Gå i lu en med Vandel. Borgernes landsbyprogram for Vandel HØRING. borgernes. Vandel

Transkript

1 Gå i lu en med Borgernes landsbyprogram for HØRING

2 for Hæ et er udarbejdet i 2011 af Vejle Kommune i samarbejde med Borgerforening Fotos er taget af Vejle Kommune og Pluskontoret Arkitekter, hvor andet ikke er angivet under foto. Kort og lu foto er fra Kort & Matrikelstyrelsen. side 2

3 Oplevelser Indhold Forord 04 Baggrund 05 Grindstedvej og Kastanievej Indledning med læsevejledning 06 Projektbeskrivelser: Oplevelser og ak viteter 9 Velkommen l 14 Projektliste 16 Bilag 18 side 3

4 Forord høring Det du sidder med i hånden, er forslag l, hvordan man via udvikling af landsbymidten, kan styrke som et a rak vt lokalsamfund. Det er Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokra der har taget ini a v l landsbyprogrammet. Det er borgerne i, med borgerforeningen som omdrejningspunkt, der har bearbejdet input og prioriteret mellem en række forslag på et landsbymøde i januar Det er Teknik og Miljø, der har bearbejdet ideer l de udviklingsscenarier du sidder med i hånden. Er du enig i, at disse forslag er de vig gste for at sikre udvikling i med udgangspunkt i landsbymidten, dens udseende og funk on? Har du en kommentar eller forslag l ændringer, kan du kontakte borgerforeningen eller skrive l Vejle Kommune. Mere end 40 borgere deltog i debat og prioritering af planens indhold på landsbymødet. Nu fremlægger Vejle Kommune og borgerforeningen planen i høring. Kommuneplan og Udvikling, Teknik & Miljø / Vejle Kommune side 4

5 FOKUS PÅ LANDSBYKERNEN Baggrund Kommunen kortlagde i 2009 landsbymidter med henblik på at kunne fremlægge konkrete forslag l investeringsog forbedringsmuligheder på kort og lang sigt. Analyse- og udviklingsmuligheder samles i et såkaldt landsbyprogram for hver landsby. Formålet er at understø e en posi v udvikling i kommunens landsbyer. I alt får landsbyer udarbejdet et landsbyprogram i første omgang. Byrådet har fokus på at skabe ligeværdighed mellem land og by i Vejle Kommune. Med fuldt udbyggede landsbyplaner og planer for udvikling af Vejle by og centerbyerne vil der blive skabt sammenhæng i udviklingen af byrum i Vejle Kommune, og der vil komme fokus på de steder, der kan være med l at gøre en forskel i de enkelte bymiljøer. borgere, virksomheder og fra kommunen er en forudsætning for, at de enkelte elementer i planen kan blive gennemført. Foto fra landsbymøde BORGERNES IDÉER Ved at fastlægge rammerne for byfornyelse i ønsker kommunen at skabe retning og rum for kommende investeringer i byfornyelse fra kommune, virksomheder og lokale borgere. Ini a verne kan fungere ua ængigt af hinanden, men er bundet sammen af den overordnede plan. Det er kommunens overbevisning, at byfornyelse i landsbyer forudsæ er lokal medvirken i hele processen fra ide l udførelse. Derfor er arbejdet startet med at lade borgerne drømme og prioritere, før kommunen lægger sig fast på, hvilke ini a ver man vil fremme. Dialog i hele processen og ak v medvirken fra s side 5

6 Indledning De e landsbyprogram tager udgangspunkt i s styrker og kommende udfordringer. Det tager også afsæt i egne ønsker l udviklingen i og Vejle Kommunes ønske om at sæ e fokus på udvikling af landsbykernen. Gennem et halvt år har og Vejle Kommune arbejdet med, hvordan man skaber udvikling i landsbykernen. Sammen har kommune og lokalsamfund prioriteret de vig gste elementer for udvikling af som et stærkt og levende lokalsamfund. Programmet her vil være med l at gøre det l en oplevelse at komme l, ikke mindst hvis man følger Margueritruten. Ideen er at forskønne ankomsten og byrummet og at synliggøre historien om den dligere flyvesta on ( ). En ak v borgergruppe vandt på landsbymødet gehør for at arbejde med et ak vt oplevelsessted, der bygger på områdets historie. Noget der kan lokke flere l at stoppe og opleve. Programmet leger med ideen om, hvad det kan blive l som inspira on l borgergruppen. Programmet peger på mulige placeringer, som skal undersøges nærmere. En eventuel placering må ikke være l gene for kommende erhvervsbyggeri. Programmet lægger op l et grønnere og forskønnelse af hovedgaden med beplantning, særligt hvor den følger Margueritruten. Programmets mål er at styrke de elementer i, som for alvor vil gøre en forskel. Det er nu op l borgerne, lodsejere og kommunen at gå om bord i mulighederne og omsæ e nogle af dem l virkelighed. Om det lige præcis bliver et grønnere, byporte, andre elementer af byforskønnelse eller oplevelser a ænger af dem, der tager ini a vet. Ved at fastlægge rammerne for byfornyelse i landsbyprogrammet for ønsker kommunen at skabe retning og rum for kommende planlægning, lladelser, lskud og investeringer fra kommune, virksomheder, fonde og lokale borgere. Niels Clemmesen Formand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokra Foto: Niels M. Schaiffel-Nielsen LANDSBYMØDE LANDSBYMØDE Foto: Niels M. Schaiffel-Nielsen side 6

7 Fotos udlånt af Egnsmuseet i. side 7

8 Oplevelsesområde - mulig placering Handelsplads Oplevelsesområde - mulig placering Skoletorv Oplevelsesområde - mulig placering Bustorv Bytorv side 8

9 Oplevelser og ak viteter Den overordnede ide er at skabe oplevelser og ak viteter, som lokker folk l at stoppe op i. De skal være synlige eller le lgængelige fra omfartsvejen. Oplevelserne kan kobles sammen med s historie fra besæ elsen l afslutningen af den kolde krig. Målgruppen er både børnefamilier og andre, der bor i byen og børnefamilier, der er turister i området, f. eks. på vej l og fra Lalandia og Legoland. Der er peget på tre mulige placeringer af et ak vitetsområde op mod omfartsvejen, men det bør være bundet op på hele byen herunder Egnsmuseet i (under Vejle Museum) og Bunkermuseet, som er et mindre privat museum. Det er en mulighed for, at begge museer udvikles og blive mere synlige. En af ideerne på landsbymødet var at anlægge en række flyverskjul og i dem ops lle fly, militærkøretøjer og lignende historiske genstande. I den ide, som er beskrevet her, er oplevelserne uden egentlige historisk korrekte modeller, men udførelsen a ænger af de ak ve borgere eller projektmagere, som vil tage ideen op. Områdets placering må ikke være l gene for eksisterende eller kommnende erhvervsbyggeri. FOTO FRA VANDEL BUNKERMUSEUM AF TYSK JUNKERS JU 52 SPITFIRE SOM KAN SES PÅ DAN MARKS ENESTE FLYMUSEUM I STAUNING,VESTJYLLAND ANLÆGSARBEJDE PÅ FLYVEPLAD SEN UNDER BESTÆTTELSEN. FOTO FRA VANDEL BUNKERMUSEUM EGNSMUSEET I VANDEL side 9

10 Legepark Der etableres en legepark, der indeholder forskellige iøjnefaldende legeredskaber udformet som f. eks. fly og køretøjer, meget gerne kunstnerisk bearbejdede. Et udsigtstårn udformet som et kontroltårn - kan supplere disse ng. Legeparken kan også indeholde elementer, der kan bruges l ska ng og BMX-cykling. Vi har valgt at placere legeparken på et areal, som kommunen ejer vest for Hans Thomsens Vej og op l tyskervejen Her vil der være god adgang l fods fra byen. Sam dig vil legeparken være synlig fra Billundvej. Uds llings- og madpakkehus I legeparken bygges en pavillon, der kan bruges l madpakkehus og som også rummer rummer en uds lling, der i tekst og billeder fortæller om flyhistorie og/eller 2. verdenskrig. Den konkrete historie om under besæ elses den skal fortsat fortælles på de eksisterende museer. Ideskitse l lege- og skaterpark. Til højre og næste side: Perspek ver fra legeparken. Fotos fra Nørrebroparken i København side 10

11 side 11

12 Ak vitet udeliv Området bør udformes, så man kan være ak v. Det kan være ved at etablere et udendørs mo onsrum, åbne for spejderak viteter, en walk-of-fame tur l fods eller opbygning af legeparken, så man kan bruge skateboard eller BMX cykler og køre på ngene. På Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside kan man se mange eksempler på baner l ska ng, rulleskøjteløb, cykling og parcour. Området skal supplere de nuværende ak tetsmuligheder i. Derfor bør ideen realiseres i samarbejde med børn og unge i og ins tu oner som skole, hal og e erskole. side 12

13 Bunkere Kuns ge bakker med rør kan bruges l at lege krig. Tårn Tårnet er både et landemærke, der ltrækker sig opmærksomhed og sam dig et udsigtstårn. I det indre af tårnet kan der være plancher. Fly og flydele bygget i træ Legeredskaber udformet som fly eller dele af fly der er skudt ned taler l børns fantasi og kan bruges l at klatre på og i. De kan også bruges l opbygning af gynger og svævebaner. Pavillon Pavillonen kan bruges l ophold for voksne mens børnene leger, er, som madpakkehus og som uds lling. Dæk Gamle dæk kan bruges l opbygning af legeredskaber. Plancher Plancherne kan fortælle spændende historier fra flyhistorien og give smagsprøver på, hvad man kan se på Bunkermuseum og Egnsmuseet i side 13

14 Walk of Avia on Fame For at fortælle en historie, der kan inspirere l at opsøge s museer, kunne man lave en Walk of avia on fame inspireret af Hollywoods Walk of Fame. S en kunne gå på den gamle tyskervej fra den nye legeplads og frem l skolen. For hver stjerne kunne der være en enkelt planche, der fortalte om en berømt eller banebrydende pilots eller flypioners liv og levned. Den kan rumme navne som brødrene Wright, (de første der fløj) Louis Bleriot (den første der fløj over Kanalen) Den røde Baron (tysk jagerpilot fra 1. verdenskrig) Charles M. Lindbergh, (den første der fløj over Atlanten) Amelia Earhart, (den første kvinde, der fløj over Atlanten m. m.) Thomas Sneum (dansk flyveofficer der under besæ elsen flygtede l England i et lille todækkerfly) Chuck Yeager (den første der gennembrød lydmuren) AMELIA EARHART FOTOGEN PILOT Ny s forbindelse mellem legeplads og skole med walk of avia on fame WALK OF FAME I HOLLYWOOD side 14

15 Rekrea vt område med bålhy e ved Vestbanevej En gruppe borgere i har gennem længere d arbejdet på at udvikle et område ved Vestbanevej l et rekrea vt område for byens borgere. Området skal bl. a. indeholde en bålhy e som den, man kan se her på siden. Fotoet viser en lsvarende bålhy e, der er bygget af borgerne i Langelund. Opholdsareal ved Vestbanevej side 15

16 Velkommen l Byport Fartdæmpende foranstaltninger Landingslys markerer byport Træer Margueritruten Byporte Beboere og besøgende skal bydes velkommen, når de ankommer l. Ankomsten skal understreges ved brug af byporte, der markerer, at nu kører man ind i - en by med historisk baggrund. Ankomsten ind ad byportene kan f.eks. markeres tydeligt. En sjov ide kunne være en byport med ispira- on fra de gamle landingslys fra Flyveplads for at tydeliggøre, at nu lander man i. For at mindske bilernes has ghed etableres der fartdæmpende foranstaltninger ved byportene, samt ved skolens overgang over Grindstedvej. Gaderummet Gaderummet langs Grindstedvej forskønnes med grønne anlæg. I den grønne landsby plantes træer i vejraba en, der skiller vejen fra den cykels, der ligger nord for vejen. Herved gøres gaderummet smallere og mere kompakt. Poten elle byrum Der er flere steder langs Grindstedvej, der har poten- ale l at blive offentligt lgængelige byrum. Ved de to små pladser, Bytorvet og Bustorvet kan plantes træer, så rummene defineres tydeligere. De små byrum er privat ejede, og en udvikling her kræver samarbejde mellem byen og ejerne. Ved bustorvet er der mulighed for at forbedre stoppestedet f. eks. med læ eller buslomme. side 16

17 Byporte Byportene skal være særlige for. De skal vise, hvad det er for en by, man kører ind l. Det kan ske med inspira- on fra landingsingslysene fra flyvepladsen. Margueritruten Margueritruten går gennem, fra Randbøldal mod Billund. Margueritruten fremhæves som den særlige danske turistrute, der leder gennem Danmarks smukkeste natur. skal med sine byporte og med bearbejdningen af gaderummet langs Grindstedvej være en landsby man husker, at man har besøgt! Foto: Niels M. Schaiffel-Nielsen Fartdæmpning Ved byporte samt ved skolen kan etableres fartdæmpende foranstaltninger. Fartdæmpning kan for eksempel være en hævet flade, der fungerer både som funk onel og visuel fartdæmpning. Grønt gaderum Ved at etablere træer langs Grindstedvej forskønnes gaderummet. Træerne adskiller cykels en fra vejen, så skolebørnene kan cykle adskilt fra morgentrafikken l skolen. Fortov Cykels Fortov Cykels Græsrabat side 17

18 Fartdæmpning og overgang for skolen Byport Byport Bustorv Bytorv Byport side 18

19 Visualisering af byport l. side 19

20 Projektliste De e er samlede uprioriterede projektliste fra landsbymødet den 20. januar Alle de ideer, der kom frem i løbet af a enen, er taget med. De fremmødte borgere blev bedt om at prioritere, hvad der er det vig gste for s frem d. Oplevelser Her er de overordnede projektkategorier oplistet i prioriterede rækkefølge: Grindstedvej og Kastanievej Hans Thomsens Vej Oplevelser Byudvikling S er Da ngene hænger sammen, er landsbyprogrammet kommet rundt om en del emner. Disse er markeret med Grindstedvej og Kastanievej Øvrige projekter fastholdes udelukkende i denne projektliste. side 20

21 Foto: Niels M. Schaiffel-Nielsen Foto: Niels M. Schaiffel-Nielsen LANDSBYMØDE LANDSBYMØDE Grindstedvej og Kastanievej Byporte Bymiljø Fartdæmpning Gøre vejen smallere Etablere græsraba er og vejtræer Sæ e lys i træerne / belyse træerne Forbedre busstoppestedet ved den dligere brugs Etablere en samlet plads ved skole, hal og museum Fly e byskilt ud Etablere cykels og fortov langs Kastanievej Udny e at Margueritruten ligger i nærheden Rundkørsel ved Hans Thomsens Vej og Grindstedvej Etablere springvand der refererer l navnet s betydning (vandskel) S er S erne i området er blevet l veje, så mangler s er Genvejen l Åst bæk skal genåbnes Etablere s på det gamle jernbane-tracé, så Bindeballes en forlænges l Billund Koble s er sammen l sammenhængende forløb Broer over grø er ved den nye vej Hans Thomsens Vej Hans Thomsens Vej skal bruges som lokkevej for at lokke turister ind l byen Ops lle en gammel helikopter ved rundkørslen ved Billundvej for at henvise l, at Flyveplads l sidst var helikopterbase Visuelt skilt skal henvise l Brosten Etablere et flyverskjul langs vejen med uds lling af gamle fly, militært udstyr og militære køretøjer med lknytning l s historie Etablere et udsigtstårn (f.eks. lu meldetårn) Etablere en legeplads/ak vitetsbane Genåbning af Tyskervejen Lave mulighed for rollespil ved de nye ak viteter langs vejen Etablere shelters l undervisning Etablere s er Oplevelser Lave petanquebane ved Vestbanevej Etablere en kælkebakke vha. oprydning Legeplads ved Jagthy en udvides og der opsæ es fodboldmål, borde-bænkesæt og overdækning Belysning på s ved Det gamle hul ved Gl. Sta ons vej Etablere en mountainbike- og skateboardbane ved det gamle renseanlæg Etablere s mellem e erskolen og Brugsen via det gamle renseanlæg Istandsæ e areal foran den gamle købmandsbu k - indre e det l ophold med bænke mv. Byudvikling Etablere et borgerhus med værksteder og lokaler l de unge og de ældre Skabe en bymidte ved Grindstedvej/Hans Thomsens Vej ved at etablere ældreboliger og park Bygge boliger langs Kastanievej Tung industri på flyvepladsen Småerhverv op mod Billundvej Etablere storparceller ved Billundvej Etablere en autocamperplads ved Brugsen Gøre l en mere rund by side 21

22 Leg i skolegården Skole side 22 registrering og analyse

23 Gå i lu en med side 23 registrering og analyse

24 - INFO Indbyggertal 2008 by 771 pers Randbøl sogn 1510 pers Hjemmeside Afstande Vejle 22 km Billund 7 km Offentlig service Fællesforeninger Skole, SFO, børnehave, hal og e erskole. Egnsmuseum og bunkermuseum. Borgerforening Detailhandel Bodega, dagligvarebu k, pølsevogn, tanksta on, auto forhandler, frisør og kro. Thyregod Givskud Gadbjerg N Ny Nørup Bredsten/ Randbøldal Balle Ødsted Gravens/ Ågård Smidstrup Kort og matrikelstyrelsen Skala: 1: registrering og analyse side 24

25 Hovedgaden Lægehus Hovedgaden med tomme arealer side 25 registrering og analyse

26 3. ins tu ons miljø e erskole skole hal bodega kro mekaniker brugs 2. bilforhandler erhverv undervognscenter hovedgade / Grindstedvej flyveplads VANDEL har to helt særlige karakteris ka: Erhvervsudviklingspoten ale og historisk arv fra anden verdenskrig. De to erhvervsområder er et stort ak v for, bl.a. i form af arbejdspladser og detailhandel. s placering ved hovedvej nr. 28, tæt på Billund og den udvikling der sker her, bl.a. inden for turis ndustrien, anses for at være et stort poten ale. er spækket med bunkere og andre levn fra anden verdenskrig. Hvordan skaber man udvikling på baggrund heraf? Iden tet - sted 1. Nyt erhvervsområde og omfartsvej For den udefra kommende gæst er første møde med omfartsvejen og indkørslen l via det nye erhvervsområde. Fra omfartsvejen ses skyline på afstand. De e e erlader et posi vt og unikt indtryk af en hyggelig landsby. Erhvervsområdet er let lgængeligt for den forbipasserende og danner dermed et godt grundlag for at bevare bu kker og erhverv i. 2. Gammel Hovedvej Den gamle hovedvej i specielt ved Grindstedvej, giver indtryk af at være lidt forladt og uddød, selvom der stadig er ak vitet; skole, e erskole, bodega, kro samt mekaniker og autoforhandler er stadig ak ve i gaden. Vejen virker unødigt bred med de få biler, der kører her, e er at omfartsvej og vej l flyvesta onen er etableret. (fortsæ es) registrering og analyse side 26

27 Hangar på Flyveplads (foto: Brugs ved omfartsvejen mellem Vejle og Billund side 27 registrering og analyse

28 3. Ins tu onsmiljø I den vestlige ende af ligger skole, hal, børnehave og museum på den nordlige side af hovedvejen og e erskole med hal på den sydlige side af vejen. De e område har med de to idrætshaller, sportspladser, legepladser og øvrige faciliteter et kæmpe poten ale l at være eller blive en magnet i og hele oplandet. 4. Flyveplads er måske mest kendt for Flyveplads, der er anlagt af tyskerne under 2. verdenskrig og også fungerede under den kolde krig. Flyvepladsen er ikke en egentlig fysisk dominans for bymidten, men imagemæssigt og historisk ligger der en stor iden tet her, og det var en stor arbejdsplads helt frem l Gaderum - bymidte Hovedgaden er skæmmet af tomter, tomrum og uskønne steder langs vejen. Tomterne ved forhenværende savværk, brugs og benzintank står som huller i en tandrække. Forarealerne ved forhenværende erhverv som smed, slagter og bager ligger som tomme asfaltarealer fra fortovskanten l husenes facader. Af bevaringsværdige bygninger i kan nævnes den dligere lægebolig og savværket. Desuden den nuværende lægepraksis, der e er sigende skulle være en gammel militærbygning. Bunkerne og flyhangarerne er et stykke Danmarkshistorie og noget helt særligt for. bunkere og hangarer skæmmende punkter bevaringsværdige bygn. registrering og analyse side 28

29 Foreningsskur ved boldbane Fodboldbane i forfald På grænsen mellem by og åbne marker side 29 registrering og analyse

30 mulig udvidelse af erhvervsområde udvidelse af boligbebyggelse erhverv erhverv boligområde med få virksomheder Erhverv - beboelse Der er i en klar opdeling mellem boligområde og erhvervsområde. Som undtagelse kan nævnes de få virksomheder, der ligger langs den gamle hovedvej. Boligbebyggelsen ligger midt i og bærer præg af stor vækst i 60 erne. Boligområderne er flade parcelhusområder ensartet udlagt uden et bymæssig hierarki. Erhvervsområdet ved omfartsvejen ligger op malt for trafikken mellem Vejle og Billund. Her ligger detailhandel og mindre håndværksprægede erhvervsvirksomheder. Flyveplads ligger ernt fra hovedveje og bebyggelse, fak sk så afsides at det er godkendt l fyrværkerilager. Der er for nylig etableret en ny adgangsvej l flyvepladsen, der leder trafikken udenom bymidten. Erhvervsmæssigt repræsenterer flyvepladsen et kæmpe poten ale, idet der ligger store arealer som kan udny es, hvilket kan medføre udvikling også for landsbyen. Hjemmeside: dk Der er i kommuneplanen udlagt store områder l udvidelse af både boligområder og erhvervsområder. Der l kommer, at der er udlagt et stort perspek vområde l turistressort både syd og nordvest for, hvilket skal ses i sammenhæng med nærheden l Billund lu havn, Legoland og andre a rak oner. registrering og analyse side 30

31 Mindre skønt rod langs hovedgaden Naturen omkring flyvepladsen og dens hangarer side 31 registrering og analyse

32 niveauspring sportspladser åbent landskab Natur - sigtelinjer ligger på overgangen mellem den jyske højderyg og den flade hede. Der går et markant niveauspring gennem den vestlige del af boligbebyggelsen. Der er et markant fravær af naturoplevelser og rekrea ve områder i by. Der ligger et rekrea vt område sydøst for byen. De e er dog ikke vedligeholdt, og virker temmelig forladt. Desuden findes sportspladser ved skolen og e erskolen. De åbne marker mellem omfartsvejen og byen er det mest landskabelige man oplever i, og bør derfor bevares. Desuden er der enkelte kig ud i landskabet mod syd. rekrea vt område i forfald rekrea vt område skov åbent område sigtelinjer / udsigt niveauspring registrering og analyse side 32

33 Hangar på Flyveplads (foto: side 33 registrering og analyse

34