Ørslev Terslev fjernvarme

Transkript

1 Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af de høje varmepriser for de ejendomme, der er tilsluttet Ørslev Terslev fjernvarme indgår overvejelser om at lukke varmeværket. I den situation vil det være nødvendigt for de tilsluttede ejendomme fremover at opvarme boliger mv. med individuelle anlæg. Rambøll har i rapport til E.O.N vedr. tiltag til forbedring af brugerøkonomien noteret følgende om individuelle anlæg: Individuelle træpillefyr vil dog under alle omstændigheder falde ud som det mest konkurrencedygtige alternativ. Der er dog visse hurdler forbundet hermed: Små, individuelle træpillefyr kan belaste det nære bymiljø med støv, lugt og NOx. Desuden kræves der en væsentlig investering ( kr. inkl. udtrædelsesgodtgørelse), som den enkelte ejendomsejer skal finansiere. Endelig skal der lokalt være den fornødne plads til at lagre og håndtere træpillerne, og der kan være et vist arbejde forbundet med daglig drift af eget træpillefyr. Også en luft/vandvarmepumpe kan være en interessant individuel løsning, hvis den enkelte ejendomsejer med fordel kan finansiere investeringen. Der skal her installeres en boks med ventilator mv. på ca. 1 m2 uden på huset, og en ulempe kan være, at ventilatoren afgiver støj. I det følgende redegøres for alternative opvarmningsformer, der ses som muligheder i området. Der er ikke etableret gasforsyningnet i Ørslev og Terslev, hvorfor denne opvarmningsform kun er nævnt i nedenstående skema men ikke beskrevet yderligere. Oversigt over mulige løsninger individuelle anlæg I det følgende gives en oversigt over mulige alternative opvarmningsformer. Som foran nævnt er der ikke etableret gasforsynings i Ørslev Terslev fjernvarmeområde, hvorfor denne opvarmningsform ikke er beskrevet nærmere ligesom el. opvarmning heller ikke indgår i de angivne mulige alternativer til den kollektive varmeforsyning. Varmepumpeanlæg Ydelse og COP Disse to begreber bruges i forbindelse med varmepumpesystemer: Ydelsen viser, hvor meget varme en varmepumpe kan levere i en given driftssituation 1

2 COP viser, hvor effektivt den gør det. Hvis varmepumpen har en COP på 3,7 får man 3,7 kwh varme for hver gang, varmepumpen bruger 1 kwh el Ydelse og COP varierer meget ved forskellige udendørs-temperaturer. Når man sammenligner forskellige modeller, er det vigtigt, at det gøres ud fra samme udendørs- og indendørstemperaturer. Jordvarmepumpe Jordvarme kaldes også jord til vandanlæg, fordi disse anlæg udvinder varme fra jorden og overfører den til boligens vandbårne varmesystem. Et jordvarmeanlæg kan fuldstændigt erstatte andre centrale varmekilder, for eksempel naturgas- eller oliefyr. Det er nødvendigt at grave en 150 til 300 meter jordslange cirka 1 meter ned i jorden Der skal bruges 150 til 200 meter pr. 100 m2 opvarmet boligareal Jordvarmeanlæg bruger ikke energi på selve varmeproduktionen - kun på at drive pumper og kompressorer. Derfor har jordvarmeanlæg en COP på op til 3,7 Før man installerer et jordvarmeanlæg, skal der indhentes tilladelse hos kommunen. Et jordvarmeanlæg er dyrere i anskaffelse end et oliefyr, men til gengæld får man varmen til halv pris Sammenlignet med naturgas er jordvarme 30 til 40 % billigere Hvis der skiftes fra oliefyr, kan varmepumpen være tjent ind på 8 til 10 år. Skiftes fra elvarme, tager det måske kun 5 til 6 år Luftbaserede varmepumper Varmepumpeanlæg, der udvinder varme fra luften, kaldes luft til luftanlæg, fordi varmen hentes fra luften udenfor og fordeles i boligen som opvarmet luft. Luft til luft varmepumper, kan have en COP på op til 5,4 og kan reducere varmeudgifterne med cirka 50 % Luft til luft varmepumpe er et populært supplement til elvarme i for eksempel fritidshus og helårshuse med elvarme, fordi elvarme er dyr i drift Luftbaserede varmepumper kan også dimensioneres til helt at erstatte andre centrale varmekilder, men det kræver, at huset har et vandbårent varmeanlæg. Luft til vand varmepumper har en COP på op til 3,6 Ventilationsvarmepumper/Varmegenvinding Varmepumper kan også genanvende den rumvarme, der allerede er brugt én gang i boligen. Ved at installere ventilationskanaler til husets opholdsrum kan ventilationsluften ledes gennem varmepumpen og udnyttes igen. Det giver både en bedre varmeøkonomi og forbedring af indeklimaet. Denne anvendelse af varmepumper passer bedst til boliger med et lille 2

