Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)"

Transkript

1 Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

2 Indledning Formålet med og nødvendigheden af at igangsætte USPER PSYK har udviklet sig siden beslutningen om projektet blev truffet december 2005 Tak for fleksibiliteten, der er vist af Følgegruppe USPER (nu FG INTOPS) til at modellere undersøgelsen undervejs Stor tilfredshed med, at vi nu kan tale ud fra et fælles grundlag baseret på viden Styrker muligheden for at tilbyde hjælp og støtte i det omfang og på de områder, det er muligt 2

3 Indledning Samarbejde med Århus Universitet, Professor Dorthe Berntsen Københavns Universitet, Professor Tom Teasdale Tak til ISAF hold 7 Pårørende Hold 7 og KFOR hold 20 Enkeltudsendte og deres pårørende (marts 2008 juni 2009) 3

4 Undersøgelse af soldater Disposition Formål Undersøgelsens fokusområder PTSD Depression Metode og design af studiet Resultater Opsummering 4

5 Formål At belyse i hvilken udstrækning danske soldater udsendt til Afghanistan udvikler psykiske problemer under og efter udsendelsen, herunder hvorvidt udsendelseslængden har betydning herfor At undersøge om der inden udsendelsen findes sårbarhedsfaktorer, der har betydning for udviklingen af psykiske reaktioner efter udsendelsen 5

6 Undersøgelsens fokusområder PTSD symptomer Depression Generel psykisk velbefindende Forbrug af alkohol og hash Selvmordsadfærd Social støtte Udsendelseslængde Oplevet berigelse og belastning 6

7 PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Kriterier for opfyldelse af PTSD-diagnose Konfrontation med, eller vidne til en begivenhed som involverer død, trussel om død eller alvorlig lemlæstelse, eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet (A1) Reaktion på denne oplevelse i form af intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (A2) Endvidere skal der mindst en måned efter traumet udvises mindst 1 genoplevelsessymptom, 3 undgåelsessymptomer og 2 årvågenhedsymptomer Genoplevelse; Invaderende og belastende erindringer om traumet og/eller gentagne belastende drømme om traumet, eller oplevelser af indre psykisk pres ved udsættelse for påvirkninger som minder om traumet Undgåelse; Forsøg på at undgå tanker og følelser der forbindes med traumet, undgå aktiviteter, steder eller personer der kan fremkalde erindringer om traumet, samt følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse i forhold til andre Øget årvågenhed; søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, overdreven vagtsomhed og tendens til let at blive forskrækket Symptomerne skal medføre væsentlig daglig funktionsnedsættelse 7

8 Depression Man kan opdele depression i 3 grader; mild, moderat og svær depression De typiske symptomer er: Emotionelle symptomer; Herunder en gennemgribende følelse af sorg, kedafdethed og/eller irritabilitet Fysiologiske og adfærdsmæssige symptomer; Herunder søvn og appetitforstyrrelser, træthed og tab af energi samt bevægelsesforstyrrelser i form af enten uro og overdreven rastløshed eller fuldstændig mangel på samme Kognitive symptomer; Herunder nedsat koncentration og opmærksomhed, negativ selvopfattelse, skyldfølelse, selvmordstanker og forestillingen om ikke at have nogen værdi Symptomerne skal medføre alvorlig daglig funktionsnedsættelse Der er højt sammenfald af symptomer imellem PTSD og depression samt andre psykiske efterreaktioner og misbrug 8

9 Design og metode Prospektivt undersøgelsesdesign Soldaterne er undersøgt på følgende tidspunkter: Før de blev udsendt Under deres udsendelse Efter hjemkomst 2-3 mdr. efter hjemkomst 7-8 mdr. efter hjemkomst Population; ISAF hold 7 (i alt 610 soldater) 9

10 PTSD Før Under Ved hjemkomst 2-3 mdr efter 7-8 mdr efter PCL (0-29) 524 (87,0%) 528 (90,1%) 493 (89,5%) 305 (90,8%) 259 (82,7%) PCL (30-43) 58 (9,6%) 47 (8,0%) 45 (8,2%) 22 (6,5%) 38 (12,1%) PCL (44-86) 20 (3,3%) 11 (1,9%) 13 (2,4%) 9 (2,7%) 16 (5,1%) Total

11 Depression Før Under Ved hjemkomst 2-3 mdr efter 7-8 mdr efter Minimal (0-13) 536 (90,5%) 534 (94,0%) 503 (92,6%) 296 (91,1%) 256 (84,2%) Let (14-19) 42 (7,1%) 24 (4,2%) 28 (5,2%) 17 (5,2%) 30 (9,9%) Moderat (20-28) 12 (2,0%) 4 (0,7%) 9 (1,7%) 7 (2,2%) 10 (3,3%) Svær (29-63) 2 (0,3%) 6 (1,1%) 3 (0,6%) 5 (1,5%) 8 (2,6%) Total

12 Generelt psykisk stress Flest symptomer inden udsendelsen, men intensiteten af symptomer ændrer sig ikke under og efter udsendelsen Niveauet af generelt psykisk stress ligger indenfor normalen i forhold til den samlede danske befolkning af mænd Højere aggressionsniveau under udsendelsen men ikke efter Niveauet af angst falder for hele gruppen efter hjemkomst 12

13 Forbrug af alkohol og hash Før Efter Alkohol 4,8 % 5,0 % (over 20 genstande om ugen) Hash 4,0 % 6,6 % Der viste sig lavt sammenfald mellem forbrug af hash og alkohol og andre psykiske efterreaktioner herunder PTSD og depression 13

14 Selvmordstanker 1 soldat (0,2 %) angiver at have tanker om selvmord, men dog ikke planer om at udføre det inden udsendelsen Ingen soldater angiver at have tanker eller planer om selvmord under udsendelsen, ved hjemkomst eller 2-3 mdr. efter hjemkomst 2 soldater (0,7 %) angiver 7-8 mdr. efter hjemkomst at de ville tage livet af sig selv hvis de fik chancen 14

15 Social støtte fra familie, venner og signifikante andre Den oplevede sociale støtte blandt soldaterne på hold 7 er relativ høj Soldaterne oplever at støtten er størst inden udsendelsen, hvorefter den oplevede støtte falder gennem resten af perioden (men dog forbliver på et relativt højt niveau) Den oplevede støtte fra signifikante andre forbliver stabil efter udsendelsen 15

16 Risikogrupper 3 markante grupper skiller sig ud fra hinanden: En stabil gruppe (udgør ca. 87 %) En hjemkomst-belastet gruppe (udgør ca. 6 %) En hjemkomst-lettet gruppe (udgør ca. 7 %) 16

17 Den hjemkomst-belastede gruppe Lavt niveau af PTSD-symptomer og depression inden udsendelsen relativt højt niveau ved hjemkomst og ved efterfølgende to målinger Den hjemkomstbelastede gruppe i forhold til den stabile gruppe: Flere selvrapporterede kamphandlinger Angiver i højere grad at være bekymret for egen og andres sikkerhed Føler sig i højere grad belastet af manglende privatliv og klima Angiver i højere grad problemer med støtten hjemmefra 17

18 Den hjemkomst-lettede gruppe Relativt højt niveau at PTSD-symptomer og depression inden udsendelsen relativt lavt niveau ved hjemkomst relativt højt niveau igen 7-8 mdr efter hjemkomst Den hjemkomst-lettede gruppe i forhold til den stabile gruppe: Yngre Kortere erfaring fra Forsvaret Lavere uddannelsesniveau Angiver flere tidligere traumer Angiver i højere grad at have problemer med støtten hjemmefra 18

19 Risikofaktorer for PTSD og depression efter en udsendelse De væsentligste risikofaktorer for højt niveau af PTSD-symptomer og depression 7-8 mdr. efter hjemkomst: Højt niveau af PTSD-symptomer inden udsendelsen Oplevelse af at have reageret med intens frygt, rædsel eller hjælpeløshed i forbindelse med et traume (A2) 19

20 Berigelse og belastning Berigelse og belastning er målt på en skala fra 1-7 Berigelse: 5,29 gns. Belastning: 4,30 gns. Ca. 30 % af soldaterne svarede over 4 på begge skalaer 20

21 Udsendelseslængde Der blev ikke fundet indikation på at udsendelseslængden har en negativ betydning for soldaternes psykiske tilstand Ca. halvdelen af soldaterne ønsker samme udsendelseslængde som nu, mens resten ønsker henholdsvis 4 eller 3 mdr s udsendelsesperiode 21

22 Opsummering af resultater (I) Det er første gang, niveauet af psykiske efterreaktioner blandt en større gruppe danske udsendte soldater undersøges systematisk indtil nu har vores viden beroet på et skøn Niveauet af psykiske efterreaktioner blandt soldater på ISAF hold 7 ligger i den lave ende sammenlignet med international viden på området 22

23 Opsummering af resultater (II) Risikofaktorer for udvikling af PTSD efter udsendelse er: - højt niveau af PTSD-symptomer inden udsendelsen - oplevelse af intens frygt, rædsel og hjælpeløshed i forbindelse med et traume Undersøgelsen viser, at den største del af soldater med psykiske efterreaktioner først udvikler symptomer under udsendelsen, hvorfor kun en mindre del af de soldaterne der 7-8 mdr. efter hjemkomst havde højt niveau af PTSDsymptomer, ville kunne være blevet frasorteret inden udsendelsen 23

24 Undersøgelse af pårørende Disposition Formål, målgruppe og metode Populationen Resultater 24

25 Formål, målgruppe og metode At afdække, hvad der påvirker de pårørende før, under og efter en soldats udsendelse i international mission Pårørende til soldater, udsendte på KFOR 20 eller ISAF 7 Spørgeskemaundersøgelse på 4 forskellige tidspunkter 25

26 Populationen KFOR ISAF Total Forældre og stedforældre 269 (24 %) 518 (47 %) 787 (71 %) Partnere med børn 13 (1 %) 61 (6 %) 74 (7 %) Partnere uden børn 38 (3 %) 78 (7 %) 116 (10 %) Voksne søskende 54 (5 %) 81 (7 %) 135 (12 %) 26

27 Resultater (I) Pårørendegruppen er ikke homogen Forældre (den store gruppe) er mere tilfredse og ønsker ikke radikale ændringer Kvinder med børn er mere kritiske og har forventninger og ønsker. De er mere belastede end de andre De unge kvinder uden børn i begyndelsen af 20 erne med kortere relation til soldaten bag sig. De lidt ældre kvinder uden børn med længere forhold til soldaten bag sig. Søskende, hvor gruppen er præget af store forskelligheder. 27

28 Resultater (II) Udsendelseslængde, -hyppighed og leave Mere end halvdelen af Afghanistan pårørende ønsker udsendelseslængden afkortet. Især partnere med børn. De Kosovo-pårørende er mere tilfredse med udsendelseslængden, som den er. Ønske om 2 4 år mellem udsendelserne forældrene kortest, partnere med børn længst Positive erfaringer med leave. Lidt under halvdelen af partnere med børn havde gerne undværet den. 28

29 Resultater (III) Psykiske reaktioner på udsendelsen Størst bekymring 2 måneder før udsendelsen Højere niveau for pårørende til soldater i Afghanistan Partnere med børn højest niveau Forældre generelt et lavere niveau men mødrene højere end fædrene 29

30 Resultater (IV) Erfaring Erfaring fra tidligere medfører ikke færre reaktioner eller andre holdninger. Man starter forfra hver udsendelse er en ny udsendelse 30

31 Resultater (V) Opbakning Generelt stor opbakning til soldaternes udsendelse En negativ holdning synes at aftage i løbet af udsendelsen Manglende opbakning (fra soldaten og forsvaret) medfører negativ holdning til fremtidige udsendelser og omvendt 31

32 Resultater (VI) Belastning Belastningen er størst forud for udsendelsen og aftager i løbet af udsendelsen Pårørende er ikke belastet og beriget på samme tidspunkt Partnere med børn oplever sig mest belastet 32

33 Resultater (VII) Støtte De pårørende gør kun i ringe grad brug af støtte og hjælp fra andre Kun få benytter netværk af pårørende i samme situation Generel tilfredshed med den støtte man modtager dog mindst hos partnere med børn 33

34 Resultater (VIII) Værdsættelse Forældrene føler sig generelt anerkendt Over 60 % af partnere med børn savner påskønnelse og anerkendelse fra forsvaret og omkring 50 % fra soldaten 34

35 Resultater (IX) Børn Børnene reagerer på en forælders udsendelse i international mission Højere niveau af tristhed under udsendelsen i forhold til før og efter 35

36 Undersøgelse af enkeltudsendte og deres pårørende Disposition Formål med undersøgelsen Resultater enkeltudsendte Resultater partnere til enkeltudsendte Ønske om udsendelseslængde, frekvens og leave 36

37 Formål med undersøgelsen Hvad påvirker de udsendte og deres partnere før, under og efter en udsendelse? 37

38 Population Deltagere i undersøgelsen Hjemkomstundersøgelsen Udsendte 321 personer (263 enkeltudsendte og 58 holdudsendte) Før, under og efter undersøgelse 36 personer Partnere 120 personer 19 personer 38

39 Resultater enkeltudsendte Psykisk robusthed Psykisk robusthed har en positiv sammenhæng med psykisk velbefindende, berigelse, social støtte og organisatorisk støtte fra Forsvaret Psykisk robuste personers psykiske velbefindende er stabilt før, under og efter en udsendelse Personer med lavere psykisk robusthed har det psykisk dårligere under udsendelsen 39

40 Resultater enkeltudsendte Belastning Under middel 65%, middel 16% over 19% Berigelse Under middel 14%, middel 14% over 72% Berigelse vs. Belastning 72 % finder udsendelse mere berigende end belastende 9 % mere belastende end berigende Psykisk velbefindende 4 % svarer mindre godt eller dårligt 5 % har det dårligere end inden afrejsen 40

41 Resultater partnere Forskelle på familier med og uden børn Partnere med børn omstrukturer arbejde og planlægger udsendelsen i langt højere grad end partnere uden børn Partnere uden børn er langt mere bekymrede for den udsendte end partnere med børn Partnernes velbefindende 58 % fandt udsendelsen belastende 24 % fandt udsendelsen berigende 41

42 Resultater begge grupper Ønske til udsendelseslængde og frekvens Udsendelseslængde Udsendte ønsker generelt en længde som den lige har været på. Observatører ønsker en kortere. De fleste partnere ønsker en længde på 1-4 måneder Frekvens Udsendte ønsker godt 2 år mellem udsendelserne De fleste partnere ønsker godt 2½ år mellem udsendelserne. Ca. 25 % ønsker mere end 5 år. 42

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Indhold Resume Baggrund, formål og metode Baggrund Formålet med undersøgelsen Tidligere undersøgelser Metode Resultater Pårørendegruppen

Indhold Resume Baggrund, formål og metode Baggrund Formålet med undersøgelsen Tidligere undersøgelser Metode Resultater Pårørendegruppen Indhold Resume 3 Baggrund, formål og metode 3 Baggrund 3 Formålet med undersøgelsen 3 Tidligere undersøgelser 3 Danske undersøgelser 3 Internationale undersøgelser 3 Metode 3 Hvordan er deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009

Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009 DELRAPPORT 2 Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af

Læs mere

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST.

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Denne rapport er downloadet fra SoldaterNyt.dk - Danmarks største militære portal. VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Besøg

Læs mere

Undersøgelsesgruppen består af 610 soldater udsendt med Hold 7 til Afghanistan i perioden februar til august 2009.

Undersøgelsesgruppen består af 610 soldater udsendt med Hold 7 til Afghanistan i perioden februar til august 2009. Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resumé... 3 Baggrund... 6 Undersøgelsens formål... 6 Litteratur og teori... 7 Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)... 7 Undersøgelser om PTSD... 8 Depression... 10 Undersøgelser

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST.

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Indholdsfortegnelse Forord.... 3 Resumé.... 5 Baggrund.... 10 Rapportens formål.... 11 Metode

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar - august 2009

Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar - august 2009 DELRAPPORT 1 Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar - august 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af Institut for

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 - juni 2009

Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 - juni 2009 DELRAPPORT 3 Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 - juni 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af Institut for Militærpsykologi (IMP).

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

DEN MODERNE FAMILIE og STRESS. Gideon Zlotnik Børnepsykiater

DEN MODERNE FAMILIE og STRESS. Gideon Zlotnik Børnepsykiater DEN MODERNE FAMILIE og STRESS Gideon Zlotnik Børnepsykiater Stress: Definition ANGST ELLER FRYGT FANTASI ELLER VIRKELIGHED På grund af SANSNING AF EN TRUSSEL UDLØSER INDRE ALARM STRESSHORMONER FYSISKE

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere