Biologi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:"

Transkript

1 Biologi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på f orståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Herudover tillægges følgende stor værdi - eleverne lærer at tage noter - eleverne bliver fortrolige med at udføre eksperimenter på egen hånd Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Det er tanken med undervisningen at eleverne selv er med til at opdage og skabe den viden, der er målet for undervisningen. Dette skal ses i lyset af, at viden ikke er noget der kan overføres fra et individ til et andet. Det skal hele tiden arrangeres i forhold til den i forvejen eksisterende viden. Undervisningen vil derfor hele tiden trække tråde tilbage til den viden eleverne har med fra deres natur/teknik undervisning. Der vil i løbet af året blive arbejdet med følgende faglige områder: Kulturlandskaber, økologi, naturforvaltning, bjerge, dyrevelfærd, muskler og doping, forurening, affald og evolution Undervisningen tager udgangspunkt i følgende bøger:, Tjek på biologien Socialisering: Følgende sociale mål for klassen - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, læreren og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (specielt i klassediskussioner)

2 Status og evalueringsformer: Evalueringen af biologi undervisningen vil først og fremmest finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af øvelser og forsøg. Under udførelsen af øvelserne fungerer læreren først og fremmest som konsulent, men øvelserne giver også gode muligheder for at evaluere den enkelte elevs udbytte. Det er oftest i forbindelse med øvelser, at det viser sig, om eleven har forstået teorien. Udover arbejdet med øvelser og forsøg vil der alt efter hvilket emne der arbejdes med, også benyttes andre former for evalueringsredskaber, som multiple choice test, mindmap, fremlæggelser og prøver. IT i undervisningen: Arbejdet med IT i undervisningen vil først og fremmest være karakteriseret ved brugen af biologisalens interaktive whiteboard. Der vil i løbet af året blive arbejdet med digital dataopsamling, heriblandt måling af spændingsforskelle, temperaturer og ph-værdier. I dette arbejde vil skolens PASPORT sensorer blive benyttet. Dataserierne vises direkte på biologisalens interaktive whiteboard. Der i den forbindelse mulighed for at elever med smartphones og/eller tablets frit kan downloade de producerede dataserier. Det kræver kun at de på forhånd har installeret den gratis app SPARKVUE. Herudover vil eleverne løbende gennem skoleåret blive testet på Tværfaglige forløb Op til jul arbejdes der tværfagligt med fysik/kemi med emnet Forurening Faglig læsning: Dette skoleår indfører Egelundskolen et fast læsebånd. Det betyder at hele skolen hver dag i tidsrummet arbejder med faglig læsning. Naturfagene har sine særlige faglige registre, som bl.a. er kendetegnende for teksternes opbygning, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagspecifikt ordforråd. En naturfaglig tekst er oftest multimodalt opbygget frem for en klassisk skønlitterær danskfaglig tekst. For 9. klasse er der følgende mål i henhold til faglig læsning i naturfagene: - Eleverne skal udvikle deres viden om førfaglig ord såvel som faglige begreber. Dette gøres gennem forskellige lege og spil med ordkort. - Eleverne skal danne naturfaglige begreber ved hjælp af repræsentationsformer. Dette gøres ved at der løbende benyttes begrebskort suppleret med tegninger. - Elevernes begrebsdannelse og perspektivering skal udvikles. Dette sker gennem samtale og aktivering af elevernes forforståels e hvad ved vi, og hvad skal vi med teksten? I arbejdet med faglig læsning er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at også de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne.

3 Bevægelse i undervisningen: Med Skolereformen 2014 vil der være et øget fokus på bevægelse i undervisningen. I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kogniti ve kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. I biologiundervisningen vil det tilstræbes at eleverne så godt som hver time er aktive i udarbejdelsen af praktiske forsøg. Herudover vil der eksperimenteres med forskellige lege og fysiske opgaver inspireret af forløbene Bevægelse i undervisningen og School.

4 Kulturlandskaber s forstår forskellen på naturlandskaber og kulturlandskaber - bliver bevidste om at vi i Danmark stort set kun har kulturlandskaber - forstår betydningen af variationen i naturen - bliver bevidste om småbiotopernes betydning - får et tættere forhold til mere ukendte landskabstyper som overdrev og heder - opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser - læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster - anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger Skadedyr, økologi, spalteåbning, agerland, hede, overdrev, kulturlandskab, monokultur, byttedyr, stængler, hårlag, faunapassage, frugtbar, fyg, gærde, lægeurt, løvtræ, mage, muse, mårdyr, nektarsamlere, spredningsvej, stabil, stok, urt, dominerende, lav, naturpleje, næringsfattig, vegetation Landskab, bebo, præge, eksistere, regelmæssig, dyrke, græsse, ensformig, yngle, forringe, vilkår, fuldendt, ustabile, pløje, æde, fristed, hindre, mangfoldighed, krat, læ, mejetærsker, tilskud, grøftekant, vejrabat, virksom, reserve, eftertragtet, tunnel, eftertragtet, udskiftning, speciel, betydningsfuld, opdyrke

5 Økologi s kender til energiens veje gennem økosystemerne fra Solens lysenergi til den varmeenergi, der forlader Jorden via atmosfæren - kender til vigtige stoffers kredsløb i naturen. Det gælder stoffer som kulstof, nitrogen, oxygen og vand - kender til samspil mellem arter af planter og dyr i naturen. De skal vide at planterne er primærproducenter og de skal kende til byttedyr og rovdyrs indbyrdes påvirkning - kender til forskellige økosystemer og til udviklingen af plante- og dyrearter gennem tilpasning til forskellige nicher - anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder -forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer - gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder - beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer - beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer - forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed - kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider Brakmark, inficiret, individ, livscycklus, nervesystemet, overgødskning, plantenæringsstoffer, videnskab, værter, borreliose, skovflåt, artsfæller, energikilder, evolution, gener, niche, organisk materiale, økosystem, energiindhold, fødekæde, levende væv, livsprocesser, nedbryderfødekæde, organiske forbindelser, primærproducenter, respiration, fotosyntese, algevækst, global opvarmning, grundvand, grundstof, klorofyl, nitrogen, overhud, symbiose, tørstof, ånding, artsdiversitet, opfostre, vækstbetingelser Organismer, individ, føde, infektion, lammelse, suge, bakterier, forurening, brakmarker, producere, camouflage, nuancer, sod, industri, lysmængde, forhold, kommunikere, faktorer, omgivelser, frigjort, slutresultat, formindske, omdanne, fordøje, led, afføring, fordampe, fortætte, uundværlig, udnytte, byggemateriale, global, rødder, population, formere, eksponentielt, smitsom, forandring Naturforvaltning s får en viden om, at det er nødvendigt at forvalte naturen, fordi mennesket påvirker den så meget - får et indtryk af, hvor forskelligartet naturforvaltning kan være - får kendskab til de overordnede adgangsregler til naturen - får et indtryk af, at man som almindelig borger kan være med til at forvalte naturen på mange forskellige måder - vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil - forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt - vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger Eksrementer, energi, forædling, frugt, shelter, Staten, stente, biologisk mangfoldighed, græsningstryk, habitatområde, kødkvæg, vegetation, urt, afvande, brak, delta, dige, indvundet landbrugsområde, kompakt, okker, raste, rekreativt område, tilløb Påvirke, trækrute, international, genoprette, træfældning, princip, beskytte, kysten, frede, reservat, uoverskueligt, forening, nationalpark, såkaldt, direktiv, syn, pleje, afhængig, naturpleje, kvæg, nyspire, knopper, åndehul, advarselsskilt, årrække, enge, oversvømme, udflugtsmål

6 Bjerge s Forurening s lærer om bjergenes opståen, herunder de geologiske processer der var medvirkende ved dannelsen - lærer og dyr og planters tilpasning til livet i bjergene - gennem arbejde med klimaforholdene i bjergene samt bjergenes geografiske placering opnår kendskab til forskellige kredsløb i naturen - får indsigt i samspillet mellem de abiotiske og biotiske forhold i bjergene - får viden om væsentlige faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, her fx partikelforurening af luften, høreskader forårsaget af høje lyde og forurening af vand med nitrat og hormonforstyrrende stoffer - kender til nogle af de skadelige konsekvenser for naturen som følger af fx brug af nye kemiske stoffer, af et stort energiforbrug og af landbrugets store gødningsforbrug - forholder sig til de problemer for menneskets sundhed og for miljøet, som forårsages af fx luftforurening, lydforurening og vandforurening - anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge - formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder - forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed - give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold - kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling - give eksempler på resultater af nyere biologisk forskning, som har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår Artsrigdom, kontinentalplade, terræn, epifytter, pudeplanter, tempererede, jordlevende, knolde, løvtræer, revir, roset, sociale dyr, stængel, urter, konvergente arter, murmeldyr, tahr, murløber Rager, udbrud, størkner, klima, trægrænse, frysepunktet, blomstre, gennemsnitlig, opvarme, frodig, bjergskråning, livsbetingelser, jordlag, tilpasse, snemængder, visne, nedbryde, farvestrålende, bestøve, tilpasning, højland, krævende, tørrer, isolere, optage, iltindhold, klove, lavereliggende, udkigspost, dvale, karakteristisk, oversiden Gips, kraftværker, drivhusgasser, drivhuseffekt, klima, atmosfæren. Tropiske sygdomme, vedvarende energi, syreregn, kvælstofoxider, NOx er, ph-værdi, lydforurening, fiskeyngel, brændselscelle, luftvejssygdomme, navigation, reduktion, hørenerve, lydmåling, partikelforurening, høreskade, decibel, grundvand, biotop, gødning, iltmangel, modermælkserstatning, mundhulen, nitrat, nitrit, nitrosaminer, pesticider, ukrudtsmidler, ressource, kønshormoner, hormonforstyrrende stoffer, hormonvirkende stoffer, rensningsanlæg, WHO Undvære, sammensat, gasser, restprodukt, indhold, industrialisering, smelte, usikkerhed, anstrengelse, producerer, løsning, atomkraft, vandstand, nyde, energiforbrug, udslip, forsynet, filtre, generator, fremstille, hæmme, færre, neutralisere, høreværn, ørepropper, ejendom, støj, forvirre, navigation, kur, trykluftbor, myldretid, rense, reduktion, hospitalsindlæggelser, bekæmpe, udstødningsrør, pumpe, mineralvand, sive, effektiv, mistænke

