Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Transkript

1 Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Inde og energiforbrug efter renovering 2 1

2 2 Inde INDEKLIMA Fysisk Psykisk Termisk Atmosfærisk Lys Akustisk INDEKLIMA Fysisk Psykisk Termisk Atmosfærisk Lys Akustisk INDEKLIMA Fysisk Psykisk Termisk Atmosfærisk Lys Akustisk 3 Inde INDEKLIMA Fysisk Psykisk Termisk Atmosfærisk Lys Akustisk Overtemperatur Utilstrækkelig opvarmning Dagslysforhold Luftkvalitet Brugeradfærd 4

3 Krav til indeet Der tages i det følgende udgangspunkt i DS/EN kat. II samt BR08 & BR10 5 Nybyggeriet 6 3

4 Erfaringer fra Komforthusene Resultaterne præsenteret her kommer hovedsageligt fra måleprojektet i Komforthusene. Her er der lavet målinger på inde og energiforbrug. Måleprojektet er støttet økonomisk af Realdania Resultaterne er uddybet i rapporterne vist til højre sammen med erfaringer fra andre projekter, og omfatter vurdering af overtemperatur, utilstrækkelig opvarmning, dagslys, akustik, behovsstyring af ventilation, brugeradfærd samt energiforbrug Rapporterne kan hentes på 7 Risiko for overophedning Der er i flere huse fundet store problemer med overophedning i løbet af sommeren Der opstår hurtigt meget høje temperaturer med diskomfort som følge Store sydvendte vinduespartier Dårlig eller ingen afskærmning mod solindfald Til dels manglede muligheder for udluftning MEN der er også i nogle huse fundet gode løsninger med effektiv solafskærmning, som sikrer at huset ikke overopheder i løbet af sommeren 8 4

5 Lynkursus i temperaturvurdering 9 Risiko for overophedning Solafskærmning - de gode løsninger Fastmonteret udhæng kombineret med manuelle skodder Automatisk reguleret solafskærmning Fastmonteret udhæng samt skyggende konstruktion 10 5

6 Risiko for overophedning Solafskærmning - de knap så gode løsninger Manglende solafskærmning samt store vinduespartier i flere retninger Vinduer kun delvist afskærmet 11 Risiko for overophedning Naturlig ventilation Store og faste vinduespartier besværliggør brugen af naturligventilation Åbne vinduer fx om natten gør beboerne utrygge Snit Ensidet ventilation Snit Tværventilation øjtplacerede induer mod nord Tagvinduer i alrum Naturlig ventilation tænkt ind fra projektets start Snit Snit Snit Ensidet ventilation Tværventilation Opdriftsventilation Ventilationsåbninger Højtplacerede tagvinduer mod nord Tagvinduer i alrum Ref: Bolig for livet Snit Snit Snit Ensidet ventilation Tværventilation Opdriftsventilation Ventilationsåbninger 12 6

7 BR10-krav til termisk inde BR : Det termiske inde på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Det termiske inde må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 C ikke må overskrides. For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. 13 Beregning og dokumentation af termisk inde Fakta: Der opstår hurtigt meget høje temperaturer med diskomfort som følge Overtemperatur vurderes i dag oftest på baggrund af en middelbetragtning af hele huset som et volumen Ét volumen: Solafskærmning Kritisk rum: Der er behov for en vurdering af de termiske forhold allerede tidligt i designprocessen Vurderingen skal foretages PÅ RUMNIVEAU Solafskærmning 7

8 Utilstrækkelig opvarmning Lavenergihuse kræver meget små mængder energi for at opvarme huset i vinterperioden Hvis den mulige tilførte effekt ligger tæt op ad det beregnede varmetab, vil huset opleve situationer med utilstrækkelig kapacitet i anlægget så snart de aktuelle tilstande i huset afviger fra beregningsforudsætningerne Problemer med utilstrækkelig opvarmning er fundet i flere danske og svenske projekter 15 Utilstrækkelig opvarmning Hvorfor går det galt? Case study Vinteren 2009/2010 Kompaktanlæg Opvarmning via ventilationsluft Gulvvarme i to badeværelser (ikke medregnet i husets varmetilskud) Jordvarmeanlæg m jordslanger 16 8

9 Utilstrækkelig opvarmning Hvorfor går det galt? Resultater - December 2009 Kat. II Kat. II 17 Utilstrækkelig opvarmning Hvorfor går det galt? Resultater - januar 2010 Løsning blev midlertidig brug af en elradiator denne er senere udskiftet til vandbåren løsning Kat. II 18 9

10 Tag, gulv, vægge Ventilation Vinduer Vinduer Ventilation Vinduer Ventilation Tag, gulv, vægge Tilført energi Tag, gulv, vægge Ventilation Vinduer Vinduer Ventilation Vinduer Ventilation Tag, gulv, vægge Tilført energi Mulig årsag - Varmetab eller -tilskud afviger fra beregningsforudsætn. Almindelig bygning Varmebalance: Varmetab = varmetilskud Et passiv hus forbedrer energiydeevnen ved at: Tilført energi Tilført energi Maks 15 kwh/m 2 år Personer Apparatur Personer Apparatur Vinduer Mindske tabene: Lav U-værdi for konstruktioner Lav U-værdi for vinduer Minimeret skærm Personer Apparatur Øge tilskuddet: Genindvinde 70-80% af Personer ventilationstabet Apparatur Optimal placering af vinduer Vinduer Ud Ind Ud Ind Mulig årsag - Utilstrækkelig indblæsnings-temperatur Indblæsningstemperatur Januar Forbrug 20 10

11 Mulig årsag - Forhøjet rumtemperatur Middel rumtemperatur i opvarmningssæsonen 21 Fokuspunkter - utilstrækkelig opvarmning Kontrol af varmetab fra alle rum Brug af korrekt indblæsningstemperatur Hav overkapacitet i husets varmeforsyning mange parametre kan afvige fra energiberegningen. Brug vindfang ved hoveddøren, da dette kan afhjælpe store varmetab, når døren åbnes i vinterperioden Sørg for at have mulighed for varmetilførsel direkte i alle rum, da risikoen for kolde rum dermed mindskes væsentligt 22 11

12 Energiforbrug [kwh/m²år] [kwh/m²år] [ C] [kwh/m²år] [kwh/m²år] 23 Atmosfærisk inde Der er i alle Komforthusene givet dispensation fra BR-08 således, at der kan bruges behovsstyret ventilation De fleste Komforthuse kører med et luftskifte 0,35 l/s pr m 2 (netto m 2 ) Dette giver i de fleste huse ikke problemer med CO 2 og relativ luftfugtighed Radon, formaldehyd og lignende er ikke undersøgt 24 12

13 Atmosfærisk inde - kritiske rum Ved vurdering af atmosfærisk komfort er de kritiske rum de små rum med høj intern belastning som fx soveværelser og børneværelser Det er vigtigt at sikre tilfredsstillende ventilation i disse rum 25 Atmosfærisk inde - kritiske rum Husets mest kritiske rum: Hus 39: 0,16 l/s pr m 2 Hus 47: 0,24 l/s pr m 2 BR-krav: 0,35 l/s pr m 2 (netto) 0,30 l/s pr m 2 (brutto) 26 13

14 BR10 og behovsstyring , stk 2: Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation. For enfamiliehuse med mekanisk ventilation gælder stk , stk 4: I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig ventilation kan der benyttes behovsstyret ventilation under forudsætning af at luftskiftet herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m² (brutto m²). 27 Brugeradfærd Skal man have en bestemt adfærd for at kunne bo i et lavenergihus? Er det OK at skulle tage en ekstra trøje på om vinteren for at kunne holde varme? Er det OK at skulle planlægge hvornår tørretumbleren skal tændes for at kunne holde varmen? 28 14

15 Brugeradfærd Svaret er NEJ! Der skal være plads til alle typer og alle slags adfærd i et lavenergihus ellers vil denne boligform aldrig blive en succes. Fam. Hansen Fam. Knudsen Fam. Jensen 29 Udfordringer Ny og mere teknologi i vores boliger er nødvendig for at reducere energiforbruget og sikre et godt inde Brugerne er ikke vant til dette, hvilket bl.a. fremgår af interviews fra Komforthusene 23 En oplagt mulighed er en manual 23 til beboerne. Ikke nødvendigvis for at ændre deres adfærd, men for at sikre, at de forstår konsekvensen af deres adfærd, som i nogle tilfælde 15 forøger husets energiforbrug ganske mærkbart Stue Værelse Stue Værelse 30 15

16 Sommersituation CR1752: Categori B C Vi har sat gardiner op Udover det skal vinduerne være åbne, men det er ikke muligt vinduerne kan ikke stå åbne... De har en lille skrue som du skal dreje på og det skal gøres hver gang... Og tænde for alarmen og have åbne vinduer (når du ikke er hjemme), det går bare ikke" (Case 8) Vi åbner vinduet deroppe (ovenlysvindue). Og det er en anden god grund til at huset skal have overtryk (refererer til tidligere I interviewet hvor beboeren udtrykker en følelse af, at der er undertryk i huset), så når du åbner noget, vil luften gå udad. Nu tager ovenlysvinduet bare luft ind, men det fjerner ikke noget (Case 8). Source: Camilla Brunsgård, Vintersituation Beboer: Det er så frustrerende at man ikke kan stille på noget, ingen af os kunne komme ind i systemet. Interviewer: Skal det være et mere brugervenligt et mere simplet system? Beboer: Ja, præcis. (Case 2) "Anlægget lever sit helt eget liv... der skal bare sidde en fladskærm hernede, og så kan man f.eks. vælge badeværelse - 23 grader (knipser) og så bliver der 23 grader... jeg skal have skrevet til dem om de har snorksovet i timen, fordi sådan laver man ikke et anlæg i dag. Det er jo ustyrligt, det virker ikke, det er dårligt.", (case 8) Source: Camilla Brunsgaard,

17 Fremtidige fokuspunkter? Nytænkning og øget samarbejde mellem forskellige fagområder Øget fokus på inde på lige fod med fokus på energiforbruget Solafskærmning og naturlig ventilation (=gratis køling) skal tænkes ind fra projektets start Vinduer kan med fordel fordeles mere ligeligt. Pas på med det kraftige fokus på sydvendte vinduespartier! Vær sikker på at have overkapacitet i husets varmeforsyning mange parametre kan afvige fra energiberegningen. De mest væsentlige er ude, intern belastning og rumtemperatur 33 Kontakt-information: Tine Steen Larsen tsl@ucn.dk