POLITI I Danmark, på Færøerne og i Grønland

Transkript

1 POLITI I Danmark, på Færøerne og i Grønland

2 Indhold 3 Velkommen 6 Politiet i Danmark 6 Politiets organisation 6 Økonomi 8 Rigspolitiet 12 Politikredsene 12 Beredskabet 12 Efterforskning 12 Lokalpolitiet 12 Samarbejde 14 Grønland og Færøerne 18 Anklagemyndigheden 18 Tre retsinstanser 20 Politiets formål og opgaver 24 Politiets strategi 24 Politietik 28 Politiets udstyr 28 Uniformer 28 Køretøjer 28 Magtmidler 28 Hunde, heste og cykler 30 It og kommunikation 35 Kriminalitet i Danmark 36 Politiuddannelsen 36 Optagelse 36 Rekruttering 36 Uddannelsen 36 Karrieremuligheder 38 Internationalt samarbejde og fredsbevarende politimissioner 38 Interpol 38 Europol 38 Schengen-samarbejdet 38 Fredsbevarende politimissioner vision Vi skaber tryghed. I samarbejde med det øvrige samfund sikrer politiet og anklagemyndigheden, at Danmark er et trygt og sikkert land.

3 Velkommen Dansk politi er en stor offentlig virksomhed med næsten ansatte. Sammen yder de en målrettet indsats for at forebygge og forhindre kriminalitet og sikre, at Danmark, Færøerne og Grønland er trygge og sikre steder at bo og leve. Politiets arbejde berører alle dele af samfundet og har betydning for mange mennesker. Hver dag får vi derfor henvendelser fra skoler, borgere, presse og andre interesserede, som ønsker at få et indblik i vores arbejde. Det er vi glade for, og vi bestræber os på at være så åbne som muligt, selv om vores tavshedspligt og hensynet til efterforskning og den nationale sikkerhed selvfølgelig sætter grænser for, hvilke oplysninger vi kan dele med offentligheden. Denne pjece er til dig, der ønsker at vide noget mere om politiet i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Den giver et overordnet billede af vores arbejdsopgaver, vores rolle i samfundet, vores organisation og de økonomiske og juridiske rammer, vi arbejder indenfor. Pjecen giver selvfølgelig ikke svar på alle spørgsmål om politiet, så har du brug for yderligere oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformationer på bagsiden. Jens Henrik Højbjerg Rigspolitichef mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige. dansk politi 3

4 vi skaber tryghed En af politiets vigtigste opgaver er at sikre, at landets borgere føler sig sikre og trygge, når de færdes i samfundet.

5

6 POLITIET I DANMARK ansatte sikrer lov og orden Politiet i Danmark har ansvaret for at sikre lov og orden i både Danmark, på Færøerne og i Grønland. I alt er der knap ansatte i politiet. Heraf er godt politiuddannede, mens resten er civilt ansatte både jurister, administrativt personale, forskellige akademikergrupper, håndværkere, kommunikationsfolk og en lang række andre faggrupper. Politiets organisation Det danske politi er en statslig myndighed under Justitsministeriet. Justitsministeren er derfor politiets øverste chef. Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, sætter de overordnede rammer herunder økonomiske - for politiets arbejde. Den lokale anklagemyndighed er en del af dansk politi og hører derfor også under justitsministeren. Anklagemyndigheden består af Rigsadvokaten, statsadvokaterne og den lokale anklagemyndighed i politikredsene. Økonomi Politiets årlige budget er på ca. 8,5 mia. kroner, og økonomien bliver typisk fastlagt for fire år ad gangen. Både Rigspolitiet og politikredsene har deres eget budget, men det skal administreres inden for nogle overordnede rammer, som Rigspolitiet udstikker. Jeg er rigtig glad for at være ansat i politiet. blandt andet kan jeg godt lide, at når man kommer hjem efter endt arbejdsdag, føler man, at man har hjulpet et andet menneske og gjort en forskel. Kamilla Vang, politibetjent Københavns Vestegns Politi 6 dansk politi

7 Justitsministeriet Rigspolitichefen Rigsadvokaten Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager (SAIS) Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) De seks regionale statsadvokater 12 politikredse (politi & anklagemyndighed) Politimestrene på Færøerne og Grønland dansk politi 7

8 RIGSPOLITIET øverste myndighed sætter retning for hele politiet Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det betyder blandt andet, at Rigspolitiet sætter retning og udarbejder overordnede strategier for hele politiet. Det sker dog altid i et tæt samarbejde med politikredsene, som er dem, der skal føre strategierne ud i livet. Rigspolitiet har desuden en rådgivnings- og støttefunktion i forhold til politikredsene. Eksempelvis yder Rigspolitiet ekspertstøtte i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller it-kriminalitet. Rigspolitiet koordinerer også politiets arbejde på landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere. fastlæggelse af strategier, overordnet økonomistyring, it, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udrustning og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde og store efterforskningsopgaver, kriminalteknik og opgaver vedrørende modtagelse og udvisning af asylansøgere og andre udlændinge. Politiets Efterretningstjeneste, PET, er organisatorisk en afdeling i Rigspolitiet med omkring 800 ansatte. På grund af efterretningstjenestens særlige opgaver refererer chefen for PET dog i et vist omfang direkte til justitsministeren og ikke til rigspolitichefen. Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire overordnede områder: Politiområdet, Koncern Økonomi, Koncern IT og Koncern HR. Der er cirka ansatte i Rigspolitiet (ekskl. PET), som arbejder med en lang række opgaver, blandt andet ledelsesstøtte, Rigspolitichefen mødes jævnligt med rigsadvokaten og de 12 politidirektører, som er de øverste chefer for de 12 politikredse i hele landet. Forummet kaldes koncernledelsen, og her drøftes overordnede og strategisk vigtige spørgsmål i relation til politiets arbejde og opgaver. 8 dansk politi

9 Koncernledelse Rigspolitichef Intern revision Politiets Efterretningstjeneste (PET) Politiområde Koncern IT Koncern HR Koncernøkonomi Politiet er en udfordrende og spændende arbejdsplads, der åbner muligheder for personlig og faglig udvikling. Arbejdet som politibetjent er meningsfyldt, og jeg har selv stor indflydelse på mine daglige opgaver. Lasse Michael Bøhm, politiassistent Syd- og Sønderjyllands Politi dansk politi 9

10 vi sikrer ro og orden Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud, en ulykke eller et overfald, er det det lokale beredskab, der i første omgang tager sig af sagen. Det er også beredskabet, der står for den daglige patruljering, færdselsopgaver og meget mere. 10 dansk politi

11 dansk politi 11

12 POLITIKREDSENE 12 politikredse betjener befolkningen lokalt Politidirektør Chefpolitiinspektør Chefanklager Vicepolitidirektør Danmark er inddelt i 12 politikredse eller 14, når man medregner Færøerne og Grøn land. Hver politikreds i Danmark betjener omkring borgere og har ansatte bortset fra København og Bornholm, der har henholdsvis cirka og 75 ansatte. I alle kredse er der en hovedpolitistation og en række lokalpolitistationer. I mindre tæt befolkede områder er der desuden landbetjente. De 12 politikredse er nogenlunde ens organiseret med en politidirektør som øverste chef og herunder en vicepolitidirektør, en chefanklager og en chefpolitiinspektør. Under chefpolitiinspektøren er der tre linjechefer, som er politiinspektører for henholdsvis beredskabet, lokalpolitiet og den specialiserede efterforskning. De tre linjer har afdelinger på flere politistationer i kredsen. Beredskabet Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud, en ulykke eller et overfald, er det beredskabet, der i første omgang tager sig af sagen. Beredskabet har med andre ord ansvaret for vagtcentralen, hastende opgaver og indledende efterforskning. Det er også beredskabet, der står for den daglige patruljering i lokalområdet, færdselsopgaver, politihundeopgaver og særlige begivenheder, hvor politiet skal yde en indsats eksempelvis ved fodboldkampe. Efterforskning Hvis en sag er omfattende, meget kompliceret og tidskrævende, er det politifolkene i den specialiserede efterforskningsafdeling, der får til opgave at arbejde videre med den. Det kan blandt andet dreje sig om drab og grove voldssager eller om organiseret kriminalitet som rocker/bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet, store narkotikasager og it-kriminalitet eksempelvis hacking, kreditkortforfalskning eller besiddelse og udbredelse af børnepornografi. Lokalpolitiet Lokalpolitiet har til huse på politistationer forskellige steder i politikredsen. Her arbejder betjentene med de samme politiopgaver som på hovedstationen, og borgerne kan komme i åbningstiden og anmelde lovovertrædelser, hente hittegods eller få svar på spørgsmål om love og regler. Det er vigtigt, at politiet har et godt lokalkendskab og ved, hvad der sker i de enkelte byer og landsbyer. Derfor spiller det lokale og nære samarbejde med for eksempel kommuner, skoler, klubber og foreninger en stor rolle. Samarbejde Når en begivenhed kræver en større politimæssig indsats, yder politikredsene bistand til hinanden på tværs af politikredsgrænserne. Det var eksempelvis tilfældet under klimatopmødet, COP15, som blev afholdt i København i Her blev flere tusinde politibetjente fra alle politikredse overført til Københavns Politi, som havde det overordnede ansvar for politiindsatsen. Det kan også være under store fodboldkampe, festivaler eller demonstrationer. 12 dansk politi

13 1 1. Nordjyllands Politi 2. Østjyllands Politi 3. Midt- og Vestjyllands Politi 4. Sydøstjyllands Politi 5. Syd- og Sønderjyllands Politi 6. Fyns Politi 7. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 8. Midt- og Vestsjællands Politi 9. Nordsjællands Politi 10. Københavns Vestegns Politi 11. Københavns Politi 12. Bornholms Politi dansk politi 13

14 GRØNLAND OG FÆRØERNE Politiet i Grønland og på Færøerne - en del af dansk politi Politiet i Grønland og på Færøerne er en del af dansk politi og dermed selvstændige politikredse. Det hænger sammen med, at Grønland og Færøerne er en del af det danske Rigsfællesskab med hver to repræsentanter i det danske Folketing. De har dog begge udstrakt selvstyre. Eksempelvis har de eget flag og kørekort. Lovgivningen er begge steder i et vist omfang forskellig fra dansk lovgivning, men danske love kan sættes i kraft efter forhandling med selvstyret. Hverken Færøerne eller Grønland er medlemmer af EU. Grønland (Kalaallit Nunaat) Beliggenhed Verdens største ø, ligger i det Arktiske Ocean og det nordlige Atlanterhav. Areal Ca kvadratkilometer, hvoraf størstedelen er dækket af indlandsisen. Grønlands Politi Politiet ledes af en politimester. Der er omkring 200 ansatte. Heraf er knap 140 politifolk, hvoraf flertallet er grønlændere, mens et mindretal er midlertidigt udstationeret fra Danmark. Indbyggertal Ca , heraf i hovedstaden Nuuk (Godthåb). NUUK (godthåb) 14 dansk politi

15 Færøerne (Føroyar) Beliggenhed Øgruppe i Atlanterhavet bestående af 18 øer. Areal Ca kvadratkilometer i alt. Indbyggertal Ca heraf cirka i hovedstaden Torshavn. Færøsk Politi Den overordnede ledelse varetages af landfogeden (politimesteren), mens politikorpset ledes af en politiinspektør. Politikredsen har omkring 170 ansatte heraf knap 120 polititjenestemænd. Torshavn dansk politi 15

16 vi forebygger kriminalitet Politiet arbejder med forebyggelse af kriminalitet i eksempelvis skoler og ungdomsklubber. Det sker i et tæt samarbejde med kommuner og andre myndigheder. 16 dansk politi

17 dansk politi 17

18 ANKLAGEMYNDIGHEDEN Skyldige skal drages til ansvar Anklagemyndigheden i Danmark skal sørge for, at skyldige drages til ansvar i henhold til lovgivningen, men også sikre, at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Anklagemyndigheden er ligesom politiet underlagt justitsministeren, der fører tilsyn med de offentlige anklagere. Anklagemyndigheden består af Rigsadvokaten, som er øverste chef, statsadvokaterne og politidirektørerne. Der er medarbejdere i Anklagemyndigheden fordelt på 22 afdelinger rundt om i landet. Den største medarbejdergruppe er 600 anklagere, der er jurister med en treårig efteruddannelse i anklagemyndigheden. Til at bistå med især færdselssager er der 130 politianklagere, som har en politifaglig baggrund. Endelig er der i Anklagemyndigheden cirka 350 kontorfunktionærer og en mindre gruppe specialister fra en lang række andre faggrupper, som varetager det administrative arbejde i organisationen. Tre retsinstanser Det danske retssystem er bygget op om tre retsinstanser: Byretterne, landsretterne og Højesteret. De tre instanser skal sikre, at der foregår en grundig sagsbehandling, og at rettens afgørelser kan appelleres til en højere instans for eksempel fra byretten til landsretten. Hvis en dom ankes til landsretterne eller Højesteret, kan den enten blive bekræftet (stadfæstet) eller ændret. Retssager i Danmark kan overordnet opdeles i to typer: Civile sager og straffesager. Straffesager er sager, der bliver efterforsket af politiet, hvor en borger er under anklage og kan idømmes straf for at have overtrådt loven. Civile sager er sager, hvor en part ønsker rettens hjælp til at gennemføre et krav over for en anden part. Politidirektørerne fører sager i byretten, og når en sag skal for landsretten, er det statsadvokaterne, der fører sagen. De fører også tilsyn med, at politikredsenes arbejde og beslutninger er i overensstemmelse med loven. Hvis en straffesag skal i Højesteret, er det rigsadvokaten, som fører sagen. Antallet af straffesager, som Anklagemyndigheden gennemfører i Danmark, svinger, men de seneste år har det været stigende, og pt. føres der omkring sager ved de danske domstole om året. 18 dansk politi

19 dansk politi 19

20 POLITIETS FORMÅL OG OPGAVER Politiet er en moderne servicevirksomhed Politiets overordnede formål er at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Kort sagt skal politiet sørge for, at landets love bliver overholdt, og at de, der ikke overholder dem, bliver retsforfulgt. Men politiet nøjes ikke med at slå til, når en forbrydelse har fundet sted. Politiet arbejder også med forebyggelse af kriminalitet i eksempelvis skoler og ungdomsklubber. Det sker i et tæt samarbejde med kommuner og andre myndigheder. Selvom hovedopgaven er at sikre, at lovene overholdes, har politiet også mange opgaver af mere servicemæssig karakter eksempelvis udstedelse af straffe- og børneattester, vejledning af skoleelever, trafikstøtte under store motions- og cykelløb og så videre. Politiet er derfor også en moderne servicevirksomhed, der forsøger at være åben, imødekommende og i dialog med borgerne. En sådan åbenhed er nemlig afgørende for, at borgerne kan bevare den tillid til politiet, som er nødvendig for, at politiet kan udføre sit arbejde. Det siger sig selv, at alle disse opgaver kræver mange forskellige kompetencer og indsatser. Politiets arbejde er derfor vidtforgrenet og berører mange dele af samfundet. Som borger møder man derfor politiet i mange forskellige situationer: På patrulje i lokalområdet, når der køres eskorte, ved færdselskontroller og færdselsuheld, eller når en indbrudstyv har gennemrodet ens skuffer og skabe. Det er også politiet, der bliver tilkaldt med blå blink og sirener, når der er husspektakler, bandeoptøjer, røverier og overfald. Den knap så synlige del af politiet er alle de civilt ansatte og de politibetjente, der ikke nødvendigvis bærer uniform i arbejdet. Det er for eksempel de mange efterforskere, der arbejder med at opklare forbrydelser ved blandt andet at undersøge spor som computerfiler, fodaftryk, fingeraftryk og dna, eller ved at afhøre kriminelle og tale med ofre og vidner. Civile politifolk fungerer også som køreprøvesagkyndige ved køreprøver og som livvagter for eksempelvis medlemmer af kongefamilien. Politiets civilt ansatte løser en lang række opgaver inden for administration, service og strategi og analyse, som er nødvendige for, at politikorpset kan fungere. De civilt ansatte er eksempelvis kontorbetjente, HR-medarbejdere, akademikere, auto- og våbenmekanikere, it-medarbejdere, journalister med flere. 20 dansk politi