7 Muskler og doping s tilegner sig viden om muskelceller og musklernes funktion - arbejder praktisk og teoretisk med muskler og processer i muskelcellerne - arbejder med doping, dopingbrugerens konsekvenser og muligheder - opnår viden om aktuelle temaer og sætter dem ind i samfunds- og værdiperspektiver - kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller - forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning - forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer - forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af blodsukker og væskebalance - forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår Blodlegemer, cellemembran, DNA, evolution, grønkorn, genetisk bestemt, mitokondrier, nerve, pattedyr, ribosomer, sene, plantecelle, dyrecelle, muskelfibre, arterier, forbrænding, organeller, pulsåre, cellekerne, celleslim, protein, doping, gen, grænseværdi, hormon, hæmatokrit-værdi, kønshormoner, muskelfremmende stoffer, mutation, EPO, gendoping Enhed, foruden. Impulser, ballerne, pupiller, vægge, regulere, viljen, kontrol. Konkurrence, bundter, fedthinde, fibersprængning, tykkelse, hinde, binder, maraton, gennemsnit, behandling, blodprop, motion, optage, forsyne, forbrænding, udånde, frigive, streng, funktioner, genopbygge, idrætsudøver, effektivt, revidere, sprøjte, spå, injektion, alderdom, leversvigt, balance Dyrevelfærd s opnår viden om forskellige typer adfærd - forholder sig til, hvordan vi behandler vores kæle- og husdyr - forholder sig til, hvordan forskellige kulturer ser på kæleog husdyr - forholder sig til problemstillinger omkring forsøgsdyr - give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser - vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske Artsfælle, evolution, gen, nedstamme, parasit, rangorden, territorium, brunst, diskusprolaps, dominant, fremavlet, frilandsgrise, hingst, yngel, yngelpleje, forsøgsdyr, adfærd Tillært, stress, begrænse, betragte, udtryk, fangenskab, social, flokadfærd, rangorden, praksis, parasit, stereotyp, bevægelsesmønster, so, metalskure, acceptere, føreskabet, aggressivitet, forskning, bivirkninger, husdyr, overudnyttes, fysisk, trives, velfærd, race, stimulere, mistrives, forsvarligt, livstruende, ophobe, datamodel, elendig, anledning

8 Affald s opnår viden om forskellige affaldstyper og deres indvirkning på miljøet - opnår viden om behandlingen af forskellige affaldstyper - lærer om biologiske processer i rensningsanlæg - lærer om fødekæder og tungmetallers påvirkning af disse - gennem arbejdet med emnet affald bliver i stand til at forholde sig kritisk og agere fornuftigt - give eksempler på anvendelse af mikroorganismer - give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed - designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil - formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater - formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger Bakterier, tungmetaller, deponere, drivhuseffekt, husstand, kompostering, kraftvarmeværk, sur nedbør, aktivt slam, bundfælde, metalliske grundstoffer, organisk affald, rådne, skumme væk, rensningsanlæg, batterier, fjernvarme, legering Madrester, kloakker, skraldebil, skadelig, forøge, forbrænde, forbrugere, genbrug, deponering, spildevand, moderne, bundfælde, mekanisk, materiale, forrådnelse, kemisk, iltindhold, rense, ledes, genopladelig, afspille Evolution s opnår kendskab til teorier om livets opståen og udvikling - opnår kendskab til centrale overgange i livets udvikling - forstår sig selv som en del af livets dynamiske udvikling og lærer om deres egen afstamning - kan anvende evolutionsteorien i debatmæssige sammenhænge som en del af deres almene og naturfaglige dannelse - klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter - redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling - redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse Encellede, flercellede, prokaryot, krybdyr, celledeling, DNA, gen, mutation, padder, pattedyr, selektion, stamform Tiktaalik, art, fossil, græssteppe, hjernekasse, Homo, Lucy Amøbe, organisme, klump, fordøje, primitive, beskytte, forsyne, næring, udtørring, udvikle, specialisering, sprede, sensation, undermunden, kranie, redskaber, termitter, hjernerumfang, arvemateriale Ret til ændringer forbeholdes

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog C Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog C Filen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Hold A: Henrik /Gurli Hold B: Marion/Piet + Anders Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Periode Indhold Faglige mål Mystiske metaller og Celler Uge 33-36 August / september Metaller i det

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold maj- juni, 14/15 HF i Nørre Nissum, VIA University College

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi B Liat Romme Thomsen Hold 2.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere