Koncepter for superlavenergihuse i Nordeuropa
|
|
- Gudrun Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Koncepter for superlavenergihuse i Nordeuropa
2 Indledning Huse med meget lavt energiforbrug bruger under 50% af den energi, der anvendes i typiske bygninger. Dette er opnåeligt også i kolde klimaer med de rigtige løsninger, design og konstruktioner. Dette dokument giver et overblik over emnet og resultaterne fra projektet. 2
3 Kort om Projektets formål: Forøge kendskab til og markedsandele for huse med meget lavt energiforbrug i den nordeuropæiske byggesektor. - Definere kriterierne for boligbyggeri med meget lavt energiforbrug og lokale koncepter for de nordeuropæiske lande. - Opstille løsninger for nedbrydning af barrierer for brede markedsaccept af energieffektive produkter. - Reducere forskellene mellem demonstrationsprojekter med meget lavt energiforbrug og markedets generelle udvikling Projektperiode Partnere Aalborg Universitet, Danmark Cenergia Energy Consultants, Danmark Passivhus.dk ApS, Danmark Tartu Ülikool (Tartu Universitet), Estland Tampere University of Technology, Finland Riga Technical University, Letland Vilniaus Gedimino technikos universitetas (Vilnius Tekniske Universitet), Litauen SINTEF - Stiftelsen for industriell og teknisk forskning ved Norges tekniske høgskole, Norge National Energy Conservation Agency, Polen IVL Swedish Environmental Research Institute, Sverige Lund Universitet, Sverige 3
4 Hvad er et meget energieffektivt hus? Forskellige nationale og internationale definitioner «Lavenergihus» Bygning med markant lavere energibehov - typisk % - end bygninger opført efter Bygningsregelementets minimumskrav. Gældende (BR10) danske maksimumkrav for vægtet og købt primærenergi for alt energiforbrug i boliger bortset fra elektricitet til husholdningen: Klasse 2015: /A kwh/m²/år og Klasse 2020: 20 kwh/m²/år «Passivhuse» Rumvarmebehov højst 15 kwh/m²/a eller maksimal effekt til rumvarme højst 10 W/m², totalt primær energibehov højst 120 kwh/m²/a, n 50 under 0,6 h -1, og indetemperatur over 25 ºC i højest 10% af brugstiden I Sverige, Norge og Finland bruges passivhus også for andre, nationale værdier. 4
5 Hvad er et meget energieffektivt hus? Forskellige nationale og internationale definitioner «Aktivhus» en betegnelse der bruges for et lavenergihus, hvor fokus er på udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og vedvarende energiproduktion på matriklen «Nulenergihus» en betegnelse der bruges for et lavenergihus med vedvarende energiproduktion på matriklen, som modsvarer bygningens energibehov på årsbasis 5
6 Hvad er et meget energieffektivt hus? Forskellige nationale og internationale definitioner «Nulemissionsbygning» en betegnelse der bruges for bygninger med vedvarende energiproduktion på matriklen, der modsvarer emissionerne fra konventionel energi brugt i bygningen og til produktionen af materialer «Plusenergibygning» en betegnelse der bruges for et lavenergihus med vedvarende energiproduktion på matriklen, som mere end modsvarer bygningens energibehov på årsbasis 6
7 Space heat demand [kwh/m²a] Hvad er et meget energieffektivt hus? Rumvarmebehovet er afhængig af udeklimaet Koncept 1 En bygning der opfylder passivhuskriteriet i Danmark flyttes rundt til andre nordeuropæiske klimaforhold uden tilpasning Space heat demand (SFH) Concept 2 "No compensation" Concept 1 "Compensation" Koncept 2 U-værdier tilpasses således at huset opfylder passivhuskriteriet under alle klimaforhold i Nordeuropa (bortset fra i Sodankylä) Copenhagen Oslo Warsaw Stockholm Vilnius Tallinn Riga Værdierne er beregnet for et kompakt enfamiliehus med et bruttoareal på 172 m². Jyväskylä Tromso Sodankylä 7
8 Hvad er et meget energieffektivt hus? Mærknings- og certificeringsordninger Der findes adskillige ordninger for energieffektive og bæredygtige bygninger 8
9 Hvorfor bygge superlavenergihuse i stedet for almindelige huse? For at reducere miljøpåvirkningen For at få bedre totaløkonomi hvis energipriserne er høje For at kæmpe mod klimaændringerne og reducere energiressourceforbruget Kilde: commons.wikimedia.org For at opfylde politiske aftaler Reference: IVL (2011) Economic and environmental impact assessment of very low-energy house concepts in the North European countries 9
10 Hvorfor bygge superlavenergihuse? For at reducere miljøpåvirkningerne I følge livscyklusvurderinger har huse med meget lille energiforbrug også mindre miljøpåvirkning end konventionelle huse: Der bruges mindre primærenergi og de udleder mindre drivhusgasser Drivhuseffekten af husets energiforbug er mere markant end drivhuseffekten af produktionen af byggematerialer Man skal så vidt som muligt vælge vedvarende energi udover at reducere behovet for energi Reference: IVL (2011) Economic and environmental impact assessment of very low-energy house concepts in the North European countries Portvakten, et svensk lavenergihus med meget lille energibehov. Kilde: IVL Swedish Research Institute 10
11 Hvorfor bygge superlavenergihuse? Bedre totaløkonomi med høje energipriser Lavere omkostninger til energi ved lavt energiforbrug Energipriserne er vigtige for sammenligningen af huse med meget lavt energiforbrug og konventionelle huse Totaløkonomiske beregninger viser at huse med ekstremt lavt energiforbrug har lavere livscyklusomkostninger end konventionelle huse, forudsat at energiprisen er høj Source: commons.wikimedia.org Reference: IVL (2011) Economic and environmental impact assessment of very low-energy house concepts in the North European countries 11
12 Hvorfor bygge superlavenergihuse? Totaløkonomi for huse med ekstremt lavt energiforbrug Reference: IVL (2011) Economic and environmental impact assessment of very low-energy house concepts in the North European countries Totaløkonomi for to litauiske etageejendomme ifølge et scenario med høj energiprisudvikling og tidshorisont på 30 år 12
13 Hvorfor bygge superlavenergihuse? For at kæmpe mod klimaændringerne og reducere energiforbrug Større erkendelse om at klimaændringerne skyldes menneskeligt aktivitet, fx energiproduktion med fossile brændsler Det er vigtigt at vi reducerer drivhuseffekten ved at forbruge mindre af de fossile brændsler. Adgang til nemme resourcer for olie og gas produktion er reduceret. Kilde: commons.wikimedia.org Reference: Intergovernmental Panel on Climate Change, (2007), Fourth assessment report Climate change
14 Hvorfor bygge superlavenergihuse? For at opfylde politiske aftaler Byggesektoren står for 40 % af energiforbruget i EU. Der er derfor et stort potentiale for reduktion af energiforbruget og dermed drivhuseffekten. Energieffektive bygninger gør os mindre afhængige af importeret energi. Kilde: commons.wikimedia.org Der findes mange politiske aftaler om forøgelse af bygningers energieffektivitet og reduktion af drivhuseffekten, fx EU's Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) 14
15 Komfort og indeklima Fordele med meget energieffektive huse: Termisk komfort Ensartet varme indvendige overflader vægge, gulve og vinduer pga. velisolerede, lufttætte konstruktioner med lave U-værdier Ingen trækgener ved vinduet eller ved gulvet pga. velisolerede, lufttætte konstruktioner med så få kuldebroer som muligt. Isover.dk Temperaturvariationer både de daglige og på årsbasis bliver mindre i forhold til konventionelle bygninger pga. effektiv solafskærmning, bedre isolering og lufttæthed 15
16 Komfort og indeklima Myter og fakta Myte: Lavenergihuse er for varme om sommeren. For at undgå overophedning om sommeren: Isover.dk Det er vigtigt at optimere husets design og installere udvendig solafskærmning på vinduer mod øst, vest og syd Termisk masse kan hjælpe til at udjævne temperaturudsvingninger Vejledning af beboerne til at styre husets varme- og ventilationssystemer Uden udvendig solafskærmning kan lavenergihuse have samme problemer som konventionelle huse med at holde temperaturen i komfortzonen 16
17 Komfort og indeklima Fordele med meget energieffektive huse: Luftkvalitet Den effektive mekaniske ventilation system vil: Forsyne huset tilstrækkeligt med ren og frisk luft Fjerne støv og lugt med afkastluften og derved reducere gener ved allergi. Begrænse luftfugtigheden og reducere risiko for skimmelvækst Give mulighed for at justere luftmængderne efter behovet 17
18 Komfort og indeklima Myter og fakta Myte: Lavenergihuse kan ikke ånde gennem klimaskærmen fordi de er lufttætte og dermed bliver indeklimaet dårligt / Lavenergihuse har en risiko for fugtproblemer. Et godt indeklima kræver et godt luftskifte. Men luften skal skiftes kontrolleret enten med mekanisk balanceret ventilation eller ved at åbne vinduer ikke ukontrolleret gennem utætheder. En utæt klimaskærm kan resultere i fugtskader og skimmelvækst i konstruktionen (og dermed også dårlig indeklima) fordi den varme og fugtige indeluft vil kondensere på vej ud i den utætte konstruktion. Fugtskader kan ødelægge konstruktionen og forkorte husets levetid. De samme problemer vil ikke opstå i den lufttætte bygning. 18
19 Komfort og indeklima Fordele med meget energieffektive huse: Akustisk komfort Mindre støj fra naboer, trafik og andre aktiviteter pga den velisolerede og lufttætte konstruktion og gode vinduer. Ventilationssystemet skal være designet korrekt for at separere indendørs- og udendørslyde. Ventilationssystemet, der ikke er designet og udført korrekt, giver unødig støj fra selve ventilationsanlægget og kanalerne. Dette gælder også for konventionelle huse. 19
20 Komfort og indeklima Myter og fakta Isover.dk Myte: Teknikken i lavenergihuse er for kompliceret for brugerne. Det er ikke mere kompliceret at bo i et lavenergihus end i et almindeligt hus. Det kan måske også være nemmere Med rigtig vejledning er det nemt at bo i et lavenergihus. Isover.dk Information om hvordan brugeradfærd påvirker husets energiforbrug er meget vigtig. Det meste af husets teknik fungerer automatisk, og dermed behøver brugeren ikke blive meget involveret. 20
21 Hvordan bygges et superlavenergihus? Valg af den optimale byggegrund Sydvendte skråninger muliggør udnyttelsen af passiv og aktiv solenergi Løvtræer reducerer overophedning om sommeren og muliggør udnyttelse af solvarme om vinteren Afstand mellem bygninger skal optimeres for at de fx ikke skygger for hinanden 21
22 Hvordan bygges et superlavenergihus? Velisoleret og lufttæt klimaskærm Lave U-værdier for konstruktioner: - Ydervægge, gulv og tag < 0.12 W/m 2 K - Vinduer < 0.8 W/m 2 K - Døre < 1.0 W/m 2 K Minimale kuldebroer God lufttæthed af klimaskærmen - n 50 < 0,6 h -1 En kompakt bygningskrop - Et lavt forhold mellem klimaskærmens areal i forhold til husets volumen (A/V) Steder hvor der typisk er problemer med lufttæthed. Kilde: 22
23 Hvordan bygges et superlavenergihus? Udnyttelse af passiv solenergi De fleste vinduer skal orienteres fra sydøst til sydvest for at muliggøre udnyttelse af solvarme i fyringssæsonen Vigtigt med justerbar udvendig solafskærmning for at reducere risiko for overtemperaturer. Også altaner og tagudhæng skal optimeres. Størrelse af vinduerne og type af ruderne i henhold til placering og orientering. Rækkehuse i Batschuns, Østrig Arkitekt: Walter Unterrainer Foto: Passivhus.dk 23
24 Hvordan bygges et superlavenergihus? Temperaturzoner Termisk masse kombineret med glidende setpunkter for varmesystemet hjælper med at udnytte gratisenergi. Indetemperatur kan variere frit indenfor setpunkterne og massen kan lagre eller afgive varme, afhængigt af temperaturen. Det ikke nødvendigt med stor termisk masse: et tungt gulv i en let bygning er nok. Tænk over at der er sammenhæng mellem evt. overskudsvarme og varmebehov. Derfor typisk opholdszone centralt og med solindfald (SØ-SV), og rum med mindre behov for varmetilførsel (fx køkken og soveværelse) mod nord. 24
25 Hvordan bygges et superlavenergihus? Designstrategi for meget energieffektive huse 1. Reducér varmetab 2. Reducér elforbrug 3. Udnyt passiv solenergi 4. Kontrollér og synliggør energiforbrug 5. Vælg energiforsyning og kilde 25
26 Komponenter for superlavenergihuse Komponenter der reducerer varmetab Isoleringsmaterialer med lav varmeledningsevne, lambda < 0.05 W/m/K Kilde: efem arkitekter 26
27 Komponenter for superlavenergihuse Vindueskomponenter der reducerer varmetab og udnytter solenergi og bidrager til dagslys U-værdi for vinduer < 0.8 W/m²K Soltransmittans g > 0.5 (udnyttelse af solenergi) Lystransmittans τ > 0.7 (reducerer behov for elektrisk belysning) 27
28 Komponenter for superlavenergihuse Konstruktioner, der reducerer varmetab Yderdøre med U-værdi < 1.0 W/m²K Komponenter for bærende konstruktioner med minimale kuldebroer Kilde: Masonite Beams AB I-bjælke 28
29 Komponenter for superlavenergihuse Komponenter til lufttæthed Tætningsprodukter af høj kvalitet hjælper med at opnå høje krav for lufttæthed Tæthedsprøvning og lokalisering af utætheder Foto: Jan Trygg Foto: Jan Trygg 29
30 Komponenter for superlavenergihuse Afkastluft Komponenter til ventilationsanlæg, der reducerer varmetab og elforbrug Udsugningsluft Udeluft Tilluft Tilluft Varmegenvinding > 80 % Ventilationssystemer med specifik ventilatoreffekt < 1.0 kw/(m³/s) Luft-til-luft varmegenvindingsenhed Kilde: REC Indovent AB 30
31 Komponenter for superlavenergihuse Energieffektive elektriske komponenter Varmepumper med sæson COP > 3 Effektive cirkulationspumper med en effektivitet > 40 % Produktion af varmt brugsvand med lavt stand-by tab Energieffektive brugsvandsinstallationer Husholdningsapparater med lavt elforbrug (Klasse A eller bedre) 31
32 Komponenter for superlavenergihuse Kontrol og synliggørelse af energiforbrug Brugervenlige systemer for effektiv styring af opvarmning og ventilation. Foto: Kaisa Svennberg 32
33 Komponenter for superlavenergihuse Komponenter til effektiv solafskærmning Udvendig solafskærmning: udhæng, persienner, screens Reducerer overtemperaturer og kølebehov Kilde: efem arkitekter 33
34 Komponenter for superlavenergihuse Komponenter for vedvarende energi Solvarmeanlæg, solceller, biomassekedler Kilde: Andresen, I. (2008). Planlegging av solvarmeanlegg for lavenergiboliger og passivhus, SINTEF Byggforsk 34
35 Komponenter for superlavenergihuse Konklusion omkring komponenter Komponenter er generelt tilgængelige i Danmark og i de nordeuropæiske lande. Mere information om komponenter på komponentdatabase på hjemmesiden: 35
36 Eksempel fra Finland Helsinki: Bæredygtig bebyggelse i forstaden Viikki Nogle af bygningerne er opført af store developere, mens andre af privatpersoner eller beboergrupper Den største solvarmekapacitet i Finland Tilskud fra Miljøministeriet og offentligt financieringsfond for teknologi og innovation (TEKES) Mere information: eco-viikki_en.pdf 36
37 Eksempel fra Norge Bergen: Løvåshagen boligforening var de første i Norge til at bygge boligblokke som passivhuse. Arkitekt: ABO Plan og Arkitektur Mere information: 37
38 Eksempel fra Sverige Lindås: Den første boligblok i Sverige udført som passivhus i 2001 og fungerer stadig meget godt jf et studie fornyligt. Arkitekt: efem arkitekter Mere information: Passivhus Lindåsen. Foto Maria Wall
39 Eksempel fra Danmark Vejle: 10 passivhuse udført i 2008 i samarbejde med en række aktører fra byggesektoren Målet: Husene skulle certificeres efter den internationale passivhusstandard. Fokus på komfortabelt indeklima. Mere information: 885/language/eng-GB 39
40 Eksempel fra Estland Põlva: Villa. Byggeriet startede i efteråret Arkitekts: Architekturbüro Reinberg ZT GmbH, Østrig og Sense OÜ, Estland Målet: Det første certificerede passivhus i Estland efter den internationale passivhusstandard. Mere information (på estisk): 40
41 Eksempel fra Letland Valmiera: Renovering af en 9-etages boligblok med ESCO - ordning Energiforbruget er reduceret med 50%. Indetemperaturen er 1-2 o C højere. Mere information: content&view=article&id=12&itemid=31&lang=en 41
42 Eksempel fra Litauen Vilna: Gennemgribende renovering af en boligblok fra 1965, anført af Vilnius kommune Renovering omfattede ydervægge, vinduer, opgange, yderdøre, tag, altaner. Husets intallationer blev moderniseret både inde og ude og omgivelserne fik et løft. Mere information: success/list_of_projects/51 42
43 Eksempel fra Litauen Vilnius: Det første litauske enfamiliehus opført efter passivhusstandard Arkitekt: Rytis Kripas, UAB «Veikmės projektai» Mere information: veikmes_pasyvus_namas/apie_projekta/1119 Padvarės str
44 Eksempel fra Polen Wrocław: Enfamiliehus. Samarbejde mellem arkitektfirma Lipioscy Domy, Institute of Heating and Ventilation og NAPE Lipioscy Dom Pasywny 1 Rumvarmebehov er 15 kwh/m 2 a, hvilket er kun 1/8 af varmebehovet i et almindeligt hus. Energiforbruget til varmt brugsvand er 14 kwh/m 2 a, svarende til halvdelen af behovet i et almindeligt hus. Halvdelen af energiforsyningen kommer fra solvarmeanlægget. 44
Koncepter for superlavenergihuse i Nordeuropa
Koncepter for superlavenergihuse i Nordeuropa IEE/08/480/SI2.528386 2 Disclaimer The information in this document is provided as is and no guarantee or warranty is given that the information is fit for
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereEnergieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereDer er 9 lokale Energitjenester
Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og
Læs merePassivhuse & renovering
Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereIndividuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereFakta omkring passivhuse - termisk komfort-
Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereBygningers energiforbrug
Bygningers energiforbrug Søren Østergaard Jensen Teknologisk Institut sdj@teknologisk.dk Temamøde om Bygninger og Smart Grid 17. september 2012 fjernvarme naturgas oliefyr BBR and DEA Energy data (www.ens.dk)
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereSOLTAG CO2 neutrale tagboliger
Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereFlemming Hoff Jakobsen
Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereenergirigtig arkitektur
energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de
Læs mereAgenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering
Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???
Læs mereAktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereBL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013
BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring
Læs mereFremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereFremtidig gasanvendelse i parcelhuse
Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereRENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING
RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereEnergirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE
Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen
Læs mereEnergirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet
Læs mereGør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad
Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig
Læs mereLAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007
Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereHvordan bygges et passivhus
Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt
Læs mereNye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Læs mereEn svær fødsel men nu sker det!!
En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ
Læs mereNOTAT: Afrapportering til Landsbyggefonden på støtte til innovation i alment boligbyggeri
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 73312 Brevid. 1654538 Ref. JLHA Dir. tlf. 46 31 52 33 jenslh@roskilde.dk 27. februar 2014 NOTAT: Afrapportering til Landsbyggefonden på støtte til
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereBygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereEnergieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger
Læs mere1. Vurder hele boligen
1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt
Læs mereBeboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?
Læs mereKlimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,
Læs mereHusets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver
Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +
Læs mereErfaringsopsamling om indeklimaproblematikker
Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker Dette appendiks præsenterer indeklimaudfordringer, som kan opstå, og som er observeret i nybyggeri og renoverede bygninger. Det er ikke formålet med appendikset
Læs mereMålinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.
'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereArkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet
Læs mere4. ENERGIBESPARENDE TILTAG, INDEKLIMA
4. ENERGIBESPARENDE TILTAG, INDEKLIMA OG KORREKT BRUG AF BOLIGEN De 32 boliger i Lærkehaven afd. 35 overholder kravene til både passivhuse og lavenergibyggeri klasse 2015. I dette afsnit fortæller vi om
Læs mereGrønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereUdgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereNy Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri
Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri I forbindelse med planlægningen af Ny Bagsværd Skole er der ønsket en vurdering af, hvilke totaløkonomiske, funktionelle og arkitektoniske
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereBygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet
Bygninger og energi Paradokser & paradigmer Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust Panasonic varmepumpe Luk op for varmen
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereDet nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen
Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547 BR15 Nybyggeri Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereBliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Læs mereArkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereInnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes
InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher
Læs mere95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.
Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenvinding genanvender det meste af varmen, når
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S
SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal
Læs mere