OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF BØG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF BØG"

Transkript

1 OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF BØG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek y Gothersgade 130, 1123 København K. I 1973 modtog jeg til vedanatomisk bestemmelse fra Ny Carlsberg Glyptotek rester af en hjulfælg fra en etruskisk stridsvogn. Prøven bestod af rustinkrusteret og -replaceret træ. Da mikrosnit til almindelig gennemlysningsmikroskopi ikke kan fremstilles af et sådant materiale undersøgtes i stedet brudflader frembragt ved flækning med en stump skalpel i ultropak-mikroskop. Prøven beskrives som følger: Træet er spredtporet med kar, der er solitære eller samlede i små reder evt. i korte tangentiale eller radiale rækker; den tangentiale kardiameter er /UL ; karrenes størrelse og tæthed aftager mod årringgrænsen. Karvægporerne er opponerede eller scalariforme, perforationerne skråtstillede og simple. Marvstrålerne er homogene og forekommer dels i ret korte l-2-(3) celler brede, dels i meget høje celler brede strøg - overgangen mellem disse to typer er dog ikke skarp. I årringgrænserne er de brede marvstråler i tværsnittet trompetformet udvidede; inde i disse er årringgrænsen vinkelformet indbøjet. Prøvens tilstand tillod ikke en undersøgelse af støtte- og parenkymvævet. På grundlag af den givne beskrivelse bestemtes prøven til Fagus sp. Lidet den tydeligt kan adskilles fra Platanus sp. L., der sjældent har enradede marvstråler og mangler den vinkelformede indbugtning af årringgrænsen i de brede marvstråler. En afskillelse mellem F. sylvatica L. og F. orientalis blev ikke forsøgt. Det bør bemærkes, at marvstrålerne var parallelle med hjulegerne og ikke vinkelrette på disse, som det sædvanligvis er tilfældet. Da nu hjulfælgen er bestemt til Fagus sp. L. y er det nærliggende at undersøge oplysningerne hos de klassiske forfattere om anvendelsen af dette træ. Det bør dog efterforskes, om de ord, der sædvanligvis oversættes ved bøg også rent faktisk omfatter denne og kun denne plante. Det græske navn er oxya, det latinske fagus. Planten er beskrevet hos Theophrast og Plinius, men kun nævnt hos Dioscorides. Theophrast ( f. Kr.) fortæller (per. fyt. hist. III, X, 1), at der»af oxya kun er een slags; den er retvokset, glat og med få

2 grene og har højde og tykkelse næsten som elate (.Abies alba MUL); også i andre henseender ligner den dette træ; veddet er smukt farvet, stærkt, med stærke fibre, og barken glat og tyk og bladet er udelt, længere end hos apios (Pyrus?) og løbende ud i en spids, rødder hverken mange eller dybtgående; og frugten (er) glat, agernlignende i en skal, men (en skal) uden torne og glat, og ikke som diosbalanos (Castanea) tornet, selv om den ligner denne i sødhed og smag«. Også andetsteds (per. fyt. hist. III, VI, 5) understreges det, at oxya har»overfladiske og få rødder«. I bjergene bliver veddet»smuktfarvet og hårdt og på sletterne løsere og dårligere farvet og ringere«(per. fyt. hist. III, XI, 5), ja Fig. 1. Eg og bøg afbildet i Matthioli Padacii Dioscoridis de materia medica in libri sex I denne bog, hvor de klassiske forfatteres beskrivelser benyttes, har forfatteren ikke været i tvivl ved identificeringen. Oak and Beech as depicted in Matthioli Pedacii Dioscoridis de materia medica in libri sex endog»sort og ubrugeligt«(per. fyt. hist. III, X, 1). Sammenligningen i vækstform med Abies alba Mill gælder formentlig eksemplarer, der står i sluttede bevoksninger. Skålen er beskrevet som glat (leios) hvad der ikke er korrekt; glat skal sikkert opfattes som en forstærkning af»uden torne«i modsætning til diosbalanos' (Castanea's) frugthylster. Det fremgår ikke umiddelbart af de citerede steder, at skålen er lukket, men andetsteds oplyses, at diosbalanos havde lukket skål