3 varmebehov, for eksempel i nybyggeri. Træpillefyr Træpillefyr fungerer på samme måde som olie- og naturgasfyr, men er 20 til 40 % billigere i drift. Træpillefyr har en god virkningsgrad og er enkle at betjene. Træpillerne fremstilles af sammenpresset savsmuld og er derfor et CO2-neutralt brændsel. Det vil sige, at afbrændingen af dem ikke påvirker atmosfæren. Træpillefyr er forholdsvis billige i anskaffelse, men driften af dem kræver en del arbejde, da der løbende skal påfyldes brændsel og fjernes aske cirka én gang om ugen. En husstand med et olieforbrug på liter olie pr. år vil typisk skulle bruge cirka 5,5 ton træpiller om året. Træpillefyr bruger også el Cirkulationspumpe, blæsere og snegl til automatisk påfyldning af piller bruger tilsammen cirka 600 kwh om året. Oveni kan der komme elforbrug til en ekstra cirkulationspumpe, der sørger for at pumpe det varme vand rundt i boligens radiatorsystem. Solceller Solceller omdanner sollys til el, men de er stadig relativt dyre set i forhold til anskaffelsespris. Solceller og solfangere forveksles ofte, selvom forskellen er stor. For et solcelleanlæg producerer ikke varme og varmt brugsvand. Det producerer el. Der findes forskellige typer af solceller, men den mest almindelige består af siliciumlag, der er dækket af glas. Siliciumlagene er henholdsvis positivt og negativt ladet og har den egenskab, at de producerer el, når de rammes af sollys. Solceller omdanner 9 til 15 % af sollysets energi til elektricitet, men udviklingen på området går stærkt. De nyeste og bedste solceller udnytter helt op til 40 % af solens energi. Solceller er den vedvarende energiteknologi, der på verdensplan er vokset hurtigst i de senere år. Både teknologisk og økonomisk satses der meget på solceller som et væsentligt element i fremtidens elforsyning. Hvor stort skal et solcelleanlæg være? Solceller er typisk monteret i moduler med 36 til 72 celler i hver og med en størrelse på op til 1 m 2. Tommelfingerregel: På et år kan man producere 80 til 100 kwh pr. m 2 solceller. Hvis en husstand med et årligt elforbrug på kwh skal være selvforsynende, er der brug for et anlæg på cirka 40 m 2, forudsat det vender i en sydlig retning og har en hældning på 35 til 45 grader. 3

4 I dag tjener mange anlæg sig ind på mellem år og lever i mindst 25 år. Solceller producerer jævnstrøm. De kan tilsluttes elnettet ved brug af en inverter, der laver jævnstrømmen om til vekselstrøm. Af sikkerhedsmæssige hensyn anbefales det at solcelleanlæg til elnettet installeres af fagfolk. Elmåleren med to tællere Hvis man selv producerer el ved hjælp af solceller, kan man sælge den til SEAS-NVE. I perioder med meget sol og lavt elforbrug kan man således "spare op" til perioder med begrænset sol og større elforbrug. Læs mere om hvordan afregning af to-vejs-målere foregår Det kræver dog, at man får installeret en særlig elmåler med to tællere. Den ene registrerer, hvor meget el der leveres til forsyningsnettet. Den anden registrerer, hvor meget der købes. Der opnås samme pris for den el, der leveres, som man skal betale for at købe el hos SEAS- NVE. Man skal ikke selv købe elmåleren, men betale for installationen. Solvarme Solvarme er en miljørigtig og økonomisk måde at producere brugsvand på. Typisk kan der spares 60 til 70 % af udgifterne til produktion af varmt brugsvand. Et solvarmeanlæg består af et eller flere solfangermoduler, der typisk monteres på skrå sydvendte tagflader. Inden i solfangerne cirkulerer en frostsikret væske, som transporterer varmen videre til boligens varmtvandsbeholder. Herfra forsynes boligen med varmt brugsvand og/eller varme til radiatorerne/gulvvarmen. Kredsløbet mellem solfanger og varmtvandsbeholder drives af en cirkulationspumpe med lavt energiforbrug. Solen skinner cirka timer om året i Danmark, men et godt solvarmeanlæg virker også i gråvejr, selvom ydelsen naturligvis falder. Moderne solfangere udnytter ikke kun direkte lys. De er designet til at opfange alle former for lys og omforme dem til varme. Er der ikke solskin nok til, at solvarmeanlægget kan dække behovet for varmt brugsvand, kan andre varmekilder automatisk supplere. I sommermånederne kan et veldimensioneret solvarmeanlæg sagtens producere så meget varmt brugsvand, at andre varmekilder kan tages ud af drift. Selvom solvarme koster en del i anskaffelse, giver de lave driftsomkostninger en tilbagebetalingstid på cirka 10 år. Derefter er det varme vand næsten gratis. Husk at slukke elpatronen Hvis oliefyret slukkes i sommerhalvåret, er der typisk 200 til 350 liter olie at spare. Mange solvarmeanlæg er udstyret med en elpatron, der kan hjælpe solfangeren på dage med for lidt solskin, så man ikke behøver at tænde varmeanlægget for at få varmt brugsvand. Men har man en elpatron i sit solvarmeanlæg, er det vigtigt at sikre sig, at den er slået fra i vinterhalvåret. Hvis elpatronen er slået til i denne periode, risikerer man, at den kører hele tiden, fordi temperaturen i solfangerne er for lav. 4

5 Hvor store skal solfangerne og varmtvandsbeholderen være? Hvis et solvarmeanlæg skulle dække boligens behov for varme og varmt brugsvand året rundt, skulle anlægget være så stort, at det ville koge over om sommeren. Derfor anvendes solvarme næsten altid i kombination med andre opvarmningskilder. Størrelsen på solfanger og varmtvandsbeholder afhænger af behovet for varmt brugsvand. En tommelfingerregel siger 1 til 1,5 m 2 solfanger pr. person. Oliefyr Husstand med 2 til 3 personer - 3 m 2 solfangere og en varmtvandsbeholder på 200 liter Husstand med 4 til 5 personer - 4,4 m 2 solfangere og en varmtvandsbeholder på 280 liter Mange oliefyr er gamle og dårligt isolerede. Derfor taber de meget varme til omgivelserne helt op til 33 % af det samlede varmeforbrug. Oliefyr var i mange år den mest dominerende varmekilde i Danmark, indtil naturgas blev mere udbredt i løbet af 1980 erne og 1990 erne. De findes primært i områder uden kollektiv varmeforsyning, i ældre parcelhuskvarterer og mindre landsbyer. En stor del af de oliefyrede anlæg er mindst 20 år gamle og ret dårligt isolerede. Derfor taber de meget varme til omgivelserne. Faktisk kan varmetabet udgøre helt op til 33 % af det samlede varmeforbrug. Det kan typisk mærkes ved, at rummet, hvor fyret står, bliver varmet op. En stor del af varmen forsvinder også op gennem skorstenen. I sådanne tilfælde er der store besparelser at hente på at skifte fyret ud. Det er oliefyrets alder og virkningsgrad, der afgør, hvor stor besparelsen ved udskiftning bliver. Et 20 år gammelt oliefyr har typisk en virkningsgrad på 80 %, mens virkningsgraden i et 30 år gammelt oliefyr ligger på 65 %. Fordele og ulemper ved forskellige opvarmningsformer er angivet i nedenstående skema. Investering Brændselspris Vedligeholdelse Pladskrav Miljøbelastning - indkøb og installation Nyt oliefyr moderat moderat nem små middel Elvarme lav høj nem Meget små Høj CO2- udledning Natur- moderat moderat nem små middel gas Varmepumper høj lav moderat lav Træpiller høj lav større store CO2-neutral, men øvrige forurening høj 5

6 Varmepumpen er mest velegnet ved nybyggeri, da jordvarmeanlægget skal nedgraves i haven. De højere investeringsomkostninger gør endvidere jordvarme mest velegnet til større huse. Investeringsomkostningerne i et træpillefyr er ligeledes højere end for de andre opvarmningsformer og træpiller er derfor mest velegnede til større huse med god opbevaringsplads til brændslet, som til gengæld er billigt, da der ikke er afgift på træ. Isolering er vigtig Det er ifølge Klima- og Energiministeriet ikke nogen god idé at begynde med at sætte et pillefyr eller en varmepumpe ind i et uisoleret eller ringe isoleret hus. Der er mange måder at spare energi på, men forudsætningen for det hele er, at grundlaget er i orden. Studerer man Klima- og Energiministeriets energispare-hjemmeside kan man se, at grundlaget for at spare energi er husets isolering. På hjemmesiden kan man således læse: "I det hele taget skal du altid isolere dit hus så godt som muligt, før du tager nogen som helst andre besparende og klimavenlige initiativer såsom jordvarme, solvarme, solceller osv. Isolering er grundlaget og den nedsættelse af dit varmebehov, du opnår, vil blive styrende for, hvilke varmekilder og dimensioner på varmeanlæg, der er fornuftigst at vælge." Isolering har en kæmpe indflydelse på energiforbruget. For eksempel kan man i et hus med oliefyr alene ved at øge loftsisoleringen fra 100 til 300 mm på 120 kvadratmeter loft spare cirka 4000 kroner årligt. Hertil kommer, at man derved reducerer CO2 -udslippet med mere end 760 kilo. En anden helt afgørende forudsætning for at spare energi er energirigtige vinduer. På Klimaog Energiministeriets energispare-hjemmeside kan man således læse, at hele 30 procent af al den energi, der bruges til opvarmning af ældre danske huse, forsvinder lige ud igennem lukkede vinduer, og derfor er forbedring af vinduerne en af de mest effektive metoder til at nedsætte varmeregningen. Typisk kan udskiftning til energiglas i sig selv spare 15 procent eller mere på årets varmeregning. Konklusionen er, at først når husets "klimaskærm" med isolering og energiglas er i orden, får man noget ud af de efterfølgende energirigtige investeringer. Tilskudsmuligheder Der er - via SKAT - mulighed for at få et fradag på kr pr. person over 18 år i husstanden, når det kan dokumenteres, at den pågældende har afholdt udgifter til vedligeholdelsesudgifter. Der gives kun fradrag for afholdte udgifter til arbejdsløn. De nærmere bestemmelser om denne mulighed er gengivet efterfølgende: 6

7 Håndværkerfradrag (servicefradrag) Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til kr. om året inkl. moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på din bopæl. På den måde sparer du ca kr. i skat. Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag. Det skal være udført og betalt mellem den 1. juni 2011 og 31. december Du får fradrag i det år, hvor arbejdet er betalt. Vedligeholdelse som isolering, facaderenovering og udskiftning af køkken skal laves af en momsregistreret virksomhed. Udenlandske virksomheder skal stå i RUT-registret. Service som rengøring og børnepasning kan også laves af privatpersoner. Bed privatpersonen om at udfylde en serviceerklæring. Tilskud via Energiselskaberne. Herudover er der mulighed for via Energiselskaberne at søge tilskud til isoleringsarbejder og ændring af opvarmningsanlæg mv. Som eksempel giver SEAS/NVE følgende vejledning på sin hjemmeside: Sådan får du tilskud til dine energiforbedringer: Få et tilbud hos en af vores samarbejdspartnere, som oplyser hvor meget du kan få i tilskud Accepter at SEAS-NVE indberetter din energibesparelse til Energistyrelsen Få udført energiforbedringen Samarbejdspartneren indberetter energibesparelsen til SEAS-NVE Energisparetilskuddet fremgår af fakturaen Husk, at når du har modtaget tilskuddet, kan du ikke overdrage retten til energibesparelsen til et andet energiselskab Energiselskabet Energimidt tilbyder tilsvarende muligheder for tilskud. Det der kan søges tilskud til er nærmere angivet i et Standardværdikatalog. De tilskud der kan opnås svarer til 0,25 0,30 kr. pr sparet kwh men beregnes i øvrigt på baggrund tilskud til de enkelte energibesparende foranstaltninger, der er angivet i kataloget. Som eksempler på arbejder, der kan søges tilskud til kan nævnes: Varmeanlæg Udskiftning af varmtvandsbeholder Ændring af radiatorsystem Montering af radiatorventiler Vejrkompensering af radiatoranlæg Isolering af rør 7

8 Cirkulationspumper Solceller Solvarme og solceller Klimaskærm Vinduer og døre Isolering af loft / tag Isolering af mur Isolering af krybekælder John Birkegaard Chefkonsulent 8