BORGERRÅDGIVERENS KOMMUNIKATIONS- STRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGERRÅDGIVERENS KOMMUNIKATIONS- STRATEGI"

Transkript

1 3 FORMÅLET MED BORGERRÅDGIVEREN 3. Formålet med Borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgerne og Københavns Kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed. BORGERRÅDGIVERENS KOMMUNIKATIONS- STRATEGI Stk. 2. Borgerrådgiveren skal gøre det lettere for borgere, brugere og erhvervsdrivende at klage over forhold, der vedrører Københavns Kommune samt medvirke til, at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening (Vedtægt for Borgerrådgiveren) VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF

2 1 OM STRATEGIEN Kommunikationsstrategien er et sæt af overordnede retningslinjer for Borgerrådgiverens kommunikation, der sikrer, at vi kommunikerer i overensstemmelse med institutionens vision og mål. Kommunikationsstrategien omhandler både den interne og eksterne kommunikation, herunder branding af Borgerrådgiveren. Strategien skal styre og være med til at sikre kvalitet i Borgerrådgiverens kommunikation. Kommunikationsstrategien er et dynamisk dokument, forstået på den måde, at fokus- og indsatsområder for kommunikationen løbende skal tilpasses Borgerrådgiverens behov, kapacitet og generelle udvikling. Borgerrådgiverens Kommunikationsstrategi bygger på de rammer for kommunikation, der ligger i Københavns Kommunes kommunikationspolitik. Kommunens kommunikationspolitik gælder for alle områder, der ligger under Borgerrepræsentationens beslutningskompetence. Således også for Borgerrådgiveren. Politikken danner fælles udgangspunkt for al decentral kommunikationspolitik og for de strategier, som kan fastlægges i kommunens forvaltninger, institutioner, virksomheder og kontorer. Borgerrådgiverens Kommunikationsstrategi er udarbejdet med henblik på at opstille retningslinjer, der gælder specifikt for Borgerrådgiveren, og som sikrer: at kommunikationen er klar og entydig at kommunikationen underbygger og baserer sig på Borgerrådgiverens vision og mål. STRATEGIEN ER INDDELT I FIRE HOVEDOMRÅDER: Vision og mål Intern kommunikation Ekstern kommunikation Kommunikationsprodukter/interaktioner BILAG Sprogpolitik (under udarbejdelse) Kommentar [abr1]: Sprogpolitikken foreligger i udkast. Det videre arbejde samt implementeringen er udskudt pga. arbejdet med Målrettet Indsats. Det foreslås, at sprogpolitikken ikke indgår som en del af strategien, men i stedet bliver en selvstændig udgivelse, der på samme vis som strategien bliver tilgængelig på Borgerrådgiverens hjemmeside. 2

3 2 VISION OG MÅL Borgerrådgiverens vision, vedtaget på Borgerrådgiverudvalgsmøde den 28. januar : Borgerrådgiverens brugere skal opleve Borgerrådgiveren som løsningsorienteret og som en nyttig vejviser samt en garant for en uvildig vurdering af kommunens sagsbehandling og betjening. Borgerrådgiverens viden om sagsbehandling og god forvaltningsskik skal være eftertragtet af forvaltningerne. Samarbejdet med forvaltningerne skal være baseret på åbenhed og dialog. Borgerrådgiverens arbejde skal være omgærdet af Borgerrepræsentationens tillid og opbakning, Borgerrådgiveren skal have en høj grad af troværdighed sammenlignelig med den, som nydes af Folketingets Ombudsmand. Københavns Kommunes borgerrådgiver skal stå som forbillede for andre kommuners ønsker om en borgerrådgiverfunktion. MÅL Borgerrådgiverens kommunikation skal understøtte visionen. Borgerrådgiverens kommunikation skal sikre, at kommunens forvaltninger og ansatte samt byens borgere har kendskab til Borgerrådgiveren og Borgerrådgiverens arbejde. Synliggørelsen af Borgerrådgiveren gælder derfor såvel internt i kommunen som udadtil over for borgerne. Borgerrådgiverens kommunikation skal til enhver tid loyalt forholde sig til det saglige og dokumenterede. Endvidere er det målet, at Borgerrådgiverens 1 Borgerrådgiveren har siden visionen blev vedtaget i 2005 undergået en del forandringer, herunder har Borgerrådgiveren bl.a. fået egen driftkompetence, ligesom Borgerrådgiveren nu i højere grad har målrettet indsatsen for at skabe fokus på forbedringer i forvaltningerne, herunder bl.a. med øget fokus på den fremadrettede konstruktive konsulentfunktion. 3

