Fælles Mål Indvandrersprog. Faghæfte 31
|
|
- Olaf Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles Mål 2009 Indvandrersprog Faghæfte 31 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr
2 Fælles Mål 2009 Indvandrersprog Faghæfte 31 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr
3 Indhold Formål for faget indvandrersprog 3 Slutmål for faget indvandrersprog 4 Læseplan for faget indvandrersprog 5 Undervisningsvejledning for faget indvandrersprog 6 Fælles Mål Indvandrersprog Indhold side 2 / 12
4 Formål for faget indvandrersprog Formålet med undervisningen er, at eleverne videreudvikler en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales. Stk. 2. Undervisningen skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne viden om mulighederne for sprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge. Fælles Mål Indvandrersprog Formål for faget side 3 / 12
5 Slutmål for faget indvandrersprog Efter 8. og 9. klassetrin Sprogfærdighed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet af talt sprog, lyd- og billedmedier om centrale emner deltage i samtaler om personlige og samfundsmæssige forhold læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog anvende et centralt ordforråd inden for erhvervsrelaterede og kendte emner oversætte tekster med genkendeligt indhold udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation anvende ordbøger hensigtsmæssigt drage sammenligninger mellem sprogene udnytte tosprogethedens muligheder og begrunde valg af sprog i forskellige situationer. Sprog, kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogets lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier anvende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandene give eksempler på erhverv, i hvilke tosproget kompetence er særlig anvendelig. Fælles Mål Indvandrersprog Slutmål for faget side 4 / 12
6 Læseplan for faget indvandrersprog Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: sprogfærdighed og sprog, kultur- og samfundsforhold. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb. Undervisningen tager udgangspunkt i, at eleverne er i besiddelse af en aktiv tosproget kompetence. Eleverne har, bl.a. fra dansk, undervisning i fremmedsprog og eventuelt modersmålsundervisning, allerede en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og sprogbrug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af it. Eleverne opbygger igennem forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af stof, udtryksformer og genrer. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Sprogfærdighed Sprogfærdighed indeholder kommunikative færdigheder, strategier og viden om sprog og sprogbrug. Eleverne skal arbejde med at lytte til forskellige varianter af sproget, fx gennem lydog billedmedier, oplæsning, tage notater og referere fremlægge, argumentere, dokumentere og begrunde i forbindelse med samtaler og debatter læse og bearbejde herunder oversætte forskellige typer tekster, fx nyhedstekster, reklamer, noveller, digte og sangtekster vælge lytte- og læsemåde i forhold til formål, teksttype og medie indsamle og udvælge stof til egne tekster skrive sammenhængende tekster og give udtryk for fantasi, oplevelser og viden, fx i breve og beskrivelser anvende it i forbindelse med kommunikation anvende ordbøger. Undervisningen omfatter især ordforråd først og fremmest inden for erhvervsrelaterede og kendte emner forholdet mellem sprogets udtryk og dets funktion, fx tale- og skriftsprog sprogopbygning og sprogbrug. Sprog, kultur- og samfundsforhold Hovedvægten i indholdet lægges på det nære miljø, herunder dagligliv, levevilkår, værdier og normer i målsprogslandet og Danmark. Eleverne udbygger deres viden om sprog, kultur- og samfundsforhold, herunder forskelle og ligheder mellem kulturer. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Eleverne bør få mulighed for at kommunikere med andre, hvor brugen af indvandrersproget er en reel nødvendighed, fx ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge indvandrersproget både i undervisningen i indvandrersproget og uden for skolen, fx i hjemmet. Undervisningen omfatter især skønlitteratur, sagprosa og medier, som kan give eleverne indsigt i uddannelse og erhverv, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, minoriteter og menneskerettigheder forholdet mellem sprog og kultur sprog som en ressource i forhold til erhvervsmuligheder. Fælles Mål Indvandrersprog Læseplan for faget side 5 / 12
7 Undervisningsvejledning for faget indvandrersprog Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 6 / 12
8 Indhold Indledning 8 Den første undervisning 8 Organisering af undervisningen 8 Sprogfærdighed 8 Tekstarbejde 9 Sagprosa og andet faktastof 9 Sagprosaens genrer 10 Sprog, kultur- og samfundsforhold 10 Praktisk musiske aktiviteter 11 Eksempler til inspiration 11 Emner 11 Tosprogethed som erhvervskvalifikation 11 Praktikforberedelse 12 Praktik 12 Evaluering 12 Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 7 / 12
9 Indledning Faget indvandrersprog er et ikke prøveforberedende fag og kan tilbydes som valgfag på 8. eller 9. klassetrin med normalt 2 ugentlige lektioner. Det tildelte timetal er bestemmende for indholdsområdernes antal og omfang. I samarbejde med eleverne vælges emner og tekster, der er relevante og interessevækkende. Det faglige stof præsenteres for eleverne gennem varierede aktiviteter og materialer. Undervisning i indvandrersprog omfatter almindelige indvandrersprog. Kommunerne kan vurdere, hvilke indvandrersprog, der kan komme på tale, da undervisningen er afhængig af elevgruppen. Valgfag i et indvandrersprog kan tilbydes elever, der allerede har et grundlag i sproget og desuden et grundlag i dansk. Det kan være elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund elever, der har boet en årrække i et af de lande, hvor sproget tales elever, der på anden vis har lært sproget. Ændringer i befolkningssammensætningen, internationalisering og globalisering skaber behov for tværkulturelle medarbejdere med kompetencer på flere sprog både i den offentlige og private sektor. Valgfagstilbudet åbner for, at der kan drages nytte af de unges tokulturelle og tosprogede erfaringer og kvalifikationer. For eleverne kan undervisningen i valgfaget blive en yderligere kvalifikation i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv. Valgfaget skal imødekomme intentioner om at nytænke uddannelsestilbud og senere erhvervsmuligheder for unge med anden etnisk baggrund end den danske. Den særligt tosprogede kompetence omfatter alle forhold vedrørende samspillet mellem de to sprog og deres baggrundskulturer. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne igennem undervisningsforløbet udbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Den første undervisning Hensigten med valgfaget er at udbygge et allerede tilegnet grundlag i sprog og kultur. Der er således ikke tale om begynderundervisning i hverken indvandrersproget eller dansk. Elevernes grundlag er, at de er i besiddelse af kommunikativ kompetence, herunder i tale og skrift har tilegnet sig det danske og det valgte indvandrersprogs lydsystemer, ordforråd, grundlæggende grammatik og sprogbrugsregler. Læreren skal fra den første lektion inddrage eleverne aktivt, således at de fra starten bliver bevidste om deres betydning for, at undervisningen lykkes. Eleverne kan fortælle og skrive om, hvorfor de har valgt indvandrersproget. Dette aktiverer elevernes eksisterende sprogfærdigheder, viden og forestillinger og kan samtidig indgå som en del af undervisningens materiale. Fra undervisningens begyndelse skal eleverne opleve, at tosprogethed er en ressource, fx i forbindelse med deres fremtidige erhvervsmuligheder. Den første undervisning kan tage udgangspunkt i et indhold, der vedrører elevernes erfaringer og vækker deres nysgerrighed og fantasi. Brug af billeder, film, aviser, tidsskrifter, sange og musik er et godt udgangspunkt for samtaler og sproglige aktiviteter. Rollespil kan anvendes som udgangspunkt for sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandet. Læsning, oplevelse og forståelse af tekster på målsproget er udgangspunkt for samtaler om det læste og oversættelse mellem sprogene af tekster med et genkendeligt indhold. Elevernes selvstændige læsning kan følges op med, fx samtale, anmeldelse, dramatisering. Organisering af undervisningen Muligheder for besøg af gæstelærere med dansk og udenlandsk baggrund bør udnyttes, fordi eleverne har brug for positive identifikationsmodeller i det danske samfund. En del af undervisningen kan bestå af ekskursioner. Der kan arrangeres besøg på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor der er et tosproget og tokulturelt islæt. Der kan med fordel indlægges et praktisk projekt i undervisningen, evt. i samarbejde med andre fag i skolen eller i ungdomsskoleregi. Eksempler medvirken ved udstilling i forbindelse med forældredag eller skolefest medvirken ved udarbejdelse af tosproget materiale til skolens informationsvirksomhed tilrettelæggelse af kulturelle arrangementer. Sprogfærdighed Undervisningen skal tage udgangspunkt i et meningsfyldt og interessevækkende indhold. Ved at se, lytte og læse om det, som vedkommer og interesserer, og ved at anvende sproget for at udtrykke egne tanker på tale og skrift, udvikler eleverne deres sprogfærdighed. Eleverne skal udbygge deres sprogkundskaber ved at de bliver bevidste om sprogets forhold mellem tale og skrift tilegner sig et mere specialiseret ordforråd og bevidsthed om forskelle i sprogenes (indvandrersproget og dansk) ordforråd Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 8 / 12
10 bliver opmærksomme på sprogbrug på tværs af sprogene øger deres viden om forskelle og ligheder i teksttyper og i stilarter på sprogene får indsigt i sammenhænge mellem sprog og kulturer bliver opmærksomme på at drage fordel af deres tosprogethed. Tekstarbejde Eleverne skal inddrages aktivt i valg af emner og arbejdsformer, fordi indholdet danner grundlag for sprog- og kulturarbejdet. Elevernes motivation styrkes bl.a. gennem valg af stof og aktiviteter af alsidig og varieret sammensætning. For at øge elevernes læselyst bør læreren vælge tekster med et nutidigt indhold fra oprindelseslandet eller andre lande, hvor sproget tales og skrives. I nogle sprog vil det være muligt at finde egnede tekster af forfattere, der har kulturmøde som motiv. Undervisningen bør også omfatte forskellige medier, fx film, radio- og tv-programmer, kommunikation via internet, musik og billeder, som kan formidle tekster i bred forstand om samfundsforhold, og som kan formidle sproglige og kulturelle udtryk, hvor eleverne bliver opmærksomme på at forholde sig vurderende og kildekritisk. Især i forbindelse med vanskeligere tekster er det vigtigt, at læreren aktiverer elevernes forforståelse af teksten og åbner for deres forventninger til den, før de læser eller lytter. Tekstens titel, univers eller motiv gøres kendt. Eventuelt kan særtræk for genren behandles, og det kan være nødvendigt, at eleverne gøres opmærksomme på særlige sproglige forhold. Eleverne kan efter læsningen give udtryk for deres forståelse og oplevelse af teksten, fx ved at finde temaer, vendepunkter eller citater, som har gjort særligt indtryk. Andre gange kan opgaven være at finde forhold i teksten, som undrer, eller som ikke forstås. I perioder kan eleverne arbejde med at omsætte tekster fra sproget til dansk og omvendt. Der skal være fokus på betydning, tolkning og tilgængelighed frem for fokus på ordrette oversættelser. Eleverne kan udtrykke deres oplevelser gennem aktiv meddigtning. Det kan være en illustration, en ny slutning, eller at skrive dele af teksten fra en anden synsvinkel end den, forfatteren har brugt. Eleverne kan flytte handlingen til Danmark eller til oprindelseslandet. Nogle tekster egner sig til dramatisering. For eksempel i form af et interview med en af tekstens personer eller til at formulere teksten i en anden genre. Det kan også være i form af at omsætte dele af teksten til en anden sproglig tone, fx formel/uformel, gammel/moderne. Derefter fælles drøftelse i klassen af elevernes forskellige tolkninger. Det er vigtigt, at læreren sikrer en åben og tryg atmosfære, så alles meninger kommer frem og værdsættes. Digte er velegnede i undervisningen, da genren ofte formidler meget indhold i en kortfattet, sprogligt enkel form. Analysen kan fx tage udgangspunkt i åbent formulerede spørgsmål som Hvad gør specielt indtryk på dig, når du læser digtet? eller Hvad kan du bedst lide i digtet? med forventning om en efterfølgende argumentation. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at reagere individuelt også når klassen arbejder fælles. Eleverne vil ofte fortælle om deres egen oplevelse af teksten, men de kan også skrive et digt om en person, en situation eller en følelse, som de har været optaget af under arbejdet med teksten, eller de kan vælge andre udtryksformer, fx billedlige. Når man bygger på elevernes eget medspil i tekstlæsningen, opnås større medleven og engagement. Teksten åbner og udvider sig, når eleverne bevæger sig ind i dens univers. De oplever, sanser og udfolder sig dér, når de lever sig ind i personerne og deres miljø. De får større indsigt i teksten og dermed en bedre baggrund for at kunne argumentere for deres tolkninger af den og for at forholde sig til den. Det meddigtende arbejde kan være en del af analysen og fortolkningen, og det kan antage mange skikkelser. Sagprosa og andet faktastof Sagprosatekster handler om faktiske forhold det er tekster, der formidler autentisk stof, og som er forpligtet over for virkeligheden. En væsentlig del af de fleste menneskers viden om dagsaktuelle begivenheder, informationer om samfundsforhold og informationer generelt stammer fra aviser, tv, radio osv. I langt de fleste lande læses der magasiner og blade. Man læser aviser, ser dokumentarprogrammer og møder reklamer. I et demokratisk samfund er det desuden væsentligt, at man som borger har adgang til og erfaring med at bruge medierne til fx læserbreve, kronikker, brevskrivning til offentlige myndigheder osv. I et moderne informationssamfund skal man kunne vurdere informationernes lødighed, brugbarhed og troværdighed. Sagprosaen har sine egne teksttyper og genrer, hvoraf nogle ligger tæt på grænsen til fiktionen. Man skal kende disse genrer og deres forskellige udtryksmuligheder for både at kunne læse dem kritisk og anvende dem. Massemedierne får stadig større betydning, og den information, der tilbydes gennem de forskellige medier, kan efterhånden være vanskelig at skelne fra de samme mediers underholdning. Det informative ligner i stigende grad det underholdende og omvendt. Blandingen af sagprosa og fiktion kaldes faktion. Her drejer det sig om tekster, ofte i tv og i reklameverdenen, der handler om faktiske forhold, men som bruger fiktionens former og udtryk. Man fortæller fx en fortælling fra et land i krig, viser billeder af personer og begivenheder, som har fundet sted, men rekonstruerer og fortolker dem med virkemidler, som traditionelt hører hjemme i Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 9 / 12
11 fiktionen: et episk forløb, fortællersynsvinkel, billedsprog osv. Eller faktionen fremtræder med et fiktivt indhold, som formidles gennem faktagenrens former og udtryk, som det kendes fra fx reklamer. For at kunne skelne mellem virkelighed og fiktion må eleverne udvikle deres genrebevidsthed og deres kendskab til fiktionens fortællesprog, og de må lære at gennemskue, hvor fx en journalist vinkler sin historie på en bestemt måde. For eksempel kan man fortælle en opdigtet historie i en saglig fremstillingsform, så den fremstår autentisk, selv om den er opdigtet. Eleverne skal få erfaringer med, at målet med faktionen er at gøre fremstillingen af et sagforhold mere spændende og fængende for at få læserne til at føle sig tæt på begivenheder, de ikke selv kan opleve, fx ved at medierne benytter sig af manipulation som virkemiddel. I sagprosa er det ofte af værdi at undersøge forhold omkring kommunikationen, fx sammenhængene mellem afsenderens hensigt, tekstens adressat, valget af genre og tekstens udformning. I fiktive tekster kan kommunikationssituationen være en betydningsfuld del af fiktionen, ikke mindst i jeg-fortællinger, hvor det ofte er den fiktive fortæller, der er fortællingens egentlige hovedperson. Forskelligt billedmateriale, reklamer, annoncetekster og anden sagprosa er velegnede oplæg til arbejdet med at formulere og argumentere for overvejelser og holdninger. Eleverne skal lære at anvende teksterne som et arbejdsmateriale, hvor de kan fremhæve det væsentlige, supplere med nøgleord, overskrifter og præcise, kortfattede kommentarer. Teksterne/billederne skal repræsentere bredden i elevernes erfaringsverden, således at denne arbejdsproces kan anvendes af alle. Det kan skabe dynamik omkring en debat, hvis læreren af og til læser en tekst op, så allerede førstehåndsindtrykket kan give eleverne lyst til verbale udfordringer. Sagprosaens genrer Sagprosa kan være alle tekster, der behandler et sagforhold. De kan være informerende, rene faktaoplysninger, fx varedeklarationer og vejrmeldinger. Det kan være følelsesladede reportager, debatindlæg eller engageret subjektiv journalistik, eller det kan være reklamens overtalende form, som tydeligt signalerer, hvad modtageren skal mene. Det er centralt, at eleverne således selv får lejlighed til at udtrykke sig i sagprosaens genrer, lærer at bruge virkemidlerne, udnytte de genremæssige muligheder og være bevidste om, hvem de henvender sig til. At producere sagprosa skærper opmærksomheden for sagtekster generelt. For eksempel kan eleverne gennem udarbejdelse af tre forskellige teksttyper, en brugsanvisning, en musikanmeldelse og en jobansøgning, erfare, at alle tekster har en funktion, og at funktionen er bestemmende for ordvalg, syntaks, komposition osv. Det er altid hensigtsmæssigt at undersøge en sagprosateksts kommunikationsforhold, fx hvilken type tekst er der tale om? i hvilket medie bruges teksten, og hvem henvender den sig til? hvem er afsender? hvem siger hvad til hvem, hvordan og med hvilken hensigt? hvordan argumenteres der for sagen? hvilke virkemidler har forfatteren benyttet? I forbindelse med fx tværgående undervisnings- og projektforløb vil eleverne få brug for at udvælge, læse og forholde sig til sagtekster af alle mulige genrer. En stigende del af disse sagtekster vil eleverne få adgang til gennem internettets uendelige strøm af informationer. Undervisning i at søge, vælge og læse kritisk er afgørende for, at eleverne lærer at omsætte strømmen af tilgængelig information til brugbar viden. Sprog, kultur- og samfundsforhold Sprog udvikles i et menneskeligt fællesskab og er således udtryk for et lands eller en samfundsgruppes kultur. Undervisningen i indvandrersprog skal give eleverne mulighed for at opleve den tætte forbindelse mellem sprog og kultur, idet kultur blandt andet handler om, hvordan man lever, tænker og omgås hinanden. Det er vigtig, at eleverne oplever og erfarer, at de samme ting i Danmark og i målsprogenes lande kan have forskelligt indhold på grund af menneskers forskellige livshistorier og erfaringer. Derfor kan også ord, som betegner ting, betyde noget forskelligt, fx flag, skole eller begreber, som fx rig og fattig. På samme måde forholder det sig med omgangsformer i den daglige kommunikation, måder at indrette boligen på, måder at klæde sig, feste, spise osv. Opgaver, hvor eleverne undersøger, hvordan deres danske venner dækker et spisebord, fejrer fødselsdag, bruger flag, og hvordan udvalgte familier gør det i de lande, man har valgt at arbejde med, kan bidrage til en forståelse af forbindelsen mellem sprog og kultur. Eleverne kan finde billeder og tekster til hverdagssituationer og gennem sammenligning mellem landene udbygge deres viden om sprog, kultur- og samfundsforhold. For at fremme kulturforståelsen skal eleverne opleve mangfoldigheden i kulturstoffet og arbejde med emner og temaer, som giver anledning til sammenligninger. Herigennem åbnes for iagttagelser, samtaler og diskussioner vedrørende holdninger til og vurderinger af såvel egen som andres kulturelle baggrunde. Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 10 / 12
12 Eleverne arbejder med de respektive sprog og kulturer og drager sammenligninger mellem sprog, som de kender, fx modersmål, andetsprog, dansk og fremmedsprog. De arbejder også med, hvordan sprog afspejles i kultur. I samtalen om sprog kan indgå spørgsmål, fx hvad vil det sige at være tosproget? hvordan kan man synliggøre, at sprog er beslægtede? hvad betyder det for sprogene, at folk flytter fra et oprindeligt hjemland til nye lande? hvad sker der med ord, når de lånes fra sprog til sprog? hvordan hænger sprog og kultur sammen? Praktisk musiske aktiviteter Om man vælger et skriftligt, mundtligt eller praktisk musisk udtryk i aktiviteterne vil være afhængig af teksternes og opgavernes karakter og elevernes medvirken i valg af arbejdsformer. Også sang og musik kan motivere og engagere. Sange kan være et godt udgangspunkt for at sammenligne forskellige kulturer. Inddragelse af musik giver anledning til at udtrykke egne interesser og anskuelser og kan måske være inspirerende til at producere raps eller egne sangtekster til kendte melodier. De kreative arbejds- og udtryksformer kan tilgodese brugen af alle sanser og giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Disse arbejds- og udtryksformer giver muligheder for, at eleverne anvender sproget på det niveau, som de personligt er nået til, og mange af aktiviteterne indeholder erfaringsgivende situationer og fælles oplevelser. Eksempler til inspiration De følgende eksempler er tænkt som hjælp og inspirationsmateriale i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningsmidler produceret i elevernes oprindelseslande vil ikke kunne stå alene, idet undervisningen tager udgangspunkt i elevernes situation her i Danmark. Undervisningsmidlerne vil både være på dansk og indvandrersproget, og de vil afspejle kulturen i oprindelseslandet minoritets- og majoritetskulturer i Danmark minoritetskulturer i andre lande, hvor det pågældende indvandrersprog tales. Emner Der arbejdes med ungdomskulturer i Danmark sammenlignet med ungdomskulturer andre steder i verden gennem forskellige udtryksformer, fx mødet mellem Danmark og indvandrerlandene, fx gennem handel med landene samfundsudvikling i oprindelseslandet miljø, fx vand og luft eller samspil mellem natur og mennesker kunstneriske udtryk i relevante kulturer, fx i litteratur, i musik og dans, i billedkunst og i film religioners møde, fx de fælles rødder fra jødedom, kristendom og islam politiske styreformer, fx demokratiopfattelser kultur og sprog i medierne, fx mindretallet i medierne. Tosprogethed som erhvervskvalifikation Tosprogede unge kan have negative erfaringer med samfundets syn på værdien af deres modersmålskompetence. For at vende denne erfaring og erstatte den med en positiv erfaring, kan den tosprogede lærer i samarbejde med skolevejlederen tilrettelægge et praktikforløb, hvor eleverne kan gøre erfaringer med tosprogethed som erhvervskvalifikation. Succeskriterier: den enkelte elev oplever via eksemplets magt sin egen tosprogethed som en positiv værdi for sig selv, sin familie og det danske samfund den enkelte elev går i gang med at afklare, om han/hun vil bruge sin tosprogethed aktivt i et fremtidigt uddannelses- og arbejdsliv. Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 11 / 12
13 Praktikforberedelse Valgholdet diskuterer en række problemstillinger som, fx etnisk ligestilling solidaritet med egen etnisk gruppe, herunder drøftelse af generationsforskelle uddannelse i internationalt lys, godkendelse af uddannelse fra andre lande m.m. kulturel kompetence sprog, prestige og magt, herunder korrekthedskrav til udlændinges danske sprog, herunder udtale og sætningsopbygning tosprogethed som økonomisk gevinst for det danske samfund. På baggrund af disse diskussioner formulerer eleverne, hvilke problemstillinger de ønsker at undersøge i deres praktik, samt hvordan de vil undersøge dem. Praktik For at se hvorledes disse muligheder og problemstillinger viser sig i praksis, kan eleverne komme i praktik som tosproget lærer eller pædagog, politibetjent, medarbejder inden for import/eksport, internationalt samarbejde, tolk, turisme etc. Forventninger til fagligt udbytte: Sprogligt viden om og stillingtagen til sproglige korrekthedskrav på både dansk og indvandrersproget i forskellige erhverv udbygning af ordforrådet vedr. udannelses- og erhvervsforhold på begge sprog. Kulturforståelse viden om muligheder og begrænsninger i tosprogethed som erhvervskvalifikation viden om og vurdering af indvandrersprogets prestige i Danmark viden om forældregenerationens erhvervserfaringer i Danmark. Evaluering Eleverne skriver forskellige former for dagbøger under hele praktikforløbet, fx en dagbog til private iagttagelser en logbog til brug mellem lærer og elev en kursusdagbog, en fælles dagbog for holdet, hvor eleverne skriver i bogen på skift. Fælles Mål Indvandrersprog Undervisningsvejledning for faget side 12 / 12
Fælles Mål. Indvandrersprog
Fælles Mål Indvandrersprog ON-LINE PUBLIKATION KUN PÅ NETTET Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget 12 Slutmål 12 Efter
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereLÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin
Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk
Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereSelam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereFælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17
Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3
Læs merepong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål for tysk Tysk Formålet med undervisningen i tysk Link til undervisningsministeriet - CL-strukturer quiz Undervisningen skal lede På Grønbjerg er, at eleverne
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Tysk
Odense Friskole Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereFælles Mål 2009. Hverdagsfransk. Faghæfte 29
Fælles Mål 2009 Hverdagsfransk Faghæfte 29 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 31 2009 Fælles Mål 2009 Hverdagsfransk Faghæfte 29 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 31 2009 Indhold Formål
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk
Læs mereLæreplan for tysk. Signalement af faget
Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereKompetencemål for engelskfaget
Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål efter 9. klasse: (se kompetencemål for overskolen under pædagogik) Undervisningen giver eleverne mulighed for at: tale et engelsk, der nærmer sig det flydende
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereÅrsplan for engelsk 7.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereModersmålsundervisning
Fælles Mål 2009 Modersmålsundervisning Faghæfte 46 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 48 2009 Fælles Mål 2009 Modersmåls- undervisning Faghæfte 46 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 48
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereMed nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.
Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereFælles Mål Fransk. Faghæfte 18
Fælles Mål 2009 Fransk Faghæfte 18 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 20 2009 Fælles Mål 2009 Fransk Faghæfte 18 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 20 2009 Indhold Formål for faget fransk
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereEngelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:
Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger
Læs mereFællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner
Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereForeningen af Kristne Friskoler
Forslag til Læreplan for faget tysk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2008 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereÅrsplan for 0.x i engelsk
Årsplan for 0.x i engelsk Lærer Hold Katrine Amtkjær Nielsen Engelsk Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Fame the American dream 33-35 + (37),
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereÅrsplan for 0.Y i Engelsk
Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame
Læs merePeriode Emne Beskrivelse Mål
Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereDANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY
DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som
Læs mereForeningen af Kristne Friskoler
Forslag til Læreplan for faget engelsk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2006 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk
Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereLiebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.
Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereDansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense
Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs mere[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-
Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html
Læs mereIndholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13
Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster
Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mere