Budgetnotat Børn og Familie

Transkript

1 Budgetnotat Børn og Familie

2 Politikområde Udsatte Børn og Unge Budgetudfordring i 2017 Politikområdet Udsatte Børn og Unge er i budget 2017 og overslagsårene NOTAT udfordret økonomisk på grund af en øget tilgang af primært anbringelser Center for Børn og Familie og skole- og dagbehandlingstilbud. Udfordringen påvirker begge de indsatsstyrede budgetter på politikområdet. Det er administrationens Fra: Susanne Lyngsø vurdering, at det ligeledes vil få betydning for budget Ved 1. august 2016 budgetrevisionen er det administrationens vurdering, at området ved årets udgang vil have et merforbrug på 9,2 mio. kr. Mio. kr I alt Udfordring 11,9 8,9 5,9 5,9 32,6 Korrigeret budget herefter 163,4 161,9 158,1 157,5 n.a. Som styringsredskab på budgettet for udsatte børn og unge er der udarbejdet et prognoseark. Alle udgifter til udsatte børn og unge er indarbejdet i prognosearket. Som forberedelse til hver budgetrevision gennemgås alle sager, hvor der er udgifter, i et samarbejde mellem sagsbehandlerne i Familieteamet, ledelse og Center for Økonomi, Løn og Indkøb. I hver enkel sag kontrolleres der for: om den anførte udgift er korrekt bevillingsperioden eventuelle ændringer i udgiften nye sager på vej og den deraf forventede udgift og længde Ved BR3011 laves der endvidere en vurdering af det kommende års udgifter på baggrund af gennemsnitspriser for de enkelte hovedfunktioner. Prognosen danner grundlag for udarbejdelse af masterplan for området. Det er muligt at udarbejde prognoser på dele af budgettet for udsatte børn unge således, at der tages højde for tilgang og afgang i antallet af anbragte børn/unge. Det er derimod ikke muligt, at lave samme prognose på forebyggende foranstaltninger, da ydelserne er af meget forskellig karakter, pris og varighed. På specialundervisningen haves ikke aktuelt ikke et tilsvarende prognoseark. Der arbejdes målrettet på at have et lignende overblik klar over udgifterne til specialundervisning. Det er forventningen, at et prognoseark vil være klar i løbet af efteråret Side 2 af 8

3 Specialundervisningsbudgettet Specialundervisningen dækker diverse specialtilbud til børn med særlige udfordringer. Børnene kan komme fra både Center for Ældre og Handicap og Center for Børn og Familie. Børnene henvises til enten en specialskole, hvor målgruppen typisk er børn med et fysisk/psykisk handicap eller et skole- og dagbehandlingstilbud, hvor målgruppen typisk er børn med en social og skolefaglig problematik. Det er budgettet på Center for Børn og Familie, der skal dække udgifterne til skole- og dagbehandlingstilbuddene. Udfordring: I perioden har der været en nettotilgang på 14 børn/unge i Center for Ældre og Handicap og ni i Center for Børn og Familie, der er henvist til en skole- og dagbehandlingsplads. Skolebetalingen af det stigende antal henvisninger til dagbehandlingsskoler og skoledelen af nye anbringelser udgør i ,1 mio. kr. og har i 2017 en helårseffekt på 6,4 mio. kr. for de i alt 23 nye børn, der er henvist til en skole- og dagbehandlingsinstitution. Ud af de 23 børn/unge er de otte børn/unge anbragt i et døgntilbud. Økonomisk konsekvens 2017 Skoledel 6,4 mio. kr. Behandlingsdel 1,6 mio. kr. I alt 8,0 mio. kr. Betaling for skole- og dagbehandlingspladser belaster henholdsvis specialundervisningsbudgettet og Udsatte Børn og Ungebudgettet. Udsatte Børn og Unge: Udfordring anbringelse: Der har i 2016 været en tilgang på 10 børn/unge, der er anbragt uden for eget hjem svarende til en helårseffekt på 7,5 helårsbørn. I samme periode har der været en afgang på ni børn/unge svarende til en helårseffekt på 3,6 helårsbørn. Ud af de ni børn/unge, der udskrevet af foranstaltning, er syv efterværnssager, der økonomisk ikke belaster forbruget i samme grad som børn/unge anbragt i plejefamilie, på opholdssted eller i døgninstitution. I 2017 vil tilgangen af anbragte børn/unge belaste budgettet med 5,2 mio. kr. Økonomisk konsekvens 2017 Side 3 af 8

4 Tilgang Afgang Netto 5,2 mio. kr. 1,6 mio. kr. 3,6 mio. kr. Udfordring forebyggelse: Siden 1. juli 2016 har Center for Børn og Familie iværksat en forebyggende foranstaltning for en familie med seks børn. Faderen er, sammen med børnene, flyttet ind en lejlighed i kommunen. Der er iværksat støtte i hjemmet, hvor der er professionelle i hjemmet i hovedparten af børnenes vågne timer, således at der skabes sikkerhed, trivsel og udvikling for børnene, samt giver dem ro og stabilitet. Foranstaltningen i dens nuværende form forventes at have en varighed på minimum fire år. Økonomisk konsekvens 2017 Personale 1,4 mio. kr. Driftsudgifter 0,4 mio. kr. Uforudsete udgifter 0,1 mio. kr. I alt 1,9 mio. kr. Samlede udfordringer Tilgangen af anbragte og specialundervisningskrævende børn/unge belaster budgettet i 2017 med 13,5 mio. kr. Heraf forventes de 1,6 mio. kr. at kunne indeholdes i det eksisterende budget for Økonomisk konsekvens 2017 Skole- og dagbehandling 8,0 mio. kr. Anbringelser 3,6 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger 1,9 mio. kr. Indeholdes i budget ,6 mio. kr. Netto 11,9 mio. kr. Dagbehandlingsskoler: Den største udfordring er den øgede tilgang til skole- og dagbehandlingspladser. Et skole- og dagbehandlingstilbud gives, når eleven (og/eller familien som helhed) har behov for behandling. Fredensborg Kommune har et internt skole- og daghandlingstilbud (Kejserdal), der har 28 pladser, hvilket dækker cirka 38 procent af Fredensborg Kommunes nuværende behov for anvendelse af skole- og dagbehandlingspladser svarende til 73 pladser. En gennemsnitspris for et skole- og dagbehandlingstilbud er ca. 0,3 mio. kr. årligt. Side 4 af 8

5 Mulige årsager til stigningen i forbrug af dagbehandlingsskoler: Øget kompleksitet i elevernes udfordringer. Flere børn tildeles diagnoser, og en del af dem har tillige familieproblematikker. Flere elever med diagnoser, der starter med at være enkeltintegrerede i skolen. Eleverne formår ikke at udvikle sig positivt, hvilket forværre deres samlede situation. Det er især inkluderede elever med autismediagnoser, der udfordres, når de når til klassetrin. En familie belastes hårdt af børn med udadreagerende adfærd. Der er i stigende grad behov for en samlet helhedsorienteret indsats, som støtter op om hjemmet og samspillet i familien, hvilket dagbehandlingsskolerne kan tilbyde. Nye anbringelser: De 10 nye anbringelser Center for Børn og Familie har foretaget i 2016 er alle sager, hvor det er vurderet, at det er helt nødvendigt med en anbringelse. Det har f.eks. været sager, hvor barnet/den unge har været udsat for overgreb, forældrene har manglende forældrekompetence eller, hvor den unge har et misbrug, der har et omfang, hvor det kræver døgnbehandling. Familieteamet har samtidig modtaget andre (nye) sager, hvor det vurderes, at sagerne kan håndteres ved massive forebyggende foranstaltninger. Usikkerhedsfaktorer: Den aktuelle tilgang giver Center for Børn og Familie en udfordring på 11,9 mio. i Udfordringen er dog behæftet med en del usikkerhed, da ikke kan tages højde for yderligere tilgang eller afgang indenfor området. På specialundervisningsbudgettet arbejdes der fortsat med at udvikle et validt prognoseredskab. Hvad gør vi ved det? Center for Børn og Familie har udarbejdet en handleplan med henblik på at bringe budgettet tilbage på niveau: 1. Ny økonomistyringsmodel Der arbejdes på at: Side 5 af 8

6 ændre økonomifordelingsmetoden og ansvaret mellem PPR og skolerne, således at økonomimodellen understøtter udvikling af inkluderende læringsmiljøer fremfor segregering af elever til special- og dagbehandlingsskoler. I dag animerer økonomimodellen til at ekskludere både problemer og udgifter til henholdsvis CBF og CÆH. Det koster i dag ikke skolerne noget at udskille elever. udarbejde en model (Åbenrå-modellen), hvor skolerne skal betale en segregeringsafgift på ca kroner om året per elev(uanset prisen) de udskiller til andre skoletilbud. Pengene skal indgå i en fælles pulje, der finansierer de elever, der får andre tilbud. Erfaringerne fra Åbenrå viser dels, at det er stærkt motiverende for skolerne i.f.t., at udvikle flere inkluderende læringsmiljøer, der kan imødese flere børns behov end i dag, og dels at puljen i løbet af nogle år genererer penge til at udvikle disse miljøer for. Hertil kommer, at det er en bedre løsning for langt de fleste børn at forblive en del af normalsystemerne også selvom det er på særlige vilkår. Åbenrå har med den nye model også fået nedsat antallet af forældreklager betydeligt. Det tager cirka tre år at omstille helt til denne model, dels fordi det kræver et kompetenceløft af skolesektoren, dels fordi det kræver en grundlæggende kulturændring og dels fordi nogle af skolerne vil blive økonomisk udfordret, hvis økonomien omlægges til Åbenråmodellen i et hug. 2. Ny fælles visitation mellem Center for Ældre og Handicap og Center for Børn og Familie Der udarbejdes en fælles visitationsmodel mellem CBF og CÆH, således at der kommer flere fagligheder indover, inden man får lov til at segregere eller anbringe en elev/et barn. På den måde kan niveauet hæves i.f.t., hvad man skal have afprøvet i normalsystemerne, før man kan give et barn et andet tilbud uden for skolen/kommunen. Visitationen træder i kraft i september Nye dagbehandlingsskoletilbud Der skal udarbejdes en analyse af kommunens forbrug af skole- og dagbehandlingspladser. Fredensborg Kommune har dels den interne dagbehandlingsskole Kejserdal og dels et stigende antal eksterne køb af pladser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge, Side 6 af 8

7 om behovet for dagbehandlingspladser kan imødekommes på en anden måde. Dette kan bl.a. være ved oprettelse af skole- og dagbehandlingstilbud på skolerne, hvilket betyder, at færre elever segregeres på fuld tid. Udgiftsniveau skal sammenlignes med kommuner, der er sammenlignelige og der skal ses på, hvordan de løser opgaven. Det forventes, at Center for Børn og Unge kan komme med anbefalinger til en eventuel omstilling af dagbehandlingstilbuddene omkring april Investering i en Anbringelseskonsulent (en del af sparekataloget) Fredensborg Kommune har relativt få anbringelser, hvilket betyder, at der er meget få sager per sagsbehandler. Samlet set er det ikke nok til at opbygge en egentlig ekspertise på området. Målet med at oprette en anbringelseskonsulentstilling er, dels at øge andelen af anbringelser i plejefamilier samt nedbringe andelen af anbringelser på døgninstitutioner og social pædagogiske opholdssteder. Endvidere er formålet at få skarpere handleplaner i den enkelte anbringelsessag, så man derved kan gøre flere af opholdene til korttidsanbringelser. Hertil kommer at anbringelseskonsulenten vil kunne stå for ydelser, der i dag til dels købes af ekstern leverandør. Det drejer sig for eksempel om supervision, undervisning og tilsyn med plejefamilier. 5. Implementering af social fagligt metodesystem I efteråret 2016 skal alle sagsbehandlere undervises i SOS (Samarbejde Om Sikkerhed). SOS er en metode til, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret og systematisk i vanskelige børne- og familiesager og hvordan man kan undersøge og vurdere udsatte børn og unges behov for støtte. Tilgangens hovedformål er til enhver tid at skabe sikkerhed for barnet og bidrage til, at de professionelle, på trods af sagens kompleksitet, bevarer barnet og den unge i centrum og sikrer, at det får den rette hjælp. Formålet er endvidere at udarbejde tydelige mål i handleplanen, samtidig med hyppigere sagsopfølgning, hvilket tilsammen betyder en hurtigere opfyldelse af formålet med foranstaltningen. Generelle indsatser På området for udsatte børn og unge arbejdes, der med de indsatser, der blev vedtaget i Masterplan Det betyder blandt andet: en øget fokus på visitation til anbringelse i efterværn Side 7 af 8

8 fokus på kontaktpersonsordning Endvidere er der fokus på: Dobbeltforanstaltninger Tillægsbevillinger Aflønning af plejefamilier. Side 8 af 8