4 kommunikation til enhver tid og i enhver sammenhæng skal være tilgængelig, saglig og entydig. OFFENTLIGHED Borgerrådgiverens kommunikation skal i formidling og sprog understøtte den kvalitetsforbedrende indsats på konstruktiv, tilgængelig, saglig og entydig vis. 24. Borgerrådgiverens arbejde er underlagt størst mulig åbenhed. Borgerrådgiverens undersøgelser er således offentligt tilgængelige med de begrænsninger, der følger af regler om tavshedspligt mv. Stk. 2. Borgerrådgiveren offentliggør på eget initiativ rapporter o.l. om inspektioner og konkrete og generelle egen driftundersøgelser (vedtægt for Borgerrådgiveren) Formålet med Borgerrådgiveren er at medvirke til at skabe forbedringer, hvor undersøgelser mv. viser behov, ved at agere talerør for borgerne og ved at sætte fingeren på de steder, hvor der er plads til forbedringer. Borgerrådgiveren har ingen særskilt interesse i at omtale kommunen negativt. I forhold til synliggørelse må Borgerrådgiveren dog erkende, at det, der er en god historie i pressenfor Borgerrådgiveren og en oplagt historie at positionere sig på for Borgerrådgiveren for at højne kendskabsgraden, ofte er en dårlig historie for en anden del af kommunen. Borgerrådgiverens interesse i at positionere sig og øge kendskabsgraden via en kritik af kommunen skal derfor afvejes i forhold til den pågældende forvaltnings interesse i ikke at blive hængt ud. Af ressourcehensyn, men også for at imødekomme afvejningen mellem interesserne er det Borgerrådgiverens sædvanlige praksis at være tilbageholdende og afventende i forhold til pressen. Borgerrådgiveren medvirker dog normalt i alle tilfælde, når pressen henvender sig og søger oplysninger og i nogle tilfælde beder Borgerrådgiveren om en udtalelse til en sag, Borgerrådgiveren er involveret i. Borgerrådgiveren må samtidig erkende, at vinklingen af omtalen af enkelte undersøgelser, årsberetninger eller andet i pressen kun i begrænset omfang er påvirket af Borgerrådgiverens oplæg. Borgerrådgiverens synliggørelse skalmå til enhver tid tilpasses Borgerrådgiverens kapacitet, således at kapaciteten står mål med antallet af henvendelser. 4

5 3 INTERN KOMMUNIKATION Intern kommunikation dækker i denne sammenhæng både over kommunikation internt hos Borgerrådgiveren og kommunikation internt i kommunen med forvaltningernes centrale og decentrale enheder og politikerne i kommunen. Det er væsentligt, at den interne og eksterne kommunikation ses i sammenhæng. Den eksterne kommunikation skal afspejle, hvad der foregår internt, og relevante interne målgrupper skal inddrages i, hvad der formidles eksternt. MEDVIRKEN TIL FORBEDRINGER 16. Borgerrådgiveren skal i konkrete og generelle sager medvirke til at forbedre forholdene for brugerne af Københavns Kommune. Borgerrådgiveren skal i denne forbindelse yde konsultativ bistand til forvaltninger og medarbejdere i kommunen, herunder ved 1) at sikre tilbagemelding til kommunen om sine overordnede konstateringer, jf. 6, 2) at tilbyde undervisning til medarbejdere i kommunen, 3) at yde vejledning om spørgsmål vedrørende sagsbehandling og forvaltningsret mv., 4) at yde bistand i forbindelse med projekter o.l. til forbedring af kommunens sagsbehandling og betjening af borgerne og 5) på anden måde bidrage til konstruktive, fremadrettede initiativer, der kan forbedre sagsbehandlingen og betjeningen af borgerne (vedtægt for Borgerrådgiveren) Borgerrådgiverens interne kommunikation skal 2 : sikre, at kommunens medarbejdere har kendskab til og viden om Borgerrådgiveren sikre, at medarbejderne har adgang til information om Borgerrådgiveren og Borgerrådgiverens arbejde hjælpe til med at kvalitetssikre, understøtte og forbedre kommunens sagsbehandling ved at være retningsvisende medvirke til at udvikle og styrke åbenhed og dialog, således at forvaltningerne ikke alene ser Borgerrådgiveren som en tilsynsfunktion, men også som en konsulentfunktion, hvor det er muligt for medarbejdere og forvaltninger at søge råd og vejledning i konkrete sager sætte fokus på retssikkerhed 2 Ikke prioriteret rækkefølge. 5

6 KOMMUNENS FORVALTNINGER OG MEDARBEJDERE Intern kommunikation om Borgerrådgiveren er en væsentlig forudsætning for, at også medarbejderne i kommunen kender til Borgerrådgiverens kompetence og opgaver. Dette er en forudsætning dels for medarbejdernes brug af Borgerrådgiverens konsulentfunktioner, dels for deres forståelse for og accept af Borgerrådgiverens rolle som tilsynsmyndighed. Dertil kommer, at oplyste medarbejdere kan videreformidle viden om Borgerrådgiveren til borgerne. Borgerrådgiverens kommunikative udfordring i forhold til forvaltningerne er, at vi har en form for dobbeltrolle. Vi behandler klager over og kritiserer forvaltningerne for eventuelle fejl, de har lavet, og skal samtidig gerne opretholde et godt samarbejde baseret på ligeværdighed, respekt, dialog og tillid. Borgerrådgiveren er neutral i sagsbehandlingen og formidler loyalt, sagligt og veldokumenteret. Borgerrådgiveren tilstræber et løsningsorienteret samarbejde med forvaltninger og medarbejdere for at hjælpe den enkelte borger i den konkrete sag og for mere generelt.at synliggøre en evt. problemstilling og via dialog finde konstruktive og effektive løsninger til gavn ikke kun for den enkelte borger, men for borgerne og dermed også for kommunen. I forhold til offentliggørelse af undersøgelsesresultater sikrer Borgerrådgiveren sig altid, at rapporter, udtalelser mv. er modtaget hos den undersøgte forvaltning forud for den eksterne offentliggørelse via nyhedsbrev, på hjemmesider mv. Forvaltningerne er således bekendt med resultatet og offentliggørelsen og har på den måde mulighed for at være forberedt, hvis resultatet omtales i Borgerrådgiverens nyhedsbrev eller på anden måde videreformidles til pressen. BORGERREPRÆSENTATIONEN OG DE STÅENDE UDVALG Borgerrådgiverens funktion og arbejde bør være kendt af kommunens politiske ledelse. Borgerrådgiveren står derfor til rådighed for Borgerrepræsentationen, udvalg og andre fora, hvor politikere deltager, med information om Borgerrådgiverens virke og konstateringer. I begyndelsen af en ny valgperiode deltager Borgerrådgiveren i informationsarbejdet for at klæde nye (og gamle) medlemmer af Borgerrepræsentationen på. Oplysning af nye medlemmer af Borgerrådgiverudvalget udgør en særlig opgave i denne sammenhæng. Borgerrådgiverens undersøgelser skal formidles til udvalgene for de relevante fagområder, hvilket bl.a. sker via Borgerrådgiverudvalgets medlemmer og ved, at Borgerrådgiveren sender udvalgte undersøgelsesresultater til orientering direkte til de enkelte udvalg. BORGERRÅDGIVERUDVALGET Borgerrådgiveren sekretariatsbetjener Borgerrådgiverudvalget. Udvalgssekretæren sørger for indstillinger, beslutningsprotokoller og øvrig udvalgsbetjening. Kommunikationen til Borgerrådgiverudvalget går via Borgerrådgiveren eller 6

7 udvalgssekretæren. INTERNT HOS BORGERRÅDGIVEREN Internt hos Borgerrådgiveren formidles viden til medarbejderne på faste møder, via Borgerrådgiverens interne nyhedsbrev og ved strategiske statusmøder. 7

8 4 EKSTERN KOMMUNIKATION Borgerrådgiverens eksterne kommunikation dækker over kommunikation rettet mod borgere, brugere og erhvervsdrivende i kommunen samt styrelser, retshjælpe, interesseorganisationer, kommuner og andre borgerrådgivere i Danmark samt pressen og øvrige interessenter. Det er væsentligt, at den interne og eksterne kommunikation ses i sammenhæng. Den eksterne kommunikation skal afspejle, hvad der foregår internt, og relevante interne målgrupper skal inddrages i, hvad der formidles eksternt. Borgerrådgiverens eksterne kommunikation skal: synliggøre Borgerrådgiverens identitet (branding) sikre kendskab til Borgerrådgiverens funktion, kompetence og arbejde sikre, at borgere og øvrige har tillid til Borgerrådgiverens faglighed og uafhængighed medvirke til, at Borgerrådgiveren bliver kendt for og anvendt som ekspert på sine kerneområder (øget kendskab/branding) tiltrække kvalificerede medarbejdere BORGERNE Borgerrådgiverens kommunikation med borgerne bygger på kommunens værdigrundlag, som siger, at: kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Borgerrådgiveren er neutral, lyttende og spørgende i sin kommunikation med borgerne og kan aldrig fungere som partsrepræsentant for hverken borgere eller forvaltning. Borgerne har, når de kontakter Borgerrådgiveren, ofte en dårlig oplevelse med kommunen frisk i erindring. Det er derfor afgørende, at vi i vores kommunikation er præcise i forhold til, hvad vi kan hjælpe med, således at der tidligt i forløbet sker en forventningsafstemning, og at vi i rådgivningen, af hvilke muligheder borgeren har, ligeledes er præcise, således at borgeren ikke stilles noget i udsigt, der ikke reelt er en mulighed. Alle borgere, der henvender sig til Borgerrådgiveren, får den samme behandling uanset sagens karakter.når Borgerrådgiveren modtager en klage ved personligt fremmøde eller skriftligt, undersøger vi, om den forvaltning, klagen vedrører, har haft mulighed for at svare på klagen. Hvis ikke det er tilfældet, vejleder vi i første omgang borgeren om at forsøge at få problemet løst via dialog med forvaltningen. I særlige tilfælde hjælper vi med at udarbejde klagen og/eller videreformidle klagen til rette forvaltning. Vi har ikke mulighed for at yde denne hjælp til alle borgere, så det er alene et tilbud til de borgere, som ikke selv kan gå videre med en klage og 8

9 ikke har adgang til anden hjælp. Hvis borgeren klager til Borgerrådgiveren efter at have fået svar fra forvaltningen, fordi borgeren fortsat er utilfreds, eller fordi borgeren ikke får svar, og ønsker en uvildig vurdering af sin sag, overvejer Borgerrådgiveren hvilke løsninger, der kan være i forhold til den konkrete klage. Nogle problemer kan løses hurtigt og uformelt, mens andre kræver, at klagen bliver behandlet på skrift. Det er Borgerrådgiveren, der afgør, om en klage giver grundlag for en undersøgelse og hvilke dele af klagen, undersøgelsen skal omfatte. Borgerrådgiveren kan således beslutte at undersøge en sag, hvis det forventes at kunne hjælpe borgeren videre og/eller føre til forbedringer i kommunen. Ved beslutningen om, hvorvidt en sag skal undersøges, lægger Borgerrådgiveren dels vægt på klagens betydning, bl.a. aktualitet, væsentlighed og kompleksitet og på, hvad borgeren kan opnå ved, at vi undersøger sagen. Dels lægger Borgerrådgiveren vægt på, om en undersøgelse af klagen kan føre til forbedringer i kommunen. Det er altså en samlet vurdering af, om undersøgelsen giver mening for både borgeren og for kommunen. Der kan således være forskel på den hjælp, vi konkret tilbyder, men alle borgere, der henvender sig til Borgerrådgiveren, bliver mødt med samme faglighed, og kommunikation er grundlæggende set ens i alle typer af sager og al kommunikation med borgerne. En alvorlig sag, der f.eks. vedrører borgerens eksistensgrundlag, vil dog kunne prioriteres over andre, men kommunikation skal grundlæggende være ens i alle typer af sager og al kommunikation med borgerne. Borgerrådgiveren skal dog til enhver tid sikre sig, at kommunikationen er vellykket, forstået på den måde at kommunikationen tilpasses borgeren. Er der f.eks. tale om en borger, der ikke forstår og taler dansk eller engelsk, rekvirerer Borgerrådgiveren en tolk, ligesom Borgerrådgiveren, hvis borgeren er ordblind eller andet (og dette er oplyst), sikrer sig, at kommunikationen er tilgængelig for borgeren. Borgerne skal have tillid til Borgerrådgiverens faglighed og uafhængighed. INTERESSEORGANISATIONER, STYRELSER, RETSHJÆLPE OG ØVRIGE INTERESSENTER Idet Borgerrådgiverens bemyndigelse er begrænset til kun at behandle klager over Københavns Kommune, sker det ofte, at Borgerrådgiveren i sin rådgivning af borgerne henviser til rette myndighed, retshjælpe og vedrørende diskriminationsspørgsmål også til interesseorganisationer. Henvisningerne går ofte begge veje, og derfor er det væsentligt at opretholde en god kontakt og gensidigt være opdaterede på ændringer mv. Borgerrådgiveren har i forhold til arbejdet med Borgerrådgiverens Diskriminationshotline et samarbejde med en række interesseorganisationer (ngo Fællesinitiativet og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen). Borgerrådgiveren sender årligt trykt informationsmateriale i form af foldere og andet (f.eks. postkort med oplysninger om Borgerrådgiverens 9

10 Diskriminationshotline) ud til disse instanser, ligesom de modtager Borgerrådgiverens Beretning elektronisk. Desuden er det er muligt for alle, der har interesse i Borgerrådgiveren og Borgerrådgiverens arbejde, at benytte vores hjemmesider, tilmelde sig Borgerrådgiverens nyhedsbrev samt downloade Borgerrådgiverens Beretning og de enkelte udgaver af KlarRet. eller rekvirere den på print ved henvendelse til os. En særlig gruppe af interessenter er landets øvrige kommuner, herunder også de kommuner, som har deres egen borgerrådgiverfunktion. Borgerrådgiveren deltager i et borgerrådgivernetværk, hvorvis formålet det er at skabe forum for at sparre og dele erfaringer kommunerne imellem. Kommentar [abr2]: Borgerrådgiveren har bl.a. af økonomiske årsager ikke fået opdateret og genoptrykt informationsfolderen om Borgerrådgiveren samt om Borgerrådgiverens sagsbehandling. Vi henviser i stedet til Borgerrådgiverens hjemmeside, som er blevet udbygget med information og vejledning samt et klageskema i en pdf- og formularversion. En række større kommuner har desuden aftale med Borgerrådgiveren om, at de skal have Borgerrådgiverens Beretning tilsendt. PRESSEN Henvendelser fra pressen besvares i hovedreglen af Borgerrådgiveren. I Borgerrådgiverens fravær besvares pressens henvendelser af chefkonsulenten. Vedrører henvendelsen faktuelle forhold, kan juristerne udtale sig efter aftale med Borgerrådgiveren. Borgerrådgiveren kan være opsøgende over for pressen og sender pressemeddelelser og nyhedsbreve ud når det skønnes at være i Borgerrådgiverens interesse at få sagen, beretningen, rapporten eller andet omtalt i medierne. Borgerrådgiveren overvåger pressedækningen af Københavns Kommune og kan, hvis det vurderes relevant, tage afsæt i pressens historier om forhold i Københavns Kommune og iværksætte undersøgelser af egen drift, ligesom Borgerrådgiveren kan være opsøgende i forhold til at udtale sig om forhold, som omtales i pressen. Borgerrådgiveren skal i sin servicering af pressen være særlig opmærksom på balancen mellem ønsket om åbenhed om kommunens forhold og kommunens interesse i at undgå unuanceret negativ omtale. Borgerrådgiveren skal derfor hvor det er muligt medvirke til at give et nuanceret billede af kommunale udfordringer i opgaveløsningen. 10

11 5 KOMMUNIKATIONS- PRODUKTER/INTERAKTIONER Borgerrådgiverens allerede kendte kommunikationsprodukter og interaktioner listes i dette kapitel, og den kommunikative strategi for hver situation beskrives kort. Oversigten over kommunikationsprodukter og interaktioner gennemgås årligt og revideres ved behov, således at den til enhver tid er tilpasset Borgerrådgiverens aktuelle status, behov for synliggørelse, kapacitet mv. Oversigten er fleksibel og ikke nødvendigvis udtømmende forstået på den måde, at Borgerrådgiveren i forhold til synliggørelse løbende vil udnytte opståede muligheder for at markere sig. BORGERRÅDGIVERENS BERETNING Det fremgår af vedtægten, at Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Borgerrepræsentationen. 6. Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for Borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmestre eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres (vedtægt for Borgerrådgiveren). Beretningen anvendes til at synliggøre Borgerrådgiveren både internt i kommunen for medarbejdere, direktioner og politikere, for byens borgere og uden for kommunen. Beretningen offentliggøres, og der udsendes pressemeddelelse. Beretningen og pressemeddelelsen sendes i elektronisk form til de syv forvaltningers administrerende direktører og presseansvarlige, ligesom beretningens og en nyhed om denne sendes til redaktørerne på de syv forvaltningers intranetalle centrale og decentrale enheder i kommunen med henblik på deres videreformidling til de enkelte medarbejdere. samt til andre myndigheder, interesseorganisationer, retshjælpe, kommuner mv. 11

12 Beretningen bliver desuden sendt ud med Borgerrådgiverens nyhedsbrev til samtlige abonnenter, ligesom den er offentlig tilgængelig og omtales i nyhed på og eromtalt på de syv forvaltningers intranet, ligesom den er offentlig tilgængelig på Borgerrådgiverens egen hjemmeside., hvor den kan downloades som PDF eller læses direkte som netpublikation. Netpublikationen sikrer, at informationen er tilgængelig for alle borgere. Blinde kan få læst publikationer op via skærmoplæsere, svagtseende kan få forstørret teksten, og alle andre grupper får en lettere adgang, da det ikke kræver, at man har særlige programmer eller andet installeret. KLARRET Borgerrådgiveren udgiver tre gange årligt en rapport: KlarRet, som er særligt målrettet kommunens ansatte. Indholdet i KlarRet baserer sig på de iagttagelser, Borgerrådgiveren løbende gør sig, og rapporterne vil samle op på og være deciderede værktøjer i forhold til, hvordan kommunen fremadrettet kan undgå at begå de samme fejl eller lave de samme uhensigtsmæssige procedurer. KlarRet tager afsæt i borgernes retssikkerhed og ervil være en guide til, hvordan de fejl, Borgerrådgiveren har iagttaget, kan minimeres eller undgås. Borgerrådgiveren vil ved lanceringenoffentliggør af de enkelte udgaver af KlarRet ved dels at sende KlarRet og en nyhed om den konkrete udgivelse til redaktørerne for de syv forvaltningers intranet for at nå ud til flest mulige medarbejdere og skabe opmærksomhed omkring Borgerrådgiverens tilbud til medarbejderne og dels ved at sende KlarRet ud til samtlige abonnenter på Borgerrådgiverens nyhedsbrev. KlarRet offentliggøres ligeledes ved nyhed på og er tilgængelig på Borgerrådgiverens egen side på KKintra samt på Borgerrådgiverens hjemmeside.sikre sig, at kommunens medarbejdere bliver opmærksomme på, at der er nyt fra Borgerrådgiveren. Det kan eksempelvis ske ved at sætte nyheder på de respektive intranets eller ved på anden vis at skabe opmærksomhed omkring Borgerrådgiverens tilbud til medarbejderne og derigennem også til KlarRet, eksempelvis med at lave en elektronisk blog på kk.net, hvor det er muligt for medarbejderne at stille spørgsmål til Borgerrådgiveren (Hot Seat). FOLDER OM BORGERRÅDGIVEREN Informationsfolderen, Har du fået en fair behandling?, er primært rettet imod borgerne. Folderen, der genoptrykkes ved behov, er oversat til 5 forskellige sprog. Sprogene er valgt ud på baggrund af statistiske oplysninger om hvilke befolkningsgrupper, der er stærkest repræsenteret i København. Kommentar [abr3]: Tilrettet i forbindelse med generel opdatering, da praksis for offentliggørelse af Borgerrådgiverens beretning er ændret som følge af, at beretningen nu ikke alene får mere og bredere pressedækning, men også får mere omtale på de enkelte forvaltningers intranet og ligger som nyhed på kk.dk (på forsiden), ligesom der har været en stigning i antal af abonnenter på Borgerrådgiverens nyhedsbrev (nu ca ). Borgerrådgiveren vurderer derfor, at det ikke står mål med den relativt store arbejdsindsats, der ligger i at opdatere lister over hovedpostkasser og sende beretningen ud til alle centrale og decentrale enheder i KK samt til eksterne interessenter, når beretningen allerede nyder stor opmærksomhed internt og eksternt (heri ligger desuden et hensyn til det administrative arbejde, forvaltningerne har ved at skulle videredistribuere beretningen til de medarbejdere, som den vurderes at være relevant for, og som ikke allerede på anden vis formodes at være bekendt med den og dens indhold). Kommentar [abr4]: Tilrettet i forbindelse med generel opdatering. Borgerrådgiverens forsøg med en elektronisk blog, hvor medarbejderne kunne stille spørgsmål til Borgerrådgiveren blev ikke anvendt. Formateret: Normal Kommentar [abr5]: Se kommentar 3. Folderen indeholder information om, hvad Borgerrådgiveren kan hjælpe med, hvad man som borger selv kan gøre og en kort beskrivelse af sagsgangen ved indgivelse af en klage til Borgerrådgiveren. Folderen indeholder desuden oplysning om, hvad Borgerrådgiveren ikke kan hjælpe med. Folderen sendes årligt ud til centrale og decentrale enheder, biblioteker, medborgerhuse, retshjælpe mv. med henblik på videreformidling til borgerne. 12

13 INFORMATION OM BORGERRÅDGIVERENS SAGSBEHANDLING (DIN SAG) Informationsfolderen om Borgerrådgiverens sagsbehandling udleveres ved borgermøder og sendes med kvitteringsbrev og persondataunderretning ud til borgere, der har skriftligt har henvendt sig til Borgerrådgiveren via brev eller e- mail. Kommentar [abr6]: Se kommentar 3. Folderen indeholder en beskrivelse af sagsgangen og de forskellige sagsbehandlingsskridt. Folderen beskriver ligeledes forskellen på en klagesag og en undersøgelse. Folderen er udarbejdet med henblik på at give borgerne en forståelse af Borgerrådgiverens rolle i processen og for at give borgeren en fornemmelse af, hvad der vil ske og i hvilken rækkefølge, hvis de vælger at indgive en klage. BREVE TIL BORGERNE Borgerrådgiverens breve udarbejdes altovervejende over faste skabeloner udarbejdet til forskellige formål. Brevene tilpasses naturligvis den enkelte sag, mens stil, struktur og genkendelighed sikres ved brug af skabelonerne. Skabelonerne revideres løbende og er tilgængelige for alle medarbejdere. Skabelonerne sikrer endvidere, at vi efterlever kommunens designguide. Det tilstræbes at undgå fagudtryk, ligesom det tilstræbes at holde brevet kort og let tilgængeligt. For yderligere oplysning om procedure ved oversendelsessager, realitetssager mv. henvises til Borgerrådgiverens interne forskriftssamling. BREVE TIL FORVALTNINGERNE Borgerrådgiverens breve udarbejdes altovervejende over faste skabeloner udarbejdet til forskellige formål. Brevene tilpasses naturligvis den enkelte sag, mens stil, struktur og genkendelighed sikres ved brug af skabelonerne. Skabelonerne revideres løbende og er tilgængelige for alle medarbejdere. Skabelonerne sikrer endvidere, at vi efterlever kommunens designguide. Det tilstræbes at præsentere de enkelte klagepunkter så tydeligt og forståeligt som muligt, så forvaltningernes arbejde med at besvare klagepunkterne lettes, og den eventuelle læring er tydelig. UNDERVISNING OG KONSULENTBISTAND INTERNT I KOMMUNEN Borgerrådgiveren står til rådighed for ønsker om undervisning i forvaltningsretlige emner, oplæg om Borgerrådgiveren mv. Borgerrådgiveren har udarbejdet undervisningsmateriale til dette formål. Borgerrådgiveren vil også i sine øvrige forbindelser til forvaltningerne i forhold til konsulentfunktionen søge at synliggøre institutionen. TELEFONISK BETJENING 13

14 Vores tilgang til borgerne er: Venlig og imødekommende Tålmodig Forstående (dvs. empatisk, men ikke sympatiserende vi er neutrale i konflikten) Professionel (dvs. i respekt for, at vi repræsenterer en offentlighed myndighed) Engageret Klar og tydelig i sprogbrugen Præcis eller ærligt tvivlende, hvor tvivl eller usikkerhed forekommer (f.eks. om hvorvidt der kan være tale om diskrimination, eller om en videre klage kan føre til et bestemt resultat). Vi tilbyder et personligt møde med en tolk, hvis det er nødvendigt. Vi kan i borgerens interesse afbryde samtalen kortvarigt eller med henblik på at ringe tilbage, hvis der er komplicerede spørgsmål, som kræver drøftelse med en kollega. Vi hjælper borgeren ved: At lægge øre til borgerens historie Eventuelt at hjælpe borgerens sag på sporet gennem hurtig og målrette indsats i samarbejde med forvaltningerne Eventuelt at behandle henvendelsen som en klage (hvis vi har bemyndigelsen) Eventuelt at vejlede om klagemulighederne Eventuelt at henvise til andre, som bedre kan hjælpe netop denne borger. Ved betjening af Borgerrådgiverens Diskriminationshotline er tilgangen den samme, og her hjælper vi ved: At lægge øre til borgerens historie Eventuelt at vurdere, om der kan være tale om ulovlig diskrimination Eventuelt at vejlede om klagemulighederne Eventuelt at henvise til andre, som bedre kan hjælpe netop denne borger Eventuelt at behandle henvendelsen som en klage (hvis vi har bemyndigelsen) At sikre os, at borgeren er klædt på til aktiv selvhjælp, hvis han/hun ønsker det. KOMMUNIKATION VED BORGERMØDER/ANDET FREMMØDE Tilgangen og hjælpen er den samme som ved telefonisk betjening. EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER Afsluttende rapporter i egen drift- undersøgelser inspektioner og generelle egen drift-undersøgelser udarbejdes efter særlige skabeloner udviklet til formålet. Skabelonerne er med til at sikre ensartethed og genkendelighed. Skabelonerne sikrer endvidere, at vi efterlever kommunens designguide. Skabelonerne er tilgængelige for alle medarbejdere. 14

15 Alle væsentlige egen drift-undesøgelser offentliggøres på borgerradgiver.kk.dk, og de egen drift-undersøgelser, som vedrører diskrimination, offentliggøres ligeledes på kk.dk/diskrimination. HJEMMESIDER Borgerrådgiveren har to hjemmesider. Dels som indeholder relevante, dækkende og let forståelige oplysninger om Borgerrådgiverens opgaver og kompetence samt kontaktoplysninger, information om Borgerrådgiverens egen drift-virksomhed og undersøgelser. Desuden er Borgerrådgiverens beretninger tilgængelige både som download og til at læse direkte på siden, ligesom Borgerrådgiverens vedtægt og oplysninger om Borgerrådgiverudvalget er at finde. Borgerrådgiverens hjemmeside opdateres løbende. Dels som henvender sig til borgere eller andre, som ønsker viden om klagemuligheder og rettigheder i sager om diskrimination. Hjemmesiden er bygget op, så den fungerer som en guide til, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis man har oplevet diskrimination, og er rettet mod borgere såvel som personale, der i rådgivningssituationer vil kunne anvende siden til opslag. Borgerrådgiverens egen drift-undersøgelser vedrørende diskrimination er tilgængelige, ligesom der er links til relevante instanser og til kommunens rapporter og øvrige hjemmesider vedrørende diskrimination. opdateres løbende i nødvendigt omfang. KKINTRANET Kommunens intranet KKintrakknet anvendes til at informere om nyheder, Borgerrådgiverens Beretning, KlarRet og andet, som vurderes relevant at informere kommunens ansatte om. Informationen sendes i hovedreglen til de syv webredaktører, som sætter nyheden på forvaltningernes respektive intranet. Borgerrådgiveren har desuden sin egen side under Økonomiforvaltningens side, som er tilgængelig via alle forvaltningernes forsiderden fælles intranetside for alle forvaltninger. Her findes information om den service, Borgerrådgiveren tilbyder henholdsvis kommunens borgere og ansatte, ligesom Borgerrådgiverens seneste beretning og samtlige udgaver af KlarRet kan tilgås. NYHEDSBREVE Når Borgerrådgiveren afslutter en sag/undersøgelse, skal der foretages en konkret vurdering af, om Borgerrådgiverens resultat skal videreformidles til offentligheden i form af et nyhedsbrev. Kriterier for hvilke sager der skal laves nyhedsbreve om: større sager og undersøgelser sager der har offentlighedens interesse 15

16 sager med alvorlig kritik sager som viser, at kommunen har handlet, som den skulle sager som viser, at Borgerrådgiverens mellemværende har ændret situationen for borgeren/borgerne og har forbedret kommunens indsats på området sager som kan synliggøre Borgerrådgiverens funktion og virkemåde SAMARBEJDE MED EKSTERNE INTERESSENTER Borgerrådgiveren har i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen etableret et samarbejde med en række ngo er (ngo Fællesinitiativet, herunder foreninger som samler borgere fra fremmede kulturer). Samarbejdet er etableret i forlængelse af styrkelsen af Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn og konkret i forbindelse med etableringen af Borgerrådgiverens Diskriminationshotline. Samarbejdet har gensidig nytteværdi og styrker kendskabsgraden generelt og specifikt i forhold til diskriminationstilsyn og hotline. Organisationerne videreformidler information om Borgerrådgiveren til medlemmer m.fl., ligesom de anvender og henviser til hjemmesiden til statistikføring af henvendelser vedr. diskrimination i København. Borgerrådgiveren udsender Nyhedsbrev fra Borgerrådgiverens Diskriminationshotline til ngo Fællesinitiativet, hvori der orienteres om antallet af henvendelser, karakteren af disse mv. EKSTERNE FOREDRAG OG GÆSTER Borgerrådgiveren står i et vist omfang til rådighed for relevante ønsker om foredrag og lignende fra myndigheder, organisationer mv. BRANDING AF BORGERRÅDGIVERENS DISKRIMINATIONSHOTLINE Borgerrådgiveren vil via en række nålestiksoperationer søge at udbrede kendskabet til Borgerrådgiverens Diskriminationshotline. Formålet med at lave en række minikampagner er, at vi herved har mulighed for at ramme forskellige grupper inden for de potentielt diskriminerede, som er en meget uhomogen gruppe. ANDEN FORM FOR BRANDING Borgerrådgiveren anvender i det omfang, det skønnes relevant, økonomisk muligt og foreneligt med Borgerrådgiverens kapacitet kommunens plakatsøjler til ophængning af plakater i byrummet. Kommunen råder over 224 plakatsøjler fordelt rundt om i byen. Plakatsøjlerne forudbestilles ugevis et år forud i tiden. Det er således muligt at indgive ønske om at få stillet søljerne til rådighed i en bestemt uge. Det er gratis at anvende søjlerne, men design, grafisk opsætning og tryk skal bestilles og betales af Borgerrådgiveren. Kommentar [abr7]: Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn består, jf. også drøftelse i udvalget, primært i en intern konsulentfunktion i relation til diskriminationsspørgsmål og problemstillinger mv. Borgerrådgiveren vejleder fortsat borgere, der henvender sig, men anvender pga. tidligere sparsomme resultater ikke længere økonomiske midler på at synliggøre hotlinen. Borgerrådgiveren har desuden i flere sammenhænge (diskriminationskampagne, offentlig høring) benyttet sig af opsætning af plakater (A2-format) på borgerservicecentre, jobcentre og socialcentre, hvor der er stort borgerfremmøde. PRESSEMEDDELELSER 16

17 Borgerrådgiveren sender pressemeddelelse ud i forbindelse med offentliggørelse af beretningen, samt når der er nye tiltag, arrangementer eller lignende, som Borgerrådgiveren ønsker, at pressen skal dække. Som det fremgår under Vision og mål er det Borgerrådgiverens sædvanlige praksis at være tilbageholdende og afventende i forhold til pressen. Det skyldes ressourcehensyn, men også afvejningen mellem interesserne i at få omtale af Borgerrådgiveren og Borgerrådgiverens arbejde over for det at give kommunen dårlig omtale i pressen. Formålet med Borgerrådgiverens tilsyn er ikke at kritisere, men at medvirke til at skabe forbedringer, hvor undersøgelser mv. viser behov, ved at agere talerør for borgerne og ved at sætte fingeren på de steder, hvor der er plads til forbedringer. Borgerrådgiveren har således ingen særskilt interesse i at omtale kommunen negativt. Borgerrådgiverens kommunikation forholder sig til enhver tid loyalt til det saglige og dokumenterede. Udformningen af pressemeddelelser sker i overensstemmelse med Københavns Kommunes designguide efter skabelon udviklet særligt til dette formål. Pressemeddelelser sendes generelt bredt ud til pressen. I nogle tilfælde kan det være en fordel at målrette pressemeddelelsen og forankre nyheden lokalt. 17

18 6 BILAG SPROGPOLITIK Borgerrådgiverens sprogpolitik er under udarbejdelse. 18

19 19

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

Læs mere

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 1.0 Kommunikation God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation. Målrettet information og videndeling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Borgerrådgiverens beretning 2014 (11. august 31. december)

Borgerrådgiverens beretning 2014 (11. august 31. december) Borgerrådgiverens beretning 2014 (11. august 31. december) 1 Forord Viborg den 11. maj 2015 Først og fremmest vil jeg gerne takke for den gode velkomst, som jeg har fået af borgere, samarbejdsparter og

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KØBENHAVNS KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KØBENHAVNS KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling

Læs mere

Uafhængigheden fremgår blandt andet af styrelsesvedtægtens 24:

Uafhængigheden fremgår blandt andet af styrelsesvedtægtens 24: Borgerrådgiveren NOTAT Dato 18-02-2011 Journalnr. 2011-4842 Notat om Borgerrådgiverens uafhængighed Generelt - formål og hensyn Borgerrådgiverens uafhængighed er en grundsten i Borgerrådgiverens virke

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Helsingør kommune. Borgerrådgiverens årsberetning 2013

Helsingør kommune. Borgerrådgiverens årsberetning 2013 Helsingør kommune Borgerrådgiverens årsberetning 2013 Borgerrådgiver Peter Korsgaard juni 2013 1 Borgerrådgiverens årsberetning 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Borgerrådgiverens funktion og opgaver

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Her er DIN Borgerrådgiver

Her er DIN Borgerrådgiver Her er DIN Borgerrådgiver 3. udgave, 2013 Borgerrådgiveren kan: hjælpe dig med at forstå din sag vejlede dig om klagemuligheder behandle din klage over sagsbehandlingen, ansattes optræden og udførelsen

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Kommunikationsstrategien

Kommunikationsstrategien Kommunikationsstrategi April 2010 Journalnr. 10/11870 Kontaktperson Ole Bjarke Nielsen Udmøntning af kommunikationsstrategien Værdierne for kommunikationsstrategien kan læses i den politisk vedtagne Syddjurs

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland 2 Forord Region Midtjylland er en politisk ledet organisation med den mission at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes

Læs mere

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE

ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE ORIENTERING OM SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE BILAG BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 BORGERRÅDGIVERENS OBSERVATIONER OG VURDERINGER

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

God skriftlig kommunikation

God skriftlig kommunikation God skriftlig kommunikation 2 Åbenhed Ligeværdighed Dialog Kære medarbejder Norddjurs Kommune har i længere tid haft fokus på, hvordan vi kan forbedre vores især skriftlige kommunikation med borgerne.

Læs mere

Borgerrådgiverens beretning 2014

Borgerrådgiverens beretning 2014 Borgerrådgiverens beretning 2014 Beretningen er baseret på henvendelser til Borgerrådgiveren i 2014 April 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 BERETNING 2014... 4 2.1 REGISTRERING AF HENVENDELSER... 4 2.2

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationsindsatsen i bred forstand skal understøtte og medvirke til virkeliggørelse af visionen og de strategier, der følger af Haderslev Kommunes overordnede

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å TEAM DANMARKS KOMMUNIKATION 2009-2012 Baggrund...1 Hvad vil vi?...2 Hvem vil vi kommunikere med?...3 Hvilke medier prioriterer vi?...5 Hvordan vil vi måle og analysere vores

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

SIKRING AF BORGERNES PERSONOPLYSNINGER ENDELIG RAPPORT

SIKRING AF BORGERNES PERSONOPLYSNINGER ENDELIG RAPPORT SIKRING AF BORGERNES PERSONOPLYSNINGER ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 3. KONSEKVENSER 6 4. FORSLAG, HENSTILLINGER

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Odense Universitetshospital

Kommunikationsstrategi for Odense Universitetshospital Kommunikationsstrategi for Odense Universitetshospital Baggrund og forudsætninger Mens visionen er, at Odense Universitetshospital skal fastholde sin status som et af tre hovedcentre for patientbehandling,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitikken for Jammerbugt Kommune tager afsæt i kommunens visioner og værdier og understøtter disse. vi sætter dialog, involvering og åbenhed højt på dagsordenen. Dette

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed.

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed. NOTATPLIGT Som medarbejdere i kommunen er vi omfattet af reglerne om notatpligt. Det betyder, at vi har pligt til at notere mundtlige oplysninger i en sag, hvis de har betydning for den afgørelse, vi efterfølgende

Læs mere

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S ÅRSBERETNING 2014 Program for intern overvågning NGF Nature Energy Distribution A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Beskrivelse af NGFNE-Ds Program for intern overvågning... 3 2.1 Programmets tiltag...

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Indhold 1. Hjemmesidens indhold og opbygning 2. Lokal informationsarkitektur 3. Funktionalitet 4. Teknik 5. Tilgængelighed 6. Design 7. Billeder 8. De lokale forsider

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere