G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen

Transkript

1 GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester kursusgang nr. 1 Lars Brodersen

2 Program for 1. kursusgang 1. Kursusintroduktion. 2. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert.

3 kursusintroduktion GIS-kurset består af: (a) 10 kursusgange på 1. semester - først forelæsning - derefter øvelser (b) læsning af pensum (c) anvendelse af det lærte i projekterne og på 2. semester får I så yderligere 10 kursusgange GIS

4 10 kursusgange - Aalborg 1) Kursusintroduktion. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert. 2) Introduktion til software og data (værktøj og brændstof). 3) Stedbestemmelse. Hvordan beskrives hvor tingene er, og hvordan taler vi om det? 4) Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. 5) Datamodeller. Fra virkeligheden ind i computeren 1. 6) STATUS på GIS-arbejdet i projekterne. 7) Geometri. Fra virkeligheden ind i computeren 2. 8) Vær kritisk og bevidst! Kildemateriale og datakvalitet. 9) Evaluering af kort fra projekterne. 10) GIS i et større perspektiv. Hvad blev der lært og hvad skal der endnu læres?

5 10 kursusgange - Ballerup 1) Kursusintroduktion. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert. 2) Introduktion til software og data (værktøj og brændstof). 3) Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. 4) Stedbestemmelse. Hvordan beskrives hvor tingene er, og hvordan taler vi om det? 5) Datamodeller. Fra virkeligheden ind i computeren 1. 6) Geometri. Fra virkeligheden ind i computeren 2. 7) STATUS på GIS-arbejdet i projekterne. 8) Vær kritisk og bevidst! Kildemateriale og datakvalitet. 9) Evaluering af kort fra projekterne. 10) GIS i et større perspektiv. Hvad blev der lært og hvad skal der endnu læres?

6 10 kursusgange - Aalborg

7 10 kursusgange - Ballerup

8 pensum Pensum udvalgte kapitler fra disse tre bøger: Kun kapitel 13. Disse to bøger bør I købe, fordi de er obligatorisk pensum på 2. semester, og I kommer til at bruge dem mange gange i løbet af jeres studieforløb. Overvej at låne den på biblioteket og fotokopiér kapitel 13.

9 kursusintroduktion Eksamen: I skal bruge, det I lærer i GIS-kurset, i jeres projekt. Til P1-projekteksamen bliver I spurgt om bl.a. GIS-emner.

10 kursusintroduktion - projekt Geografi projektemner Samspillet imellem menneske og natur i Lille Vildmose: Fortiden, nutiden og fremtiden I skal forholde jer til forholdet mellem natur og menneske, hvilket sker gennem faglig fordybelse i emnet "Lille Vildmose". Hvordan er det landskab vi ser i lille vildmose i dag udviklet - hvilken rolle har naturen spillet og hvilken rolle har mennesket spillet? Hvilke natursyn har påvirket Lille Vildmose over tid og hvordan? Hvilke former for naturpleje skal der anvendes i Lille Vildmose, skal naturen i området være fri og vild, eller skal mennesket forme naturen i området? Hvordan vil klimaændringer påvirke naturen i Lille Vildmose? En fremtidig temperaturstigning vil medføre en havspejlsstigning - vil en sådan påvirke naturen eller turismen i Lille Vildmose? Skal Lille Vildmose udnyttes til produktive interesser (landbrug og tørvebrug) eller til rekreative interesser (turisme)? Øster Hurup tiltrækker en mængde turister hvert år hvilken rolle spiller Lille Vildmose for turismen i Øster Hurup? Hvordan kan der tiltrækkes flere turister til Lille Vildmose? Hvilke økosystemer findes der i Lille Vildmose, og hvordan vil disse udvikle sig i fremtiden?

11 kursusintroduktion - projekt Plan & miljø projektemner Byen og miljøet i forandring: Energibyer og klimastrategier; hvorfor, hvem og hvordan? I skal forholde jer til sammenhængen mellem model og virkelighed, hvilket sker gennem faglig fordybelse i et valgt emne. a. Transportsektorens bæredygtighed: Undersøge muligheden for at anvende nye og alternative brændselsteknologier i biler til delvis dækning af privat og kommunalt kørselsbehov i Frederikshavn. Der kan eksempelvis redegøres for tekniske og økonomiske vilkår i forhold til at identificere kørselsbehov og eksisterende kørselsmønstre. b. Infrastruktur: Undersøge fremtidige muligheder for energirigtig infrastruktur i Frederikshavn. Hvor skal industri, boliger, fjernvarme og naturgasnet mm. placeres? c. Biomasse og biogas: Undersøge hvilke teknisk og økonomisk interessante muligheder der ligger i den lokale biomasse- og biogasproduktion i Frederikshavns kommune og hvad er den optimale anvendelse når der satses på 100% vedvarende el, varme og transport? d. Affaldsforbrænding: Undersøge muligheden for sortering af affald med henblik på opbygning af energireserve til brug i vinterperioden. Varmeforbruget i de fire sommermåneder svarer næsten til forsyningen fra affaldskraftværket alene. e. Solenergi: Undersøge hvilke teknisk og økonomisk interessante muligheder der er i Frederikshavn for at anvende solenergi. Dels i private husstande, offentlige institutioner og i forsyningens regi.

12 kursusintroduktion - projekt Landinspektørernes projektemne Udarbejdelse af tematiske kort 1. fastlæggelse af kortets formål 2. undersøgelse af målgruppens behov og evner 3. overvejelser om rekvirentens interesser og forhold til målgruppe 4. fremskaffelse og bearbejdning af de nødvendige geodata 5. repræsentation og præsentation af geodata i en form der opfylder målgruppens behov a. Hvilke fritidsaktiviteter er tilgængelige i Aalborg og omegn? b. Hvor finder man sporene af det historiske Aalborg? c. Hvor findes Nordjyllands smukkeste vandreruter/bedste lystsejlerhavne? d. Hvordan er tilgængeligheden for handicappede i Aalborg midtby? e. Hvor findes cykelstier/ridestier i Aalborg/Nordjylland og hvor gode er de? f. Hvor findes de nordjyske top-sites for extremsport/friluftsaktiviteter? g. Hvor findes historiske mindesmærker og arkæologisk interessante områder i Nordjylland? h. Where is everything? kort til nye udenlandske studerende i. Hvor kan f.eks et nyt kollegie, en ny fastfoodkæde eller andre anlæg placeres? j. Hvordan har Aalborg by udviklet sig gennem tiden? k. Hvordan er landsbyernes historiske udvikling påvirket af topografiske og andre forhold? l. Hvad har den historiske udvikling været for de i dag beskyttede naturtyper?

13 Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert

14 hvorfor er GIS og kort så lækkert og effektivt Udvikling gennem tiden Google Earth Storbritannien fra oven Vindmøller Trafikken

15 hvorfor er GIS og kort så lækkert og effektivt Undersøgelse Herlighedsværdi (boliger i Svendborg) Sexforbrydere Forbrydelser Forurening Finansiering af præsidentkandidater

16 hvorfor er GIS og kort så lækkert og effektivt Planlægning Planlægning Rejseplanen Rejseplanen Boliga Boliga Kommuneplaner Kommuneplaner (1) (1) Kommuneplaner Kommuneplaner (2) (2)

17 øvelse Dagens øvelse (1. kursusgang): Vælg to til fem GIS-eksempler (eller kort-eksempler) fra internettet, som har relevans til emnerne i jeres projektkatalog/temabeskrivelse. I skal begrunde relevansen. Begrundelser kan fx være: - dette eksempel kan hjælpe os til at., fordi. - ved hjælp af dette eksempel, bliver det muligt for os at., fordi. - eksemplet er interessant, fordi.

18 kursusformalia Dagens pensum (1. kursusgang): "Kommunikation med kort - informationsdesign og visualisering" kapitlet "Hvad er et godt kort?", siderne (inklusive).