1 Professionsbachelor v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 06/05/10 11:53:01 06/05/10 11:53:01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Professionsbachelor v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 06/05/10 11:53:01 06/05/10 11:53:01"

Transkript

1 1 Professionsbachelor v39_prof-materie(blaakopi).indd 1 06/05/10 11:53:01

2 2 v39_prof-materie(blaakopi).indd 2 06/05/10 11:53:01

3 Redaktion Bodil Nielsen Niels Grønbæk Nielsen Niels Mølgaard 3 Professions bachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis v39_prof-materie(blaakopi).indd 3 06/05/10 11:53:01

4 4 Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis Af Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) X Forlaget UCC, udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Christian Hall Grafisk tilrettelægning og sats: Carl-H.K. Zakrisson & Tod Alan Spoerl Bogen er trykt hos: Bording A/S Printed in Denmark 2010 isbn: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på de institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. En udgivelse i serien UCC Fagbog. Forlaget UCC Professionshøjskolen UCC Titangade København N. v39_prof-materie(blaakopi).indd 4 06/05/10 11:53:01

5 5 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? 11 Professionsbacheloruddannelsen 11 Professionsbacheloruddannelsen og andre uddannelser 13 Kvalifikationsrammen 14 Praktikken 16 Professionsbachelorens kompetencer 18 Opsamling 22 Spørgsmål til videre refleksion 23 Litteratur 24 kapitel 2 Profession i praksis 25 Begrebet professionel 25 Begrebet profession 26 Begrebet professionsbachelor 30 Professionsbachelorer i en kompleks praksis 37 Opsamling 40 Spørgsmål til videre refleksion 41 Litteratur 41 DEL 1 Refleksionskompetence 43 kapitel 3 Refleksionskompetence 45 Konkret generelt konkret 46 Refleksioner over dele af praksis 50 En skitse til en praksissituation 56 Egne teorier 57 Opsamling 60 Spørgsmål til videre refleksion 61 Litteratur 61 v39_prof-materie(blaakopi).indd 5 06/05/10 11:53:01

6 DEL 2 Undersøgelseskompetence 63 kapitel 4 Forskningsmetoder: Observation, interview og spørgeskema 65 Introduktion 65 Forskningens væsen og værdier 68 Observation 70 Interview 77 Spørgeskema 85 Værdier af den forskende tilgang til professionsarbejdet 92 Opsamling 93 Spørgsmål til videre refleksion 94 Litteratur 94 kapitel 5 Teori i undersøgelser 96 Introduktion 96 Hvad er teori? 97 Hvordan arbejder man med teori? 104 Et eksempel: Forældresamarbejde i daginstitutioner 107 Opsamling 111 Spørgsmål til videre refleksion 112 Litteratur 112 kapitel 6 Forskningsmetoder: Narrativer og diskurser 113 Introduktion 113 Sammenhæng mellem problemformulering og metode 114 Hvordan kan narrativ analyse anvendes som metode? 115 Hvordan planlægger man en narrativ undersøgelse? 117 Hvordan kan diskursanalysen anvendes som metode? 122 Hvordan planlægges en diskursanalytisk undersøgelse? 124 Opsamling 131 Spørgsmål til videre refleksion 131 Litteratur 132 kapitel 7 Søgning, valg og brug af kilder 133 Introduktion 133 Videnskabelig kommunikation via skriftlige kilder 134 Hvad finder man hvor? Om typer af kilder 137 Søgemetoder 139 Valg af kilder og kildekritik 144 Opsamling 148 Spørgsmål til videre refleksion 148 Litteratur 149

7 7 DEL 3 Udviklingskompetence 151 kapitel 8 Udvikling af praksis på skoleområdet 153 Introduktion 153 Det personlige domæne, praksisdomænet og refleksionsdomænet 154 Kvalitetssikring og skolepolitik i Odense Kommune 156 KIS og lærerne 161 KIS og skoleledelsen 164 Selvevalueringer 166 Opsamling 169 Spørgsmål til videre refleksion 169 Litteratur 170 kapitel 9 Udvikling af klinisk sygeplejepraksis 171 Introduktion 171 Udvikling af sygeplejen 172 Effektivitet, kvalitet og sammenhæng nye værdier og udfordringer i det danske sundhedsvæsen 174 Initiativer til systematisk udvikling af egen sygeplejepraksis 176 Sygeplejersken i et spændingsfelt 180 Opsamling 183 Spørgsmål til videre refleksion 183 Litteratur 184 DEL 4 Formidlingskompetence 185 kapitel 10 Skriftlig formidling i uddannelse og profession 187 Introduktion 187 Viden og relationer 188 Forskellige teksttyper i professionsbacheloruddannelser og professionsarbejde 190 At kunne registrere og skrive registrerende 196 At kunne dokumentere og skrive dokumenterende 197 At kunne analysere og skrive analyserende 199 At kunne legitimere og skrive legitimerende 201 Faglig formidling i professionsarbejde 203 Akademiske tekstnormer 205 Skriftlighedens relevans 207 Opsamling 210 Spørgsmål til videre refleksion 210 Litteratur 211 v39_prof-materie(blaakopi).indd 7 06/05/10 11:53:01

8 8 kapitel 11 Mundtlig formidling 212 Introduktion 212 Scener fra faglig formidling 213 Formidlingskompetencens fire dimensioner 214 Særlige karakteristika ved mundtlig formidling 216 Den mundtlige formidlings kinesiske æske 219 Opsamling 228 Spørgsmål til videre refleksion 229 Litteratur 229 DEL 5 Studiekompetence 231 kapitel 12 Eksaminer og bedømmelseskriterier 233 Introduktion 233 Rammen for eksamen 234 Bedømmerne 236 Eksaminanden 238 Den mundtlige fremstilling 240 Opsamling 243 Spørgsmål til videre refleksion 244 Litteratur 244 kapitel 13 Råd på vejen 245 Introduktion 245 Hvilke kompetencer og hvilke muligheder? 246 Dataindsamlinger 248 Studiegruppearbejde 253 Vejledning 255 Efter endt uddannelse 258 Opsamling 259 Spørgsmål til videre refleksion 260 Litteratur 260 bilag Oversigt over professionsbacheloruddannelser i Danmark pr Register 263 v39_prof-materie(blaakopi).indd 8 06/05/10 11:53:01

9 9 Forord Professionsbachelor er en fælles titel for sygeplejersker, lærere, pædagoger, fysioterapeuter, socialrådgivere og en række andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. For få år siden skiftede disse uddannelser navn til professionsbacheloruddannelser, som nu er samlet i professionshøjskoler. Dermed er der sendt et politisk signal om, at det har en særlig betydning at være professionel og kræver en særlig uddannelse. Som professionel skal man kunne varetage en kompleks praksis, hvor den enkelte skal kunne vurdere og handle selvstændigt. Den professionelle skal forholde sig til ny viden, ny teknologi og hyppige ændringer i rammer og betingelser. Samtidig skal den professionelle kunne reflektere over egen og andres praksis, undersøge dele af praksis samt bruge undersøgelser og erfaringer til at udvikle både egen og fælles praksis. Der er meget, der adskiller arbejdet inden for de forskellige professioner, og meget, der er forskelligt i uddannelserne. Men der er også væsentlige kompetencer, der er fælles for alle professionsbachelorer og derfor også centrale i alle uddannelserne: Kompetence til at reflektere, undersøge, udvikle, formidle og at studere med professionen for øje. Denne bog henvender sig til studerende på alle professionsuddannelser og handler om det, som er fælles for professionsbachelorer. I de to første kapitler præsenteres rammerne for professionsbacheloruddannelserne, og begrebet professionel gennemgås. De næste kapitler uddyber de fem kompetenceområder, som er centrale for studerende på en professionsbacheloruddannelse. Bogen er tænkt som en arbejdsbog, der kan inspirere med viden, give ideer til konkrete studieforløb og danne grundlag for fælles øvelser og diskussioner i studiegrupper, ikke i bestemte fag, men i alle fag. Bogen har særligt fokus på undersøgelser og udvikling af praksis fra første til sidste semester i uddannelsen. Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard København, Nørre Aaby og Skanderborg, 2010 v39_prof-materie(blaakopi).indd 9 06/05/10 11:53:01

10 10 v39_prof-materie(blaakopi).indd 10 06/05/10 11:53:01

11 11 1 KAPITEL 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Af Niels Mølgaard Dette kapitel vil se nærmere på de mellemlange videregående professionsuddannelser og beskrive, hvad der adskiller disse uddannelser fra andre uddannelser. Endvidere vil der i kapitlet blive givet anbefalinger til, hvad du selv kan gøre for at tilegne dig de kompetencer, der ligger i professionsbachelorgraden. Hensigten er at gøre dig mere bevidst om de forventninger og krav, der stilles til dig dels som studerende i en professionsbacheloruddannelse, dels som professionel udøver af dit kommende erhverv. Samtidig peges der i kapitlet på de efteruddannelsesmuligheder, der følger efter uddannelsen. Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Professionsbacheloruddannelsen Professionsbachelor er i uddannelsessystemet betegnelsen for en uddannelsesgrad. En sådan siger noget om en uddannelses mål og indhold, og den siger noget om uddannelsens faglige niveau. Det tager typisk 3-4 år at uddanne sig til professionsbachelor. Det kræver, at man forud har en studentereksamen eller et tilsvarende fagligt niveau for at få adgang til uddannelsen. Uddannelsen giver adgang til at virke inden for en profession. I de fleste professioner er det tilmed et krav, at man skal have uddannelsen, for at man må praktisere. Uddannelsen til professionsbachelor tager du på en professionshøjskole, et såkaldt University College. Siden 2008 har det været navnet på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser, også kaldet MVU. Den politiske begrundelse for oprettelsen af disse professionshøjskoler er en forventning om, at de i kraft af deres størrelse kan sikre de nødvendige faglige, udviklingsmæssige og økonomiske ressourcer, der skal til for at opfylde samfundets behov for nødvendig arbejdskraft. v39_prof-materie(blaakopi).indd 11 06/05/10 11:53:01

12 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 12 De lærerkræfter, som du møder på uddannelsen, er karakterise rede ved, at de har en akademisk uddannelse efterfulgt af en lektorbedømmelse med fokus på erfaring med en bestemt grunduddannelse, efterog videreuddannelse samt udviklings- og forskningsarbejde. Flere af lærerne har selv tidligere virket inden for den profession, hvor de nu underviser eller forsker. Uddannelse og kompetencer Uddannelserne på professionshøjskolerne giver dig som studerende mulighed for at vælge mellem en række forskellige uddannelsestilbud, hvis jobfunktioner er rettet mod det offentlige og private arbejdsmarked. I takt med at disse jobfunktioner ændrer karakter, er ønsket fra politisk side, at professionshøjskolerne skal arbejde med at udvikle nye professionsbacheloruddannelser. Samtidig fokuseres der på en øget mulighed for at opbygge en form for brug af moduler uddannelserne imellem. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde imellem disse uddannelser vil få større betydning i de kommende år i forhold til professionernes løsning af opgaver i praksisfeltet. Det er vigtigt, at du forholder dig til de bekendtgørelser og studieordninger, der er gældende for din uddannelse. De danner grundlag for dine studier i løbet af den professionsbacheloruddannelse, som du har valgt. I beskrivelsen af professionsbachelorprojektet vil du få et overblik over de kompetencer, som du skal tilegne og forholde dig til. Her forstås professionsbachelorprojektet altså som en slags slutmål for din uddannelse. Dette kan dog være vægtet anderledes i de enkelte uddannelsers formålsbeskrivelser. I dette kapitel anbefales det, at du får indarbejdet en systematisk tilgang til dine studier, så du hele tiden er bevidst om, hvor du står i forhold til de samlede kompetencekrav, der stilles i din professionsbacheloruddannelse. I kapitel 13 kan du læse om, hvordan du i praksis kan få overblik over og tilrettelægge dine studier systematisk. Det sker bl.a. ved at opfatte professionsbachelorprojektet som en del af en større helhed og dermed som en del af den samlede uddannelse. I det perspektiv bliver professionsbachelorprojektet den del, hvor du skal demonstrere de centrale professionsfaglige kompetencer, som du har til egnet dig i løbet af uddannelsen. Bogens intention er at hjælpe dig med at kunne leve op til de kompetencekrav, som udtrykkes i beskrivelsen af professionsbachelorfagligheden, der beskrives i denne bog. Disse kompetencer skal du anvende i udarbejdelsen af dit professionsbachelorprojekt. v39_prof-materie(blaakopi).indd 12 06/05/10 11:53:01

13 13 Professionsbacheloruddannelsen og andre uddannelser Professionsbacheloruddannelsen rummer en særlig faglighed, der hviler på det at virke i praksis, udvikle praksis og forvalte praksis på et fagligt og etisk grundlag. Denne faglighed beskrives og uddybes i kapitel 2. Uddannelsen rummer såvel teoretiske studier som studier af praksis, og praktikken varer i mindst seks måneder. Uddannelsen retter sig mod et specifikt professionsområde, fx radiograf, sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagogog. På disse specifikke områder er uddannelsernes indhold meget forskelligt og selvfølgelig tæt koblet til den viden, der anvendes i den enkelte profession. Et grundlæggende kendetegn ved en professionsbacheloruddannelse er de to ben, der indebærer det at kunne virke i en profession og det at kunne videreuddanne sig på fx diplom-, master- eller kandidatniveau. At professionsbachelorgraden samtidig er en uddannelsesgrad, betyder altså på den ene side, at man kan identificere nogle særlige kompetencer, der knytter sig til et bestemt uddannelsesniveau. Det gælder fx de kompetencer, som ligger indlejret i begrebet professionsbachelorfaglighed og det praksisfelt, som uddannelsen kvalificerer til. På den anden side ligger der i begrebet uddannelsesgrad, at den kan placeres i et hierarki mellem mange forskellige uddannelsesgrader. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Europæiske uddannelsesgrader I europæisk sammenhæng foregår der en løbende tilpasning og harmonisering af uddannelsesgrader. Derved er det muligt at sammenligne EU-landenes uddannelsesniveauer, og det sker bl.a. gennem det såkaldte ECTS-pointsystem (European Credit Transfer and Accumulation System), hvor 60 ECTS point udgør et årsværk. På den baggrund kan du fx opnå merit for et semester læst på en uddannelsesinstitution i et hvilket som helst land inden for EU. Et stigende antal studerende benytter sig af denne mulighed, og med indførelsen af 12-skalaen i Danmark er det blevet lettere at overføre merit til egen uddannelse. I EU er graderne hierarkisk fordelt på følgende måde: professionsbacheloruddannelse (240 ECTS) diplomuddannelse (60 ECTS) masteruddannelse (60-90 ECTS) v39_prof-materie(blaakopi).indd 13 06/05/10 11:53:01

14 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 14 kandidatuddannelse (120 ECTS) ph.d. (forskeruddannelse) doktorgrad Graderne er hierarkiske, fordi en uddannelsesgrad på et lavere niveau i hierarkiet er en adgangsbetingelse for at studere den næste grad i hierarkiet. Professionsbachelorgraden giver dermed adgang til videre uddannelse. Efter professionsbachelorgraden på en professionshøjskole får du mulighed for at tage en specialiseringsuddannelse i form af en diplomuddannelse, der varer et år og modsvarer 60 ECTS. Denne uddannelse er specificeret inden for særlige områder i den valgte profession. Flere vælger også at studere videre på et universitet, fx for at kvalificere sig yderligere inden for deres fag. Der er således flere professionsbachelorer, der læser videregående kandidatuddannelser inden for deres fag med henblik på at kunne varetage opgaver som ledelse, undervisning på grunduddannelser, konsulentopgaver eller udviklings- og forskningsopgaver. På de videregående uddannelser kræves ofte kompetencer som fx selvstændighed, evne til samarbejde, at kunne sætte sig ind i og lære et nyt stof samt at kunne arbejde problemorienteret og foku seret med projekter. Det er netop kompetencer som disse, der indøves og arbejdes med i et professionsbachelorprojekt. Her lærer den studerende at tænke analytisk og give bud på nye tiltag og udviklingsmuligheder inden for professionens praksis. Kvalifikationsrammen Siden 2003 har Danmark i regi af Undervisningsministeriet haft en kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Denne ramme har været knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme. I 2007 udarbejdede en referencegruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet et forslag til en ny kvalifikationsramme. Efter høring hos uddannelsesinstitutionerne trådte så en ny kvalifikationsramme i kraft den 1. juli 2008 (se Litteratur). Den omfatter både det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. Den kan således være med til at give dig et overblik over de kompetencer, der forventes på et bestemt niveau i uddannelsessystemet. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. v39_prof-materie(blaakopi).indd 14 06/05/10 11:53:01

15 15 Nedenfor opstilles typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden: 1 Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fag områdets praksis og anvendt teori og metode Forståelses- og refl eksionsniveauet Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne refl ektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Læring Skal kunne identifi cere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. v39_prof-materie(blaakopi).indd 15 06/05/10 11:53:01

16 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 16 Den uddannelse, som du har valgt, beskæftiger sig med at skabe viden om det professionsfelt, den er rettet mod. Din opgave som studerende er gennem uddannelsen at opnå den viden og de færdig heder og kompetencer, der sætter dig i stand til at virke i, udvikle og forvalte praksis således, at du bliver medskaber af ny viden. Professionsbacheloruddannelser i Danmark I Danmark hører universiteterne for tiden under Videnskabsministeriet, mens professionshøjskolerne hører under Undervisningsministeriet. De videregående uddannelser under Videnskabsministeriet beskrives som forskningsbaserede, mens de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet beskrives som udviklingsbaserede. I begge tilfælde har forskningen stor betydning for uddannelsernes tilrettelæggelse, og der lægges op til et tæt samarbejde mellem forskningen på universiteterne og den mere praksisrettede og udviklingsbaserede tilgang på professionshøjskolerne. At professionsbacheloruddannelsen er udviklingsbaseret betyder, at du sandsynligvis vil møde de nyeste forskningsresultater og spændende udviklingsprojekter i din uddannelse. Professionsbachelorfaglighed kan på den baggrund komme til at betyde, at du bliver i stand til at forholde dig til en kompleks praksis på en systematisk, undersøgende måde. Nogle taler direkte om, at den professionelle er»forsker«i egen praksis. På de længerevarende videregående uddannelser er AAU-Portalen på Aalborg Universitet et eksempel på, hvordan en uddannelse søger at støtte op om og formidle den nyeste viden. Som et andet eksempel har en professionshøjskole opstillet det ambitiøse mål for udviklingsdivisionen, at pr. december 2012 skal 75 % af de studerende være inddraget i udviklingsaktiviteter, mens 50 % af de studerendes professionsbachelorprojekter skal være knyttet til konkrete udviklingsaktiviteter. Der åbnes således mulighed for, at du som studerende kan deltage i disse udviklings aktiviteter, men det er vigtigt, at du selv er opsøgende i forhold til udviklingsmulighederne på din egen uddannelsesinstitution. Praktikken I praktikken får du indsigt i de problemstillinger, der i særlig grad optager den profession, du uddanner dig til. Målet er ikke, at du skal være i stand til at give entydige svar på disse problemstillinger, men at du gennem teoretiske studier og praksiserfaringer når frem til et bud på løsningsmodeller i et udviklingsperspektiv. Både i forhold til v39_prof-materie(blaakopi).indd 16 06/05/10 11:53:01

17 17 den tid, som du er på uddannelsen, og i forhold til udførelsen af dit erhverv sidenhen. I 1, stk. 2 i Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser understreges det, at uddannelserne skal være praksisnære:» 1, stk. 2. Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.«de syv professionshøjskoler i Danmark er forpligtet på at fungere på baggrund af en faglig, professionsorienteret viden, der retter sig mod faglige og professionelle problemstillinger i praksis for pædagoger, sygeplejersker, lærere mv. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan praktikken kan hjælpe dig med at få øje på og fastholde disse praksisproblemer i et uddannelsesperspektiv. At videngrundlaget er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering betyder, at det er de praksisnære problemstillinger, der til enhver tid vil karakterisere en institution med komplekse opgaver. Det kan fx være daginstitutioner, skoler mv., som danner baggrund for de problemstillinger, der skal undersøges og udvikles løsningsmuligheder til. I diskussionen med den erfarne praktiker opstår muligheden for, at denne proces kan finde sted i et fagligt eksperimenterende miljø med inspirerende samtaler og vejledningsmuligheder. Samtidig kan det være et dilemma, at man som studerende skal evalueres og bedømmes af de samme personer, som man har ført samtaler med i processen. Derfor er det vigtigt, at der er tydelige vurderingskriterier: Hvilke kompetencer er der i særlig grad fokus på i den igangværende praktik. Under rubrikken»praktik«i studieordningen på sygeplejerskeuddannelsen på University College Nordjylland finder man følgende formulering og eksemplificering af ovenstående: 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse?» I klinisk undervisning lærer du at udføre sygepleje i autentiske sammenhænge hos patienter/borgere på sygehuse, i psykia trien, i hjemmeplejen og i sundhedsplejen. Du lærer at udføre professionel sygepleje med vægt på en professionel relation, som bygger på tillid og respekt. Der er beskrevet læringsudbytte for hver periode i klinisk undervisning. Du bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som er en sygeplejerske, der har ansvar for at tilrettelægge dit læringsforløb i samarbejde med dig.«v39_prof-materie(blaakopi).indd 17 06/05/10 11:53:01

18 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 18 Heraf fremgår det, at kriterierne for at virke i praksis og forvalte praksis på et fagligt etisk grundlag er til stede, samtidig med at mulighederne for at reflektere over og udvikle praksis kan følge af læringsprocessen. Målet er at lære professionel sygepleje, og vejen går gennem opøvelse af professionsbachelorfaglighed. Som professionel skal man have kompetence til at virke i praksis på et begrundet og kvalificeret grundlag. Den professionelle skal kunne analysere og udvikle en praksis under stadig forandring. Det foregår ved at anvende den professionelles dømmekraft eller professionsbachelorfaglighed der bl.a. baserer sig på analyser ud fra egne og andres teorier og tidligere praksiserfaringer. Som studerende er du ved at opøve disse kompetencer. Du vil opleve, at alt ikke fungerer som planlagt, og at arbejdet i professionen er fuld af paradokser og dilemmaer. Du vil også opleve, at den professionelle dømmekraft udfordres af krav om dokumentation, kvalitetssikring, akkreditering, evidensbasering mv. Mange vil opleve det som en reducering af egne handlemuligheder. Din opgave bliver at kunne navigere og handle i dette krydsfelt. Professionsbachelorens kompetencer Professionsbachelorfaglighed er en faglighed, der indebærer, at man kan virke i en kompleks praksis. Den indebærer desuden, at man kan forholde sig systematisk til de problemstillinger, der dukker op i praksis, og at man kan indgå i praksis med en særlig etik, der bl.a. er bestemt af, at man virker inden for demokratiske samfundsinstitutioner som fx daginstitutioner, skoler, sygehuse, offentlige forvaltninger m.fl. De ca. 30 forskellige professionsbacheloruddannelser giver hver deres studerende et særligt vidensgrundlag, som er nødvendigt for, at de kan udføre deres arbejde. I denne bog vil det blive belyst nærmere, hvordan du gennem hele uddannelsen tilegner dig professionsbachelorfagligheden, så du står bedst muligt rustet til dit kommende arbejdsliv. I professionsbacheloruddannelserne fokuseres der på, at de er praksisnære uddannelser, hvis grundlag er erhvers-, professions- og udviklingsbaseret. Din uddannelse er altså karakteriseret ved, at du skal være i stand til at leve op til de kompetencekrav, der stilles til professionsudøvelsen, og du skal være indstillet på forsat at dygtiggøre dig i feltet. Det sker bl.a. ved, at du løbende fokuserer på såvel teorier som v39_prof-materie(blaakopi).indd 18 06/05/10 11:53:01

19 19 på praksis og overvejer, hvordan teorier kan igangsætte refleksion over problemstillinger i praksis. Du skal dermed være i stand til at gøre såvel dine praksiserfaringer som dine teoretiske studier til genstand for analytisk arbejde. Kompetenceområderne kommer til udtryk i arbejdet i professionerne. Dette er udgangspunktet for lovgivningen, og en professionel vil fx have relationer til: Klienter, patienter, forældre, elever osv. Kolleger relationen er her båret af et fælles fagligt sprog, fx journalen, elevplanen, årsplanen osv. Andre professionelle inden for sammen niveau fx lærerens samarbejde med sundhedsplejersken eller socialrådgiveren. Du lærer at forholde dig til kompetenceområderne i løbet at din uddannelse på professionshøjskolen. I det afsluttende professionsbachelorprojekt skal du demonstrere, at du har fået dem indarbejdet på en sådan måde, at de kan danne baggrund for din måde at fun gere på i en kommende praksis. De udgør centrale dele af din professionsbachelor faglighed og gør dig bevidst om, på hvilken måde du vil være i stand til at fungere som professionel. Til den afsluttende prøve skal du demonstrere, at du på denne baggrund vil være i stand til at give et bud på, hvordan du vil udvikle praksisfeltet efter endt uddannelse. Derefter skal du i professionen demonstrere den gode dømmekraft, når situationen kræver det. En dømmekraft baseret på professionsbachelorfagligheden. Praktikken og praksisfeltet er kommet til at stå mere centralt i uddannelsesforløbet. I pædagoguddannelsen viser det sig bl.a. ved, at de studerende arbejder med forskellige former for feltarbejde, og i læreruddannelsen ved, at der i praktikkerne og professionsbachelorprojektet stilles krav om at anvende empiri fx i form af dataindsamling. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Beskrivelser af kompetencer I uddannelserne til professionsbachelorer vurderes professionsbachelorfagligheden i de afsluttende professionsbachelorprojekter. Der er lidt forskel fra uddannelse til uddannelse på, hvad der konkret ligger i disse projekter, men det er fælles for dem, at de fordrer forskellige grundlæggende kompetencer. I denne bog lægges vægt på udfoldelsen af de fem følgende kompetencer som dele af et professionsbachelorprojekt: Refleksionskompetencen, undersøgelseskompetencen, udviklingskompetencen, formidlingskompetencen og studiekompetencen. v39_prof-materie(blaakopi).indd 19 06/05/10 11:53:01

20 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 20 Kompetence er en betegnelse for, at man er i stand til at anvende sine kundskaber, færdigheder og erfaringer i samspil ved løsning af opgaver i praksis. Praksis er kompleks, forskel ligartet og under stadig udvikling, og man skal derfor være i stand til ikke alene at varetage, men også udvikle praksis. Man skal kunne virke med personlig forankring og blik for, hvordan løsningen af den enkelte praksisopgave hænger sammen med større perspektiver. Refleksionskompetencen er kompetencen til at reflektere over praksis, dels over egen praksis, dels over praksis, man har observeret. Det indebærer, at man kan fokusere på udvalgte træk, beskrive det, man så eller hørte, og overveje årsager, sammenhænge og udviklingsmuligheder. Man kan reflektere konkret og tæt på praksis, men man skal også kunne gå på afstand af en situation og overveje, hvad det, man har observeret eller erfaret, svarer til på et generelt plan. Herfra skal man kunne gå videre og formulere problemstillinger, som praksis er et eksempel på. Man skal udvikle bevidsthed om, hvilke antagelser eller teorier man selv handler og vurderer ud fra, og man bør overveje, om de skal justeres ud fra erfaringer og iagttagelser. I den sammenhæng skal man kunne inddrage andres teorier i sine overvejelser som inspiration, støtte og udfordring. Refleksion over praksis indgår både i uddannelsen og i den professionelles daglige arbejde. I nogle tilfælde fører refleksion videre til, at man går i gang med en egentlig undersøgelse. I alle tilfælde er sigtet med refleksion udvikling af praksis. Undersøgelseskompetencen består i at kunne foretage eller samarbejde med andre om små eller større undersøgelser af praksis med sigte på udvikling af praksis. Det indebærer, at man skal være i stand til at afklare og formulere den problemstilling, man vil undersøge, afklare væsentlige antagelser, som den hviler på, og finde relevant teori, der kan indgå i sin helhed eller med udvalgte dele. Derefter skal man kunne vælge og anvende relevante undersøgelsesmetoder, der belyser det, man ønsker at få belyst, og som kan skaffe pålidelige data. De data, man indsamler fra praksis, skal man kunne bearbejde. Man skal desuden kunne sammenfatte, hvad de viser, og diskutere dette i forhold til udvalgte andre data og teorier. Endelig skal man kunne pege på, hvordan det, som en undersøgelse viser, kan være en del af grundlaget for at udvikle praksis. v39_prof-materie(blaakopi).indd 20 06/05/10 11:53:01

21 21 Man kan udvikle undersøgelseskompetence i løbet af uddannelsen gennem først enkle, senere lidt mere komplekse undersøgelser af praksis. Den udvikling fortsætter, når man som professionel foretager, indgår i eller bruger undersøgelser. Udviklingskompetencen er kompetencen til at anvende erfaringer, undersøgelsesresultater og teorier i samspil samt at udvikle egen og fælles professionel praksis. Man skal kunne se, hvilke faktorer der spiller sammen i praksis, som den er nu, og se forskellige udviklingsmuligheder i forhold til gældende rammebetingelser. I analysen af udviklingsmuligheder skal man kunne bruge egne, reflekterede erfaringer. Man skal kunne bruge undersøgelsesresultater både fra undersøgelser, der sigter direkte mod det, man ønsker at udvikle, og fra undersøgelser, der har et lidt andet, men beslægtet sigte. Man skal kunne forholde sig til teorier og bruge dem som inspiration, støtte eller modspil. Dette skal man kunne indgå i dialog med andre om, og endelig skal man kunne bidrage til, at udvikling sættes i værk med hensyntagen til rammer og forskellige parters forudsætninger, behov og ønsker. I uddannelsen kan man ligeledes skaffe sig indsigt i og analysere eksempler på udvikling af professionel praksis. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Formidlingskompetencen skal man bruge, når man som professionel skal formidle til forskellige parter, både mundtligt og skriftligt. Man skal kunne forstå forskellige brugergrupper og forklare om faglige forhold på en måde, som tager højde for brugernes forudsætninger og situation. Tilsvarende gælder ofte for brugernes pårørende. Man skal kunne indgå i faglig dialog med kolleger om det dag lige arbejde, bl.a. i form af rapportering eller fælles planlægning. Desuden skal man kunne samarbejde med kolleger og samarbejdsparter fra andre professioner om udvikling af praksis. Her skal man kunne formidle og indgå i dialog om erfaringer, observationer, teorier og forslag. I nogle tilfælde skal man endvidere kunne formidle observationer, resultater, evalueringer eller forslag til ledelsesniveauer og politiske instanser i form af rapporter, artikler eller lignende. Formidlingskompetencen indebærer med andre ord, at man er i stand til at indrette sin faglige formidling efter forskellige målgrupper og situationer. I uddannelsen kan man i særlig grad udvikle sin kompetence til at formidle til medstuderende og undervisere, men også i praktikken ved at formidle til nogle af de parter, der indgår i professionel praksis. v39_prof-materie(blaakopi).indd 21 06/05/10 11:53:02

22 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 22 Studiekompetencen skal man som studerende udvikle og bruge i løbet af professionsbacheloruddannelsen. Man skal gennem årene udvikle sin kompetence til at søge, bearbejde og forholde sig til ny viden. Man skal kunne målrette og systematisere sine studier og planlægge sin tid bedst muligt. For at udvikle arbejdsmåder, som man har størst muligt udbytte af, skal man også observere egne læreprocesser. Man skal observere, hvordan man tilegner sig forskellige færdigheder og metoder, som man kan anvende i professionel praksis. Man skal samtidig være bevidst om, hvordan man kan få udbytte af observation og refleksion over egen og andres praksis og i nogle tilfælde undersøgelser af praksis. Man skal desuden kunne se, hvordan man får noget ud af egen læsning og opgaveskrivning, samarbejde i studiegrupper, deltagelse i undervisning og aktiv brug af vejledning. Her skal man kunne se, hvordan man kan få udbytte af at trække forbindelseslinjer mellem teori og praksis. Også som færdiguddannet professionel har man brug for studiekompetencen, dels til at studere det, man i praksis har brug for at vide mere om, dels i forbindelse med projekter, kurser og videreuddannelse. Denne bogs næste kapitler belyser disse fem kompetenceområder fra forskellige vinkler. Opsamling En professionsbacheloruddannelse er i dette kapitel beskrevet som en uddannelsesgrad, der kan føre til mange offentlige og private jobfunktioner. Endvidere giver uddannelsen mulighed for videregå ende studier, fx på en kandidatuddannelse, i såvel dansk som interna tional sammenhæng. Det faglige miljø i uddannelsen er præget af, at det er praksis nære, professionsfaglige problemstillinger, der fokuseres på. Praktikken får derfor en særlig betydning for udviklingen af den viden og kunnen, der skal til for at kunne håndtere disse ofte komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan praktikkens mål og erfaringer kan indgå i tilrettelæggelsen af studiet. v39_prof-materie(blaakopi).indd 22 06/05/10 11:53:02

23 23 Tilegnelsen af professionsbachelorfaglighed finder sted gennem hele uddannelsesforløbet og fortsætter derefter i det professionelle arbejde efter endt uddannelse. I denne bog karakteriseres denne faglighed på baggrund af fem kompetenceområder, der samlet set lever op til Undervisningsministeriets kvalifikationsramme fra Disse kompetencer er: refleksionskompetence, undersøgelseskompetence, udviklingskompetence, formidlingskompetence og studiekompetence. Tilsammen udgør disse kompetencer den faglighed hos professionsbacheloren, der danner baggrund for at kunne virke i professionen. Bogens hensigt er at støtte din udvikling af disse kompetencer. Der ligger for dig en opgave i at finde ud af, hvornår der fokuseres på hvilke kompetencer i netop din uddannelse. I sidste del af bogen får du hjælp til den konkrete tilrettelæggelse af dit studieforløb. Her får du bl.a. anbefalinger i forhold til, hvordan man kan få mest muligt ud af studiets vejledningstid, at etablere studiegrupper, målrette og systematisere studierne samt planlægge din tid bedst muligt. 1 Hvad er en professionsbacheloruddannelse? Spørgsmål til videre refleksion Hvad skal jeg arbejde videre med fagligt og personligt? I din uddannelse er der mål og krav på mange forskellige niveauer, som du skal forholde dig til. Brug professionsbachelorprojektet som en anledning til at få et overblik over de kompetencer, du skal tilegne dig. Undersøg formålet for din uddannelse. Er der beskrevet nogen særlige kompetencer, du skal tilegne dig? Diskuter, hvad der er centrale problemfelter i den profession, som du uddanner dig til, og hvilke særlige undersøgelsesområder, du vil sætte fokus på i dit uddannelsesforløb. Hvordan svarer ovenstående beskrivelse af professionsbachelorfagligheden til dine egne forventninger til din uddannelse og senere forståelse af arbejdet i professionen? Undersøg studieordningens beskrivelse af professionsbachelorprojektet. Hvilke kompetenceområder finder du beskrevet her, og fremgår det, hvor i uddannelsen du skal beskæftige dig med at udvikle disse kompetencer? v39_prof-materie(blaakopi).indd 23 06/05/10 11:53:02

24 1Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 24 Litteratur Gjallerhorn, Nr.9 (2009): Tidsskrift for professionsuddannelserne. VIA University College. Temaet for dette nummer af Gjallerhorn er professionel dømmekraft. Temanummeret fokuserer på de udfordringer, som fx krav om dokumentation, kvalitetssikring, evidensbasering mv. stiller til den professionelle, idet der herved sættes spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af værdien af professionel dømmekraft. Hjort, Kathrin (2004): De professionelle forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Antologien omhandler, hvad en profession er, og hvad det vil sige at være professionel. Der sættes fokus på såvel indholdet i professionsbacheloruddannelserne som på den efterfølgende praksis. Forskellige professionsforståelser og professionsstrategier diskuteres i et samfundsmæssigt perspektiv, og der bliver i bogens bidrag foretaget konkrete analyser af professionsarbejde. Nielsen, Bodil (2008): At studere til lærer. Frederiksberg, Dansklærerforeningens Forlag. Dette hæfte skitserer forholdet mellem teori og praksis i læreruddannelsen og beskriver, hvordan man kan studere praksis i skolen og i egen uddannelse. Det rummer råd om læse- og notatteknik, hjælp til planlægning af tid og bud på, hvordan man kan få det bedste ud af samarbejde og studiegrupper. Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. Bogen er en håndbog i opgaveskrivning til studerende på videregående uddannelser med fokus på den gode opgave. Emnerne i bogen er: Opgavetyper og kvalitetskriterier, gode skriveprocesser, problemformulering, litteratursøgning, teori, empiri og metode i opgaver, argumentation, en opgaves indholdselementer og disposition, akademisk sprog og formalia i opgaver og opgavens pentagon. Cirius/Kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser (websted): Default.aspx?ID=6047 Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, LOV nr. 207 af 31/03/2008 (websted). https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id= v39_prof-materie(blaakopi).indd 24 06/05/10 11:53:02

25 25 KAPITEL 2 Profession i praksis Af Niels Grønbæk Nielsen Professionel profession professionsbachelor. Hvad er der egentlig på spil med disse begreber? Hvorfor hedder det ikke længere blot sygeplejerske, pædagog, lærer, radiograf, ergoterapeut eller socialrådgiver? Hvorfor er disse kendte faggrupper blevet til professionsbachelorer? I dette kapitel indkredses begrebet professionsbachelor. Først følges begrebet i to snit. Dels i et snit, der ser på begrebet i forhold til hverdagssprog og fagsprog, dels i et snit, der forholder sig til den forståelse af begrebet, der gennem tiden er blevet mere og mere entydig. Det diskuteres dog fortsat, hvad det vil sige at være professionel og nu professionsbachelor. De nævnte snit er vigtige, da de giver et billede af, hvilke forventninger der stilles til professionsbachelorer i samfundet. De samme forventninger møder de studerende i professionsbacheloruddannelserne. Jo bedre du som studerende kender disse forventninger, jo bedre kan du planlægge dit studium, så du kan udvikle de kompetencer, der udtrykkes i forventningerne. 2 Profession i praksis Begrebet professionel Begrebet professionel bruges i mange sammenhænge. I daglig tale bruger man det til at sige noget om en person, der virkelig magter en opgave. Han eller hun er på en helt særlig måde dygtig til sit virke. Begrebet professionel bruges også til at sige noget om mennesker, der udfører et erhverv. Man taler om fx den professionelle håndværker, den professionelle chauffør, den professionelle mekaniker, den professionelle lærer, den professionelle sygeplejerske osv. Med det menes der, at her er der nogle mennesker, der er særligt dygtige til at udføre bestemte arbejdsopgaver. Man kan fx takke nogen for velgennemført arbejde ved at sige, at det var professionelt udført. Når en patient vil rose sygeplejersken, kan hun sige tak for god og professionel pleje, og v39_prof-materie(blaakopi).indd 25 06/05/10 11:53:02

26 2Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 26 forældre kan rose personalet i en daginstitution for at have et godt og professionelt tag på børnene. Begrebet professionel bruges ligeledes om personer, der lever af deres faglige evner på områder, som andre dyrker på amatørbasis, fx professionelle musikere eller sportsudøvere. De behøver ikke en egentlig uddannelse, da det grundlæggende er deres talent inden for et særligt område, der gør, at de kan tjene penge på det. Man kan også tale om opgaver, der er blevet udført uprofessionelt. Så er der virkelig trumf på. Så mener man, at der er udført opgaver, der ikke er noget værd. Hvis mureren ikke laver muren lige, så er der tale om uprofessionelt udført arbejde. Det duer ikke! Det er grimt, og den skæve mur kan få uheldige konsekvenser for resten af konstruktionen. Begrebet professionel bruges således i mange sammenhænge, specielt når man vil betegne noget, der har en vis kvalitet. Men hvad så med begrebet profession? Kan man sige om de forskellige fagpersoner, der er nævnt ovenfor, at de alle tilhører en profession? Nej, det kan man ikke. Begrebet profession er forbeholdt særlige faggrupper. Begrebet profession Begrebet profession henviser til en gruppe af professionelle, der udfører deres erhverv på grundlag af en særlig uddannelse. Medlemmerne af gruppen har monopol på at udføre arbejdet, og de baserer deres virke på en særlig, faglig etik. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at anvende begrebet profession, især om læger. Men også præster, advokater, ingeniører og lignende faggrupper blev tidligt benævnt som professioner. Det er faggrupper, der udfører deres virke på grundlag af en særlig teoretisk og specifik viden, hvortil der er knyttet nogle helt særlige færdigheder. Deres arbejde kan ikke uden videre overtages af andre ikke-uddannede. Kirurgens viden og praktiske håndelag er et godt eksempel på en særlig viden og helt specifikke færdigheder. I løbet af de sidste år er der kommet flere kendetegn på professionsbegrebet, og nu udbredes begrebet til også at gælde andre grupper af specialiserede erhvervsudøvere. Kendetegnene for en profession er derfor ikke helt entydige. I det følgende indkredses nogle af de kendetegn, der er nogenlunde enighed om blandt teoretikere og forskere, der studerer professioner. v39_prof-materie(blaakopi).indd 26 06/05/10 11:53:02

27 27 Hvem er professionel? Det kendetegner medlemmerne i en profession, at de udfører deres arbejde med relativ autonomi. De tilrettelægger og administrerer deres arbejde selvstændigt, evt. i samarbejde med kolleger inden for samme profession. Det er fx sjældent, at specialarbejderen eller håndværkeren har samme mulighed for at tilrettelægge arbejdet selvstændigt. Autonomi medfører også, at der stilles særlige krav og forventninger til, at den professionelle kan træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar for disse inden for de rammer, der er gældende. I en kompleks praksis kan der findes flere mulige løsninger på et problem. Det forventes med andre ord, at den professionelle selvstændigt kan vælge mellem disse, kan handle på grundlag af dette valg og tage ansvar for valget. Det betyder, at der i den relative autonomi ligger indlejret en forventning om, at den professionelle har en særlig personlig og faglig forudsætning for selvstændigt at træffe valg og tage ansvar. Man siger også, at den professionelle kan handle med relativ autonomi på grundlag af en personlig og faglig funderet dømmekraft. En profession består af særlige medlemmer. Man kan kun optages i professionen, hvis man har den rigtige uddannelse, og i nogle professioner skal medlemmerne aflægge et særligt løfte, fx lægeløftet eller advokatløftet. Med et sådant løfte tilkendegiver medlemmerne, at de vil arbejde på et særligt fagligt og etisk grundlag. Lægen aflægger fx et løfte om, at han vil anvende sin viden og kunnen 2 Profession i praksis»... med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.«et sådant professionsløfte kan konkret anvendes til at bortvise medlemmer af professionen, hvis de ikke lever op til de kollektivt vedtagne krav. Et etisk og fagligt grundlag Formuleringen i den danske udgave af lægeløftet er fra Det er den samme formulering, der anvendes i dag, og dermed er lægeløftet et af de ældste eksempler på et fagligt og etisk grundlag for en pro- v39_prof-materie(blaakopi).indd 27 06/05/10 11:53:02

28 2Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis 28 fession. Det etiske står stærkt i løftet. Det henviser til en særlig etisk omgang med den viden, der knytter sig til professionen. Lægen forpligter sig til at følge med i den nyeste viden inden for sit felt, og han forpligter sig til endda med flid og omhu at anvende sin viden til samfundets og medmenneskers gavn. Lige så væsentligt er det, at lægen gennem sit virke kommer i særlige, menneskelige relationer, hvor han får en følsom viden om andre menneskers måske ulykkelige situation. Det relationelle fordrer en stor grad af tillid, og det er den professionelle, der har ansvaret for, at denne tillid kan opbygges og vedligeholdes. Det professionelle arbejdes faglige og etiske grundlag har med andre ord den betydning, at det samler en gruppe med særlige, faglige kompetencer. Samtidig afskærer det andre, der ikke har de samme kompetencer, fra at udføre professionens opgaver. Det er således kun personer med den rette uddannelse, der fx må kalde sig og virke som læger. Man siger, at der er et institutionelt monopol på arbejdsfunktionerne. Disse kendetegn ved begrebet profession gør, at de faggrupper, der fx kategoriseres som håndværkere, ikke kan betegnes som professioner. Håndværkeren baserer hovedsagelig sin faglighed på praktiske færdigheder og teknikker, og han er overvejende uddannet gennem praksis. Håndværkerens viden knyttes direkte til de konkrete håndværksmæssige færdigheder, og den fordrer ikke samme grad af refleksion som professionsbachelorens. Kunstneren funderer sig på talent og erfaring. Den ufaglærte specialarbejder er oplært konkret til helt bestemte arbejdsfunktioner. Disse faggrupper er ikke som udøverne af en profession kendetegnet ved en teoretisk, dokumenteret og specifik viden, der er erhvervet gennem en formel uddannelse. Derfor knyttes begrebet profession til særlige faggrupper. Nye professioner Inden for de sidste år har stadigt flere faggrupper inden for offentlige institutioner taget professionsbegrebet til sig. Det har bl.a. været begrundet i ønsket om at adskille fagligheden fra håndværksfagenes, og for at understrege det særlige og specifikke vidensgrundlag, som studerende tilegner sig gennem en formel professionsbacheloruddannelse. På det seneste er der flere af disse professioner, der understreger det særlige faglige og etiske vilkår og perspektiv på deres arbejde ved at udarbejde egentlige professionsidealer. Det kendes fx fra lærerne, v39_prof-materie(blaakopi).indd 28 06/05/10 11:53:02

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece

Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece Undervisningsministeriet 2001 1 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece 1.udgave, 1. oplag,

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Maj 2007 Indhold 1. Hvad er en kvalifikationsramme? 2. Hvem har

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere