Globaliseringens klimatiske udfordringer

Transkript

1 Globaliseringens klimatiske udfordringer Indlæg den Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Klimasekretariatet Aarhus Universitet

2 Regionens globaliseringsstategi Hvor påvirker globaliseringen udviklingen i regionen? Mit indspil vil tage udgangspunkt klimaforandringer/- tilpasninger virksomhedsudvikling natur- og miljø sundhed uddannelse og kompetenceudvikling innovation og forskning samt turisme og oplevelsesøkonomi

3 Reguleringssystemer FN: Klimakonventionen og Kyoto-protokollen hvad med Post-Kyoto-regimet? Mere fokus på en sektortilgang? WTO: begrænset accept af miljøhensyn (f.eks. Performancestandarder), der begrænser samhandel EU: klimaregler med fokus på markedet & reglerne om det indre marked Energi- og klimapakken fra 2008 øger harmoniseringen og omfatter flere brancher

4 Klimapolitik/-regulering Generelle krav om reduceret drivhusgasudledning formuleret i allokeringsplaner mv. Kvoteregler Mere eller mindre frivillige tiltag baseret på EMAS, ISO og CSR Støtteordning og grønne afgifter mv. Energieffektivisering bl.a. Energieffektiviseringskrav til slutbrugere (brændselsvalget det offentlige som rollemodel) Krav til bygninger energiforbruget mv. Energimærkning af energiforbrugende produkter Ecodesign-krav (livscyklusbetragtninger mv.) Stand-by-funktioner

5 Vækst, klima og konkurrenceevne Side 33 fastslås det: Hvis udledningen fra de kvoteomfattede virksomheder i Danmark kommer under loftet, vil udledningen blot blive tilsvarende større i andre EU-lande, fordi virksomhederne sælger deres overskydende kvoter. Frem til 2012, hvor kvoteloftet er fastlagt, vil indenlandske tiltag i de kvoteomfattede erhverv derfor ikke få nogen effekt på den globale udledning af drivhusgasser.

6 Det er ikke rigtigt! Kvote-systemet hænger sammen med tilladelsessystemet Staterne og miljøorganisationerne mfl. Kan tage kvoter ud af markedet (det er praksis i USA) Konkurrencemæssige aspekter Kvoterne er ikke omfattet af ejendomsret de skal f.eks. afleveres årligt (kan overføres inden for forpligtelsesperioden banking ) Udvidelser kan være vanskelig at sikre på grund af mangler på kvoter, derfor vil banking være relevant Interesse i at tage kvoter ud af markedet f.eks. fra virksomheder, der vil dokumentere CSR

7 Beslutningsforslag vedrørende bygninger, transport, landbrug og affald Bindende reduktionsforpligtelser på de enkelte medlemsstater Accept af kreditter som en del af opfyldelsen (kun som supplement) Begrænses til andre stater, der er med i Post-Kyoto-regime Bliver koblet på kvotereglerne (EU ETS)

8 AU s aktuelle aktører

9 Strategi og aktiviteter Profilering af og kompetenceopbygning på AU Klima forstås meget bredt alle ni områder er med i panelet og det omfatter alle universitetsrelevante aktiviteter Internationalt, nationalt og lokalt samarbejde med vidensinstitutioner, myndigheder, organisationer og erhvervsliv

10 Denmarks University Cooperation on Climate DUCC DUCC s aktiviteter løber i 3 spor, som henvender sig til hver sin målgruppe: 1. En højt profileret, særligt tilrettelagt sommerskole for danske og internationale erhvervsaktive/erhvervsledere. DUCC skal være med til at klæde embeds-mænd, erhvervsfolk og andre professionelle fagligt på til at udvikle og forvalte de politiske miljøtiltag, som klimaændringerne medfører. 2. Kurser til danske og internationale studerende profilerer Danmarks klima-forskning, og de danske klimauddannelser. 3. Efteruddannelseskurser til gymnasielærere herunder tværfaglige

11 The Role of Information in an Age of Climate Change An International Conference to mark the 10th Anniversary of the Aarhus Convention November 2008 University of Aarhus, Denmark Partners: French Embassy: French Presidency of the EU Danish Ministry of Climate and Energy United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) European Environment Agency (EEA) Aarhus Municipality Danish Society for Nature Conservation University of Aarhus Key topics of the conference are: The importance of scientific based environmental information and findings as basis for political awareness as well as for the public awareness on climate issues; The importance of public participations as a procedural system by which accepted scientific environmental information is necessarily an integrated party of decision-making on adaptation and mitigation policies; Access to environmental information that can provide synergy between mitigation measures and adaptation needs.

12 Beyond Kyoto: Addressing the Challenges of Climate Change Science meets industry, policy and public A multidisciplinary conference at University of Aarhus, Denmark 5-7 March 2009 Aarhus, Denmark Formålet med konferencen er med udgangspunkt i et samspil mellem forskning, erhvervsliv, politikere og samfund at kunne bidrage til innovative løsninger på klimaområdet. Gro Harlem Brundtland åbner konferencen Innovation og nytænkning vil således være gennemgående i flere af konferencens forskellige sessioner, og der vil blive lagt særlig vægt på dialog og perspektiverne i et fremtidigt samarbejde. Konferencen vil have globalt perspektiv men med regional forankring. Regionalt involvering af Region Midtjylland, Århus Kommune, Midtjysk Turisme, Green Belt Denmark og virksomheder. Internationalt involvering af FAO, GEF, UNECE, UNEP, WWF og forventeligt Verdensbanken. Ekskursioner til virksomheder m.fl. (arrangeres af Green Belt Denmark) og master-classses på virksomheder Involvering af befolkningen ifm. udstillinger hvis finansiering skaffes f.eks. Århus som CO2-neutral

13 Tak for opmærksomheden