& visionskatalog. Erfarings- levende. byrum

Transkript

1 Erfarings- & visionskatalog

2 Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 4 Casepræsentationer 5 Randers 7 Silkeborg 9 Viborg 11 Horsens 13 Erfaringer 15 Det Kollektive 17 Leg og eksperiment 19 Diskussion og engagement 21 Manifest for morgendagens All rights reserved Udarbejdet af: DK Urban Goods Foto: Hanne Nielsen, Henrik Have, Søren Pagter, Viborg Kommune, Silkeborg Kommune og Urban Goods Februar 2016

3 Introduktion Levende har sat sit aftryk i såvel som i de interne arbejdsgange i planog kulturafdelinger Casepræsentationer Kulturregion Østjysk Vækstbånd har med kulturaftalen skabt et fireårigt samarbejde mellem Kulturministeriet og Randers, Horsens, Silkeborg og Viborg Kommune. Kulturaftalens formål er at skabe interessante byer, der summer af kulturel aktivitet og æstetiske oplevelser for alle borgere i regionen. Et af tre indsatsområder i kulturaftalen er Levende, og målsætningen for dette område har blandt andet været at generere nye ideer til mets anvendelse og at skabe en kontinuerlig udvikling af mets kulturelle udvikling. Siden 2012 har de fire kommuner eksperimenteret, afprøvet og udført en række kulturelle projekter i deres bymidter. Projektet Levende har sat sit aftryk i såvel som i de interne arbejdsgange i plan- og kulturafdelingerne i de deltagende kommuner. Dette er en opsamling på nogle af de refleksioner og erfaringer, de deltagende kommuner har gjort sig siden kulturaftalens start og frem til dens afslutning. Som et led i at opsamle og dele erfaringer fra projektet, blev der afholdt et seminar d. 28. september 2015 på Museum Jorn i Silkeborg, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere fra de fire kommuner deltog. Her udformede de deltagende et manifestet for morgendagens, som viser visionerne og ambitionerne for udviklingen af, så de også i fremtiden kan byde på liv, oplevelser og interessante bymiljøer

4 Randers Kommune 2013 Min Havn Min By Fremvisning af en animationsfilm med forskellige, debatskabede fremtidsscenarier for Randers Havn. Udendørs udstilling af historiske fotos af livet på havnen og sejltur med skibet Lillebjørn med faciliteret debat om havnens fremtid Min Havn Min By Den gamle jernbetonsilo blev indtaget af en gruppe nycirkusartister, der var ildshow og loungeområde med mulighed for refleksion. Stadsarkitekt Henri Amsler og arkivar Tina Knudsen Jensen arrangerede arkitekturworkshop for skoleklasser samt byvandring langs havnen og Gudenåen Min Havn Min By Eksperimenter med laserlys i forbindelse med MyWay - en kunstfestival for unge i P-huset, Danmarks længste vandrutsjebane - Randers City Slide på Østervold, laserlysinstallationer langs Kornkajen og vandprojektioner i havnebassinet på Randers Havn. Kilk her for at læse mere om projekterne. RandersRefleksioner I Randers har vi erfaret, at benspænd kan være den bedste katalysator for borgernes opmærksomhed. Randers City Slide er et eksempel på dette. Her blokerede vi en central trafikåre for at lave en vandrutsjebane til borgerne. Det gav fornyende tænkning, også hos borgerne. Når man laver en stærk begivenhed - som i vores tilfælde en 200 m. lang vandrutsjebane midt på byens rambla så nyder folk det og forventer, at man gentager succesen en anden gang. Men svaret fra Randers Kommune er ofte, at det ikke er planen at gentage. Vi har endnu en gang lært, at vi alle er dygtige til at arbejde i vores egen silo, og når vi skal arbejde på tværs, så er forhindringen ikke den gode vilje, men at der er primære opgaver i egen silo, der skal løses først. At skabe en fælles overligger er uhyre vanskeligt i praksis. Helga Hjerrild, kulturkonsulent, Kultur & Fritid Randers Kommune I Randers har aktiviteterne særligt været koblet op på byudviklingsprojektet Byen til Vandet. Hovedparten af de aktiviteter, vi har afviklet henover kulturaftalens fireårige periode, har foregået på Randers Havn. Vi har lavet 3D-mapping med forskellige fremtidsscenarier, nycirkusartisteri, en laserlysinstallation og vandprojektioner. Aktiviteterne har trukket mange af byens borgere ned på Randers Havn til en - for dem - storslået og uforglemmelig oplevelse. Men hvordan har oplevelserne påvirket dem? Har de fået et andet syn på havnen? Er de i stand til at koble den oplevelse, de har haft, med selve byudviklingsprojektet? på guidede byvandringer og arrangeret en arkitekturworkshop for børn. Ofte er det borgere med en specialinteresse i byudviklingen, der dukker op til disse arrangementer eller børn og unge, som er bundet på aftaler indgået med skoler og institutioner. Vi har et ønske om at nå ud til flere. Vi er interesseret i at finde ud af, hvordan man kan omsætte borgernes oplevelser til en brugbar viden, der kan anvendes i forbindelse med det videre arbejde med byudviklingen. Kan man sætte oplevelser på formel? Er det muligt at definere nogle klare effektmål? Det er noget af det, vi ønsker at undersøge i løbet af den nye kulturaftale periode. Om kontinuerlig kommunikation Arbejdet i regi af Levende har fordret et tættere samarbejde på tværs af kommunens afdelinger. Det har været både berigende og udfordrende. I forbindelse med afviklingen af Randers City Slide havde vi i projektgruppen en klar idé om, hvordan den 200 m. lange vandrutsjebane kunne anvendes som et led i lanceringen af Byen til Vandet. Desværre så udeblev synergien, fordi tidsplanen for offentliggørelsen af byudviklingsprojektet skred. Arrangementet var stadig en succes, men den afledte effekt og opmærksomhed, vi ønskede at skabe, glippede. Når man arbejder med projekter på tværs af kommunens mange afdelinger, kan der opstå forskydninger. Projekter ændrer karakter undervejs, ressourcer prioriteres anderledes osv. Hvis man fra start er blevet enige om projektets indhold og har etableret nogle fælles mål, så er arbejdet lettere. Kontinuerlig kommunikation er en vigtig faktor, hvis alt skal lykkes. Vi har forsøgt at overkomme udfordringen ved at skabe forskellige refleksionsrum, der kunne give os et bedre indblik i borgernes tanker. Vi har bl.a. afholdt samtaler på en båd, inviteret Mette Bjærge, kulturkonsulent, Kultur & Fritid Randers Kommune

5 Silkeborg Kommune 2012 Stark Park Midlertidig skate park på Torvet i Silkeborg med mulighed for at udfolde sig på skateboard, BMX, løbehjul eller rulleskøjter samt afholdelse af skateboardkonkurrencer Street Plaza Et skaterlandskab, planlagt bygget og drevet af unge mennesker, dannede rammen for streetkultur og utallige arrangementer, som skabte liv ved søen. Projektet resulterede i at skatermiljøet fik deres egen Sdr. Streetzone på Søndertorv i en periode på indtil videre to år By i Mørke Har provinsbyens mørke og kolde potentiale til mere? I to vinteraftener blev al lys slukket i bymidten. Byens rum blev en mørk scene for en mangfoldig række oplevelser: Lyskunst, mørkevandringer, musik, lystegninger og streetart. Jorns Have Byens borgere forvandlede gamle klinker og potteskår til smukke smøbler i en grøn byhave på Torvet midt i Silkeborg inspireret af Asger Jorn Skoletorvet Et gennemgangstorv som er forbindelsen mellem banegården og bymidten blev over to måneder forvandlet til et aktivt i samarbejde med torvets omkringliggende naboer Silkeborg leger Projektet udforsker met som en kunstnerisk legeplads inspireret af Asger Jorn. Asger Jorn havde en stærk tro på det enkelte menneskes skaberkraft og ønskede, at denne kraft skulle sættes fri og udfoldes i samarbejde med andre. På en kunstnerisk workshop gennemførte børn legende aktioner og midlertidige, rumlige markeringer i en overset passage ved gågaden. Det resulterede i et sæt dogmer om, hvordan vi kan arbejde med leg i byens mellemrum, og i et koncept for et legende selement i passagen. SilkeborgRefleksioner I Silkeborg har vi erfaret, at de midlertidige sprojekter er gode til at synliggøre og udforske de skjulte potentialer i met. Vi har oplevet at sprojekterne er blevet et positivt omdrejningspunkt for en debat i byen om, hvad vi vil med vores pladser og gader i bymidten. Når vi blander kulturelle aktiviteter med fysisk planlægning giver det en høj grad af merværdi og vi har i Silkeborg fået mange gode erfaringer i, hvordan man kan samarbejde på tværs af kommunens afdelinger. Ikke mindst har vi fået øjnene op for, at vi sammen kan højne kvaliteten i samskabelse med byens aktører. Vi har gennem sprojekterne fået aktiveret byens skjulte ressourcer og fået sat gang i nye samarbejdspartnere, der kan udfordre vores sædvanlige tankegang. Et af de mere udfordrende dele ved Levende Byrum fandt vi i Projekt Street Plaza og i samarbejde mellem afdelingerne i kommunen. At kulturen beslaglagde 36 parkeringspladser i seks uger var svært og udfordrede silotankegangen. Men projektet gav i sidste ende nogle interessante bud på hvilke potentiale, der ligger gemt i de asfalterede parkeringsarealer langs søen. Om tillid, medejerskab og at turde afgive kontrollen Projekt By i Mørke blev udviklet i et nært samarbejde med borgere, foreninger, spirende og professionelle kunstnere. Det var udfordrende for os at give slip på kontrollen og lade alle aktørerne udfolde sig over to vinteraftener under ét tema, der bandt arrangementet sammen: Vi slukker gadelyset i midtbyen to vinteraftener og giver plads til at eksperimentere med kunst, lys og lyd. Vi startede bla. ud med en workshop i kommunens mørklagte kantine, hvor de deltagende videreudviklede på konceptet. Herefter kunne aktører, store som små, søge om at være med til at udfolde begivenheden. Det var vigtigt for os også at give plads til mindre grupper, som fik chancen for at give liv til met. Alle disse små events gav samlet set en stærk, kulturel oplevelse i bymidten En bymidte som på en vinteraften normalt ville være tom for mennesker. Lene Sack-Nielsen, byplanlægger, Plan og Byg, Silkeborg Kommune Klik her for at læse mere om projekterne

6 Viborg Kommune 2013 Midlertidigt i Gravene En central gade i Viborg blev afspærret for biler i en uge, og en overdækket have blev skabt i samarbejde med borgere, kunstnere og uddannelsesinstitutioner. Kunstinstallation om barmhjertighed Kunstnergruppen TRIB lavede interaktiv videoinstallation i met med fokus på temaet barmhjertighed. Workshop om byens offentlige rum Center for Arkitektur, Ny teknologi og Design afholder workshop og udstilling med byplanlæggere, arkitekter og andre sinteressenter omkring udviklingen af byens pladser Diverse koncerter arrangeret af borgere Digtoplæsning på Skovgård Museet. Koncert med Mathilde Falck på sejlskibet Margrethe. Korsang i baggårde mm Adopt a Box Unge fra Viborg laver byggeworkshop, så lokale butikker m.fl. kan adoptere en plantekasse med grønsager eller blomster til at pryde met med. Snapsting Udvikling af bygning af scenekonstruktion til Hjultorvet i forbindelse med Snapsting Sommerjazz Arrangeret i samarbejde med Viborg Handel Viborg Baneby Udstillinger og forestillinger i bydelen Viborg Baneby skabt i samarbejde med lokale beboere og aktører. Vestashallen Opstart og kulturelle aktiviteter i den gamle industrihal Vestashallen i samarbejde med bl.a. lokale kunstnere, uddannelsen Visuel HF og skatemiljøet i Viborg 2015 Stænder Plads Mock-up af helhedsplanen for Domkirkeområdet ViborgRefleksioner Vi er gået fra at kende bare én til mange i Kultur, Service og Events (KSE). Også mine kolleger og på chef- og direktørniveau - samarbejder mere med KSE om langt flere projekter end tidligere. Nu tager vi projekter op som før var faldet imellem flere stole. Og vi kan i Viborg projektorganisere os på tværs, så en medarbejder i én forvaltning kan løse opgaver for en direktør i den anden. I flere af delprojekterne er idégenerering og / eller test af nye indretninger og anvendelser af indgået som en vigtig præmis. Projekterne er gennemført med interessenter i byens udvikling og kulturliv. Et eksempel herpå er en workshop om byens offentlige rum og deres udvikling. Her registrerede små grupper af interessenter udvalgte og kom med ideer til udvikling heraf. Ideerne blev sideløbende visualiseret af animatorer og som afslutning overleveret til Viborgs borgmester. Workshoppen forløb godt. Der var god dialog mellem deltagerne, som var med på workshoppens præmisser og udviklede radikale ideer. Vores udfordring har været at vi ikke forud for denne workshop og lignende projekter i tilstrækkelig grad gør os klart hvad formålet er og hvordan resultaterne skal bruges. Var formålet her f.eks. at udvikle nye idéer, der skal indgå i udviklingen af byen? Eller var det selve mødet mellem interessenterne? Vi tænker at der er behov for at vi forud for projekter som workshops og midlertidige aktiviteter bliver tydelige omkring formål, udbytte og succeskriterier. Ellers kan risikoen være trætte eller skuffede borgere, der oplever at investere tid og engagement, men ikke kan se det forventede resultat af deres deltagelse. Om medejerskab, nye relationer og en undersøgende approach I Viborg Kommune har vi forsøgt med en meget inddragende strategi, hvor vi har inviteret bredt ind for at få byudviklingen ud at leve, hvor livet leves af vores borgere. Grundtanken har været, at man ved stort medejerskab får mere langsigtede løsninger og mere lokalt initiativ. Samtidig har vi ønsket at skabe nye relationer i stedet for at samarbejde med de sædvanlige Tordenskjolds soldater - dette i håb om at få en mere undersøgende og fordomsfri approach, hvor det i højere grad er på borgernes præmisser og ikke i forvejen definerede holdninger og idéer. Et er gode idéer og store visioner et andet den virkelige verden! I et projekt udskrev vi en konkurrence til byens borgere. 3 vinderprojekter blev udpeget og fik penge og hjælp fra professionelle kunstnere til at realisere deres idéer. Virkeligheden viste dog, at det igen var Tordenskjolds soldater, der meldte sig og at kun ganske få af dem var med hele vejen og ikke blot bidrog til at få de gode idéer. Resultatet blev, at det primært var de betalte kunstnere, der fuldførte opgaven og at de almindelige borgere nøjedes med at nyde produktionen. Konklusionen på projektet var, at man ikke kan lave et opslag i avisen og forvente derved at skabe medejerskab og vedvarende relationer det tager tid og er noget man skal gøre sig fortjent til. Helle Gravesen, byplanlægger, Teknik & Miljø Viborg Kommune

7 Horsens Kommune Skate- og parkourbane Repræsentanter for det lokale streetmiljø var med til at vælge udformning og dimensionerne af det nye anlæg. Det skabte fra dag ét et stort ejerskab og en tilfreds brugergruppe Light edt. 1 En gruppe lokale unge skabte et lysshow, som blev opført i midtbyen. Lys-/lydworkshop - Light edt. 2 Workshop hvor design studiet Dark Matters underviste lokale unge i at udvikle og designe et større lysshow, der blev skabt i samarbejde med musikken fra et lokalt band. Alt sammen blev opført live i Horsens midtby. Street Art Horsens vol. 1 Ni internationale kunstnere skabte en række udendørs værker i Horsens midtby. HOpera En alternativ og original Horsens opera, som blev opført som en parade igennem Horsens midtby og havn. Projektet blev skabt i et samarbejde mellem lokale ildsjæle, professionelle kunstnere og det frivillige foreningsliv i Horsens D lyshow En alternativ sommeraktivitet i Horsens midtby Gentænk en plads Arkitekturforløb med elever fra Visuelt Gymnasium. Eleverne kom med bud på en gentænkning af Anders Stenbergs Plads foran banegården i Horsens Lys-/lydworkshop - Light edt. 3 Edt. 3 byggede videre på de to tidligere workshops. Igen stod design studiet Dark Matters for en workshop, hvor lokale unge arbejdede med lys, lyd og visualiseringer i met. Street Art Horsens vol. 2 by & havn Syv internationale kunstnere skabte en række udendørs værker i Horsens midtby og på havnen. Klik her for at læse mere om projekterne. HorsensRefleksioner Samarbejde internt såvel som eksternt - har i vores optik været det helt centrale for at få succes med indsatsen Levende. Og samarbejde kræver respekt og forståelse for hinandens opgaver og arbejdsgrundlag. Planafdelingen og kulturafdelingen har en tendens til at have karikerede opfattelser af hinanden. Festaberne over for skrankepaverne. Vi taler forskellige sprog og har grundlæggende forskellige opgaver. Levende Byrum har udfordret dette, da projektet har været et fælles anliggende. Derudover har det været væsentligt og givende at have både lokale, nationale og internationale projekter, simpelthen fordi de kan bidrage med noget forskelligt. Concrete Plaza i Horsens brugerinddragelse og midlertidighed I 2012 blev det besluttet, at der skulle arbejdes på en sommerpendant til vinterens populære skøjtebane på Rådhustorvet i Horsens. De indledende ideer gik på et rulleskøjteområde, men efter lidt nærmere afklaring af interesser og behov i byen, fandt man ud af at, at der fandtes et større skatermiljø, som ikke havde noget centralt sted til deres aktiviteter. Ideerne til et skaterområde begyndte derfor at blive udviklet i et samarbejde mellem politikere, Teknik & Miljø og Kulturafdelingen. De indledende idéer blev præsenteret for repræsentanter for byens skatermiljø, som gjorde opmærksom på en række problemer, som forvaltningens medarbejdere ikke kunne gennemskue, fordi de ikke er eksperter på området. Denne dialog blev startskuddet til en større brugerinddragelse af repræsentanter fra det lokale skater- og parkourmiljø i tilblivelse af Concrete Plaza. Dialogen sikrede, at der blevet lavet et anlæg, som levede op til brugernes forventninger og ønsker. Derudover medvirkede brugerinddragelsen af miljøet i planlægningsfasen til, at der allerede inden den officielle åbning var skabt et ejerskab og fremmet en ambassadør-ånd hos de daglige brugere. Resultatet er et anlæg på en af byens centrale pladser, som anvendes hele året af både store og små, øvede og uøvede brugere, som alle passer på hinanden og stedet. Placeringen af Concrete Plaza på Rådhustorvet var en midlertidig løsning ved åbningen i 2013, men med udgangen af 2015 står anlægget endnu. Placeringen er stadig tænkt som midlertidig, men tre år på samme placering med mange brugere giver stof til eftertanke ift. hvor lang tid midlertidigt kan være, og om midlertidige projekter kan være andet end billige løsninger bygget af gamle paller? Derudover har vi fokus på, hvordan vi bringer de gode erfaringer fra midlertidige projekter med over i andre projekter og løsninger midlertidige som permanente i met. Vi har ikke fundet de endelige svar på disse spørgsmål, men erfaringerne fra dette og andre midlertidige projekter i kommunen viser, at de kan være med til at skabe en identitet for et område, fremme et miljø og ikke mindst skabe liv i byen. Det er derfor helt essentielt, at når fremtiden for Concrete Plaza skal afgøres, skal det ske i tæt dialog med brugerne og med respekt for det miljø, som er skabt på den midlertidige placering på Rådhustorvet, således at man bygger videre på de gode erfaringer og ikke risikere at ødelægge en succes. Søren Friang Klougart, projektkoordinator, Kulturafdelingen Horsens Kommune

8 Erfaringer 40 deltagere fra de fire medvirkende kommuner mødtes til seminar om Levende d. 28. september Både projektledere, kommunalt ansatte fra forskellige forvaltninger, eksterne samarbejdspartnere som virksomheder, kunstnere og kulturinstitutioner delte de erfaringer og refleksioner, som de i løbet af de sidste fire år har gjort sig i forbindelse med deres projekter i regi af Levende. Seminaret arbejdede ud fra tre overordnede tematikker: 1) Det kollektive 2) Leg og eksperiment 3) Diskussion og engagement, hvorfra der blev udvekslet viden og diskuteret forskellige aspekter. Her følger en kort introduktion til de tre tematikker samt et overblik over de nøgleord, som deltagerene på seminaret fremhævede som centrale for et vellykket arbejde om. Diskussionerne på dagen vidnede om kompleksiteten med arbejde i byens rum og de mange forskellige aktører i den. I det følgende er der under hvert tema lavet en opsummering af nogle af deltagernes hovedpointer for arbejdet med at gøre byens rum. Hovedpointerne er ikke en facitliste, men seminardeltagerenes bud på nogle væsentlige opmærksomhedspunkter. Brug dem til at sætte gang i debatten i din kommune eller din projektgruppe om, hvad der kan være af udfordringer og konstruktive tilgange, når I skal skabe. Det midlertidige eksperiment giver mening, når man konstant forholder sig undersøgende og giver plads til, at projektet kan bevæge sig i forskellige retninger og også holder fokus på at vi skal opsamle den nye viden, vi får, gennem sforsøget. Seminardeltager

9 Det kollektive Bymiljøer og er noget, vi er fælles om at skabe. Det offentlige rum er et kollektivt rum, som mange forskellige aktører har en mening om og har indflydelse på. Projekterne i Levende har ligeledes været kollektive og tværgående projekter, der har bygget på partnerskaber og nye samarbejder både internt og eksternt i kommunen. Derfor var det væsentligt at tale om, hvordan man skaber gode samarbejder og partnerskaber på tværs af forvaltninger, borgere, institutioner og kommune. Summen af diskussionen Der kan være stor forskel på den type samarbejde, et projekt omkring fordrer, afhængigt af, om det er samarbejde på tværs af forvaltninger, samarbejde med eksterne organisationer eller samarbejde mellem kommune og borgere. Men fælles for de mange former for partnerskaber er, at et godt samarbejde skabes gennem en åben og tydelig kommunikation både omkring forventninger til projektet og til hinanden. Det et er en proces, hvortil der må afsættes tid og ressourcer, og som fordrer etableringen af et fælles sprog på tværs af eventuelt divergerende opfattelser af, hvad der skaber værdi i byen. Derfor er løbende forventningsafstemninger altafgørende der skal lyttes, der skal justeres, der skal forhandles, og der skal handles løbende. I forhold til samarbejdet på tværs af forvaltninger, er det afgørende, at det gode samarbejde baserer sig på en gensidig respekt for og tillid til hinandens faglighed og kompetencer. Vidensdeling og at opsætte klare mål samt klar rollefordeling er vigtig for at få det optimale ud af denne krydsbestøvning. Når kommune og eksterne samarbejdspartnere indgår i partnerskaber er et godt udgangspunkt en forventningsafstemning af både tid og ressourcer til projektet, ligesom det er vigtigt at være åben og nysgerrig på hinandens ekspertiser og motivation for at indgå i projektet. I samskabelsen med borgere omkring byens rum skal man passe på ikke at misbruge sine kulturelle ildsjæle, men lade samarbejdet tage udgangspunkt i dem og det, de brænder for. Ildsjælene skal anerkendes og belønnes. Nøgleord Handling Respekt Ligestilling Tillid prioritering af ressourcer Kommunikation medejerskab inkludér og involver turde afgive kontrollen Fælles mål og projekt Bevar et åbent sind, afsæt den nødvendige tid og afgiv den unødvendige kontrol. Seminardeltager

10 Summen af diskussionen Leg & eksperiment Nøgleord Udvikling Nye relationer Mindre forpligtende Undersøgende Projektet Levende har de seneste fire år eksperimenteret med at udvikle og blive klogere på, hvordan vi skaber, der inviterer til liv og til at blive brugt. Flere af initiativerne har arbejdet med midlertidighed som et forsøg på at afprøve nye brugsformer i byens rum. Derfor blev der under tematikken leg og eksperiment arbejdet med at få defineret hvornår og hvordan det midlertidige giver mening. Fleksibilitet Afdække potentialer Forandring et middel til at indsamle ny viden og informationer Det midlertidige eksperiment kan være med til at åbne op for nye potentialer både konkret i det lokale og i vores bevidsthed. De forestillinger, man har omkring det offentlige rum, kan blive udfordret, da midlertidige tiltag kan være med til at ændre og udfordrer borgerens syn på, hvordan tingene er eller skal være. Midlertidige initiativer kan fungere som en igangsættende platform for forandring og udvikling. De kan anvendes som middel til at afdække behov, indsamle ny viden og være med til at sætte fokus på mere langsigtede mål. Det midlertidige rummer en fleksibilitet, der i nogen tilfælde kan virke mere ufarligt end det permanente, idet der her stadig er mulighed for at bøje, fjerne og tilføje i det materiale eller det koncept, der er stillet op, og kan således bruges til at afprøve forskellige løsninger. Men det er vigtigt, at man ikke bare sætter i gang, men også prioritere at observere og evaluere effekten af de midlertidige initiativer, hvis vi skal blive klogere på, hvordan vi kan bruge det midlertidige til at udvikle mere permanente løsninger. De fleste seminardeltagere var enige om, at det eksperimenterende og midlertidige er en god måde at sikre en dynamisk og foranderlig byudvikling, der løbende kan tilpasse sig nye behov. Det kan være nødvendigt i et komplekst og foranderligt bymiljø, hvor man ikke på forhånd kan tænke sig til resultaterne af interventioner i met, men har behov for at teste både funktion og reaktion. Midlertidige sindgreb skal ventilere vores forestillingsevne og værdier vedrørende det offentlige rum. Seminardeltager

11 Summen af diskussionen Diskussion og engagement Nøgleord Nye relationer Dialog Involvering af interessenter Bevidste og ubevidste behov Tydelige rammer for udfoldelse Der er mange forskellige borgere og brugere af byens rum, og også ofte mange forskellige meninger. Levende har også været et forsøg på at engagere nye typer af bruger i de pågældende ; det har været et forsøg på at udfordre byens rum som vi kender det og sætte met til debat; og endelig har det inviteret borgerne til at engagere sig i byens rum og til tider endda være med til at skabe den. Derfor arbejdede deltagerne på seminaret med spørgsmålet om hvordan man skaber kulturelle saktiviteter der engagerer og skaber debat. Emnemæssig aktualitet Nytænkning Nysgerrighed Kunstnerisk vision samt folkelig appel Et centralt samtaleemne til seminaret gik på, hvorvidt der er forskel på debatskabende saktiviteter og inddragende aktiviteter, og om det ene vægter højere end det andet i sudvikling. Der var ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Nogle mente, at det vigtigste altid må være debatten, og at der gerne må være et element af noget provokerende i de aktiviteter, der præsenteres for borgerne. Andre mente, at det vigtigste udgangspunkt for Levende Byrum var at samle borgerne og give dem en fornemmelse af fællesskab og på den måde inddrage og engagere. En måde at gøre det på kan være ved at skabe aktiviteter, der bygges op af mange små elementer og giver mange aktører professionelle såvel som borgere mulighed for at bidrage til et fælles projekt. På den måde bliver alle bidragsydere en del af en større fortælling. Summen af diskussionen var dog, at skal man kreere debatskabende og engagerende, kulturelle saktiviteter, er det vigtigt, at de både rummer en kunstnerisk vision, samt en vis folkelig appel. Det høje kunstneriske niveau rykker potentielt ved borgerens opfattelser af met og dets muligheder, mens folkelighed skaber engagement og ejerskab hos en større skarre. Flere peger på, at debat om met ikke kun er noget, der foregår i met, men at der også kan være et strategisk aktiv at inddrage andre platforme som f.eks. sociale medier til at skabe debat. For at skabe engagement i met kan det være nødvendigt at skabe plads til frihed og nytænkning og dermed tage chancen også chancer for at det ikke altid at lykkedes med debatten i første omgang. Et kunstnerisk greb kan være med til at understrege eksperimentet, og dermed skabe en debat, der tør undersøge yderligheder, men i en sjov, kreativ og legende rammesætning. Det er vigtigt at få folk til at tage stilling til det og de aktiviteter, de er omgivet af. Det må gerne provokere, men det behøver ikke være redskabet det er vigtigt, at det er muligt at tage ejerskab og blive medskabende. Seminardeltager

12 Manifest for morgendagens Følgende manifest er skabt af deltagerne fra de fire kommuner (Horsens Randers, Silkeborg og Viborg) på seminaret Levende. Manifestet er udviklet på baggrund af de deltagende kommuners erfaringer og refleksioner over deres eksperimenter med at skabe de seneste fire år. Manifestet er ikke løsningen eller en to-do liste, men et forsøg på at opridse nogle principper, retningslinjer og gode intentioner for, hvordan vi udvikler fremtidens. Se det som en række grundlæggende ingredienser til at skabe kulturelle,, lad dig inspirere og sammensæt i fællesskab med din projektgruppe eller samarbejdspartnere jeres egen opskrift på det gode, ud fra netop den stedsspecifikke kontekst, som I arbejder i. Samarbejde er et middel til at realisere et brændende ønske og bør tage form med dyb respekt for hinandens individuelle fagligheder og kompetencer. Det midlertidige eksperiment giver mening, når det skaber en reaktion. Projekter engagerer, når de er skabt i dialog med borgere, brugere og interessenter. Det gode samarbejde skabes gennem forventningsafstemning samt prioritering af tid og ressourcer til processen. Det midlertidige eksperiment giver mening, når vi afprøver (ubevidste) behov. Diskussion og engagement opnås ved at give borgerne kunstneriske aktiviteter, som de ikke vidste de manglede. I tværgående samarbejder er det vigtigt at bevare et åbent sind, afsætte den nødvendige tid og afgive den unødvendige kontrol. Engagement opnås ved at give rummet frit. Kulturelle saktiviteter engagerer og skaber debat, når der tages udgangspunkt i et behov som tvistes sjovt. Engagement og debat skabt gennem kulturelle saktiviteter opnås ved at inddrage forskellige personer med forskellige interesser, baggrund og fagligheder. Et godt, tværgående samarbejde opnås ved at have respekt for hinandens forskelligheder og evnen til at lytte og forstå. Gode tværgående samarbejder/ partnerskaber skabes ud fra pligt og lyst til at forandre verden. Det midlertidige eksperiment giver mening, når målet ikke er givet på forhånd. Engagement i det kulturelle kræver risikovillighed, involvering, nærvær og penge - og masser af kaffe og kage. Gode tværgående samarbejder/ partnerskaber opnås ved at finde fællesmængden mellem parterne, respektere hinanden og give plads til forskellighed. Gennem ejerskab og forandring skabes engagement og debat. Samarbejde skabes ved at lege sammen i en ånd båret af respekt for hinandens faglighed og bidrag til den fælles løsning. Det midlertidige eksperiment kan vise fremtiden. Gode partnerskaber opnås ved at forventningsafstemme, samt give, rumme og respektere hinanden. Det giver mening at lege og eksperimentere, når netværk, der kan anvendes fremadrettet, etableres. Det midlertidige eksperiment giver mening, når borgernes syn på met åbnes op og tildeler det et nyt fokus

13