Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Transkript

1 Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

2 Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan. 25/09/2017 2

3 25/09/ Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan. Kigali Amendment (2016) Konkret udfasningsplan med årlige reduktioner >< ikke fokus på endemålet Politisk opbakning og vilje til regulering/forbud Reelle reduktioner

4 25/09/ Klimapolitik: hvad er det? CO2 forurening Global CO2 klimapolitk er domineret af kvote markeder og økonomiske incitamenter Kyoto Protokol: et globalt CO2-kvotemarked REED+: økonomiske incitamenter programs Offentlige fonde til at understøtte private investeringer og initativ (3GF, P4G, Copenhagen papiret) Paris-aftalen > politisk visionspapir

5 Klimapolitik: hvad er det? CO2 forurening: RESULT? 25/09/2017 5

6 25/09/ To klimapolitiske paradigmer Kyoto, 3gf, P4g Markedsbaseret Privat iniativ Økonomiske incitamenter Ingen planer, ingen årlige reduktioner, ingen konkrete målsætninger, ingen specifikke industrier Montreal, EPA, DK, Obama Politisk (stat, commune, EU) Politisk initiativ Regulering/forbud Konkret udfasningsplan/årlige reduktioner/speficifkke industrier I fokus

7 25/09/ To klimapolitiske paradigmer Paris-aftalen Kyoto, 3gf, P4g Montreal, DK, EPA, Obama Markedsbaseret Markedsbaseret Politisk (stat, commune, EU) Nationalt bestemte målsætninger Privat iniativ Politisk initiativ Åbner for ikke-markedsbaserede løsninger Ingen planer, ingen årlige reduktioner, ingen konkrete målsætninger, ingen specifikke industrier Økonomiske incitamenter Ingen planer, ingen årlige reduktioner, ingen konkrete målsætninger, ingen specifikke industrier Regulering/forbud Konkret udfasningsplan/årlige reduktioner/speficifkke industrier I fokus

8 Hvad er de globale politiske udfordringer? Energiforbrug 25/09/2017 8

9 25/09/ Hvad er de globale politiske udfordringer? Landbrug, transport, industriel produktion Carbon dioxide (CO 2 ) - Fossil fuel use is the primary source of CO 2. Land can also remove CO 2 from the atmosphere through reforestation, improvement of soils, and other activities. Methane (CH 4 ) - Agricultural activities, waste management, and energy use. Nitrous oxide (N 2 O) - Agricultural activities, such as fertilizer use. Fluorinated gases (F-gases) - Industrial processes, refrigeration, and the use of a variety of consumer products contribute to emissions of F-gases, which include hydrofluorocarbons (HFCs), perfluorocarbons (PFCs), and sulfur hexafluoride (SF 6 ).

10 25/09/ Hvad er de europæiske politiske udfordringer? Lobbyisme: Politik for tæt på industrielle interesser Source: e.org/environment/201 6/11/canete-takeseuropean-fossil-fuelinterests-marrakechclimate-summit

11 25/09/ Fakta om klimaforandringer? - Uregulerede industrier - Produktionssiden - Klima-uvenlig lovgivning, subsier, lobbyisme

12 25/09/ Hvad er de europæiske politiske udfordringer? Demokratisk svækkelse Medlemmernes manglende demokratiske sindelag Den sociale kontrakt er brudt mellem politisk regulering af industrien til fordel for borgernes og samfundets bedste Klimapolitik er blevet en gavebod frem for politikker med reelle effekter

13 25/09/ Hvad er de europæiske politiske udfordringer? Postfaktuel klimapolitik 1. Politisering af klimavidenskaben > tror du på klimaforandringer? 2. Afpolitiseret af klimapolitikken> ingen diskussion af hvordan og med hvilke politiske virkemidler 3. Ny fase: Klimapolitikken er blevet postfaktuel > 1. Viden om klimaforandringer forsvinder (NASA, DMI s nationale regnskab) 2. Ingen sammenhæng mellem politisk holdning og faktuelle forhold: Venstres energiordfører: "vi er den grønneste regering nogensinde > "det er en politisk holdning" > trods regeringens skattelettelser for 23 mia kr. (herunder registeringsafgiften).

14 25/09/ Konklusion 1. Der er brug for et nyt klimapolitisk paradgime 2. Det handler ikke blot om at samle penge og støtte op omkring af politiske visioner, men om at lave en konkret omstillingsplan baseret på årlige reduktioner og en konkret plan for ud/indfasning. 3. Men svært at se hvor den politiske lederskab skal komme fra. Regulering og forbud er ikke længere en del af den politiske kultur. Borgeren og naturen står ikke i centrum for politikudviklingen Økonomisk fokus på vækst og grøn vækst Og de demokratiske kanaler er tilstoppede. 4. Manglende institutional kapacitet til at lave klimapolitik. Det demokratiske vindue er lukket.

15 25/09/ Tak for ordet! Theresa Scavenius, phd Lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet København Forskningsartikler om klimapolitik 2017 Scavenius, Theresa & Steve Rayner (eds.). Introduction, Institutional Capacity for Climate Change Response: A new approach to climate politics (Routledge Earthscan, forthcoming). Scavenius, Theresa. The Institutional Capacity of Democracies, in Scavenius, Theresa & Steve Rayner (eds.) Institutional Capacity for Climate Change Response: A new approach to climate politics (Routledge Earthscan, forthcoming) Scavenius, Theresa, The Issue of No Moral Agency in Climate Action, Journal of Agricultural and Environmental Ethics (accepted) Scavenius, Theresa & Malene Rudolf Lindberg, "Klimaresiliens - Fra handlingsunderskud til institutionsopbygning", Slagmark, vol. 73, 2016, side Scavenius, Theresa, "The Tragedy of the Few", Res Publica, vol. 21, no. 4, Scavenius, Theresa. Moral Responsibility for Climate Change (PhD dissertation, Faculty of Social Science, University of Copenhagen, 2014)