Høringssvar om en europæisk søjle for sociale rettigheder

Transkript

1 Beskæftigelsesministeriet Høringssvar om en europæisk søjle for sociale rettigheder Med henvisning til mail af 24. november 2016 fremsender Dansk Arbejdsgiverforening følgende svar til høringen om en europæisk søjle for sociale rettigheder. Overordnede bemærkninger til Europa-Kommissionens forslag til en europæisk søjle for sociale rettigheder af 8. marts 2016 DA arbejder for et stærkt europæisk samarbejde, der understøtter vækstskabende reformer i Europa, idet dansk vækst afhænger af vækst i resten af EU. Det gælder om at sikre virksomhederne i Danmark de bedste muligheder for at rekruttere arbejdskraft og skabe jobs. Og her er adgangen til det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed afgørende for at sikre virksomhederne optimale rammevilkår. Centralt for såvel virksomhedernes konkurrenceevne som for et fortsat højt velfærdsniveau i Europa er ligeledes velfungerende arbejdsmarkeder, en veluddannet og tilstrækkelig stor arbejdsstyrke samt velfærdsydelser, der spiller sammen med et åbent og internationalt arbejdsmarked. Europa-Kommissionens forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder der fokuserer på sociale rettigheder om f.eks. orlov, opsigelsesvarsler eller løn under sygedom vil ifølge DA s analyser ikke skabe den fornødne vækst. Tværtimod vil forslaget kunne danne baggrund for yderligere tung regulering og derved virke bremsende for jobskabelsen og virksomhedernes konkurrencevilkår. DA vurderer desuden, at Europa-Kommissionens forslag griber direkte ind i kernetemaer i den danske model som f.eks. arbejdsmarkedspensioner, hvor det er parterne, der gennem overenskomstforhandlingerne aftaler de betingelser, rettigheder og forpligtelser, som gælder på det danske arbejdsmarked. Forslagene i søjlen for sociale rettigheder griber ind i den frihed som parterne i Danmark men også andre lande - har til at finde fælles løsninger. DA finder ikke, at søjleforslaget respekterer de grænser, der er aftalt i EUtraktaterne for, hvad der er EU s kompetence og hvad der bedst løses på nationalt niveau. Dernæst ser DA søjlen for sociale rettigheder som en reference- og fortolkningsramme for nye europæiske reguleringstiltag. Søjleforslaget indeholder således formuleringer, som vil kunne danne grundlag for enten nye EUregler eller revision af eksisterende direktiver. DA mener ydermere, at timingen er problematisk, idet der ikke samtidig er 6. december 2016 DOA Dok ID: DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

2 Side 2 skabt enighed mellem medlemslandene om en styrkelse af det økonomiske samarbejde. Risikoen er, at Europa-Kommissionen med deres forslag utilsigtet spænder ben for vækst og jobskabelse og i stedet cementerer strukturer på arbejdsmarkedet, der gør dem endnu mere lukkede og ufleksible. Økonomiske og sociale fremskridt skal derfor gå hånd i hånd, sådan som det skete ved etableringen af det indre marked og den samtidige skabelse af den sociale dimension, som fastlagde fælles mindsteregler inden for det indre marked. Her var vi som arbejdsgivere med til at udforme den sociale dimension, fordi den logisk var en del af det indre marked. Udbygningen af den sociale dimension og samarbejdet på arbejdsmarkedsområdet affødt af det indre marked skabte, og skaber fortsat, grundlaget for fremskridt i velstanden og sociale forhold i de enkelte medlemslande. Europa-Kommissionens forslag til en søjle for sociale rettigheder er derimod løsrevet fra enhver form for økonomiske fremskridt. Søjleforslaget indeholder f.eks. flere elementer, som ikke er mindsteregler, men sætter fælles standarder for, hvordan de enkelte medlemslande skal indrette deres arbejdsmarked og velfærdssamfund. Der er således tale om en harmonisering og ikke om fælles mindsteregler. Derfor kan DA ikke støtte Europa-Kommissionens forslag i sin nuværende tilgang og aktuelle indhold. DA s forslag til det videre arbejde med en søjle for sociale rettigheder DA ser med tilfredshed, at Danmark 1 har sat som generelle betingelser for at støtte en evt. søjle for sociale rettigheder, at den skal respektere nationale kompetencer og nærhedsprincippet respektere den danske model For DA er disse betingelser helt afgørende for, hvorvidt DA senere vil kunne støtte en eventuel social søjle. DA har aktivt bidraget til, at de europæiske tiltag på det sociale felt kom til at spille så godt som muligt sammen med den danske model. F.eks. gennem etableringen og udviklingen af den sociale dialog på europæisk niveau. Dette bidrag har arbejdsgiverne ydet, fordi disse sociale tiltag er gået hånd i hånd med økonomiske fremskridt og initiativer, f.eks. skabelsen af det indre marked og den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). DA opfordrer derfor Regeringen til at sikre, at eventuelle yderligere sociale tiltag i form af f.eks. en social søjle betinges af en kobling mellem udviklingen af det økonomiske samarbejde, herunder en styrkelse af Europas globale konkurrenceevne, og udviklingen af den sociale dimension. Hvis der som led i et styrket ØMU-samarbejde blev opstillet forpligtende reformkontrakter, som fik medlemslandene til at implementere de aftalte reformer, ville det for arbejdsgiverne være et større incitament til at lave en kobling til det sociale aspekt og ad den vej skabe et politisk momentum. Derfor opfordrer vi til, at Danmark i stedet arbejder for at vende rettighedstilgangen i søjlen til en europæisk politik for reformer og vækst tæt knyttet til det 1 Danish position on the Pillar of Social Rights

3 Side 3 økonomiske samarbejde. I den sammenhæng bør EU udvikle incitament benchmarks, som kan måle medlemslandenes succes med at gennemføre de nødvendige strukturreformer af arbejdsmarkeder, uddannelses- og velfærdssystemer. DA opfordrer til, at der i den forbindelse sker en relancering af flexicurityprincipperne fra 2007 som en rettesnor for, hvordan medlemslandene kan indrette deres arbejdsmarkeder, så de udnytter mulighederne i f.eks. digitaliseringen og den længere levetid bedst muligt. DA finder det endvidere afgørende, at de dele af søjleforslaget, som vedrører mulige direktivforslag, bliver taget ud af forslaget, da de hører til under en anden proces under traktatens artikel 154. En proces, som sikrer en høring af arbejdsmarkedets parter på et gennemarbejdet grundlag. Dette giver os mulighed for at forhandle i tråd med den danske model. Derudover bør de dele, der vedrører benchmarks, håndteres gennem det europæiske semester. Og sidst, men ikke mindst, skal de dele, der vil komme til at indgå i de kommende forhandlinger mellem euro-landene om en styrket økonomisk og social styring, ikke foldes ud til også at omfatte ikke-eurolande. Såfremt søjlen bliver åben for alle EU-medlemslande, skal det sikres, at eventuelle senere initiativer, som bliver fremsat som led i en mulig udvikling af en social union for eurolandene, ikke vil gribe ind i eller få negative konsekvenser for de danske overenskomsttemaer og den danske model. Det er her ildevarslende, at Europa-Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2017, som opfølgning på søjlen, allerede har annonceret, at man i 2017 vil fremlægge direktivforslag om adgang til social sikring i de enkelte medlemslande. Det er første gang, der fremlægges forslag til EU-regulering af et kerneelement i indretningen af velfærdssamfundet i de enkelte medlemslande. Forslaget omfatter såvel euro- som ikke-eurolande, og dermed også Danmark. Sammenfatning Ud fra de ovenstående betragtninger kan DA ikke anbefale den danske Regering at tilslutte sig forslaget til søjlen i den nuværende form, da den indeholder rettighedsforslag, som vil gribe direkte ind i de danske overenskomster og aftaler og ikke respekterer kompetencefordelingen. Søjlen vil i dens nuværende form begrænse erhvervslivets konkurrenceevne gennem øget byrdefuld regulering. DA ser forslaget som et skridt mod en social union. Bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets udkast til svar på Europa- Kommissionens generelle spørgsmål Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte udkast til de generelle spørgsmål/svar DA er enig i, at rettighedstilgangen skal ændres til brede principper. Samtidig er det vigtigt, at de sociale principper og fremskridt bliver bundet tæt op på økonomiske fremskridt og nationale reformer. Principperne skal f.eks. udspringer af flexicurity og bidrage til, at de enkelte lande finder deres reformspor og

4 Side 4 derigennem sikrer en bedre europæisk konkurrenceevne. 3. DA er enig med regeringen i, at den nuværende regulering er tilstrækkelig, og at der ikke er behov for mere vidtgående regulering på nuværende tidspunkt. DA understreger, at mange af de sociale udfordringer Europa står overfor, f.eks. høj ungeledighed fremfor alt skyldes, at de enkelte lande ikke har fået foretaget de nødvendige tilpasninger af deres arbejdsmarkeder, velfærdssystemer eller uddannelsessystemer. For DA er det centralt, at søjlen ikke bliver en referenceramme eller et fortolkningsgrundlag for ny eller revideret EUregulering. Nye lovgivningsinitiativer skal fortsat fremsættes som led i processen med udarbejdelsen af Europa-Kommissionens arbejdsprogram DA opfordrer regeringen til, at det tydeligt fremgår af svaret, at indvandringen her alene er en henvisning til flygtninge og familiesammenførte flygtninge, samt at der kommer en direkte henvisning til den udfordring, som den manglende integration har for arbejdsmarkedet. Den manglende beskæftigelse hos flygtninge medfører store udgifter i offentlig forsørgelse. Specialister derimod, der rejser til Danmark, kommer for at arbejde og er en gevinst for det danske samfund. 6. DA er enig med regeringen i beskrivelsen, men så gerne en bredere henvisning til den rolle som det danske aftalesystem, overenskomstsystem og konfliktløsningssystem har i forhold til at finde fælles løsninger på de udfordringer, som det danske arbejdsmarked bliver mødt af. Løsningerne bliver indgået på mange niveauer, inklusive på virksomhedsniveau. Denne model har gennem tiden udviklet sig og der er en bred konsensus, også fra det politiske niveau, til at bakke op om den danske model. Dernæst vil DA gerne se en henvisning i svaret til behovet for at relancere de i EU vedtagne flexicurity principper fra 2007 med henblik på at anvende dem som en rettesnor for det videre arbejde på det sociale område. En bedre forståelse og udbredelse af de grundlæggende principper i flexicurity modellen vil, modsat en social rettighedssøjle, kunne bidrage til bedre beskæftigelsesforhold. I forhold til henvisningen til erhvervsuddannelsessystemet mener DA, at det er vigtigt at henvise til, at systemet er udviklet med tæt inddragelse og forankring hos arbejdsmarkedets parter. Og at der fortsat anbefales et tæt og forpligtende samarbejde. På voksen- og efteruddannelsesområdet for arbejdsmarkedsuddannelser er systemet også baseret på forankringen hos arbejdsmarkedet parter. Således anbefales også her et fortsat tæt og forpligtende samarbejde med arbejdsmarkedets parter. 7. DA er enig i de indledende betragtninger, herunder at de områder som søjlen referer til er tæt forbundne til det indre marked, samt at det sociale acquis omfatter alle 28 medlemslande. Imidlertid understreger DA, at såfremt søjlen får en form og indhold tæt på den foreliggende skitse, skal det sikres at eventuelle

5 Side 5 fremtidige initiativer, som eurolandene tager som led i en tættere styring af deres sociale politiker, ikke bliver pålagt eller får konsekvenser for de lande, der har valgt ikke at tilslutte sig et således forstærket samarbejde mod en social union. DA er desuden helt enig i betragtningerne om respekten for kompetencefordelingen og parternes nationale rolle og autonomi, samt at rettighedstilgangen bliver erstattet af retningsgivende principper for reformer henimod f.eks. mere velfungerende arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer, der uddanner til arbejdsmarkedets behov. I forbindelse med sidste afsnit i svar 7. understreger DA, at søjlen ikke må blive en referenceramme for ny regulering eller revision af eksisterende. Dette foregår i regi af Europa-Kommissionens arbejdsprogrammer. Eventuelle nye tiltag skal underbygges af konsekvensanalyser, samt på det sociale felt fremsættes j.fr artikel 154 i traktaten efter høring af arbejdsmarkedets parter I andet afsnit opfordrer DA til at tilføje uddannelsessystemer, idet det ikke kun er beskæftigelses- og socialsystemer, der løbende skal reformeres for at tilpasse sig de skiftende rammevilkår. 10. DA er enig i svaret, men vil gerne tilføje at eventuelle benchmarks også skal være resultatorienterede og incitament drevne. DA arbejder f.eks. for udviklingen af benchmarks, som kan måle, hvor gode de enkelte lande er til at skabe job, hvor stor jobrotationen er og kvaliteten af vekseluddannelsessystemerne. Bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets udkast til svar på de 20 principper i Europa-Kommissionens søjleforslag DA har analyseret de spørgsmål, som direkte relaterer sig til DA s virkefelt. Det vil sige spørgsmål 1 til Flere af formuleringerne er ikke helt klare. Omfatter formuleringen i første afsnit f.eks. erhvervsuddannelser, bør det være tydeligt, at uddannelserne skal være rettet mod behovet på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at indsatsen er tilrettelagt efter, hvad virksomhederne efterspørger. DA er enig, hvis bemærkningen i sidste punktum i første afsnit går på, at i det omfang der anvendes opkvalificering, skal det være for at opnå en kortest mulig vej til job. Der er ikke belæg for at sige at uddannelse har effekt. Det er ikke helt klart, hvad der menes med reel opkvalificering. 2. DA kan støtte, at der ikke er behov for yderligere regulering i forhold til tidsbegrænsede ansættelser. DA er ligeledes enig i, at en eventuel opfordring skal komme fra parterne, da direktivet er forhandlet mellem parterne. I den henseende er det vigtigt at understrege, at initiativet i givet fald skal være et fælles initiativ fra arbejdsmarkedets parter. DA er også enig i, at den gældende regulering, nationalt og på EU niveau, er

6 Side 6 tilstrækkelig i forhold til at kunne tage højde for digitaliseringen. I forhold til sidste afsnit i svar til spørgsmål 1 er DA enig i Regeringens linje om, at der ikke skal ændres på forudsætningen om, at der skal være tale om et ansættelsesforhold. DA mener, at det bør tilføjes i svaret, at arbejdstagerbegrebet fastsættes nationalt. 3. DA deler Regeringens synspunkt om at fremme en flexicurity tankegang, som kan styrke mobilitet og dynamik på arbejdsmarkedet. DA deler ligeledes regeringens skepsis over for individuelle rettigheder til bestemte redskaber i de nationale beskæftigelsesindsatser. I det konkrete tilfælde, at alle personer skal tilbydes individuel jobsøgningshjælp. DA er også enig i, at det er problematisk, at Europa-Kommissionen henviser til Artikel 153 og dermed lægger op til EU-regulering. Efter DA s opfattelse bør den nationale kompetence fastholdes på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Hvis det skal være en rolle for EU, bør det ske gennem benchmark af medlemslandenes resultater og gennem henstillinger via den åbne koordineringsmetode. I forhold til sidste afsnit af svaret til spørgsmål 2, er DA enig i regeringens betragtning, men vil opfordre til at der bliver tilføjet, at sådanne rettigheder kan følge af kollektive overenskomster, samt at arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres i forbindelse med en social søjle. 4. DA er enig med Regeringen i, at den nationale kompetence skal fastholdes og at eventuelle europæiske tiltag bør ske gennem benchmark af medlemslandenes resultater og gennem henstillinger via den åbne koordineringsmetode og således i et helt andet regi end en social søjle. DA finder det ligeledes væsentligt ikke at give borgerne ret til bestemte foranstaltninger i beskæftigelsesindsatsen, men alene forpligtigelser for medlemslandene til at tage initiativer over for borgerne f.eks. på fastsatte tidspunkter. 5.a I forhold til andet afsnit mener DA, at ordet unødigt bør fjernes, men er enig i konklusionen. I forhold til punkt 5a, svarets sidste afsnit, er DA enig med Regeringen i dette punkt. DA ser gerne, at det tilføjes, at løn er en national kompetence. 5.b I svarets afsnit er DA enig i, at enhver reference til lønmodtagerrettigheder skal udgå af søjlen, og at alene ikke-bindende retsakter kan overvejes. DA finder, at Regeringen bør henvise til, at det nuværende forældreorlovsdirektiv allerede indeholder muligheder for, at medlemsstaterne kan give bedre rettigheder og muligheder end direktivets mindstekrav, jf. at der er tale om en rammeaftale. 5.c I svarets sidste afsnit finder DA, at der bør tages klarere afstand fra princippet, da arbejdstidstilrettelæggelse og aftaler herom er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

7 Side 7 6. I det andet afsnit angående regulering og nationale kompetencer er DA enig heri. DA finder endvidere, at der bør tages klarere afstand fra eventuelle EUregulering af dette område. Tredje afsnit om kvoter og ydereligere kriterier på forskelsbehandlingsområdet er DA ligeledes enig i, men mener, at man med fordel kan tilføje, at der allerede er omfattende retspraksis på området. Afslutningsvis kunne det med fordel tilføjes, at integration fremmes via beskæftigelsespolitik. 7.a DA er enig i Regeringens vurdering af konsekvenserne af en gennemførelse af princippet. 7.b 7.c DA er enig i Regeringens udkast til svar på dette punkt, men opfordrer Regeringen til at uddybe og forklare mekanismerne i den danske model. 8. DA er enig i Regeringens afvisning af, at løn skal indgå som en del af søjlen. DA opfordrer Regeringen til at skærpe afvisningen heraf DA er enig i Regeringens afvisning af behovet for yderligere regulering. I forhold til svaret til punkt 10.a mener DA, at den danske regering ikke skal gå ind i en diskussion om at omskrive søjleteksten. I stedet mener DA, at Danmark bør slå fast på, at søjlen fuldt ud skal respektere de formuleringer og principper, der er fastsat i traktaterne. Ellers kan søjlen på sigt blive anvendt til at ændre eller justere traktaterne. Dette er DA imod. DA forslår derfor, at Regeringen henviser til de formuleringer, der fremgår af traktatens artikel 152 og 154 stk DA deler Regeringens synspunkt om, at sociale ydelser og tjenester skal være et nationalt kompetenceområde. DA s udgangspunkt er ikke, at kompleksiteten i ordninger og foranstaltninger afholder borgere fra at få deres rettigheder opfyldt, men at omfanget/antallet af ordninger i sig selv er med til, at flere bliver modtagere af offentlige ydelser. Derfor finder DA, at fokus i Danmark bør være på at få reduceret antallet af forskellige forsørgelsesordninger.

8 Side DA mener, at der indledningsvis i svaret bør henvises til kompetenceforholdet og at pensioner i vidt omfang er parternes eksklusive område i forhold til optjeningsprincipper m.v.. DA er enig i, at formuleringen om at rimelig levestandard skal udgå. I forhold til princippets (a) andet led skal DA henvise til, at dette er overenskomststof. Spørgsmålet skal adresseres i beskæftigelsesmæssig sammenhæng og ikke via regulering. Princippet rejser spørgsmål om hvem, der skal godskrive og hvad der skal godskrives. DA skal henvise til, at overenskomsterne indeholder bestemmelser om forhøjet pensionsindbetaling i forbindelse med barselsorlov. 14. DA deler Regeringens synspunkt om, at beskæftigelsespolitik og arbejdsløshedsydelser er og skal være et nationalt kompetenceområde. DA er ligeledes enig med Regeringen i det vigtige i at have fokus på at øge lediges incitament til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er derfor problematisk, at Europa-Kommissionen fremhæver, at ydelsesperioden skal omfatte tilstrækkelig tid til jobsøgning. Efter DA s opfattelse bør fokus i stedet være på, at ydelsesperioden bliver fastsat, så incitamentet til hurtig tilbagevenden på arbejdsmarkedet fremmes. 15. Ingen bemærkning. 16. DA deler Regeringens synspunkt om, at indsatser over for handicappede er og skal være et nationalt kompetenceområde. DA er ligeledes enig i, at ydelser og indsatser skal medvirke til at understøtte den enkelte i at opnå en plads på arbejdsmarkedet. Fokus bør være på at få synliggjort en række af de foranstaltninger, som kan afbøde konsekvenserne af et handicap i forhold til et arbejdsliv. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sign. Dorthe Andersen