendt, fordi de tværgående marvstråler gør træet tættere. I Poesien findes bøgebægre omtalt mange steder. Som ovenfor nævnt lader Virgil (Ecl. III v ) Menalcas sætte et bøgebæger ind i striden med Damoetas om, hvem der er bedst til at spille på fløjte (den tredie hyrde Palaemon afgør sagen ved at sige, at de er lige dygtige). Tibullus (48?-19 f. Kr.) henviser i et meget besk pacifistisk digt (I, X, v. 7-8) til de gode gamle dage:»der var ikke krige, da bøge-bægeret (scyphus faginus) stod ved festmåltidet«. Ovid (43 f e. Kr.) fortæller i»fasti«om guderne Juppiter, Neptun og Merkurs besøg hos den gamle Hyraeus, der ofrer sin eneste okse (plovoksen) og bærer vin frem, som han har lagt til side, da han var ung (Fasti V, v ):»Bordet strålede nu med maden, nu med Lyaeus' (drik = vin) sat frem, vinkarret var af rødt ler, bægrene af bøg (pocula fagus erant)«. Juppiter og Merkur drikker også af bøge-bægre under besøget hos Philemon og Baucis, idet der - stadig ifølge Ovids referat (Metamorph. VIII, v ) - på bordet sættes»en blandingskumme af ler og bægre fremstillet af bøg (fabricata fago pocula), besmurt med gul voks der, hvor de er hule«. Inden måltidet har de dog fået lejlighed til at vaske hænder (Metamorph. VIII, v ):»Der var et udhulet trug af bøg (alveus fagineus), der hang på et søm i sit hårde håndtag. Det fyldes med lunkent vand og modtager lemmerne, der trænger til at varmes«. Philemon og Baucis belønnes ved at få lov til at dø samtidig, idet de omskabes til en eg og en lind. Seneca (5/4 f e. Kr.) udvikler i sit drama»hercules Oetaeus«den banale tanke, at det er forfærdeligt at være konge, men lykken at være en fattig mand (Herc. Oet. v ):»Den fattige er fri for bekymringer, han holder bægeret af den brede bøg (patula pocula fago), men han holder det ikke med skælvende hånd; han spiser lette og tarvelige måltider, men ser ikke med ængstelse dragne sværd (over sit hoved). I det gyldne bæger bliver vinen blandet med blod«. I sin beretning om, hvorledes Falerner-vinen blev berømt, oplyser Silius Italicus ( e. Kr.), at Bacchus under en rejse i denne oprindeligt øde og golde egn blev beværtet på bedste vis hos den gamle Falernus og forfatteren udbryder (Punica

8 VII, v ):»betaget af den gamles iver tillader du ikke, Bacchus, at dine safter (vin) mangler. Pludseligt - og mærkeligt er det at sige - skummede bøge-bægrene (pocula fagina) med vinsaft, løn for den fattiges gæstfrihed; en billig mælkespand flød med rødmende ren vin og den søde vædske randt fra de duftende druer i det udhulede ege-blandingskar«. Tag min gave, sagde Bacchus og næste morgen var bjerget Massicus dækket med vin. I en væddestrid om den udvalgte pige lader Calpurnius Siculus (samtidig med Nero) de to rivaler fårehyrden Idas og gartneren Astacus kappes i sang, og fårehyrden prise sine får og gartneren sine grøntsager; den sidste fremsætter blandt andet følgende erklæring (Ecl. II, v ):»Jeg brænder efter Crocale; hvis en af guderne hører min bøn, skal, til ham alene, en bøgeskål (faginus) stilles blandt elmene, der er fulde af vinløv, der hvor den krystalklare kilde fører sine grønne bølger og leder sin skælvende strøm blandt lilier«. Her er adjektivet faginus anvendt alene i betydningen bøgeskål. At bøg som Plinius anfører er velegnet til udskæring i tynde plader er muligvis årsag til, at den ifølge Plinius har været benyttet til fremstilling af tagspån (hist. nat. XVI, XV, (36)):»De bedst egnede tagspån (scandula) (er) af eg (Q. robur) derefter af de andre agern-bærende (træer) og af bøg, de letteste af alle (er) dem, som indeholder harpix, men de er de mindst holdbare undtagen dem af fyr. Cornelius Nepos bevidner, at Rom var tækket med træspån indtil Pyrrhus-krigen, (altså) i 470 år«. Som tidligere nævnt er det ikke sandsynligt, at vognaksler som angivet af Virgil (Georgica III, v ) har været fremstillet af bøg, men Cato ( f. Kr.) anbefaler (de re rustica XXI) at den vandrette aksel (cupa) i en oliemølle (trapetum) laves af elm eller bøg:»inderst skal du lave akslen af elme- eller bøgetræ«. Det bør bemærkes, at alle lejer var jernforede. I 7 vers leverer Virgil (Georgica I, v ) den eneste beskrivelse vi har af en plov fra klassisk romersk tid; han oplyser blandt andet, at»en høj bøg fældes til plovstjerten (stiva)«. Denne beskrivelse er delvis lånt fra Hesiodos (4. eller 5. årh. f. Kr.) (Værker og dage v ); en undersøgelse af sidstnævnte forfatters beskrivelse viser, at denne hverken nævner oxya eller phegos eller plovstjerten echetle, så Virgil's oplysning kan være selvstændig og derfor korrekt. Claudian (ca. 400 e. Kr.) beskriver i et hyldestdigt til Stilicho Diana med ledsagere på rejse til Afrika (for at inspicere Stilicho's erobringer); hun medbringer mange dyr (lib III, XXIV, v ):

9 »Nogle brøler indviklede i snarer, andre transporteres indelukkede i træbure. Og der er ikke tømrere nok til at polere tømmeret; løvbærende bure bygges af ubehandlet bøg og røn«. Ausonius (d. 395 e. Kr.) har i en del af sit digt om Moselfloden beskrevet en fiskefangst; under stegningen af fangsten omtales en blæsebælgs-ventil af bøg (Mosella v ):»Således, når pustet fremkalder en smede-ild, modtager og tilbageholder uld-skjoldet, der spiller i bøge-hulhederne, luften med snart det ene, snart det andet hul«. Bøg er - sammen med andre træsorter - blevet benyttet som brænde til ligbål. Statius (40-95 e. Kr.) lader i Thebais»den høje bøg«falde til Archemonus' ligbål (Thebais VI v ) og om Hercules' bål-færd fortæller Philoctetes (Seneca: Hercules Oetaeus v ) at»bøgen mister sin skygge for en eller andens hånd og ligger fældet i hele sin længde«. Anvendelse af barken Om barkens anvendelse skriver Plinius (hist. nat. XVI, XIV (35)):»Barken af bøg, lind, ædelgran (Abies alba) og skovfyr (P. sylvestris) bruges meget af landbefolkningen. Af denne fremstiller de kar og kurve og nogle mere åbne (kurve) til at samle ind i ved høsten og vinhøsten og (de fremstiller også) fremspringende dele (proiecta eller protecta - betydningen er uklar) på hytter. Spejderen skriver i den friske (bark) til officererne, idet han indskærer bogstaver fra saften (a suco - betydningen er uklar)«. Plinius hentyder i sidste sætning til en særlig metode til hemmelige depescher; bogstaverne ridses med en fin kniv i barken og kan kun læses, når barken er blevet tør. Den beklagelige vane at skrive i barken mens den endnu sidder på træet fandtes også i oldtiden. Oenone erindrer i et af Ovids heroine-breve Paris om, at han - før han sveg hende til fordel for Helena - har skrevet hendes navn i træernes bark (Ovid: Heroides v , 25):»Bøgene bevarer mit navn indskåret (i barken) af dig og jeg læses Oenone skrevet med din kniv, og så meget som stammen vokser, så meget vokser mit navn«. Årsagen til, at Paris specielt har indskrevet hendes navn på bøg fås længere henne i brevet, hvor Oenone - stadig ifølge Ovid - siger (v ):»Du skal ikke ringeagte mig fordi jeg favnede dig på bøgeløvet; jeg er meget egnet for den purpurklædte ægteseng«. Calpurnius Siculus fortæller i sin 1. Ecloge om to hyrder, der søger ly for solen i en lille lund. Da de er kommet ind i lunden,

10 Fig. 2. Hyrder under bøgetræ med deres dyr (som desværre ikke er svin). Hieronymi Tragi de stirpium maxime earum, quae in Germania nostra nascuntur Foto: M. Skytte Christiansen. Shepherds beneath a beech. From Hieronymi Tragi de stirpium maxime earum, quae in Germania nostra nascuntur Foto: M. Skytte Christiansen. siger den ene (Ecl. I, v. 8-12):»Men hvilken skrift er det dog, der er indridset på den hellige bøg, (en skrift) som en eller anden har skrevet med en hurtig kniv? Kan du se, at bogstaverne endnu står som grønne revner og endnu ikke har åbnet sig til tørre huller?«. Indskriften viser sig at være skrevet af fader Faun (Pan) og er en hyldest til Kejseren (Nero). Bøgen omtales af Calpurnius som hellig. Plinius meddeler (hist. nat. XVI, XIV (35)) at»også hellig bark af bøg er i nogen brug til religiøse handlinger, men træet selv (af hvilket barken skæres) overlever ikke«. Ovenfor blev det omtalt, at Manius Curius brugte en bøgeflaske til en offerhandling og at Astacus ville opstille en bøgeofferskål i sin have. Disse ting kunne tyde på, at bøg har haft en religiøs betydning. Juppiter kan bære tilnavnet Fagutalis; Varro ( f. Kr.) oplyser dog i en gennemgang af navnene på Roms bykvarterer at (de lingua latina V, 152)»Fagutal (har sit navn) fra fagus, hvorfra også (tilnavnet) Fagutalis til Juppiter, fordi hans tempel er der«, så i denne forbindelse er det en stedbetegnelse. Ovid beskriver i Fasti de forberedelser kong Numa gør for at få Pan til at fortælle ham, hvorledes han skal bekæmpe en hungersnød; han går ud i en hellig, jomfruelig lund og (Fasti, v )»her ofrer kong Numa to får. Det første falder for Pan, det andet for den søde søvn; skindet af dem begge (incl. uld) bredes på den hårde

11 jord. To gange oversprøjtes det uklippede hoved med vand fra en kilde, to gange dækker han sine tindinger med bøgeløv«. Han får et råd i drømme fra Pan, som han ikke forstår, men hans kone, Nymfen Egeria, fortæller ham, at han skal ofre en drægtig ko - det gjorde han og det hjalp. Plinius (hist. nat. XVI, XCI (242)) oplyser yderligere:»der er i distriktet Tusculum nær Rom på en høj en hellig lund, der kaldes Corne, fra gammel tid helliget dyrkelsen af Diana i Latium, bestående af en bøge-lund med løv klippet ligesom ved kunst«. Tilsyneladende er der tale om en særlig bøgevarietet, som i øvrigt (stadig ifølge Plinius) hensatte en datidig dendrolog af det bedre selskab i ekstase:»til et udmærket træ i denne (skov) fattede i vor tid Passienus Crispus, to gange konsul (og) taler, kærlighed; senere blev han berømt ved sit ægteskab med Agrippina og ved Nero som stifsøn; han havde for vane at kysse og omfavne det, undertiden at ligge under det og gyde vin over det«. Anvendelsen af olden Svineavl var overordentlig vigtig i det Romerske landbrug; om at drive svin på olden skriver Columella (de re rustica VII, IX, 6):»De lunde er mest velegnede, som er sammensat af quercus (Q. robur), suber (Q. suber) y fagus (Fagus sylvatica), cerrus (Q. cerris), ilex (Q. ilex), oleaster (vild form af olea), tamarix/termes (Tamarix sp./olea sp.) y corylus (Corylus sp.) og frugtbærende skovtræer, sådanne som er albaspina (Hippophaé), siliquae graecae (Ceratonia siliqua), iuniperus (Juniperus) y lotos (Celtis sp.), pinus/pampinus (Pinus sp./vitis vinifera), cornus (Cornus), arbutus (Arbutus), prunus (Prunus), og paliurus (Ilex aquifolium) og achrades pyri (vild Pyrus). Thi disse bliver modne på forskellige tider og mætter hjorden gennem næsten hele året«. Plinius anlægger en mere gastronomisk præget synsvinkel (hist. nat. XVI, VIII, (25)):»Bog (glans fagea) gør svin livlige, (deres) kød let at koge og let og nyttigt for maven«. Han gør opmærksom på, at også andre dyr kan lide bog (hist. nat. XVI, VII (18)):»Bog (fagi glans) er meget yndede af mus og disse forekommer derfor på bøgens voksesteder. (Bøgen) føder også hasselmus og opfostrer drosler«. Også mennesker kan leve af bog, dog kun i nødssituationer (Plin. hist. nat. XVI, VI (16)):»De sødeste (agern) af alle er bøgens, Cornelius Alexander fortæller, at de belejrede mennesker i byen Chios holdt stand ved hjælp af dem«. Hos Calpurnius Siculus takker en hyrdedigter Corydon sin mæcen, en anden hyrde Meliboeus, for kunststøtten og siger

12 blandt andet (Ecl. IV, v ):»af medlidenhed med vor formåen og vor lærevillige ungdom forhindrer du at vinterens sult holdes borte med bog«. Medicinsk anvendelse Herom skriver Plinius (hist. nat. XXIV, IX (14)):»Bøgens blade tygges (som middel) mod lidelser i kæber og læber. Aske af bog påsmøres mod blære- eller nyresten, ligeledes med honning mod rævesyge (håraffald)«. Til sår og bylder mener Plinius (hist. nat. XXVIII, LI (191)):»er sæbe også velegnet; den er en gallisk opfindelse til rødfarvning af håret. Den laves af talg og aske, bedst (aske) af bøg og (talg) af ged, på to måder, tyk og tyndtflydende; begge er hos Germanerne i større brug hos mænd end hos kvinder«. Hvor gallisk sæbe ellers er omtalt (Theodor. Prise. I, III, Mart. epigr. VIII, XXXIII v. 20; XIV, XXVI, XXVII) er det altid som hårmiddel. NOTE Om de tekniske egenskaber hos bøg skriver Theophrast (per. fyt. hist. V, IV, 4):»Bøgen synes at være bestandig mod råd i vand (hydor) og at blive bedre ved at blive vædet«. Vitruvius (samtidig med Augustus) påstår derimod (II, VII, 2) at»ingen planke af cerris (Q. cerris), eller bøg eller farnum (Fraxinus sp.?) er holdbar«; han forklarer nærmere (II, IX, 9) at»cerrus, eg og bøg rådner hurtigt ved at optage væde (humor) indvendig, fordi de i lige grad indeholder en blanding af væde (humor) og ild og jord (men) mest luft (og) er forsynede med løs textur«. Theophrast's oplysning står i et afsnit, hvor han inden det citerede omtaler, at eg anvendes til både på floder og søer, fordi den er bestandig i ferskvand, men ikke i havet (thalassa), efter det citerede oplyser han, at træ i saltvand angribes af teredon, i ferskvand af scholex og thrips; der er altså tale om træ i eller på åbent vand. Vitruvius omtaler planker af bøg i forbindelse med bygning af gulve, altså træ i jord, og de to udsagn behøver derfor ikke at stride mod hinanden. Det er muligvis en sammenblanding af disse to forhold, der får Plinius til at aflevere følgende tilsyneladende selvmodsigende oplysninger (hist. nat. XVI, LXXIX (218)):»Bøg og valnød er gode i vand (aqua); disse er blandt de vigtigste træsorter, der bruges til nedgravning. Det samme gælder iuniperus. Den sidstnævnte er meget velegnet under åben himmel. Bøg og cerrus (Q. cerris) rådner hurtigt. Esculus (Q. sp.) er ikke holdbar over for væde (humor)«. I den sidste sætning er samme glose for væde anvendt, som Vitruvius benytter. Antages det, at humor betyder»jordvand«eller lignende og ikke»åbent vand«ophæves alle tilsyneladende selvmodsigelser. SUMMARY By means of ultropak-microscopy rust-replicas of wood from a wheel-felloe of an Etruscan chariot was diagnosed as Fagus sp beech. From the descriptions by Theophrast and Pliny fagus and oxyé were identified as Fagus. It is not certain, however, whether

13 fagus was always used by other authors as a name for Fagus. In poetry fagus may be confused with the Greek phegos (oak), and in the Gallic wars Cæsar mentions fagus in a context, where it cannot possibly be Fagus. The wood was used for spears, beds, cheap furniture, veneers and in coach- and shipbuilding. It was also used for cups, troughs and boxes made for conservation of fruit. Pliny reports that the wood was used for roofing-shingles, which seems unlikely, and Cato that it was used for shafts in oil-mills. Virgil describes a plough-handle made of beech; he also mentions a wheel-axle made of fagus, but as the verse hints to the Ilias it seems more likely, that fagus here means oak (fagus is not apt for axles). The wood was also used for fuel. The bark was used for baskets and roofing, and spies wrote messages in bark of beech. The bark as well as the wood and the leaves seem to have had some religious significance. Mast was used as swine-fodder and was sometimes also eaten by man. The leaves were chewed as a remedy against jaw- and lip-diseases, application of ashes of mast was recommended against cystolithiasis and nephralgia and soap made of beech-ashes was used against wounds and boils. LITTERATUR ARCHILOCHOS: Archiloque: Fragments. Texte établi par François Lasseree. Traduit et commenté par Andre Bonnard. Paris Collection des Universités de France, publiée sous le patronage de l'association Guillaume Bude. CAESAR: Guerre des Gaules. Tome II. Livres 5-8. Texte établi et traduit par L.A. Constans. 4 éd. revue et corrigée. Paris Collection des Universités de France, publiée sous le patronage de l'association Guillaume Bude. CALPURNIUS SLCULUS: i Minor Latin Poets. Translated by J. Wight Duff and Arnold M. Duff. London Loeb Classical Library. CATO: M. Porcius Cato: de re rustica i Scriptores rei rusticae veteres latini Cato, Varro, Columella... curante Io. Matthia Gesnero. Lipsiae CLAUDIAN: Claudii Claudiani Carmina. Recognovit Julius Koch. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. COLUMELLA: L. Iunii Moderati Collumellae de re rustica libri xii i Scriptores rei rusticae veteres latini Cato, Varro, Columella... curante Io. Matthia Gesnero. Lipsiae EURIPIDES: Heraklaidai i Euripides. With an English translation by Arthur S. Way. Vol Loeb Classical Library. GODWIN, H.: The History of the British Flora. A factual basis for phytogeography. p Cambridge HOMER: Homeri Odyssea. Edidit annotationesque, ex notis nonnullis manuscripts a Samuele Clarke. Editio sexta. Vol. I-II. Edinburgi 1856.

14 HOMER: Omerou Ilias. The Iliad of Homer edited with general and grammatical introductions, notes and appendices by Walter Leaf and M.A. Bayfield. Vol. I-II. Macmillan MARTIAL: M. Val. Martialis Epigrammata. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit W.M. Lindsay. 2.ed. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. OVID: Fasti i P. Ovidius Naso. Ex Rudolphi Merkelii recognitione edidit R. Ehwald. Vol. I-III. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. OVID: Heroîdes i P. Ovidius Naso. Ex Rudolphi Merkelii recognitione edidit R. Ehwald. Vol. I-III. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. OVID: Metamorphoses i P. Ovidius Naso. Ex Rudolphi Merkelii recognitione edidit R. Ehwald. Vol. I-III. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. PLINIUS: Caii Plinii Secundi historiae naturalis libri xxxvii. quos interpretatione et notis illustravit Joannes Harduinus e societate Jesu, jussu regis christianissimi Ludovici Magni, in usum serenissimi Delphini. Editio nova emendatior et auctior. Tom I-II. Parisiis SENECA: Hercules Oetaeus i Seneque. Tragedies. Tome 2. Collection des Universités de France publiée sous le patronage de l'association Guillaume Bude. SLDONIUS: Poems and letters. With an English translation, introduction and notes by W.B. Anderson. London 1936, Loeb Classical Library. SLLIUS ITALICUS: Sili Italici Punica. Edidit Ludovicus Bauer. Vol. I-II. Lipsiae STATIUS: P. Papini Stati Thebais et Achilleis. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit H.W. Garrod. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. THEOPHRAST: Peri fyton historias. i Theophrastus: Enquiery into plants and minor works on odours and weather signs. With an English translation by Sir Arthur Hort, Bart. Index of Plants by Sir William Thiselton Dyer. Vol. I-II Loeb Classical Library. TLBULLUS: Tibulli aliorumque carminum libri très. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit Iohannes Percival Postgate. Editio altera. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. VARRO: De lingua Latina. Vol. I-II. Translated by Roland G. Kent. London Loeb Classical Library. VERGIL: Bucolica i P. Vergili Maronis Opera. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit Fredericus Arturus Hirtzel. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. VERGIL: Georgica i P. Vergili Maronis Opera. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit Fredericus Arturus Hirtzel. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. VLTRUVLUS: On Architecture. Vol. I-II. Translated by Frank Granger. London Loeb Classical Library.

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året Pige Kærlighed Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 3 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan være kærlighed

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Bilag 1: Introduktion i brug af dolk

Bilag 1: Introduktion i brug af dolk Bilag 1: Introduktion i brug af dolk Det er vigtigt, at pigerne lærer at håndtere og respektere dolken. Derfor disse regler: n er et redskab ikke legetøj. Snit altid væk fra dig selv. Brug aldrig dolk,

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Vi gør det sammen -2

Vi gør det sammen -2 Vi gør det sammen -2 Sammen med Gud har vi mere end nok. Mål: Tillid til Gud vokser i børnene. Gud er på barnets side. Han vil altid give dem det, som de har brug for, hvis de holder sig til ham. Bibeltekst:

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Rudolph Tegners Museum og Statuepark

Hvad er Find vej i Danmark? Rudolph Tegners Museum og Statuepark Find vej i Rusland Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i... er i skove og parker.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

http://hdl.handle.net/10197/3502

http://hdl.handle.net/10197/3502 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title To skibe fra Larvik, Norge Author(s) Daly,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere