Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen"

Transkript

1 Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1

2 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding er p.t. ikke omfattet af EU s kvotehandelssystem Affaldsforbrænding placeres fra 2013 under den nationale reduktionsforpligtelse 2

3 Kvotesystem / personligt ansvar Frivillig indsats før Kyoto Protokollen Baseret på engagement - utilstrækkeligt Erkendelsen af utilstrækkeligheden i frivillige aftaler førte til Kyoto-protokollen, hvor de rige lande hver får et overordnet samfundsansvar for at nå de fastlagte reduktioner Hermed flyttes frivillig indsats fra at gøre en særlig forskel til at medvirke til at staterne opfylder deres (skrappere) målsætninger 3

4 Ingen overordnet dansk reduktionsforpligtelse Elbesparelser VE i stedet for fossil Trans port Kraftvarme Varmebesparelser Før KP 4

5 Danmarks forpligtelse i efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande CDM Elbesparelser Trans port VE i stedet for fossil Kyoto protokollen Kraftvarme Varmebesparelser 5

6 EU s Kvotesystem Energitunge virksomheder tildeles en politisk fastlagt begrænset mængde udledningskvoter i hvert land Resten af KP-reduktionerne skal klares i de ikke kvote omfattede sektorer eller ved køb af CDM projekt kreditter i fattige land Politisk modvilje mod nationale virkemidler til f.eks. reduktioner fra transporten medfører således større reduktionskrav til virksomhederne - og dermed færre kvoter 6

7 Danmarks forpligtelse i efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande CDM CDM Inden for ETS Uden for ETS Efter 2005 Affald organisk Affald fossilt Varme Besparelser Individuel Land bruget Flytning af reduktionskrav Trans port VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme Kvotekøb i ETS 7

8 Kvotesystemet efter 2012 Kvoteomfattede sektor Elektricitet Fjernvarme Store industrielle anlæg Visse kemikalieprodukter Ikke kvoteomfattet sektor Olie/gas i transport Individuel varme (olie, naturgas) Små industrielle anlæg Metan og lattergas fra landbruget Affaldsforbrænding Et EU reduktionsmål (-30%) EU gns. -10%, Ingen national forpligtigelse DK -20% 8

9 Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel CDM Projekter i u-lande EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer CDM Behov for begrænsning VE i stedet for fossil Kvotekøb i ETS Nationale krav til reduktioner Affald organisk Affald fossilt Land bruget Elbesparelser Efter 2012 Varme Besparelser Individuel Trans port Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme 9

10 Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (1) Forbrænding af organisk affald erstatter fortsat fossile brændsler i kvoteomfattede sektorer Herved reduceres udledningen fra kraftværkerne De kan få kvoter til overs, som kan sælges da den samlede udledning i EU-boblen er politisk fastlagt At lette reduktionerne giver mulighed for politisk at fastsætte skrappere reduktioner i følgende periode 10

11 Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (2) Forbrænding af fossilt affald på affaldsforbrænding belaster den nationale udledning og kræver større reduktioner i de andre sektorer (I praksis sker der nok køb af flere CDM kvoter) Reduceres mængden af fossilt affald i affaldsforbrænding vil det medføre køb af færre CDM kvoter CDM kvoterne er absolut ikke 100% additionelle så mindsket behov for køb gavner klimaet 11

12 Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (3) Udsortering af fossilt affald og forbrænding i kraftvarmeanlæg medfører ikke umiddelbart øget udledning da den samlede udledning er politisk fastlagt Da der er loft for køb af CDM kvoter og CDM kvoterne normalt er billige, og derfor købes først - så vil fossilt affald i kraftvarmen give en faktisk reduktion af brug af andet fossilt brændsel 12

13 Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel Behov for begrænsning CDM CDM VE i stedet for fossil Projekter i u-lande EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer Kvotekøb i ETS Nationale krav til reduktioner Efter 2012 Affald organisk Affald fossilt Varme Besparelser Individuel Land bruget Trans port Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme 13

14 Forskellen Forbrænding af organisk affald erstatter fossile brændsler i kvoteomfattede sektorer og medvirker på sigt til at gøre det lettere at sætte skrappere målsætninger Forbrænding af fossilt affald på kraftvarmeanlæg i stedet for forbrændingsanlæg vil: Mindske finansministeriets behov for køb af CDM kreditter i den nationale sektor (eller mindske behovet for at finde yderligere nationale reduktioner) Muligvis give god økonomi for kraftværkerne Reducere behovet for fossile brændsler i EU boblen 14

15 Genanvendelse af plastik og papir etc. Ved genanvendelse bruges nationalt omfattet brændstof til transport og energi omfattet af EU-boblen Genanvendelse af plastik fjerner fossilt brændsel fra affaldsforbrænding eller kraftvarme Genanvendelse af papir fjerner VE brændsel fra affaldsforbrænding Genanvendelse kræver således mere fossilt brændsel til energiproduktion = øgede reduktionskrav i andre sektorer, men samme udslip 15

16 Genanvendt i stedet for nyt papir eller plastik påvirker efter produktionsland Ikke-produceret i EU indsats lettes i EU-boblen, men reducerer ikke Ikke-produceret i andet land med reduktionsforpligtelser lettes i dette lands samlede udledningsret, men reducerer ikke Ikke-produceret i USA udslip reduceres frem til 2012 Ikke-produceret i u-land udslip reduceres 16

17 Aluminium Genbrug af aluminium koster 5 % energi, mens køb af nyt koster 100 % energi Genbruges i land med reduktionsforpligtelse og købes i land med reduktionsforpligtelse giver det ingen øjeblikkelig forskel i udledning, men forskel i reduktionskrav Genbruges i land med reduktionsforpligtelse, men købes nyt i u-land, så vil genbrug gøre det sværere at nå nationale reduktionsmål, men vil gavne klimaet 17

18 Tak for opmærksomheden 18

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Fjernvarme eller hvad?

Fjernvarme eller hvad? Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger

Klimavenlige energiløsninger Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring

Læs mere

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne

Læs mere

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen Oplæg til klimastrategi for Danmark Regeringen Februar 2003 , februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 % CO2-regnskab 2009 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO 2 -regnskab 2009 For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. CO 2 -udledningen er således faldet med

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 23 Offentligt KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Anbefalinger til, hvordan både små og store forbrugere af energi kan gøre en reel indsats for klimaet

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden

Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme Hovedspørgsmål Hvordan skal vi opvarme boligerne i Danmark? Hvad skal vi gøre på kort sigt, hvis vi gerne vil

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms

Læs mere

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af byer og bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler om klimaet og forsyningssikkerheden Klimatruslen stiller krav Fossile brændsler skal udfases og bliver dyrere

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.

Læs mere

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Sammendrag. Aktivitetsdata

Sammendrag. Aktivitetsdata Sammendrag Denne rapport dokumenterer den første detaljerede emissionsopgørelse af drivhusgasser og langtransporteret luftforurening for Færøerne. Emissionerne er opgjort efter IPCC s retningslinjer for

Læs mere

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber

Læs mere

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og

Læs mere

er OZONLAGET r? eddet

er OZONLAGET r? eddet er OZONLAGET? reddet Smukt ser det ud, men det er faktisk præcis i sådanne skyer at nedbrydningen af ozonlaget er størst. Drivhuseffekten er med til at øge forekomsten af denne slags skyer. Huller i ozonlaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32 Bilag 18 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 Dato: 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om

Læs mere

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009. NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer

Læs mere

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 % CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten

Læs mere

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Den sidste store by i Danmark får fjernvarme

Den sidste store by i Danmark får fjernvarme Den sidste store by i Danmark får fjernvarme Baggrund, status og udfordringerne for udviklingsprojektet. DBDH medlemsmøde i Køge 19. november 2015 Lars Gullev Direktør, VEKS Hvem er VEKS? Vestegnens Kraftvarmeselskab

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

EU regulering af bilers CO2 udledning. Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

EU regulering af bilers CO2 udledning. Ulrich Lopdrup Energistyrelsen EU regulering af bilers CO2 udledning Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Det grundlæggende problem kender vi alle Transportens CO2 udledning Alene vejtransportens CO2- udledning står for mere end 20 % af EU

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2013-28831. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen

Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet?? 1: Bygningsregulering 1962-2006 Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

Bygninger i fremtidens energisystem

Bygninger i fremtidens energisystem Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.

Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst. Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.dk - DEN Ja 8. JUNI Johannes, - NATUR & MILJØ lige 2016

Læs mere

Mekanismen forklares i det følgende.

Mekanismen forklares i det følgende. Er EU's kvotedirektiv fordelingspolitik eller miljøpolitik? - Hvorfor har alle EU-landes NAPs slappe kvoter? - Hvorfor er CO 2 -kvoter ikke integrerede med grønne certifikater? Wolfgang@mostert.dk De kvoteomfattede

Læs mere

Energi- og klimapolitik

Energi- og klimapolitik Energi- og klimapolitik Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplæg til El-teknologi 7.1.2009 Det vil jeg tale om: Energipolitiske udfordringer Klimaet især om havet EU s klima- og energipakke Danske politiske

Læs mere

Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet. John Tang Dansk Fjernvarme

Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet. John Tang Dansk Fjernvarme Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet John Tang Dansk Fjernvarme Disposition Hvad er fjernvarme Frit brændselsvalg for energieffektivitet Frit brændsel for økonomiens skyld Frit brændselsvalg for

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at: Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Læs mere

Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen

Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen Biomasse i fremtidens energisystem Jacob Møller Energistyrelsen Globale biomassepotentialer (EJ/år) Danske potentialer (2050, ekskl. affald og blå biomasse, PJ/år) Biomassepriser En carbon debt tilgang

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere