Koncepter for superlavenergihuse i Nordeuropa

Transkript

1 Koncepter for superlavenergihuse i Nordeuropa IEE/08/480/SI

2 2 Disclaimer The information in this document is provided as is and no guarantee or warranty is given that the information is fit for any particular purpose. The user thereof uses the information at its sole risk and liability. The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Communities. The European Commission is not responsible for any use that may be made of the information contained therein.

3 3 INDLEDNING Dette hæfte er et af resultaterne fra IEE projektet, hvis formal er at udbrede kendskabet til bygningskoncepter med meget lavt energiforbrug og medvirke til forøgelse af deres markedsandel i Nordeuropa. Projektet har fokus på boliger. Formålet med dette materiale er at samle viden om det store energibesparelsespotentiale indenfor byggesektoren, om de tekniske muligheder for energibesparelser og brugen af vedvarende energi samt opnåelse af godt indeklima. Målgruppen er såvel arkitekter, ingeniører og producenter som bygherrer, som vil efterspørge mere miljøvenlige og energieffektive huse i fremtiden. Mere information om superlavenergibyggeri generelt og om Northpass projektet samt projektets rapporter findes på hjemmesiden Projektets korte navn : Projektets fulde navn: Promotion of the Very Low-Energy House Concept to the North European Building Market IEE projekt nummer: 08/480/SI Projektperiode: 26/05/ /05/2012 INDHOLD

4 Hvad er et superlavenergihus i Nordeuropa?... 5 Definitioner og koncepter... 5 Rumvarmebehov i Nordeuropa... 6 Hvorfor bygge superlavenergihuse?... 7 Kampen mod klimaændringerne og for reduktion af energiforbrug... 7 Mindre påvirkning på miljøet... 7 Opfyldelse af politiske aftaler... 8 Bedre totaløkonomi... 8 Komfort og indeklima i lavenergihuse Termisk Indeklima Atmosfærisk indeklima Akustisk indeklima Lysforhold Hvordan bygges et superlavenergihus i Nordeuropa Valg af byggegrund og orientering af vinduer Bygningens form Velisoleret og lufttæt klimaskærm Energieffektive installationer Termiske masse og temperaturzonerne Komponenter for superlavenergihuse De vigtige overvejelser Klimaskærmskomponenter Komponenter til ventilationssystem Komponenter til varmesystem Komponenter til vedvarende energiproduktion Andre komponenter Udbud af komponenter Eksempler på lavenergihuse Danmark Komforthusene Finland Passivhus i Hyvinkää Norge Loevaashagen socialt boligbyggeri, Bergen Sverige Värnamo passivhus Estland Valga børnehave «Kaseke» Letland Gaujas 13, Valmiera Litauen Renoveringsprojekt på Žirmūnų street 3 i Vilnius Polen Lipińscy Dom Pasywny 1, Wrocław Referencer

5 5 HVAD ER ET SUPERLAVENERGIHUS I NORDEUROPA? Definitioner og koncepter Der eksisterer en række forskellige nationale og internationale definitioner og koncepter for lavenergihuse og superlavenergihuse. Nogle koncepter fokuserer også på vedvarende energiproduktion på matriklen. Alle disse har det tilfælles og det er hvad superlavenergiboliger handler om at de er designet til at opnå et lavt energiforbrug: Velisolerede konstruktioner der minimerer varmetabet Kompakt bygningskrop og ingen kuldebroer minimerer varmetabet Energieffektive vinduer orienteret mod sol muliggør udnyttelsen af passiv solvarme God lufttæthed muliggør kontrolleret og energieffektivt ventilation og minimerer fugtskaderne Der eksisterer mange forskellige mærknings- og certificeringsordninger for energieffektive og bæredygtige bygninger. Lavenergihuse Bygninger der har et væsentligt mindre energibehov end bygninger der opfylder bygningsreglementets (BR) minimumskrav. Typisk % bedre end BR. Passivhuse Bygninger med rumvarmebehov mindre end 15 kwh/m²/år eller varmeeffektbehov mindre end 10 W/m², totalt primærenergibehov mindre end 120 kwh/m²/år og lufttæthed ved n 50 < 0,6 1/h. Primærenergikriteriet omfatter al energiforbrug i bygningen, inkl. husholdningsel. Også nogle minimumskrav for det termiske indeklima og fugtsikkerhed er defineret. Disse internationale kriterier er defineret af Passivhaus Institut i Tyskland. I Sverige, Norge og Finland bruges udtrykket også for nogle andre, lokale/nationale værdier.

6 Space heating demand [kwh/m²a] Aktivhuse Bygninger med fokus på lavt energibehov, udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og vedvarende energiproduktion på matriklen. Nulenergihuse Bygninger som har vedvarende energiproduktion på matriklen, der på årsbasis modsvarer bygningens energibehov Nulemissionshus Bygninger som har vedvarende energiproduktion på matriklen, der modsvarer den emission, som kommer fra produktionen af huset materialer og huset energiforbrug produceret med fossile brændsler. Plusenergihus Bygninger som har vedvarende energiproduktion på matriklen, der på årsbasis mere end modsvarer bygningens energibehov Rumvarmebehov i Nordeuropa Klimaet i Nordeuropa varierer meget: fra de Centraleuropæiske forhold i syd til arktiske forhold i nord og fra de milde og fugtige vest til kolde kontinentale vintre og varme somre. Derfor skal man huske og acceptere betydningen af de lokale klimaforhold når man planlægger et superlavenergihus og enten: 1. have forskellige mål for energibehov, afhængig af klimaet, eller 2. modificere bygningen, afhængig af klimaet, fx ved at isolere bedre = sænke U- værdierne således at energimålene nås. Disse to principielle koncepter, med det resulterende rumvarmebehov, er illustreret her Single family house Concept 1 Concept 2 Koncept 1: En bygning der opfylder passivhuskriteriet i Danmark flyttes rundt til andre nordeuropæiske klimaforhold uden tilpasning Copenhagen Oslo Stockholm Warsaw Vilnius Tallinn Riga Jyväskylä Tromso Sodankylä Koncept 2: U-værdier tilpasses således at huset opfylder passivhuskriteriet under alle klimaforhold i Nordeuropa (bortset fra i Sodankylä). Konstruktioners U-værdier bliver 0,04 0,12 W/m²/K vinduernes 0,56-0,78 W/m²/K. Beregnet for et kompakt enfamiliehus med A brutto = 172 m².

7 HVORFOR BYGGE SUPERLAVENERGIHUSE? 7 Der er mange gode grunde til at bygge meget energieffektive huse; politisk, økonomisk og miljømæssigt. Her er der nogle argumenter for hvorfor samfundet skal satse på superlavenergihuse: For at kæmpe mod klimaændringerne og reducere energiressourceforbruget For at reducere miljøpåvirkningen For at opfylde politiske aftaler For at få bedre totaløkonomi hvis energipriserne er høje Kampen mod klimaændringerne og for reduktion af energiforbrug I dag eksisterer der en større erkendelse om at klimaændringerne skyldes menneskelig aktivitet, og at én af de største kilder er energiproduktion med fossile brændsler samt ændret jordbrug, fx ubæredygtigt skovhugst. Disse er nogle af konklusionerne fra IPCC s Fourth Assessment Report [IPCC], publiceret i IPCC er FN s panel, der vurderer den globale forskning omkring klimaændringerne. Det er derfor vigtigt at vi reducerer drivhuseffekten ved at forbruge mindre fossile brændsler. Energiproduktionen i dag er i høj grad baseret på fossile brændsler [IEA]. Ved at reducere behovet for energi, mindre fossile brændsler vil blive brugt og emission af drivhusgasser reduceret. Endnu en grund til at spare på energien er at adgangen til nemme ressourcer for olie og gas produktion bliver sværere og dyrere. Mindre påvirkning på miljøet Resultaterne fra totaløkonomiske beregninger (LCC), livscyklusvurderinger (LCA) og Cost Benefit -analyser af 32 konceptuelle en-familiehuse og etageboliger både konventionelle og superlavenergihuse i Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige viser, at huse med meget lille energiforbrug også har en generelt mindre miljøpåvirkning end konventionelle huse: Der bruges mindre primærenergi og de udleder mindre drivhusgasser over den betragtede periode på 30 år. Rapporten Economic and environmental impact assessment of very low-energy house concepts in the North European countries er skrevet af IVL Swedish Research Institute og er en af publikationerne fra projektet. Et eksempel fra rapporten kan ses i diagrammet, der viser vurderingen af to litauiske etageboliger, opvarmet med elektricitet hhv. fjernvarme. Konventionelle huse giver ifølge beregningerne større bidrag til den globale opvarmning [kg CO 2 -ækvivalenter/m 2 ] end superlavenergihuse. Undersøgelsen viser også at drivhuseffekten af husets energiforbrug er mere markant end drivhuseffekten af produktionen af byggematerialer. Endvidere skal man så vidt som muligt vælge vedvarende energikilder udover at reducere behovet for energi.

8 8 Det potentielle bidrag til drivhuseffekten for to litauiske etageboliger akkumuleret over 30 års brug [kg CO 2 -ækvivalenter/m2] Opfyldelse af politiske aftaler Byggesektoren står for 40 % af energiforbruget i EU. Der er derfor et stort potentiale for reduktion af energiforbruget og dermed drivhuseffekten. Der findes mange politiske aftaler om forøgelse af bygningers energieffektivitet og reduktion af drivhuseffekten, fx. EU's Energy Performance of Buildings Directive (EPBD). Med meget mere energieffektive bygninger er vi mindre afhængige af importeret energi. Bedre totaløkonomi Beboerne i superlavenergihuse har mindre energiforbrug og dermed lavere omkostninger til energi end beboerne i konventionelle huse. Også totaløkonomiske beregninger viser at huse med ekstremt lavt energiforbrug har lavere livscyklusomkostninger end konventionelle huse, forudsat at energiprisen er høj. Den fremtidige energipris er således vigtig for sammenligningen af huse med meget lavt energiforbrug og konventionelle huse Disse er nogle af hovedkonklusionerne fra en undersøgelse, hvor superlavenergihuse og konventionelle huse blev sammenlignet på totaløkonomien i en 30-årig periode og for forskellige energipris-scenarier: en lav energipris og en høj energipris. Diagrammet viser totaløkonomien for et konventionelt hus og et superlavenergihus i Litauen i et højt energiprisscenarie. Efter cirka 15 år har energibesparelserne i superlavenergihuset betalt den ekstra investering tilbage.

9 Energy saving [%] 9 Totaløkonomi for et konventionelt hus og et superlavenergihus i Litauen i et højt energipris-scenarie Copenhagen Oslo Concept 1 Concept 2 Stockholm Single Family House Warsaw Vilnius Tallinn Riga Jyväskylä Tromso Sodankylä Energibesparelsespotentialet for rumvarmebehovet blev bestemt for de 2 superlavenergikoncepter betragtet i projektet i forhold til de gældende minimumskrav i de 8 nordeuropæiske lande per 1. januar, Koncept 1: En bygning der opfylder passivhuskriteriet i Danmark flyttes rundt til andre nordeuropæiske klimaforhold uden tilpasning. Koncept 2: U-værdier tilpasses således at huset opfylder passivhuskriteriet under alle klimaforhold i Nordeuropa Ved at bygge efter Koncept 1 i stedet for de nationale minimumkrav kan der opnås besparelser på rumvarmebehov mellem 30 og 90 %, afhængig af land og klima. Ved at bygge efter Koncept 2 bliver besparelserne mellem 60 og 93 % i forhold til de nationale minimumkrav.

10 KOMFORT OG INDEKLIMA I LAVENERGIHUSE 10 Lavenergihuse har udover de åbenlyse fordele af et meget lavt forbrug mange fordele i forhold til komfort og indeklima. Disse fordele relaterer sig til termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima. Indeklima og komfort er parametre, hvor lavenergihuse er forbedret drastisk fra de første opførte huse indtil nu, og dette er en meget god grund til at vælge at bo i et lavenergihus. Mange myter har klæbet til lavenergihuse. Nogle er sande, andre er ikke. Det primære er at fastslå, at der har været nogle problemer i den indledende fase, hvor alle lige fra arkitekter til ingeniører, producenter, håndværkere og brugere skulle lære at tegne, regne, fremstille, opføre og bo i lavenergihuse, men nu syntes disse problemer generelt at være bortskaffet. Myterne er dog stadig til stede og er meget svære at slippe af med både i den professionelles og den mulige husejers sind. Nogle af myterne og fakta relateret til disse er beskrevet i den følgende tekst sammen med fordelene forbundet med komfort og indeklima i lavenergihuse. Termisk Indeklima Termisk indeklima forholder sig til lufttemperatur, middelstrålingstemperatur, lufthastighed, luftfugtighed, samt aktivitetsniveau og beklædning af personer i huset. En af de primære grunde til, at lavenergihuse bruger meget mindre energi end et standard hus, er den store mængde af isolering og den lufttætte konstruktion. Disse to faktorer har også stor indflydelse på det termiske indeklima og beboernes komfort. I lavenergihuse er vægge, gulve, loft og vinduer homogent varme, når konstruktionerne er godt isolerede og lufttætte og vinduer med lave U-værdier er benyttet. Dette betyder, at alle overflader vil føles varme i stedet for kolde, som det kan være tilfældet i standard huse, hvor mindre isolering er benyttet og konstruktionen er mindre lufttæt. I lavenergihuse kan man derfor møblere helt ud til konstruktionerne uden frygt for, at der bliver dannet skimmelsvamp bag ved møblementet pga. kolde overflader. Eftersom vinduerne er rigtig godt isoleret, føles disse heller ikke kolde, hvorfor man kan sidde i vindueskarmen og bruge denne plads som en ekstra siddeplads. Klimaskærmen og kvaliteten af denne har afgørende betydning for det termiske indeklima. For at en bygning kan blive klassificeret som et lavenergihus, skal klimaskærmen, som tidligere nævnt, være meget lufttæt og en god isoleringsgrad skal opnås, men også kuldebroer skal bortskaffes for at undgå at fugt og kulde skal trænge igennem konstruktionen og ind i bygningen. Elimineringen af kuldebroer og utætheder (ved brug af store mængder isolering og vinduer med lave U-værdier) har fordelen af, at der ikke skabes trækgener langs gulvet eller fra vinduer. I forhold til komforten betyder dette, at man kan gå i bare fødder på gulvet hele året rundt uden at fryse, og man kan sidde i en stol lige under et vindue uden, at der opstår trækgener fra den kolde nedafgående luft fra vinduet. I lavenergihuse har udetemperaturen ikke den samme indflydelse på indetemperaturen, som den har ved et standardhus. Temperaturen i et lavenergihus har en mindre variation over dagen og året på grund af den høje isoleringsgrad, den effektive solafskærmning og den lufttætte konstruktion. Dette er fordi, at temperaturen kan holdes konstant, eftersom luftskiftet kontrolleres af et ventilationssystem og ikke af vind og utætheder i klimaskærmen, samt at klimaskærmen holder varme ude af bygningen om sommeren og inde i bygningen om vinteren. Dermed holdes temperaturen komfortabel hele året rundt.

11 11 Myte: Lavenergihuse er for varme om sommeren. Fakta: Når lavenergihuse er optimalt designet, vil der ikke forekomme overtemperaturproblemer i løbet af sommeren. På få meget varme dage vil lavenergihuset have problemer med at holde temperaturen indenfor komforttemperaturen, på grund af at den lufttætte og godt isolerede klimaskærm ikke kan frigive varmen så hurtigt, som det vil være nødvendigt. Dette vil også være tilfældet med et standardhus, hvor indetemperaturen er endnu mere afhængig af udetemperaturen. Lavenergihuset vil holde varme ude længere tid end standardhuset, fordi det er sværere for varmen at trænge igennem en godt isoleret mur. Der er tre primære grunde til, hvorfor der i lavenergihuset kan forekomme overtemperatur. For det første kan det forekomme, hvis huset ikke er designet med solafskærmning på vinduerne mod øst, vest og syd. Når først varmen er kommet ind i huset, kan det være svært at komme af med den igen, så det er vigtigt, at den rette solafskærmning er monteret og dermed sikres det, at en tilpas maksimal mængde af solstråling kommer ind på de varme dage. Det handler om at forebygge i stedet for at bekæmpe problemet. En anden parameter relateret til designet er risikoen for at have for stor mængde termisk masse eksponeret for solvarme. Den termiske masse vil absorbere solvarmen indtil der ikke kan optages mere varme med de givne forhold, og derefter, når solen ikke tilfører mere varme, vil varmen blive frigivet igen, hvorpå overtemperaturer kan forekomme. Hvis en for stor termisk masse kombineres med et lavt luftskifte kan det resultere i en ekstra stor grad af overtemperatur. Disse to parametre viser, at designet af lavenergihuse kan skabe problemer, hvis dette ikke er udført med omtanke. Selv hvis designet er udført korrekt, kan mangel på vejledning i brug af varme- og ventilationssystemet for beboerne medfører mulige uhensigtsmæssige justeringer, som har indflydelse på temperaturen. Det betyder, at designet af bygningen, indstillinger af de mekaniske systemer og brugeradfærden alle kan have indflydelse på indeklimaet, men hvis alt er udført korrekt, vil der ikke forekommer nogle problemer. Atmosfærisk indeklima Atmosfærisk indeklima er forbundet med luftforurening fra mennesker, møblement, overfladematerialer i rummet (maling, gulvtæppe, mm.), tobak, rengøringsmidler, støv, fugt, skimmelsvamp, mm, kombineret med rengøringskvaliteten og ventilationsrater. I et lavenergihus er det nødvendigt med et mekanisk ventilationsanlæg for at genvinde varmen fra udsugningsluften og dermed opnå det lave energiforbrug og samtidigt kunne kontrollere luftkvaliteten. Om sommeren er det muligt at supplere det mekaniske ventilationsanlæg med naturlig ventilation, da udelufttemperaturen er høj om sommeren, og det er derfor ikke nødvendigt med varmegenvindingen for at opnå det lave energiforbrug. Den naturlige ventilation er frivillig, og hvis beboerne ikke benytter sig af denne mulighed, tager det mekaniske ventilationsanlæg over og sikrer tilførsel af friskluft for at sikre det gode indeklima. Kvaliteten af den luft, der indåndes, har betydning for komforten, og ved brug af et ventilationssystem kan mange af de problemer, som kan opstå i standardhuse, fjernes. Først og fremmest skifter systemet luften i huset med frisk luft udefra, når dette behov er til stede, så brugere aldrig opholder sig i forurenet luft fra personer, møbler, byggematerialer, osv. For

12 12 det andet sikrer ventilationssystemets filtre at pollen mm. ikke kommer ind i indeluften, hvorfor allergier kan blive reduceret, og samtidig holder systemet den relative luftfugtighed under 45% om vinteren, hvilket betyder at husstøvmider ikke kan trives. Begge disse forhold betyder, at et ventilationssystem gør huset mere sundt at bo i. En kombination af et ventilationssystem og en lufttæt klimaskærm tillader, at luftskiftet bliver indstillet efter det behov, der er i bygningen, og det afhænger derfor ikke af brugeradfærden eller de udeklimatiske forhold. Det betyder, at lufteskiftet kan være højt, når der er mange aktive personer i huset og mindre, når kun en stillesiddende person er hjemme. Dermed sikres det, at der altid er rigeligt frisk luft i bygningen lige meget hvilken aktivitet, der måtte foregå. En anden fordel ved at benytte et mekanisk ventilationsanlæg, som kan forbedre indeklimaet og komforten, er muligheden for at kunne definere forskellige ventilationsmængder og temperaturer i hvert rum i bygningen. På denne måde kan indeklimaet blive skræddersyet til det enkelte rum og aktivitet og sikre perfekte forhold afhængig af forskellige krav. Myte: Lavenergihuse kan ikke ånde igennem klimaskærmen, fordi den er for lufttæt og som konsekvens heraf er indeklimaet dårligt. Fakta: Det er sandt, at en bygning, hvor luften ikke bliver skiftet (husets åndedræt), vil have et meget dårligt indeklima, og et lavenergihus er meget lufttæt, hvorfor det stort set ikke kan ånde igennem klimaskærmen. Grunden til at indeklimaet er godt i et lavenergihus er brugen af et mekanisk ventilationssystem, hvilket er en essentiel del af bygningen. Det mekaniske behovsstyrede ventilationsanlæg sikrer den rigtige mængde af friskluft for at opnå et optimalt indeklima, ved brug af mindst mulig energi. Den vigtige forskel til et hus uden kontrolleret ventilation er, at luftskiftet dér styres af vindhastigheden udenfor, utætheder i klimaskærmen og brugeradfærd mens i et lavenergihus kan alt styres efter behov og dette sker mekanisk og dermed uden nødvendig indgriben fra brugeren. Lavenergihuset ånder gennem ventilationsanlægget og samtidig skabes det optimale indeklima i huset. Myte: I lavenergihuse er der risiko for at have fugtproblemer. Fakta: Utætheder i klimaskærmen kan resultere i fugt og skimmelsvamp i konstruktionen og som følge heraf dårligt indeklima. Når varm fugtig luft kan trænge igennem utætheder i klimaskærmen og ind i konstruktionen, vil dette kondensere, når afkøling finder sted. Fugten fra denne kondensering vil sætte sig på materialerne i konstruktionen, og her kan skimmelsvamp dannes og konstruktionen kan tage skade. Tilmed kan konstruktionen overføre skimmelsvamp til indeklimaet i bygningen. I en lufttæt bygning ligesom i et lavenergihus vil denne risiko ikke opstå, eftersom fugten ikke kan trænge igennem klimaskærmen og videre ind i konstruktionen. På grund af den lufttætte klimaskærm ville der måske opstå fugtproblemer inde i et lavenergihus, hvis der ikke var et ventilationsanlæg. Hvis luften i en meget lufttæt bygning ikke skiftes efter behovet, kan der opstå fugtproblemer, fordi den fugtige luft er fanget inde i bygningen. Med et mekanisk ventilationsanlæg, som et lavenergihus har brug for, vil den fugtige luft blive skiftet med frisk udeluft, og fugtigheden i indeluften kontrolleres dermed således at problemer med fugt og skimmelsvamp undgås. Kombinationen af en lufttæt klimaskærm og integration af et mekanisk ventilationssystem sikrer at lavenergihuset ikke har problemer med fugt, hverken i konstruktionerne eller indenfor.

13 13 Akustisk indeklima Akustisk indeklima omhandler effekten af lyd og støj, samt efterklangstid og ekstern støj overført igennem konstruktioner, ventilationssystemer og andre steder, hvor utætheder findes i bygningen. Det er relateret til alt man kan høre i bygningen interne eller eksterne lyde. Det akustiske indeklima i et lavenergihus vil generelt være meget bedre end i et standardhus, fordi lavenergihuset er isoleret meget bedre. Jo bedre isoleret klimaskærmen er (og lufttæt) jo mere bliver den eksterne støj reduceret. Ved beboelse i et lavenergihus vil lyde fra trafik, naboer og andre eksterne støjkilder ikke være et problem, da klimaskærmen vil absorbere lyden, inden den trænger ind i bygningen. Det interne støjniveau har ikke noget at gøre med om der er tale om et standardhus eller et lavenergihus, men afhænger kun møblement og overfladematerialer i bygningen. Betingelserne er de samme for alle huse. Myte: Det mekaniske ventilationssystem er en stor støjkilde. Fakta: I lavenergihuse kan der være problemer med lyde fra det mekaniske ventilationsanlæg luft strømmer gennem kanaler eller selve systemet laver lyde. Dette er ikke direkte støj, men lyde som ikke er til stede i et standardhus, hvorfor disse kan blive opfattet som støj indtil brugerne har vænnet sig til det. Et andet problem med ventilationssystemet kan være at lyde fra et rum bliver overført igennem ventilationskanalerne til et andet rum. Dette problem kan blive løst ved at installere lyddæmpere imellem rummene og også før og efter ventilatoren. Dette betyder, at hvis ventilationsanlægget er korrekt udført, og lufthastigheden er indstillet korrekt, vil brugere ikke opleve problemer med støj fra ventilationen. Myte: Lavenergihuse rummer teknologi som er for avanceret for brugerne. Fakta: Teknologien bag ved konceptet af lavenergihuse er kompliceret og svær at forstå for den almindelige bruger, men områderne hvor det er nødvendigt at brugere skal involvere sig kan gøres forståelige for den gennemsnitlige husejer. Det kræver tilvænning at vænne sig til de nye systemer og at lære, hvordan de bedst kontrolleres. Men hvis vejledningen og informationen er tilstrækkelig, og brugerne er villige til at lære at bruge dem, vil dette ikke være et problem. Informationen til den nye husejer bør indeholde information om, hvornår og hvordan brugerens adfærd kan påvirke energiforbruget og indeklimaet, og gennem dette gøre ejeren opmærksom på ikke-ønskværdig adfærd, og på hvordan ejeren kan ændre indstillinger, hvis der forefindes et behov for dette. Myten er derfor ikke fuldstændig forkert, fordi det er en kompliceret teknologi, men ligesom med andre nye ting kræver det tilvænning at vænne sig til at bo i et lavenergihus og lære nye rutiner. Rutiner er dog ikke komplicerede og reglerne er nemme at følge, hvorfor det forventes, at alle kan lære disse indenfor en kort tidsperiode og leve et perfekt normalt liv i et lavenergihus. Lysforhold Generelt, i forhold til kunstig belysning, kan det antages at der burde være forskel imellem lavenergihuse og standardhuse. Lavenergihuse bør have elbesparende belysning, f.eks.

14 14 højkvalitets lysarmaturer (refleksionsforstærkende spejlende lamel-lys) i forbindelse med højeffektive lamper (f.eks. T5 lysstofrør eller LED), energibesparende ballaster (elektronik) eller forskellige styringsformer for at tilpasse til det nødvendige lysniveau ved brug af lysdæmpning. Lysdæmpning optimerer brugen af dagslys som lyskilde og reducerer elforbruget. De fleste LED er har på nuværende tidspunkt stadig problemer med at producere den lysfarve, som er god/normal til at læse ved. Men med produktudviklingen forbedres denne og i den nære fremtid forventes problemet at være løst. Vedrørende lavenergihuse kan de følgende aspekter måske bidrage negativt i forhold til udnyttelse af dagslys: Flere lag glas og belægninger reducerer lystransmittansen Tykkere vægge (mere isolering) giver flere skygger Udfordringen er at udvikle løsninger for brugen af dagslys og solafskærmning, som reducerer energiforbruget for kunstig belysning og køling og stadig sikrer en høj kvalitet af indeklimaet. [Arnesen]. Hvide eller lyse farver på indvendige vægge reducerer behovet for kunstig belysning [Kienzlen]. Løvåshagen cooperative housing, Bergen. Den første boligblok efter den norske passivhusstandard. Arkitekter: ABO Plan og Arkitektur

15 HVORDAN BYGGES ET SUPERLAVENERGIHUS I NORDEUROPA 15 Udfordringen i Nordeuropa i forhold til de centraleuropæiske forhold er de kolde vintre og mindre solindstråling i fyringssæsonen. Principperne for design af superlavenergihuse i Nordeuropa er derfor ret enkle: Man skal reducere varmetabene så meget som muligt og dække den resterende del så vidt som muligt med gratisvarme. Dette gøres ved at man finder den optimale byggegrund og optimerer bygningens form, konstruktioner og installationer. Energiforbruget i nybyggeri kan reduceret ved den følgende 5-trins designstrategi, som blev udviklet i projektet Cost effective low energy buildings (Dokka 2006): 1. Reducér varmetab (og behov for køling) 2. Reducér elforbrug 3. Udnyt passiv solenergi og dagslys 4. Kontrollér og synliggør energiforbrug 5. Brug vedvarende energiforsyning til at dække det resterende behov Denne designstrategi kan i princippet udnyttes for design af al lavenergibyggeri. Processen er selvfølgeligt delvis iterativ. 5 Select energy source 4 Control and display energy consumption 3 Exploit passive solar energy 2 Reduce electricity consumption 1 Reduce heat losses Udgangspunktet i lavenergihusdesign er implementeringen af energieffektive løsninger for at reducere energibehov mest muligt, og så supplere resterende energibehov med vedvarende energi.

16 16 Valg af byggegrund og orientering af vinduer Boliger skal så vidt muligt placeres sådan at udnyttelsen af bade passiv og aktiv solvarme er muligt, fx på solrige sydvendte skråninger. Løvfældende træer og beplantning på solsiden af bygningen kan være med til at reducere overtemperaturer om sommeren. Afstanden mellem bygningerne bør optimeres således at de ikke skygger for hinanden. Hovedparten af vinduerne bør orienteres mellem sydvest og sydøst for at udnytte solenergi i vinterhalvåret. Vinduesstørrelser og glastype vælges på baggrund af de lokale klimaforhold, beliggenhed og orientering. Store vinduespartier mod vintersol fører om sommeren nemt til overtemperaturer indenfor, hvis der ikke er sørget for effektiv udvendig solafskærmning: altaner, optimerede udhæng eller udvendige persienner. Ved at vælge en optimal byggegrund er det nemmere at designe et superlavenergihus. Kilde: IEE PEP-projekt Bygningens form Den kompakte bygningskrop er en af vigtigste designregler for superlavenergihuse og udtrykkes oftest ved som Forholdet mellem klimaskærmens areal i forhold til bygningens volumen, A/V [m²/m 3 ] eller som Forholdet mellem klimaskærmens areal i forhold til gulvareal, A/A [m²/m²]. Jo mere kompakt en bygning er, desto mindre er der klimaskærm, dvs. konstruktioner, som giver varmetab. En mindre klimaskærm betyder også færre kvadratmetre at investere i og vedligeholde. Derudover har den kompakte bygning ofte færre kuldebroer. Et højt A/V-forhold skal og kan kompenseres ved merisolering af klimaskærmen eller ved andre tiltag, fx med bedre vinduer og varmegenvinding med højere effektivitet.

17 Velisoleret og lufttæt klimaskærm 17 Et superlavenergihus i koldt klima kræver velisolerede konstruktioner. Ellers er der ikke nogen særlige krav for specifikke byggesystemer eller materialer. De store isoleringstykkelser betyder at man skal være ekstra opmærksom på frostsikring af fundamenter, konstruktionernes udtørringskapacitet, undgåelse af kuldebroer og langtidsholdbarheden af de lufttætte lag. Design af superlavenergihuse kræver præcis viden om byggekomponenters egenskaber og de tekniske specifikationer. Effekten af kuldebroer stiger med den termiske isoleringsevne af konstruktionerne og derfor får kuldebroer større betydning i superlavenergihuse end i konventionelle huse. Effekten af kuldebroerne skal inkluderes i varmetabsberegningerne og dermed skal U- værdierne også bestemmes præcist når der designes superlavenergihuse. Følgende vejledende U-værdier kan bruges som udgangspunkt for design af lavenergihuse i Nordeuropa: ydervægge 0.12 W/m 2 K terrændæk 0.12 W/m 2 K tag 0.12 W/m 2 K vinduer 0.8 W/m 2 K dør 1.0 W/m 2 K Eksempler på konstruktioner egnet til superlavenergihuse Klimaskærmens lufttæthed, og specielt samlingerne mellem forskellige bygningskomponenter (vinduer, døre) er meget vigtige for det resulterende energiforbrug, konvektiv fugttransport og eventuel kondensering i konstruktionerne. Lufttæthed af en bygning ved 50 Pa (n 50 værdi) bestemmes med prøvning med over- og undertryk. Lufttætheden ifølge n 50 skulle være bedre end 0.6 1/h.

18 18 Energieffektive installationer Udover den meget gode varmeisolering af klimaskærmen skal der lægges vægt på reducering af varmetabet fra ventilationsluftskiftet og fordelingen af luften og brugsvand, Ventilationsluftmængderne er typisk givet i bygningsreglementerne og skal give god luftkvalitet. Det typiske krav for luftskifte er n = 0,5 h -1. Reduceringen af luftskifte kan generelt ikke anbefales og dermed er varmegenvindingen den eneste måde at reducere varmetab på grund af ventilationsluftskiftet. Den lufttætte klimaskærm muliggør en god kontrol af ventilationen og af varmetabet. Ventilationsvarmetab er derfor varme, der ikke er blevet genvundet i ventilationsaggregatet. Grundprincipperne for energieffektive installationer i et superlavenergihus er: effektiv varmegenvinding af ventilationsluften korte føringsveje velisolerede rør, pumper og ventiler lavtemperaturdrift systemer med høj effektivitet for at reducere elforbrug til bygningsdrift Snit af den øverste etage i bofælleskabet Løvåshagen i Bergen. Solvarmeanlæg på taget. En enkel radiator på W er placeret i opholdszonen. Badeværelset har gulvvarme Termiske masse og temperaturzonerne Den termiske masse kombineret med glidende setpunkter for varmesystemet hjælper med at udnytte gratisenergi. Indetemperatur kan variere frit indenfor setpunkterne og massen kan lagre eller afgive varme, afhængigt af temperaturen. Den termiske masse har ikke særlig betydning for bygningens energiforbrug, mest kun for komforten. Det ikke nødvendigt med stor termisk masse: et tungt gulv i en let bygning er nok. I et superlavenergihus er det vigtigt at planlægge grundplanen også efter rummenes funktion og varmebehov. Der skal være sammenhæng mellem evt. overskudsvarme og varmebehov. Derfor placeres opholdszone typisk centralt og med solindfald (SØ-SV), og rum med mindre behov for varmetilførsel (fx køkken og soveværelse) mod nord.

19 KOMPONENTER FOR SUPERLAVENERGIHUSE 19 Lavenergidesign skal altid ende med god termisk og visuel komfort. For at opnå det lave energiforbrug for opvarmning og køling, følgende parameter er altafgørende: Byggegrund og bygningens geometri Klimaskærmen Solafskærmning Lufttæthed Ventilation Opvarmning Lavenergibyggekomponenter er vigtige for alle de ovennævnte parametre. De vigtige overvejelser For at designe og bygge superlavenergiboliger, man skal bruge mange af følgende produkter: Klimaskærmskomponenter der reducerer varmetab og behov for køling: Isolering med varmeledningsevne 0.05 W/mK Produkter af høj kvalitet til at sikre god lufttæthed Vinduer med U-værdi 0.8 W/m²K Ruder med g-værdi (soltransmittans) bedre end 0.5 (50 %) og dagslystransmittans over 0.7 (70 %). Disse værdier er afhængige af glasarealet i forhold til facade og gulvareal. Solafskærmning Dør med U-værdi 1.0 W/m²K Bærende og andre konstruktioner med minimale kuldebroer. Ventilationskomponenter, der reducerer varmetab og elforbrug: Balancerede ventilationssystemer o med varmegenvinding på mindst 80 % o med effektive ventilatorer o med minimalt tryktab Komponenter til varmesystemet, som både kontrollerer og synliggør energiforbrug: Varmepumper med jord, afkastluft eller udeluft som varmekilde og hvor COP (coefficient of performance) er større end 3.0 Varmefordelingssystemer, som er velegnede til superlavenergiboliger Cirkulationspumper med lavt elforbrug og effektivitet på mindst 25 % for småhuse og 50 % for etageboliger. Brugsvandssystemer med lavt stand-by forbrug Kontrolsystemer, som er velegnede til superlavenergiboliger Energieffektive vandhaner Andre komponenter der reducerer elforbrug:

20 20 Husholdningsapparater med mindst energimærke A Komponenter for vedvarende energi: Solvarmeanlæg Solceller Biomassekedler Mange af disse komponenter er nødvendige i alle boliger. I superlavenergihuse skal bruges de allermest energieffektive varianter. Klimaskærmskomponenter Isolering De mest almindelige isoleringsmaterialer er mineraluld, celleplast og celluloseisolering. De fleste findes både som pladeprodukter og som løsfyld til indblæsning og kan alle bruges til superlavenergihuse. Nogle produkter er mere velegnede end andre i nogle bestemte konstruktioner, fx imod jord. Transparent isolering bruges kun sjældent. Nye innovative og højisolerende produkter er på vej til markedet, fx vakuumisolering, og er ved at blive testet i ambitiøse energirenoveringssager. Disse højisolerende produkter har meget lav varmeledningsevne og dermed kan man nøjes med en tyndere konstruktion dér hvor en tyk konstruktion ville være uønsket. Et vakuumpanel på 2-3 cm svarer til cm mineraluld. Disse paneler er stadig forholdsvis dyre. Et andet nyt højeffektivt og dyrt isoleringsmateriale er PIR (polyisocyanurate) isolering. Bærende konstruktioner Kuldebroerne i konstruktioner og specielt omkring de bærende elementer skal minimeres for at opnår lave U-værdier og dermed lavt varmetab. Eksempler på bærende konstruktioner, der reducerer kuldebroeffekten er I-bjælker af masonit og konstruktionstræ. Multilagskonstruktioner er ret almindelige i superlavenergiboliger. Eksempel på en lavenergi konstruktion med en I-bjælke sammenlignet med den traditionelle løsning. Bemærk, at bjælkens krop kan have større varmeledningsevne end flangerne af konstruktionstræ. Kilde: Masonite Beams AB

21 Produkter til lufttæthed 21 I et superlavenergihus skal alle samlinger og gennemføringer m.m. inklusiv dampspærre/bremse tætnes lufttæt med højkvalitetsprodukter med lang levetid. Figuren nedunder viser nogle typiske steder, hvor der skal tænkes i lufttætte samlinger og produkter. Den lufttætte klimaskærm er nødvendigt i et superlavenergihus for at undgå træk, fugtproblemer og for at holde styr på ventilationsluften, som skal gennem varmegenvinding. Der er flere forskellige højkvalitetsprodukter og brands på markedet men de kan være svære at finde (Johansson 2010). Der findes både gamle og kendte produkter og nogle helt nye. De nye er af høj kvalitet men der er ikke endnu langstidserfaring med produkterne. Kvaliteten af lufttætheden er stærkt afhængig af udførelse og derfor bør løsningerne være nemme at udføre på byggepladsen. Eksempel på en tyk, flerlagskonstruktion af et lavenergihus. Kilde: efem arkitektkontor Typiske steder i klimaskærmen hvor problemerne med lufttætheden findes. Kilde: Vinduer Udbredelsen af passivhuse har ført til at udbud af lavenergivinduer (U-værdi under 0.8 W/m²K) er også steget. Lavenergivinduerne er nødvendige for at opnå det lave energiforbrug og høj termisk komfort, specielt hvis der ikke er radiatorer foran vinduerne. Der findes vinduer med 4-lagsruder med U-værdi på 0.6 W/m²K, g-værdi på 0.45 dagslystransmittans på 0.59 og med 3-lagsruder med U-værdi på 0.7 W/m²K, g-værdi på 0.50 dagslystransmittans på 0.71.

22 Solafskærmning 22 For at undgå overtemperaturer indenfor om forår/efterår og om sommeren, er det oftest nødvendigt med udvendige solafskærmningssystemer på vinduer mod syd, øst og vest. Det kan være persienner, udhæng eller screens. Indvendig solafskærmning (persienner og gardiner) er oftest ikke nok, da varmen er allerede kommet indenfor. I superlavenergiboliger kan solafskærmende glas normalt ikke bruges da der er brug for solvarmen om vinteren. Lavenergivindue Eksempel på udhæng som også fungerer som solafskærmning. Kilde: efem arkitektkontor Dør Døre bør højst have U-værdier på 1.0 W/m²K for at undgå varmetab. Der findes flere leverandører for døre med U-værdi under 0.9 W/m²K. Komponenter til ventilationssystem Balanceret ventilationssystem med varmegenvinding Effektiviteten af varmegenvindingen skal være bedre end 80 % for at energimålene i et superlavenergihus kan opnås og uden en varmegenvinding er det umuligt. En typisk varmeveksler i passivhuse er en modstrøms luft til luft varmeveksler. I etagebygninger bruges nogle gange roterende varmevekslere. Balanceret ventilationssystem, ventilatorer Mekanisk, balanceret ventilationssystem skal have en SFP (specific fan power) under 1.0 kw/(m³/s) for at undgå unødigt elforbrug. Dermed skal ventilatorerne være meget effektive.

23 23 Elforbruget er ikke afhængigt af ventilatorerne alene men af ventilationsdesignet i øvrigt. Hele systemets tryktab skal minimeres. Ventilatorerne kan med fordel være af typen DC-EC. EC betyder Electronically Commutated og kombinerer vekselstrøm (AC) og jævnstrøm (DC). Systemet får det bedste af begge teknologier: motorerne kører på jævnstrøm men med normal vekselstrømsforsyning. Jævnstrømsmotorer har et lavt effektbehov men hvis de bruges med vekselstrøm, skal der bruges effekt på konverteringen med store ineffektive transformere. I en EC-motor foregår konverteringen i selve motoren. Ventilationsaggregat med varmegenvinding for et laveenrgihus. Kilde: REC Indovent AB Komponenter til varmesystem Varmepumper Varmepumpe til superlavenergihuse skal have en COP (coefficient of performance) større end 3.0. Varmepumper findes som jord-til-vand, luft-til-vand eller luft-til-luft varmepumper. De to første kan bruges både til brugsvand og rumopvarmning. Luft-til-luft varmepumper bruges normalt til rumopvarmning. Varmepumperne skal hverken under- eller overdimensioneres til brug i et superlavenergihus. Varmepumper der bruger udeluft som varmekilde, er ikke effektive i kolde klimaer.

24 24 Varmefordelingssystemer Systemet skal være i stand til at fordele og forsyne superlavenergihuset med en meget lille mængde varme. Mange passivhuse er opvarmet med ventilationsluften, som alligevel skal distribueres i bygningen. Varmefordelingen kan også klares ved et par almindelige radiatorer per bolig. Cirkulationspumperne, som er nødvendige i superlavenergihuse med vandbårent varmesystem, skal have et lavt elforbrug. Effektiviteten skal være over 25 % for småhuse og over 50 % for etageboliger. Varmvandsbeholdere skal have et meget lavt standby tab. Om sommeren er dette ikkeudnyttelig energi. Der skal bruges kontrolsystemer, der er egnede til superlavenergiboliger. Disse systemer er i stand til at kontrollere de meget små mængder energi, der er nødvendige i superlavenergiboliger. Al varme skal udnyttes samtidigt med at der skal sørges for termisk komfort, forudsat at klimaskærmen er velisoleret og lufttæt. Brugerfladen skal være brugervenlig. Energieffektive komponenterne til varmvandshaner skal bruges. Sådanne vandhaner, som sparer energi, har eksisteret i få år. Komponenter til vedvarende energiproduktion Det er en god ide at foretrække vedvarende energiforsyning: Man undgår at udlede drivhusgasser og får reduceret primærenergiforbruget. Rumvarmebehov i superlavenergiboliger er meget lille. Brugsvandsopvarmningen er en væsentlig resterende del af energibehovet og kan med i høj grad dække s af termisk solvarme. Mindst halvdelen af energibehovet for varmt brugsvand kan dækkes af solvarme i de nordiske lande. I dag eksisterer der en række komponenter for vedvarende energiforsyning, fx biomassekedler og solceller. Andre komponenter Husholdningsapparater skal mindst have energimærke A for at reducere elforbrug og for ikke at bidrag til interne kilder om sommeren. Udbud af komponenter De fleste komponenter, der er vigtige og ofte også nødvendige for et superlavenergihus, er tilgængelige på markedet i de betragtede lande: fx isolering, luftætthedsprodukter, vinduer, døre, solafskærmning, komponenter til bærende konstruktioner, ventilationssystemer, varmegenvinding, varmepumper, varmefordelingssystemet, pumper, kontrolsystemer, husholdningsapparater, vandhaner, biomassekedler, solvarmeanlæg og solceller. Dog er nogle

25 25 produkter, fx lufttæthedsprodukter, i nogle lande ikke tilgængelige. Der skal mere information og fremstød for at projekterende bliver bekendt med disse produkter og løsninger. o Byggearbejdet i et telt hjælper med at holde materialerne og komponenterne tørre og bidrager til godt arbejdsmiljø. Dette er det første skridt på vejen til tørre produktionsmuligheder for elementer. Billedet viser byggeriet for Bofælleskabet på Ranheimsveien 149, Trondheim, Norge.

26 26 EKSEMPLER PÅ LAVENERGIHUSE Danmark Komforthusene I området Skibet nær Vejle er der bygget 10 passivhuse i tæt samarbejde med Isover, en række aktører fra byggesektoren, Zeta Invest og Middelfart Sparekasse. Målet for alle 10 huse var, at de skulle certificeres efter den internationale passivhusstandard, og der skulle især være fokus på indeklima. Et af de beskrevne huse er designet af arkitekt Jordan Steenberg, bygget af Lunderskov Nybyg a/s og Cenergia har været energikonsulent på projektet. Tekniske detaljer Huset er en murstenskonstruktion med 163 m 2 beboelsesareal i et plan. Huset er isoleret med 400 mm i ydervæggene, 500 mm i loftet og 550 mm polystyren i gulvet. Kuldebroer i alle samlinger er reduceret til et minimum, og lufttætheden er 0,5 h -1 ved 50 Pa trykforskel. Huset er opvarmet med gulvvarme og ventilationsluft via en varmepumpe med energi fra jordslanger og afkastluft. Der er mekanisk ventilation med varmegenvinding og forvarmning af friskluft i 40 m jordkanaler. Energikrav Energikravet er eftervist med et års malinger, og de viser at huset lever op til kravene fra passivhus standarden. Omkostninger Huset er tænkt som et standardhus fra entreprenørens sortiment til næsten samme pris. Det er et hus som vil kunne passe ind i mange forskellige boligkvarterer. Det første estimat viste en ekstraudgift på 40% for de tekniske installationer sammenlignet med et standardhus, 6% for ekstra energibesparende tiltag og 6% for konsulenter. Det færdige hus er solgt efter normale boligmarkedsforhold. Afsluttende bemærkninger Et simpelt bygningskoncept er valgt for at minimere risikoen for kuldebroer. En ensidig rejsning er valgt for at få et mere moderne udseende og for at få mest mulig dagslys fra syd. Generelt er huset bygget i høj kvalitet med et attraktivt arkitektonisk design. Der er ingen solvarme, eftersom dette ikke er nødvendigt for at imødekomme energikravet til et passivhus. Mere information

27 27 Finland Passivhus i Hyvinkää Huset er et traditionelt hus opført af firmaet Herrala-talot. Det er energimæssigt forbedret for at kunne imødekomme kravet fra passivhus standarden. Huset er lokaliseret i et nyt boligområde i Hyvinkää i det sydlige Finland, og det ligner de andre huse i området. En familie på tre personer flyttede ind i huset i sommeren Tekniske detaljer Rumopvarmning består af elektriske radiatorer, fordi behovet for energi til opvarmning er meget lille. Der er varmegenvinding af afkastluften, en pejs og et solfangeranlæg bruges til opvarmning af varmt brugsvand. Samarbejdet mellem isoleringsproducenten og Herralahusene fungerede godt, og det bedst tilgængelige isoleringsmateriale blev brugt. Vinduerne er specielle lavenergivinduer. De har højkvalitetssammensatte rammer og fire lag glas. Lufttætheden af boligen er 0,6 h -1 ved 50 Pa trykforskel. Energikrav Det beregnede opvarmningsbehov på 18 kwh/m 2 passivhuse i det sydlige Finland på 20 kwh/m 2. Omkostninger overholder det VTT s kriterium for Huset er et traditionelt træhus. Investeringsomkostningerne var 10% højere sammenlignet med et traditionelt Herrala hus uden nogle ændringer. Opførelsen krævede mere tid end planlagt, så ekstraomkostningerne steg fra 5% til næsten 10%. Især den ekstra isoleringsmængde og sikring af lufttætheden af klimaskærmen tog ekstra tid. Skulle et identisk hus bygges igen, ville de ekstra 5% i omkostninger kunne spares med baggrund i de erfaringer, der er tilegnet ved det første hus. Afsluttende bemærkninger Der er ikke nogle klager over kvaliteten af huset efter en kort beboelsesperiode. Erfaringer med indendørstemperaturer findes ikke, da huset kun lige er færdigbygget. Da familien flyttede ind i huset var vejret meget varmt, men det var køligt i huset. I øjeblikket ser det derfor ikke ud til, at indetemperaturen vil være for høj om sommeren og køling med indblæsningsluften er tilstrækkelig. Husets rigtige ydeevne bliver mere tydelig, i takt med at beboelseserfaringer indhentes. Passivhuset har haft en meget positiv indflydelse på naboer og også andre interesserede. Der har været arrangeret præsentationer (åbent hus) og huset synes at tiltrække sig megen opmærksomhed.

28 28 Norge Loevaashagen socialt boligbyggeri, Bergen Det sociale boligbyggeri Loevaashagen blev bygget i Bergen i Det var den første realiserede lejlighedsbebyggelse efter den norske passivhusstandard. Projektet består af 28 lejligheder i to 3-etagers blokke. Loevaashagen består af lavenergihuse og passivhuse. Passivhusene er de forreste på figuren. Illustration: MIR/ABO Architects Passivhusene har solfangere på taget. Foto: ABO Architects. Tekniske detaljer Lufttætte og superisolerede klimaskærmsløsninger, dobbelt trærammekonstruktion (vægge) og I-profiler (taget), minimering af kuldebroer. Passivhusvinduer, total U-værdi < 0,8 W/(m 2 K) Vakkuumsolfangere, type Apricus (tysk) Forenklet vandbaseret varmesystem (norsk) Brugervenlig behovsstyret system Hovedaktørerne var Bybo (udvikling), ABO Architects, CTC (varmesystem), NorDan (passivhus-vinduer) og SINTEF Byggforsk som ekspertrådgivere. Projektet modtog finansiel støtte fra det norske Husbanken og Enova, et offentlig foretagende som sigter mod energieffektivitet og ny vedvarende energi. Energikrav Det totale energibehov (netto) er beregnet til 65 kwh/m 2 /år, af hvilket 13 kwh/m 2 /år er til rumopvarmning. Utætheden i klimaskærmen er målt til n 50 < 0, 6 h -1. Afsluttende bemærkninger Loevaashagen står i dag som et succesfuldt resultat af en integreret energidesignproces. Omkostningerne for ekstra tiltag foretaget i forhold til traditionelt byggeri er beregnet til NOK/m 2. Lejlighederne blev solgt til normal markedspris. Det forenklede vandbaserede varmesystem blev udviklet i et laboratorium i Norge og er benyttet for første gang i disse passivhuse. Mere information På norsk:

29 29 Sverige Värnamo passivhus I Värnamo er 40 lejligheder, inddelt i fem bygninger, blevet bygget, hvoraf to af bygningerne har to etager og tre bygninger har 2,5 etager. Husene er bygget efter det svenske passivhus kriterium. i en indledende fase var lejlighederne planlagt som traditionelle lejligheder med henblik på energiforbrug, men information omkring passivhuse gjorde Finnvedbostäder interesseret i at bygge efter dette koncept. Projektet blev også fulgt af Lund Tekniske Universitet og blev reporteret af Ulla Janson i 2010 i et PhD-projekt. Tekniske detaljer Den totale isoleringstykkelse i ydervæggen er 425 mm. U-værdien er 0,10 W/m²K. Målet om lufttæthed på 0,2 l/s/m 2 (ved +/-50 Pa) blev eftervist ved målinger. Vinduer har en U-værdi på 0,95 W/m²K og døre har en U-værdi på 0,60 W/m²K. Hver lejlighed har sit eget FTX-aggregat placeret i et vægskab. Aggregatet har en varmevekslereffektivitet på 85% ved startydeevnen. Ved kolde dage hjælper et 0,9-1,8 kw elektrisk batteri til at opvarme indblæsningsluften. Elektriciteten bliver produceret af et vindkraftværk. Der er 125 m 2 solfangere, hvilket giver 3,1 m 2 solfanger pr. lejlighed. Energikrav Det målte energiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand og elektricitet er ca. 39 kwh/m 2 /år (27% solfangere og 63% elektricitet). Energiforbruget til ventilation er 7 kwh/m 2 /år. Det årlige elforbrug til husholdning, inklusiv ventilation, er blevet målt til 34 kwh/m 2 /år, hvilket er en smule højere end det vurderede på 30 kwh/m 2 /år for et lejlighedsbyggeri. Den totale købte energimængde er 72 kwh/m 2 /år. Solenergi-bidraget til varmt vand er 10 kwh/m 2 /år. Omkostninger Bygningsomkostningerne var omtrentlig SEK/m² (år 2006), hvilket kan sammenlignes med bygningsomkostninger for traditionelle lejligheder, hvor prisen på samme tidspunkt var SEK/m², ifølge Finnvedbostäder. Afsluttende bemærkninger En detaljeret beskrivelse af funktionskrav blev udfærdiget, hvilket gjorde det nemmere for entreprenøren at leve op til forventningerne. Ifølge målingerne var støjniveauet fra ventilationsanlægget rimelig lavt på grund af placeringen af installationerne. Det målte energiforbrug til opvarmning er lavt. Den målte indendørs temperatur er indenfor komfortkriterierne næsten hele året rundt. For høje temperaturer er undgået ved brug af solafskærmning.