Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform

Transkript

1 REFERAT Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform Møde i den kommunale følgegruppe for den fælleskommunale Serviceplatform, 3. april 2014 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Henrik Flindt, Vejen Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted Johnny D. Grenzlikovski, Fredensborg Jørgen Rosenskjold, Esbjerg Lotte Pape Topholt, Vesthimmerland Michel van der Linden, Kalundborg Afbud: Peter Hauge Jensen, Odense Henrik Brix, Favrskov KOMBIT: Annette Due, Forretningsudvikler i Kommunernes Datafællesskab Sisse Bang, Projektleder for Kommunernes Datafællesskab Mette Holm Simonsen, Porteføjleleder for Serviceplatformen Michel Jacob Sassene, Projektleder for Støttesystemerne Stephanie Pause, It-konsulent Serviceplatformen Carina Schou Nielsen, Projektkoordinator Serviceplatformen, referent Dagsorden 1. Velkomst og introduktion Drøftelse af nyt kommissorium for den kommunale følgegruppe og gruppens mandat Kort- og langsigtede udfordringer for Serviceplatfomen Forslag til håndtering af kort- og langsigtede udfordringer for Serviceplatfomen Forslag til opgaver for følgegruppen Status på Serviceplatformen Snitflader på Serviceplatformen Kommunens ibrugtagning af Serviceplatformen Organisatorisk implementering af Serviceplatformen i kommunerne Evt KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf [email protected] CVR Side 1/6

2 1. Velkomst og introduktion Der blev budt velkommen til Michel van der Linden, der tidligere har repræsenteret Gribskov Kommune Kommune, men nu er med på vegne af Kalundborg. Desuden til Johnny D. Grenzlikovski, suppleant for Anders Tandrup, der er ny repræsentant for Fredensborg Kommune. Serviceplatformen er i drift og derfor er Serviceplatformen afsluttet som projekt. Mette Holm Simonsen er pr. 1. april porteføljeleder for Serviceplatformen og vil i samarbejde med Sisse Bang og Annette Due fra Kommunernes Datafællesskab, KOMBIT sikre platformens forankring og videre udvikling. Michel Sassene sagde farvel og takkede for godt samarbejde og arbejdsgruppens indsats ift. løsning af problemstillinger og sikring af organisatorisk involvering. Michel fortalte, at der på Støttesystemerne etableres fire arbejdsgrupper på hhv. 1. Sikkerhed, 2. Hændelser, 3. Klassifikation og Organisation og 4. Indekser, hvor både kommuner samt UDK og ATP vil være repræsenteret. Invitation til deltagelse i arbejdsgrupperne er mailet til alle kommuner og direkte til gruppens medlemmer. Foruden arbejdsgrupperne nedsættes en kommunal styregruppe for Støttesystemerne. Kommissorium for gruppen og opstart forventes klar primo efteråret Drøftelse af nyt kommissorium for den kommunale følgegruppe og gruppens mandat Inden fastlæggelse af nyt kommissorium for den kommunale følgegruppe på Serviceplatformen, var der enighed om at få identificeret de hindringer, som gruppen pt. ser, for Serviceplatformens udbredelse. 2.1 Kort- og langsigtede udfordringer for Serviceplatfomen 1. Forretningsmodellen Forretningsmodellen opfatteser pt. ikke som rentabel for en række kommunerne. Esbjerg Kommune har indtil videre lagt Serviceplatformen på is, da kommunen vil skulle køre dobbelt setup ift. hentning af data til systemer. Forretningsmodellen kræver, at kommuner har den fornødne viden om, hvilke services og hvor stort datatræk de enkelte systemer bruger. Kommunerne mangler endvidere en strategi for udfasning af nuværende kontrakter. Serviceplatformen fordrer en modenhed i kommunerne, der ikke er tilstede, og man vil ikke være de første, som skal betale omkostningerne. Prisstrukturen ligner den gamle KMD model - i og med at det koster penge hver gang, kommunen henter data. KOMBIT oplyste, at forretningsmodellen bygger på indstillingen fra den kommunale arbejdsgruppe beslutningen vedr. Afregningsmodeller for dataforbrug via serviceplatformen og rammearkitekturens støttesystemer. gennemsigtighed, hvilket var et ønske fra kommunerne Datafordeleren Digitaliseringsstyrelsen har stillet kommunerne i udsigt, at de kan hentehente services gratis udsnit af data vedr. Kortforsyningen, CVR, CPR, BBR fra Datafordeleren uden yderligere omkostninger ud over den eksisterende medfinansiering via bloktilskuddet fra Datafordeleren. Det gør det svært for kommuner at se formålet med Serviceplatformen. Formateret: Indrykning: Venstre: 0,6 cm, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm KOMBIT oplyste, at man følger udviklingen med Datafordeleren og løbende er i dialog med Digitaliseringsstyrelsen om at afklare formål og behov for de to løsninger. Det blev fremhævet at KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf [email protected] CVR Side 2/6

3 datafordelerens fokus er Grunddata, mens Serviceplatformen er kommunernes platform til kommunespecifik data. Forståelsen er desuden, at der vil gå længere tid før data som CPR-data vil være tilgængelige på Datafordeleren. 2. blev nævnt, at der i Økonomiaftalen står, at CPR, CVR og grunddata er frikøbt til kommunerne. KOMBIT har forståelsen af, at Datafordelerens primære formål bliver geodata og CPR som option. 3. Brokerløsninger Enkelte kommuner er i gang med at etablere datafællesskaber med andre kommuner og kommunerne har generelt skabt egen it- arkitektur. Den arkitektur kan man blive nødt til at splitte op for at bruge Serviceplatformen. Kommuners egne fødererede setups med broker og brug af datawarehouse, kan være billigere end at hente data fra Serviceplatformen. Hvis det udbredes, er det mindre fordelagtig at benytte har Serviceplatformen for kommunerneintet virke. Kommentar [SP1]: Afventer KOMBITs officielle udmelding Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm 4. Roadmap for snitflader KOMBIT prioriterer pt. services til brug for monopolbrudssystemerne, men der er brug for at kommunerne er med til atfå identificeret, hvilke snitflader kommunerne har brug for og kvalificere hvordan de skal tilpassesmoddeleres ift. kommunernes it-systemer anvendersystemer. Kommunerne mangler at få tegnet arkitekturen og et roadmap., som de kan tro på. 5. Leverandørerne Kommunerne har et en delhav af interagerende systemer, der ikke kan flyttes over på Serviceplatformen, hvis ikke alle leverandører bruger den. Desuden blev det fremhævet, at mange af kommunernes systemer kan have mange snitflader eksempelvis økonomisystemer hvor der kan være op mod 40 snitflader. I forhold til dette komplekse set up er det lettere for kommunerne at indkøbe via SKI med en forventning om, at leverandørerne benytter data mest optimalt. En række kommuner har dermed mindre erfaring med at benytte Flere kommuner tager ikke selvstændigt ansvar ift. hentning af data. De bruger SKI og har tiltro til leverandørene. På Serviceplatformen skal de forholde sig til, hvordan leverandørerne henter data. I et økonomisystem kan der være snitflader, det er derfor svært at vide, hvornår leverandører bruger Serviceplatformen uhensigtsmæssigt. Kommentar [SP2]: Dette skal omformuleres 2.2 Forslag til håndtering af kort- og langsigtede udfordringer for Serviceplatfomen 1. Forretningsmodellen KOMBIT skal have både en kort- og langsigtet plan med Serviceplatformen. De sparede omkostninger kommer over år - derfor skal Serviceplatformen sælges på strategi, ikke pris. Der skal skabes incitament til at bruge Serviceplatformen, hvilket kræver en klar forretnings- og kommunikationsstrategi. KOMBIT skal vælge, om Serviceplatformen er for monopolbrudssystemerne eller også for øvrige og der skal vises eksempler på positive business cases. Når KOMBIT snakker rammearkitektur, skal det være tydeligt, at alt om 20 år er på Serviceplatformen. Drejebogen er ikke eksplicit i forhold til, hvad kommunerne skal ift. Serviceplatformen. KOMBIT skal kommunikere op i de strategiske lag fx til kommunaldirektører. 2. Datafordeleren Der er behov for en strategisk kommunikation ift. Datafordeleren. Der skal koordineres en indsats med Digitaliseringsstyrelsen, hvor man går ud sammen og får kommunikeret forskellene. Det skal KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf [email protected] CVR Side 3/6

4 tydeliggøres, at Serviceplatformen er kommunernes distributionskanal, og at der er tale om to forskellige løsninger. Kommunerne skal vide, hvad de skal bruge hvornår. 3. Brokerløsninger Serviceplatformen kan fungere som en brokerløsning, der kan trække grunddata fra Datafordeleren og sammenstille relevante data til kommunale anvendersystemer. 4. Roadmap for snitflader KOMBIT skal forholde sig til et marked, hvor data i højere grad vil være tilgængeligt for alle. KOMBIT skal overveje at køre en både og model ift. services på Serviceplatformen. For kommunernes økonomisystemer vil der fx være 80-85% sammenfald i services, hvilket gør de typer af services interessante. 5. Leverandørerne KOMBIT skal rådgive kommuner ift. leverandørløsninger og kan fungere som indkøbscentral. KOMBIT har modsat kommuner volumen og kan købe datapuljer. I stedet for 1 til 1 løsninger, kan Serviceplatformen samle data fx en fællesmængde som til FLIS el. kørselsgodtgørelse. Datapuljer giver kommuner mulighed for selv at skabe integrationer. Tilpasning af services skal dog ikke ødelægge et konkurrencemæssigt marked. KOMBIT kan skabe mulighed for mindre aktører. 2.3 Forslag til opgaver for følgegruppen Følgegruppen kan: komme med bud på, hvordan et set-up kan se ud være med til at identificere systemer, der kan løftest over på Serviceplatformen komme med anbefalinger til KOMBIT være en videnskraft ift. at påvirke KL KOMBIT kommer med udkast til nyt kommissorium, der vil blive sendt ud forud for næste møde. KOMBIT forsøger at finde mødedato inden sommerferien, hvor det nye kommisssorium kan godkendes. 3. Status på Serviceplatformen Stephanie Pause fortalte, at 93 kommuner har oprettet en kommunal administrator på Serviceplatformen. KOMBIT har udsendt den første E-faktura for brug af Serviceplatformen og alle services er nu KLE opmærket, hvilket også vil fremgå på fakturaer. Der er kommet 2 nye services på Serviceplatformen Kommunekode Service og Person Stamdata Service. Derudover er CPR Opslag blevet splittet op i 6 underservices. Det blev nævnt, at opsplitningen betyder en fordyrelse af fx NEM-børn løsningen, som Rudersdal Kommune overvejede at bruge Serviceplatformen til. KOMBIT har været i dialog med Rudersdal Kommune samt Formpipe, der udbyder løsningen men det er endnu ikke afklaret, hvilke services løsningen kan nøjes med at bruge. 4. Snitflader på Serviceplatformen Punktet udsat til næste møde. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf [email protected] CVR Side 4/6

5 5. Kommunens ibrugtagning af Serviceplatformen Punktet udsat til næste møde. 6. Organisatorisk implementering af Serviceplatformen i kommunerne Punktet udsat til næste møde. 7. Evt. Datafordeleren kontra Serviceplatformen blev videredebatteret. Input er medtaget under Forslag til håndtering af kort- og langsigtede løsninger for Serviceplatformen.. Tavlebillede 1 Lønopl. Økonomi kørsel 98 kommuner systemer Overarbejde * Den enkelte kommune (vi kommer ikke i mål) versus Fællesskab * Udbud (hjælp ønskes) mindst 92 kommuner laver udbud i blinde (stil krav) * Påklædning af Rådgivende Leverandører * "Fastholde" markedet - konkurrencen skal forblive - Prismodellen * Håndtering af nye leverandører KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf [email protected] CVR Side 5/6

6 Tavlebillede 2 Skal kommunerne have en Broker for at holde prisen nede Lokale installationer Kan komme til at forstyrre Det kan ikke betale sig DATAFORDELER Hvad er hvad HVAD MANGLER ARKITEKTUREN 2 X Systemer i forhold til kommunerne Økonomisk overhead En investering (På kort sigt) fremfor en besparelse HVORDAN SKAL DET SE UD EKS. KONTRAKTER/UDBUD HVAD ER STRATEGIEN KNÆK ARBEJDET OP Puslebrikker Find de lavt hængende frugter EJ SÆLGES Lav en databank PÅ PRIS Forretningsmodellen Tværtimod er der et overhead BARRIERER KOMBITS Skærpelse af monopolbruddet Forudsætter viden (modenhed) i organisationen Ansvaret bliver Motivationen flyttet fra mangler Leverandør til kommner KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf [email protected] CVR Side 6/6