3 (per. fyt. hist. IV, VIII, 11). I øvrigt benævnes skålen hos oxya og diosbalanos anderledes end skålen hos ege-arterne (echinos overfor egens kelyphe). Plinius d. Ældre (23-79 e. Kr.) skriver (hist. nat. XVI, VII):»Fagus' agern, der ligner nødder, indesluttes af en trekantet hud (cutis). Løvet er tyndt og blandt det letteste, lignende populus'; det bliver hurtigt gult og for det meste opstår på den midterste del på oversiden et meget lille grønt bær med en tilspidset spids«. (Det lille bær på bladet er en galle). Frugten, der ifølge beskrivelsen er helt indesluttet i skålen adskiller i Plinius 5 beskrivelse tydeligt fagus fra ege-arterne, om hvilke han udtrykkeligt skriver, at deres agern er omgivet af et»bæger (calyx), der omslutter dem mere eller mindre«, (hist. nat. XVI, VIII); castanea kendes fra fagus på, at der kan være op til»tre nødder i hver skål«,»for hvilke (nødder) den piggede skål udgør en bevæbnet forsvarsanordning, der er ufuldstændig (d.v.s. kun dækker agernet delvis) hos de (andre) agernbærende (træer, her lig med ege)«(hist. nat. XV, XXV). Yderligere adskilles fagus fra ege-arterne på bladenes form, der hos Plinius for egenes vedkommende beskrives som (hist. nat. XVI, VIII)»lange, bølgende i randen«, hos Theophrast angives, at egens blade er»indskårne«og at»nogle (træer) har tornagtige spidser både i spidsen (af bladet) og på siderne sådan som eg«(per. fyt. hist. I, X, 6). (Om bladene hos diosbalanos/castanea foreligger ingen oplysninger). Plinius hævder ligesom Theophrast, at»fagus... går ned på sletterne«(hist. nat. XVI, XXX). Hos Plinius og Theophrast kan træet altså identificeres med rimelig sikkerhed, idet det kan adskilles fra egearterne og kastanie. Der er dog uden for disse to forfattere fejlmuligheder: Det latinske fagus findes også i en græsk form phegos; på græsk dækker dette navn imidlertid ikke bøg, men ifølge en synonymordliste hos Theophrast (per. fyt. hist. III, VIII, 2) en egeart (drys he agria = Quercus aegilops). Hvor der foreligger latinske tekster med græske forbilleder - for eksempel i hyrdedigtningen - må man regne med den mulighed, at fagus kan betyde eg. Et eksempel herpå skal nævnes. Under beskrivelsen af, hvorledes unge okser skal lære at trække en vogn skriver Virgil, at de efter at have trukket en tom vogn skal lære at trække en belæsset (Georgica III v ): post valido nitens sub pondere faginus axis instrepat, et iunctos temo trahat æreus orbis»lad derefter bøge-akselen (faginus axis) knage tynget under den

4 tunge byrde og den messingbeslagne vognstang trække de forbundne hjul«. I Iliadens 5. sang, hvor Pallas Athene overtager pladsen som vognstyrer for Diomedes fra Sthenelos hedder det (II. V, v ):»Og hun (Pallas Athene) steg ivrig tilvogns ved siden af den guddommelige Diomedes; og ege-akslen (pheginos axån) knagede vældigt ved byrden, thi den bar både den frygtindgydende (Pallas) og den fornemme mand«. Billedernes karakter og placeringen sidst i verset gør det rimeligt at antage at Virgil, der som alle dannede Romere naturligvis kunne sine klassikere, har lånt billedet fra det nævnte sted i Iliaden (eller fra lignende episke passager). Faginus betyder altså her ege- og ikke bøge-. Overalt i romersk poesi må man regne med muligheden af græske forbilleder (eller andre romerske, der er gjort efter det græske); i nogle tilfælde er forbillederne kendte i andre ikke, d.v.s. man kan ikke konstatere, om der har været nogen. For om muligt at klargøre forholdet fagus-phegos kan man som eksempel undersøge forholdet mellem Virgil og hans nære forbillede som digter af hyrdeidyller, Theokrit. I Virgil's hyrdedigte Bucolica er fagus eller adjektivet faginus nævnt 4 gange. 2 af passagerne i hvilke dette sker findes i digte, der fremtræder som oversættelser eller bearbejdelser af digte af Theokrit. I indledningen til den I. ecloge (Virg. Bue. I, 1 v. 1-2) beskrives hyrden Tityrus liggende»tilbagelænet under den brede bøgs dække«(patulae recubans sub tegmine fagi) (vendingen er gentaget i Georgica IV, v. 566 og hos Sidonius (Carm. IV v. 1)). Theokrit beskriver i»thalysia«(theokr. VII, v ) en hyrde,»der ligger tilbagelænet under en drys (= eg)«. I en anden af Virgil's ecloger (III, v ) vædder to hyrder Damoetas og Menalcas om, hvem der er bedst til at spille på fløjte og Menalcas siger:»jeg vil sætte et bøge-bæger (pocula fagina) ind, et udskåret arbejde af den guddommelige Alkimedon«. I den tilsvarende passage hos Theokrit (I, 27) nævnes kun et bæger (kissybion) uden angivelse af, hvad det er fremstillet af (men nok af hvem - her er det Praxiteles, der er kunstneren). Inddrages andre plantenavne i undersøgelsen viser det sig, at Virgil ofte erstatter Theokrits planter med andre - faktisk nævnes hverken oxya eller phegos overhovedet hos Theokrit, så problemet kan ikke løses ad denne vej. Det må erindres, at rent versetekniske årsager kan være afgørende for

5 valg af navn; i det ovenfor nævnte eksempel fra Virgil's 1. ecloge allittererer fagus således med flere ord i de følgende vers. Et enkelt tilfælde hvor navnet næppe kan dække bøg findes hos Cæsar; i Gallerkrigen nævner han under sin beskrivelse af Britannien (de bello Gallico V, 12,5):»Der er tømmer af enhver slags, som findes i Gallien undtagen fagus og abies«. Ifølge Godwin (1956) er tilstedeværelsen af bøg i Syd-England dokumenteret både ved pollen og ved-prøver allerede i neolithicium. Han foreslår, at fagus hos Cæsar står for Castanea - dog uden at argumentere for påstanden, som i hvert fald ikke kan bekræftes af de latinske kilder. Makroskopiske fund (ved) af både Castanea og Abies fra romersk tid indicerer, at Romerne har indført disse til Britannien. Da det ikke er muligt at løse problemet, vil fagus i det følgende blive betragtet som synonymt med bøg, men det bør erindres, at identificationen, bortset fra Plinius og Theophrast, ikke nødvendigvis er korrekt. Anvendelse af ved Hos Homer finder vi 4 angivelser af, at bøg har været brugt til spyd. I Iliadens 5. sang mødes Menelaos og Aineias i slaget (v ):»Og de to holdt hænderne og bøgelanserne (egchea oxyoenta) mod hinanden og var ivrige efter at kæmpe«. I 8. sang opfordrer Hektor Troerne til at holde vagt ved Grækernes lejr for at de ikke skal stikke af i mørket (Ilias VIII v ):»Nej, visselig skal de (Grækerne) ikke uden møje gå usårede ombord i skibene, men gid en og anden af dem må fordøje en pil også hjemme, efter at være blevet ramt af en pil eller af en bøge-lanse (dory oxyoen) idet han går ombord i skibet«. I 14. sang, da Troerne er begyndt at vige efter at Aias har såret Hektor ved at ramme ham med en sten på halsen»sårede Oileus' søn, den hurtige Aias, Satnios, idet han indhentede ham med en bøge-lanse (dory oxyoen)«(v ). I Odysséen»bar Odysseus og hans strålende søn hjelme og buklede skjolde og bøge-lanser (egchea oxyoenta) bort (XIX, v ) fra hallen«. Adjektivet oxyoeis kan være beslægtet (ligesom i øvrigt oxya) med oxys - skarp, spids. Det kunne derfor antages, at oxyoeis hentyder til spidse eller skarpe lanser; denne mulighed kan imidlertid udelukkes, idet en scholiast har indsat følgende kommentar i Iliaden:»egchea oxyoenta er spyd af bøgetræet (oxya to dendron) ligesom også hos Archilochos»bøgen (oxya) fløj««. Konteksten i

6 Archilochos' digt (Arch. 186) i øvrigt er ukendt og kendes kun fra kommentaren. I Euripides' (485/84-406/7 f. Kr.) drama»herakles 5 børn«lader den gamle Iolaos sig væbne med en bøgelanse for at forsvare børnene mod Eurystheus (Herakleidai v ):»Giv mig våbnene, som du har rede, giv mig bøgen (oxya) i hånden«. Her betyder oxya (= bøg) altså bøge-lanse. Theophrast skriver (per. fyt. hist. III, X, 1) at bøg har»ved brugeligt til mange ting, nemlig både til vognarbejde og til sengefremstilling og til stolemageri og til borde og til skibsbyggeri«. Han forklarer nærmere (per. fyt. hist. V, VI, 4)»at ask og bøg har fugtigt ved; derfor laver man elastiske senge af disse«. I skibsbyggeriet anvendtes bøg til de glideskjolde, man lagde under skibene ved iland-halingen (per. fyt. hist. V, VII, 2):»de sætter en ege-(køl) under, når de haler (skibet) på land, og på de mindre (skibe) en bøge-(køl); og skjoldet (som beskytter siderne) er fuldstændigt af bøg«. Andetsteds får man understreget (per. fyt. hist. V, VII, 6) at bøg anvendtes til»vognmageri og billigt stolemageri«. Anvendelsen til borde bekræftes af Martial ( e. Kr.); i et epigram til den rige ven, der siger til den fattige ven at alt er fælles for venner, sammenligner han bl.a. deres borde (Mart. epigr. II, 43, v. 9-10):»Du lægger Libyske bordplader på Indiske tænder (= elfenben); mit bøge-bord står på en teglstenssokkel«. Borde af bøg har tilsyneladende ligesom stolene været billige. Plinius skriver (hist. nat. XVI, LXXXIV (229)):»Bøg er let (at bearbejde), skønt skør og blød, den er bøjelig, hvis den er skåret ud i tynde plader (= finér) og (er) alene nyttig til æsker og kasser«. Columella (1. årh. e. Kr.) anbefaler, at æbler konserveres i bøgeeller lindekasser: de modne æbler overhældes med honning, metoden er så sikker, at det ikke gør noget, hvis der er orm i æblerne (de re rustica XII, XL VII, 5),»men fordi (æblerne) synes at blive sødere i honning, når de opbevares på denne måde og ikke (synes) at bevare deres egen smag, bør små kasser af bøg eller lind, sådanne som ligner dem, i hvilke officielle klædninger opbevares, men lidt større til dette formål, gøres klar og anbringes på et loft, der er meget koldt og tørt, hvor hverken røg eller modbydelig lugt trænger igennem; dernæst lægges æblerne som ovenfor nævnt ned, dækket (med pilekviste) således, at blomsterne ser opad, stilkene nedad, på hvilken måde de også fødes på træet, og således, at det ene æble ikke berøres af det andet«. Columella anbefaler tilsyneladende bøgekasser, fordi de ikke afgiver smag. Dette er formentlig

