AUNING OMRÅDEFORNYELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUNING OMRÅDEFORNYELSE"

Transkript

1 AUNING OMRÅDEFORNYELSE PROGRAM

2 Forord Auning har i kra af sin rolle som hovedby i den vestlige del af Norddjurs Kommune l opgave at fastholde og ltrække borgere l byen, lige som det er vig g at fastholde et a rak vt handelsliv både l gavn for Auning bys borgere og for de borgere, der bor i oplandet l Auning. En af udfordringerne i Auning er den manglende sammenhængskra mellem de to bycentre, der ligger henholdsvis syd og nord for hovedvejen. Byen gennemskæres af hovedvejen, og den planlagte områdefornyelse skal i særlig grad være med l at skabe løsninger, som råder bod på denne udfordring. Sam dig skal byens rum gøres synlige og a rak ve og herved gøre opmærksom på de muligheder, Auning byder på. Norddjurs Kommune har lagt billet ind på statslige midler l områdefornyelse i Auning. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har reserveret 2 mio. kr., som kommunen skal supplere med yderligere 4 mio. kr. over en højst 5-årig periode. Programmet, som følger på de næste sider, udfolder de indsatsområder, som borgere, foreninger, handelsliv og øvrige interessenter har drø et sammen med os i forbindelse med udarbejdelsen af en udviklingsplan for Auning. Det er denne plan, der danner grundlag for den områdefornyelse, der ønskes gennemført. Det er sket via dialogmøder og åbne borgermøder, og nu glæder vi os l at tage fat på den proces, som skal give muligheder for ny udvikling i Auning. Indhold Forord...2 Indledning...3 Auning...4 Aunings historie...6 Auning i dag...8 Udviklingsprojekter i Auning...12 Planer om en omfartsvej...14 Udfordringer og indsatser...16 Udfordringer...18 Indsatser...20 Mål og succeskriterier...21 Opmærksomhedspunkter...21 Inddragelse...22 Organisa on...22 Tidsplan...23 Budget...24 Investeringsredegørelse...25 Jan Petersen Borgmester 2

3 Indledning Hvad er områdefornyelse? Områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde. Områdefornyelse administreres og faciliteres af kommunen. Det overordnede mål er at understø e en posi v udvikling i samarbejde med lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og ins tu oner. En udvikling, der kan være med l at gøre byen mere a rak v for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 fra kommunen. Norddjurs Kommune har sat 4 mio. kr. af l områdefornyelse i Auning i perioden og fået reserveret en ramme på 2 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det betyder, at der de næste 5 år samlet er 6 mio. kr. l områdefornyelse i Auning. Det er lladt at supplere de 6 mio. kr. med andre midler. Da vi ønsker at gennemføre områdefornyelsen som en koncentreret indsats, forventer vi, at den kan gennemføres på 4 år fra Midlerne må bruges l at forny gader og veje, torve og pladser og l at igangsæ e sociale og kulturelle ak viteter. Det er et krav, at borgere og interessenter inddrages i processen med det formål at skabe ejerskab l og ansvar for de gennemførte projekter. I Auning har borgerne stor opmærksomhed omkring den kommende områdefornyelse. De har gennem processen været meget optaget at få indflydelse. Norddjurs Kommune er inds llet på, at borgerne får størst mulig indflydelse på de ak viteter, der skal gennemføres i områdefornyelsen. Som det er beskrevet under afsni et om Udviklingsprojekter i Auning, er de e program udarbejdet på baggrund af den udviklingsplan, der er udarbejdet for Auning med særlig fokus på Trafikken gennem byen, Manglende sammenhæng og synlighed og Forskønnelse. Når detailplanlægningen igangsæ es, vil det ske i et nært samarbejde med byens interessenter. Baggrund for ansøgning Auning er en af de byer i Norddjurs Kommune, der har størst poten ale for vækst. Befolkningstallet er stabilt eller let s gende, på trods af at befolkningstallet i Norddjurs Kommune som helhed er i lbagegang. Auning er med sin nære beliggenhed l både Aarhus og Randers med henholdsvis, 45 minu ers og 25 minu ers køre d et a rak vt sted at bosæ e sig. Mål og succeskriterier for områdefornyelsen i Auning: Auning fremstår med en sammenhængende og synlig bymidte Auning forskønnes - nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk Tilgængeligheden l Auning bymidte er forbedret Auning er et velintegreret knudepunkt for offentlig transport i bymidten Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort Områdefornyelse er sket i et godt samarbejde med byens interessenter Byen kan lbyde hele pakken for et godt hverdagsliv, med skole, ins tu oner, indkøb og fri ds lbud. Det er derfor let eventuelt at arbejde i de nært beliggende større byer og stadig bo i Auning. Sam dig har den nære afstand l de større byer den konsekvens, at bu kslivet er udsat for hård konkurrence. Selv om Auning både har en del dagligvarebu kker og udvalgsvarebu kker, skal byen kæmpe hårdt for at bevare og udvikle det, der er. Det er kendt viden, at a rak ve bymidter har stor betydning for byers iden tet. Auning har behov for at styrke sin iden tet ved at op mere handelslivet, forskønne byen og skabe synlighed, så man får lyst l at besøge Auning både for at handle, men også for at bosæ e sig. 3

4 AUNING Randers E45 Aarhus Auning Lu havn Grenaa Auning ligger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland, tæt på det østjyske bybånd. 25 minu er l Randers 45 minu er l Aarhus 15 minu er l den østjyske motorvej 45 minu er l Aarhus Lu havn 4

5 GL. ESTRUP 5 BANESTIEN KIRKEGADE NØRREGADE CENTERVEJ VESTERGADE ØSTERGADE TORVEGADE MØLLETORVET BANESTIEN AARHUSVEJ RANDERS GRENAA RANDERS AARHUS ALLINGÅBRO GRENAA AUNING AARHUS HORNSLET TIRSTRUP EBELTOFT Områdefornyelsens afgrænsning Auning ligger på hovedvejen mellem Randers og Grenaa m 1 km NORD DDO COWI

6 Aunings historie Ifølge Fritz Hastrups bog Danske Landsbytyper er sta onsbyen Auning karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby. Auning ligger på en flad smeltevandssle e, og landsbyen kendes fra 1450 som Aningh. I Chr.V. s matrikel fra 1688 er der opgjort 11 gårde og 4 huse med jord. Auning har altså på det dspunkt været en forholdsvis beskeden landsby, hvis huse og gårde har været fæste under Gl. Estrup Herregård. Foruden kirke og skole har der i en periode været indre et hospital i den dligere endelade, som ligger øst for kirken i den gamle del af Auning. Den gamle Randers-Grenaa landevej (rute 16) gik gennem Auning eller re ere lige syd om landsbyen. Da landevejen blev re et ud og forbedret i midten af 1800-tallet, gik den fremdeles lige syd om landsbyen. Auning lå altså allerede, før Randers-Ryomgaard-Grenaa jernbanen blev åbnet i 1876, ved en hovedtrafikåre. I Traps anden udgave fra 1875 synes Auning stadig at være den ret beskedne landsby, den var lbage i 1600-tallet. Den oprindelige kerne af Auning er i dag prak sk talt forsvundet bortset fra kirken, hospitalet og enkelte ældre gårdbygninger. På kort fra 1870 ernes slutning er jernbanen angivet, og de første spæde sta onsbyak viteter er vokset frem. For uden sta onen drejer det sig om kroen og et par bygninger mere langs Torvegade op mod landevejen (rute 16). Ved århundredets slutning er det gamle Auning vokset sammen med sta onsbyen omkring og langs med landevejen. Torvegadepar 1939 Lu foto af Auning i

7 Flere af husene på hovedvejen nær banen er fra århundredets sidste år. Umiddelbart før århundredski et er Auning vokset yderligere mod øst, og i de første år af 1900-tallet sker der en nærmest eksplosiv vækst i byen, idet flere industrier etablerer sig i byen. Det drejer sig blandt andet om et maskinsnedkeri og en madrasfabrik med 25 ansa e, en kartoffelmelsfabrik med 25 ansa e og et savværk med 14 ansa e samt en cementvarefabrik og et andelsmejeri. Det er i de, år Auning bliver grundlagt som industriby om end i lille skala. Foruden industrierne har byen også brugsforening og købmand og får llige både bank og missionshus. Byens vækst fortsæ er i mellemkrigs den og i efterkrigs den med udbygning inden for det sociale område, hvor der kommer plejehjem og kommunekontor l byen. Fra 1960 erne og frem har Auning oplevet en meget stor vækst i antallet af nye parcelhuse, der ligger i større parcelhuskvarterer. Brugsens invielse 1995 Historisk kort

8 Auning i dag Der bor indbyggere i Auning. Byen har et varieret udbud af boliger, idet der både er etageejendomme med udlejningsboliger og områder med tæt-lav almen ny gt boligbyggeri samt parcelhusområder. Flere nye parcelhusområder er på vej, så der er mulighed for, at Auning kan vokse. Naturen omkring byen Naturen spiller en stor rolle i Auning. Lidt vest for byen ligger herregården GL. Estrup med Dansk Landbrugsmuseum og Gammel Estrup Herregårdsmuseum omkranset af både skov og marker og Alling Å, som slynger sig gennem landskabet, og som er tæt forbundet med Auning by via lokale s systemer. Øst for byen ligger et stort sammenhængende skovområde bestående af Auning Skov, Tårup Skov, Løvenholm Skov og Fjeld Skov. Nord for byen ligger Porsbakkerne, et lille skovområde, der er populært blandt borgerne i Auning at gå tur i. Stiforbindelser I 2007 er den nedlagte banestrækning mellem Auning og Allingåbro omdannet l cykel- og gangs, Banes en. Herved er der gode muligheder for at skabe sammenhæng mellem Allingåbro og Auning, ligesom der er god adgang gennem naturområder l Gl. Estrup. I 2014 er der indviet ny cykels langs hovedvejen mellem Gl. Estrup og Auning. De e ltag gør sammenhængen mellem Gl. Estrup og Auning både nemmere og mere synlig, ligesom der også er etableret cykels Til Tårup, der har forbindelse l Banes en. I Porsbakkerne nord for byen er der etableret en mountainbikebane. 8

9 Lyskrydset i Auning 2 - Banes en er den gamle banestrækning mellem Auning og Allingåbro der er omdannet l cykel- og gang-s 3 - Rute 16 mellem Randers og Grenaa går gennem Auning 4 - Porsbakkerne har både gang- og mountainbikes er 5 - Kirken skimtes bag træerne og kronhjorten - Auning varetegn 6 - Forårsbolmster i krukker ved torvegade 7 - Bussen l Grenaa - i dag ligger stoppestederne flere steder i Auning 8 - Der er i dag skråparkering på Torvegade 9 - S forbindelse mellem det nordlige bycenter og hovedvejen 10 - Torvegade mod Aarhus 11 - Lyskrydset og Nørregade mod Allingåbro 12 - Kulturparronon fingere både som bibliotek og kulturhus. Bygningen er indviet i 2008 Trafikken gennem byen Hovedvejen mellem Grenaa og Randers passerer gennem Auning ad Vestergade/ Østergade, som er en statsvej. Hovedvejen gennem Auning er både en livsnerve l byen og en stor belastning for boligmiljøet i den centrale del af byen, da der ingen omfartsvej er, og al trafik også den tunge trafik derfor kører gennem byen. Man kommer l Aarhus via Nørregade /Torvegade/ Aarhusvej, som er en kommunevej. Kollektiv trafik Langs de gennemgående veje er der busstoppesteder forskellige steder med mulighede for at komme l både Aarhus, Randers og Grenaa. I frem den forventes det, at Auning bliver et knudepunkt for den kollek ve trafik i den vestlige del af kommunen. Det forventes, at der bliver mulighed for at se på Auning som en forlængelse af letbanen, ikke med tog, men med busser både mod Randers og Aarhus. Et ltag som kan give Auning yderligere muligheder som bosætningsby. I dag tager en bustur l Aarhus mere end me, fordi der ikke er tale om en gennemgående bus. Service Byen har en del kommunal og privat service. Der er blandt andet skole, idrætscenter, børnehaver, ældrecenter og bibliotek, som også fungerer som kulturhus, samt sundhedshus med fysioterapeut og tandlæge. Auning skole er desuden overbygningsskole for den vestlige del af Norddjurs Kommune. I sammenhæng med skolen ligger idrætscentret med svømmehal og fitness. 9

10 1 - Parkering i det nordlige bycenter og kig l kirken over Ne os tag 2 - Centervej med bu kker og parkering i det nordlige bycenter 3 - Parkering på torvet i det sydlige bycenter 4 - Kroen i Auning 5 - Vare uden for Super Brusen 6 - Blomster uden for en bu k på Centervej Foreningerne Auning har et både rigt og ak vt foreningsliv. Særlig på det sundhedsmæssige område, er der mange ak viteter. Der er idrætsforening med alle de almindelige ak viteter som håndbold, fodbold, tennis og badminton. Desuden er der løbeklub, svømmeklub mm. Både borgerforening, handelsudvalg og idrætsforening er medspillere, når der skal ske udvikling af byen. Auning har en hjemmesidde Auningby.dk, hvor borgere kan holde sig orienteret om, hvad der sker i deres by. På hjemmesiden kan man også opleve Aunings digitale bymuseum. Butiks- og erhvervsliv Der er flere dagligvarebu kker og der er udvalgsvarebu kker med mulighed for indkøb af herre- og dametøj, sko, sportudstyr, dyrefoder, isenkram, blomster, garn, briller mm. De fleste bu kker er samlet omkring Centervej i det område, der ligger nord for hovedvejen og omkring Torvegade og Mølletorvet i det område, der ligger syd for hovedvejen. Der er også enkelte bu kker langs Vestergade og Østergade, som er en del af hovedvejen gennem Auning. Et godt handelsliv er et væsentlig element for Aunings fortsa e udvikling. Byen har gode indkøbsmuligheder i forhold l dens størrelse. Når der er så gode muligheder for handelslivets trivsel, skyldes det også, at der er et stort opland, som beny er sig af de mange handelsmuligheder. Desuden er der forskellige service lbud i form af apoteksudsalg, sundhedshus med fysioterapi, læge og tandlæge, bibliotek samt kro med overnatningsmulighed og flere forskellige typer af cafeer med take away-mad. I byens nordlige del ligger en campingplads med ca. 125 pladser Byens erhvervsliv omfa er ud over detailhandelen virksomheder inden for autobranchen, byggesektoren og enkelte virksomheder inden for den grafiske branche. 10

11 Porsbakkerne GRENAA Idrætcenter og svømmehal Løvenholm Skov Børnehave DDO COWI 11 ØSTERGADE Kutlurparronen - bibliotek Skole BANESTIEN RYOMGÅRD ALLINGÅBRO ALLINGÅBRO Klibokær Drivhusgrunden BANESTIEN KIRKEGADE Kirke RANDERS Gl. Estrup NØRREGADE CENTERVEJ VESTERGADE TORVEGADE MØLLETORVET AARHUSVEJ Områdefornyelsens afgrænsning Bymidteafgrænsning AARHUS Bycentre m 1 km NORD

12 Udviklingsprojekter i Auning I kra af byens status som hovedby har der siden kommunesammenlægningen været fokus på at udvikle Auning gennem forskellige ltag og særlig gennem dialog med byens borgere, idet det har været vig gt at finde frem l det væsentligste udviklingspoten ale. Matchmaking Auning Et af ltagene var at søge og få midler l gennemførelse af projektet Matchmaking Auning, som er et projekt, der er stø et med landdistriktsmidler. Rundt om Auning ligger en række byer, der er vig ge for Aunings fortsa e udvikling, og alle er a ængige af hinanden. Projektets formål har været at forsøge at opnå en fælles forståelse for de enkelte byers funk oner i forhold l hinanden med Auning som omdrejningspunkt. Matchmaking Auning er et af de skridt, der er blevet taget i forbindelse med udvikling af byen med henblik på at få redskaber l at kunne håndtere frem dige udfordringer. Det er observeret, at projektet har trukket spor, idet der er opstået forskellige samarbejder på tværs af byerne i forskellige sammenhænge. Som opfølgning på arrangementet blev det sam- dig fra kommunal side beslu et, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Auning bymidte med det formål at give mulighed for, at der fortsat Udvidet midterrabat skal være lbud af både offentlig og privat karakter l gavn for hele området. Udviklingsplan for Auning Processen Første skridt i udarbejdelsen af udviklingsplanen blev taget, da en række repræsentanter med virke i og for Auning i februar 2013 blev inviteret l workshop og dialog på Auning kro for at give deres meninger l kende om, hvordan Auning ønskes udviklet i frem den. Ny byggemulighed Fodgængerforbindelse RANDERS Ny byggemulighed I projektet Matchmaking Auning og oplandet blev der a oldt et arrangement på Gl. Estrup i august 2012, hvor l repræsentanter for både Auning og de omkringliggende byer var inviteret. Formålet var at udveksle informa on om, hvad de enkelte byer havde i gang af ak viteter og ini a ver og drø e muligheden for at understø e hinanden og bruge hinandens styrker i stedet for at konkurrere om de samme ng. AARHUS Mulighed for boliger, service, handel eller erhverv i 1 til 2 etager Ombygning af kryds Ombygning af vejprofil Superbusstoppested Ny parkeringsplads Sammenhængende belægning og byinventar Der blev ved arrangementet gennemført virtuelle byvandringer fra alle byer, og der blev holdt markedsplads, hvor man kunne gøre brug af hinandens lbud og invitere l samarbejder. GRENAA Nord Et af de tre bud, udviklingsplanen gav på, hvordan Auning kan udvikle sig 12

13 På forhånd var der lavet oplæg, som dannede grundlag for workshop og dialog. Der var særlig bevågenhed omkring infrastrukturen i byen. Infrastrukturen er den ømme tå. Man vil gerne have trafik af en bestemt karakter, og gerne undvære trafik af en anden karakter. Inpu ene fra borgerne blev brugt i det frem dige arbejde med at udarbejde en skitse l en udviklingsplan. I en periode var det muligt for byens borgere og andre interessenter at give deres meninger l kende på kommunens hjemmeside, og der blev også a oldt dialogmøder med Auning Handelscenter og Auning Borgerforening. Alt er indgået i den plan, der danner grundlag for den kommende områdefornyelse i Auning. På 2 borgermøder i august 2013 og september 2014 er udkast l planen blevet deba eret, og borgernes bidrag er med idet endelig forslag, som nu er poli sk vedtaget i e eråret 2014, og som danner baggrund for det videre arbejde med områdefornyelsen i Auning. Planen Udviklingsplanen koncentrerer sig om udviklingen af Auning midtby. Planen iden ficerer de største udfordringer og giver bud på visioner, der kan løse disse udfordringer. Udviklingsplanen giver desuden tre mere konkrete bud på, hvordan Aunings struktur kan udvikle sig. Det ene bud ses på forrige side. Nedenfor er de iden ficerede udfordringer og visioner illustreret i diagrammer.??? I dag Manglen på visuelle og funk onelle forbindelser isolerer bymidten og forhindrer synergien. Slidte byrum og huse i dårlig stand forringer oplevelsen. Manglende arkitektonisk markering af bymidten og veje og byrum på bilisters præmisser forhindrer oplevelsen af et centrum. VISION > Synlighed og Tilgængelighed Et centralt superbusstoppested, bedre vejadgange, bedre forbindelser for bløde trafikanter og nye parkeringsmuligheder styrker forbindelser. Handelslivet gøres mere synligt ved hjælp af nye åbninger l Vestergade. Nye byggemuligheder er med l at markere bymidten. VISION > Byrumsnetværk Et sammenhængende netværk af byrum, der opfylder behovet på tværs af genera oner, styrker fællesskabet, binder byen sammen og er trygt at bevæge sig rundt i. Der skabes sammenhæng med beplantninger, byrumsinventar, belysning og belægninger. 13

14 Planer om en omfartsvej Vejdirektoratet har dligere arbejdet med at fly e hovedvejen syd om byen, og de e projekt er optaget i kommuneplanen. På grund af vejens status som statsvej administreres denne af Vejdirektoratet, og alle ændringer af vejen og dens omgivelser, skal derfor ske i et samarbejde med Vejdirektoratet. Der har været enkelte drø elser om, hvilke muligheder der er, men disse drø elser er ikke udmøntet i et konkret projekt på nuværende dspunkt. Trafikministeriet har afsat en pulje på 3 mio. kr. l forundersøgelse af muligheden for at etablere omfartsvej syd om Auning. Der har været indledende drø elser med Vejdirektoratet om, hvilke muligheder der er for at udny e en allerede eksisterende vej (Industrivej/Energivej) syd om Auning. Denne vej er etableret i 1980 erne og er af en beskaffenhed, der kræver en del ændringer for at kunne afløse den nuværende hovedvej 16 gennem. Kommunen har peget på forslag, som kan gøre de e muligt, og som indebærer lukning af flere af lkørselsvejene samt nye udmundinger i både øst og vest. Det forventes ikke, at omlægning af hovedvejen gennem byen kommer l at ske inden for programperioden for områdefornyelsen. Derfor skal de ltag, der gøres for at binde de to bu ksområder sammen, foregå på de arealer, der støder op l hovedvejen. Ligeledes skal der via dialog med Vejdirektoratet skal sikres mulighed for, at hovedvejen inden for et mindre felt både forskønnes og gøres lgængelig for bløde trafikanter. Løsningen skal have en karakter, der er brugbar, uanset hvad der sker med hovedvejen i frem den. 0 Vigtig vej Mangelfuld forbindelse Planlagt omfartsvej (Kommuneplan) Alternativ omfartsvej (forundersøgelse igang) 100 NORD 500 m Vejstrukturen i Auning, med de to mulige linieføringer for en omfartsvej. 14

15 Vestergade/Hovedvejen kig mod vest - skovene omkring Gl. Estrup Herregård 2 - Vestergade/Hovedvejen kig mod øst ved indkørslen l det nordlige bycenter 3 - parkering syd for Vestergade/Hovedvejen 4 - Kig langs hovedgaden fra Vestergade over krydset l Østergade og Løvenholm Skov i baggrunden. 15

16 UDFORDRINGER &INDSATSER Auning er, som mange andre byer i Danmark, udfordret af at fastholde: Et stabilt befolkningstal Et varieret bu ksudbud En a rak v bymidte 16

17 Gennem arbejdet med udviklingsplanen er de elementer, der skal arbejdes videre med, blevet defineret som: Sammenhæng og synlighed Forskønnelse Trafikken gennem byen, herunder kollek v trafik 17

18 Udfordringer De væsentligste udfordringer i Auning er: Bymidten er delt i to af hovedvejen Hovedvejen gennem Auning får bymidten l at fremstå som spredt og usammenhængende. Tilbage i den har byens bu ksliv ligget på den sydlige side af hovedvejen omkring den nedlagte sta on på Torvegade. Op gennem halv erdserne og firserne, hvor der skete en eksplosiv udvikling af forretningslivet, blev det nødvendigt, at finde nye områder i byen, hvor der kunne opføres nye bu kker og eksisterende bu kker få nye udvidelsesmuligheder på nye adresser. Derfor blev området nord for hovedvejen udlagt som nyt center- og bu ksområde. Udfordringen er derfor at få skabt den nødvendige sammenhæng i bymidten Butikkerne gemmer sig væk fra hovedgaden Når man kører igennem byen opdager man knapt nok, at der er mange bu kker i byen. Ældre og l dels nedslidte huse og nedlagte bu ksejendomme blokerer for synliggørelsen af de mange bu kker, der er opført i centerområdet nord for hovedvejen. Udfordringen er at få lvejebragt denne synlighed. Tilgængeligheden til bymidten er dårlig Hvis man som bilist opdager bymidten, er det som regel for sent at dreje ind l bu kkerne, da der kun er adgang l bu ksområderne af enkelte og dårligt markerede lkørselsveje. Desuden er der mange ensre ede gader og dårlig lgængelighed fra den nordøstlige del af byen l bymidten. Busstoppestederne er anonyme og spredt Der er ikke noget samlet busstoppested, der kan understø e Aunings kommende funk on som knudepunkt for kollek v trafik. Stoppested for bus mod Aarhus er dels ved kirken og dels ved den dligere sta on/kulturperronen. Stoppesteder for busser mod Grenaa og Randers er placeret forskellige steder på hovedvejen. Byens udtryk Byen ligger på et meget fladt terræn. Men rundt om byen findes det kuperede landskab med skove og herregården Gammel Estrup mod øst. Hvis man står i byens udkant på hovedvej 16 enten mod øst eller vest kigger man igennem byen uden at opdage, at der er en by. Gerstrøms Plads og det sydlige bycenter. Der ligger både bu kker ud mod Torvegade og Vestergade og på Mølletorvet, bag yderste række bygninger. 18

19 Kroen i Auning 2 - En af byens pladser 3 - Torvegade og indkørslen l Mølletorvet og Kiwi 4 - Ingen gennemkørsel mellem Centervej og Vestergade 5 - Indkørslen l det nordlige bycenter fra Vestregade 6 - Kigget gennem byen fra øst mod vest - det er svært at se, at man om lidt kører igennem 2 km by. 19

20 Indsatser Sammenhæng og synliggørelse Hovedvejens deling af byen betyder manglende sammenhæng og manglende synlighed. Byen har langt mere at byde på, end det man opdager ved at køre igennem byen på vej l og fra fx Djurs Sommerland. For at få skabt sammenhæng og synlighed er det vig gt at få åbnet op, det vil sige, at der skal opkøbes bygninger, som skal ernes. Når det er sket, er muligheden for synliggørelse af byens handelsliv l stede, og det er meget vig gt i forhold l byens fremadre ede udvikling. Tilgængeligheden mellem de to centre nord og syd for hovedvejen (Vestergade) skal op meres. Forskønnelse generelt Området omkring kulturperronen samt Torvegade, som er den nord/sydgående vejforbindelse gennem byen inklusive p-pladser er et de områder, der dels skal trafiksaneres, dels forskønnes med beplantning lige som der skal skabes mulighed for nye udendørs ak viteter i forbindelse med kulturperronenes/bibliotekets ak viteter. Indgangen l biblioteksområdet forskønnes og gøres a rak vt. Torvegade har en bredde, der gør det vanskeligt at krydse den uden at sæ e liv og helbred på spil. Ved at foretage indskrænkning af Torvegade gives der mulighed for plads l ak viteter foran Kulturperronen, lige som der skabes mulighed for, at Auning kro og Kulturperronen kan udny e det offentlige rum l fælles ak viteter. Byen har behov for at blive markeret i landskabet blandt andet ved at der etableres beplantning på udvalgte steder. Beplantningen skal give byen karakter og sam dig give byen et grønt image. Trafikken - Øge tilgængelighed Særlig er adgangen l bu kscentret nord for hovedvejen (Vestergade) svært lgængelig. Der skal ske en ændring af mulighederne for at komme id l alle bu kkerne. Knudepunkt for offentlig transport Trafikkundepunktet ønskes placeret i forbindelse med krydsningen af Vestergade (hovedvej 16). Udformningen og størrelsen vil være at af de elementer, som skal defineres nærmere, når detailplanlægningen går i gang. Markedsføring og konceptudvikling Auning har poten ale for øget lflytning. Byens kvaliteter skal markedsføres og synliggøres. Norddjurs Kommune er i færd med at udarbejde en markedsføringsstrategi. Det er oplagt at indgå i et tæt samarbejde med byens interessenter om markedsføring af byen. Et vig gt element er at fastholde byens image som en god handelsby. For at fastholde de e image, er det vig g at etablere netværk mellem de bu ksdrivende, så de betragter hinanden mere som kolleger og mindre som konkurrenter. 20

21 Mål og succeskriterier Målet med områdefornyelsen er at: Auning fremstår med en sammenhængende og synlig bymidte Auning forskønnes - nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk Tilgængeligheden l Auning bymidte er forbedret Auning er et velintegreret knudepunkt for offentlig transport i bymidten Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort Områdefornyelse er sket i et godt samarbejde med byens interessenter Opmærksomhedspunkter I projektet skal de beskrevne fokuspunkter overvejes. Der kan opstå flere fokuspunkter undervejs, men i forhold l projektets størrelse er det de 3 beskrevne punkter, der bør indgå i overvejelserne. Tilgængelighed Med lgængelighed tænkes der på hensyn l handicappede, men også på hensyn l andre, fx cyklister og gående. Tilgængelighed skal indarbejdes i alle projekter i en form, der giver mening. Belysning En god belysning har stor betydning for, om en by føles god at færdes i. Lys kan også være med l at give en oplevelse enten i sig selv eller ved det, der bliver oplyst. Grøn by Byen har behov for at blive gjort grønnere. Alle steder, hvor der kan gøres noget med beplantning, som medvirker l et mere a rak vt bymiljø, skal det tænkes ind. 21

22 Inddragelse I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplan og områdefornyelsesprogram har der været en dialog med borgere og erhvervsliv i Auning. Senest har der været holdt åbent hus på Kulturpavillonen den 13. maj Her blev et udkast l programmet for områdefornyelsen præsenteret, og borgerne i Auning har sat et sidste fingera ryk, inden programmet blev endelig godkendt og vedtaget af kommunalbestyrelsen. Fremtidig inddragelse Når detailplanlægningen går i gang, bliver der nedsat en følgegruppe, som involveres i det videre arbejde med at gøre Auning Midtby a rak v. Det er vig gt at have en klar forventningsafstemning i forhold l inddragelsens formål de involverede skal vide, hvilke elementer, de har indflydelse på, og hvornår de bliver informeret. Kommunikation Der skal ske en klar og tydelig informa on omkring områdefornyelsesprojektet. Der vil løbende ske en opdatering af kommunens hjemmeside evt. med link l Auning bys hjemmeside. Herved gives der mulighed for borgerne i byen at byde ind, med gode ideer. Organisation Politisk styregruppe Den poli ske styregruppe består at kultur- og udviklingsudvalget. Administrativ styregruppe Den administra ve styregruppe består af udviklingsdirektøren og kultur- og udviklingschefen. Styregruppens formål er at sikre en overordnet koordinering af og en tværfaglig og helhedsorienteret lgang l projekterne. Arbejdsgruppe Projektgruppen består af medarbejdere fra kulturog udviklingsafdelingen. Projektgruppen skal sikre fremdri i projektet og stå for projektorganiseringen Følgegruppe Følgegruppen skal bestå af repræsentanter fra relevante grupper i byen. Følgegruppens rolle er at kvalificere projektet og de forskellige ini a ver. Der kan opre es flere følgegrupper e er behov for involvering og fokus. Politsk styregruppe Administra v styregruppe Projektgruppe Følgegrupper 22

23 Tidsplan OMRÅDEFORNYELSESPERIODE Planlægning af borgerinddragelsen Udarbejdelse af projektet inkl. borgerinddragelse Gennemførelse af projekt (projektering og anlæg) Markedsføring (udarbejdelse af strategi samt gennemførelse) 23

24 Budget Ø S K 1. S T F K M T Ad 1. De to handelscentre syd og nord vejen er stort set usynlige, hvis man ikke er lokal kendt. Auning vil gerne fastholde sit bu kspoten ale. Der skal skabes sammenhæng og synliggørelse mellem bu kscentrene nord og syd for hovedvejen (Vestergade). Det indebærer, at der skal ske rydning af nogle ejendomme. Ad 2. Der skal ændres i lkørselsforholdene l de 2 handelscentre. Der mangler muligheder for l- og frakørsler, lige som der skal etableres en god mulighed for at krydse hovedvejen sikkert og trygt. Ad 3. Forskønnelse af de forskellige byrum og området omkring kulturperronen og Auning kro, så der skabes en mulighed for fælles ophold i det offentlige rum både i forbindelse med kro og bibliotek. Ad 4. Der skal etableres nyt busknudepunkt, som skal beny es i forhold l den kollek ve trafik. Ad 5. Der skal laves en markedsføringsstrategi og plan i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv, som kan medvirke l at synliggøre byen som bosætnings- og handelsby. 24

25 Investeringsredegørelse Investeringsredegørelsen er en oversigt over poten elle større investeringer i Auning. Oversigten dækker både over Norddjurs Kommunes og privates investeringer. KIWI flytter ud til gaden Der nedbrydes enkelte nedslidte ejendomme ved Torvegade, som kunne give KIWI mulighed for at komme l at ligge ud l gaden. Der vil blive god plads l p-pladser bagved Kroen får mere areal Ved at fly e KIWI l gaden og nyindre e arealet bagved kan der gives Auning Kro grundlag for bedre udendørs arealer l servering og ophold. Drivhusgrunden købes og bebygges Drivhusgrunden er en nedlagt gartnerigrund, som ligger meget tæt på centrum. Grunden kan ved lokalplan inddrages i byzone og anvendes l boligformål. Der vil kunne opføres ca. 25 parcelhuse eller 40 boliger som rækkehusbebyggelse - et a rak vt og bynært boligområde. Starkgrunden Starkgrunden er en overflødiggjort erhvervsgrund, som vil kunne anvendes l boligbebyggelse. Når/ hvis der etableres ny omfartsvej syd om Auning, vil Starkgrunden få en a rak v beliggenhed tæt på adgangsvej, kollek v trafikforbindelse og indkøbsmuligheder. Ny omfartsvej Som beskrevet i programmet er der et analysearbejde i gang omkring omfartsvej ved Auning. Det betyder, at det skal a lares/undersøges om Industrivej/Energivej kan blive en ny omfartsvej, eller der eventuelt skal anlægges en ny omfartsvej længere mod syd. Udvidelse af Kulturperronen For at skabe et helt kulturhus i forbindelse med Kulturperronen/biblioteket udvides bygningen med en mul sal l brug for afvikling af kulturelle arrangementer. 25

26

AUNING OMRÅDEFORNYELSE

AUNING OMRÅDEFORNYELSE AUNING OMRÅDEFORNYELSE PROGRAM Forord Auning har i kra af sin rolle som hovedby i den vestlige del af Norddjurs Kommune l opgave at fastholde og ltrække borgere l byen, lige som det er vig g at fastholde

Læs mere

UDKAST PROGRAM AUNING OMRÅDEFORNYELSE 2015-2020

UDKAST PROGRAM AUNING OMRÅDEFORNYELSE 2015-2020 AUNING OMRÅDEFORNYELSE 2015-2020 UDKAST PROGRAM Forord Auning har i kra af sin rolle som hovedby i den vestlige del af Norddjurs Kommune l opgave at fastholde og ltrække borgere l byen, lige som det er

Læs mere

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik

Læs mere

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Mestring og udfoldelse

Mestring og udfoldelse Mestring og udfoldelse Forord I Glostrup arbejder vi ud fra de to kerneopgaver: Mestring og udfoldelse. Mestring og udfoldelse er i koncentreret form det, vi skal bidrage l hos vores borgere. Vi bruger

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

VESTBYEN. Baggrund og vision

VESTBYEN. Baggrund og vision VESTBYEN Baggrund og vision Vestbyen indgår i perlerækken af byområder, der ligger a rak vt ved Lim- orden. Den har sam dig en meget tæt forbindelse l Aalborg Midtby, større grønne rekrea ve arealer vest

Læs mere

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN 22482 22482 1 01. HOVEDIDÉ Vi foreslår at den nye bebyggelse opdeles i en række individuelle boligenheder, der friholdes fra toppen af Antonihøjen og de områder, hvor der er vandhuller og særligt kuperet.

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE

DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE Holbæk Byråd Borgermøde afholdes den 3.4.2012 kl. 19-21, på biblioteket i Holbæk DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE Høringsperiode fra den 14.3 til den 13.4.2012 Visualisering

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

AKB KBH HÅNDBOGEN RÅDERETTEN 2 RÅDERET 2 INDIVIDUEL MODERNISERING 3

AKB KBH HÅNDBOGEN RÅDERETTEN 2 RÅDERET 2 INDIVIDUEL MODERNISERING 3 AKB KBH HÅNDBOGEN RÅDERETTEN 2 RÅDERET 2 INDIVIDUEL MODERNISERING 3 INSTALATIONSRET 4 TIL DIG DER FLYTTER UD 5 OPSIGELSE 5 FRAFLYTNINGSSYN 5 VEDLIGEHOLDELSESORDNINGER 6 BOLIGGARANTIBEVIS 6 TIL DIG DER

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel Helhedsplan for Højene Øst Hjørrings nye bydel Indholdsfortegnelse En helt ny bydel Hvorfor byudvikle i Højene Øst? Området Helhedsplanen Scenarier Planen 3 4 4 6 8 9 2 En helt ny bydel Højene Øst er udviklet

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By Referat Mødedato: Tirsdag 19. juni 2012 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:45 Teknik & Miljø Dato: 03-07-2012 Sagsnr.: 12/19650 Sagsbehandler: vpjho Mødested: Mødeleder: Referent: M1.8 på Viborg Rådhus Jesper

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland

Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Spørgsmål 996 Offentligt Djurslands Erhvervsskoler Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

Ikke blot et sted man bor - her lever man! Ikke blot et sted man bor - her lever man! Struer Boligselskab Struer Boligselskab er et alment boligselskab, der siden 1948 har opført og udlejet boliger i Struer Kommune. Vi råder i dag over cirka 500

Læs mere

MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART

MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART Indholdsfortegnelse Unik lokalitet 3 Middelfart oversigt 4 Middelfart stemninger 5 Hovedtraffik 6 Bevægelses diagrammer 7 Siteplan 8 Perspektiv 9 Stemninger - Byrum 10 Plan

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR.348. For Torvet og del at Torvegade

Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR.348. For Torvet og del at Torvegade Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR.348 For Torvet og del at Torvegade HVAD ER EN LOKALPLA~I? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser om den enkelte ej en doms anvendelse

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere