Udkast til miljøgodkendelse til Nyt biomassefyret kraftvarmeværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til miljøgodkendelse til Nyt biomassefyret kraftvarmeværk"

Transkript

1 Udkast til miljøgodkendelse til Nyt biomassefyret kraftvarmeværk Energivej 19 November 2014 Virksomhedens navn: Helsingør Kraftvarmeværk A/S CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt: 1.1 b Matr. nr.: 4e og 4h Rørtang By, Tikøb Adresse: Energivej Helsingør Journalnummer: 13/19608

2 Udkast til miljøgodkendelse til nyt biomassefyret kraftvarmeværk, Energivej Indledning Grundlag for godkendelse Liste over sagsakter Beliggenhed Miljøteknisk vurdering Generelt Bedste tilgængelige teknik Luftforurening Spildevand Støj Affald Jord og grundvand Egenkontrol/indberetning Driftsforstyrrelser og uheld Risiko Ophør af virksomhed Samlet vurdering Vilkår for godkendelsen Bilag 1 Virksomhedens ansøgning 2 Virksomhedens placering 1. Indledning Helsingør Kraftvarmeværk er et naturgasfyret anlæg, der blev taget i brug i Anlægget er nu slidt op, og værket ønsker at bygge et nyt biomassefyret anlæg i stedet for en levetidsforlængelse. Det nye anlæg skal have en indfyret effekt på ca. 70 MW, og skal producere varme og strøm. Det gamle anlæg bevares, og skal fungere som nødlast. Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Værket er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen 1 bilag 1 listepunkt 1.1: Forbrænding af brændsel i et anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, b) Hvor brændslet er andet end kul og orimulsion. Denne godkendelse omfatter miljømæssige forhold, som defineret i kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven og i godkendelsesbekendtgørelsen. Helsingør Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. 2. Grundlag for godkendelse 2.1. Liste over sagsakter 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 669 af 18. juni

3 Godkendelsen er foretaget ud fra virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse af 19. november Beliggenhed Det eksisterende og nye kraftvarmeværks beliggenhed ses i bilag 1. Værket ligger på Energivej Helsingør Matr. nr. 4e og 4h Rørtang By, Tikøb Sammen med dette nye kraftvarmeværk bygger Forsyning Helsingør ny containerplads og ny administrationsbygning på Energivej. Det samlede projekt skal derfor VVM vurderes, og der skal vedtages en ny lokalplan og nyt tillæg til kommuneplanen. Værket ligger i et erhvervsområde, men grænser mod syd og vest op til det åbne land. 3. Miljøteknisk vurdering 3.1. Generelt Indretningen og driften af det nye kraftvarmeværk ses i bilag 1. Anlægget vil blive fyret med biomasse 2, primært skovflis. Forbruget vil være ton pr år svarende til vogntog pr. dag. Værket vil producere m 3 kondensvand pr. time fra køling af røggassen. De 2 m 3 kan værket bruge til kedelvand og det resterende vand vil blive renset og udledt til Egebækken via forsinkelsesbassin. Affaldet vil hovedsagelig være flyveaske og slagger. Driftstider Kraftvarmeværket vil være i konstant drift: 24 timer i døgnet 7 dage i ugen. Værket forventer dog, at anlægget stoppes fire uger til revision hver sommer. Etablering Værket forventer at gå i gang med bygearbejdet så snart miljøgodkendelsen, VVM, byggetilladelse mm. er meddelt. Værket forventer at kunne producere strøm og varme i løbet af Bedste tilgængelige teknik EU har afgjort, at emissionsgrænserne i bekendtgørelsen Store Fyr 3 ikke er udtryk for BAT. Kommunen skal derfor i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse vurdere virksomheden med udgangs- 2 Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr af13. december Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, nr af 20. december

4 punkt i BREF dokumentet 4. Denne vurdering kan føre til, at der fastsættes lavere emissionsgrænseværdier. EU har i juni 2013 udsendt et udkast til revideret BREF-dokument, der indeholder dels en beskrivelse af teknikker m.m., som anses for at være bedst tilgængelig teknik (BAT) for store fyringsanlæg, dels en angivelse af de emissionsniveauer, som vil kunne opnås ved anvendelse af BAT. I denne miljøgodkendelse fastsætter kommunen derfor grænser, som værket skal overholde og som svarer til BAT Luftforurening Grænser for emissioner Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg fastsætter grænser for emission af SO 2, NO x og støv. Som nævnt i afsnittet over skal kommunen dog skærpe disse grænser for at værket kan leve op til BAT. Bekendtgørelsen og EU's udkast til BREF stiller følgende grænser for emission til luft: Parameterelsen Bekendtgø- BAT Værkets forslag Måned År Døgn År Døgn NO x NH CO SO HCl 0, HF 0,01-0,8 0,4 Støv Kviksølv 0,001-0,003 0,005 Alle enheder i mg/nm 3 tør gas ved 6% ilt Variationen i emissionen Alle værkets processer er styret og reguleret automatisk, men alligevel vil emissionen af diverse komponenter variere over tid. Når værket overholder en grænse for fx NO x som en månedlig middelværdi, vil der i løbet af året have optrådt emissioner der har været betydelig højere, men som kun har varet i kort tid. Hvor stor variation vil vi acceptere og hvor store variationer bliver vi nødt til at acceptere? Variationen i emissionen skyldes variationer i brændslet, i indfødningen, mm. Variationen kan også skyldes driftsforstyrrelser i form af hardware eller software, der er ude af drift. Sker der en sådan driftsforstyrrelse, forventer kommunen, at værket vil få fundet og rettet fejlen i løbet af få timer og højst få døgn. I afsnittet om egenkontrol vurderer vi hvordan vi håndterer disse variationer. Kommunen vurderer derfor, at vi kun behøver at fastsætte én grænse for hver parameter. 4 Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Large Combustion Plants, Draft 1, June

5 NO x Værket forventer at reducere emissionen af NO x ved at dosere ammoniakvand i røggassen ved høj temperatur, hvorved både ammoniak og NO x omdannes til N 2. Desuden forbereder værket plads til senere eventuelt at kunne etablere en katalysator. Uden katalysator forventer værket at kunne overholde en grænse på 150 mg NO x /Nm 3 som årsmiddelværdi og 170 mg/nm 3 som døgnmiddelværdi. Udkast til BREF skriver i afsnit at anlæg med selektiv katalysator (SCR) kan overholde grænser på mg/nm 3 og uden katalysator (SNCR) på mg/nm 3 som årlige værdier. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 150 mg NO x pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. NH 3, ammoniak Når værket tilsætter ammoniakvand til røggassen er der risiko for at en del af den ikke omsættes, men ledes direkte ud med røggasserne. Dette er uheldigt, da ammoniak forurener den omgivne natur med et nedfald af næringsstoffer. Hvis man søger at reducere NO x så meget som muligt, er risikoen større for at man kommer til at tilsætte for meget ammoniak, der derfor emitteres. Tilsætter man derimod ammoniak i underskud i forhold til NO x, er risikoen for at noget ammoniak slipper ud derfor mindre. Værket forventer at kunne overholde en grænse på 2 mg/nm 3 som årsmiddel. BREF skriver, at værker med brug af BAT kan emittere 1 5 mg NH 3 /Nm 3 som årlig middelværdi, men oplyser ingen døgnmiddelværdier. Emissionen er minimal ved brug af SCR. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 2 mg NH 3 pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. N 2 O lattergas Lattergas er en kraftig drivhusgas. Miljøstyrelsens referencelaboratorium skriver, at der i 2008 blev målt emissioner på 1 2 mg/nm 3 fra biomassefyrede varmeværker. Lattergas er omfattet af luftvejledningen, hovedgruppe 2 klasse IV. Det betyder, at først ved en massestrøm på mere end 5 kg/time skal emissionen begrænses til 500 mg/nm 3. B-værdien er 1 mg/m 3. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er behov for at regulere emissionen. CO, kulilte Kulilte er giftigt, og emissionen skal minimeres mest muligt. Kulilte dannes som et uundgåeligt led i forbrændingen, men ved en fuldstændig forbrænding omdannes det til CO 2. Emissionen minimeres således ved en præcis styring af tilførslen af luft og brændsel. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 50 mg/nm 3. 5

6 BREF beskriver i afsnit en række metoder til at bringe emissionen af CO ned, og oplyser, at med disse metoder kan emissionen holdes under 50 mg/nm 3. Kommunen fastholder derfor dette som en månedlig grænse. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 50 mg CO pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. SO 2, HCl, HF og kviksølv Da brændslet indeholder svovl, klor, fluor og kviksølv vil røggassen også indeholde disse stoffer. Træ indeholder dog så lave koncentrationer, at værket forventer, at skrubberen (eller ecconomizeren) vil vaske den dannede saltsyre ud af røggassen, så de foreslåede værdier kan overholdes. For at holde ph oppe i kondensatet i skrubberen, skal der tilsættes lud. En vis andel af disse sure gasser vil også blive fanget eller forblive i aske og slagger. Alternativt kan en dosering af hydratkalk i posefilteret fjerne de sure gasser. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 25 mg SO 2 pr. Nm 3. BREF beskriver i afsnit en række metoder til at bringe emissionen af SO 2 ned, og op oplyser at med disse metoder har alle værker en emission på mindre end 50 mg SO 2 /Nm 3 og ca. 78 værker har en emission på mindre end 10 mg/nm 3 som årlig middelværdi. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 3 mg HCl pr. Nm 3 og 5 mg som døgnværdi. BREF beskriver i afsnit en række metoder til at bringe emissionen af HCl ned, og oplyser, at med disse metoder har alle værker en emission på mindre end 17 mg HCl/Nm 3, 36 værker har mindre end 5 mg og ca. 6 værker har en emission på mindre end 1 mg/nm 3 som årlig middelværdi. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 0,4 mg HF pr. Nm 3. BREF har i afsnit gentaget diagrammet for HCl i stedet for diagrammet for HF. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 3 µg Hg pr. Nm 3. BREF beskriver ikke kviksølv særskilt, men oplyser blot at værkernes emission er mellem 1 og 5 µg/nm 3. Kviksølv fjernes sammen med de sure gasser og kan fjernes sammen med dioxiner med aktivt kul. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte følgende grænser: SO 2 : 25 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. HCl: 3 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. HF: 0,4 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. Hg: 0,003 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. 6

7 Støv For at reducere emissionen af støv vil værket rense røgen i et posefilter. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 2 mg støv pr. Nm 3 og 6 mg som døgnværdi. BREF beskriver i afsnit en række metoder til at bringe emissionen af støv ned, op oplyser, at med disse metoder har alle værker en emission på mindre end 10 mg støv/nm 3, 120 værker har mindre end 6 mg og 28 værker har en emission på mindre end 2 mg/nm 3 som årlig middelværdi. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 2 mg støv pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. PAH PAH opstår ved en dårlig forbrænding. PAH er hovedgruppe 1 stoffer i henhold til luftvejledningen 5, og må derfor kun ledes til luft efter den bedst mulige rensning. For PAH anbefaler miljøstyrelsen alligevel en massestrømsgrænse på 25 mg benz[a]pyren-ækvivalenter pr. time og en emissionsgrænse på 0,005 mg/nm 3. Udkastet til BREF har dog slettet al information om PAH. Virksomheden oplyser, at med den forholdsvis lave emission af CO vil dannelsen af PAH være ubetydelig. På nærværende baggrund kan kommunen dog ikke vurdere om emissionen vil være lavere end miljøstyrelsens vejledende grænser. Kommunen stiller derfor vilkår om, at værket dels skal overholde de vejledende grænser, og dels skal vise at grænserne er overholdt. Dioxin Da flis kun indeholder lave koncentrationer af klor, dannes der også kun lave koncentrationer af dioxin. Ved fyring med halm kan der derimod dannes dioxin, da halm indeholder mere klor end flis gør. På nærværende baggrund kan kommunen dog ikke vurdere om emissionen vil være lavere end miljøstyrelsens vejledende grænser. Kommunen stiller derfor vilkår om, at værket dels skal overholde de vejledende grænser, og dels skal vise at grænserne er overholdt. Måling er dog kun nødvendig, hvis værket helt eller delvist fyrer med halm. Egenkontrol I bekendtgørelsens bilag 3-5 er krav til værkets egenkontrol, som kommunen alligevel skal fastsætte i vilkår. Heri står: Bilag 3: Værket skal kontinuert måle emissionen af SO 2, NO x og støv samt iltindhold, temperatur, tryk og evt. vanddampindhold. Værket skal måle emissionen af CO hvert halve år. De krævede målinger skal foretages efter CEN-standarder. De kontinuerte målinger skal kontrolleres med årlige manuelle målinger. 5 Luftvejledningen, miljøstyrelsen,

8 Er grænserne overholdt? bilag 3 og 4 Når året er gået, og der er samlet timemiddelværdier for alle årets timer, skal det afgøres om grænserne er overholdt. 1. Først fjernes alle værdier hvor værket ikke har været i drift og perioder fra opstart og nedlukning. 2. Så fjernes de værdier der er forkerte fordi måleudstyret ikke fungerede tilfredsstillende. Døgn med mere end tre ugyldige timemiddelværdier fjernes helt. Hvis der er mere end ti døgn på et år, hvor måleværdier skal fjernes pga. fejl, skal værket gøre noget for at forbedre målesystemet. 3. Ud fra de resterende timemiddelværdier skal 95% konfidensintervallet for hver parameter beregnes. Alle værdier, der ligger inden for disse intervaller er de validerede værdier. 4. Den øvre ende af konfidensintervallet skal overholde følgende grænser: SO x : 30 mg/nm 3 NO x : 180 mg/nm 3 Støv: 2,6 mg/nm 3 5. Ud fra de validerede timemiddelværdier beregnes validerede månedsmiddelværdier og døgnmiddelværdier. 6. Grænserne er overholdt, når a. alle månedsmiddelværdier overholder deres respektive grænser. b. alle validerede døgnmiddelværdier overholder 110 % af de relevante emissionsgrænser. 7. Tæl hvor mange validerede timemiddelværdier, der overskrider deres grænse x 2. c. 95% af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overholder 200 % af de relevante emissionsgrænser. Bilag fem kræver, at værket sender kommunen en årlig rapport med en række data. Kommunen fastsætter kravet i vilkår og supplerer med krav om at værket også skal vise at alle grænser er overholdt jf. ovenstående. Andre krav til egenkontrol I BREF-konklusionerne anbefales at NO x, NH 3, CO, SO 2, HCl og støv måles kontinuert, mens og HF blot måles manuelt fire gange om året og Hg en gang om året. Kommunen vurderer, at det kan lade sig gøre, og stiller vilkår herom. Emission fra siloer Træstøv Fra aflæssersilo, siloer til brændsel og fra transport af brændsel vil der ske en emission af træstøv. Værket planlægger at rense overskudsluft med posefilter. Træstøv er i b-værdivejledningen klassificeret som et organisk stof af klasse I med en massestrømsgrænse på 100 g/h og en emissionsgrænse på 5 mg/nm 3. Kommunen kan ikke vurdere om massestrøms- 8

9 grænsen er overholdt eller ej. Kommunen stiller derfor vilkår om at værket skal vise dette. Støv i øvrigt Værket etablerer flere siloer; nogle til brændsel og nogle til aske. Fra alle, der indeholder fast stof er der risiko for at der emitteres støv. Dette reguleres af miljøstyrelsens luftvejledning. Kommunen forventer, at værket som helhed har en massestrøm af støv i øvrigt på mere end 5 kg pr. time. Det betyder, at emissionen fra hver af siloerne skal være mindre end 10 mg/nm 3, og værket planlægger at montere filtre for at kunne overholde grænsen. Luftvejledningen anbefaler, at hvis en virksomhed har en emission der er større end massestrømsgrænsen, skal virksomheden ved en årlig præstationskontrol vise, at grænsen for emission er overholdt. Kommunen stiller vilkår med emissionsgrænsen og krav om egenkontrol. Ammoniak Fra oplaget af ammoniakvand og i forbindelse med påfyldning af tanken vil der ske en vis emission af ammoniak. Ammoniak er omfattet af luftvejledningen hovedgruppe 2 klasse IV med en massestrømsgrænse på 5 kg/time og en emissionsgrænse på 500 mg/nm 3. Kommunen forventer, at der ikke vil være emissioner med 500 mg/nm 3 under almindelig drift, og stiller derfor ikke vilkår herom. Endotoksiner Det oplagrede brændsel vil indeholde (og skabe) en lang række mikroorganismer som bakterier og svampe. Disse frigives som støv, når brændslet håndteres. Undersøgelser af arbejdsmiljø i lagre med brændsel som halm og flis viser, at luften indeholder levende skimmelsvampe, støv og endotoksiner. Skimmelsvampe er allergene og endotoksiner er omfattet af b-værdivejledningen som et hovedgruppe 1 stof. Hovedgruppe 1 stoffer er særlig skadelige for mennesker eller miljø. Både svampesporer og endotoksiner vil være hæftet på partikler. I luftvejledningen skriver miljøstyrelsen at man kun må emittere sådanne stoffer, når luften er renset med et absolutfilter. Det betyder, at emissionen kan bringes ned til langt under 0,01 mg/nm3. Kommunen kan dog på nærværende grundlag ikke vurdere, om der er brug for et absolutfilter. Hvis emissionen er langt under 0,01 mg/nm 3, uden absolutfilter, gør et absolutfilter jo ingen forskel. Kommunen stiller derfor vilkår om at værket skal måle emissionen for at vise, om det giver mening at etablere et absolutfilter. B-værdier Miljøstyrelsen har fastsat grænser for hvor høje koncentrationer af diverse stoffer, som værket må bidrage med i omgivelserne, de såkaldte b-værdier. I ansøgningen har værket vist, at emissionen af lugt er den parameter, at afgør hvor høj skorstenen fra selve forbrændingen skal være. Værket forventer, at emissionen af lugt vil være 2000 LE/Nm 3, hvilket giver en spredningsfaktor på ca m 3 /sek. En OML beregning viser derfor, at skorstenen skal være 58 m høj. 9

10 Kommunen accepterer dette. Vi vurderer, at det ikke er nødvendigt regelmæssigt at måle emissionen af lugt, da der hverken er noget miljøskadeligt eller sundhedsskadeligt ved lugten. Erfaringer fra andre biomassefyrede varmeværker er dog, at lugt fra skorstenen kan være generende. Kommunen fastsætter derfor miljøstyrelsens vejledende grænse på 5 LE/m 3. Kommunen vurderer samtidig, at der ikke er brug for at måle regelmæssigt, men kun hvis der er problemer med at overholde grænsen. Kommunen har i øvrigt regnet ud at immissionen af PAH fra kedlen vil overholde b-værdien, hvis grænsen for emission er overholdt. Immission af ammoniak fra oplag af ammonium er ikke vurderet i ansøgningen. Kommunen fastsætter derfor den vejledende b-værdi, men vil kun kræve målinger, hvis vi vurderer, der bliver brug for det. Immission af træstøv fra oplag og håndtering af brændsel er ikke vurderet i ansøgningen. Kommunen vurderer dog, at det heller ikke vil være nødvendigt, da der kun er lave mængder luftstrømme og store afstande til skel. Immission af endotoksiner fra oplag af brændsel er ikke vurderet i ansøgningen. Kommunen fastsætter derfor den vejledende b-værdi, og kræver, at værket med OML viser, at den er overholdt. B- værdivejledningen fastsætter b-værdien for endotoksiner til 1 ng/m 3 svarende til 10 EU (Endotoksin-enheder) Spildevand Sammen med VVM-proceduren sender kommunen udkast til ændret spildevandsplan i offentlig høring. I den nye plan lægges der op til at både det nye og det eksisterende kraftvarmeværk skal lede overfladevand til recipient. Sanitært spildevand skal til offentlig spildevandskloak og processpildevand kan ledes både til recipient og offentlig spildevandskloak. Værket forventer, at bruge en del af det rensede spildevand til erstatning af lægget fjernvarmevand. Der er ikke noget, der regulerer de miljømæssige forhold ved lækager af fjernvarmevand. Grunden til denne manglende regulering er, at man forudsætter, at fjernvarmevandet er rent. Kommunen minder derfor om, at hvis værket ønsker et bruge urenset kondens til fjernvarmevand, bør kommunen meddele en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 19. Det betyder at vandet der ledes til recipient vil bestå af en varierende blanding af renset processpildevand og overfladevand Rensning af processpildevand Filtrering og omvendt osmose af kondens Værket trækker kondens ud af røggassen, der stammer fra fugtigheden i brændslet. Værket forventer at køling af røggassen vil skabe op til m 3 kondensvand pr. time eller m 3 pr. år. Temperaturen vil være o C og vandet vil indeholde salte af mange af de komponenter, brændslet indeholder samt tungmetaller. Kondensen vil 10

11 desuden være sur. Værket vil rense dette kondensvand inden det ledes til Egebækken via forsinkelsesbassin. Værket forventer, at rense kondensen i flere trin med ultrafiltrering og omvendt osmose. Hvert rensetrin giver to strømme: En mere koncentreret strøm og en mindre koncentreret strøm. Værket søger generelt om at lede de mere koncentrerede strømme tilbage til kedlen igen. Normalt ville kommunen ikke acceptere, at værket skaffer spildevand eller affald bort ved at brænde det af i kedlen, da den ikke er godkendt til affald. På den anden side kan kommunen ikke på nærværende grundlag vurdere de miljømæssige fordele og ulemper ved at skaffe disse strømme bort som affald (fx til Nord), som spildevand til offentligt renseanlæg (til Øresund og landbrugsjord) eller til kedlen, hvor det vil havne i asken og røggassen. Kommunen vælger derfor at fokusere på det, der forlader værket i form af røggas til luft, spildevand og affald. Kommunen accepterer derfor, at værket leder diverse strømme af slam og spildevand tilbage til kedlen. Ionbytning af koncentratet Værket planlægger at rense det reneste koncentrat med en selektiv ionbytter, der tilbageholder metalioner. Herefter forventer værket at vandet indeholder så lave koncentrationer af metaller, at det er rent nok til at blive ledt til recipient. Nyttiggørelse af ammoniak Værket forventer, at koncentratet fra den omvendte osmose vil indeholde så meget opløst ammoniak, at det vil give mening af udvinde denne, så den kan bruges til deno x igen. Dette kan gøres med endnu en membran. Affald fra rensningen Det frafiltrede slam fra ultrafiltreringen udgør ca. 10 l/h eller 80 m 3 om året. Værket forventer at skaffe dette bort som affald, eventuelt efter at have presset det. Slammet vil blive opbevaret som farligt affald i en indendørs tank på 10m 3. Dugene til ultrafiltrering og omvendt osmose skal renses to gange om året med ultrasil, der er et rensemiddel samt med hhv. surt og basisk vand. Det brugte vaskevand skaffes bort som farligt affald. De selektive ionbyttere skal regenereres med jævne mellemrum med saltsyre og natriumhydroxid. Værket forventer, at dette eluat, der indeholder de opkoncentrerede metaller og salte vil udgøre 25 m 3 om året. Dette skaffes bort som farligt affald. Vandfabrik Den eksisterende vandfabrik på kraftvarmeværket vil fortsat være i brug. Her konditioner værket kedelvand, fjernvarmevand, mm Rensning af overfladevand Kraftvarmeværket leder i dag overfladevand til separat kloak. Men værket ønsker frem over at lede overfladevand fra både det nye og det eksisterende kraftvarmeværk til forsinkelsesbassin og Egebækken. 11

12 Værket planlægger at rense overfladevandet med sandfang og olieudskiller inden det ledes til forsinkelsesbassin. Ansøgningen indeholder dog hverken kloaktegninger eller beregninger af dimensioneringen af sandfang og olieudskiller. Kommunen stiller derfor vilkår om vi skal have dette, inden værket tages i brug. På de befæstede arealer foregår følgende: Kørsel med lastbiler Oplag, aflæsning og håndtering af brændsel Oplag og håndtering af ammoniakvand og natriumhydroxid Oplag, læsning og håndtering af aske, slagger og hydratkalk Belægningerne er overalt hele og tætte og med fald mod afløb. Sker der et spild på de befæstede arealer, er der derfor risiko for at kloakken og forsinkelsesbassinet forurenes. Kommunen stiller derfor vilkår, der minimerer risikoen for at der sker spild. Kommunen vurderer, at overfladevand fra de befæstede arealer i sammensætning svarer til overfladevand fra veje i almindelighed. Normalt stiller kommunen krav om at overfladevand fra nye veje og parkeringspladser skal renses i henhold til DS/EN når vandet ledes til offentlig kloak. Det vil sige, at vandet skal renses i sandfang og olieudskiller. Da dette vand ledes til forsinkelsesbassin, vurderer kommunen, at dette bassin i sig selv vil rense vandet for både olie og bundfald. Vi stiller derfor lempede vilkår: Normalt kræver vi, at olieudskilleren skal dimensioneres til at rense vand svarende til 168 l/(sek*ha), men i dette tilfælde kan vi acceptere, at værket etablerer en olieudskiller med lameller, der kan rense 17 l/sek*ha som klasse I, og med omløb. Værket oplyser, at det udvidede kraftvarmeværk vil have m 2 befæstede arealer. Vi vil derfor stille følgende krav: Dimensionerende regn = 168 l/(sek*ha) svarende til 295 l/sek. Nominel størrelse NS, = 295 l/sek * fd = 295 l/sek * 1,25 = 369 l/sek. Det betyder, at olieudskilleren mindst skal kunne rense 37 l/sek svarende til klasse I. For at undgå at olieudskilleren bliver fyldt med bundfald, stiller vi vilkår om at vandet skal renses i sandfang før olieudskilleren svarende til 10% af det normale krav. Det er: Sandfang: NS*200/fd * 0,1 = 369 l/sek* 200/ 1,25 * 0,1 = l. Sandfanget kan helt eller delvist være indbygget i olieudskilleren. DS858-2 kræver, at olieudskilleren skal have flydelukke og alarm for stor lagtykkelse og for faldende væskestand. For at sikre at disse alarmer fungerer, skal virksomheden tjekke dem mindst en gang om året. For at sikre sandfang og olieudskiller til enhver tid fungerer tilfredsstillende skal virksomheden tømme disse efter behov og rengøre lamellerne mindst en gang årligt. Sandfang og olieudskiller skal tilses mindst en gang årligt. 12

13 Det affald, som samles i sandfang og olieudskiller er farligt affald, og skal derfor indsamles via den kommunale ordning, som Nordforbrændingen står for. Kommunen kan dog dispensere for denne regel efter ansøgning. Kommunen stiller vilkår herom. Overfladevand fra tage kan ledes urenset til forsinkelsesbassinet Recipienten, Egebækken Forløb, vandføring mv. Egebækken er i 2012 optaget som offentligt vandløb 6 fra udløbet i Øresund og opstrøms til Kongevejen, umiddelbart nedstrøms det ansøgte udledningspunkt. Det skete i forbindelse med en fritlægning på en ca. 1400m lang strækning nedstrøms Kongevejen. Efter fritlægningen ligger den offentlige del af Egebækken nu overvejende som et åbent vandløb på ca. 3 km. Det åbne vandløb er kun afbrudt af en række kortere rørlægning under mindre veje, samt 3 længere underføringer, alle med moderat fald og gennemgående bundsubstrat 7. Det er derfor kommunens vurdering at forløbet af Egebækken giver mulighed for faunapassage helt fra Øresund og opstrøms til området umiddelbart nedstrøms kongevejen og det ansøgte udledningspunkt. Faunapassagen forudsætter dog moderat til stor vandføring, og det har Egebækken ikke altid. I somre uden regn og med stor fordampning er Egebækken helt udtørrende eller med meget lille vandføring. Manglen på vand er mest udtalt på de opstrøms stræk (hvor den blev fritlagt) men f.eks. i sommeren 2013 var vandløbet udtørret langt ned i Egebæksvang. Målsætning, påvirkninger og målopfyldelse Egebækken har i den vedtagne Vandplan 8 målsætningen god økologisk tilstand på strækningen fra Øresund og opstrøms til Flynderupgård. Konkret er strækningen målsat til faunaklasse 5. Samme strækning er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Opstrøms Flynderupgård er vandløbet ikke målsat i vandplanen. Det betyder, jf. vandplanens retningslinjer 9, at det bør sikres at meddelte tilladelser ikke må hindre at denne del af vandløbet opnår god tilstand. Derudover er der et generelt krav til vandløb om god kemisk tilstand, jf. afsnit i vandplanen. Den kemiske tilstand vurderes ud fra stoffer som bl.a. ses i vandplanens bilag 6. Desuden indgår der i tilstandsvurderingen er række biologiske, hydromorfologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer. Disse støtteparametre fremgår af vandplanens bilag 7. 6 Der er endnu ikke udarbejdet et regulativ for Egebækken. 7 Det drejer sig om 1) en rørlægning på 100 m ca. 85 m nedstrøms Kongevejen, 2) en underføring ved lokaljernbanen og Agnetevej (stenkiste på 18m efterfulgt af rør på 33m), og 3) et rør under strandvejen på 39m. Faldet gennem de tre er hhv. 2,3, 7,1 og 4,7. 8 Vandplan , Hovedvandopland 2.3, Øresund. 9 Retningslinje 3 under Myndighedernes administration af miljølovgivningen 13

14 Fordi det udledte vand fra værket i perioder tilnærmelsesvist vil udgøre den fulde vandføring på de øvre stræk af Egebækken og fordi det ansøgte udledningspunkt er umiddelbart opstrøms den del af vandløbet som Helsingør Kommune vurderer faunapassabelt er det Helsingør Kommunes vurdering, at denne tilladelse skal være forenelig med målet om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand allerede i udledningspunktet. Det betyder at denne tilladelse gives på vilkår der sikrer at det ufortyndede vand i udledningspunktet er fuldt foreneligt med målet om god økologisk og kemisk tilstand. Målsætningen i vandplanen er i øvrigt sammenfaldende med målsætningen i den gamle regionplan, hvor målet som gyde- og opvækstvand for ørreder defineredes ved faunaklasse 5. Egebækken lever på den målsatte strækning delvist op til målsætningen. Den nedstrøms faunamålestation i Egebæksvang (NST1860) havde ved alle 6 målinger i perioden fra 2003 og indtil 2008 faunaklasse 5, mens den opstrøms station ved Flynderupgård (NST 1859) ved den seneste registrering havde faunaklasse 4. Vandløbet er ikke undersøgt siden Desuden er Egebækken på det nedre stræk i Egebæksvang også egnet som gyde- og opvækstvand for ørreder. DTU Aqua oplyser således, at de i sensommeren 2014 fandt stor tæthed af ørredyngel fra naturlig reproduktion i bækken i Egebæksvang. Denne undersøgelse støtter op om den gode økologiske tilstand på det nedre stræk. På det stræk Helsingør Kommune fritlagde opstrøms det målsatte stræk, er den økologiske tilstand ikke moniteret, idet vi afventer at livet i bækken skal indfinde sig efter fritlægningen i Påvirkninger ift. målsætning Den væsentligste negative påvirkning af Egebækken vurderes af Helsingør Kommune at være sommerudtørring samt perioder med meget lidt vand i bækken. Manglen på vand er mest udtalt på det øvre genåbnede stræk, men rammer i tørre somre også vandløbet langt ned i Egebæksvang. Egebækken har først konstant vandføring på de sidste 150 meter før udløbet i Øresund. Det skyldes vand fra et tilløb umiddelbart opstrøms faunamålestation i Egebæksvang (NST1860). Ejendommene i oplandet til Egebækken er alle blevet kloakeret eller etableret med spildevandsrensning der lever op til rensekravet (via SOP minirenseanlæg og/eller nedsivning). Dermed modtager Egebækken ingen eller meget begrænsede mængder vand fra ukloakerede ejendomme. Derudover modtager Egebækken regnvand fra separatkloakerede områder (Kongevejen, Skibsegen samt Agnetevej, Sonjavej med flere). Ingen af disse udledninger sker direkte til Egebækken, med ledes til forsinkelsesbassin eller våd natur med forbindelse til Egebækken hvorved regnvandet forsinkes. Helsingør Kommune vurderer samlet set, at årsagen til den manglende målopfyldelse på det øvre stræk skyldes at bækken er sommerudtørrende eller med meget lille vandføring i tørre somre. Samtidig vur- 14

15 deres det at målopfyldelsen i den nedre del af Egebækken skyldes den konstante vandføring ved den nedre målestation (NST1860). Hydraulisk belastning Generelt var Egebækken før genåbningen i 2012 hydraulisk belastet på de øvre stræk. Med genåbningen er denne situation markant forbedret idet Egebækken ved genåbningen blev dimensioneret til minimum 80 l/s 10. Siden genåbningen har strækket ikke lidt af oversvømmelser. Egebækken er dog stadig hydraulisk belastet ved rørunderføringen ved Strandvejen umiddelbart før udløbet i Øresund. Ved dette rør er vandløbet flere gange svømmet over sine bredder og vandet fra bækken har i den forbindelse oversvømmet grunde på opstrøms siden af Strandvejen. Disse oversvømmelser antages af Helsingør Kommune at skyldes flere faktorer, der samlet set betyder at den hydrauliske kapacitet fra rørindløb under Strandvejen til udløb i havet i perioder er for lille Vurdering af krav til kvalitet af spildevand Grænser for kvaliteten af det vand der udledes fra forsinkelsesbassin til Egebækken ses i nedenstående tabel. Det udledte vand vil bestå af både renset processpildevand og overfladevand. Helsingør Kommune har dog regnet ud, at vandet i forsinkelsesbassinet i perioder uden nedbør alene vil bestå af det rensede processpildevand. Da Egebække i tørre perioder er udtørret opstrøms udledningspunktet vil vandet i vandløbet i disse perioder alene bestå af vand fra forsinkelsesbassinet. Derfor fastsætter kommunen bekendtgørelsens grænser fra bilag 2 og 3 til det udledte vand fra forsinkelsesbassinet, uden brug af fortyndingsfaktor. Bekendtgørelse siger at vi kun må give tilladelsen i en begrænset periode for stoffer på bilag 3. Den samlede miljøgodkendelse skal revurderes, når EU s BREF note bliver revideret næste gang. Vi vurderer, at det er passende at revurdere grænserne for disse stoffer på sammen tidspunkt. Kontrolparameter Enhed Bekendtgørelsen BAT 11, bilag 2. As μg/l 4,3 1,1-111 Sb μg/l 113 1,1-111 Pb μg/l 0,34 1,1-111 Cr (III + VI) μg/l 8,3 1,1-111 Cu μg/l 1,0 1,1-111 Co μg/l 0,28 1,1-111 Mn μg/l 150 1,1-111 Ni μg/l 2,3 1,1-111 Tl μg/l 0, V μg/l 4,1 1,1-111 Zn μg/l 3,1 ved <24 mg CaCO 3 /l 7,8 ved Beregningsforudsætninger: bundbredde 0,8m. Fald 2 (reelt 2 til >10 ). Anlæg 0 (lodret). Vanddybde 0,5m. NB, de rørlagte stræk har større kapacitet end de åbne (Ø500mm, ruhed 2mm og fald over 1 ). 11 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr af 25. august

16 >24 mg CaCO 3 /l Formaldehyd μg/l 9,2 - Acenaphten (PAH) μg/l 3,8 - Acenaphthylen μg/l 1,3 - (PAH) Aenz(a)anthracen μg/l 0,012 - (PAH) Dibenz(a,h)anthrac μg/l 0, en (PAH) Phenanthren (PAH) μg/l 1,3 - Kontrolparameter Enhed Bekendtgørelsen, BAT bilag 3. Anthracen (PAH) μg/l 0,1 - Fluoranthen (PAH) μg/l 0,1 - Hg og Hgforbindelser μg/l 0, Cd og Cdforbindelser μg/l 0,08 ved <50mg CaCO 3 /l 0,09 ved mg CaCO 3 /l 0,15 ved mg Ca- CO 3 /l 0,25 ved >200mg CaCO 3 /l Kontrolparameter Enhed Øvrige grænser BAT ph, max. - 8,0 - ph, min. - 6,5 - Temperatur C 0-21,5 Ilt-mætning % Minimum 80 (NH 3 -NH 4 )-N mg/l 1,0 - Flourid (F) mg/l 0, Chlorid (Cl) mg/l Sulfat (SO -- 4 ) mg/l Sulfid (S -- ) mg/l 0,015 0,01-0,1 Sulfit (SO -- 3 ) mg/l Total alkalinitet meq/l Minimum 3 - (buffervirkning) SS mg/l BI5 mg/l 15 COD mg/l Total kulbrinter mg/l (THC) Total N mg/l Total P mg/l 1,5 - Helsingør Kommune vælger desuden at sætte grænser for de parametre der er omtalt i udkastet til BREF. Disse parametre supplerer vi med grænser for formaldehyd og PAH er, da værket oplyser, at spildevandet vil indeholde det. De generelle udlederkravene for SS, BI5, COD, total-p og Total N er anført i "Bekendtgørelse nr om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Disse udlederkrav stilles for at 16

17 sikre Egebækken mod forurening hovedsageligt fra de befæstede arealer. Endelig sætter Helsingør Kommune grænser for fysisk-kemiske parametre, jf. vandplanen 12 for at sikre at vandkvaliteten i udledningspunktet lever op til de vejledende kravværdier for vandløbsvand i vandløb med målet god økologisk tilstand. De fysisk-kemiske parametre Helsingør Kommune har valgt for at sikre livet i vandløbet er ph (herunder bufferkapacitet), temperatur, total NHx-N ((NH 3 -NH 4 )-N) og iltmætning. For vandlevende organismer er ammoniak (NH 3 ) giftig mens ammonium (NH4+) er langt mindre skadelig. Da indholdet af ammoniak i vand afhænger af temperatur og ph, kan der i det udledte vand, ved f.eks. højt ph, opstå så høje koncentrationer af ammoniak af det kan blive giftigt for vandløbets organismer. Det er Helsingør Kommunes vurdering at de vejledende kravværdier fra Vandplanen 13 for total NH x -N kombination med ph og temperatur er passende for at sikre at Egebækken kan leve op til målet om god tilstand. Kravværdierne er maksimalt 1 mg total NHx-N/l ved ph 7,5-8,0 og 0-21,5 C. For at beskytte livet i bækken mod hurtige og store temperaturudsving stiller vi samtidig krav om at temperaturen i udledningspunktet til Egebækken ikke afviger mere end 5 C ift. temperaturen i vandløbet, eller vandløbets tørre bundsediment, umiddelbart opstrøms udledningspunktet. Dog skal værket ikke køle vandet til under 5 C. Vi vurderer at værket kan overholde dette krav ved f.eks. at køle det udledte spildevand med grundvand. Samtidig vurderer vi at afvigelsen kan være op til 5 C, selv om Vandplanens retningslinje anbefaler 1 C, da temperaturen hurtigt vil indstille sig efter omgivende temperatur pga. den lille vandføring. Da det udledte spildevand sandsynligvis har meget ringe bufferkapacitet i sig selv, vil ph risikere at svinge for meget efter udledning. Derfor stiller vi krav om værket skal give vandet bufferkapacitet med f.eks. kalk/karbonater inden udledning i recipient. Vi vurderer at minimum 3 meq/l er passende, da danske vandløb typisk ligger på dette niveau 14. I en gennemgang 15 af iltmætningens betydning for ørreders vækst i danske vandløb angives en vejledende mindste grænseværdi for ørredvandløb på 70% iltmætning. Denne værdi er sammenfaldende med værdien for perioden maj til december i bilag 7 til Vandplan 2.3. I vinter/forårsperioden (jan-april) er vandplanens vejleden kravværdi 80% iltmætning. Derfor vurderer vi at iltmætningen i vandet i udledningspunktet til Egebækken ikke må komme under 80%. Vi forventer at værket kan overholde dette krav da vand kan iltes til tæt ved 100% med simple metoder (f.eks. iltningstrappe eller gennemblæsning med luft). 12 Vandplanens bilag 7 om støtteparametre til økologisk kvalitetselementer for vandløb, søer og kystvande og kvalitetskrav for vandkvaliteten 13 Vandplan 2.3, bilag 7 14 Videnskabelig rapport fra DCE. Nr. 32 (2012); Vandløb 2011, Novana. 15 Publiceret af Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden. 17

18 Høje koncentrationer af klorid kan være skadelige for organismer i ferskvand. Miljøstyrelsen har i en vurdering 16 af spildevand til Skjern Å fastsat en grænse på 100 mg/l. Kommunen vurderer derfor, at denne grænse også er passende for Egebækken. Udlederkravene for sulfid(s -- ), sulfat(so 4 -- ) og sulfit(so 3 -- ) har kommunen fastsat ud fra økotoksikologiske data på ferskvandsorganismer fra European CHemicals Agency 17. Da økotoksikologiske data for flourid ikke er registreret hos ECHA, er udlederkravene for flourid fastsat ud fra et review på Fluoride toxicity to aquatic organisms 18. Grænsen i review et på 0,5 mg/l er i overensstemmelse med værdier (0,06-0,71 mg/l) for enkeltindvindingsboringer af grundvand indenfor oplandet til Egebækken, og Helsingør Kommune vurderer derfor at en grænse på 0,5 mg flourid/l er passende Egenkontrol Egenkontrol ift. kontinuerte målinger Værket søger om tilladelse til både at lede det rensede processpildevand til forsinkelsesbassinet, og dels lede det til offentlig spildevandskloak når kvalitetskravene til forsinkelsesbassinet ikke er overholdt. Det kan være under opstart og ved driftsproblemer. Værket foreslår, at overvåge spildevandsrensningen med en kontinuert måling af ledningsevnen. Stiger ledningsevnen, skal spildevandet automatisk ledes til kloak. Ingen kender dog den præcise sammenhæng ledningsevnen og grænserne for de mange parametre (udlederkravene). Værket har derfor en plan om at finde denne sammenhæng. Det er planen at gennemføre et måleprogram under værkets indkøringsfase, mens renset spildevand ledes til offentlig kloak. Kommunen vurderer at denne plan er en god idé. Derfor stiller vi vilkår om at værket, inden det sættes i drift, udarbejder en plan for dette måleprogram. Måleprogrammet kan eventuelt vise, at der er andre parametre, der er nødvendige at måle kontinuert, for at vise, at grænserne er overholdt. Måleprogrammet skal mindst omfatte 12 akkrediterede analyser af det rensede spildevand analyseret for de regulerede parametre. Inden det rensede processpildevand første gang ledes til sparrebassinnet og Egebækken, skal værket sende en rapport med resultaterne af dette måleprogram. Rapporten skal indeholde forslag til en grænse for ledningsevnen, der kan bruges til at styre hvornår spildevandet ledes til offentlig kloak og hvornår det ledes til forsinkelsesbassin. Hvis værket vælger at supplere måling af ledningsevne med andre kontinuerte målinger kan de ligeledes indgå i rapporten. Manuelle analyser For at vise, at værket overholder grænserne for det udledte vand fra forsinkelsesbassinnet til recipienten, skal det få et laboratorie til at tage prøver og analysere dem. Der findes ingen vejledning for denne 16 Kumulativ vurdering af udledningen af metaller og klorid fra Arlas fælles renseanlæg i forhold til grænseværdier for ferskvand i Skjern Å systemet, af 28. oktober Chemosphere Jan; 50(3):

19 type spildevand. Bekendtgørelsen 19 fastsætter seks analyser per år for offentlige spildevandsanlæg med tilsvarende vandmængde. Hvis spildevandet blev ledt til offentlig kloak ville miljøstyrelsen anbefale 20 at der blev taget 6-8 årlige prøver. Vi vurderer derfor at 6 analyser per år er passende. Godkendelsen er givet til koncentrationer i udledningen, ikke til en samlet årlig stofmængde. Grænser for alle de regulerede stoffer er fastsatte fordi de dermed sikrer, at der ingen negativ effekt er på vandløbets organismer. Ved højere koncentrationer vil organismer i vandløbet tage skade og eventuelt dø. Derfor skal grænserne overholdes hele tiden og i hver prøve. Iltmætningen i søer er, pga. manglende fotosyntese og vedvarende forbrug af ilt, lavest sent på natten og tidlig morgen. Derimod er det Helsingør Kommunes vurdering at variationen ikke er stor fra døgn til døgn, men derimod over året. Derfor stiller Helsingør Kommune vilkår om iltmætningen måles i udløbspunktet i Egebækken en gang per måned i tidsrummet kl. 7-8 om morgenen. Målinger skal udføres med iltprobe der som minimum lever op til specifikationerne fra Ilt- og temperaturovervågning i vandløb 21. Vedligehold og kalibrering skal som minimum følge anvisningerne i samme dokument. Resultatet skal føres i journal Vurdering af den hydrauliske udledning af spildevand Neddrosling og Klimasikring Det samlede overfladevand fra genbrugsstation, driftscenter og kraftvarmeværk ledes til omtalte forsinkelsesbassin. Hertil ledes også renset processpildevand fra værket. Overløb fra forsinkelsesbassinet afledes også til Egebækken. Udledningen af renset processpildevand til sparrebassinet vil medføre, at den samlede mængde af vand der bliver afledt via vandløbet, øges i forhold til den eksisterende situation. Med den genåbning af Egebækken Helsingør Kommune gennemførte i 2012 er det Kommunens vurdering at vandløbet overordnet set kun er i risiko for hydraulisk belastning ved rørunderføringen under Strandvejen, jf. tidligere afsnit om Recipienten. Vi har derfor overvejet to tilgange ift. neddrosling af vand fra forsinkelsesbassinet for bedst muligt at tilgodese vandløbsmiljøet og sikring mod oversvømmelser ved Strandvejen. Den løsning vi har valgt, er at tillade et afløb fra bassinnet på 2 l/s/fysisk Ha 22. Denne tilladelse sker under den forudsætning at værket øger den hydrauliske kapacitet af røret under Strandvejen gennem et reguleringsprojekt. Denne regulering skal ske inden proces- og overfladevand kobles til recipienten. Helsingør Kommune og Helsingør Kraftvarmeværk A/S har udarbejdet og underskrevet en aftale herom. 19 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser med videre efter miljøbeskyttelsesloven, kap. 3 og 4, nr af 11. december Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2 fra Teknisk anvisning fra Aarhus universitet, DCE nationalt center for Miljø og Energi (Peter Wieberg-larsen og Anette Baisner Jæger-feldt) 22 Svarende til øvre grænse i retningslinjen i Vandplan 2.3 for vandløb i hydraulisk risiko. 19

20 Den alternative løsning havde været at stille vilkår om yderligere neddrosling af vandet fra bassinet. Det skulle have minimeret risikoen for at den samlede tilladelse ville føre til en øget risiko for oversvømmelser ved Strandvejen. Det er dog Helsingør Kommunes vurdering at den bedste løsning er at kombinere en neddrosling med en udvidelse af kapaciteten af røret under Strandvejen. Det skyldes at det er den bedste sikring mod at værkets udledning, i kombination med fremtidige ændringer i nedbørsmønstre og -mængder, vil give oversvømmelser ved Strandvejen. Yderligere vil en udvidelse af røret under Strandvejen gavne mulighederne for faunapassage gennem røret, idet risikoen for at røret blokeres af grene og blade vil mindskes. Samlet set er det vores vurdering, at den valgte løsning giver de bedste muligheder for at hele vandløbet 23 kan opnår god økologisk tilstand, samtidig med at tilladelsen bidrager til klimasikring af området omkring Strandvejen. Helsingør Kommune er godkendende myndighed på regulering af vandløb i Kommunen, herunder Egebækken. Dimensionering af forsinkelsesbassin Inden forsinkelsesbassin og overløbsbygværk etableres skal Helsingør Kraftvarmeværk A/S udarbejde et projekt med beskrivelse af sparrebassin mv. ud fra de i vilkårene givne krav til udledningen af både overfladevand og renset procesvand til Egebækken. Derfor stiller vi vilkår om at værket sender et forslag til projekt til kommunens godkendelse. Rapporten skal udarbejdes ud fra dette beregningsgrundlag: Årsmiddelnedbør på 603 mm, at der højst må ske overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 per år), sikkerhedsfaktor 1,57 (sammensat af fortætning, statistisk og Klima). Maksimal fart på det udledte vand på 14,78 l/sek (svarende til 2 l/s/fysisk Ha). De øvrige beregningsforudsætninger skal fremgår af detailprojekteringen, herunder effekt af koblet regn og hydrologisk reduktionsfaktor. For at sikre, at udledningen ikke hindrer målopfyldelsen af Egebækken, har Helsingør Kommune vurderet, at det er nødvendigt, at stille krav om, at alt vand skal passere et vådt forsinkelsesbassin med videregående rensning, i henhold til dele af vejledningen fra EU-Life Treasure, december 2009 med flere (se referencer under vilkår). Kravet er stillet med henblik på at nedbringe udledning af opløst, suspenderet og organisk stof mest muligt. Vandet, der forlader forsinkelsesbassinet skal bl.a. som minimum renses i et sandfilter. For at kunne leve op til udlederkravene fra forsinkelsesbassinet er det dog Kommunens vurdering at der kan blive brug for at anlægge et sorptionsfilter, jf. ovenstående vejledning. Da der er stillet lemperede vilkår ift. sand og oliefiltre for overfladevandet der ledes til forsinkelsesbassinet, stiller Kommunen krav om at afløbet fra bassinnet til recipient skal ske via et dykket udløb for at opnå tilstrækkelig rensning af vandet. 23 Nedstrøms udledningspunktet 20

21 Der er stillet krav om etablering af prøveudtagningsbrønd på afløbssystemet inden udledningen, således at det vil være muligt at udtage vandprøver, for at vise at vandkvaliteten er i orden. For at forhindre forurening af grundvand, er der stillet krav om, at bassinernes bund og sider skal være tætte. Når tilkobling af overfladevand sker til forsinkelsesbassinet er det afgørende for overholdelse af miljømålskravene i Egebækken, at forsinkelsesbassinet er færdig etableret og fuldt funktionsdygtigt. Vi stiller derfor vilkår om at forsinkelsesbassinet anlægges og tilplantes inden vej- og overfladevand kobles på Samlet miljøteknisk vurdering af udledningen til recipient Forudsat at de i tilladelsen fastsatte vilkår overholdes, vurderer Helsingør Kommune samlet set, at udledningen af vej- og overfladevand samt processpildevand ikke vil medføre skader på selve Egebækken og organismerne i bækken. Udledningen vil heller ikke give skadevoldende oversvømmelser nedstrøms udledningspunktet. Derimod er det kommunens vurdering at tilladelsen er forenelighed med det fastlagte miljømål 24 for Egebækken. Desuden vil den jævne tilførslen af renset og konditioneret processpildevand gøre at hele vandløbet nedstrøms udledningspunktet, vil få en bedre mulighed for at opnå en god tilstand, idet mere rent vand vil gavne de stræk der i dag jævnligt tørrer ud. Yderligere er det vores vurdering at de forbedrede forhold for faunapassage ved Strandvejen vil gavne bestanden af selvreproducerende ørred og andre vandrende arter, samtidig med at reguleringsprojektet under Strandvejen vil give en fremadrettet klimasikring af dette område. Helsingør Kommune vurderer, at de stillede vilkår sikrer anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Støj Grænser for støj Værket bliver placeret i et område, der er lokalplanlagt til erhverv. Kommunen skal i miljøgodkendelsen fastsætte grænser for støj til de nærmeste naboer, afhængig af deres anvendelse og følsomhed. De nærmeste naboer er: Afstand Type dag aften nat Julianelund fx nr m Åben og lavt boligbyggeri Skibsegen fx nr m Åben og lavt boligbyggeri Ørnholmvej m Bolig i det åbne land Ørnholmvej m Bolig i det åbne land som den fremgår af Vandplan for Hovedvandopland

22 Støberivej m * (Kirke) Energivej 25* 100 m Erhverv* Energivej m Erhverv og 27 Støberivej 1-10 m Erhverv Genbrugsplads 100 m Erhverv *På Støberivej 15 er i dag Jehovas Vidners Rigssal. Kommunen vurderer, at det vil være for lempeligt at belaste denne kirke med støj svarende til erhverv, da aktiviteten er støjfølsom. Grænser svarende til blandet bolig og erhverv er derimod mere passende. På den anden side, er der ingen, der skal sove i kirken, så det vil heller ikke være rimeligt at fastsætte skærpede grænser om natten. ** På Energivej 25 planlægger Forsyning Helsingør at bygge en ny bygning til administration og besøgscenter med udendørs torv for kommunens borgere. Umiddelbart syd for kraftvarmeværket er det desuden planen at etablere et udendørs demo-område for borgere og besøgende. Besøg i dette område vil dog foregå som et virksomhedsbesøg, hvor alle gæster vil blive fulgt rundt. Kommunen fastholder dog grænser for støj som til erhverv for både kontorer, besøgscenter og demo-område. På den måde vil disse måske mere støjfølsomme aktiviteter ikke forhindre en fremtidig erhvervsmæssig udvikling af området. Støj og støjkilder På værket er en lang række udendørs faste støjkilder som skorstenen, transportbånd, luftindtag, ventilatorer, mm. Desuden er der støj fra kørsel af lastbiler med brændsel, ammoniak, aske, mm. Ansøgningen omfatter en beregning af værkets samlede belastning af støj i omgivelserne. Beregningen er lavet som miljømålinger ekstern støj, og viser, at værket kan overholde alle grænser for støj. Det mest kritiske er boligerne i det åbne land på Ørnholmvej 8 og 3. Her er resultatet af beregningen for natten 39 db(a), hvor grænsen er 40 db(a). Beregningen kan ikke afgøre, om der er toner eller impulser, der giver et tillæg til støjen på 5 db(a). Det kan først afgøres når anlægget er i drift. Støjen fra det nye og det eksisterende kraftvarmeværk skal betragtes som helhed, men værket oplyser, at de to værker ikke vil være i drift samtidig. Kommunen stiller vilkår om at værket skal vise, at grænserne for støj er overholdt efter anlægget er taget i drift Affald Affald som brændsel Værket etableres og godkendes i henhold til bekendtgørelsen om biomasseaffald 25. Bekendtgørelsen fastsætter generelt, at kraftvarme- 25 Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr af 13. december

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden.

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden. Forsyning Helsingør A/S Att. Søren Valeur Ungstrup Haderslevvej 25 3000 Helsingør Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282526 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Center for Kultur, Idræt og byplanlægning, Snekkersten Idrætsanlæg, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Bagrund Uno-x ønsker at etablere en ny benzinstation på Hornbækvej 115. I ønsker at etablere:

Bagrund Uno-x ønsker at etablere en ny benzinstation på Hornbækvej 115. I ønsker at etablere: Frandsen og Søndergård Svend Pedersen sp@frandsen-sondergaard.dk dan.overgaard@unoxautomat.dk Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 09.12.2016

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg

Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg Sendes til: Varde Kommune Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg 1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Virksomhedens navn Telefonnummer

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016. AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene Sagsnr.: 13/42617 KS: thgr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene 11006 og 11037 versionsnr.: 1.5 09-03-2013,

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

RAPPORT. Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse

RAPPORT. Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse RAPPORT Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse Spildevandstilladelse for Linie C Bymidten 11 4050 Skibby Captia journal nr.: 011692-2014 Udarbejdet af: mfjel Kvalitetssikret af: ahjen Foto: 2/8

Læs mere

START AF NY VIRKSOMHED..?

START AF NY VIRKSOMHED..? START AF NY VIRKSOMHED..? i Holstebro Kommune.Tænk på miljøet fra start! Går du med overvejelser om at starte en ny virksomhed i Holstebro Kommune? Har du hovedet fuld af tanker omkring forretningsplan,

Læs mere

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 28 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 28 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. november 2013 J.nr.: NMK-10-00590 Ref.: LOREH/LEJNI AFGØRELSE i sag om tilladelse til udledning af overfladevand til

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 J. nr. MST-52100-00002 UDKAST 13. august 2012 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, 39, stk.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 1 Stamdata for HOFOR A/S Smedeholm 1 og 4 Virksomhedens navn og adresse HOFOR A/S Smedeholm 1+4 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 10073022 P-nr.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2017 Kerteminde Kommune Udvidelse af industriområde syd for Lindø Port of Odense September 2015 Side 1 af 1 PROJEKT Lindø Industripark A/S, Afvanding af havneudvidelse

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å

Tilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Dato: 30. april 2014

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 02. september 2015 CVR-nummer 14513884 P-nummer - Journal nr. 13/032810 Virksomhed Adresse Postnummer og by Dinitrol

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Helmers Vognmandsforretning og Containertransport

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Helmers Vognmandsforretning og Containertransport Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 02.06.2016 Journal nr. 13/033607 CVR-nummer 10626277 Virksomhed Adresse Helmers Vognmandsforretning og Containertransport

Læs mere

Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å.

Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å. Forsyning Ballerup A/S. Ågerupvej 84-86. 2750 Ballerup. MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 1. december 2014 Tlf. dir.: 41750124 E-mail: sbj@balk.dk

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Spildevandstilladelse Pandrup Genbrugsplads

Spildevandstilladelse Pandrup Genbrugsplads Jammerbugt kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lisbeth Kroman Direkte 7257 7605 lkr@jammerbugt.dk 14-12-2015 Sagsnr.: 06.01.15-P19-3-15

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Tilladelse til udledning af tagvand fra Cirkuspladsen, Havneholmen, til Københavns Havn

Tilladelse til udledning af tagvand fra Cirkuspladsen, Havneholmen, til Københavns Havn KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Skanska Øresund A/S Havneholmen 29 1561 København V Att. Jesper Brandt Jesper.brandt@skanska.dk 27-04-2015 Sagsnr. 2015-0084922 Dokumentnr.

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Baggrund Lyngby Taarbæk Forsyning har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at udlede vand fra prøvetagning til Mølleå.

Baggrund Lyngby Taarbæk Forsyning har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at udlede vand fra prøvetagning til Mølleå. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Att.: Marianne Jeppesen og Aksel Olsen Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Sendt til forsyning@ltf.dk Dato: 21-10-2015 Ref: PERH J.nr.: 20150330179 Udledningstilladelse for

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Spildevand fra virksomheder

Spildevand fra virksomheder 1 Spildevand fra virksomheder Retningslinier for tilslutning til det offentlige kloaknet Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Spildevand fra virksomheder Spildevand fra en virksomhed kan bestå

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 02.02.2016 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1020750223 e-doc journal nr. 13/020838 Virksomhed Harlev Halmværk Adresse

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013 Favrskov Kommune Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013 Nyt kloakopland HIN50 samt ændring af kloakopland HIN47 for planlagt boligområde ved Haarvej i Hinnerup Sagsnr. 710-2016-2801 Udgivelsesdato 5. januar

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere