Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Transkript

1 Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som det specialundervisningsområde står overfor i de kommende år. 1. Stigning i antallet af elever i specialpædagogiske undervisningstilbud Siden 2014 er antallet af elever i et specialpædagogiske undervisningstilbud steget med ca. 5 % fra 1217 elever til 1275 elever. 1 I samme periode er elevgrundlaget kun steget med 1 %. Udviklingen er illustreret i nedenstående figur med et særligt fokus på udviklingen i specialklasseelever. 2 Elever i specialpædagogiske tilbud ,8% 600 3,7% Antal elever / / / /2018 4,0% 3,9% 3,8% 3,7% 3,5% Andel elever BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Afdelingen for PPR og Specialpædagogik Grøndalsvej Viby J Direkte telefon: Direkte oje@aarhus.dk Sagsbehandler: Ole Jeppesen Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Denne stigning har og har haft en række konsekvenser for økonomien på specialundervisningsområdet og herunder skolernes decentrale råderum. Virkninger af flere elever i specialpædagogiske tilbud Skolerne modtager gennem udlægningsmodellen midler dels til lokale specialpædagogiske indsatser og dels til betaling af elever i specialklasse. Udlægningsmodellen er en model til fordeling af økonomiske midler til Aarhus Kommunes skoler til brug for specialpædagogiske aktiviteter herunder køb af specialklassepladser. Modellen giver skolelederen mulighed for at træffe 1 Tallet for 2017/18 er planlægningstal. Se i øvrigt planlægningsnotatet for specialundervisning: Specialpædagogiske tilbud i Aarhus Kommune for 2017/18 2 Antallet og andelen af elever i specialpædagogiske tilbud i alt er planlægningstal pr. juni før skoleårets start. Antallet af elever i specialklasse er baseret på budgettal pr. september i skoleåret (undtagen 2017/18 der er planlægningstal).

2 beslutninger om specialpædagogisk indsats så tæt på det lokale og den enkelte elev som muligt. Modellen styrker endvidere arbejdet med inklusion i normalområdet både i forhold til nytænkning og udvikling af lokale tilbud. Side 2 af 5 Ressourcerne i udlægningsmodelen afhænger af det samlede specialundervisningsbudget og justeres ned ved eksempelvis en stigning i antallet af centralt finansierede specialtilbud (specialskole, enkeltintegrerede mv.), hvorved der er færre midler at lægge ud til skolerne. I nedenstående tabel kan de udlagte beløb i udlægningsmodellen ses. 3 Endvidere er skolernes forbrug på køb af specialklassepladser vist, lige som andelen af midler i udlægningsmodellen anvendt på køb af specialklassepladser er udregnet. Eksempelvis er der i 2017/18 udlagt 179 mio. kr., hvoraf 98,1 mio. kr. er til køb af specialklassepladser, og de resterende 80,9 mio. kr. er til lokale specialpædagogiske indsatser. Skolernes forbrug på køb af specialklassepladser i mio. kr. i 2017-priser Skoleår 2014/ / / /18* Udlagt i Udlægningsmodellen 179,6 181,1 176, Heraf til køb af specialklassepladser 99,8 101,2 96,5 98,1 Anvendt på køb af pladser i specialklasse 94,9 97, ,5 Andel anvendt på køb af pladser i specialklasse 53% 54% 60% 63% * Køb af specialklassepladser for 2017/18 baserer sig på planlægningstal jf. Figur 1. Af tabellen ses det at skolernes udgifter til køb af specialklassepladser er steget med 18,6 mio. kr. fra 2014/15 til 2017/18. I 2017/18 indebærer dette, at de udlagte midler til køb af specialklassepladser er 15,4 mio. kr. lavere end det forventede forbrug. Skolerne har i 2017/18 dermed tilsvarende færre midler til at iværksætte lokale specialpædagogiske indsatser til løsning af den lokale inklusionsindsats. Når udgifterne til køb af specialklassepladser stiger, så finansierer skolerne dette inden for eget budget i udgangspunktet med midler til lokale specialpædagogiske indsatser eller fra normalområdet. Ud over stigningen i antallet af specialklasselever er specialundervisningsbudgettet i perioden blevet reduceret af flere gange bl.a. har Byrådet senest vedtaget en effektivisering, der er en udløber af investeringen i Tidlig Indsats. Denne effektivisering har i første omgang medført, at 3 Udlægningsmodellen er en model til fordeling af økonomiske midler til Aarhus Kommunes skoler til brug for specialpædagogiske aktiviteter, herunder køb af specialklassepladser. Modellen giver skolelederen mulighed for at træffe beslutninger om specialpædagogisk indsats så tæt på det lokale og den enkelte elev som muligt. Modellen styrker endvidere arbejdet med inklusion i normalområdet både i forhold til nytænkning og udvikling af lokale tilbud.

3 budgettet blev reduceret med 3 mio. kr. fra 2015 og frem. Oven i dette er forudsat en reduktion i 2018 på 3,3 mio. kr. og stigende til i alt 7,2 mio. kr. i 2019 og frem (2017-priser). Side 3 af 5 Endvidere skal man være opmærksom på at stigningen i elever, der har brug for specialundervisningstilbud, både medfører en stigende udgift for MBU og en faldende indtægt via budgetmodellen. Den faldende indtægt skyldes, at der tilføres færre midler til både normal- og specialområdet, når elever vandrer fra normalområdet til specialområdet. 2. Ændret anbringelsesmønster af MSB En anden udfordring omhandler antallet af anbringelser. MSB anbringer færre børn og benytter sig i højere grad af tilbud internt i Aarhus Kommune. Antallet af anbragte børn er fra 2011 til 2015 faldet fra 629 til 522. Dette betyder, at forbrug flyttes fra de ikke-decentraliserede (ikke-styrbare konti) til de decentraliserede (styrbare) konti. Effekten af det ændrede anbringelsesmønster bliver med andre ord, at udgifterne på det decentraliserede område er stigende, mens udgifterne falder på det ikke-decentraliserede område, og dermed forbedrer økonomien på det ikke-decentraliserede område (den samlede kommunaløkonomi), mens det decentraliserede område hos MBU giver et merforbrug. 3. Stigende befolkningstilvækst I løbet af de kommende 10 år forventes det, at der vil ske en tilvækst på børn i Aarhus Kommune, hvilket er en stigning på 14,1% i forhold til børnetallet i Mest markant vil der ske en forventet tilvækst på 26,4% på 0-4 års området. Befolkningstilvæksten i Aarhus Kommune Udvikling ( ) 0-4 år ,4% 5-9 år ,1% år ,4% år ,6% Samlet ,5% Kilde: Budget og Planlægning, Aarhus Kommune Denne udvikling vil have betydning på flere forskellige områder i forhold til PPRs arbejdsfelt, hvilket belyses via tre emner: PPRs afdelingsbudget Budgetter der udmeldes decentralt Kapaciteten på specialpædagogiske institutioner og specialskoler

4 A. PPRs afdelingsbudget PPR s primære ydelse er rettet mod specialpædagogisk betjening af konkrete børn. Side 4 af 5 PPR s afdelingsbudget er baseret på en fast ramme, som fremskrives men ikke reguleres efter børnetallet i Aarhus. Konsekvensen af at der ikke sker regulering i henhold til børnetallet bliver herved, at der på sigt bliver færre ansatte pr. barn, hvilket også skal ses i sammenhæng med det stigende antal indstillinger, som PPR modtager Derved adskiller budgettet for PPR sig fra eksempelvis Sundhedsplejen og Tandplejen, som begge reguleres via børnetallet og til sammenligning også har primære ydelser der er målrettet konkrete børn. Nedenstående tabel viser udviklingen i henholdsvis børnetal, antal indstillinger til de to største grupper i PPR (psykologer og tale-hørekonsulenter) på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet og antal ansatte i PPR i 2011 og 2016: Udvikling Antal børn indskrevet i dagtilbud ,6% Antal børn indskrevet i skole (inkl. privatskoler) ,6% Nye indstillinger til psykologer og talehørekonsulenter ,9% (dagtilbudsområdet) Nye indstillinger til psykologer og talehørekonsulenter ,2% (skoleområdet) Antal ansatte i PPR (årsværk) 1 124,3 114,7-7,7% 1 Tallet er ekskl. projektansættelser Som tabellen viser, har der gennem de sidste fem år været en lille stigning i antallet af børn i dagtilbud og et lille fald i antallet af børn i skole, men samlet set har PPR modtaget flere nye indstillinger på både dagtilbud- og skoleområdet. PPRs afdelingsbudget er på 65,2 mio. kr. fraregnet projektmidler til tidlige indsatser, Fællesskaber for alle og øvrige specialpædagogiske indsatser. Det bør dog bemærkes, at ca. 19 fuldtidsstillinger ud af de 114,7 årsværk i 2016 er knyttet op på ledelse og administration og kun indirekte vil blive berørt af det stigende børnetal. Dermed vil ca. 80 % af PPR s indsatser være påvirket af udviklingen i børnetallet uden der sker en tilsvarende regulering.

5 B. Regulering af specialundervisningsbudgettet Specialundervisning dækker over specialklasser, specialskoler, enkeltintegration, interne skoler samt specialtilbud i anden kommune. Budgettet udgør 363,4 mio. kr. i 2017 fraregnet salg af pladser til anden kommune. Endvidere er der et budget på 28,0 mio. kr. til anbragte børn et budget der er defineret som ikke-styrbart, hvorved det ikke er omfattet af budgetmodellen. Side 5 af 5 Reguleringsgraden på området er 73,8%, hvilket vi vil sige, at hvis demografien vokser med 1%, sker der kun en regulering på 0,738%. På sigt vil dette betyde at det nuværende serviceniveau ikke kan opretholdes og relativt færre børn kan tilbydes et specialundervisningstilbud og/eller skolerne skal prioritere en større andel af budgettet på normalundervisningsområdet til specialundervisning. Med en estimeret vækst på 10 % i børnetallet på skoleområdet frem til 2026 og en regulering af budgettet på 73,8% heraf, vil det være nødvendigt at reducere det det nuværende serviceniveau alternativt skal der findes ca. 9 mio. kr. for bibeholdelse af serviceniveauet. C. Kapaciteten på specialskoler og specialklasser En sidste konsekvens af et stigende børnetal vil være, at der kan komme til at mangle kapacitet på specialskoler og til specialklasser. Det er velkendt, at Stensager over en længere årrække ikke har haft de tilstrækkelige fysiske rammer for at have et ideelt læringsmiljø. Det er dog forventningen, at man i løbet af det kommende år vil finde en anden fysisk placering til skolen, så det anbefales, at man afventer denne proces. Kapaciteten på Langager er ifølge Planlægningsafdelingen på 165 pladser og med det nuværende indskrivningstal pr. 1. juli 2017 på 168 elever, kan Langager på sigt også have problemer med at have den tilstrækkelige kapacitet. Der er dog mulighed for at lave en enkelt tilbygning på grunden, men herefter skal der tænkes i alternative løsninger. I forhold til kapacitet i specialklasser bør det forventes, at der skal oprettes flere klasser end de 120, som er oprettet for skoleåret 2017/18. Ved oprettelse af specialklasser er der flere aspekter, man skal være opmærksom på som den geografiske placering, de fysiske rammer og den specialpædagogiske viden som findes på værtsskolen. Den anbefales derfor, at specialklasser indtænkes som et tilbud ved opførelse af nye skoler.