Fremtidig hoveduddannelse i almen medicin

Transkript

1 Fremtidig hoveduddannelse i almen medicin En spørgeskemaundersøgelse i Region Nordjylland Af: Jeanette Haagh, Krista Arnold Thomsen, Louise Hjelm Thomsen og Thomas Gregersen,

2 Indholdsfortegnelse: Baggrund:..Side 2 Fakta:.Side 2 Formål:..Side 3 Metode:..Side 4 Afrapportering:.Side 4 Resultater:.Side 5 Diskussion: Side 11 Konklusion:..Side 13 1

3 Baggrund Hvordan får vi uddannet de bedst mulige praktiserende læger på de 4½ år, hoveduddannelsen varer? Hoveduddannelsen i almen medicin er lige nu under revision. Derfor finder vi det relevant at spørge nyligt uddannede speciallæger i almen medicin samt kursister i sidste del af hoveduddannelsen om deres holdning til, hvordan den fremtidige hoveduddannelse kan sammensættes. Vi har gennem vores egne hoveduddannelser gjort os erfaringer med, hvordan vi gennem de forskellige dele af uddannelsen bliver klædt på til almen praksis. Vi har derved gjort os nogle tanker om, hvordan uddannelsen kan revideres og optimeres. Fakta Den nuværende hoveduddannelse er 4½ år med følgende sammensætning: Fase 1: ½ år, Sygehusdel: 2½ år, Fase 2: ½ år Fase 3: 1 år. Dertil ligger en målbeskrivelse med 118 mål, der skal opnås i de forskellige elementer i uddannelsen og godkendes, hvor de er opnået. Den nuværende sygehusdel består af 6 mdr. med henholdsvis medicin, abdominalkirurgi, gynækologi, pædiatri og psykiatri. VIA, DSAMs og PLOs fælles videreuddannelsesudvalg, har lavet et nyt forslag, hvor målbeskrivelsen er reduceret til 84 mål. Alle mål skal så godkendes i almen praksis ved hjælp af 5 forskellige kompetencevurderingsmetoder. På sygehusopholdene skal der udfyldes kvalifikationskort, hvorefter de skal godkendes i praksis. Sammensætningen af uddannelsen foreslås: Fase 1: 1 år, Sygehusdel: 2 år, Fase 2: ½ år Fase 3: 1 år. Dette giver mere tid i almen praksis, hvor vores fremtidige arbejde ligger. Forslag til sammensætning af de 2 år på sygehus er: FAM: 4-6 mdr., medicin: 8-12 mdr., pædiatri 4-6 mdr., gynækologi: 3-4 mdr., psykiatri: 3-4 mdr. Der ligges dog op til fleksibilitet og plads til regionale 2

4 forskelle med mulighed for inddragelse af flere forskellige afdelinger end her nævnt. Forslaget skal nu godkendes af sundhedsstyrelsen og det nationale råd. Formål At undersøge og beskrive forslag og ønsker til den fremtidige sammensætning af hoveduddannelsen i almen medicin. Dette gøres med henblik på at give input til styregruppen, der planlægger den fremtidige hoveduddannelse. Vi vil spørge læger i hoveduddannelse til almen praksis samt læger, der indenfor de sidste 5 år er blevet speciallæger i almen medicin i Region Nordjylland. 3

5 Metode Vi ville belyse ønskerne til den fremtidige hoveduddannelse gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 65 speciallæger i almen medicin uddannet samt 30 hoveduddannelseslæger, der er i gang med de sidste 2 år af deres hoveduddannelse. Alle lægerne er fra Region Nordjylland. Lægerne blev fundet via administrativ medarbejder ved region Nordjylland, Camilla Hoff Dahl, der havde komplette lister over nuværende uddannelseslæger og færdiguddannede speciallæger. Spørgeskemaet blev lavet webbaseret, og de inkluderede læger blev inviteret via en med link til spørgeskemaet. Mailadresser blev fundet via lægevagten i region Nordjylland og Resultaterne blev anonymiserede. Endvidere sendte vi spørgeskemaet til formanden for VIA, Roar Maagaard, til gennemlæsning med henblik på forslag til supplerende spørgsmål, hvilket han ikke havde. Efter 10 dage sendte vi en rykker, hvorefter der kom flere svar. Efter præcis 2 uger analyserede vi på de indkomne resultater. Data er manuelt optalt og bearbejdet i Excel. Vejleder på projektet: Morten Bondo Christensen. Afrapportering Vores afsluttende rapport skal præsenteres ved afslutningen af forskningstræningskurset. Derudover er det tanken, at vores resultater skal præsenteres for styregruppen - ny hoveduddannelse i almen medicin i Region Nordjylland - med henblik på at komme med et samlet input fra yngre læger og yngre speciallæger til inspiration til den fremtidige sammensætning af hoveduddannelsen. 4

6 Resultater Vi sendte spørgeskema ud til 46 speciallæger og 32 læger i hoveduddannelse. Vi fik svar fra 27 speciallæger og 21 uddannelseslæger svarende til 62 % af de adspurgte. Lægerne var fordelt på regionens sygehuse i Hjørring, Aalborg og Thisted. Vi spurgte alle lægerne om, hvor lang hospitalsdelen af uddannelsen burde være. Fordelingen fremgår af figur 1. 9 Hvor lang mener du hospitalsdelen af hoveduddannelsen bør være? Speciallæge n=27 Uddannelseslæge n= år ½ år 1 år 1½ år 2 år 2½ år 3 år 3½ år 4 år 4½ år Figur 1: Svarerne fra hhv. speciallæger og uddannelseslæger. De gennemsnitlige værdier for begge grupper, ligger tæt på 2½ år, dog er gennemsnittet for speciallæger marginalt højere end for uddannelseslæger (hhv. 2,7 og 2,5 år) Uddannelseslægerne ønsker altså en kortere hospitalsdel end speciallægerne. For uddannelseslægerne er 2 år det hyppigste svar, hvorimod det for speciallægerne er 3 år. Når gennemsnittet for de to grupper beregnes, er forskellen dog marginal, hhv. 2,5 år for uddannelseslæger og 2,7 år for speciallægernes vedkommende. Det vægtede gennemsnittet var 2,6 år. Vi bad lægerne angive, hvor mange forskellige sygehusafdelinger der ville være passende i hoveduddannelsen. Gennemsnitligt ønsker de 5,9 afdelinger. De fleste svarede 6 afdelinger, og 90 % af besvarelserne lå mellem 4 og 8 afdelinger. Ved besvarelsen skulle lægerne endvidere angive, hvilke afdelinger der burde indgå i sygehusdelen. Vi bad dem også prioritere afdelingernes vigtighed i forhold til hinanden. 5

7 Tabel 1 viser hvilke afdelinger henholdsvis speciallæger og uddannelseslæger ønsker skal indgå i speciallægeuddannelsen i almen medicin. Samt med hvilken vægtning udmålt på point ved prioritering (1.prioritet 10 point, 2. prioritet 9 point osv.) Speciallæger (n=27) Uddannelses læge (n=21) Afdeling Antal % stemmer Ikke priori. Sum point Point/læge Antal % stemmer Ikke priori. Sum point Point/læge Abdominal kirurgi , ,9 Anæstesi 0 0 Dermatologi , ,67 Diagnostisk center ,5 5, FAM ,5 8, ,5 8,2 Geriatri ,5 7, Gyn/obs , ,25 Intern medicin ,5 9, ,5 9,6 Karkirurgi 0 0 Mikrobiologi 0 0 Neurokirurgi 0 0 Onkologi 1 3, Ortopædkirurgi 22 81, , Patologi 0 0 Psykiatri 24 88, , ,5 Pædiatri , ,7 Radiologi 0 0 Rheumatologi 13 48, , ,2 Socialmedicin 7 25, ,5 Thoraxkirurgi 0 0 Urologi , Øre-Næse-Hals 1 3, Ved ikke/ønsker ikke at svare 0 0 Det fremgår af tabel 1, at der ikke er ret store forskelle mellem de to grupper mht. ønskede afdelinger og vægtningen af deres vigtighed. Størst forskel ses for ortopædkirurgisk afdeling og socialmedicin. Statistisk er forskellen mellem grupperne for ortopædkirurgi (RR1,32 og 95% CI 0,64;2,69) og social medicin (RR 1,65 og 95% CI 0,71;4,28 ), ikke signifikant. Vi har derfor valgt at analysere resultaterne som en fælles pulje. 6

8 Antal i % 120 Afdelingsønsker hos uddannelseslæger og speciallæger Figur 2: Heri ses angivelsen af de afdelinger som de adspurgte læger mente burde indgå i sygehusdelen af hoveduddannelsen. Det fremgår af Figur 2, at intern medicinsk afdeling er den mest ønskede afdeling med 96%. Herefter følger pædiatrisk afdeling 92%, gynækologisk/obstetrisk afdeling 85%, psykiatrisk afdeling 83%, ortopædkirurgisk afdeling 73% og abdominalkirurgisk afdeling 67%. De fem afdelinger, som for nuværende udgør sygehusdelen af uddannelsen i almen medicin, er altså alle at finde i top 6. Herefter følger FAM (fælles akut modtagelse), reumatologi, geriatri og socialmedicin. 7

9 Ponit / læge Samlet antal point 350 Point til afdeligerne Figur 3 viser den vægtede prioritering af afdelingerne, angivet i point. Lægerne prioriterede de afdelinger, de mente burde indgå, således, de højest prioriterede og hyppigst ønskede fik flest point Gennemsnitlig vurdering Figur 4 viser prioriteringen af afdelingerne. De højest proriterede har fået flest point. 8

10 Antal Figur 3 og 4 viser, at der er bred enighed om, at intern medicin er den hyppigst ønskede og højest prioriterede afdeling. Derefter kommer pædiatri, når man ser den samlede vurdering. Det ses, at ortopædkirurgisk afdeling kun er den femte hyppigst ønskede afdeling, men til gengæld er den højt prioriteret af de, som har ønsket den. Det samme gør sig gældende for FAM. Modsat er gynækologisk/obstetrisk den tredje hyppigst ønskede afdeling, men ikke prioriteret nær så højt, så den ender på en ottende plads i point pr. læge. Psykiatri er fjerde hyppigst ønskede afdeling; men ender på en niende plads i point pr. læge. Af speciallægerne er det kun 15 %, der har suppleret med ansættelse på sygehusafdeling efter endt hoveduddannelse. Det har været ansættelser på dermatologisk, rheumatologisk, neurologisk, socialmedicinsk og arbejdsmedicinsk afdeling. Til gengæld er der bred enighed om, at der ønskes fokuserede ophold i vores praksisdel fase 1-3. Af de adspurgte 48 læger mente 40 (83%), at de vil blive bedre praktiserende læger ved dette Ønsker til fokuseret ophold Figur 5 angiver antallet af læger, der ønsker fokuserede ophold indenfor de givne områder. I alt ønskede 40 læger fokuserede ophold. Der er generelt stor enighed mellem speciallæger og uddannelseslæger om, hvilke områder der vil være egnede til fokuserede ophold. Det skal dog bemærkes, at oftalmologi er hyppigere ønsket blandt speciallæger, hvorimod socialmedicin er hyppigere ønsket blandt uddannelseslæger. (Data ikke vist) 9

11 Antal I sidste spørgsmål har vi forsøgt at belyse, om vores kollegaer følte sig klar til at drive praksis efter, at de havde færdiggjort deres hoveduddannelse. 18 (67%) af de speciallæger der udfyldte spørgeskemaet svarede nej. Vi gav dem mulighed for at præcisere indenfor hvilke områder, de manglede kompetencer. De fleste angav flere områder. Hvilke kompetencer manglede du efter endt hoveduddannelse? Figur 6: 18 af de 27 speciallæger følte sig ikke administrativt klædt på til at drive almen praksis. Grafen viser indenfor hvilke områder, de manglede kompetencer. De nyuddannede speciellæger følte, at de manglede mest viden om henholdsvis praksisøkonomi (ex. regnskab, løn, husleje, mm) og medarbejderhåndtering (ansættelser, afskedigelse, MUS mm). Endelig spurgte vi speciallægerne, om de havde suppleret med ekstra kurser i nogle af de førnævnte punkter, efter de havde gennemført hoveduddannelse. Til dette svarede halvdelen ja. 10

12 Diskussion Det fremgår af vores resultater, at varigheden af sygehusdelen i hoveduddannelsen, ifølge de adspurgte, bør udgøre ca. 2½ år. Det er identisk med den varighed som sygehusdelen har under den nuværende hoveduddannelse. Imidlertid er der planer om at sygehusdelen i den fremtidige hoveduddannelse beskæres fra de nuværende 2½ år til 2 år. Af vores resultater fremgår det, at der hverken hos uddannelseslægerne eller hos speciallægerne er opbakning til dette. Ønskerne om sygehusafdelingerne var stort set ens for gruppen af speciallæger og uddannelseslæger. Det kom ikke som den store overraskelse, at henholdsvis intern medicin og pædiatri begge blev vurderet højt, da der er mange kontakter i praksis, der falder indenfor disse specialer. Desuden ser man i praksis en del akutte problemstillinger, der falder inden for de to specialer. Dette harmonerer fint med VIAs oplæg, hvor begge specialer indgår. Af de kirurgiske specialer er ortopædkirurgi og abdominalkirurgi de højest prioriterede. Desuden skrev en del, der prioriterede FAM, at de regnede med, at både ortopædkirurgi og abdominalkirurgi ville indgå heri. De undlod derfor at vælge og prioritere disse afdelinger i spørgeskemaet, hvilket har givet disse afdelinger færre point. Ud fra vores resultater prioriteres ortopædkirurgisk og abdominalkirurgisk afdeling næsten lige hyppigt. Vi tænker, at et halvt års ophold i en FAM, som indeholder begge afdelinger, ville være ideelt. I VIAs forslag til en fremtidig hoveduddannelse indgår et halvt årsophold i FAM, hvorimod de kirurgiske specialer ikke indgår selvstændigt. I regionalt regi har rheumatologisk afdeling været nævnt som en mulighed på linje med pædiatrisk og gyn/obs. I vores materiale er rheumatologisk afdeling prioriteret lavt på niveau med dermatologi og socialmedicin. Det synes således ikke at være et ønske, at rheumatologisk afd. skal indgå i sygehusdelen. Af speciallægerne har kun ca. 15% procent suppleret deres hoveduddannelse med yderligere sygehusansættelser. Disse ansættelser har været på forskellige afdelinger. Der synes således ikke at være sygehusafdelinger, som åbenlyst mangler i hoveduddannelsen. I den nuværende hoveduddannelse indgår der i sygehusdelen fokuserede ophold på urologisk, rheumatologisk og ortopædkirurgisk afdeling. Fokuserede ophold har ikke hidtil været en del af praksisopholdene. Vi synes i gruppen at fokuserede ophold i praksisdelen ville være en god ide. Dette blev bekræftet af vores kollegaer, idet 83% mente, at fokuserede ophold i praksisdelen ville gøre dem til bedre almen medicinere. Vi forestiller os, at fokuserede ophold kunne være en til to uger. Enten samlet eller en ugentlig dag i en periode det pågældende sted. I den nuværende hoveduddannelse er størstedelen af indholdet møntet på at gøre fremtidens almenmedicinere til medicinske eksperter. Derimod er den del af uddannelsen, der skal klæde os på som administratorer i vores egen praksis, begrænset til 2 kursusdage. Vi ønskede derfor at spørge de uddannede speciallæger, om de havde følt sig klædt tilstrækkeligt på til administrativt at drive egen praksis. Til det svarede 67% nej, og 50% af speciallægerne svarede, at de efter endt hoveduddannelse havde suppleret med kurser herom. I Region Nordjylland er der pt. mulighed for, at læger i fase 2 og 3 gratis kan tage et supplerende kursus, der blandt andet omhandler praksiskøb 11

13 og personalehåndtering. Der har været stor tilslutning til disse kurser, og på det foreliggende grundlag må man anbefale, at disse kurser fortsætter så længe den nuværende hoveduddannelse ikke indeholder mere obligatorisk undervisning indenfor dette område. 12

14 Konklusion De adspurgte læger ønskede, at sygehusdelen skulle vare 2½ år, hvilket er uændret i forhold til nuværende. Der var ligeledes et ønske om, at ortopædkirurgi skulle indgå i sygehusdelen sammen med de afdelinger, der allerede er i uddannelsen. Lægerne mente også, at fokuserede ophold i praksisdelen ville gøre dem til bedre praktiserende læger. Her var det primært praktiserende speciallæger og samarbejdspartnere, de ønskede ophold hos. Endelig var der fra speciallægernes side et stort ønske om, at man i uddannelsen blev klædt bedre på til at håndtere driften af praksis - herunder praksisøkonomi og medarbejderhåndtering. 13

15 Bilag Spørgeskema Vi er en gruppe af læger i hoveduddannelse i almen medicin, der i forbindelse med vores forskningstræningsprojekt, har valgt at beskæftige os med den fremtidige hoveduddannelse i almen medicin. Vi vil gerne høre din mening om, hvad en fremtidig hoveduddannelse bør indholde. Vi har derfor lavet nedenstående spørgeskema, som vi gerne vil have, at du svarer på. Skemaet sendes ud til tidligere og nuværende læger i almen medicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland, og alle data vil blive behandlet anonymt. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret for styregruppen, der tilrettelægger den nye hoveduddannelse i Region Nordjylland. Skemaet kan besvares på 3-5 min, og aktiveres ved at klikke på linket nederst i mailen. På forhånd tak. Med venlig hilsen Krista Arnold Thomsen, Jeannette Haagh, Louise Hjelm Thomsen og Thomas Gregersen 1. Er du færdig som speciallæge i almen medicin? Ja Nej 2. Hvis Ja, hvilket år blev du færdig? Hvis Nej, hvilket år regner du med at blive færdig? Senere Ved ikke / Ønsker ikke at svare 3. På hvilket sygehus foregik hovedparten af hospitalsopholdet i din hoveduddannelse? Sygehus Vendsyssel Aalborg Sygehus Sygehus Thy/Mors Andet Ved ikke / Ønsker ikke at svare De følgende spørgsmål vedrører sygehusdelen af den fremtidige hoveduddannelse. 4. Hvor lang varighed af hoveduddannelsens 4½ år, mener du sygehusdelen bør udgøre? 0 år 14

16 ½ år 1 år 1½ år 2 år 2½ år 3 år 3½ år 4 år 4½ Ved ikke / Ønsker ikke at svare 5.Hvor mange forskellige afdelinger vil være passende i sygehusdelen af uddannelsen? >10 Ved ikke / Ønsker ikke at svare 6. Vælg hvilke afdelinger du mener bør indgå i sygehusdelen af uddannelsen? Du kan vælge fra 0 og op til 10 afdelinger.i næste spørgsmål vil du blive bedt om at prioritere dine valg Abdominalkirurgi Anæstesi Dermatologi Diagnostisk center FAM - fælles akutmodtagelse Geriatri Gynækologi / Obstetrik Intern medicin Karkirurgi Mikribiologi Neurokirurgi 15

17 Onkologi Ortopædkirurgi Patologi Psykiatri Pædiatri Radiologi Rheumatologi Socialmedicin Thoraxkirurgi Urologi Ved ikke / Ønsker ikke at svare Other: Du bedes nu prioritere de afdelinger du valgte i foregående spørgsmålskriv navnet på den afdeling du synes er vigtigst først og fortsæt med den næst vigtigste osv. 7. I hvilke funktioner på sygehusafdelingerne synes du, at du tillærte dig flest praksisrelevante kompetencer?sæt gerne flere kryds. Selvstændig ambulatorium Speciallægeambulatorium (som føl) Vagtarbejde Stuegang Ved ikke / Ønsker ikke at svare Other: 8. Har du efter endt hovedudannelse suppleret med ansættelse på andre afdelinger end dem, der indgik i dit uddannelsesforløb? Er ikke speciallæge Ja Nej Ved ikke / Ønsker ikke at svare 16

18 Hvis Ja, hvilke(n) afdeling(er)? De følgende spørgsmål vedrører praksisdelen af den fremtidige hoveduddanelse. 9. Vil fokuserede ophold i praksisdelens fase 1-3 gøre dig til en bedre praktiserende læge?ved fokuserede ophold forstås ophold udenfor praksis af 1-2 ugers varighed. Opholdene kan enten være en samlet periode eller en ugentlig dag over en længere periode. Ja Nej Ved ikke / ønsker ikke at svare Hvis Ja, afkryds de afdelinger, hvor du mener, at et fokuseret ophold kunne være relevant.sæt gerne flere kryds Arbejdsmedicinsk klinik Deltagelse i supervionsgrupper vedr. samtaleterapi Dermatologi Diagnostisk center Embedslægerne Forskningsenheden Lægemiddelenheden Lægevagten Smerteklinikken Socialmedicin - kommunalt regi Socialmedicin - socialmedicinsk afdeling. Speciallæge i øjensygdomme Speciallæge i øre- næse og hals Ved ikke / ønsker ikke at svare Other: Det sidste spørgsmål skal kun besvares af speciallæger i almen medicin. 17

19 10. Var du efter endt hoveduddannelse klædt på til administrativt at drive almen praksis? Ja Nej Ved ikke / Ønsker ikke at svare Hvis Nej, indenfor hvilke områder manglede du kompetencer?sæt gerne flere kryds Praksiskøb (goodwill, kontrakt, finansiering, afskrivning mm.) Praksisøkonomi (regnskab, løn, husleje mm.) Medarbejderhåndtering (ansættelse, afskedigelse, MUS, pleje, konflikter mm.) Praksisformer (solo, kompagniskab, samarbejdspraksis mm.) Selskabskonstruktioner (APS, I/S, A/S, Holdingselskab, Enkeltmandsfirma mm.) Intern organisering (brug af hjælpepersonale, antal læger mm.) Fysisk indretning (venterum, parkering, laboratorium mm.) IT-håndtering (valg af journalsystem, server, serviceaftale mm.) Praksisdrift (indkøb af materialer, positivliste, åbningstider mm.) Ved ikke / ønsker ikke at svare Other: Har du taget supplerende kurser i nogle af ovenstående? Ja Nej Ved ikke / ønsker ikke at svare TAK FOR HJÆLPEN. Submit 18