Miljøvurdering af lokalplan 581 Thors Bakke

Transkript

1 MILJØRAPPORT Kommuneplantillæg 21 og lokalplan 581 Thors Bakke Ø. Doense HADSUND Hadsund Syd Vive Oue trup y Valsgård Hørby Skoleby Kielstrup Stinesminde Assens Norup Ajstrup Havndal MARIAGER HOBRO Dalbyover Råby Sønder Onsild sild tionsb y Handest Udby Øster Tørslev Holbæk Asferg Spentrup Ørsted Hollandsbjerg Harridslev m Øster Bjerregrav RANDERS Allingåbro Uggelhuse Assentoft Stevnstrup Vester TerpVelling Fausing Haslund Vinge Langå Laurbjerg Granslev Bøstrup Thorsø Haurum Sall Lime Vissing Skjød Voldum Skørring Nielstrup Skader Søby Karlby Galten Hadbjerg HADSTEN Houlbjerg Aidt Øster Alling Værum Ulstrup HvorslevVellev Lyngå Vitten Tørslev Voer Mellerup Mejlby Randers Kommune Udbyhøj Gjerlev Gassum Fårup H g Udbyhøj Halling Hornslet SellingØdum Spørring Mejlby Ro Hårup Todbjerg Sk d t

2 Miljøvurdering af lokalplan 581 Thors Bakke Indhold 1. Indledning Ikke teknisk resumé Beskrivelse af planens indhold Screening Afgrænsning af miljøvurdering inklusiv høring Miljøvurdering A) Byarkitektonisk værdi og kulturarv ny bebyggelses indpasning i den omkringliggende by B) Landskabsarkitektonisk værdi fjernvirkning og påvirkning af kystlandskabet C) Trafiksikkerhed Overvågning Bilag... 16

3 1. Indledning I forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg 21 og lokalplan 581 for Thors Bakke er der foretaget en vurdering af planlægningens miljømæssige konsekvenser. Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling. Det sker ved, at der foretages en miljøvurdering af lokalplanforslag og kommuneplantillæg, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Miljøvurderingen er baseret på lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. Miljøvurderingen foretages i 5 faser, som er beskrevet herunder: Fase 1 screening Screening betyder, at der foretages en indledende vurdering af, om planen antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder. Fase 2 scoping I anden fase afgrænses omfanget af hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte. Ofte er høringen i fase 1 og fase 2 fælles. Fase 3 miljørapport Miljørapporten er den 3. fase af miljøvurderingen. Miljørapporten indeholder en grundig behandling af de enkelte emner, der er udpeget i fase 2. Fase 4 offentlig høring Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Fase 5 endelig vedtagelse Efter høringsperioden gennemgår Randers Kommune indkomne bemærkninger. Planen forelægges Randers Byråd, som træffer beslutning om den endelige vedtagelse. Den endeligt godkendte plan med tilhørende sammenfattende redegørelse offentliggøres herefter. 2. Ikke teknisk resumé I henhold til 4 i lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at kommuneplantillæg 21 og lokalplan 581 Thors Bakke er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 3, idet planlægningen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

4 Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Randers Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at realisering af kommuneplantillæg 21 og lokalplan 581 kan medføre væsentlige påvirkninger på miljøet hvad angår by og kystlandskab, kulturarv og trafiksikkerhed. Disse emner er derfor behandlet i miljørapporten. Miljøvurderingen foretages ud fra et 0 alternativ. 0 alternativet svarer til den situation, hvor kommuneplantillæg 21 og lokalplan 581 ikke gennemføres og det derfor er gældende plangrundlag (Kommuneplan 2013 og lokalplan 508), der er byggeretgivende for området. 0 alternativet er grundlaget for at sammenligne påvirkningen af omgivelserne med en realisering af de nye planforslag. Herunder følger en kortfattet, ikke teknisk gennemgang af de tre emner. Byarkitektonisk værdi og kulturarv Planforslagene giver mulighed for at opføre bebyggelse, der adskiller sig væsentligt fra den omkringliggende middelalderbymidte og især de to punkthuse skiller sig ud. Lokalplanforslaget angiver, at karrébebyggelse skal tilpasse sig den omkringliggende bymæssige og derfor skal opføres som sluttet bebyggelse i 4 8 etager og med facader som blank mur i tegl. Da de to punkthuse ikke kan komme til at ligne den øvrige by, stiller lokalplanforslaget krav om, at de skal opføres i lyse materialer og med et nutidigt udtryk. I forhold til 0 alternativet er det primært muligheden for at opføre et punkthus i planområdet sydvestlige hjørne, der adskiller sig fra det gældende plangrundlag. Det sydlige punkthus vil være meget synligt fra Østervold, hvorfor der er sket en stor bearbejdning i af punkthusets omfang, placering og udtryk. Lokalplanforslaget stiller desuden krav om, at der skal etableres en landskabstrappe med offentlig adgang og med en stor rekreativ værdi i forbindelse med det sydlige punkthus. Lokalplanforslagets bestemmelser vil kunne overvåges i forbindelse med byggesagsbehandlingen af planområdets bebyggelser i takt med realiseringen. Landskabsarkitektonisk værdi og kystlandskab De to punkthuse, som planforslagene giver mulighed for at opføre, vil blive markante bygninger i Randers byprofil og vil derfor også have en indvirkning på kystlandskabet. Især det nordlige punkthus vil rage op over det bagvedliggende landskabsplateau, mens det sydlige punkthus i højere grad vil blive en del af den omkringliggende byprofil om end det vil være synligt. Det sydlige punkthus vil være lavere end de eksisterende siloer på havnen. Lokalplanforslaget stiller krav om, at punkthusenes facader ikke må give genskin og dermed påvirke kystlandskabet yderligere. I forhold til 0 alternativet reducerer planforslagene højden på det nordlige punkthus fra 90 til 80 meter målt fra Markedsgade. Det vurderes dog ikke at have en væsentlig anderledes indvirkning på den landskabsarkitektoniske værdi eller kystlandskabet. Det sydlige punkthus er ikke en del af det gældende plangrundlag.

5 Visualiseringer, der viser planforslagenes to punkthuse og deres synlighed i forhold til kystlandskabet er vedlagt miljørapporten som bilag. Lokalplanforslagets bestemmelser vil kunne overvåges i forbindelse med byggesagsbehandlingen af planområdets bebyggelser i takt med realiseringen. Trafiksikkerhed Planforslagene stiller krav om, at der etableres et bredt trappeforløb fra Østervold og op til Thors Plads. Landskabstrappen skal dels fungere som et opholdsareal med offentlig adgang og som en adgangsvej til området for fodgængere. For at komme til området skal fodgængerne krydse Nordregrave/Østervold. I dag sker krydsningen på et forholdsvist lille areal, da den smalle trappe, som er etableret på grundlag af den gældende planlægning angivet et helt konkret destinationspunkt for at krydse vejen. Men med etableringen af et bredere trappeforløb, forventes fodgængerne at sprede sig ud over en større strækning for at krydse Nordregrave/Østervold. Det vil gøre det sværere for billisterne at vurdere, hvor der er risiko for, at fodgængerne færdes på kørebanen og føre til flere farlige situationer. For at gøre det mere synligt, at kørsel på Nordregrave/Østervold fremover skal ske på fodgængernes præmisser kan belægningen fra Østervold føres op på strækningen og kørebanen kan hæves og dermed have en fartdæmpende funktion. Trafiksikkerheden kan overvåges gennem observationer af trafikafviklingen på lokaliteten samt opgørelse af uheld. Dette sker løbende i forbindelse med den årlige budgetlægning for trafiksikkerhedsområdet. 3. Beskrivelse af planens indhold Planforslagets område udgør knap 3 hektar og er beliggende på den tidligere bryggerigrund mellem Markedsgade, Thorsgade, Nordregrave og Nørrestræde/Møllegade i Randers bymidte. Planforslaget reviderer byggemulighederne i den eksisterende lokalplan for så vidt angår hhv. den sydvestlige og den nordøstlige del af området, hvor der gives mulighed for at opføre punkthuse med en væsentlig markering i bybilledet. Byggemulighederne for den sydøstlige del af området fastholdes i hovedtræk som i den eksisterende lokalplan. Hovedgrebet i den gældende lokalplan 508 fastholdes for så vidt angår trafikale forhold samt bebyggelsens udtryk.

6 Foreløbig dispositionsplan, der ligger til grund for den nye planlægning. Planforslagene er en udmøntning af Randers Byråds Vision 2021 og Planstrategi 2014 om at fortætte og skabe flere boliger i bymidten. 4. Screening Det er vurderet, at planen ikke omfatter anlæg, der er omfattet af bilag 3 og 4 til loven, og der skønnes ikke at være tale om planer, der kan påvirke et udpeget internationalt beskyttelsesområde væsentligt. Derimod har Randers Kommune skønnet, at der er tale om andre planer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 3. Der er gennemført en screening efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. I screeningen er anvendt et skema med en række miljøtemaer, herunder de temaer, som en miljøvurdering jf. lovens 1, stk. 2 skal omfatte. Skemaet fremgår nedenfor.

7 Planforslagets navn: Lokalplan 581 Thors Bakke Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1, nr. 3 Ikke aktuelt Ingen indvirkning Positiv indvirkning Nogen negativ indvirkning Væsentlig negativ indvirkning (medfører miljørapport) Begrundelser/bemærkninger: By og kulturmiljø & landskab Byarkitektonisk værdi F.eks. Bystruktur, byprofil, byafgrænsning, visuel/æstetisk påvirkning, særlige hensyn, sammenhænge mv. Planforslaget giver mulighed for at der kan opføres to punkthuse, der i skala og udtryk adskiller sig væsentligt fra den gamle bymidte i Randers. Dog reducerer planforslaget højden på det nordlige punkthus i forhold til den gældende lokalplan. Den reducerede højde vil ikke ændre væsentligt på fjernvirkningen på byprofilen for Randers by. Til gengæld giver planforslaget mulighed for at opføre et punkthus i op til 11 etager, hvor den gældende lokalplan kun giver mulighed for at opføre bebyggelse i op til 4 etager. Punkthuset vil med sin højde skille sig væsentligt ud fra den omkringliggende bebyggelse, der ikke overskrider 5 etager. Det sydlige punkthus er desuden placeret for enden af Østervold, der med sit lange, lige stræk gør punkthuset meget synligt. Udformningen af punkthuset er derfor af afgørende betydning. Thors Bakke har en tæthed, der matcher Randers Bymidte generelt, men med nutidige bygningsvolumener adskiller den sig alligevel. Ved at tilpasse højderne i områdets kant samt angive facadematerialer i hhv. tegl for karrébebyggelsen, der dermed viderefører de traditionelle by-facader og lyse facader i nutidige materialer for de to punkthuse, gives den nye bebyggelse en klar identitet og udtryk for området. Der er udarbejdet visualiseringer, der viser hvordan planforslaget indgår i den omkringliggende by. ASR/Plan 16/ Landskabsarkitektonisk værdi F.eks. Værdifuldt landskab, kystnærhed, geologiske interesser, terrænformer, visuel påvirkning, større uforstyrrede landskaber. Området er beliggende inden for den kystnærhedszonen og de to punkthuse vil have en indvirkning på kystlandskabet, da de er markant højere end den øvrige bebyggelse i Randers. Det er dog det nordlige punkthus, der vil påvirke byprofilen mest og her giver den gældende lokalplan mulighed for en endnu højere bebyggelse i op til 90 meter. Den nye lokalplan giver mulighed for at opføre et punkthus i op til ca. 80 meter og vil altså påvirke byprofilen og kystlandskabet en anelse mindre. Det sydlige punkthus vil, med sine 44 meter, også være synlig fra store afstande. Lokalplanforslaget vil stille krav om, at de to punkthuse dels opføres i lyse farver, så de angiver en sammenhæng for området og så de har en reference til Kongens Ege, der tilsvarende ligger som en markant bebyggelse i forhold til kysten.

8 Der er udarbejdet visualiseringer, der viser påvirkning af kystlandskabet. Kulturarv og arkæologiske forhold F.eks. Værdifulde kulturmiljøer, jordfaste fortidsminder, kirkebyggelinje, arkitektonisk og arkæologisk arv, bevaringsværdige bygninger. Grønne områder og beplantning F.eks. Parkområder, landskabskiler, skov, værdifuld beplantning og adgang til disse områder. Medfører projektet indgreb i et grønt landskab/område? Driftsformer, plantevalg og beplantning ift. bebyggelse ASR/Plan 16/ VG og NL/Natur 13/ Området er beliggende centralt i Randers og ligger umiddelbart op ad det Schousgade-kvarter, der med mange små byhuse af høj bevaringsværdi har historisk og oplevelsesmæssig kvalitet. Lokalplanforslagets bebyggelse i nutidigt formsprog bryder med den lille skala og adskiller sig markant fra Schousgadekvarteret. Hvorvidt ny, høj bebyggelse vil være synlig fra de smalle middelaldergader og have indvirkning på kvaliteterne her, afhænger af de enkelte gadeforløb. Der er udarbejdet visualiseringer, der viser påvirkning af nærmiljøet samt skyggediagrammer. ASR/Plan 16/ Naturbeskyttelse Dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed F.eks. Ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr. Fredede arter. Aktiviteter eller færdsel i naturen, der påvirker plante- eller dyrelivet. Spredningskorridor for vilde dyr. Naturbeskyttelsesinteresser F.eks. 3- sø, -mose, -overdrev, -å. Beskyttede jord- og stendiger, vandhuller. Skovbyggelinie, strandbeskyttelseslinie. Skovrejsning F.eks. Skabes eller fjernes der skov? Natura 2000 Er der Natura 2000-områder i eller i nærheden af planområdet -hvilke? Bliver de påvirket? Jf. krav fra Habitatdirektivet. Denne vurdering skal altid med. Se notat herom fra Natur: F:\4_Plan\0 Skabeloner\Miljøvurdering Bilag IV-arter Er der bilag IV-arter i eller i nærheden af planområdet -hvilke? Bliver de påvirket? Jf. krav fra Habitatdirektivet. Denne vurdering skal altid med. Se notat herom fra Natur: F:\4_Plan\0 Skabeloner\Miljøvurdering VG og NL/Natur 13/ VG og NL/Natur 13/ VG og NL/Natur 13/ VG og NL/Natur 13/ Lokalplanen ligger opad Skovbakken, der efter Randers Kommunes kendskab kan være yngle- eller rasteområde for flagermus. Flagermus yngler og raster især i bygninger og hule træer. De er især følsomme overfor fældning af hule træer og restaurering af bygninger, så de bliver utilgængelige. Såfremt der skal fældes gamle hule træer skal det gøres i august eller september, hvor flagermusene har mulighed for at flytte til andre træer, da det er uden for ynglesæsonen, og det er uden for de fleste arters vinterhi. Fældes træerne udenfor denne periode skal det undersøges, hvorvidt gamle hule træer er yngle- eller rastested for flagermus.

9 Samlet set vurderer kommunen, at flagermusenes yngleog rasteområder ikke vil blive ødelagt, og at flagermusene ikke vil blive påvirket negativt ved gennemførelse af lokalplanen. Samlet set vurderes projektet dermed ikke at ville påvirke bilag IV-arter i væsentligt negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. NL/Natur 01/ Forurening Luft F.eks. Luftforurening fra trafik og virksomheder. Er placeringen påvirket af luftforurening fra omgivelserne? Nærhed til landbrug? Lys og/eller refleksioner F.eks. Bygningsoverfladers, belysnings, skiltes, trafikanlægs og køretøjers påvirkning i forhold til naboområder og trafikanter. Jord F.eks. Kortlagt jordforurening? Påvirkning af inde-/udeklima. Jordens overflade, anvendelighed, dyrkningsværdi. Nedsivning i jorden. Vind- eller vanderosion. Jordhåndtering, områdeklassificering. Grundvand F.eks. 300 m beskyttelseszone til vandforsyningsanlæg/ -boringer. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Drikkevandsforsyning/reserver. OSDområde, Fremtidig vandforsyningsområde. Indvendingsopland til vandværker. Overfladevand F.eks. Udledning af organiske, uorganiske, toksiske stoffer til søer/vandløb, vandmiljøplan, vådområder. Udledning af spildevand F.eks. Mængde, betydning for recipient, renseanlægs kapacitet. Støj og vibrationer F.eks. Støjpåvirkning af omgivelserne. Er placeringen påvirket af støj fra omgivelserne? Trafikstøj! Støjgrænser i og uden for planområdet. Lugt F.eks. Udledning af stoffer der giver lugtgener. Er placeringen påvirket af lugtgener fra omgivelserne? Trafik og transport Den nye lokalplan ændrer ikke væsentligt på, hvor meget området kan bebygges. Der genereres således ikke mere trafik, end der ville ved en realisering af gældende lokalplan. PH/Miljø 13/ Punkthusene kan potentielt give refleksioner i forhold til de omkringliggende bebyggelser. Lokalplanen vil indarbejde bestemmelser, der sikrer at facadematerialer ikke må give genskin. PH/Miljø 13/ Der skal gives en tilladelse til ændret anvendelse efter jordforureningslovens 8. PH/Miljø 13/ PH/Miljø 13/ Der forventes ikke væsentlige ændringer i forhold til den gældende lokalplan. Dog skal det sikres, at ekstremregn kan afledes fra området på en sikker måde. CSM/Spildevand 16/ Spildevandsmængden fra området forventes at blive uændret i forhold til den gældende lokalplan. CSM/Spildevand 16/ Den nye lokalplan ændrer ikke væsentligt på, hvor meget området kan bebygges. Der genereres således ikke mere trafik, end der ville ved en realisering af gældende lokalplan. De udendørs opholdsarealer inden for området er placeret, så de ikke vender ud mod veje med megen trafik. PH/Miljø 13/ PH/Miljø 13/

10 Sikkerhed/tryghed F.eks. Oversigtsforhold, trafikstøj, skolevej Trafikafvikling/-kapacitet F.eks. Tilgængeligheden til området med bil eller kollektiv transport samt for cyklende og gående. Øget trafikmængder? Ressourceanvendelse Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald F.eks. Genanvendelse, forøgelse af affaldsmængde. Transport af miljøfarlige stoffer, arbejdstilsynsforhold for renovationsmedarbejdere. Befolkning og sundhed Opførelsen af en landskabstrappe vil betyde, at fodgængertrafikken ledes gennem krydset Nordregrave / Østervold. Hvor fodgængere i dag ledes ad en forholdsvis smal trappe og dermed krydser Nordregrave i et relativt veldefineret punkt, vil landskabstrappen betyde, at fodgængere ikke har samme entydige rute tværs over Nordregrave. Dette betyder, at det for billister kan være svært at erkende konflikter med fodgængertrafikken. Samtidigt vil den øgede aktivitet nord for krydset betyde øget fodgænger-trafik, hvilket vil forstærke problematikken. Det skal i planlægningen undersøges nærmere, hvordan problematikken bedst kan håndteres. PB/Trafik, 16/ Der ændres ikke grundlæggende på den samlede biltrafikbelastning og -betjening i lokalplanområdet eller det omkringliggende vejnet. Dog kan et mindsket krav til parkering betyde, at parkeringssøgende trafik tvinges ud på det omliggende vejnet, og at presset på parkeringskapaciteten stiger i områderne umiddelbart omkring lokalplanområdet. PB/Trafik, 16/ Der er tale om byfortætning, der ikke inddrager jomfruelig jord. Den nye lokalplan ændrer ikke væsentligt på, hvor meget bebyggelse, der kan opføres i området.... Mennesker F.eks. belastningsfaktorer som støj, luftforurening og stresspåvirkning. Det fysiske arbejdsmiljø, det psykosociale arbejdsmiljø, tryghed i lokalområdet. Sundhed F.eks. forventes det, at forslaget vil have væsentlige konsekvenser for livsstilsfaktorer herunder: Rygning, alkohol- og stofmisbrug, fysisk inaktivitet eller øvrigt misbrug. Boligmiljø F.eks. Skabes der oplevelsesrige og trygge boligmiljøer og påvirkes eksisterende boligmiljøer af planen?

11 Planens konsekvenser for nærområdets beboere. Friluftsliv/rekreative interesser F.eks. Skaber planen mulighed for udendørsophold - herunder leg og sport m.v. Mulighed/adgang til rekreative oplevelser. Svage grupper F.eks. børn, ældre og borgere med handicap, tilgængelighed for alle? Sociale konsekvenser F.eks. Forventes det, at forslaget vil have væsentlige konsekvenser for borgernes sociale deltagelse herunder: Deltagelse i foreningsliv, Benyttelse af lokalområdets muligheder, socialt netværk generelt. Brand, eksplosion, giftpåvirkning Jf. Beredskab ang. f.eks. Risikobekendtgørelsen. Behov for miljøvurdering: NEJ JA X 5. Afgrænsning af miljøvurdering inklusiv høring Forslag til screening og scoping har været sendt i høring af berørte myndigheder i perioden fra den 17. november til den 1. december Følgende myndigheder blev hørt: Erhvervsstyrelsen, Trafik og byggestyrelsen, Århus Stift, Kulturarvsstyrelsen og Museum Østjylland. Ingen af de hørte myndigheder har haft bemærkninger til den fremsendte screening eller scoping. Afgrænsningen af miljøvurderingen tager derfor udgangspunkt i screeningsresultatet: Sammenfatning Samlet set viser miljøscreeningen, at lokalplanen kan have nogen negativ indvirkning. Det drejer sig om parametrene: Byarkitektonisk værdi og kulturarv Ny bebyggelses indpasning i den omkringliggende by og påvirkning af værdifuld og bevaringsværdig bebyggelse. Landskabsarkitektonisk værdi Fjernvirkning og påvirkning af kystlandskab Bemærkninger Det er vurderet, at påvirkningen tilsammen nødvendiggør at der udarbejdes en miljørapport, der belyser påvirkningernes omfang og karakter.

12 Sikkerhed/tryghed Fodgængeres krydsning af Østervold/Nordregrave ved etablering af landskabstrappe I den følgende miljøvurdering er parametrene Byarkitektonisk værdi og Kulturarv slået sammen, da der er stort overlap mellem de to. Miljøvurderingen foretages ud fra et 0 alternativ. 0 alternativet svarer til den situation, hvor kommuneplantillæg 21 og lokalplan 581 ikke gennemføres og det derfor er gældende plangrundlag (Kommuneplan 2013 og lokalplan 508), der er byggeretsgivende for området. 0 alternativet er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af de nye planforslag. 6. Miljøvurdering 6A) Byarkitektonisk værdi og kulturarv ny bebyggelses indpasning i den omkringliggende by Planforslagene giver mulighed for at færdiggøre omdannelsen af det tidligere Thor Bryggeris arealer til et blandet byområde med mange funktioner. Der gives mulighed for at opføre karrébebyggelse i 4 8 etager samt to punkthuse. Lokalplanforslagets bebyggelse i større volumener og nutidigt formsprog bryder med den lille skala og adskiller sig markant fra den tætte bymidte i Randers og det nærliggende Schousgadekvarter. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Planområdet er i dag delvist udbygget og det nordvestlige hjørne af området, der ligger tættest på Schousgadekvarteret, er allerede bebygget med tre karrébebyggelser i varierende højder på 3 4 etager og med facader i blank teglstensmur. Hvor planforslagene giver mulighed for at opføre et punkthus i en højde af op til ca. 80 meter er i dag en ubebygget grund, hvor der på en grusbelagt plads er etableret parkering indtil grunden skal bebygges. Umiddelbart vest for parkeringspladsen er der opført etageboliger i en sluttet karré. Mod syd er det gamle bryghus taget i brug som bla. restaurant. Hvor der kan opføres et punkthus for enden af Østervold er der ligeledes en ubebygget grund, der omkranser biografen og henligger som græsklædt plæne og en lille pladsdannelse mod Østervold. Regulerende lovgivning Planloven: Kommuneplan og lokalplan. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 udpeges retningslinjer for bevaringsværdige kulturmiljøer. Planområdet er ikke en del af udpegningerne, men en stor del af Randers midtby syd for området indgår. I de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes og der må derfor normalt ikke opføres byggeri, etableres anlæg eller foretages andre indgreb, der ødelægger eller i væsentlig grad forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

13 Vurdering af 0 alternativ Gældende planlægning består af ramme nr BE.7 i Randers Kommuneplan 2013 samt lokalplan 508, der angiver den eksisterende byggeret og derfor er defineret som 0 alternativet, der vil kunne realiseres hvis planforslagene ikke vedtages. For så vidt angår det nordlige punkthus er der i den gældende lokalplan 508 mulighed for et højhus i op til 90 meter på omtrent samme placering, som det nye planforslag. Desuden bebyggelse i 4 7 etager. På den placering, hvor planforslagene muliggør det sydlige punkthus, giver gældende planlægning dog kun mulighed for bebyggelse i én etage med bypark på taget samt en mindre byggemulighed på bebyggelse i op til 4 etager. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området At det nordlige punkthus reduceres i højden fra 90 til 80 meter målt fra Markedsgade vurderes ikke at have en væsentlig anderledes påvirkning af den omkringliggende by. Der kan være perifere skyggevirkninger, der er mindre, og punkthuset kan være lidt mindre synligt fra nogle af bymidtens smalle gadeforløb. Visualisering af det nordlige punkthus set fra Schousgade. At højden reduceres til ca. 80 meter ændrer ikke væsentligt på, hvordan punkthuset vil påvirke den byarkitektoniske værdi. Til gengæld giver planforslaget mulighed for at opføre et punkthus i op til 11 etager i områdets sydvestlige hjørne, hvor den gældende lokalplan kun giver mulighed for at opføre bebyggelse i op til 4 etager.

14 Punkthuset vil med sin højde skille sig væsentligt ud fra den omkringliggende bebyggelse, der ikke overskrider 5 etager. Det sydlige punkthus er desuden placeret for enden af Østervold, der med sit lange, lige stræk gør punkthuset meget synligt. Udformningen af punkthuset er derfor af afgørende betydning. Punkthuset vil bidrage til at afslutte byrummet Østervold mod nord. Visualisering af det sydlige punkthus for enden af Østervold Der er udarbejdet skyggediagrammer for planområdets bebyggelse der viser, hvordan de omkringliggende bebyggelse vil blive påvirket af skygge især fra de to punkthuse. Diagrammerne viser, at de to punkthuse primært vil skygge for planområdet samt skovområdet nord for Dragonvej. Punkthusene vil dog især i morgen og aftentimerne kaste skygge på den omkringliggende by, men grundet den eksisterende tæthed vurderes skyggevirkningerne ikke at være væsentlige. Afværgeforanstaltninger Thors Bakke har en tæthed, der matcher Randers bymidte generelt, men med nutidige bygningsvolumener adskiller den sig alligevel. Ved at tilpasse højderne på bebyggelsen i områdets kant samt angive facadematerialer i hhv. tegl for karrébebyggelsen, der dermed viderefører de traditionelle by facader og lyse facader i nutidige materialer for de to punkthuse, gives den nye bebyggelse en klar identitet og udtryk for området. Der er desuden sket en omfattende bearbejdning af projektet i forhold til udformning og placering af det sydlige punkthus for at skabe sammenhæng med den omkringliggende by og særligt Østervold, der angiver en markant akse og hvor mange mennesker færdes. Bygningen er givet en slank profil, der med et forskudt fodaftryk giver et let udtryk og bygningen er desuden vinklet således, at Østervolds akse fortsættes og understreges af punkthuset. På denne måde bygger den nye bebyggelse videre på stedets kvaliteter. Et af hovedgrebene er desuden, at lokalplanforslaget sikrer, at der i forbindelse med opførelse af det sydlige punkthus etableres en landskabstrappe, der skal åbne området op til den omkringliggende by og udgøre et væsentligt rekreativt element i lokalområdet.

15 6B) Landskabsarkitektonisk værdi fjernvirkning og påvirkning af kystlandskabet Området er beliggende inden for den bynære del af kystnærhedszonen og de to punkthuse vil have en indvirkning på kystlandskabet, da de begge er markant højere end den øvrige bebyggelse i Randers. Det er dog det nordlige punkthus, der med en højde på ca. 80 meter vil påvirke byprofilen mest. Planområdets øvrige bebyggelse vil ikke have indvirkning på kystlandskabet. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Planområdet er i dag delvist udbygget og den eksisterende bebyggelse har ikke indvirkning på kystlandskabet, da det har en højde, der ikke adskiller sig væsentligt fra den omkringliggende og da planområdet er beliggende på et skrånende terræn, hvor bebyggelsen ikke rager op over det bagvedliggende plateau. Højeste bebyggelse i Randers nordlige byprofil er kraftvarmeværkets skorsten samt silobygninger på havnen. Sygehuset er ligeledes beliggende højt og markant i landskabet. Regulerende lovgivning Planloven: Kommuneplan og lokalplan. Miljømål, internationale, nationale og lokale Planområdet er ikke omfattet af Kommuneplan 2013 s retningslinjer for bevaringsværdige landskaber eller som et område, der skal friholdes for bebyggelse. Planområdet er dog omfattet af den statsligt udpegede kystnærhedszone, der ligeledes er udpeget i kommuneplanen. Da planområdet er beliggende inde midt i eksisterende byzone og ligger bag eksisterende bebyggelse, beskriver retningslinjen ikke restriktioner for planområdet. Vurdering af 0 alternativ Gældende planlægning består af ramme 1.01.BE.7 i Randers Kommuneplan 2013 samt lokalplan 508, der angiver den eksisterende byggeret og derfor er defineret som 0 alternativet, der vil kunne realiseres hvis planforslagene ikke vedtages. For så vidt angår det nordlige punkthus er der i den gældende lokalplan 508 mulighed for et højhus i op til 90 meter på omtrentligt den samme placering, som det nye planforslag. Desuden bebyggelse i 4 7 etager. På den placering, hvor planforslagene muliggør det sydlige punkthus, giver gældende planlægning dog kun mulighed for bebyggelse i én etage med bypark på taget samt en mindre byggemulighed på bebyggelse i op til 4 etager. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området At det nordlige punkthus reduceres i højden fra 90 til ca. 80 meter målt fra Markedsgade vurderes ikke at være væsentlig i forhold til påvirkning af kystlandskabet. Punkthuset vil uanset reduktion af højden være højere end det omkringliggende og rage op over det bagvedliggende landskabsplateau. Den igangværende planlægning sikrer, at punkthuset opføres med et lille fodaftryk og dermed får en slank profil, der gør bygningen mindre dominerende og dermed mindsker påvirkningen af kystlandskabet en anelse. Det sydlige punkthus vil, med sine 44 meter, også være synlig fra store afstande, men vil dels ikke være højere end det bagvedliggende landskabsplateau og dels ikke være højere end de eksisterende siloer på havnen.

16 Sydlige punkthus Nordlige punkthus Visualisering der viser de to punkthuse og den nordlige byprofil set fra indsejlingen til Gudenåen. Afværgeforanstaltninger Lokalplanforslaget vil stille krav om, at de to punkthuse opføres med slanke bygningskroppe og dels opføres i lyse farver, så de angiver en sammenhæng for området og samtidig har en reference til Hotel Kongens Ege og sygehuset, der tilsvarende ligger som en markant bebyggelse i forhold til kysten. Lokalplanen vil desuden stille krav om, at der ikke kan bruges reflekterende facadematerialer, der kan give genskin ud over åen og fjorden. 6C) Trafiksikkerhed Planområdet er beliggende umiddelbart nord for den gamle middelalderbymidte for enden af Østervold. På Thors Bakke er etableret sundhedshus, restaurant og ikke mindst biografcenter, der tiltrækker mange besøgende. Ligeledes bruges parkeringspladserne i planområdet af besøgende til bymidten. Gående færdsel mellem planområdet og bymidten skal krydse Nordregrave/Østervold. Hastigheden på Nordregrave og Østervold er meget begrænset, men der er en relativt stor andel af tung trafik på vejene. Det nye plangrundlag giver ikke anledning forøget trafik i området. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Der er i dag etableret et smalt trappeforløb, der leder gående trafikanter op til biograf og sundhedscenter ved Thors Plads. De gående krydser Nordegrave/Østervold ved foden af denne trappe, og således foregår krydsningen af vejen på et forholdsvist veldefineret område, der understøttes af afmærkning på vejbanen. En manuel trafiktælling foretaget ultimo 2015 viser, at der på Nordregrave færdes cirka lige mange fodgængere på tværs af vejen som biler på vejen. Samlet blev der i tidsrummet mellem 7.00 og talt næsten krydsende fodgængere. Regulerende lovgivning Færdselsloven og Vejloven.

17 Miljømål, internationale, nationale og lokale Fra national side er der fastsat en målsætning om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres med 50% i perioden fra 2010 til Dette nuanceres yderligere ved, at der maksimalt må være 120 trafikdræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i I Randers Kommune er den overordnede målsætning den samme, som på nationalt plan, og der arbejdes derfor på at halvere antallet af alvorligt dræbte og tilskadekomne. I dette arbejde er lette trafikanter i byområder ét af tre særlige indsatsområder. Vurdering af 0 alternativ Hvis den gældende lokalplan 508 realiseres vil adgangstrappen til Thors Plads og områdets funktioner forblive smal og krydsningen over Nordregrave/Østervold må forventes fortsat at ske på et lille område. Hvorvidt der med tiden vil blive etableret en tydeligere overgang mellem Østervold og planområdet reguleres ikke med den gældende lokalplan, der dog ikke stiller sig i vejen for et sådant tiltag. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Hvor fodgængere i dag ledes ad en forholdsvis smal trappe og dermed krydser Nordregrave i et relativt veldefineret punkt, vil opførelsen af en landskabstrappe betyde, at fodgængere ikke har samme entydige rute tværs over Nordregrave. Dette betyder, at det for billister kan være svært at erkende konflikter med fodgængertrafikken, hvis færdsel bliver mindre veldefineret, og der er derfor risiko for, at bilister overser fodgængere eller fejltolker deres færdselsmønster. Afværgeforanstaltninger For at virke imod farlige situationer når fodgængerne krydser Nordregrave/Østervold, bør det tydeliggøres at færdsel her sker på fodgængernes præmisser. Det kunne ske ved at fortsætte belægningen fra Østervold og eventuelt hæve kørebanefladen på i hele krydset mellem Østervold og Nordregrave. Dette vil bidrage til, at bilister får øget opmærksomhed på fodgængere og medvirke til en sænket hastighed. 10. Overvågning For så vidt angår påvirkninger på den byarkitektoniske værdi og kulturarv samt landskabsarkitektoniske værdi og påvirkning af kystlandskabet vil de afbødende foranstaltninger blive indarbejdet i lokalplanen og vil derfor kunne overvåges i forbindelse med byggesagsbehandlingen af de enkelte bebyggelser i takt med realiseringen. Trafiksikkerheden kan overvåges gennem observationer af trafikafviklingen på lokaliteten samt opgørelse af uheld. Dette sker løbende i forbindelse med den årlige budgetlægning for trafiksikkerhedsområdet. 11.Bilag Vedlagt miljørapporten findes visualiseringer og skyggediagrammer for den planlagte bebyggelse.