Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Transkript

1 Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

2 Indledning Formålet med og nødvendigheden af at igangsætte USPER PSYK har udviklet sig siden beslutningen om projektet blev truffet december 2005 Tak for fleksibiliteten, der er vist af Følgegruppe USPER (nu FG INTOPS) til at modellere undersøgelsen undervejs Stor tilfredshed med, at vi nu kan tale ud fra et fælles grundlag baseret på viden Styrker muligheden for at tilbyde hjælp og støtte i det omfang og på de områder, det er muligt 2

3 Indledning Samarbejde med Århus Universitet, Professor Dorthe Berntsen Københavns Universitet, Professor Tom Teasdale Tak til ISAF hold 7 Pårørende Hold 7 og KFOR hold 20 Enkeltudsendte og deres pårørende (marts 2008 juni 2009) 3

4 Undersøgelse af soldater Disposition Formål Undersøgelsens fokusområder PTSD Depression Metode og design af studiet Resultater Opsummering 4

5 Formål At belyse i hvilken udstrækning danske soldater udsendt til Afghanistan udvikler psykiske problemer under og efter udsendelsen, herunder hvorvidt udsendelseslængden har betydning herfor At undersøge om der inden udsendelsen findes sårbarhedsfaktorer, der har betydning for udviklingen af psykiske reaktioner efter udsendelsen 5

6 Undersøgelsens fokusområder PTSD symptomer Depression Generel psykisk velbefindende Forbrug af alkohol og hash Selvmordsadfærd Social støtte Udsendelseslængde Oplevet berigelse og belastning 6

7 PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Kriterier for opfyldelse af PTSD-diagnose Konfrontation med, eller vidne til en begivenhed som involverer død, trussel om død eller alvorlig lemlæstelse, eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet (A1) Reaktion på denne oplevelse i form af intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (A2) Endvidere skal der mindst en måned efter traumet udvises mindst 1 genoplevelsessymptom, 3 undgåelsessymptomer og 2 årvågenhedsymptomer Genoplevelse; Invaderende og belastende erindringer om traumet og/eller gentagne belastende drømme om traumet, eller oplevelser af indre psykisk pres ved udsættelse for påvirkninger som minder om traumet Undgåelse; Forsøg på at undgå tanker og følelser der forbindes med traumet, undgå aktiviteter, steder eller personer der kan fremkalde erindringer om traumet, samt følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse i forhold til andre Øget årvågenhed; søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, overdreven vagtsomhed og tendens til let at blive forskrækket Symptomerne skal medføre væsentlig daglig funktionsnedsættelse 7

8 Depression Man kan opdele depression i 3 grader; mild, moderat og svær depression De typiske symptomer er: Emotionelle symptomer; Herunder en gennemgribende følelse af sorg, kedafdethed og/eller irritabilitet Fysiologiske og adfærdsmæssige symptomer; Herunder søvn og appetitforstyrrelser, træthed og tab af energi samt bevægelsesforstyrrelser i form af enten uro og overdreven rastløshed eller fuldstændig mangel på samme Kognitive symptomer; Herunder nedsat koncentration og opmærksomhed, negativ selvopfattelse, skyldfølelse, selvmordstanker og forestillingen om ikke at have nogen værdi Symptomerne skal medføre alvorlig daglig funktionsnedsættelse Der er højt sammenfald af symptomer imellem PTSD og depression samt andre psykiske efterreaktioner og misbrug 8

9 Design og metode Prospektivt undersøgelsesdesign Soldaterne er undersøgt på følgende tidspunkter: Før de blev udsendt Under deres udsendelse Efter hjemkomst 2-3 mdr. efter hjemkomst 7-8 mdr. efter hjemkomst Population; ISAF hold 7 (i alt 610 soldater) 9

10 PTSD Før Under Ved hjemkomst 2-3 mdr efter 7-8 mdr efter PCL (0-29) 524 (87,0%) 528 (90,1%) 493 (89,5%) 305 (90,8%) 259 (82,7%) PCL (30-43) 58 (9,6%) 47 (8,0%) 45 (8,2%) 22 (6,5%) 38 (12,1%) PCL (44-86) 20 (3,3%) 11 (1,9%) 13 (2,4%) 9 (2,7%) 16 (5,1%) Total

11 Depression Før Under Ved hjemkomst 2-3 mdr efter 7-8 mdr efter Minimal (0-13) 536 (90,5%) 534 (94,0%) 503 (92,6%) 296 (91,1%) 256 (84,2%) Let (14-19) 42 (7,1%) 24 (4,2%) 28 (5,2%) 17 (5,2%) 30 (9,9%) Moderat (20-28) 12 (2,0%) 4 (0,7%) 9 (1,7%) 7 (2,2%) 10 (3,3%) Svær (29-63) 2 (0,3%) 6 (1,1%) 3 (0,6%) 5 (1,5%) 8 (2,6%) Total

12 Generelt psykisk stress Flest symptomer inden udsendelsen, men intensiteten af symptomer ændrer sig ikke under og efter udsendelsen Niveauet af generelt psykisk stress ligger indenfor normalen i forhold til den samlede danske befolkning af mænd Højere aggressionsniveau under udsendelsen men ikke efter Niveauet af angst falder for hele gruppen efter hjemkomst 12

13 Forbrug af alkohol og hash Før Efter Alkohol 4,8 % 5,0 % (over 20 genstande om ugen) Hash 4,0 % 6,6 % Der viste sig lavt sammenfald mellem forbrug af hash og alkohol og andre psykiske efterreaktioner herunder PTSD og depression 13

14 Selvmordstanker 1 soldat (0,2 %) angiver at have tanker om selvmord, men dog ikke planer om at udføre det inden udsendelsen Ingen soldater angiver at have tanker eller planer om selvmord under udsendelsen, ved hjemkomst eller 2-3 mdr. efter hjemkomst 2 soldater (0,7 %) angiver 7-8 mdr. efter hjemkomst at de ville tage livet af sig selv hvis de fik chancen 14

15 Social støtte fra familie, venner og signifikante andre Den oplevede sociale støtte blandt soldaterne på hold 7 er relativ høj Soldaterne oplever at støtten er størst inden udsendelsen, hvorefter den oplevede støtte falder gennem resten af perioden (men dog forbliver på et relativt højt niveau) Den oplevede støtte fra signifikante andre forbliver stabil efter udsendelsen 15

16 Risikogrupper 3 markante grupper skiller sig ud fra hinanden: En stabil gruppe (udgør ca. 87 %) En hjemkomst-belastet gruppe (udgør ca. 6 %) En hjemkomst-lettet gruppe (udgør ca. 7 %) 16

17 Den hjemkomst-belastede gruppe Lavt niveau af PTSD-symptomer og depression inden udsendelsen relativt højt niveau ved hjemkomst og ved efterfølgende to målinger Den hjemkomstbelastede gruppe i forhold til den stabile gruppe: Flere selvrapporterede kamphandlinger Angiver i højere grad at være bekymret for egen og andres sikkerhed Føler sig i højere grad belastet af manglende privatliv og klima Angiver i højere grad problemer med støtten hjemmefra 17

18 Den hjemkomst-lettede gruppe Relativt højt niveau at PTSD-symptomer og depression inden udsendelsen relativt lavt niveau ved hjemkomst relativt højt niveau igen 7-8 mdr efter hjemkomst Den hjemkomst-lettede gruppe i forhold til den stabile gruppe: Yngre Kortere erfaring fra Forsvaret Lavere uddannelsesniveau Angiver flere tidligere traumer Angiver i højere grad at have problemer med støtten hjemmefra 18

19 Risikofaktorer for PTSD og depression efter en udsendelse De væsentligste risikofaktorer for højt niveau af PTSD-symptomer og depression 7-8 mdr. efter hjemkomst: Højt niveau af PTSD-symptomer inden udsendelsen Oplevelse af at have reageret med intens frygt, rædsel eller hjælpeløshed i forbindelse med et traume (A2) 19

20 Berigelse og belastning Berigelse og belastning er målt på en skala fra 1-7 Berigelse: 5,29 gns. Belastning: 4,30 gns. Ca. 30 % af soldaterne svarede over 4 på begge skalaer 20

21 Udsendelseslængde Der blev ikke fundet indikation på at udsendelseslængden har en negativ betydning for soldaternes psykiske tilstand Ca. halvdelen af soldaterne ønsker samme udsendelseslængde som nu, mens resten ønsker henholdsvis 4 eller 3 mdr s udsendelsesperiode 21

22 Opsummering af resultater (I) Det er første gang, niveauet af psykiske efterreaktioner blandt en større gruppe danske udsendte soldater undersøges systematisk indtil nu har vores viden beroet på et skøn Niveauet af psykiske efterreaktioner blandt soldater på ISAF hold 7 ligger i den lave ende sammenlignet med international viden på området 22

23 Opsummering af resultater (II) Risikofaktorer for udvikling af PTSD efter udsendelse er: - højt niveau af PTSD-symptomer inden udsendelsen - oplevelse af intens frygt, rædsel og hjælpeløshed i forbindelse med et traume Undersøgelsen viser, at den største del af soldater med psykiske efterreaktioner først udvikler symptomer under udsendelsen, hvorfor kun en mindre del af de soldaterne der 7-8 mdr. efter hjemkomst havde højt niveau af PTSDsymptomer, ville kunne være blevet frasorteret inden udsendelsen 23

24 Undersøgelse af pårørende Disposition Formål, målgruppe og metode Populationen Resultater 24

25 Formål, målgruppe og metode At afdække, hvad der påvirker de pårørende før, under og efter en soldats udsendelse i international mission Pårørende til soldater, udsendte på KFOR 20 eller ISAF 7 Spørgeskemaundersøgelse på 4 forskellige tidspunkter 25

26 Populationen KFOR ISAF Total Forældre og stedforældre 269 (24 %) 518 (47 %) 787 (71 %) Partnere med børn 13 (1 %) 61 (6 %) 74 (7 %) Partnere uden børn 38 (3 %) 78 (7 %) 116 (10 %) Voksne søskende 54 (5 %) 81 (7 %) 135 (12 %) 26

27 Resultater (I) Pårørendegruppen er ikke homogen Forældre (den store gruppe) er mere tilfredse og ønsker ikke radikale ændringer Kvinder med børn er mere kritiske og har forventninger og ønsker. De er mere belastede end de andre De unge kvinder uden børn i begyndelsen af 20 erne med kortere relation til soldaten bag sig. De lidt ældre kvinder uden børn med længere forhold til soldaten bag sig. Søskende, hvor gruppen er præget af store forskelligheder. 27

28 Resultater (II) Udsendelseslængde, -hyppighed og leave Mere end halvdelen af Afghanistan pårørende ønsker udsendelseslængden afkortet. Især partnere med børn. De Kosovo-pårørende er mere tilfredse med udsendelseslængden, som den er. Ønske om 2 4 år mellem udsendelserne forældrene kortest, partnere med børn længst Positive erfaringer med leave. Lidt under halvdelen af partnere med børn havde gerne undværet den. 28

29 Resultater (III) Psykiske reaktioner på udsendelsen Størst bekymring 2 måneder før udsendelsen Højere niveau for pårørende til soldater i Afghanistan Partnere med børn højest niveau Forældre generelt et lavere niveau men mødrene højere end fædrene 29

30 Resultater (IV) Erfaring Erfaring fra tidligere medfører ikke færre reaktioner eller andre holdninger. Man starter forfra hver udsendelse er en ny udsendelse 30

31 Resultater (V) Opbakning Generelt stor opbakning til soldaternes udsendelse En negativ holdning synes at aftage i løbet af udsendelsen Manglende opbakning (fra soldaten og forsvaret) medfører negativ holdning til fremtidige udsendelser og omvendt 31

32 Resultater (VI) Belastning Belastningen er størst forud for udsendelsen og aftager i løbet af udsendelsen Pårørende er ikke belastet og beriget på samme tidspunkt Partnere med børn oplever sig mest belastet 32

33 Resultater (VII) Støtte De pårørende gør kun i ringe grad brug af støtte og hjælp fra andre Kun få benytter netværk af pårørende i samme situation Generel tilfredshed med den støtte man modtager dog mindst hos partnere med børn 33

34 Resultater (VIII) Værdsættelse Forældrene føler sig generelt anerkendt Over 60 % af partnere med børn savner påskønnelse og anerkendelse fra forsvaret og omkring 50 % fra soldaten 34

35 Resultater (IX) Børn Børnene reagerer på en forælders udsendelse i international mission Højere niveau af tristhed under udsendelsen i forhold til før og efter 35

36 Undersøgelse af enkeltudsendte og deres pårørende Disposition Formål med undersøgelsen Resultater enkeltudsendte Resultater partnere til enkeltudsendte Ønske om udsendelseslængde, frekvens og leave 36

37 Formål med undersøgelsen Hvad påvirker de udsendte og deres partnere før, under og efter en udsendelse? 37

38 Population Deltagere i undersøgelsen Hjemkomstundersøgelsen Udsendte 321 personer (263 enkeltudsendte og 58 holdudsendte) Før, under og efter undersøgelse 36 personer Partnere 120 personer 19 personer 38

39 Resultater enkeltudsendte Psykisk robusthed Psykisk robusthed har en positiv sammenhæng med psykisk velbefindende, berigelse, social støtte og organisatorisk støtte fra Forsvaret Psykisk robuste personers psykiske velbefindende er stabilt før, under og efter en udsendelse Personer med lavere psykisk robusthed har det psykisk dårligere under udsendelsen 39

40 Resultater enkeltudsendte Belastning Under middel 65%, middel 16% over 19% Berigelse Under middel 14%, middel 14% over 72% Berigelse vs. Belastning 72 % finder udsendelse mere berigende end belastende 9 % mere belastende end berigende Psykisk velbefindende 4 % svarer mindre godt eller dårligt 5 % har det dårligere end inden afrejsen 40

41 Resultater partnere Forskelle på familier med og uden børn Partnere med børn omstrukturer arbejde og planlægger udsendelsen i langt højere grad end partnere uden børn Partnere uden børn er langt mere bekymrede for den udsendte end partnere med børn Partnernes velbefindende 58 % fandt udsendelsen belastende 24 % fandt udsendelsen berigende 41

42 Resultater begge grupper Ønske til udsendelseslængde og frekvens Udsendelseslængde Udsendte ønsker generelt en længde som den lige har været på. Observatører ønsker en kortere. De fleste partnere ønsker en længde på 1-4 måneder Frekvens Udsendte ønsker godt 2 år mellem udsendelserne De fleste partnere ønsker godt 2½ år mellem udsendelserne. Ca. 25 % ønsker mere end 5 år. 42