Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Transkript

1 Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger Forudsætninger fra Lokalplan Kollektiv varmeforsyning Energibehov Økonomisk analyse Forudsætning for økonomisk analyse: Økonomisk analyse over 30 årig periode: CO 2 -udledning som følge af varmeforbrug Jordvarmeanlæg og vand/luft varmepumpe (el-forbrug): Træpillekedel: Sammenligning: 8 3. Anbefaling 8 Rambøll Danmark A/S Kolding Åpark 1 DK-6000 Kolding Danmark

3 1. Indledning Der er i dette notat lavet en vurdering af muligheder for varmeforsyning af et delområde i Elkærholmparken syd for Vester Nebel by omfattet af lokalplan ved Elkærholmvej af den 13. August Delområdet der er vurderet er i lokalplanen angivet, som område Generelle forudsætninger Vurdering af varmeforsyning er udført på baggrund af følgende forudsætninger. 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan Fra lokalplanen er der følgende punkter der har betydning for vurderingen: - Bebyggelse skal opføres, som lavenergibebyggelse (hvilket på nuværende tidspunkt er BR2015 krav). - Lokalplansområdet udlægges til kollektiv varmeforsyning. - Der kan i område 3 anlægges energibesparende fællesanlæg som jordvarmeanlæg. - Bebyggelsesprocent må ikke overstige 30 procent på hver enkelt matrikel. - Solfanger og solceller skal have en antirefleksbehandlet overflade. Side 4

4 2.2 Kollektiv varmeforsyning Den kollektive varmeforsyning i Vester Nebel er naturgas via Dong s distributionsnet, og naturgasnettet forsyner ligeledes nabokvarteret bakkedraget. Der er kommet nye regler i BR2010 og BEK nr. 374 af angående forbud mod naturgasfyr i ny bebyggelse. Der gælder en undtagelse fra forbuddet mod installation af naturgaskedler i områder, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. Januar 2013 har truffet endelig beslutning om, at bygninger skal have mulighed for individuel naturgasforsyning. Ved kontakt til Dong distribution er det blevet oplyst af Christian Bruun at der i det pågældende område ikke er truffet beslutning om en sådan undtagelse. Dvs. at der ikke er mulighed for kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. 2.3 Energibehov Det samlede energiforbrug til varme beregnes ud fra at byggeriet skal overholde BR2015 krav og at den samlede bebyggelsesprocent ikke overstiger 30 procent, som beskrevet i lokalplanen. Det opvarmede bygningsareal er beregnet i forhold bebyggelsesprocent og grundarealer i omfang som angivet på nedenstående udstykningsforslag. Samlet byggegrundsareal for område 2 ifølge udstykningsforslag er på m², og med en bebyggelsesprocent på 30 procent vil det medføre at det maksimale opvarmede bygningsareal er på 2836,5 m². Det samlede energibehov til opvarmning og varmt brugsvand fra bygningsarealer vil ca. være kwh om året. Side 5

5 2.4 Økonomisk analyse Der er lavet en økonomisk vurdering af de 5 mest relevante tekniske løsninger over en periode på 30 år inkl. skønnet forbrug, service og udskiftning/reinvesteringsøkonomi. De 5 tekniske løsninger der vurderet er følgende: - Centralt Jordvarmeanlæg - Individuelt jordvarmeanlæg - Centralt Vand/luft varmepumpe - Individuelt Vand/luft varmepumpe - Centralt Træpillekedel Forudsætning for økonomisk analyse: Opvarmingsform Investering i Virkningsgrad Energi pris Vedligehold alt for 20 boliger % kr./kwh pr. år for de 20 boliger Jordvarme, Fælles % 1, Jordvarme, Individuelt % 1, Vand/luft varmepumpe, Fælles % 1, Vand/luft varmepumpe, Individuelt % 1, Træpillerkedel, Fælles % 0, Alle priser i skemaet er ekskl. Moms. Side 6

6 2.4.2 Økonomisk analyse over 30 årig periode: Der er i priser på de 3 anlægstyper med fælles anlæg medregnet omkostninger for opstillingsbygning og ledningsnet fra den centrale varmecentral frem til de enkelte boliger. Der er i beregningen taget hensyn til at de enkelte anlægstyper har forskellige levetider. Generelt viser de fælles anlæg at være billigere over en 30 år end individuelle varmeforsyninger. Etableringsomkostningerne ligger forholdsvis tæt, men på grund af der i fællesanlæggene er medregnet etablering af bygning til fælles varmeforsyning bliver beløbet der skal sætte til side til udskiftning/reinvesteringsøkonomi væsentlig mindre for de fælles anlæg. Dette skyldes at bygningen til varmeforsyningen har en væsentlig længere levetid. Side 7

7 2.5 CO 2 -udledning som følge af varmeforbrug Jordvarmeanlæg og vand/luft varmepumpe (el-forbrug): Ved etablering af jordvarmeanlæg eller vand/luft varmepumpe vil eneste forbrug til opvarmning ske via et el-forbrug til drift af pumper i anlæggene. El-produktionen udleder ifølge energinets genereldeklaration fra 2012 ca. 410 gram CO 2 per kwh Træpillekedel: Ved forbrænding af træpiller udledes der CO 2, men det modsvares af den CO 2 som træerne har optaget under opvæksten. Derfor regnes træpiller - og anden biomasse - for CO 2 -neutral. Ved selve forbrændingen af træpillerne udledes der omkring 300 gram CO 2 per kwh Sammenligning: Udledningen af CO 2 for forbrænding af træpiller er mindre end det er for den generelle el-produktion, derudover kommer at træerne under opvæksten har optaget den tilsvarende mængde CO 2 som ved afbrænding bliver frigivet og derfor må anses for at være en mere miljøvenlig energikilde. El-produktionen sker dog i stigende grad via vind, vand og sol, og CO 2 udledningen fra el-produktionen må derfor forventes at være aftagende i de kommende år. Derudover er der mulighed for køb af grøn el, hvor el-produktionen sker via vand, vand og solenergi og derfor har en væsentlig lavere CO 2 udledning. 3. Anbefaling Den økonomisk mest attraktive løsning er en fælles jordvarmeløsning, hvor man udnytter det i lokalplanen tilladte område 3 til nedgravning af jordvarmeslanger. En sådan løsning fordrer naturligvis at området udvikles under et hele. Sker salget / udstykningen derimod i mindre enheder og evt. over en længere periode vil det rent praktisk/finansieringsmæssigt ofte vise sig svært at gennemføre en fælles løsning. Her vil løsning med individuelle anlæg være det naturlige valg. Vand/luft varmepumpeløsningen viser den bedste økonomi over de første 25 år. Valg af endelig løsningsmodel bør dog afvente / afstemmes med de påtænkte byggeriers tekniske sammensætning med f.eks. krav til temperatursæt på varmemediet. Det skal ligeledes understreges at endelig valg af løsning bør bero på grundlag af en projektering og konkrete tilbud på de påtænkte løsninger. Side 8