7 også grunden til, at bøg er anvendt til bægre. Plinius hævder (hist. nat. XVI, LXXIII):»hos bøg er der tværgående kamme (pecten = marvstråler?) i veddet. Derfor var (bøge-)kar i stor ære hos de gamle. Manius Curius svor (efter sejren over Pyrrhus 281 f. Kr.) at han intet havde rørt af krigsbyttet undtagen en bøge-krukke (guttum faginum) med hvilken han havde ofret«. Plinius tror altså, at bøg er anvendt, fordi de tværgående marvstråler gør træet tættere. I Poesien findes bøgebægre omtalt mange steder. Som ovenfor nævnt lader Virgil (Ecl. III v ) Menalcas sætte et bøgebæger ind i striden med Damoetas om, hvem der er bedst til at spille på fløjte (den tredie hyrde Palaemon afgør sagen ved at sige, at de er lige dygtige). Tibullus (48?-19 f. Kr.) henviser i et meget besk pacifistisk digt (I, X, v. 7-8) til de gode gamle dage:»der var ikke krige, da bøge-bægeret (scyphus faginus) stod ved festmåltidet«. Ovid (43 f e. Kr.) fortæller i»fasti«om guderne Juppiter, Neptun og Merkurs besøg hos den gamle Hyraeus, der ofrer sin eneste okse (plovoksen) og bærer vin frem, som han har lagt til side, da han var ung (Fasti V, v ):»Bordet strålede nu med maden, nu med Lyaeus' (drik = vin) sat frem, vinkarret var af rødt ler, bægrene af bøg (pocula fagus erant)«. Juppiter og Merkur drikker også af bøge-bægre under besøget hos Philemon og Baucis, idet der - stadig ifølge Ovids referat (Metamorph. VIII, v ) - på bordet sættes»en blandingskumme af ler og bægre fremstillet af bøg (fabricata fago pocula), besmurt med gul voks der, hvor de er hule«. Inden måltidet har de dog fået lejlighed til at vaske hænder (Metamorph. VIII, v ):»Der var et udhulet trug af bøg (alveus fagineus), der hang på et søm i sit hårde håndtag. Det fyldes med lunkent vand og modtager lemmerne, der trænger til at varmes«. Philemon og Baucis belønnes ved at få lov til at dø samtidig, idet de omskabes til en eg og en lind. Seneca (5/4 f e. Kr.) udvikler i sit drama»hercules Oetaeus«den banale tanke, at det er forfærdeligt at være konge, men lykken at være en fattig mand (Herc. Oet. v ):»Den fattige er fri for bekymringer, han holder bægeret af den brede bøg (patula pocula fago), men han holder det ikke med skælvende hånd; han spiser lette og tarvelige måltider, men ser ikke med ængstelse dragne sværd (over sit hoved). I det gyldne bæger bliver vinen blandet med blod«. I sin beretning om, hvorledes Falerner-vinen blev berømt, oplyser Silius Italicus ( e. Kr.), at Bacchus under en rejse i denne oprindeligt øde og golde egn blev beværtet på bedste vis hos den gamle Falernus og forfatteren udbryder (Punica

8 VII, v ):»betaget af den gamles iver tillader du ikke, Bacchus, at dine safter (vin) mangler. Pludseligt - og mærkeligt er det at sige - skummede bøge-bægrene (pocula fagina) med vinsaft, løn for den fattiges gæstfrihed; en billig mælkespand flød med rødmende ren vin og den søde vædske randt fra de duftende druer i det udhulede ege-blandingskar«. Tag min gave, sagde Bacchus og næste morgen var bjerget Massicus dækket med vin. I en væddestrid om den udvalgte pige lader Calpurnius Siculus (samtidig med Nero) de to rivaler fårehyrden Idas og gartneren Astacus kappes i sang, og fårehyrden prise sine får og gartneren sine grøntsager; den sidste fremsætter blandt andet følgende erklæring (Ecl. II, v ):»Jeg brænder efter Crocale; hvis en af guderne hører min bøn, skal, til ham alene, en bøgeskål (faginus) stilles blandt elmene, der er fulde af vinløv, der hvor den krystalklare kilde fører sine grønne bølger og leder sin skælvende strøm blandt lilier«. Her er adjektivet faginus anvendt alene i betydningen bøgeskål. At bøg som Plinius anfører er velegnet til udskæring i tynde plader er muligvis årsag til, at den ifølge Plinius har været benyttet til fremstilling af tagspån (hist. nat. XVI, XV, (36)):»De bedst egnede tagspån (scandula) (er) af eg (Q. robur) derefter af de andre agern-bærende (træer) og af bøg, de letteste af alle (er) dem, som indeholder harpix, men de er de mindst holdbare undtagen dem af fyr. Cornelius Nepos bevidner, at Rom var tækket med træspån indtil Pyrrhus-krigen, (altså) i 470 år«. Som tidligere nævnt er det ikke sandsynligt, at vognaksler som angivet af Virgil (Georgica III, v ) har været fremstillet af bøg, men Cato ( f. Kr.) anbefaler (de re rustica XXI) at den vandrette aksel (cupa) i en oliemølle (trapetum) laves af elm eller bøg:»inderst skal du lave akslen af elme- eller bøgetræ«. Det bør bemærkes, at alle lejer var jernforede. I 7 vers leverer Virgil (Georgica I, v ) den eneste beskrivelse vi har af en plov fra klassisk romersk tid; han oplyser blandt andet, at»en høj bøg fældes til plovstjerten (stiva)«. Denne beskrivelse er delvis lånt fra Hesiodos (4. eller 5. årh. f. Kr.) (Værker og dage v ); en undersøgelse af sidstnævnte forfatters beskrivelse viser, at denne hverken nævner oxya eller phegos eller plovstjerten echetle, så Virgil's oplysning kan være selvstændig og derfor korrekt. Claudian (ca. 400 e. Kr.) beskriver i et hyldestdigt til Stilicho Diana med ledsagere på rejse til Afrika (for at inspicere Stilicho's erobringer); hun medbringer mange dyr (lib III, XXIV, v ):

9 »Nogle brøler indviklede i snarer, andre transporteres indelukkede i træbure. Og der er ikke tømrere nok til at polere tømmeret; løvbærende bure bygges af ubehandlet bøg og røn«. Ausonius (d. 395 e. Kr.) har i en del af sit digt om Moselfloden beskrevet en fiskefangst; under stegningen af fangsten omtales en blæsebælgs-ventil af bøg (Mosella v ):»Således, når pustet fremkalder en smede-ild, modtager og tilbageholder uld-skjoldet, der spiller i bøge-hulhederne, luften med snart det ene, snart det andet hul«. Bøg er - sammen med andre træsorter - blevet benyttet som brænde til ligbål. Statius (40-95 e. Kr.) lader i Thebais»den høje bøg«falde til Archemonus' ligbål (Thebais VI v ) og om Hercules' bål-færd fortæller Philoctetes (Seneca: Hercules Oetaeus v ) at»bøgen mister sin skygge for en eller andens hånd og ligger fældet i hele sin længde«. Anvendelse af barken Om barkens anvendelse skriver Plinius (hist. nat. XVI, XIV (35)):»Barken af bøg, lind, ædelgran (Abies alba) og skovfyr (P. sylvestris) bruges meget af landbefolkningen. Af denne fremstiller de kar og kurve og nogle mere åbne (kurve) til at samle ind i ved høsten og vinhøsten og (de fremstiller også) fremspringende dele (proiecta eller protecta - betydningen er uklar) på hytter. Spejderen skriver i den friske (bark) til officererne, idet han indskærer bogstaver fra saften (a suco - betydningen er uklar)«. Plinius hentyder i sidste sætning til en særlig metode til hemmelige depescher; bogstaverne ridses med en fin kniv i barken og kan kun læses, når barken er blevet tør. Den beklagelige vane at skrive i barken mens den endnu sidder på træet fandtes også i oldtiden. Oenone erindrer i et af Ovids heroine-breve Paris om, at han - før han sveg hende til fordel for Helena - har skrevet hendes navn i træernes bark (Ovid: Heroides v , 25):»Bøgene bevarer mit navn indskåret (i barken) af dig og jeg læses Oenone skrevet med din kniv, og så meget som stammen vokser, så meget vokser mit navn«. Årsagen til, at Paris specielt har indskrevet hendes navn på bøg fås længere henne i brevet, hvor Oenone - stadig ifølge Ovid - siger (v ):»Du skal ikke ringeagte mig fordi jeg favnede dig på bøgeløvet; jeg er meget egnet for den purpurklædte ægteseng«. Calpurnius Siculus fortæller i sin 1. Ecloge om to hyrder, der søger ly for solen i en lille lund. Da de er kommet ind i lunden,

10 Fig. 2. Hyrder under bøgetræ med deres dyr (som desværre ikke er svin). Hieronymi Tragi de stirpium maxime earum, quae in Germania nostra nascuntur Foto: M. Skytte Christiansen. Shepherds beneath a beech. From Hieronymi Tragi de stirpium maxime earum, quae in Germania nostra nascuntur Foto: M. Skytte Christiansen. siger den ene (Ecl. I, v. 8-12):»Men hvilken skrift er det dog, der er indridset på den hellige bøg, (en skrift) som en eller anden har skrevet med en hurtig kniv? Kan du se, at bogstaverne endnu står som grønne revner og endnu ikke har åbnet sig til tørre huller?«. Indskriften viser sig at være skrevet af fader Faun (Pan) og er en hyldest til Kejseren (Nero). Bøgen omtales af Calpurnius som hellig. Plinius meddeler (hist. nat. XVI, XIV (35)) at»også hellig bark af bøg er i nogen brug til religiøse handlinger, men træet selv (af hvilket barken skæres) overlever ikke«. Ovenfor blev det omtalt, at Manius Curius brugte en bøgeflaske til en offerhandling og at Astacus ville opstille en bøgeofferskål i sin have. Disse ting kunne tyde på, at bøg har haft en religiøs betydning. Juppiter kan bære tilnavnet Fagutalis; Varro ( f. Kr.) oplyser dog i en gennemgang af navnene på Roms bykvarterer at (de lingua latina V, 152)»Fagutal (har sit navn) fra fagus, hvorfra også (tilnavnet) Fagutalis til Juppiter, fordi hans tempel er der«, så i denne forbindelse er det en stedbetegnelse. Ovid beskriver i Fasti de forberedelser kong Numa gør for at få Pan til at fortælle ham, hvorledes han skal bekæmpe en hungersnød; han går ud i en hellig, jomfruelig lund og (Fasti, v )»her ofrer kong Numa to får. Det første falder for Pan, det andet for den søde søvn; skindet af dem begge (incl. uld) bredes på den hårde

11 jord. To gange oversprøjtes det uklippede hoved med vand fra en kilde, to gange dækker han sine tindinger med bøgeløv«. Han får et råd i drømme fra Pan, som han ikke forstår, men hans kone, Nymfen Egeria, fortæller ham, at han skal ofre en drægtig ko - det gjorde han og det hjalp. Plinius (hist. nat. XVI, XCI (242)) oplyser yderligere:»der er i distriktet Tusculum nær Rom på en høj en hellig lund, der kaldes Corne, fra gammel tid helliget dyrkelsen af Diana i Latium, bestående af en bøge-lund med løv klippet ligesom ved kunst«. Tilsyneladende er der tale om en særlig bøgevarietet, som i øvrigt (stadig ifølge Plinius) hensatte en datidig dendrolog af det bedre selskab i ekstase:»til et udmærket træ i denne (skov) fattede i vor tid Passienus Crispus, to gange konsul (og) taler, kærlighed; senere blev han berømt ved sit ægteskab med Agrippina og ved Nero som stifsøn; han havde for vane at kysse og omfavne det, undertiden at ligge under det og gyde vin over det«. Anvendelsen af olden Svineavl var overordentlig vigtig i det Romerske landbrug; om at drive svin på olden skriver Columella (de re rustica VII, IX, 6):»De lunde er mest velegnede, som er sammensat af quercus (Q. robur), suber (Q. suber) y fagus (Fagus sylvatica), cerrus (Q. cerris), ilex (Q. ilex), oleaster (vild form af olea), tamarix/termes (Tamarix sp./olea sp.) y corylus (Corylus sp.) og frugtbærende skovtræer, sådanne som er albaspina (Hippophaé), siliquae graecae (Ceratonia siliqua), iuniperus (Juniperus) y lotos (Celtis sp.), pinus/pampinus (Pinus sp./vitis vinifera), cornus (Cornus), arbutus (Arbutus), prunus (Prunus), og paliurus (Ilex aquifolium) og achrades pyri (vild Pyrus). Thi disse bliver modne på forskellige tider og mætter hjorden gennem næsten hele året«. Plinius anlægger en mere gastronomisk præget synsvinkel (hist. nat. XVI, VIII, (25)):»Bog (glans fagea) gør svin livlige, (deres) kød let at koge og let og nyttigt for maven«. Han gør opmærksom på, at også andre dyr kan lide bog (hist. nat. XVI, VII (18)):»Bog (fagi glans) er meget yndede af mus og disse forekommer derfor på bøgens voksesteder. (Bøgen) føder også hasselmus og opfostrer drosler«. Også mennesker kan leve af bog, dog kun i nødssituationer (Plin. hist. nat. XVI, VI (16)):»De sødeste (agern) af alle er bøgens, Cornelius Alexander fortæller, at de belejrede mennesker i byen Chios holdt stand ved hjælp af dem«. Hos Calpurnius Siculus takker en hyrdedigter Corydon sin mæcen, en anden hyrde Meliboeus, for kunststøtten og siger

12 blandt andet (Ecl. IV, v ):»af medlidenhed med vor formåen og vor lærevillige ungdom forhindrer du at vinterens sult holdes borte med bog«. Medicinsk anvendelse Herom skriver Plinius (hist. nat. XXIV, IX (14)):»Bøgens blade tygges (som middel) mod lidelser i kæber og læber. Aske af bog påsmøres mod blære- eller nyresten, ligeledes med honning mod rævesyge (håraffald)«. Til sår og bylder mener Plinius (hist. nat. XXVIII, LI (191)):»er sæbe også velegnet; den er en gallisk opfindelse til rødfarvning af håret. Den laves af talg og aske, bedst (aske) af bøg og (talg) af ged, på to måder, tyk og tyndtflydende; begge er hos Germanerne i større brug hos mænd end hos kvinder«. Hvor gallisk sæbe ellers er omtalt (Theodor. Prise. I, III, Mart. epigr. VIII, XXXIII v. 20; XIV, XXVI, XXVII) er det altid som hårmiddel. NOTE Om de tekniske egenskaber hos bøg skriver Theophrast (per. fyt. hist. V, IV, 4):»Bøgen synes at være bestandig mod råd i vand (hydor) og at blive bedre ved at blive vædet«. Vitruvius (samtidig med Augustus) påstår derimod (II, VII, 2) at»ingen planke af cerris (Q. cerris), eller bøg eller farnum (Fraxinus sp.?) er holdbar«; han forklarer nærmere (II, IX, 9) at»cerrus, eg og bøg rådner hurtigt ved at optage væde (humor) indvendig, fordi de i lige grad indeholder en blanding af væde (humor) og ild og jord (men) mest luft (og) er forsynede med løs textur«. Theophrast's oplysning står i et afsnit, hvor han inden det citerede omtaler, at eg anvendes til både på floder og søer, fordi den er bestandig i ferskvand, men ikke i havet (thalassa), efter det citerede oplyser han, at træ i saltvand angribes af teredon, i ferskvand af scholex og thrips; der er altså tale om træ i eller på åbent vand. Vitruvius omtaler planker af bøg i forbindelse med bygning af gulve, altså træ i jord, og de to udsagn behøver derfor ikke at stride mod hinanden. Det er muligvis en sammenblanding af disse to forhold, der får Plinius til at aflevere følgende tilsyneladende selvmodsigende oplysninger (hist. nat. XVI, LXXIX (218)):»Bøg og valnød er gode i vand (aqua); disse er blandt de vigtigste træsorter, der bruges til nedgravning. Det samme gælder iuniperus. Den sidstnævnte er meget velegnet under åben himmel. Bøg og cerrus (Q. cerris) rådner hurtigt. Esculus (Q. sp.) er ikke holdbar over for væde (humor)«. I den sidste sætning er samme glose for væde anvendt, som Vitruvius benytter. Antages det, at humor betyder»jordvand«eller lignende og ikke»åbent vand«ophæves alle tilsyneladende selvmodsigelser. SUMMARY By means of ultropak-microscopy rust-replicas of wood from a wheel-felloe of an Etruscan chariot was diagnosed as Fagus sp beech. From the descriptions by Theophrast and Pliny fagus and oxyé were identified as Fagus. It is not certain, however, whether

13 fagus was always used by other authors as a name for Fagus. In poetry fagus may be confused with the Greek phegos (oak), and in the Gallic wars Cæsar mentions fagus in a context, where it cannot possibly be Fagus. The wood was used for spears, beds, cheap furniture, veneers and in coach- and shipbuilding. It was also used for cups, troughs and boxes made for conservation of fruit. Pliny reports that the wood was used for roofing-shingles, which seems unlikely, and Cato that it was used for shafts in oil-mills. Virgil describes a plough-handle made of beech; he also mentions a wheel-axle made of fagus, but as the verse hints to the Ilias it seems more likely, that fagus here means oak (fagus is not apt for axles). The wood was also used for fuel. The bark was used for baskets and roofing, and spies wrote messages in bark of beech. The bark as well as the wood and the leaves seem to have had some religious significance. Mast was used as swine-fodder and was sometimes also eaten by man. The leaves were chewed as a remedy against jaw- and lip-diseases, application of ashes of mast was recommended against cystolithiasis and nephralgia and soap made of beech-ashes was used against wounds and boils. LITTERATUR ARCHILOCHOS: Archiloque: Fragments. Texte établi par François Lasseree. Traduit et commenté par Andre Bonnard. Paris Collection des Universités de France, publiée sous le patronage de l'association Guillaume Bude. CAESAR: Guerre des Gaules. Tome II. Livres 5-8. Texte établi et traduit par L.A. Constans. 4 éd. revue et corrigée. Paris Collection des Universités de France, publiée sous le patronage de l'association Guillaume Bude. CALPURNIUS SLCULUS: i Minor Latin Poets. Translated by J. Wight Duff and Arnold M. Duff. London Loeb Classical Library. CATO: M. Porcius Cato: de re rustica i Scriptores rei rusticae veteres latini Cato, Varro, Columella... curante Io. Matthia Gesnero. Lipsiae CLAUDIAN: Claudii Claudiani Carmina. Recognovit Julius Koch. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. COLUMELLA: L. Iunii Moderati Collumellae de re rustica libri xii i Scriptores rei rusticae veteres latini Cato, Varro, Columella... curante Io. Matthia Gesnero. Lipsiae EURIPIDES: Heraklaidai i Euripides. With an English translation by Arthur S. Way. Vol Loeb Classical Library. GODWIN, H.: The History of the British Flora. A factual basis for phytogeography. p Cambridge HOMER: Homeri Odyssea. Edidit annotationesque, ex notis nonnullis manuscripts a Samuele Clarke. Editio sexta. Vol. I-II. Edinburgi 1856.

14 HOMER: Omerou Ilias. The Iliad of Homer edited with general and grammatical introductions, notes and appendices by Walter Leaf and M.A. Bayfield. Vol. I-II. Macmillan MARTIAL: M. Val. Martialis Epigrammata. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit W.M. Lindsay. 2.ed. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. OVID: Fasti i P. Ovidius Naso. Ex Rudolphi Merkelii recognitione edidit R. Ehwald. Vol. I-III. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. OVID: Heroîdes i P. Ovidius Naso. Ex Rudolphi Merkelii recognitione edidit R. Ehwald. Vol. I-III. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. OVID: Metamorphoses i P. Ovidius Naso. Ex Rudolphi Merkelii recognitione edidit R. Ehwald. Vol. I-III. Lipsiae Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum Teubneriana. PLINIUS: Caii Plinii Secundi historiae naturalis libri xxxvii. quos interpretatione et notis illustravit Joannes Harduinus e societate Jesu, jussu regis christianissimi Ludovici Magni, in usum serenissimi Delphini. Editio nova emendatior et auctior. Tom I-II. Parisiis SENECA: Hercules Oetaeus i Seneque. Tragedies. Tome 2. Collection des Universités de France publiée sous le patronage de l'association Guillaume Bude. SLDONIUS: Poems and letters. With an English translation, introduction and notes by W.B. Anderson. London 1936, Loeb Classical Library. SLLIUS ITALICUS: Sili Italici Punica. Edidit Ludovicus Bauer. Vol. I-II. Lipsiae STATIUS: P. Papini Stati Thebais et Achilleis. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit H.W. Garrod. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. THEOPHRAST: Peri fyton historias. i Theophrastus: Enquiery into plants and minor works on odours and weather signs. With an English translation by Sir Arthur Hort, Bart. Index of Plants by Sir William Thiselton Dyer. Vol. I-II Loeb Classical Library. TLBULLUS: Tibulli aliorumque carminum libri très. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit Iohannes Percival Postgate. Editio altera. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. VARRO: De lingua Latina. Vol. I-II. Translated by Roland G. Kent. London Loeb Classical Library. VERGIL: Bucolica i P. Vergili Maronis Opera. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit Fredericus Arturus Hirtzel. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. VERGIL: Georgica i P. Vergili Maronis Opera. Recognovit brevique adnotatione critica instruxit Fredericus Arturus Hirtzel. Oxonii Scriptorum classicorum bibliotheca Oxoniensis. VLTRUVLUS: On Architecture. Vol. I-II. Translated by Frank Granger. London Loeb Classical Library.

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND IV 4 1977 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Trykt hos A/S Holbæk Eksprestrykkeri INDHOLD PETER WAGNER: Om oldtidens

Læs mere

OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF KORNEL

OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF KORNEL OM OLDTIDENS ANVENDELSE AF KORNEL af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Gothersgade 130, 1123 København K I 1971 modtog jeg til vedanatomisk bestemmelse fra Ny Carlsberg Glyptotek tre prøver udtaget

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA . TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på følgende måde:

Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på følgende måde: Morgen Præsentation Tom Kristensen beskriver i digtet Morgen, hvordan en helt almindelig morgen i Danmark forløber sig i mellemkrigstiden i starten af 1920 erne. Det er som om, at han sidder bag sit vindue

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen.

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen. Lad det vokse -2 Satan stjæler de gode frø på vejen. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; børn indser, at det ikke er deres fejl, når andre vælger

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 16-10-2016 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Årets gang påvirker vores liv og naturens udsving møder os med stadig vekslende udfordringer. Bare dette

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!!

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!! Lad det vokse - 5 Lad det vokse!! Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn opmuntres til at suge Guds ord til sig og derved lade troen vokse og bære frugt. Tekst: Mark. 4, 20-32 (i god jord).

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg 257: Vaj nu, Dannebrog, på voven 251: Jesus, himmelfaren 259: Din himmelkrone ser vi stråle 66: Lyslevende fra himmerig 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til herre

Læs mere

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar...

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar... Denne tredje dag før Ides i oktober regner det over byen. I nogle timer har Rom, den hovmodige by, haft en ny cæsar. Kejser Claudius er død i nattens løb. hans efterfølger vil handle hurtigt. Hans navn

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små Solstrålens sangbog sangbog - Sange for de helt små Lille Peter Edderkop Lille Peter edderkop kravlede op ad muren, så kom regnen og skyllede Peter ned. Så kom solen og tørrede Peters krop, lille Peter

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia. Side 1 Lys i håret historien om santa lucia Side 2 Personer: Lucia Lucias mor Paulo Side 3 Lys i håret historien om santa lucia 1 Mor er syg 4 2 Agates grav 6 3 Et smukt lys 8 4 Paulo 10 5 Lucias øjne

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere