1 Professionsbachelor v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 06/05/10 11:53:01 06/05/10 11:53:01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Professionsbachelor v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 06/05/10 11:53:01 06/05/10 11:53:01"

Transkript

1 1 Professionsbachelor v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 06/05/10 11:53:01

2 2 v39_prof-materie(blaakopi).indd 2 06/05/10 11:53:01

3 Redaktion Bodil Nielsen Niels Grønbæk Nielsen Niels Mølgaard 3 Professions bachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis v39_prof-materie(blaakopi).indd 3 06/05/10 11:53:01

4 4 Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis Af Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) X Forlaget UCC, udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Christian Hall Grafisk tilrettelægning og sats: Carl-H.K. Zakrisson & Tod Alan Spoerl Bogen er trykt hos: Bording A/S Printed in Denmark 2010 isbn: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på de institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. En udgivelse i serien UCC Fagbog. Forlaget UCC Professionshøjskolen UCC Titangade København N. v39_prof-materie(blaakopi).indd 4 06/05/10 11:53:01

5 5 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? 11 Professionsbacheloruddannelsen 11 Professionsbacheloruddannelsen og andre uddannelser 13 Kvalifikationsrammen 14 Praktikken 16 Professionsbachelorens kompetencer 18 Opsamling 22 Spørgsmål til videre refleksion 23 Litteratur 24 kapitel 2 Profession i praksis 25 Begrebet professionel 25 Begrebet profession 26 Begrebet professionsbachelor 30 Professionsbachelorer i en kompleks praksis 37 Opsamling 40 Spørgsmål til videre refleksion 41 Litteratur 41 DEL 1 Refleksionskompetence 43 kapitel 3 Refleksionskompetence 45 Konkret generelt konkret 46 Refleksioner over dele af praksis 50 En skitse til en praksissituation 56 Egne teorier 57 Opsamling 60 Spørgsmål til videre refleksion 61 Litteratur 61 v39_prof-materie(blaakopi).indd 5 06/05/10 11:53:01

6 DEL 2 Undersøgelseskompetence 63 kapitel 4 Forskningsmetoder: Observation, interview og spørgeskema 65 Introduktion 65 Forskningens væsen og værdier 68 Observation 70 Interview 77 Spørgeskema 85 Værdier af den forskende tilgang til professionsarbejdet 92 Opsamling 93 Spørgsmål til videre refleksion 94 Litteratur 94 kapitel 5 Teori i undersøgelser 96 Introduktion 96 Hvad er teori? 97 Hvordan arbejder man med teori? 104 Et eksempel: Forældresamarbejde i daginstitutioner 107 Opsamling 111 Spørgsmål til videre refleksion 112 Litteratur 112 kapitel 6 Forskningsmetoder: Narrativer og diskurser 113 Introduktion 113 Sammenhæng mellem problemformulering og metode 114 Hvordan kan narrativ analyse anvendes som metode? 115 Hvordan planlægger man en narrativ undersøgelse? 117 Hvordan kan diskursanalysen anvendes som metode? 122 Hvordan planlægges en diskursanalytisk undersøgelse? 124 Opsamling 131 Spørgsmål til videre refleksion 131 Litteratur 132 kapitel 7 Søgning, valg og brug af kilder 133 Introduktion 133 Videnskabelig kommunikation via skriftlige kilder 134 Hvad finder man hvor? Om typer af kilder 137 Søgemetoder 139 Valg af kilder og kildekritik 144 Opsamling 148 Spørgsmål til videre refleksion 148 Litteratur 149

7 7 DEL 3 Udviklingskompetence 151 kapitel 8 Udvikling af praksis på skoleområdet 153 Introduktion 153 Det personlige domæne, praksisdomænet og refleksionsdomænet 154 Kvalitetssikring og skolepolitik i Odense Kommune 156 KIS og lærerne 161 KIS og skoleledelsen 164 Selvevalueringer 166 Opsamling 169 Spørgsmål til videre refleksion 169 Litteratur 170 kapitel 9 Udvikling af klinisk sygeplejepraksis 171 Introduktion 171 Udvikling af sygeplejen 172 Effektivitet, kvalitet og sammenhæng nye værdier og udfordringer i det danske sundhedsvæsen 174 Initiativer til systematisk udvikling af egen sygeplejepraksis 176 Sygeplejersken i et spændingsfelt 180 Opsamling 183 Spørgsmål til videre refleksion 183 Litteratur 184 DEL 4 Formidlingskompetence 185 kapitel 10 Skriftlig formidling i uddannelse og profession 187 Introduktion 187 Viden og relationer 188 Forskellige teksttyper i professionsbacheloruddannelser og professionsarbejde 190 At kunne registrere og skrive registrerende 196 At kunne dokumentere og skrive dokumenterende 197 At kunne analysere og skrive analyserende 199 At kunne legitimere og skrive legitimerende 201 Faglig formidling i professionsarbejde 203 Akademiske tekstnormer 205 Skriftlighedens relevans 207 Opsamling 210 Spørgsmål til videre refleksion 210 Litteratur 211 v39_prof-materie(blaakopi).indd 7 06/05/10 11:53:01

8 8 kapitel 11 Mundtlig formidling 212 Introduktion 212 Scener fra faglig formidling 213 Formidlingskompetencens fire dimensioner 214 Særlige karakteristika ved mundtlig formidling 216 Den mundtlige formidlings kinesiske æske 219 Opsamling 228 Spørgsmål til videre refleksion 229 Litteratur 229 DEL 5 Studiekompetence 231 kapitel 12 Eksaminer og bedømmelseskriterier 233 Introduktion 233 Rammen for eksamen 234 Bedømmerne 236 Eksaminanden 238 Den mundtlige fremstilling 240 Opsamling 243 Spørgsmål til videre refleksion 244 Litteratur 244 kapitel 13 Råd på vejen 245 Introduktion 245 Hvilke kompetencer og hvilke muligheder? 246 Dataindsamlinger 248 Studiegruppearbejde 253 Vejledning 255 Efter endt uddannelse 258 Opsamling 259 Spørgsmål til videre refleksion 260 Litteratur 260 bilag Oversigt over professionsbacheloruddannelser i Danmark pr Register 263 v39_prof-materie(blaakopi).indd 8 06/05/10 11:53:01

9 9 Forord Professionsbachelor er en fælles titel for sygeplejersker, lærere, pædagoger, fysioterapeuter, socialrådgivere og en række andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. For få år siden skiftede disse uddannelser navn til professionsbacheloruddannelser, som nu er samlet i professionshøjskoler. Dermed er der sendt et politisk signal om, at det har en særlig betydning at være professionel og kræver en særlig uddannelse. Som professionel skal man kunne varetage en kompleks praksis, hvor den enkelte skal kunne vurdere og handle selvstændigt. Den professionelle skal forholde sig til ny viden, ny teknologi og hyppige ændringer i rammer og betingelser. Samtidig skal den professionelle kunne reflektere over egen og andres praksis, undersøge dele af praksis samt bruge undersøgelser og erfaringer til at udvikle både egen og fælles praksis. Der er meget, der adskiller arbejdet inden for de forskellige professioner, og meget, der er forskelligt i uddannelserne. Men der er også væsentlige kompetencer, der er fælles for alle professionsbachelorer og derfor også centrale i alle uddannelserne: Kompetence til at reflektere, undersøge, udvikle, formidle og at studere med professionen for øje. Denne bog henvender sig til studerende på alle professionsuddannelser og handler om det, som er fælles for professionsbachelorer. I de to første kapitler præsenteres rammerne for professionsbacheloruddannelserne, og begrebet professionel gennemgås. De næste kapitler uddyber de fem kompetenceområder, som er centrale for studerende på en professionsbacheloruddannelse. Bogen er tænkt som en arbejdsbog, der kan inspirere med viden, give ideer til konkrete studieforløb og danne grundlag for fælles øvelser og diskussioner i studiegrupper, ikke i bestemte fag, men i alle fag. Bogen har særligt fokus på undersøgelser og udvikling af praksis fra første til sidste semester i uddannelsen. Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard København, Nørre Aaby og Skanderborg, 2010 v39_prof-materie(blaakopi).indd 9 06/05/10 11:53:01

10 10 v39_prof-materie(blaakopi).indd 10 06/05/10 11:53:01

11 11 1 KAPITEL 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Af Niels Mølgaard Dette kapitel vil se nærmere på de mellemlange videregående professionsuddannelser og beskrive, hvad der adskiller disse uddannelser fra andre uddannelser. Endvidere vil der i kapitlet blive givet anbefalinger til, hvad du selv kan gøre for at tilegne dig de kompetencer, der ligger i professionsbachelorgraden. Hensigten er at gøre dig mere bevidst om de forventninger og krav, der stilles til dig dels som studerende i en professionsbacheloruddannelse, dels som professionel udøver af dit kommende erhverv. Samtidig peges der i kapitlet på de efteruddannelsesmuligheder, der følger efter uddannelsen. Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Professionsbacheloruddannelsen Professionsbachelor er i uddannelsessystemet betegnelsen for en uddannelsesgrad. En sådan siger noget om en uddannelses mål og indhold, og den siger noget om uddannelsens faglige niveau. Det tager typisk 3-4 år at uddanne sig til professionsbachelor. Det kræver, at man forud har en studentereksamen eller et tilsvarende fagligt niveau for at få adgang til uddannelsen. Uddannelsen giver adgang til at virke inden for en profession. I de fleste professioner er det tilmed et krav, at man skal have uddannelsen, for at man må praktisere. Uddannelsen til professionsbachelor tager du på en professionshøjskole, et såkaldt University College. Siden 2008 har det været navnet på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser, også kaldet MVU. Den politiske begrundelse for oprettelsen af disse professionshøjskoler er en forventning om, at de i kraft af deres størrelse kan sikre de nødvendige faglige, udviklingsmæssige og økonomiske ressourcer, der skal til for at opfylde samfundets behov for nødvendig arbejdskraft. v39_prof-materie(blaakopi).indd 11 06/05/10 11:53:01

12 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 12 De lærerkræfter, som du møder på uddannelsen, er karakterise rede ved, at de har en akademisk uddannelse efterfulgt af en lektorbedømmelse med fokus på erfaring med en bestemt grunduddannelse, efterog videreuddannelse samt udviklings- og forskningsarbejde. Flere af lærerne har selv tidligere virket inden for den profession, hvor de nu underviser eller forsker. Uddannelse og kompetencer Uddannelserne på professionshøjskolerne giver dig som studerende mulighed for at vælge mellem en række forskellige uddannelsestilbud, hvis jobfunktioner er rettet mod det offentlige og private arbejdsmarked. I takt med at disse jobfunktioner ændrer karakter, er ønsket fra politisk side, at professionshøjskolerne skal arbejde med at udvikle nye professionsbacheloruddannelser. Samtidig fokuseres der på en øget mulighed for at opbygge en form for brug af moduler uddannelserne imellem. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde imellem disse uddannelser vil få større betydning i de kommende år i forhold til professionernes løsning af opgaver i praksisfeltet. Det er vigtigt, at du forholder dig til de bekendtgørelser og studieordninger, der er gældende for din uddannelse. De danner grundlag for dine studier i løbet af den professionsbacheloruddannelse, som du har valgt. I beskrivelsen af professionsbachelorprojektet vil du få et overblik over de kompetencer, som du skal tilegne og forholde dig til. Her forstås professionsbachelorprojektet altså som en slags slutmål for din uddannelse. Dette kan dog være vægtet anderledes i de enkelte uddannelsers formålsbeskrivelser. I dette kapitel anbefales det, at du får indarbejdet en systematisk tilgang til dine studier, så du hele tiden er bevidst om, hvor du står i forhold til de samlede kompetencekrav, der stilles i din professionsbacheloruddannelse. I kapitel 13 kan du læse om, hvordan du i praksis kan få overblik over og tilrettelægge dine studier systematisk. Det sker bl.a. ved at opfatte professionsbachelorprojektet som en del af en større helhed og dermed som en del af den samlede uddannelse. I det perspektiv bliver professionsbachelorprojektet den del, hvor du skal demonstrere de centrale professionsfaglige kompetencer, som du har til egnet dig i løbet af uddannelsen. Bogens intention er at hjælpe dig med at kunne leve op til de kompetencekrav, som udtrykkes i beskrivelsen af professionsbachelorfagligheden, der beskrives i denne bog. Disse kompetencer skal du anvende i udarbejdelsen af dit professionsbachelorprojekt. v39_prof-materie(blaakopi).indd 12 06/05/10 11:53:01

13 13 Professionsbacheloruddannelsen og andre uddannelser Professionsbacheloruddannelsen rummer en særlig faglighed, der hviler på det at virke i praksis, udvikle praksis og forvalte praksis på et fagligt og etisk grundlag. Denne faglighed beskrives og uddybes i kapitel 2. Uddannelsen rummer såvel teoretiske studier som studier af praksis, og praktikken varer i mindst seks måneder. Uddannelsen retter sig mod et specifikt professionsområde, fx radiograf, sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagogog. På disse specifikke områder er uddannelsernes indhold meget forskelligt og selvfølgelig tæt koblet til den viden, der anvendes i den enkelte profession. Et grundlæggende kendetegn ved en professionsbacheloruddannelse er de to ben, der indebærer det at kunne virke i en profession og det at kunne videreuddanne sig på fx diplom-, master- eller kandidatniveau. At professionsbachelorgraden samtidig er en uddannelsesgrad, betyder altså på den ene side, at man kan identificere nogle særlige kompetencer, der knytter sig til et bestemt uddannelsesniveau. Det gælder fx de kompetencer, som ligger indlejret i begrebet professionsbachelorfaglighed og det praksisfelt, som uddannelsen kvalificerer til. På den anden side ligger der i begrebet uddannelsesgrad, at den kan placeres i et hierarki mellem mange forskellige uddannelsesgrader. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Europæiske uddannelsesgrader I europæisk sammenhæng foregår der en løbende tilpasning og harmonisering af uddannelsesgrader. Derved er det muligt at sammenligne EU-landenes uddannelsesniveauer, og det sker bl.a. gennem det såkaldte ECTS-pointsystem (European Credit Transfer and Accumulation System), hvor 60 ECTS point udgør et årsværk. På den baggrund kan du fx opnå merit for et semester læst på en uddannelsesinstitution i et hvilket som helst land inden for EU. Et stigende antal studerende benytter sig af denne mulighed, og med indførelsen af 12-skalaen i Danmark er det blevet lettere at overføre merit til egen uddannelse. I EU er graderne hierarkisk fordelt på følgende måde: professionsbacheloruddannelse (240 ECTS) diplomuddannelse (60 ECTS) masteruddannelse (60-90 ECTS) v39_prof-materie(blaakopi).indd 13 06/05/10 11:53:01

14 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 14 kandidatuddannelse (120 ECTS) ph.d. (forskeruddannelse) doktorgrad Graderne er hierarkiske, fordi en uddannelsesgrad på et lavere niveau i hierarkiet er en adgangsbetingelse for at studere den næste grad i hierarkiet. Professionsbachelorgraden giver dermed adgang til videre uddannelse. Efter professionsbachelorgraden på en professionshøjskole får du mulighed for at tage en specialiseringsuddannelse i form af en diplomuddannelse, der varer et år og modsvarer 60 ECTS. Denne uddannelse er specificeret inden for særlige områder i den valgte profession. Flere vælger også at studere videre på et universitet, fx for at kvalificere sig yderligere inden for deres fag. Der er således flere professionsbachelorer, der læser videregående kandidatuddannelser inden for deres fag med henblik på at kunne varetage opgaver som ledelse, undervisning på grunduddannelser, konsulentopgaver eller udviklings- og forskningsopgaver. På de videregående uddannelser kræves ofte kompetencer som fx selvstændighed, evne til samarbejde, at kunne sætte sig ind i og lære et nyt stof samt at kunne arbejde problemorienteret og foku seret med projekter. Det er netop kompetencer som disse, der indøves og arbejdes med i et professionsbachelorprojekt. Her lærer den studerende at tænke analytisk og give bud på nye tiltag og udviklingsmuligheder inden for professionens praksis. Kvalifikationsrammen Siden 2003 har Danmark i regi af Undervisningsministeriet haft en kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Denne ramme har været knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme. I 2007 udarbejdede en referencegruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet et forslag til en ny kvalifikationsramme. Efter høring hos uddannelsesinstitutionerne trådte så en ny kvalifikationsramme i kraft den 1. juli 2008 (se Litteratur). Den omfatter både det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. Den kan således være med til at give dig et overblik over de kompetencer, der forventes på et bestemt niveau i uddannelsessystemet. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. v39_prof-materie(blaakopi).indd 14 06/05/10 11:53:01

15 15 Nedenfor opstilles typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden: 1 Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fag områdets praksis og anvendt teori og metode Forståelses- og refl eksionsniveauet Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne refl ektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Læring Skal kunne identifi cere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. v39_prof-materie(blaakopi).indd 15 06/05/10 11:53:01

16 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 16 Den uddannelse, som du har valgt, beskæftiger sig med at skabe viden om det professionsfelt, den er rettet mod. Din opgave som studerende er gennem uddannelsen at opnå den viden og de færdig heder og kompetencer, der sætter dig i stand til at virke i, udvikle og forvalte praksis således, at du bliver medskaber af ny viden. Professionsbacheloruddannelser i Danmark I Danmark hører universiteterne for tiden under Videnskabsministeriet, mens professionshøjskolerne hører under Undervisningsministeriet. De videregående uddannelser under Videnskabsministeriet beskrives som forskningsbaserede, mens de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet beskrives som udviklingsbaserede. I begge tilfælde har forskningen stor betydning for uddannelsernes tilrettelæggelse, og der lægges op til et tæt samarbejde mellem forskningen på universiteterne og den mere praksisrettede og udviklingsbaserede tilgang på professionshøjskolerne. At professionsbacheloruddannelsen er udviklingsbaseret betyder, at du sandsynligvis vil møde de nyeste forskningsresultater og spændende udviklingsprojekter i din uddannelse. Professionsbachelorfaglighed kan på den baggrund komme til at betyde, at du bliver i stand til at forholde dig til en kompleks praksis på en systematisk, undersøgende måde. Nogle taler direkte om, at den professionelle er»forsker«i egen praksis. På de længerevarende videregående uddannelser er AAU-Portalen på Aalborg Universitet et eksempel på, hvordan en uddannelse søger at støtte op om og formidle den nyeste viden. Som et andet eksempel har en professionshøjskole opstillet det ambitiøse mål for udviklingsdivisionen, at pr. december 2012 skal 75 % af de studerende være inddraget i udviklingsaktiviteter, mens 50 % af de studerendes professionsbachelorprojekter skal være knyttet til konkrete udviklingsaktiviteter. Der åbnes således mulighed for, at du som studerende kan deltage i disse udviklings aktiviteter, men det er vigtigt, at du selv er opsøgende i forhold til udviklingsmulighederne på din egen uddannelsesinstitution. Praktikken I praktikken får du indsigt i de problemstillinger, der i særlig grad optager den profession, du uddanner dig til. Målet er ikke, at du skal være i stand til at give entydige svar på disse problemstillinger, men at du gennem teoretiske studier og praksiserfaringer når frem til et bud på løsningsmodeller i et udviklingsperspektiv. Både i forhold til v39_prof-materie(blaakopi).indd 16 06/05/10 11:53:01

17 17 den tid, som du er på uddannelsen, og i forhold til udførelsen af dit erhverv sidenhen. I 1, stk. 2 i Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser understreges det, at uddannelserne skal være praksisnære:» 1, stk. 2. Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.«de syv professionshøjskoler i Danmark er forpligtet på at fungere på baggrund af en faglig, professionsorienteret viden, der retter sig mod faglige og professionelle problemstillinger i praksis for pædagoger, sygeplejersker, lærere mv. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan praktikken kan hjælpe dig med at få øje på og fastholde disse praksisproblemer i et uddannelsesperspektiv. At videngrundlaget er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering betyder, at det er de praksisnære problemstillinger, der til enhver tid vil karakterisere en institution med komplekse opgaver. Det kan fx være daginstitutioner, skoler mv., som danner baggrund for de problemstillinger, der skal undersøges og udvikles løsningsmuligheder til. I diskussionen med den erfarne praktiker opstår muligheden for, at denne proces kan finde sted i et fagligt eksperimenterende miljø med inspirerende samtaler og vejledningsmuligheder. Samtidig kan det være et dilemma, at man som studerende skal evalueres og bedømmes af de samme personer, som man har ført samtaler med i processen. Derfor er det vigtigt, at der er tydelige vurderingskriterier: Hvilke kompetencer er der i særlig grad fokus på i den igangværende praktik. Under rubrikken»praktik«i studieordningen på sygeplejerskeuddannelsen på University College Nordjylland finder man følgende formulering og eksemplificering af ovenstående: 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse?» I klinisk undervisning lærer du at udføre sygepleje i autentiske sammenhænge hos patienter/borgere på sygehuse, i psykia trien, i hjemmeplejen og i sundhedsplejen. Du lærer at udføre professionel sygepleje med vægt på en professionel relation, som bygger på tillid og respekt. Der er beskrevet læringsudbytte for hver periode i klinisk undervisning. Du bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som er en sygeplejerske, der har ansvar for at tilrettelægge dit læringsforløb i samarbejde med dig.«v39_prof-materie(blaakopi).indd 17 06/05/10 11:53:01

18 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 18 Heraf fremgår det, at kriterierne for at virke i praksis og forvalte praksis på et fagligt etisk grundlag er til stede, samtidig med at mulighederne for at reflektere over og udvikle praksis kan følge af læringsprocessen. Målet er at lære professionel sygepleje, og vejen går gennem opøvelse af professionsbachelorfaglighed. Som professionel skal man have kompetence til at virke i praksis på et begrundet og kvalificeret grundlag. Den professionelle skal kunne analysere og udvikle en praksis under stadig forandring. Det foregår ved at anvende den professionelles dømmekraft eller professionsbachelorfaglighed der bl.a. baserer sig på analyser ud fra egne og andres teorier og tidligere praksiserfaringer. Som studerende er du ved at opøve disse kompetencer. Du vil opleve, at alt ikke fungerer som planlagt, og at arbejdet i professionen er fuld af paradokser og dilemmaer. Du vil også opleve, at den professionelle dømmekraft udfordres af krav om dokumentation, kvalitetssikring, akkreditering, evidensbasering mv. Mange vil opleve det som en reducering af egne handlemuligheder. Din opgave bliver at kunne navigere og handle i dette krydsfelt. Professionsbachelorens kompetencer Professionsbachelorfaglighed er en faglighed, der indebærer, at man kan virke i en kompleks praksis. Den indebærer desuden, at man kan forholde sig systematisk til de problemstillinger, der dukker op i praksis, og at man kan indgå i praksis med en særlig etik, der bl.a. er bestemt af, at man virker inden for demokratiske samfundsinstitutioner som fx daginstitutioner, skoler, sygehuse, offentlige forvaltninger m.fl. De ca. 30 forskellige professionsbacheloruddannelser giver hver deres studerende et særligt vidensgrundlag, som er nødvendigt for, at de kan udføre deres arbejde. I denne bog vil det blive belyst nærmere, hvordan du gennem hele uddannelsen tilegner dig professionsbachelorfagligheden, så du står bedst muligt rustet til dit kommende arbejdsliv. I professionsbacheloruddannelserne fokuseres der på, at de er praksisnære uddannelser, hvis grundlag er erhvers-, professions- og udviklingsbaseret. Din uddannelse er altså karakteriseret ved, at du skal være i stand til at leve op til de kompetencekrav, der stilles til professionsudøvelsen, og du skal være indstillet på forsat at dygtiggøre dig i feltet. Det sker bl.a. ved, at du løbende fokuserer på såvel teorier som v39_prof-materie(blaakopi).indd 18 06/05/10 11:53:01

19 19 på praksis og overvejer, hvordan teorier kan igangsætte refleksion over problemstillinger i praksis. Du skal dermed være i stand til at gøre såvel dine praksiserfaringer som dine teoretiske studier til genstand for analytisk arbejde. Kompetenceområderne kommer til udtryk i arbejdet i professionerne. Dette er udgangspunktet for lovgivningen, og en professionel vil fx have relationer til: Klienter, patienter, forældre, elever osv. Kolleger relationen er her båret af et fælles fagligt sprog, fx journalen, elevplanen, årsplanen osv. Andre professionelle inden for sammen niveau fx lærerens samarbejde med sundhedsplejersken eller socialrådgiveren. Du lærer at forholde dig til kompetenceområderne i løbet at din uddannelse på professionshøjskolen. I det afsluttende professionsbachelorprojekt skal du demonstrere, at du har fået dem indarbejdet på en sådan måde, at de kan danne baggrund for din måde at fun gere på i en kommende praksis. De udgør centrale dele af din professionsbachelor faglighed og gør dig bevidst om, på hvilken måde du vil være i stand til at fungere som professionel. Til den afsluttende prøve skal du demonstrere, at du på denne baggrund vil være i stand til at give et bud på, hvordan du vil udvikle praksisfeltet efter endt uddannelse. Derefter skal du i professionen demonstrere den gode dømmekraft, når situationen kræver det. En dømmekraft baseret på professionsbachelorfagligheden. Praktikken og praksisfeltet er kommet til at stå mere centralt i uddannelsesforløbet. I pædagoguddannelsen viser det sig bl.a. ved, at de studerende arbejder med forskellige former for feltarbejde, og i læreruddannelsen ved, at der i praktikkerne og professionsbachelorprojektet stilles krav om at anvende empiri fx i form af dataindsamling. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Beskrivelser af kompetencer I uddannelserne til professionsbachelorer vurderes professionsbachelorfagligheden i de afsluttende professionsbachelorprojekter. Der er lidt forskel fra uddannelse til uddannelse på, hvad der konkret ligger i disse projekter, men det er fælles for dem, at de fordrer forskellige grundlæggende kompetencer. I denne bog lægges vægt på udfoldelsen af de fem følgende kompetencer som dele af et professionsbachelorprojekt: Refleksionskompetencen, undersøgelseskompetencen, udviklingskompetencen, formidlingskompetencen og studiekompetencen. v39_prof-materie(blaakopi).indd 19 06/05/10 11:53:01

20 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 20 Kompetence er en betegnelse for, at man er i stand til at anvende sine kundskaber, færdigheder og erfaringer i samspil ved løsning af opgaver i praksis. Praksis er kompleks, forskel ligartet og under stadig udvikling, og man skal derfor være i stand til ikke alene at varetage, men også udvikle praksis. Man skal kunne virke med personlig forankring og blik for, hvordan løsningen af den enkelte praksisopgave hænger sammen med større perspektiver. Refleksionskompetencen er kompetencen til at reflektere over praksis, dels over egen praksis, dels over praksis, man har observeret. Det indebærer, at man kan fokusere på udvalgte træk, beskrive det, man så eller hørte, og overveje årsager, sammenhænge og udviklingsmuligheder. Man kan reflektere konkret og tæt på praksis, men man skal også kunne gå på afstand af en situation og overveje, hvad det, man har observeret eller erfaret, svarer til på et generelt plan. Herfra skal man kunne gå videre og formulere problemstillinger, som praksis er et eksempel på. Man skal udvikle bevidsthed om, hvilke antagelser eller teorier man selv handler og vurderer ud fra, og man bør overveje, om de skal justeres ud fra erfaringer og iagttagelser. I den sammenhæng skal man kunne inddrage andres teorier i sine overvejelser som inspiration, støtte og udfordring. Refleksion over praksis indgår både i uddannelsen og i den professionelles daglige arbejde. I nogle tilfælde fører refleksion videre til, at man går i gang med en egentlig undersøgelse. I alle tilfælde er sigtet med refleksion udvikling af praksis. Undersøgelseskompetencen består i at kunne foretage eller samarbejde med andre om små eller større undersøgelser af praksis med sigte på udvikling af praksis. Det indebærer, at man skal være i stand til at afklare og formulere den problemstilling, man vil undersøge, afklare væsentlige antagelser, som den hviler på, og finde relevant teori, der kan indgå i sin helhed eller med udvalgte dele. Derefter skal man kunne vælge og anvende relevante undersøgelsesmetoder, der belyser det, man ønsker at få belyst, og som kan skaffe pålidelige data. De data, man indsamler fra praksis, skal man kunne bearbejde. Man skal desuden kunne sammenfatte, hvad de viser, og diskutere dette i forhold til udvalgte andre data og teorier. Endelig skal man kunne pege på, hvordan det, som en undersøgelse viser, kan være en del af grundlaget for at udvikle praksis. v39_prof-materie(blaakopi).indd 20 06/05/10 11:53:01

21 21 Man kan udvikle undersøgelseskompetence i løbet af uddannelsen gennem først enkle, senere lidt mere komplekse undersøgelser af praksis. Den udvikling fortsætter, når man som professionel foretager, indgår i eller bruger undersøgelser. Udviklingskompetencen er kompetencen til at anvende erfaringer, undersøgelsesresultater og teorier i samspil samt at udvikle egen og fælles professionel praksis. Man skal kunne se, hvilke faktorer der spiller sammen i praksis, som den er nu, og se forskellige udviklingsmuligheder i forhold til gældende rammebetingelser. I analysen af udviklingsmuligheder skal man kunne bruge egne, reflekterede erfaringer. Man skal kunne bruge undersøgelsesresultater både fra undersøgelser, der sigter direkte mod det, man ønsker at udvikle, og fra undersøgelser, der har et lidt andet, men beslægtet sigte. Man skal kunne forholde sig til teorier og bruge dem som inspiration, støtte eller modspil. Dette skal man kunne indgå i dialog med andre om, og endelig skal man kunne bidrage til, at udvikling sættes i værk med hensyntagen til rammer og forskellige parters forudsætninger, behov og ønsker. I uddannelsen kan man ligeledes skaffe sig indsigt i og analysere eksempler på udvikling af professionel praksis. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Formidlingskompetencen skal man bruge, når man som professionel skal formidle til forskellige parter, både mundtligt og skriftligt. Man skal kunne forstå forskellige brugergrupper og forklare om faglige forhold på en måde, som tager højde for brugernes forudsætninger og situation. Tilsvarende gælder ofte for brugernes pårørende. Man skal kunne indgå i faglig dialog med kolleger om det dag lige arbejde, bl.a. i form af rapportering eller fælles planlægning. Desuden skal man kunne samarbejde med kolleger og samarbejdsparter fra andre professioner om udvikling af praksis. Her skal man kunne formidle og indgå i dialog om erfaringer, observationer, teorier og forslag. I nogle tilfælde skal man endvidere kunne formidle observationer, resultater, evalueringer eller forslag til ledelsesniveauer og politiske instanser i form af rapporter, artikler eller lignende. Formidlingskompetencen indebærer med andre ord, at man er i stand til at indrette sin faglige formidling efter forskellige målgrupper og situationer. I uddannelsen kan man i særlig grad udvikle sin kompetence til at formidle til medstuderende og undervisere, men også i praktikken ved at formidle til nogle af de parter, der indgår i professionel praksis. v39_prof-materie(blaakopi).indd 21 06/05/10 11:53:02

22 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 22 Studiekompetencen skal man som studerende udvikle og bruge i løbet af professionsbacheloruddannelsen. Man skal gennem årene udvikle sin kompetence til at søge, bearbejde og forholde sig til ny viden. Man skal kunne målrette og systematisere sine studier og planlægge sin tid bedst muligt. For at udvikle arbejdsmåder, som man har størst muligt udbytte af, skal man også observere egne læreprocesser. Man skal observere, hvordan man tilegner sig forskellige færdigheder og metoder, som man kan anvende i professionel praksis. Man skal samtidig være bevidst om, hvordan man kan få udbytte af observation og refleksion over egen og andres praksis og i nogle tilfælde undersøgelser af praksis. Man skal desuden kunne se, hvordan man får noget ud af egen læsning og opgaveskrivning, samarbejde i studiegrupper, deltagelse i undervisning og aktiv brug af vejledning. Her skal man kunne se, hvordan man kan få udbytte af at trække forbindelseslinjer mellem teori og praksis. Også som færdiguddannet professionel har man brug for studiekompetencen, dels til at studere det, man i praksis har brug for at vide mere om, dels i forbindelse med projekter, kurser og videreuddannelse. Denne bogs næste kapitler belyser disse fem kompetenceområder fra forskellige vinkler. Opsamling En professionsbacheloruddannelse er i dette kapitel beskrevet som en uddannelsesgrad, der kan føre til mange offentlige og private jobfunktioner. Endvidere giver uddannelsen mulighed for videregå ende studier, fx på en kandidatuddannelse, i såvel dansk som interna tional sammenhæng. Det faglige miljø i uddannelsen er præget af, at det er praksis nære, professionsfaglige problemstillinger, der fokuseres på. Praktikken får derfor en særlig betydning for udviklingen af den viden og kunnen, der skal til for at kunne håndtere disse ofte komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan praktikkens mål og erfaringer kan indgå i tilrettelæggelsen af studiet. v39_prof-materie(blaakopi).indd 22 06/05/10 11:53:02

23 23 Tilegnelsen af professionsbachelorfaglighed finder sted gennem hele uddannelsesforløbet og fortsætter derefter i det professionelle arbejde efter endt uddannelse. I denne bog karakteriseres denne faglighed på baggrund af fem kompetenceområder, der samlet set lever op til Undervisningsministeriets kvalifikationsramme fra Disse kompetencer er: refleksionskompetence, undersøgelseskompetence, udviklingskompetence, formidlingskompetence og studiekompetence. Tilsammen udgør disse kompetencer den faglighed hos professionsbacheloren, der danner baggrund for at kunne virke i professionen. Bogens hensigt er at støtte din udvikling af disse kompetencer. Der ligger for dig en opgave i at finde ud af, hvornår der fokuseres på hvilke kompetencer i netop din uddannelse. I sidste del af bogen får du hjælp til den konkrete tilrettelæggelse af dit studieforløb. Her får du bl.a. anbefalinger i forhold til, hvordan man kan få mest muligt ud af studiets vejledningstid, at etablere studiegrupper, målrette og systematisere studierne samt planlægge din tid bedst muligt. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Spørgsmål til videre refleksion Hvad skal jeg arbejde videre med fagligt og personligt? I din uddannelse er der mål og krav på mange forskellige niveauer, som du skal forholde dig til. Brug professionsbachelorprojektet som en anledning til at få et overblik over de kompetencer, du skal tilegne dig. Undersøg formålet for din uddannelse. Er der beskrevet nogen særlige kompetencer, du skal tilegne dig? Diskuter, hvad der er centrale problemfelter i den profession, som du uddanner dig til, og hvilke særlige undersøgelsesområder, du vil sætte fokus på i dit uddannelsesforløb. Hvordan svarer ovenstående beskrivelse af professionsbachelorfagligheden til dine egne forventninger til din uddannelse og senere forståelse af arbejdet i professionen? Undersøg studieordningens beskrivelse af professionsbachelorprojektet. Hvilke kompetenceområder finder du beskrevet her, og fremgår det, hvor i uddannelsen du skal beskæftige dig med at udvikle disse kompetencer? v39_prof-materie(blaakopi).indd 23 06/05/10 11:53:02

24 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 24 Litteratur Gjallerhorn, Nr.9 (2009): Tidsskrift for professionsuddannelserne. VIA University College. Temaet for dette nummer af Gjallerhorn er professionel dømmekraft. Temanummeret fokuserer på de udfordringer, som fx krav om dokumentation, kvalitetssikring, evidensbasering mv. stiller til den professionelle, idet der herved sættes spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af værdien af professionel dømmekraft. Hjort, Kathrin (2004): De professionelle forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Antologien omhandler, hvad en profession er, og hvad det vil sige at være professionel. Der sættes fokus på såvel indholdet i professionsbacheloruddannelserne som på den efterfølgende praksis. Forskellige professionsforståelser og professionsstrategier diskuteres i et samfundsmæssigt perspektiv, og der bliver i bogens bidrag foretaget konkrete analyser af professionsarbejde. Nielsen, Bodil (2008): At studere til lærer. Frederiksberg, Dansklærerforeningens Forlag. Dette hæfte skitserer forholdet mellem teori og praksis i læreruddannelsen og beskriver, hvordan man kan studere praksis i skolen og i egen uddannelse. Det rummer råd om læse- og notatteknik, hjælp til planlægning af tid og bud på, hvordan man kan få det bedste ud af samarbejde og studiegrupper. Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. Bogen er en håndbog i opgaveskrivning til studerende på videregående uddannelser med fokus på den gode opgave. Emnerne i bogen er: Opgavetyper og kvalitetskriterier, gode skriveprocesser, problemformulering, litteratursøgning, teori, empiri og metode i opgaver, argumentation, en opgaves indholdselementer og disposition, akademisk sprog og formalia i opgaver og opgavens pentagon. Cirius/Kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser (websted): Default.aspx?ID=6047 Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, LOV nr. 207 af 31/03/2008 (websted). https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id= v39_prof-materie(blaakopi).indd 24 06/05/10 11:53:02

25 25 KAPITEL 2 Profession i praksis Af Niels Grønbæk Nielsen Professionel profession professionsbachelor. Hvad er der egentlig på spil med disse begreber? Hvorfor hedder det ikke længere blot sygeplejerske, pædagog, lærer, radiograf, ergoterapeut eller socialrådgiver? Hvorfor er disse kendte faggrupper blevet til professionsbachelorer? I dette kapitel indkredses begrebet professionsbachelor. Først følges begrebet i to snit. Dels i et snit, der ser på begrebet i forhold til hverdagssprog og fagsprog, dels i et snit, der forholder sig til den forståelse af begrebet, der gennem tiden er blevet mere og mere entydig. Det diskuteres dog fortsat, hvad det vil sige at være professionel og nu professionsbachelor. De nævnte snit er vigtige, da de giver et billede af, hvilke forventninger der stilles til professionsbachelorer i samfundet. De samme forventninger møder de studerende i professionsbacheloruddannelserne. Jo bedre du som studerende kender disse forventninger, jo bedre kan du planlægge dit studium, så du kan udvikle de kompetencer, der udtrykkes i forventningerne. 2 Profession i praksis Begrebet professionel Begrebet professionel bruges i mange sammenhænge. I daglig tale bruger man det til at sige noget om en person, der virkelig magter en opgave. Han eller hun er på en helt særlig måde dygtig til sit virke. Begrebet professionel bruges også til at sige noget om mennesker, der udfører et erhverv. Man taler om fx den professionelle håndværker, den professionelle chauffør, den professionelle mekaniker, den professionelle lærer, den professionelle sygeplejerske osv. Med det menes der, at her er der nogle mennesker, der er særligt dygtige til at udføre bestemte arbejdsopgaver. Man kan fx takke nogen for velgennemført arbejde ved at sige, at det var professionelt udført. Når en patient vil rose sygeplejersken, kan hun sige tak for god og professionel pleje, og v39_prof-materie(blaakopi).indd 25 06/05/10 11:53:02

26 2Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 26 forældre kan rose personalet i en daginstitution for at have et godt og professionelt tag på børnene. Begrebet professionel bruges ligeledes om personer, der lever af deres faglige evner på områder, som andre dyrker på amatørbasis, fx professionelle musikere eller sportsudøvere. De behøver ikke en egentlig uddannelse, da det grundlæggende er deres talent inden for et særligt område, der gør, at de kan tjene penge på det. Man kan også tale om opgaver, der er blevet udført uprofessionelt. Så er der virkelig trumf på. Så mener man, at der er udført opgaver, der ikke er noget værd. Hvis mureren ikke laver muren lige, så er der tale om uprofessionelt udført arbejde. Det duer ikke! Det er grimt, og den skæve mur kan få uheldige konsekvenser for resten af konstruktionen. Begrebet professionel bruges således i mange sammenhænge, specielt når man vil betegne noget, der har en vis kvalitet. Men hvad så med begrebet profession? Kan man sige om de forskellige fagpersoner, der er nævnt ovenfor, at de alle tilhører en profession? Nej, det kan man ikke. Begrebet profession er forbeholdt særlige faggrupper. Begrebet profession Begrebet profession henviser til en gruppe af professionelle, der udfører deres erhverv på grundlag af en særlig uddannelse. Medlemmerne af gruppen har monopol på at udføre arbejdet, og de baserer deres virke på en særlig, faglig etik. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at anvende begrebet profession, især om læger. Men også præster, advokater, ingeniører og lignende faggrupper blev tidligt benævnt som professioner. Det er faggrupper, der udfører deres virke på grundlag af en særlig teoretisk og specifik viden, hvortil der er knyttet nogle helt særlige færdigheder. Deres arbejde kan ikke uden videre overtages af andre ikke-uddannede. Kirurgens viden og praktiske håndelag er et godt eksempel på en særlig viden og helt specifikke færdigheder. I løbet af de sidste år er der kommet flere kendetegn på professionsbegrebet, og nu udbredes begrebet til også at gælde andre grupper af specialiserede erhvervsudøvere. Kendetegnene for en profession er derfor ikke helt entydige. I det følgende indkredses nogle af de kendetegn, der er nogenlunde enighed om blandt teoretikere og forskere, der studerer professioner. v39_prof-materie(blaakopi).indd 26 06/05/10 11:53:02

27 27 Hvem er professionel? Det kendetegner medlemmerne i en profession, at de udfører deres arbejde med relativ autonomi. De tilrettelægger og administrerer deres arbejde selvstændigt, evt. i samarbejde med kolleger inden for samme profession. Det er fx sjældent, at specialarbejderen eller håndværkeren har samme mulighed for at tilrettelægge arbejdet selvstændigt. Autonomi medfører også, at der stilles særlige krav og forventninger til, at den professionelle kan træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar for disse inden for de rammer, der er gældende. I en kompleks praksis kan der findes flere mulige løsninger på et problem. Det forventes med andre ord, at den professionelle selvstændigt kan vælge mellem disse, kan handle på grundlag af dette valg og tage ansvar for valget. Det betyder, at der i den relative autonomi ligger indlejret en forventning om, at den professionelle har en særlig personlig og faglig forudsætning for selvstændigt at træffe valg og tage ansvar. Man siger også, at den professionelle kan handle med relativ autonomi på grundlag af en personlig og faglig funderet dømmekraft. En profession består af særlige medlemmer. Man kan kun optages i professionen, hvis man har den rigtige uddannelse, og i nogle professioner skal medlemmerne aflægge et særligt løfte, fx lægeløftet eller advokatløftet. Med et sådant løfte tilkendegiver medlemmerne, at de vil arbejde på et særligt fagligt og etisk grundlag. Lægen aflægger fx et løfte om, at han vil anvende sin viden og kunnen 2 Profession i praksis»... med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.«et sådant professionsløfte kan konkret anvendes til at bortvise medlemmer af professionen, hvis de ikke lever op til de kollektivt vedtagne krav. Et etisk og fagligt grundlag Formuleringen i den danske udgave af lægeløftet er fra Det er den samme formulering, der anvendes i dag, og dermed er lægeløftet et af de ældste eksempler på et fagligt og etisk grundlag for en pro- v39_prof-materie(blaakopi).indd 27 06/05/10 11:53:02

28 2Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 28 fession. Det etiske står stærkt i løftet. Det henviser til en særlig etisk omgang med den viden, der knytter sig til professionen. Lægen forpligter sig til at følge med i den nyeste viden inden for sit felt, og han forpligter sig til endda med flid og omhu at anvende sin viden til samfundets og medmenneskers gavn. Lige så væsentligt er det, at lægen gennem sit virke kommer i særlige, menneskelige relationer, hvor han får en følsom viden om andre menneskers måske ulykkelige situation. Det relationelle fordrer en stor grad af tillid, og det er den professionelle, der har ansvaret for, at denne tillid kan opbygges og vedligeholdes. Det professionelle arbejdes faglige og etiske grundlag har med andre ord den betydning, at det samler en gruppe med særlige, faglige kompetencer. Samtidig afskærer det andre, der ikke har de samme kompetencer, fra at udføre professionens opgaver. Det er således kun personer med den rette uddannelse, der fx må kalde sig og virke som læger. Man siger, at der er et institutionelt monopol på arbejdsfunktionerne. Disse kendetegn ved begrebet profession gør, at de faggrupper, der fx kategoriseres som håndværkere, ikke kan betegnes som professioner. Håndværkeren baserer hovedsagelig sin faglighed på praktiske færdigheder og teknikker, og han er overvejende uddannet gennem praksis. Håndværkerens viden knyttes direkte til de konkrete håndværksmæssige færdigheder, og den fordrer ikke samme grad af refleksion som professionsbachelorens. Kunstneren funderer sig på talent og erfaring. Den ufaglærte specialarbejder er oplært konkret til helt bestemte arbejdsfunktioner. Disse faggrupper er ikke som udøverne af en profession kendetegnet ved en teoretisk, dokumenteret og specifik viden, der er erhvervet gennem en formel uddannelse. Derfor knyttes begrebet profession til særlige faggrupper. Nye professioner Inden for de sidste år har stadigt flere faggrupper inden for offentlige institutioner taget professionsbegrebet til sig. Det har bl.a. været begrundet i ønsket om at adskille fagligheden fra håndværksfagenes, og for at understrege det særlige og specifikke vidensgrundlag, som studerende tilegner sig gennem en formel professionsbacheloruddannelse. På det seneste er der flere af disse professioner, der understreger det særlige faglige og etiske vilkår og perspektiv på deres arbejde ved at udarbejde egentlige professionsidealer. Det kendes fx fra lærerne, v39_prof-materie(blaakopi).indd 28 06/05/10 11:53:02

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul Kompleks klinisk virksomhed 02/2017 Intern klinisk prøve modul 11 Internationalt modul Titel: Intern klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modul 11-2013 Kundskabsgrundlag og metode Modulansvarlig: Lise Hove Modulbeskrivelsen er godkendt den 1. november 2013 Skolen for Klinikassistenter,

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet BEK nr 339 af 06/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/01088-12 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere