G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen
|
|
- Olaf Dideriksen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester kursusgang nr. 1 Lars Brodersen
2 Program for 1. kursusgang 1. Kursusintroduktion. 2. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert.
3 kursusintroduktion GIS-kurset består af: (a) 10 kursusgange på 1. semester - først forelæsning - derefter øvelser (b) læsning af pensum (c) anvendelse af det lærte i projekterne og på 2. semester får I så yderligere 10 kursusgange GIS
4 10 kursusgange - Aalborg 1) Kursusintroduktion. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert. 2) Introduktion til software og data (værktøj og brændstof). 3) Stedbestemmelse. Hvordan beskrives hvor tingene er, og hvordan taler vi om det? 4) Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. 5) Datamodeller. Fra virkeligheden ind i computeren 1. 6) STATUS på GIS-arbejdet i projekterne. 7) Geometri. Fra virkeligheden ind i computeren 2. 8) Vær kritisk og bevidst! Kildemateriale og datakvalitet. 9) Evaluering af kort fra projekterne. 10) GIS i et større perspektiv. Hvad blev der lært og hvad skal der endnu læres?
5 10 kursusgange - Ballerup 1) Kursusintroduktion. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert. 2) Introduktion til software og data (værktøj og brændstof). 3) Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. 4) Stedbestemmelse. Hvordan beskrives hvor tingene er, og hvordan taler vi om det? 5) Datamodeller. Fra virkeligheden ind i computeren 1. 6) Geometri. Fra virkeligheden ind i computeren 2. 7) STATUS på GIS-arbejdet i projekterne. 8) Vær kritisk og bevidst! Kildemateriale og datakvalitet. 9) Evaluering af kort fra projekterne. 10) GIS i et større perspektiv. Hvad blev der lært og hvad skal der endnu læres?
6 10 kursusgange - Aalborg
7 10 kursusgange - Ballerup
8 pensum Pensum udvalgte kapitler fra disse tre bøger: Kun kapitel 13. Disse to bøger bør I købe, fordi de er obligatorisk pensum på 2. semester, og I kommer til at bruge dem mange gange i løbet af jeres studieforløb. Overvej at låne den på biblioteket og fotokopiér kapitel 13.
9 kursusintroduktion Eksamen: I skal bruge, det I lærer i GIS-kurset, i jeres projekt. Til P1-projekteksamen bliver I spurgt om bl.a. GIS-emner.
10 kursusintroduktion - projekt Geografi projektemner Samspillet imellem menneske og natur i Lille Vildmose: Fortiden, nutiden og fremtiden I skal forholde jer til forholdet mellem natur og menneske, hvilket sker gennem faglig fordybelse i emnet "Lille Vildmose". Hvordan er det landskab vi ser i lille vildmose i dag udviklet - hvilken rolle har naturen spillet og hvilken rolle har mennesket spillet? Hvilke natursyn har påvirket Lille Vildmose over tid og hvordan? Hvilke former for naturpleje skal der anvendes i Lille Vildmose, skal naturen i området være fri og vild, eller skal mennesket forme naturen i området? Hvordan vil klimaændringer påvirke naturen i Lille Vildmose? En fremtidig temperaturstigning vil medføre en havspejlsstigning - vil en sådan påvirke naturen eller turismen i Lille Vildmose? Skal Lille Vildmose udnyttes til produktive interesser (landbrug og tørvebrug) eller til rekreative interesser (turisme)? Øster Hurup tiltrækker en mængde turister hvert år hvilken rolle spiller Lille Vildmose for turismen i Øster Hurup? Hvordan kan der tiltrækkes flere turister til Lille Vildmose? Hvilke økosystemer findes der i Lille Vildmose, og hvordan vil disse udvikle sig i fremtiden?
11 kursusintroduktion - projekt Plan & miljø projektemner Byen og miljøet i forandring: Energibyer og klimastrategier; hvorfor, hvem og hvordan? I skal forholde jer til sammenhængen mellem model og virkelighed, hvilket sker gennem faglig fordybelse i et valgt emne. a. Transportsektorens bæredygtighed: Undersøge muligheden for at anvende nye og alternative brændselsteknologier i biler til delvis dækning af privat og kommunalt kørselsbehov i Frederikshavn. Der kan eksempelvis redegøres for tekniske og økonomiske vilkår i forhold til at identificere kørselsbehov og eksisterende kørselsmønstre. b. Infrastruktur: Undersøge fremtidige muligheder for energirigtig infrastruktur i Frederikshavn. Hvor skal industri, boliger, fjernvarme og naturgasnet mm. placeres? c. Biomasse og biogas: Undersøge hvilke teknisk og økonomisk interessante muligheder der ligger i den lokale biomasse- og biogasproduktion i Frederikshavns kommune og hvad er den optimale anvendelse når der satses på 100% vedvarende el, varme og transport? d. Affaldsforbrænding: Undersøge muligheden for sortering af affald med henblik på opbygning af energireserve til brug i vinterperioden. Varmeforbruget i de fire sommermåneder svarer næsten til forsyningen fra affaldskraftværket alene. e. Solenergi: Undersøge hvilke teknisk og økonomisk interessante muligheder der er i Frederikshavn for at anvende solenergi. Dels i private husstande, offentlige institutioner og i forsyningens regi.
12 kursusintroduktion - projekt Landinspektørernes projektemne Udarbejdelse af tematiske kort 1. fastlæggelse af kortets formål 2. undersøgelse af målgruppens behov og evner 3. overvejelser om rekvirentens interesser og forhold til målgruppe 4. fremskaffelse og bearbejdning af de nødvendige geodata 5. repræsentation og præsentation af geodata i en form der opfylder målgruppens behov a. Hvilke fritidsaktiviteter er tilgængelige i Aalborg og omegn? b. Hvor finder man sporene af det historiske Aalborg? c. Hvor findes Nordjyllands smukkeste vandreruter/bedste lystsejlerhavne? d. Hvordan er tilgængeligheden for handicappede i Aalborg midtby? e. Hvor findes cykelstier/ridestier i Aalborg/Nordjylland og hvor gode er de? f. Hvor findes de nordjyske top-sites for extremsport/friluftsaktiviteter? g. Hvor findes historiske mindesmærker og arkæologisk interessante områder i Nordjylland? h. Where is everything? kort til nye udenlandske studerende i. Hvor kan f.eks et nyt kollegie, en ny fastfoodkæde eller andre anlæg placeres? j. Hvordan har Aalborg by udviklet sig gennem tiden? k. Hvordan er landsbyernes historiske udvikling påvirket af topografiske og andre forhold? l. Hvad har den historiske udvikling været for de i dag beskyttede naturtyper?
13 Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt og lækkert
14 hvorfor er GIS og kort så lækkert og effektivt Udvikling gennem tiden Google Earth Storbritannien fra oven Vindmøller Trafikken
15 hvorfor er GIS og kort så lækkert og effektivt Undersøgelse Herlighedsværdi (boliger i Svendborg) Sexforbrydere Forbrydelser Forurening Finansiering af præsidentkandidater
16 hvorfor er GIS og kort så lækkert og effektivt Planlægning Planlægning Rejseplanen Rejseplanen Boliga Boliga Kommuneplaner Kommuneplaner (1) (1) Kommuneplaner Kommuneplaner (2) (2)
17 øvelse Dagens øvelse (1. kursusgang): Vælg to til fem GIS-eksempler (eller kort-eksempler) fra internettet, som har relevans til emnerne i jeres projektkatalog/temabeskrivelse. I skal begrunde relevansen. Begrundelser kan fx være: - dette eksempel kan hjælpe os til at., fordi. - ved hjælp af dette eksempel, bliver det muligt for os at., fordi. - eksemplet er interessant, fordi.
18 kursusformalia Dagens pensum (1. kursusgang): "Kommunikation med kort - informationsdesign og visualisering" kapitlet "Hvad er et godt kort?", siderne (inklusive).
GIS. Program for 1. kursusgang. GIS-kurset består af: geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. 1. Kursusintroduktion.
GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester kursusgang nr. 1 Lars Brodersen Program for 1. kursusgang 1. Kursusintroduktion. 2. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt
GIS. Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. G I S. Programmet for i dag: geografi, landinspektør, plan & miljø 1.
GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester Programmet for i dag: Hvad er kort? 1982 Virkelighed og information. Opbygning af kort. 1992 2002 Hvad er et kort? Hvad er et kort? Hvad er et kort?
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning
Biogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Strategisk Energiplanlægning
Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
rgående indsatser i det nordjyske
Tværg rgående indsatser i det nordjyske Klima, energi og miljø Anna B. Studsholt Region Nordjylland Hvad er Anna og Lise ude på? Sker der noget særligt i Nordjylland? Flere spor for tværg rgående indsatser
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Gastekniske Dage 2016
Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er
2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013
Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-11448-11 Ref.: Joan Bak Korsholm Dato: 24-05-2013 2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Med udgangspunkt i Notat om indsigelser har Forvaltningen
Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14
Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Skive Byråd - Temamøde
1 Hvem og hvad er vi? Hvor hører vi hjemme? Hvad er vores fundament? Hvilke resultater har vi opnået? Hvilke projekter har vi gang i? Hvor vil vi hen? 2 ENERGIBYEN SKIVE er en udviklingsafdeling, der arbejder
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre
Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter
Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene
NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement
NIRAS og Smart City NIRAS og Smart City Morten M. Sørensen Projektleder Informatik og Geodata mmks@niras.dk Thorsten Falk Jensen Bygherrerådgiver IKT og datamanagement tfj@niras.dk 01-03-2017 NIRAS præsentation
Byplanmødet 5. og 6. oktober 2006 Rum for mangfoldighed - mellem lokale løsninger og statslig styring Byen & Landskabet
1. De mange spørgsmål Hvad har vi et landskab for? Hvorfor er der så stor forskel på vores adfærd i forhold til natur- og kulturlandskab? Er kulturlandskabet blot en parentes i vores udvikling? Er byen
Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14
du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:
Kalundborg Kommune - Vision og udvikling
http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i
Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 40 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Informationskompetence
Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer
Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Dispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Radikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Studieguide FORELØBIG UDGAVE
Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Energikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER
DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller
Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan
Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses
Miljøvurdering af Aalborg Kommunes kommuneplan har medført ændringer og har haft betydning for processen. Teknik- og Miljøforvaltningen
Miljøvurdering af Aalborg Kommunes kommuneplan har medført ændringer og har haft betydning for processen Fakta for Aalborg Kommune Ca. 200.000 indbygger (3,6 % af hele landet) Ca. 100.000 bor i Aalborg
Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune
Debatoplæg Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015 GreenLab Skive Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab Teknisk Forvaltning Skive Kommune Indledning Skive Kommune har igangsat planlægning af et
MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj
Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring
SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at
US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:
Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune
Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,
Gas til el el til gas
Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk
Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF
Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken
På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Strategisk energiplanlægning
Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Sundhedsteknologi bachelor 3. semester, efterår 2015
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 41 studerende den 3. februar 2016. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2016. Fristen for besvarelse udløb den 12. februar 2016.
Grauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
GIS: "Geografiske InformationsSystemer
Introduktion til kurset GIS: "Geografiske InformationsSystemer geografi, landinspektør, plan & miljø, infrastruktur Programmet for i dag: (1) Introduktion til kurset 1982 (2) Geodata og korttyper. Hvad
Vision og handling giver forvandling en case om, hvordan visionen 100 % vedvarende energi blev til en kommunes vækstspor Kattegatsiloen den 26.
Vision og handling giver forvandling en case om, hvordan visionen 100 % vedvarende energi blev til en kommunes vækstspor Kattegatsiloen den 26.maj 2011 Præsentation Energibyen og vision 2015 Udviklingen
Folkesundhedsvidenskab 9. semester, efterår 2015
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 74 studerende den 3. februar 2016. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2016. Fristen for besvarelse udløb den 12. februar 2016.
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
BÆREDYGTIGHED OG SMARTE LØSNINGER I AALBORG ØST LARS A. ENGBERG & SVEN BUCH
BÆREDYGTIGHED OG SMARTE LØSNINGER I AALBORG ØST - H I M M E R L AN D S E R FAR I N G E R M E D B Æ R E D Y G T I G H E D I P R AK S I S LARS A. ENGBERG & SVEN BUCH Projektets resultater 1. Analyseret spørgsmål
Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Inden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget.
Besøget er et supplement til undervisningen i emnerne affald, bæredygtighed, genbrug, klima og miljø. ARC vil igennem dialog og hands-on oplevelser give eleverne en forståelse af, hvorfor det er vigtigt
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Matematikken og naturens kræfter
INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og
Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 22 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.
Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Direktionen. Torsdag 8. januar AKKC Europa Plads Aalborg
Direktionen Torsdag 8. januar 2015 AKKC Europa Plads 4 9000 Aalborg 1 1. Dagsorden Dagsordenen er godkendt. 2 2. Status på udpegningerne Direktionen tager orienteringen om sammensætningen af ErhvervsForum
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Ansvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Semesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Studieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Evaluering 3. semester efteråret 2012
Evaluering 3. semester efteråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 3. semester: Evaluering af modul 4: Makroøkonomi 1 Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette spørgsmål
Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011
Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.