21 Politiet er en god arbejdsplads, fordi jeg får alsidige opgaver, der udfordrer mig både fagligt og personligt. Jeg har meget at gøre både med kolleger, forskellige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Det gør, at ikke to dage er ens. Bent Emil Sørensen, politikommissær Sydøstjyllands Politi dansk politi 21

22 vi er altid beredt For at sikre, at politiets ansatte er klædt på til at klare de udfordringer, de møder, har kompetenceudvikling høj prioritet i politiet. Politifolkene prøver kræfter med mange forskellige opgaver og deltager i kurser, uddanelser og træning - eksempelvis i at takle voldsomme begivenheder. 22 dansk politi

23 dansk politi 23

24 POLITIETS STRATEGI Politiet skal behandle alle fair og professionelt Strategi Dansk politi og anklagemyndighed har vedtaget en overordnet strategi, som både det nationale og det lokale politiarbejde skal indpasses efter. En gang om året bliver strategien justeret og tilpasset samfunds- og kriminalitetsudviklingen. Strategiens røde tråd er politiets og anklagemyndighedens mission og vision. Derudover fastsætter strategien nogle overordnede mål for de to myndigheders arbejde, og hvilke områder der skal have særligt fokus, for at målene nås. De fem overordnede mål: Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og kriminalitet Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere De områder, der skal have særligt fokus, retter sig mod en række indsatser. Eksempelvis er det vigtigt, at politiet løbende udvikler nye arbejdsmetoder som matcher kriminalitetsudviklingen og fremkomsten af nye kriminalitetstyper. Politiet ønsker også at være en attraktiv arbejdsplads. Derfor har kompetenceog ledelsesudvikling høj prioritet. Samarbejdet med borgere, andre myndigheder og virksomheder omkring løsningen af kriminalitets- og sikkerhedsproblemer er også i fokus. Politietik Endelig er der stor opmærksomhed på, hvordan politiet møder borgerne. Det er vigtigt, fordi politiet hver dag tager beslutninger og udfører handlinger, som påvirker folks liv. Det stiller store krav til politiets etik og moral. Derfor er etik et fokusområde i politiets strategi. Der lægges stor vægt på, at politibetjentene er opmærksomme på og taler om de etiske problemstillinger, de uundgåeligt møder i tjenesten. Ambitionen er, at politiet skal behandle alle fair og professionelt og møde den enkelte borger med værdighed og respekt. Politiet er nok verdens (næst-)bedste arbejdsplads. Ingen arbejdsdag bliver, som den var varslet. Til trods for regelstyring er der plads til styring med den sunde fornuft, så man kan være med til at gøre en forskel. JP. Rudbeck, vicepolitikommissær Syd- og Sønderjyllands Politi 24 dansk politi

25 dansk politi 25

26 vi går Nye veje Kriminalitetsbilledet ændrer sig hele tiden. Det stiller store krav til politiets evne til at forny og omstille sig og tage nye metoder i brug. Innovation er derfor et af vores vigtige fokusområder. 26 dansk politi

27 dansk politi 27

28 POLITIETS UDSTYR Vi må ikke gå ned på udstyret For at kunne udføre mange forskellige opgaver råder politiet over en masse udstyr fra uniformer over særlige køretøjer til avanceret kommunikationsudstyr. Uniformer Politiets uniformer og udrustning er lavet til, at politibetjentene kan håndtere en lang række situationer. Derfor bliver de løbende ændret og tilpasset, så de matcher politiets arbejdsvilkår. En komplet politiuniform består af patruljejakke, -bukser, -sko og -støvler, lyseblå skjorter, slips med sikkerhedslukning, kasket, t-shirts, indsatsdragt med hjelm, ben- og armskinner, brynje, handsker, gasmaske og sikkerhedsstøvler. Politibetjentene bærer derudover altid et tungt bælte, hvor de har deres tjenestepistol, politistaven, håndjern og peberspray. Køretøjer Politiet råder over mange forskellige slags køretøjer. De mest almindelige er de hvide patruljevogne med politiets logo. Mange har måske også bemærket politiets stationcars, der som regel er mørkeblå med politilogo og ofte har bure i bagagerummet til politihunde. Politiets hvide motorcykler og de blå minibusser (gruppevogne), som kan transportere en større gruppe politifolk, er også køretøjer, som man ser i gadebilledet. Derudover har politiet særlige køretøjer til transport af anholdte samt de såkaldte hollændervogne. Sådan hedder de, fordi de er udviklet af hollandsk politi. Det er en gruppevogn, som er meget hårdfør og kan modstå blandt andet stenslag. Desuden er den beskyttet af et særligt brandhæmmende materiale. Hollændervognene har desuden videokameraer monteret på taget, så man kan dokumentere eventuelle lovovertrædelser under større indsatser - eksempelvis ved gadekampe. 28 dansk politi

29 Magtmidler Når politifolk skal anvende magt for eksempel lægge folk i håndjern eller bruge politistaven skal det ske med hjemmel i politiloven og efter nøje overvejelse hos den enkelte politibetjent eller leder. Hunde og cykler Politihundene er vigtige hjælpemidler i det daglige arbejde. De bruges til bevogtning og til at spore eftersøgte personer sprængstoffer eller narkotika. I særlige tilfælde bruges hundene også til at opretholde ro og orden. Brug af magtmidler bliver altid registreret, og der føres statistik over, hvilke magtmidler der anvendes til hvad og hvor ofte. Det er for at sikre, at der ikke sker misbrug og for at kontrollere, at magtmidlerne og brugen af dem er afstemt med de forhold, politiet arbejder under. I 2009 indførte man cyklende politibetjente foreløbig kun i Københavns Politi. Cyklerne er praktiske, fordi politibetjentene hurtigt kan sætte efter en mistænkt over torve og pladser, gennem gågader og ned ad smalle stræder. Politiet i Danmark må blandt andet bruge håndjern, politistav, peberspray, tåregas, hunde og tjenestepistol. JOBBET i politiet ER MEGET ALSIDIGT - FRA KONTORARBEJDE TIL PATRULJEKØRSEL, HVOR DET KAN GÅ HEDT FOR SIG. DET ER VIGTIGT, AT MAN HAR SIT BAGLAND MED SIG, OG AT DE FORSTÅR JOBBET. Martin Glentvor, politiassistent, Københavns Vestegns Politi dansk politi 29

30 IT OG KOMMUNIKATION Vores målsætning er at være så åbne som muligt Mange af politiets arbejdsopgaver kunne i dag ikke løses uden brug af computere, politiradioer og telefoner. Først og fremmest skal politifolkene på gaden og i bilerne selvfølgelig hele tiden kunne komme i kontakt med hinanden og kollegerne på politistationen. Det foregår via en slags walkie-talkier kaldet SINE-radioer. SINE står for SIkkerhedsNEttet og er et radiosystem, der omfatter alle beredskaberne i Danmark herunder brandvæsen, ambulancetjeneste og politi - og gør dem i stand til at kommunikere med hinanden i tilfælde af større hændelser og ulykker. Politiet har også et internt lukket computernetværk, som bruges i det daglige arbejde til for eksempel datalagring og -søgning, digitalt fotoregister, intern kommunikation, og når der skal skrives rapport efter en politiindsats. Politiet har desuden en hjemmeside på internettet der først og fremmest har til formål at servicere borgerne. For eksempel kan man finde blanketter til brug for ansøgning om forskellige tilladelser eksempelvis våbentilladelse, alkoholbevilling eller tilladelse til flagning. Man kan også anmelde tyveri af cykler, biler og andre genstande, bekræfte en fartbøde eller læse om love og regler inden for en række områder. Det er også muligt at give politiet et tip, hvis man har mistanke om it-kriminalitet, sexturisme eller kvindehandel, eller hvis man har oplysninger om savnede personer eller banderelateret kriminalitet. Desuden kan man finde diverse statistikker på hjemmesiden blandt andet om kriminalitetsudviklingen i Danmark. Politiet publicerer også løbende nyheder om landsdækkende færdselskontroller eller andre nyheder fra politiets verden. Offentlighedens og dermed mediernes interesse for politiets arbejde er generelt stor. Derfor får politiet hver dag henvendelser fra journalister, der gerne vil vide noget om alt fra konkrete efterforskninger over kriminalitetsudviklingen til love og politikker. Henvendelserne bliver håndteret af politiet pressemedarbejdere og kommunikationsrådgivere. Det er politiets målsætning at være så åbne som muligt, da det er en forudsætning for, at offent ligheden har forståelse for og kan forholde sig nuanceret til politiets arbejde. Omvendt er der naturligvis også oplysninger, politiet ikke kan dele med medierne og offentligheden, fordi det kan forhindre opklaringen af en sag eller udstille de involverede parter. Som politibetjent er jeg en del af et stort fællesskab, der arbejder for samme mål og interesser. Det giver en følelse af sammenhold og stor styrke. Lasse Michael Bøhm, politiassistent Syd- og Sønderjyllands Politi 30 dansk politi

31 dansk politi 31

32 vi yder service Borgerservice er en uhyre vigtig del af politiets arbejde. Når en borger ringer til politiet på 114, sidder dygtige servicemedarbejdere i den ande ende og sørger for, at borgeren bliver sendt videre i systemet eller får et tilfredsstillende svar på sin henvendelse med det samme. 32 dansk politi

33 dansk politi 33

34 34 dansk politi

35 KRIMINALITET I DANMARK kriminaliteten ændrer sig, så det gør politiet også Kriminalitetsniveauet i Danmark har været nogenlunde stabilt set over en 10-årig periode. Hvert år bliver der imidlertid anmeldt cirka straffelovsovertrædelser til politiet. Det er alt fra indbrud, vold og hærværk til it-kriminalitet og narkotikahandel. Hertil kommer overtrædelser af færdselsloven, som cirka personer årligt bliver sigtet for. Globaliseringen herunder åbne grænser, forbedrede transport- og kommunikationsmuligheder mv. har skabt grobund for velstand og udvikling, men også banet vejen for international grænseoverskridende kriminalitet. Alt sammen stiller det store krav til politiets professionalisme og evne til at være nyskabende og omstillingsparate. Selv om mange lovovertrædelser er velkendte, ændrer kriminalitetsbilledet og dermed politiets metoder og indsatser sig hele tiden i takt med samfundsudviklingen. Eksempelvis var it-kriminaliteten til at overskue for år siden, mens mange medarbejdere i dag arbejder med at bekæmpe hacking, kreditkortforfalskning, køb og salg af hælervarer og besiddelse og udbredelse af børneporno på internettet. Det samme er tilfældet med rocker-/bandekriminaliteten og med den nyere tids terrortrussel mod Danmark, som har medført flere lovændringer og skærpet det nationale beredskab betydeligt. For at sikre, at politiets ansatte er klædt på til at møde udfordringerne, har jobrotation og kompetenceudvikling høj prioritet i dansk politi. Politifolkene prøver kræfter med mange forskellige opgaver og deltager i kurser og efteruddannelse for at dygtiggøre sig, så de hele tiden kan være et skridt foran de kriminelle. Det er et konstant kapløb, for mange kriminelle bliver desværre også stadig dygtigere og mere velorganiserede. Jeg har været ansat ved politiet i 10 år og glæder mig (stadig) til at møde hver morgen. Glæden finder jeg ved uvisheden om, hvilke opgaver dagens vagt bringer, de gode kolleger og ved det ansvar, man har over for samfundet. Helene B. Poulsen, politiassistent, Syd- og Sønderjyllands Politi dansk politi 35

36 POLITIUDDANNELSEN Korpset skal afspejle det omgivende samfund Optagelse Alle politifolk i Danmark og på Færøerne bliver uddannet på Politiskolen, som ligger i Brøndby tæt ved København. I Grønland er der også en politiskole, hvor uddannelsens elementer er magen til dem i Danmark. Hvis man vil være politibetjent i Danmark, på Færøerne eller i Grønland, er der en række grundlæggende krav, man skal opfylde. Man skal for eksempel være fyldt 21 år, have en gymnasial uddannelse eller noget tilsvarende, være dansk statsborger og have en ren straffeattest. Hvis man opfylder kravene, kan man komme til en optagelsesprøve, der består af både fysiske og teoretiske øvelser. Går man videre efter første prøve, venter blandt andet en helbredsundersøgelse hos politiets læge og en afsluttende samtale. Rekruttering Politiet holder løbende jobinformationsmøder og deltager i uddannelsesmesser rundt om i landet. Det er politiets ønske, at politikorpset i videst muligt omfang afspejler det omgivende samfund. Derfor gøres der en indsats for at tiltrække kvinder og mænd både med dansk og anden etnisk baggrund end dansk til politifaget. I dag er cirka 12 procent eller knap af de uddannede politifolk kvinder. Kun 1,1 procent af politistyrken - eller cirka har en ikke-vestlig baggrund, men tallet har været støt stigende de seneste år. 36 dansk politi

37 DET ER SPÆNDENDE AT MØDE MANGE MENNESKER I ET FORANDERLIGT OG UDFORDRENDE MILJØ, HVOR DU HELE TIDEN SKAL HANDLE I FORSKELLIGE SITUATIONER. Kamilla Vang, politiassistent Københavsn Vestegns Politi Uddannelsen Politiuddannelsen er en professionsbachelor, der varer cirka fire år. Den er delt op i fem moduler, hvor man skiftevis er på Politiskolen og i praktik i en politikreds. I de perioder, hvor politieleverne går i skole, modtager de uddannelsesstøtte, mens de får løn i praktikperioderne. Når man bliver optaget på Politiskolen, hedder det, at man bliver ansat som politibetjent på prøve. Det skyldes, at politieleverne i praktikperioderne indgår i politikorpset på lige fod med de uddannede politibetjente. De får løn, kører patrulje med en makker og har tilladelse til at bruge tjenestepistol og andre magtmidler, hvis det skønnes nødvendigt. Prøvetiden varer tre år. På uddannelsens fjerde år bliver man fastansat og kan kalde sig politibetjent. Karrieremuligheder Der er mange muligheder for at gøre karriere og dyrke sine interesser i politiet, som tilbyder et varieret udbud af efter- og videreuddannelser i stort set alle fag, der er relevante for politifolk. For eksempel kan man blive kriminaltekniker, hundefører, efterforsker, færdselsbetjent eller livvagt. Ønsker man at blive leder i politiet, er det også muligt at få en intern lederuddannelse. Politiet anvender i stigende grad også det civile uddannelsessystem, hvor ledere og medarbejdere kan få blandt andet it-, projektleder- og HR-uddannelser. På Politiskolen bliver politieleverne udstyret med både praktiske og teoretiske færdigheder. Der undervises i fag som færdsel, fysisk træning, jura, førstehjælp, sporsikring, kriminologi, våbenhåndtering, refleksion, kultursociologi, menneskerettigheder, psykologi og pædagogik. dansk politi 37