HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Transkript

1 HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013

2 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen, direktør i LOS Introduktion Anbragte børn og undervisning Muligheder

3 INTRODUKTION % af alle elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder Hvilke faktorer kendetegner de grupper, der får mindst ud af den danske folkeskoles undervisning? Anbragte børn kommer fra netop de grupper Antallet af risikofaktorer er vigtigt De interne skoler og skole-/behandlingstilbud har ikke været problemet de har været et kæmpe fagligt løft for mange udsatte børn og unge Når de kritiseres som de gør, hvordan ser det så ud for de øvrige tilbud til målgruppen?

4 FAKTORER Mors alder ved førstefødte Forældres uddannelse Forældres arbejdsforhold Forældres indkomstforhold Enlig forsørger eller (kerne)familie Sociale- og adfærdsmæssige problemer Psykisk sygdom/problemer Misbrug og kriminalitet Intelligens Etnicitet Køn, flere drenge end piger anbragt Kost Antal bøger i hjemmet

5 Afgørelser om anbringelse (0-17 år) efter udslagsgivende årsag, 2011 (Ankestyrelsen) Udadreagerende adfærds- og eller tilpasningsproblemer 903 Indadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 552 Selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd 458 Underkastet ungdomssanktion 29 Kriminel adfærd i øvrigt 306 Manglende familierelationer, gadebarn 146 Skoleproblemer 798 Sprogproblemer 100 Fysisk funktionsnedsættelse 73 Udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.) 304 Udviklingshæmning 108 Sindslidelse 74 Misbrug 271 Sundhedsforhold, helbred i øvrigt 374 Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. 735 Uledsaget flygtningebarn/ung (forældre i udlandet) 92 Andre udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 635 Ingen udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 356 Der har været mulighed for at angive flere udslagsgivende årsager.

6 NORMALFORDELINGSKURVE INTELLIGENS

7 FRA SFI S FORLØBSUNDERSØGELSE 13:07 Et sikkert tegn på, hvor udbredt de skolemæssige vanskeligheder er for anbragte unge, ses af, at omkring 60 pct. af dem modtog specialundervisning i en eller anden form. I hele det danske skolevæsen er andelen i specialundervisning opgjort til godt 8 pct. Gennemgående tager døgninstitutioner og opholdssteder sig af de mest belastede unge. Her er det op mod 80 pct., som får specialundervisning. I plejefamilierne, der typisk har de børn anbragt, som kræver mindre specialindsigt, klarer lidt over halvdelen sig med helt almindelig skolegang på den lokale folkeskole. Familieplejeanbragte unge klarere sig altså bedre end andre anbragte unge i forhold til skolegang.

8 FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE ALDER VED INDSKRIVNING 25% 20% 15% 10% 5% 0% 22% 18% 16% 12% 6% 7% 7% 4% 4% 1% 2%

9 FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE ALDER VED INDSKRIVNING 30% 30% 20% 20% 18% Opholds steder 10% 0% 15% 14% 14% 13% 12% 10% 8% 6% 6% 6% 6% 5% 4% 3% 2% 2% 2% 2% 1% Instituti oner

10 FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE HVAD KOMMER DE INTERNE ELEVER FRA Modtog ikke undervisning Intern skole 13% 13% Dagbehandlingstilbud 4% Specialskole 23% Efterskole Privatskole/friskole 2% 2% Heldagsskole 5% Specialklasse i FS 16% Normalklasse med støtte 7% Normalklasse 17% 0% 5% 10% 15% 20% 25%

11 FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE HVAD KOMMER DE INTERNE ELEVER FRA Modtog ikke undervisning Intern skole Dagbehandlingstilbud Specialskole Efterskole Privatskole/friskole Heldagsskole Speicalklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse 5% 2% 3% 1% 1% 2% 4% 6% 0% 10% 17% 11% 14% 20% 24% 11% 21% 13% 22% 12% Instituti oner Opholds steder 0% 10% 20% 30%

12 FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE GODE EKSEMPLER Samarbejde med lokal skole om fx fysik og udslusning til FS Godt samarbejde med PPR og lokal skole Dialog og halvårlige vurderinger af alle elever Der er et fint samarbejde imellem skolen og opholdsstedet en fin kommunikation via forældreintra. Er der behov ringer vi sammen eller mødes. Vi har modtaget det materiale der har været behov for fra anbringende kommune, ligeledes et fint samarbejde med PPR omkring iværksættelse af skoletilbud.

13 FRA LOS OG FADD S UNDERSØGELSE PROBLEMATISKE EKSEMPLER Trods flere rykkere ingen udspil, heller ikke på anmodning om 10 timers hjemmeundervisning Fagligt 1-2 kl. Oplyst ved indskrivning: Lettere mentalt retarderet. Sporadisk undervist, da eleven ikke har kunnet indlemmes i de tilbudte skoler Stigende fravær siden 4. klasse, før anbringelsen stort set ingen skolegang Opholdsstedet må selv etablere undervisning. Skolen og kommunen evner det ikke. (Socialfobi)

14 UDVIKLINGSMULIGHEDER Styrket screening og matchning med udgangspunkt i den enkelte elevs stærke og svage sider Fortsat udvikling af specialtilbuddene med fokus på at øge elevernes muligheder for at blive en aktiv del af samfundet med udgangspunkt i deres evner og potentiale Styrket samarbejde mellem interne skoler og folkeskolen Krav på 9 års reel undervisning. Der er i dag 9 års undervisningspligt, men mange udsatte børn og unge har været fraværende i en stor del af deres skoletid. LOS ønsker, at lovgivningen ændres således, at børn og unge tildeles en ret til 9 års reel undervisning. Fortsat undervisning til unge, der behøver mere tid for at tage FSA (10. og 11. skoleår)

15 MULIGHEDER I SKOLEN Kendetegnene for en god lærer er særlig vigtige for udsatte børn Klasserumsledelse nødvendig Efteruddannelse af lærerne, supervision, fagligt ledelsesfokus Højere grad af screening og test af eleverne kræver opmærksomhed på, at diagnosticering ikke medfører stigmatisering Individuelt tilrettelagte forløb Mentorer Dialog med anbringelsesstedet

16 MULIGHEDER I UNGDOMSUDDANNELSERNE Efterværn Mentorer En styrkelse af den ikke-gymnasiale undervisning og af andre uddannelsesmuligheder end de akademiske Styrk uddannelse og efteruddannelse af uuddannede og lavtuddannede (Her ligger den største gevinst pr. kr.) STU og andre uddannelsestilbud til målgruppen skal finansieres som alle andre uddannelser og være SU-berettigede

17 KONKLUSION De interne skoler og skole /behandlingstilbud er ikke problemet de er en del af løsningen, men kan som alle andre tilbud forbedres Screening uden traumatisering Fokus på rette tilbud til rette barn Hvordan minimerer vi det enkelte barns antal af risikofaktorer Forskning som ser på de konkrete børns potentiale og udfordringer i forhold til deres udbytte af forskellige typer af undervisning

18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN