ULVETIMEN ER AFLYST DE BEGRÆNSER KOMPLIKATIONER HOS RESPIRATORPATIENTER

Transkript

1 ULVETIMEN ER AFLYST DE BEGRÆNSER KOMPLIKATIONER HOS RESPIRATORPATIENTER FAG Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Videnskab & Sygepleje Hvad fejler skoleelever, når de er syge, og hvor ofte vasker de hænder i skoletiden? KORT NYT Mangel på håndvaske i skolerne gør børn syge Mistanke om kemoallergi skal undersøges DANISH JOURNAL OF NURSING NR APRIL ÅRGANG 316 patienter undgik døden Hvordan har dine fødder det? Den hårde hud sladrer Find din fodtype 5 hurtige fodøvelser STREJKEN ER I GANG HOLD DIG OPDATERET PÅ SE SIDE 6

2 4 Sygeplejersken 8/2008 INDHOLD ARTIKLER 22 Mit holdepunkt Nysgerrighed er vigtigt i mødet med andre mennesker Barbara Dyrmose udskiftede jobbet som udviklingssygeplejerske med en lederstilling på et døgngenoptræningscenter. 24 De begrænser komplikationer hos respiratorpatienter Det har været en øjenåbner for sygeplejerskerne på intensiv afdeling på Næstved Sygehus at arbejde systematisk med respiratorpatienters sikkerhed. 26 Ulvetimen er aflyst En ekstra medarbejder i ulvetimen, når eftermiddagen er ved at blive til aften, har gjort underværker for stemningen på et københavnsk plejehjem. OK 08 side Storstrejke i Danmark Det seneste møde i Forligsinstitutionen førte ikke til enighed mellem Sundhedskartellet og arbejdsgiverne. Derfor er storstrejken nu i gang. 31 Svenske sygeplejersker styrer mod konflikt De svenske sygeplejerskers organisation er klar til at sende medlemmer i konflikt efter et nej til et mæglingsforslag. 31 Kan arbejdsmarkedsforskerne overhovedet regne? 32 Mange arbejdspladser kan ikke stille med et nødberedskab På grund af personalemangel kan mange sygeplejersker på landets sygehuse og i kommunerne ikke gå i konflikt. 33 Udbetaling af din løn under konflikten en vejledning 16 Sygeplejersken Nr april Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax redaktionen@dsr.dk Art Director Tone Thoresen Layout Henriette Østergaard/Datagraf Tryk Stibo Graphic Distribueret oplag 1. juli juni 2007: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Mediaforsyning på dsrabn@dmfnet.dk Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 25, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer dsrjob@dmfnet.dk Forretningsannoncer dsrtekst@dmfnet.dk Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf medlemsregisteret@dsr.dk Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold.

3 INDHOLD TEMA SUNDE FØDDER side Hjælp dine fødder Sygeplejersker, som går og står hele dagen, skal have fodtøj, som både støtter og støddæmper. Ellers bliver de mere trætte, end de behøver. 18 To klassikere og en landeplage Engelske sygeplejersker går i solide snøresko, danske sygeplejersker vælger træsko, sandaler og Crocs. 19 Tre slags fødder Se på højden af din svang. Den afgør, hvilken slags fod du har. Fag Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Sygeplejersken skal observere og pleje den kroniske respiratorpatient som enhver anden patient i forhold til det, han er indlagt for. Et samarbejde mellem patienten, hjælperen og afdelingens sygeplejepersonale er vigtigt, og det er nødvendigt at kende hjælperens ansvar og kompetencer. Når respiratorbrugeren bliver patient, må sygeplejersken informere patient og hjælper om de praktiske forhold i afdelingen, så patienten hurtigst muligt kan blive selvhjulpen med sin hjælper. 20 Fem hurtige fodøvelser VIDENSKAB & SYGEPLEJE 49 Hvad fejler skoleelever, når de melder sig syge, og hvor ofte vasker de hænder i skoletiden? Der findes ikke data om årsager til skoleelevers sygefravær over en længere periode, og hvor ofte de er syge. Derfor er formålet med undersøgelsen at fremskaffe og benytte disse data til et kommende interventionsforsøg om håndhygiejne i skoleregi. Konklusionen viser bl.a., at luftvejsinfektioner er den hyppigste årsag til skoleelevers sygefravær, og at en elev i gennemsnit har 0,66 sygeperiode pr. måned. Håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning ved kontaktsmitte mellem mennesker og miljøet, og der er efterfølgende behov for at undersøge, om obligatorisk håndvask i skoletiden kan nedsætte skoleelevers sygefravær. I hvert nummer 6 Eftertanker 7 Kort nyt 34 Dansk Sygeplejeråd mener 35 Debat 40 Fagtanker 40 Resuméer 41 Testen 58 Agenda 60 Anmeldelser 62 5 faglige minutter 63 Stillingsannoncer 71 Kurser/Møder/Meddelelser Forside: Simon Knudsen.

4 6 SYGEPLEJERSKEN 8/2008 EFtErtAnkEr Konflikten, Sygeplejersken og lidt om fødder Kære læser Når du sidder med denne udgave af Sygeplejersken i hænderne, har der været strejke blandt sygeplejerskerne i flere dage. Som du kan læse mere om på denne side og OK 08-siderne i xxxxxx denne udgave af Sygeplejersken, betød et sammenbrud i forhandlingerne i Forligsinstitutionen, at strejken brød ud ved døgnets begyndelse den 16. april Vi ville hellere end gerne have kunnet bringe billeder og reportager fra de første dage af strejken i dette blad. Heriblandt selvfølgelig fra demonstrationen den 17. april foran Christiansborg og fra alle de andre arrangementer, som allerede har fundet sted i hele landet. Og selvfølgelig bringer vi historierne, men først i det næste nummer af Sygeplejersken. Sagen er nemlig den, at redaktionens deadline allerede var om fredagen den 11. april den samme dag, de sidste forhandlinger fandt sted i Forligsinstitutionen. Sådan er det at lave fagblad. Det tager tid at trykke bladet og få det bragt ud. Til gengæld brugte vi lidt tid op til det sidste møde i Forligsinstitutionen på at lave et særnummer om konflikten, som du gerne skulle have modtaget den 14. april. I særnummeret kan du bl.a. læse mere om, hvad der sker i kredsene, og finde en masse praktiske ting vedrørende konflikten. Du kan også finde særnummeret og holde dig opdateret med de seneste nyheder om konflikten på din kreds hjemmeside og på Og så til temaet i denne udgave af Sygeplejersken. Fødder skal passes og plejes, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket fodtøj vi vælger at putte dem i. Det fremgår tydeligt af vores tema om sunde fødder. Ikke mindst for mange sygeplejersker, der får gået og stået rigtig meget på ar- bejdet hver eneste dag. Nogle sygeplejersker sværger til træsko, andre sandaler f.eks. Crocs. Det afgørende er, at de er gode for fødderne. Når vi nu skal bruge dem, og vi bruger dem meget. God læselyst. Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør snp@dsr.dk Strejken er i gang Efter mange og lange forhandlinger endte det med sammenbrud fredag aften den 11. april 2008 i Forligsinstitutionen. Arbejdsgiverne ville ikke imødekomme Sundhedskartellets krav om lønforbedringer på 15 pct. over tre år. Derfor er konflikten nu i gang fra den 16. april Vi vil have ligeløn. I dag tjener en sygeplejerske kun 73 kr., hver gang en privatansat på samme uddannelsesniveau tjener 100 kr. Det er vigtigt, at vi ved hver eneste overenskomstrunde kommer tættere på ligeløn. Derfor skal vi have en lønstigning på 15 pct. denne gang, siger Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun mener, at den manglende ligeløn for sygeplejersker er et massivt samfundsproblem, der bl.a. betyder, at det er svært at rekruttere nye og fastholde erfarne medarbejdere. Derfor er det også nødvendigt, at Folketinget nedsætter en ligelønskommission, siger Connie Kruckow. Alle sygeplejersker på det kommunale og regionale område er udtaget til konflikt, dog arbejder en del af dem i nødberedskab. Kredsene og tillidsrepræsentanter har de seneste uger forhandlet nødberedskaber over hele landet, så borgere med akutte livstruende sygdomme vil ikke blive ramt af strejken. Naturligvis ikke. Vi har intet ønske om at tage patienterne som gidsler, udtaler Connie Kruckow. Til gengæld vil arbejdsgiverne blive ramt hårdt på pengepungen. Ikke mindst på grund af den stramme behandlingsgaranti, så flere nu vil blive behandlet på privathospitaler. De penge kunne med fordel have været brugt på vores lønninger, siger Connie Kruckow. (snp) Læs mere om OK 08-konflikten på siderne og hold dig opdateret om det seneste nye om konflikten på og din kreds hjemmeside. REDAKTIONEN chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) snp@dsr.dk Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) kbj@dsr.dk Tlf.: Journalist Lotte Havemann (DJ) lha@dsr.dk Tlf.: (Barsel) Journalist Sine Madsen sma@dsr.dk Tlf.: redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) hbo@dsr.dk Tlf.: Journalist Katrine Birkedal Christensen (DJ) kbc@dsr.dk Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) sbk@dsr.dk Tlf.: redaktør Søren Palsbo (DJ) sp@dsr.dk Tlf.:

5 kort nyt 7 Mangel på håndvaske i skolerne gør børn syge Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Atju. Skoleelever og deres forældre kan spare mange sygedage om året, hvis eleverne vasker hænder. Problemet er mangel på håndvaske. Snot og opkast sender gennemsnitligt skoleelever ned under dynen i otte sygdomsperioder om året, ofte flere dage ad gangen. Elevernes sygdom rammer også forældrene, som må blive hjemme fra arbejde. Noget så simpelt som håndvask, flydende sæbe og papirhåndklæder vil kunne nedbringe sygdomsperioderne markant, mener sundhedsplejerske i Fredensborg Kommune Inge Nandrup-Bus, der er i gang med at foretage den første danske undersøgelse af betydningen af håndvask blandt skoleelever. Hun har netop gennemført en interventionsundersøgelse på to skoler i Fredensborg Kommune, hvor eleverne har skullet vaske hænder obligatorisk i skoletiden. Resultaterne foreligger endnu ikke, men Inge Nandrup-Bus kan se, at der har været flere fraværssedler på kontrolskolen end på interventionsskolen. Tilbagemeldinger fra forældre antyder, at børnene vasker grundigere hænder nu. Alle elever har fået to timers undervisning i korrekt håndvask, og jeg har stået ved siden af dem alle og set, at hvert enkelt barn har forstået, hvordan det skal gøres, hvorefter de har fået et diplom. Eleverne vil gerne lære at vaske hænder, siger Inge Nandrup-Bus. arkivfoto: scanpix Noget så simpelt som håndvask, flydende sæbe og papirhåndklæder vil kunne nedbringe sydomsperioderne blandt skolebørn markant, mener sundhedsplejerske i Fredensborg Kommune Inge Nandrup-Bus. Hun er i gang med at foretage den første danske undersøgelse af betydningen af håndvask blandt skoleelever. En forudsætning for forsøget har været, at skolerne benyttede flydende sæbe og engangshåndklæder, og at lærerne var indforståede med, at eleverne skulle bruge tid til håndvask. Forholdene er langtfra optimale, nogle klasser må deles om en håndvask, andre må en tur udenfor for at kunne vaske hænder. Den obligatoriske håndvask har kunnet lade sig gøre takket være lærernes og forældrenes velvilje under forsøget. I praksis vil systemet brase sammen, hvis eleverne skal stå i kø på gangen i et kvarter for at vaske hænder samtidigt, siger Inge Nandrup-Bus. Hun kritiserer, at der ikke findes standarder for antal toiletter og håndvaske, som gælder for steder, hvor skoleelever opholder sig. En anden årsag til dårlig håndhygiejne er voksnes manglende forståelse af vigtigheden. Før antibiotikaen havde vi respekt for håndhygiejne, fordi man kunne dø af infektioner, men nu ved vi, at vi kan tage noget medicin og blive raske. Der er brug for mere fokus på hygiejne, hvis vi vil begrænse sygdomsperioderne og undgå de resistente bakterier, siger hun. Sundhedsplejerskerne i Fredensborg Kommune har med stor succes undervist børn i daginstitutioner og skoler på baggrund af et undervisningsmateriale, der stammer fra den engelske hygiejneorganisation ICNA, men materialet er videreudviklet på dansk. Eleverne er vilde med at lære at vaske hænder rigtigt, det havde jeg aldrig drømt om, siger Inge Nandrup-Bus. Læs Inge Nandrup-Bus videnskabelige sygeplejefaglige artikel Hvad fejler skoleelever, når de melder sig syge, og hvor ofte vasker de hænder i skoletiden? på side 50, som beskriver forundersøgelsen til ovennævnte igangværende forsøg. Læs om undervisningsmaterialet, som sundhedsplejerskerne i Fredensborg Kommune bruger på Journalist Christina Sommer (DJ) cso@dsr.dk Tlf.: Fagredaktør Jette Bagh jb@dsr.dk Tlf.: Sekretær Helle Refsgaard Amstrup hra@dsr.dk Tlf.: Sekretær Anette Olsen ao@dsr.dk Tlf.: Journalist Britta Søndergaard (DJ) bso@dsr.dk Tlf.: Fagredaktør Evy Ravn er@dsr.dk Tlf.: Sekretær Birgit Nielsen bn@dsr.dk Tlf.: Webkoordinator Sabina Ringqvist sr@dsr.dk Tlf.:

6 8 Sygeplejersken 8/2008 kort nyt produktinformation for annonce side 3 Mistanke om kemoallergi skal undersøges Af Katrine Birkedal Christensen, journalist Forkortet Produktresume Gardasil Human Papillomavirusvaccine [type 6, 11, 16, 18] (rekombinant, adsorberet). Gardasil er en quadrivalent vaccine, der består af højtoprensede viruslignende partikler (VLP er) af kapsidprotein L1 fra HPV typerne 6, 11, 16 og 18. VLP erne indeholder ikke virus-dna. De kan ikke inficere celler, reproducere sig eller forårsage sygdom. De fire typer indeholdt i vaccinen er 6 (20 mikrogram), 11 (40 mikrogram), 16 (40 mikrogram) og 18 (20 mikrogram). Indikation: Gardasil er en vaccine til forebyggelse af high-grade cervikal dysplasi (CIN 2/3), cancer i livmoderhalsen, highgrade dysplastiske læsioner i vulva (VIN 2/3) og udvendige kønsvorter (condyloma acuminata), der er kausalt relateret til human papillomavirus af typerne 6, 11, 16 og 18. Indikationen er baseret på påvisningen af effect hos voksne kvinder i alderen fra 16 til 26 år og på påvisningen af Gardasils immunogenicitet hos 9 til 15-årige børn og unge. Gardasil anbefales ikke til børn under 9 år. Dosering og indgivelsesmåde: Den primære vaccinationsserie består af 3 separate 0,5 ml doser, der bliver indgivet i henhold til følgende plan: 0, 2, 6 måneder. Hvis det ikke er muligt at følge den givne tidsplan, skal den anden dosis indgives mindst en måned efter den først dosis, og den tredje dosis skal indgives mindst 3 måneder efter den anden dosis. Alle tre doser skal gives inden for en periode på 1 år. Vaccinen skal gives som intramuskulær injektion. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller de anvendte hjælpestoffer. Indgivelse af Gardasil skal udsættes hos personer, der lider af akut sygdom med feber. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Som med alle injicerbare vacciner skal relevant medicinsk behandling være umiddelbart tilgængelig for det tilfælde, at der opstår anafylaktiske reaktioner efter indgivelse af vaccinen. Gardasil bør gives med forsigtighed til personer med thrombocytopenia eller koagulationsforstyrrelser, da der kan opstå blødning efter intramuskulær administration. Der findes ikke data vedrørende brug af Gardasil hos personer med svækket immunforsvar. Som med andre vacciner vil vaccination med Gardasil ikke nødvendigvis yde beskyttelse til alle vaccinemodtagere. Graviditet og amning: Der er ikke tilstrækkeligt med data til at anbefale brug af Gardasil under graviditet. Vaccination bør derfor udsættes til graviditeten er afsluttet. Gardasil kan gives til ammende mødre. Bivirkninger: Meget almindelige: pyreksi, og på injektionsstedet: erythem, smerte, hævelse. Almindelige: blødning og kløe på injektionsstedet. Pakning og pris (ESP) : 1 dosispakning indeholdende 0,5 ml suspension i en forfyldt sprøjte og to kanyler. Opbevares I køleskab (2ºC - 8ºC). (Vnr ) kr ,10. Se dagsaktuel pris på Udlevering A. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Sanofi Pasteur MSD SNC, 8 rue Jonas Salk, F Lyon, France. Fuldstændigt produktresume kan rekvireres hos den danske repræsentant: Sanofi Pasteur MSD, Lautruphøj 1-3, DK-2750 Ballerup eller eller på nedenstående internetadresse. August gardasil/gardasil.htm Overblik. Dansk Sygeplejeråd vil nu vide, hvor mange sygeplejersker fra landets kræftafdelinger der er ramt af kemoallergi. Efter Sygeplejersken i sidste nummer fortalte om en kræftsygeplejerske, der har fået konstateret luftvejsallergi over for kemoterapi, vil Dansk Sygeplejeråd nu undersøge, om andre sygeplejersker lider af samme bivirkning. Jeg er rystet over, at der er medlemmer, der giver udtryk for, at de har haft lignende symptomer, uden at der bliver taget hånd om det på arbejdspladsen, siger 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. Derfor opfordrer hun nu sygeplejersker til at tage bladet fra munden og tale åbent om symptomer på kemoallergi. Symptomerne kan ifølge afdelingslæge på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Hospital, Harald Meyer, være kløe i øjne og næse, åndenød og astmatiske symptomer. Sikkerhedsrepræsentant eller kreds Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har symptomer på kemoallergi eller i øvrigt er betænkelig ved afdelingens forholdsregler, så vil jeg gerne opfordre de onkologiske sygeplejersker til at kontakte deres sikkerhedsrepræsentant eller den lokale kreds i Dansk Sygeplejeråd, siger Grete Christensen. Dansk Sygeplejeråd håber, at opfordringen kan medvirke til at skabe et overblik Medaljens pris Efter Sygeplejersken i nr. 7/2008 fortalte om en kræftsygeplejerske, der har fået konstateret luftvejsallergi overfor kemoterapi, vil Dansk Sygeplejeråd nu undersøge, om andre sygeplejersker lider af samme bivirkning. Jeg er rystet over, at der er medlemmer, der giver udtryk for at de har haft lignende symptomer uden at der bliver taget hånd om det på arbejdspladsen, siger 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. over forholdene på de onkologiske afdelinger og samtidig hjælpe de medlemmer, som oplever gener ved arbejdet. Læs hele temaet om kemoallergi bragt i nr. 7/2008 på En medalje er dybest set et tegn på, at nogen sætter pris på det arbejde, man udfører, f.eks. som udsendt sygeplejerske til krigs- eller katastrofeområder rundt om i verden. Og medaljemodtagere er der mange af blandt danske og udenlandske sygeplejersker. Om dem og medaljerne har Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding netop åbnet en særudstilling med flere end 900 dekorationer og mere end emblemer, uniformer mv. fra hele verden. Udstillingen sætter fokus på modtagerne af Røde Kors-medaljerne, især på de 26 danske sygeplejersker, som siden 1920 har modtaget den prestigefyldte Florence Nightingale-medalje. 15 af disse medaljer vises på udstillingen, og det er første gang nogensinde, at så mange er samlet på ét sted. Udstillingens titel Medaljens Pris antyder, at medaljen har mindst to sider nogen sætter pris på ens indsats, andre betaler en personlig pris som forudsætning for at modtage medaljen. Udstillingen varer helt frem til årets slutning, og i løbet af perioden holdes en række foredrag. Bl.a. fortæller fem sygeplejersker, som har modtaget Florence Nightingale-medaljen, om deres indsats for at få den. (hbo) Yderligere oplysninger om udstillingen findes på Arkivfoto: johan gunseus

7 kort nyt 9 PANIK FØR LUKKETID AF SØREN PALSBO, REDAKTØR Af KAtrine BirKedAl Christensen, journalist Arbejdskraft. Med et underskud på nu sygeplejersker sætter arbejdsgiverne nu alle kræfter ind for at skaffe østeuropæisk personale til landet. Men de er for sent ude, mener formanden for Danske Regioner. Mange kender sikkert følelsen af at komme sidst til mølle. F.eks. når man et par dage efter, at nytårsaftens tømmermænd har lagt sig, bevæger sig gennem Strøget for at shoppe januarudsalg og opdager, at butikkerne er halvtomme og hylderne ribbet for de bedste slagtilbud. Man går tomhændet hjem og må efter et opgivende kig ind i det trøstesløse rædselskabinet af dårlige indkøb i tøjskabet konstatere, at man var for sent ude. De danske hospitaler har på samme vis misset de seneste års udsalg af velvillige østeuropæiske sundhedsansatte, der drømte om en fremtid med arbejde på vesteuropæiske hospitaler. Mens Irland og England for længst har hentet tusindvis af dygtige læger og sygeplejersker til de britiske øer, har de danske arbejdsgivere forsømt chancen for at tiltrække samme ressourcer. Det mener i hvert fald Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. Til Ugebrevet A4 siger han: Det er ikke så let, som det har været. Jeg tror, at overskuddet af arbejdskraft i Østeuropa er mindre, end det har været. Og det er, som om at Irland og England virker som mere attraktive lande, end vi gør. Andre brancher har været hurtigere til at indse behovet for udenlandsk arbejdskraft, men sygehusene er først nu begyndt at afsøge mulighederne i Østeuropa. Således viser en kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget af samtlige arbejdstilladelser, der er udstedt til østeuropæere siden EU s udvidelse i 2004, at kun en forsvindende lille gruppe har fået foden indenfor i den danske velfærdssektor. I alt er der siden maj 2004 blevet udstedt 896 arbejdstilladelser til østeuropæere, der fik job på danske hospitaler, daginstitutioner eller i ældreplejen. Til sammenligning har eksempelvis landbrug og gartnerier hentet næsten østeuropæere i samme periode. Selvom de danske sygehuse muligvis er kommet sidst til mølle i kampen om de østeuropæiske sygeplejersker, klør de nu alligevel på. Erkendelsen af, at der er mangel på sygeplejersker, gør nok, at vi nu går mere systematisk til værks end tidligere. Men det har krævet et langt tilløb, fordi det ikke bare er et spørgsmål om at beslutte det. Der skal forberedes meget, inden man kan slippe dem løs. Der er både bureaukratiske, sproglige og faglige barrierer, der skal overvindes, siger Birgitte Saugmann- Jensen, HR-chef på Gentofte Hospital til Ugebrevet A4. vi må konstatere, at roskilde Kommune er den eneste af kommunerne her i regionen, hvor der på flere områder ikke kan stilles et nødberedskab. Årsagerne er primært mangel på sygeplejersker, eller at der simpelthen er for få ansat til at klare blot de vigtigste opgaver. den daglige bemanding er faktisk dårligere end det, der er nødvendigt i et nødberedskab. Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Nils Håkansson i Roskilde Avis den 8. april Patienten ønsker din undskyldning Af susanne BloCh Kjeldsen, journalist Anerkendelse. Ordet undskyld styrker patientens tillid, når der sker fejl i sundhedsvæsenet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil lære læger og sygeplejersker at vise større åbenhed og ærlighed om de utilsigtede hændelser. Sig undskyld. Sådan lyder opfordringen i en ny kampagne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som bliver præsenteret på selskabets årsmøde den 21. april Kampagnen bygger på guidelines udviklet af patientambassadørerne i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I USA har man reduceret de private søgsmål markant ved at sørge for at forklare de utilsigtede hændelser og sige undskyld på vegne af sundhedsvæsenet. Det amerikanske sundhedsvæsen er meget anderledes skruet sammen end det danske, men det siger noget om, hvad det er, patienterne trigger på. De er ikke ude på at hævne sig, men de vil sikre sig, at hændelserne ikke sker igen, siger projektleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vinnie Andersen. Dansk Sygeplejeråd har påpeget, at det er vigtigt, at undskyldningen tager afsæt i patientens behov. Det er naturligt, at det er den person, som patienten har mest tillid til, der tager den svære samtale, men undskyldningen skal gives på vegne af sundhedsvæsenet og ikke på vegne af den involverede sundhedsperson. Det vigtige er, at vi giver patienten en vis form for sikkerhed for, at den samme hændelse ikke sker for andre f.eks. ved at love at lave en kerneårsagsanalyse af hændelsen. På den måde kan vi være med til at skabe mening i meningsløsheden. Jeg tror, at en undskyldning kan styrke tilliden og samarbejdet mellem patient og personale, siger konsulent i Dansk Sygeplejeråd Susanne Richter. Vi forsøger at skabe de rette rammer og redskaber efter utilsigtede hændelser, og i den forbindelse er omsorg for patienter, pårørende og personale en standard i Den Danske Kvalitetsmodel (fra Sundhedsstyrelsen, red.). Vi vil gerne være proaktive også i forhold til kommende lovgivning, der vil gøre det muligt for patienter og pårørende at indberette fejl, siger kvalitetskoordinator på Sygehus Himmerland, cand.scient.adm. Anja Viegh Jørgensen. Læs mere om den danske kampagne Sig undskyld på

8 10 Sygeplejersken 8/2008 kort nyt Rettelse I artiklen Fra kontrol til frihed i Sygeplejersken nr. 7/2008, side 47, Boks 2, afsnittet om Behandling i basal-bolus-regime, er følgende formulering af sidste afsnit mere korrekt end det angivne: Basisinsulinen er doseret korrekt, når blodsukkeret holder sig stabilt uden for måltiderne, og bolusinsulinen er doseret korrekt, når blodsukkeret før og 1,5-2 timer efter måltidet (præ- og postprandialt blodsukker) er ens. Redaktionen Vidste du at lave kvinder lever længere? Det har vist sig, at et af de gener, der kan forbindes med langt liv, også kan forbindes med lav højde. Kilde: The Proceedings of the National Academy of Science/Dagens Medicin. Vidste du at flere og flere østeuropæiske læger flyver til Storbritannien for at tage weekendvagter i det britiske sund hedsvæsen? På en enkelt weekend kan lægerne tjene, hvad der svarer til en hel månedsløn som læge i eksempelvis Polen. Lægerne bliver af den britiske nyhedsstation BBC kaldt de flyvende polske læger. Kilde: BBC, den 16. januar Vidste du at fødevareindustrien er den branche, hvor kvinder har størst risiko for at få slidte knæ? Hvis man sætter alle erhvervsaktive kvinders risiko til 100, ligger risikoen for kvinder i mejerivirksomheder på 146, og kvinder på slagterier følger lige efter. Kvindelige medarbejdere på sygehuse og i hjemmeplejen har en risiko på 116. Kilde: patienter undgik døden Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Operation Life patienter skal redde livet i løbet af 18 måneder, bekendtgjorde kampagnen Operation Life i april På de første ni måneder har 316 patienter reddet livet. Fra april til december 2007 døde 316 patienter færre end forventet i forhold til 2006-niveauet det svarer til godt én patient hver dag. Det viser nye såkaldte HSMR-tal, som er en mortalitetsrate, der viser et indeks for dødelighed af de 76 diagnoser, der er årsag til fire ud af fem dødsfald i Danmark. Beth Lilja Pedersen, der er læge og sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er tilfreds med udviklingen i HSMR-tallene i forhold til Operation Life-kampagnens mål om at spare liv i løbet af 18 måneder frem til oktober Målet skal nås ved at indføre seks enkle tiltag. Vores kurve går som forventet, og sammenligner vi med den amerikanske Operation Life-kampagne, går kurven på samme måde. Stigningen kommer til sidst, siger Beth Lilja Pedersen, som regner med at nå målet. Metoden i Operation Life er at skabe et gennembrud ved at øge patientsikkerheden på enkelte afdelinger og derefter håbe, at de gode resultater spreder sig til andre afdelinger og sygehuse. Alle sygehuse i Danmark er tilmeldt kampagnen, men der er stor forskel på entusiasmen i de enkelte regioner og på de enkelte sygehuse. Region Sjælland har været en af de mest aktive regioner. Det er samtidig den region i Danmark, der har højst dødelighed blandt sygehuspatienter. Intensiv afdeling på Næstved Sygehus har testet flere tiltag i Operation Life og kan i dag dokumentere, at alle respiratorpatienter får tilbudt den bedste praksis. De arbejder også med forebyggelse af infektioner ved anlæggelse af centrale venekatetre og med forebyggelse for patienter med blodforgiftning. Afdelingssygeplejerske Lillian Wulff erkender, at det er en kæmpe mundfuld at arbejde systematisk med patientsikkerhed. Både når det gælder implementering og fastholdelse af praksis. For tidligt at tale om en ny trend i dødelighed Intensiv afdeling på Næstved Sygehus har afprøvet flere af tiltagene i Operation Life og kan dokumentere, at tæt på alle respiratorpatienter har fået tilbudt den bedste praksis. Det har betydet, at vi har måttet sætte andre ting i bero, mens vi har implementeret de nye tiltag. Men det er noget, vi kan bruge, og rutinerne skal vi alligevel have på plads i forbindelse med akkreditering, siger Lillian Wulff. Operation Lifes strategi med at lade de gode resultater brede sig har virket. Intensiv afdeling har haft mange studiebesøg fra andre intensivafdelinger i regionen, fra andre regioner og fra Malmø. Læs om, hvordan intensiv afdeling på Næstved Sygehus arbejder med patientsikkerhed, i arbejdspladsreportagen De begrænser komplikationer for respiratorpatienter på side 42. Læs om Operation Life på Hvert år dør i omegnen af patienter på sygehuse i Danmark, men nye tal indikerer, at dødeligheden er faldet lidt fra 2006 til Dansk Selskab for Patientsikkerhed måler dødeligheden ved hjælp af et såkaldt HSMR-tal (HospitalsStandardiseret MortalitetsRatio), som er beregnet af klinisk epidemiologisk afdeling ved Aarhus Universitet på baggrund af tal fra Landspatientregisteret. Hvis man sætter HSMRtallet til 100 i 2006, er tallet 98 for de første tre kvartaler af Omregnet til antal hoveder svarer det til, at 316 patienter færre har mistet livet i Tallene er omgærdet af statistisk usikkerhed, og udviklingen i dødeligheden er ikke statistisk signifikant. Man kan endnu ikke tale om en trend i retning af faldende dødelighed på sygehusene. En region eller et hospital kan have et godt eller et dårligt HSMR-tal i forhold til landsgennemsnittet, som sættes til tallet 100. Region Hovedstaden har det bedste tal på 93. Region Sjælland har det højeste tal på 110, men har forbedret sig i forhold til året før, hvor det var 112. Hvert tredje sygehus har oplevet en højere dødelighed i 2007 i forhold til 2006, mens to tredjedele har haft lavere dødelighed. Kilde: Arkivfoto: kissen møller hansen

9 kort nyt 11 Mange kongresforslag om DSRs struktur Af Søren palsbo, redaktør foto: lars horn Lokale forberedelser. Dansk Sygeplejeråds kredse fremsætter mange forslag vedrørende Dansk Sygeplejeråds egen struktur til den kommende kongres. Nordjylland har været mest beskeden med bare ét forslag. En væsentlig del af forberedelserne til den ordinære kongres er de lokale kredses behandling af forslag til kongressen. Såvel egne forslag som forslag fra de øvrige kredse. Ved den første behandling af forslagene i hovedbestyrelsen var antallet af forslag denne gang 42. Det er flere end sædvanligt og afspejler, at det er gjort lettere for kongressens medlemmer at fremsætte forslag til behandling på kongressen. Langt hovedparten af forslagene vedrører ændringer i Dansk Sygeplejeråds love, i første række valgkredsstrukturen, valg af kredsnæstformænd og kredsbestyrelse Kongressens mange forslag behandles i to omgange i de lokale kredse. Medlem af kredsbestyrelsen i Nordjylland, Ida Pedersen, markerer for at få ordet. samt vilkår for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Fra to kredse er fremsat forslag vedrørende ændret fordeling af kontingentkroner mellem Dansk Sygeplejeråds kredse og Dansk Sygeplejeråd centralt. Alt sammen emner, der tidligere har været genstand for langvarige kongresdebatter. Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland havde som de øvrige kredse første behandling af de mange kongresforslag ved mødet umiddelbart før det ordinære hovedbestyrelsesmøde i april. Kreds Nordjylland har været allermest beskeden med kun ét kongresforslag, der i øvrigt vedrører valg af kredsnæstformænd og er på linje med fem andre forslag med samme indhold fra andre DSR-kredse. Allerede ved den første behandling af kongresforslagene blev antallet reduceret fra 42 til 41, men tallet forventes at blive reduceret yderligere ved den videre behandling i kredsene, når kredse med næsten identiske forslag enes om at trække et eller flere forslag til fordel for et andet. Når kongresforslagene har været behandlet ved hovedbestyrelsens sidste ordinære møde (6.-7. maj) inden kongressen, vil de kunne læses på den særlige kongreshjemmeside på

10 12 Sygeplejersken 8/2008 kort nyt Deltidsansatte har også ret til fuld erstatning Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Tankeloft. Onsdag den 9. april klokken Dorthe Kjærsgaard Christensen og hendes søn Emil på otte år under den nye dekoration, der hænger fra loftet på børnehospitalets afsnit H7 på Odense Universitetshospital. Små miniverdener hænger fra loftet på tre af afdelingens stuer. Godt at få en snak om, når personalet har behov for at aflede de mindste patienters opmærksomhed, lyder det. (snp) Det patientsikre sygehus Støj, afbrydelser og trange lokaler har skylden for mange af de fejl, der sker i sundhedsvæsenet. Patienter, der falder og brækker hofter og ben, ordinationer, der bliver opfattet forkert, forbytning af medicin, forkerte pårørende, der bliver underrettet. Nu vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden komme med anbefalinger til, hvordan fremtidens patientsikre sygehus skal indrettes, f.eks. det gode baderum, det gode medicinrum, den patientsikre sengestue og vagtstuen, som sikrer arbejdsro. Projektleder er sygeplejerske Elisabeth Brøgger Jensen. Projektet, der skal løbe over de næste to år, blev præsenteret på Danske Regioners konference 11. marts om Fremtidens Sygehusbyggeri. De næste år skal regionerne investere 100 mia. kr. i nybyggeri og ombygninger af sygehuse landet over. (sbk) Læs mere om projektet Patientsikkerhed og sygehusbyggeri på FOTO: JOHNNY WICHMANN Gennembrud. Dansk Sygeplejeråd har vundet en retssag for en sygeplejerske, som kan få stor betydning for alle lønmodtagere, der får en arbejdsskade, mens de er på deltid. Fuld erstatning til folk, der rammes af en arbejdsskade i en periode af arbejdslivet, hvor man har valgt at gå på deltid. Det kan blive konsekvensen af en retssag, som Dansk Sygeplejeråd netop har vundet for en sygeplejerske i Byretten i Glostrup. En 47-årig sygeplejerske fik 17. april 2001 en arbejdsskade i forbindelse med forflytning af en borger i hjemmeplejen. I 2004 fik hun erstatning for sit erhvervsevnetab på 50 pct., men erstatningsbeløbet blev udregnet på baggrund af hendes deltidsløn på skadestidspunktet. Dansk Sygeplejeråd og sygeplejersken argumenterede for, at erstatningen skulle beregnes ud fra en fuldtidsløn, fordi sygeplejersken tidligere havde arbejdet på fuld tid, men midlertidigt var gået ned i tid i nogle år for at kunne tage sig af sine små børn. Det var tilfældigt, at arbejdsskaden ramte netop i den periode, men den økonomiske konsekvens blev, at erstatningen for et helt livs tabt indkomst blev sat efter den midlertidige deltidsløn. Arbejdsskadestyrelsen mente på den anden side, at der manglede dokumentation for, at sygeplejersken ville være begyndt at arbejde på fuld tid igen, når børnene var blevet store. Sagen handlede derfor om at sandsynliggøre, hvad der ville være sket, hvis skaden ikke var indtruffet, og her vandt sygeplejersken sagen med hjælp fra Dansk Sygeplejeråds advokat Brian Malmros fra Elmer & Partnere. Dommeren har lagt vægt på, hvordan sygeplejersken arbejdede, før skaden skete, og de konkrete omstændigheder, der var årsag til, at hun var på nedsat tid, samt tillagt det betydning, at hun udførte et arbejde i hjemmet, som har lige så stor værdi som erhvervsarbejde. Mange mennesker går på nedsat tid i kortere eller længere tid, og hvis der uheldigvis sker en skade, mens man er på nedsat tid, kan de tilfældige forhold betyde, at man ikke får fuld erstatning. Sagen er principiel vigtig, fordi erstatningen skal dække den arbejdsskadede frem til pensionen, siger Brian Malmros. Sagen har også betydning i et ligestillingsperspektiv, da det oftest er kvinder, der går på deltid i en periode for at passe børn. Ifølge 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen har sagen stor principiel betydning. Mange af vores medlemmer arbejder i en periode af deres arbejdsliv på nedsat tid, men vender senere tilbage på fuld tid. Det er en vigtig afgørelse også for andre i samme situation, siger hun. Den 47-årige sygeplejerske skal nu have udbetalt omkring kr. ekstra i erstatning. Arbejdsskadestyrelsen kan dog vælge at anke sagen inden 29. april, som det for nylig er sket i en lignende sag vundet af fagforeningen FOA. Hvis Dansk Sygeplejeråds sag ankes, skal den prøves i landsretten.

11 kort nyt 13 Ingen sure tæer, tak! Fine fusser. Sandaler, træsko eller Crocs. Komforten er i højsædet, når sygeplejerskerne vælger fodtøj, der skal bære dem godt, behageligt og ikke mindst lugtfrit gennem en arbejdsdag. Af Christina Sommer, journalist Foto: Thomas Søndergaard Lene Møller Berntsen, sygeplejerske på akut medicinsk modtageafsnit og intensivt afsnit N1, Regionshospitalet Silkeborg. Fodtøj: Crocs. Hvorfor har du de sko på, du har? Jeg havde hørt meget godt om dem, bl.a. at man går godt i dem, og det gør jeg. Jeg kan godt lide, man kan få dem i mange forskellige friske farver, de bliver ikke sure, og man kan smide dem i vaskemaskinen. Det er behageligt, at der er små dupper inde på sålen, og det er også rart, at remmen kan sættes både bag hælen og foran. Har du nogensinde haft problemer med fødder, ben eller ryg, som kan skyldes, du går og står meget? Nej, faktisk ikke. Jeg er nok lidt fodformet og har altid sørget for at have godt fodtøj. Og jeg tror også, fødderne vænner sig til det, i dag kan jeg f.eks. ikke holde ud at have et par pæne damesko på en hel aften. Derudover får jeg en fodbehandling en gang imellem, og jeg smører også mine fødder med god creme med jævne mellemrum. Ifølge en fodfysioterapeut er Crocs svaghed bl.a., at remmen ikke kan justeres, så de sidder godt fast på foden. Hvad mener du? Det problem har jeg ikke, jeg synes, de passer fint til mine fødder og sidder godt fast. Esben Stræde, sygeplejerske på akut medicinsk modtageafsnit og intensivt afsnit N1, Regionshospitalet Silkeborg. Fodtøj: Sandaler, Matas de billigste. Hvorfor har du de sko på, du har? Jeg vil gerne have luft til tæerne, og det får jeg i sådan her nogle sundhedssandaler. Men det er generelt svært for mig at finde gode sandaler. Jeg vil gerne gå uden sokker, især om sommeren, men så bliver sandalerne hurtigt sure. Har du nogensinde haft problemer med fødder, ben eller ryg, som kan skyldes dit job? Egentlig ikke, men jeg er også meget aktiv i min fritid og benytter mig bl.a. af det træningstilbud, vi har her på sygehuset. Gør du noget særligt for at passe og pleje dine fødder? Ikke specielt, men når jeg vælger fodtøj, lægger jeg stor vægt på, at komforten er i orden. De skal være luftige og ikke mindst sidde ordentligt fast på foden. Mette Heiselberg Hoff, sygeplejerske på intensivafsnit NI, Regionshospitalet Silkeborg. Fodtøj: Sandal af mærket MBT. Hvorfor har du de sko på, du har? Det har jeg først og fremmest, fordi man ikke står helt fast, når man står stille. Den buede sål tvinger mig til at arbejde med min holdning, og jeg kan mærke, mine mavemuskler og lænd er blevet stærkere, efter jeg skiftede til de her sandaler. De aflaster min ryg og lænd, og man får en speciel gang i dem, der gør, at man får fat i nogle andre muskelgrupper. Før jeg fik MBT-sandaler, kunne jeg godt være træt i lænden og øm i mine hæle efter en lang arbejdsdag, det har jeg ikke været siden. Hvad er vigtigt for dig, når du vælger fodtøj? Jeg vælger sko efter, om de er funktionelle. De skal være stødabsorberende, sidde godt fast, og jeg skal kunne gå godt i dem. Jeg har sokker på, fordi jeg er kuldskær. Gør du noget særligt for at passe og pleje dine fødder? Ikke andet end jeg rasper hæle og tager fodbad efter behov. Jane Lassen, sygeplejerske på anæstesiafsnit NA, Regionshospitalet Silkeborg. Fodtøj: Træsko uden hælkappe. Hvorfor har du de sko på, du har? Jeg fik dem og en anden model at vælge imellem, da jeg blev ansat, og så valgte jeg de her, da de er mest behagelige at have på. De har en let og blød sål, og det er vigtigt, da jeg skal kunne holde ud at have dem på i 24 timer, uden jeg bliver øm i ben eller lænden. Har du nogensinde haft problemer med fødder, ben eller ryg, som kan skyldes dit job? Det har jeg, især ømhed i lænden, og jeg har lagt mærke til, at det typisk sker under en lang vagt, hvor jeg har haft træsko på med for hård sål. Gør du noget specielt for at passe og pleje dine fødder? Nej, det må jeg indrømme, at jeg faktisk ikke tænker over. Ifølge en fodfysioterapeut er åbne træskos svaghed bl.a., at føddernes muskler skal arbejde meget for at holde dem fast. Hvad mener du? Jeg synes, de sidder godt fast, og har ingen problemer med, at de hverken har rem eller hælkappe. Læs også temaet om sunde fødder på side 16.

12 16 Sygeplejersken 8/2008 Sunde fødder Kilometervis. Sygeplejersker, som går og står hele dagen, skal have fodtøj, som både støtter og støddæmper. Ellers bliver de mere trætte, end de behøver. Hjælp dine Af Kirsten Bjørnsson, journalist Foto: simon knudsen Det ser faktisk ret fornuftigt ud, det fodtøj sundhedspersonale går med, synes fodfysioterapeut Marianne Christensen, Aalborg Sygehus. Rigtig mange forsøger at finde fodtøj, der kan holde til, at de går meget. Fodtøj, der både er luftigt og støtter godt, siger hun. Den fejl, man oftest ser, er træsko og sandaler uden hælkappe eller en rem, der sidder fast om hælen. En hel arbejdsdag i for løst fodtøj kan gøre én mere træt, end man behøver at være. Men det er ikke sikkert, man tænker over, om fodtøjet kan være en del af forklaringen. For man er jo træt, når man har gået langt. Så det er en skjult træthed, siger Marianne Christensen. Sko, sandaler og alt andet fodtøj skal støtte foden og have en god stødabsorption. Det er de helt grundlæggende krav til det, man skal gå og stå i. Mange vælger åbne sandaler, fordi de får varme fødder i lukket fodtøj. Men sandaler skal stadig sidde godt fast og støtte foden. Hvis den ikke gør det, skal foden arbejde for at få sandalen eller skoen med sig. Det kan føre til overbelastning af musklerne og forkerte fodstillinger. Fødderne er bygget, så de kan dæmpe det stød, man får, når man sætter hælen i jorden. Hvis man altså går rigtigt på fødderne, og det forudsætter igen, at fodens bevægelser ikke bliver forhindret af fodtøj, der er for stift, og at man ikke skal bruge kræfter på en sko, der sidder for løst. Men i et eller andet omfang forplanter stød sig stadig op gennem kroppen til f.eks. knæ og hofter. Derfor skal sko og sandaler også have en stødabsorberende funktion, når man er på benene hele dagen. Dvs. at sålen skal være af gummi eller et andet blødere materiale, siger Marianne Christensen. Det kan dog være svært at gennemskue kvaliteten. Nogle gange hænger pris og kvalitet sammen, men det kan godt lade sig gøre at finde gode billige sandaler. Uanset om de er billige eller dyre, så er det en god idé at skifte sko og sandaler ud, før de er slidt helt op, tilføjer Marianne Christensen. Man plejer at sige, at der er kilometer i et par løbesko, og på samme måde er det med arbejdssko: De mister efterhånden spændstigheden. Så tjek dem mindst én gang om året. Godt fodtøj til arbejdsbrug skal: sidde godt fast på foden være så smidigt, at foden kan bevæge sig have en stødabsorberende sål have 1-2 cm hæl, det giver en bedre gang skiftes ud, før det er helt slidt op. kbj@dsr.dk

13 Sunde fødder 17 fødder Vidste du at problemer i knæ, hofter og ryg kan skyldes, at du står og går forkert på dine fødder? Kilde: Sunde Fødder. Forkæl dine fødder Tag et lunkent fodbad et par gange om ugen. Massér fødderne ind i fugtighedscreme efter badet. Klip neglene lige over og ikke ned i siderne. Fjern hård hud med en fodfil. Skift fodtøj flere gange om dagen, også på arbejde. Lav fodgymnastik. Find dit fodproblem på nettet Hælsmerter, hammertå eller knyst ved storetåen på hjemmesiden kan du læse om din fodlidelse, og hvad der kan gøres ved den. I pjecen Sunde Fødder kan du læse om de mest almindelige fodproblemer, og hvad du kan gøre for at forebygge dem. Pjecen kan downloades fra > service > pjecer

14 18 Sygeplejersken 8/2008 Sunde fødder Fodtøj til brug på et sygehus er kun til arbejdsbrug og må ikke bruges andre steder. Operationspersonale får udleveret fodtøj til brug på operationsgangen. Fodtøjet skal kunne vaskes eller pletdesinficeres, hvis der f.eks. kommer stænk af opkast eller blod. Dvs. at sko eller sandaler af stof ikke er egnede. Crocs kan gå i vaskemaskinen. Det skal træsko og sandaler ikke nødvendigvis kunne, men de skal kunne vaskes med vand og sæbe eller desinficeres med sprit på en klud. Husk også hygiejnen... Kilde: Statens Serum Institut, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne. To klassikere og en landeplage Mens engelske sygeplejersker går i solide snøresko, også på sygehuset, vælger danske sygeplejersker træsko, sandaler og Crocs. Sygeplejersken har bedt fodfysioterapeut Marianne Christensen kommentere de tre foretrukne former for fodtøj. Træsko Godt: Moderne træsko af stødabsorberende materialer er velegnede til at gå og stå i. Skidt: Hvis man vælger en type, der er åben bagtil, skal fodens muskler arbejde for meget. De gammeldags træsko er ikke stødabsorberende, og de er så stive, at foden ikke kan bevæge sig, som den skal. Derfor sker bevægelsen andre steder, som ikke er beregnet på det, f.eks. ankelled og knæ. Hvis foden ikke kan bevæge sig, bruger man heller ikke fodens egen stødabsorption. Stød forplanter sig altså til knæ og hofter. Og så er de gammeldags træsko tunge, så man skal arbejde bare for at løfte foden. Man bliver træt og får et hårdt nedsæt. Sandaler Godt: Man kan sagtens finde sandaler med god støtte til foden og god stødabsorption. Der skal være en rem om hælen, og det er en god idé at se efter remme, der kan justeres med spænde eller velcro. Der må også gerne være lidt støtte i svangen, så foden ikke falder indad. Skidt: Sandaler uden hælrem, som man bruger kræfter på at løfte. Stive sandaler uden god stødabsorption. Hvis foden ikke kan bevæge sig i en stiv sandal og samtidig sidder for løst, får foden ikke støtte nok til at gå de mange skridt om dagen. Crocs Godt: De er lette og bløde. Kan bruges som skiftesko eller hurtige af-og-på-sko. Skidt: De støtter ikke foden tilstrækkeligt, hvis man skal gå en hel dag, og bør ikke bruges af dem, der har brug for støtte i svangen. De kan ikke justeres, så de sidder godt fast på foden. Åreknuder en erhvervsrisiko Operationssygeplejersker og andre, der skal stå stille i mange timer, har brug for fodtøj med særlig god stødabsorbering. Man kan forebygge kredsløbsproblemer ved at skifte stilling og gå lidt rundt, når man kan komme til det. Allerbedst, hvis man er begyndt at få problemer, er, hvis man kan komme til at lægge sig ned og lave venepumpeøvelser en gang imellem.

15 Sunde fødder 19 vrikker du om på Foden? Hvis du tit vrikker om på foden og har tendens til forstuvninger, skal du have sko eller sandaler, der sidder godt fast på foden. Pas på med træsko. Det kan du gøre: Du kan træne dig til bedre stabilitet i fodleddet ved at lave stående balanceøvelser eller øvelser på vippebræt. Se forslag på > Skader > Øvelser tre slags fødder Se på højden af din svang. Den afgør, hvilken type fod du har. Du kan også teste din fodtype på denne måde: Læg et stykke papir på badeværelsegulvet og tag et skridt på det med våde fødder. Aftrykket afslører din fodtype. ILLUSTRATION: KRISTOF BIEN Lav svang Også kaldet platfod. Foden er meget fleksibel og har brug for støtte. De fleste med lav svang træder for meget ned på indersiden af foden. Risiko: Uden tilstrækkelig støtte og stabilitet risikerer man ømhed og smerter, fordi fodstillingen bliver forkert. Det giver belastninger i selve foden, men også videre op i kroppen. Du skal vælge: Fodtøj med fast hælkappe. Hvis du vælger en sandal med hælrem, hjælper det, hvis sandalen har støtte i svangen, dvs. at sålen er let hævet her. Neutral svang Fødder med neutral svang kræver ingen specielle hensyn. Høj svang Også kaldet hulfod. Vristen er høj, og der kan være hård hud oven på foden. Selve foden er ret stram i det. Risiko: Fodens naturlige støddæmpning er reduceret, og man risikerer overbelastning af fodens muskler og sener, f.eks. akillessenen. Når støddæmpningen er reduceret, kan belastningen også forplante sig til ankler, knæ og hofter. Du skal vælge: Fodtøj med ekstra god stødabsorption. Vidste du at en person, som vejer 70 kg, belaster hver fod med ca. 100 tons for hver løbet kilometer? Kilde: Sunde Fødder. Vidste du at højhælede sko øger belastningen på dine knæ med 23 pct.? Kilde: Lancet/ spidse sko og skæve tæer Nogle få er født med tendens til skæv storetå, men den helt overvejende årsag er spidse sko, og høje hæle gør ikke problemet bedre. Så selv om dine spidse støvler er helt vildt smarte brug dem kun, når du går i byen. En lille test kan vise, om problemet er blevet permanent, eller om du kan afhjælpe det med træning: Stå med samlede fødder. Se, om storetæerne rører ved hinanden. Hvis ikke, så se, om du kan få dem presset sammen. Kan du ikke det, kan skaden på dine storetæer være permanent og måske kræve en operation. Risiko: Storetåen har en vigtig funktion for det korrekte gangmønster. Hvis skaden er permanent, kan det give smerter fra knyst eller storetå. Det kan du gøre: Lav fodøvelser, hvor du bevæger storetæerne væk fra de andre. Vælg sandaler med remme, der ligger bag storetåknysten, så de ikke trækker tæerne ind.

16 20 Sygeplejersken 8/2008 Sunde fødder Fem hurtige fodøvelser Lav kraftige knyttebevægelser med tæerne. Saml ting op med tæerne, f.eks. kugler. Gå med krummede tæer på den udvendige fodrand. Hold balancen på ét ben ad gangen, start med 10 sekunder hver. Spred og saml tæerne så hårdt som muligt. Når man kigger på sine skosåler og ser, at hælene er slidt mere på ydersiden end indersiden, er det, som det skal være. Fodens naturlige støddæmpning består bl.a. i, at foden rammer jorden med ydersiden af hælen først, derefter flytter belastningen sig til indersiden af foden. Hvis dine hæle derimod er slidt på indersiden, er det et tegn på overbelastning. Slid på indersiden ses ofte hos mennesker med lav svang. Skæve støvlehæle og hård hud sladrer om problemer... Hård hud kan også sladre om fodproblemer. Hård hud i kanten af hælen er normal, men hvis du har partier med hård hud andre steder, kan det afsløre problemer. På oversiden af foden kan det vidne om høj svang med dertil hørende dårlig støddæmpning. På ydersiden af storetå eller lilletå om for snævre sko. Under forfoden kan hård hud være tegn på forfodsnedsænkning. Fodmassage er også med til at holde fødderne friske Gnid alle steder på foden med begge hænder. Tryk hele svangen og fodsålen igennem. Her er der hjælp at få Knyster og nedgroede negle: Gå til fodterapeuten. Find den nærmeste på Smerter: Gå til din læge. Specialindlæg og træningsprogrammer: Hvis du har brug for udredning af fodproblemer, har mange fysioterapeuter fødder som speciale. De kan hjælpe med udredning, træningsprogrammer og specialindlæg. Find den nærmeste på > Klinikguiden. Kilder til temaet Fysioterapeut Marianne Christensen, Foden (pjece, udgivet af Ortopædkirurgien, Region Nordjylland), Sunde Fødder (pjece udgivet af Krop & Fysik/Danske Fysioterapeuter).

17 22 SYGEPLEJERSKEN 8/2008 Mit holdepunkt TING, SOM ER VIGTIGE FOR MIG 1. Filosoffen Uffe Juul Jensen har været jordskredsbetydende for, hvad jeg tænker om tilgangen til mit fag og mødet med det enkelte menneske. Han har et borende, gennemskuende blik på det danske sundhedsvæsen, og han kan i den grad bringe logikker frem. 2. Jeg er dårlig til at lave vagtplan, det er hele tiden noget, jeg skubber foran mig. Min vision er, at vores afdeling skal vokse sig dobbelt så stor, så vi kan ansætte en planlægger, der kan supplere mig. 3. Man kan ikke have fire børn, uden de kan få fat i far eller mor. Jeg kan godt lide altid at være tilgængelig også for mine medarbejdere, som er her om aftenen. Det bliver aldrig misbrugt. 4. Koen er faktisk lidt grim. Jeg fik den af en studerende med den begrundelse, at hun syntes, den lignede mig. Det var positivt ment koen er farverig, og den ser glad ud. Her på afdelingen har vi et stort flow af studerende, og det er fantastisk berigende. 5. Jeg læser meget faglitteratur om ledelse og pædagogik eller diagnosespecifikke bøger om f.eks. geriatri og Parkinson. Mine medarbejdere kan sjældent komme ud af mit kontor, uden de lige har fået en lille bog med, som de kan læse i. 6. Der er ikke noget, jeg påskønner mere end at have god tid til at lave mad og have gæster. Det må gerne være spicy. Jeg kan godt lide at rejse og komme ud og smage maden Nysgerrighed er vigtigt i mødet med andre mennesker AF SUSANNE BLOCH KJELDSEN, JOURNALIST FOTO: KISSEN MØLLER HANSEN Med fire små børn var der mange år, hvor tanken om at søge et lederjob ikke var oplagt. Da chancen endelig kom, føltes det som det helt rigtige. Det er 10 måneder siden, Barbara Dyrmose sprang fra et job som udviklingssygeplejerske på medicinsk afdeling på Regionshospitalet i Horsens et job hun var rigtig glad for til en lederstilling på døgngenoptræningscentret i Horsens Kommune. Afdelingen har speciale i genoptræning af mennesker med Parkinsons sygdom, men brugerne af afdelingen er også mennesker med nye og gamle hjerneskader eller andre kroniske lidelser. Barbara Dyrmose er 40 år og uddannet i 1995 på Århus Sygeplejeskole. Familie: Bor i Stensballe uden for Horsens med sin mand Sten og sine fire børn: Oskar, 6, Peter, 8, Amalie, 10, og Josefine, 13. Min funktion På afdelingen arbejder en neurolog, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og socialrådgivere. Jeg er leder for plejepersonalet, 14 mennesker. Jeg kom ind i en afdeling, der allerede fungerede godt, hvor folk holder af at arbejde, og hvor borgerne kan lide at komme. Det er fantastisk at være leder her. Jeg er helt vild med mine medarbejdere og det potentiale, vi har her. De er rigtig dygtige til at få en udvikling i gang hos de mennesker, der bliver henvist til os. Vi prøver at være meget nysgerrige, når vi møder folk. Det kan godt være, at man kan sætte ord på diagnosen, men hvad den betyder for den enkelte, og hvordan den enkelte håndterer sin sygdom, er simpelthen så forskelligt. Lige nu Lige nu er udfordringen i mit job bl.a. at sørge for et godt samarbejde mellem vores afdeling og myndighedsafdelingen i den sammenlagte kommune. Som noget nyt skal borgerne visiteres til vores afdeling af en central visitator. Jeg forsøger at netværke for at lære vores nye interessenter at kende. Det er et politisk system, som man skal lære at agere i. Jeg kan godt lide at forsøge at regne ud, hvordan man får indflydelse. Det er spændende at få lov til at italesætte, hvem vi er, før vi er defineret. Jeg agiterer for at få os omdøbt til en rehabiliteringsafdeling, fordi det er mere bredt og dækkende for det, vi laver. Om fem år Jeg er lige startet på en diplomlederuddannelse, det er min første lederuddannelse, men det bliver ikke den sidste. Om fem år er jeg helt sikkert stadig i en lederstilling. Jeg har meget at lære, og jeg skal lære mig selv at kende som leder.

18 1. Mit holdepunkt 23

19 24 Sygeplejersken 8/2008 På job Wake-up call. Det har været en øjenåbner for sygeplejerskerne på intensiv afdeling på Næstved Sygehus at arbejde systematisk med respiratorpatienters sikkerhed i kampagnen Operation Life. Akut eller stabilt. Hektisk eller roligt. Arbejdet skifter fra time til time på intensiv afdeling. Marianne Skrubbeltrang Hansen hjælper sin kollega Anja Hegnelt med en respiratorpatient, som lige er kommet retur fra CT-undersøgelse. Afkrydsning på tjeklisten som dokumentation for, at respiratorpatienten har fået den bedste praksis som anbefalet i Operation Life. Derefter skal data indrapporteres til en landsdækkende database. Intensiv afdeling arbejder med flere elementer i Operation Lifes kampagne: forebyggelse af infektioner ved CVK og forebyggelse i forhold til sepsispatienter. De begrænser komplikationer hos Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Foto: Christoffer Regild Intensiv afdeling på Næstved Sygehus er en af landets sikreste at være intensiv patient på. På gangen hænger en fin kurve, der viser, at næsten 100 pct. af respiratorpatienterne i dag får tilbudt den bedste praksis og dermed har mindre risiko for komplikationer under indlæggelsen. Intensiv afdeling har været med i den landsdækkende kampagne Operation Life fra start i foråret Målet er at redde liv på landsplan i løbet af 18 måneder ved hjælp af seks konkrete tiltag. Et af dem er at forhindre Hvad er din bedste oplevelse med en patient for nylig? dødsfald pga. pneumoni og dyb venetrombose som følge af respiratorbehandling. En simpel ting, som kan have afgørende betydning for patientens chance for at overleve, er hældningen på sengens hovedgærde. Den skal være mellem 30 og 45 grader. Afdelingens Operation Life-team, der består af medlemmer af afdelingsledelsen, fik specialfremstillet en vinkelmåler, som blev præsenteret for personalet den morgen, hvor den rette elevation af sengene skulle gennemføres. Det var en aften, hvor vi havde pænt travlt, og der blev meldt en meget dårlig hjertepatient, som hurtigt blev kørt ind på afdelingen fulgt af narkoselæge og -sygeplejerske og en medicinsk læge. Han var vågen og havde respirationsbesvær. Vi arbejdede hektisk med at intubere ham, og vi beroligede ham, mens sedationsmedicinen blev gjort klar. Da han var stabil, gik jeg ind til de pårørende for at samle op på, hvad der var sket. Jeg gik fra afdelingen med en god fornemmelse. Vi havde reddet hans liv. Vi troede alle sammen, at vi i forvejen vidste, hvordan vi skulle elevere hovedgærdet på den rigtige måde. Men da vi afprøvede det, viste det sig, at der var forskel på vores opfattelse af, hvornår vinklen var mindst 30 grader, siger sygeplejerske Marianne Skrubbeltrang Hansen. Rutinen med at indstille sengenes hovedgærder korrekt blev indført hurtigt og effektivt. Nye plejeopgaver tager ofte lang tid at indføre, men i løbet af 14 dage var alle konsekvent begyndt at bruge vinkelmåleren, siger Marianne Skrubbeltrang Hansen. Daglig sedationsscoring og vurdering af patientens sedationsniveau havde intensiv afdeling tilsyneladende styr på, inden kampagnen gik i gang. Alligevel oplever Marianne Skrubbeltrang Hansen, at patienterne i dag kommer hurtigere gennem indlæggelsen, og at kvaliteten er blevet bedre. Vi er blevet mere opmærksomme på, at

20 På job 25 Den specialfremstillede vinkelmåler viser den hældning, der bedst forebygger lungebetændelse hos respiratorpatienter. Et kvikt hoved på afdelingen fandt dog hurtigt ud af en nemmere måde at tjekke vinklen på. Under sengene sidder en hvid plastikdims, og når den er hævet over den nederste tremme i sengehesten, er vinklen rigtig. respiratorpatienter Patienten er nødt til at være sederet til at sove, da han har svært ved at acceptere, at han er intuberet og tilkoblet respirator. Derfor må sygeplejerskerne opgive at lave den daglige såkaldte wakeup call. Hver dag skal patienterne så vidt muligt vækkes. patienterne ikke skal sove så tungt, og at lægerne skal huske at skrive præcist i journalen, hvilket sedationsniveau de ordinerer medicin til. Set i bakspejlet er det min fornemmelse, at nogle patienter tidligere sov tungere end nødvendigt, og at det kan have været med til at komplicere deres forløb, siger Marianne Skrubbeltrang Hansen. Intensiv afdeling kan ikke dokumentere, at de har reddet liv eller har nedbragt hverken indlæggelsestid eller respiratortid for patienterne. Patienternes tilstand og diagnoser er for forskellige til, at man kan sammenligne før og efter, afdelingen gik i gang med Operation Life. Afdelingen kan til gengæld dokumentere, at respiratorpatienterne får tilbudt den bedste praksis under deres indlæggelse. Til oktober 2008 slutter den landsdækkende kampagne, og til den tid vil det vise sig, om der er reddet liv på landsplan. sbk@dsr.dk Denne formiddag er hektisk, fordi der mangler to sygeplejersker ud af otte, som er normeringen i dagvagt til seks patienter. Marianne Skrubbeltrang Hansen dokumenterer sammen med sin kollega Kristine Olsen.